Things get turned upside down?

[Deleted]

Mange ting fulgte Konstantin Malisha i, det var ikke så meget fordi han var enig med hende, men fordi han holdt af hende og hun altid ville have hans støtte, men der var visse ting som han ikke kunne gøre for hende, og det at hun ville udrydde flere racer, det kunne han ikke være en del af, for han havde trods alt sin status at tænke på. Han var hertug hertil lands, han havde haft denne status siden han havde været ganske ung, og det var én som skulle fortsætte i hans familienavn! Hvis han hjalp hende med at dræbe andre racer, hvor lederen af den ene faktisk var hans kollega, så ville hans status da først blive taget fra ham! Malisha havde en syg tankegang, og selvom han ville gøre alt for at hun var i sikkerhed, så kunne han stadig ikke hjælpe hende med hendes noget så store mission, desuden så vidste han da allerede nu at hun aldrig ville kunne dræbe en hel race, for hun var nær blevet slået ihjel af den hun faktisk ønskede udryddet! Havde det ikke været for ham, så havde hun været død nu! Hendes vrissende ord var han alt for træt til at kunne svare igen, for han magtede virkelig ikke at diskutere mere med hende! Hvis Romeo kunne gøre dette ved ham, hvor han var i sin fulde fem, så ville Romeo sagtens kunne dræbe Malisha når hun knap nok kunne bevæge sig ordentligt og optimalt! Det var slet ikke noget som han ønskede! ”Du er så stædig,” mumlede han roligt, hvor han var ved at være en anelse fraværende, fordi trætheden endelig slog ind over ham. Han var virkelig udkørt! Han var kun lige kommet hjem, og han gad virkelig ikke diskutere det med hende nu! De kunne tage diskussionen i morgen, hvis det endelig var, for han kunne knap nok tænke en sammenhængende tanke! At trække hende ned til sig, var noget som han gjorde, et sted for at få hende til at tie, men også fordi han virkelig var træt. Det var ikke første gang han holdt om hende, det havde han jo mere eller mindre gjort hver nat, medmindre de havde været oppe at skændes, men jo.. det var måske første gang at han viste det på denne krævende måde? Han var dog forsigtig med at trække hende ned til sig, for han havde ondt i sit bryst og han ville helst ikke komme mere til skade! Den ene arm hvilede omkring hende, imens den anden stadig holdt omkring hendes hånd, som hvilede ved hans mave. Hans øjne var fortsat lukkede, for han var for træt til at holde dem åbne. Han trak svagt på den ene mundvig til hendes ord. ”Så hvil med mig..” endte han roligt, hvor hånden der hvilede omkring hendes strøg hende langs siden ganske blidt og fraværende. Han kunne godt lide at have hende tæt på sig, desuden så var han jo også mere eller mindre blevet vant til det, for hun havde jo faktisk været her længe. Et par måneder efterhånden? ”Sov godt..” Om hun i det hele taget hørte ham, anede han ikke, for han var så træt at hans ord kun var en mumlen. Dynen havde han ikke tænkt på, for han var for træt til at dække sig til, desuden var det også svært i hans tilstand. Der gik ikke længe før han faktisk var faldet i søvn, hvor han ikke engang selv ænsede det.

//Out

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha var i bund og grund, fuldkommen ligeglad med at Konstantin ikke kunne støtte hende, for hun skulle nok klare det uanset! Hun var for stædig til alt det andet, og det at give op bare sådan, var bestemt heller ikke et alternativ som hun ville stå inde med på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, for den tanke var virkelig noget som gjorde hende direkte vred! At han havde ting at skulle tage i betragtning, når det kom til det at hjælpe hende, var noget som hun stort set var ligeglad med, for der var intet som man kunne gøre ved det på denne her måde, det var helt sikkert. Hun vrissede let og himlede med øjnene, også selvom det for længst var gået op for hende, at han ikke ville hjælpe hende, men det var nu bare sådan at det måtte være. At han så direkte havde gjort tegn til at han ville have hende ned at ligge ved siden af ham, var noget som næsten forundrede hende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun bed tænderne let sammen. Måske at hendes arm ikke var helt optimal, men hun forsøgte da om ikke andet, så var det jo bare sådan at det var, for Romeo skulle bestemt ikke få lov til at gøre hende noget som helst! Hun lagde sig dog alligevel ned, også fordi at det ikke var noget nyt for hendes del, for.. hun kunne godt lide at han faktisk lå der og holdt om hende, også fordi at det ikke var nyt for hende, for det havde han faktisk gjort igennem mange dage nu, for det var bestemt ikke fordi at det var en løgn. Hun lukkede øjnene ganske let. Selvfølgelig gjorde det hende lettere trist, men det var bestemt heller ikke noget som man skulle have lov til at skjule på nogen som helst måde overhovedet. ”Bare.. sov..” endte hun ganske sigende og med den samme ganske kortfattede mine, for han var træt, så han burde sove. Selvom hun måske selv ikke havde det helt alt for godt, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, men det var vel også underordnet et sted? Hun vendte blikket stille ned mod hans bryst i stedet for, som hun forsøgte sig med at finde en bedre placering ind mod hans favn, for den var faktisk rigtig god at ligge i, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heler ikke nogen tvivl om overhovedet. Selv lagde hun sig forsigtigt til rette, for hun ønskede jo heller ikke at han skulle have mere ondt end det som han havde nok i forvejen, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være. Hun trak vejret dybt, hvor hun selv lukkede øjnene, for det var en underlig tryghed hans favn måtte skænke hende i den anden ende, hvor hun faktisk endte med at skulle falde i søvn, godt og trygt i hans arme.

//Out