Looking for a snack

[Deleted]

Legen af katten efter musen, var slet ikke en leg som Leah var særlig begejstret for, for det var hende kun tydeligt, at manden i sandhed var ude på at slå hende ihjel, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, for hun var slet ikke rede til at forlade denne verden endnu! For pokker, hun var ved at finde ud af det hele med Ryan, og nu lå hun der? Hendes ben havde allerede endt med at give efter under hende, hendes hud var bleg som havde hun været et spøgelse, og hendes ene side var mere eller mindre blodig af hendes eget blod. Hun kunne udmærket godt høre, at han var på vej i hendes retning, men ikke desto mindre, ås var der ikke noget som man kunne gøre ved det af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun var virkelig forpustet, selvom hun var for træt til at gøre den største modstand, for hun var virkelig ved at være temmelig træt, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun forsøgte at kravle videre igennem græsset, også selvom det helt klart var noget som tog temmelig lang tid og ikke noget som hun bare gjorde sådan uden videre. Han endte med at knæle og tage fat i hende endnu en gang, hvilket næsten automatisk lod hende vide at.. der ikke var noget at gøre for hende, selvom det ikke ligefrem gjorde det bedre. Hun bed sig svagt i læben, som han fjernede hendes hånd fra halsen og med de ord, var bestemt heller ikke noget som hun brød sig om. Hendes krop begyndte at skælve. ”L-lad m-mig gå..” hviskede hun med en skælven i stemmen, for hun ønskede virkelig ikke at forlade Ryan endnu! Hun endte med at ligge i hans arme endnu en gang, også fordi at det var direkte trættende for hende at gøre modstand, selvom det bestemt heller ikke var noget som skulle have lov til at forhindre hende i at gøre noget som helst, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om det i den anden ende. En tåre banede sig vejen ned af hendes kind, som hun vendte blikket op mod ham, som hun lå der i hans arme. Et sted.. betryggende og så alligevel, så var det noget af det mest skræmmende, som hun nogensinde havde oplevet igennem hendes liv, for hun havde aldrig ligget for døden på denne her måde, så selvfølgelig var det slet ikke noget som hun brød sig om på nogen måde. Hun bed tænderne svagt sammen, også selvom hun slap et tydeligt gisp, som han endnu en gang måtte bide sig fast til hendes hals. Hendes pupiller trak sig helt sammen. Det var ikke fordi at der var alverdens at tage fra hende mere, også fordi at hun havde mistet temmelig meget! ”S-stop..” hviskede hun dæmpet, som hun forsøgte at vride sig. Han skulle slet ikke have lov til at komme hende så tæt på, og specielt ikke mod sin vilje!

[Deleted]

Denne kvinde havde ganske simpelt været for langsomt, for hun havde nået at give ham blod på tanden, hvilket bestemt ikke var en skyld som han ville påtage sig. Han havde tænkt sig at jage hende, til hun ville miste enhver form for energi, han havde dog ikke regnet med at det ville ske så hurtigt, men det var jo som det var, og desuden nok også det mest praktiske, eftersom han ikke kunne blive væk ret meget længere. Carmine kunne tydeligt se at hun havde mistet frygtelig meget blod, hun var jo ligeså bleg som det han selv var, hvilket kun var en tanke som måtte morer ham. Hendes hjerteslag var blevet svagere, selv på trods af at hun havde spænet rundt, hvilket i sig selv var et ret klart tegn på, at han vidst havde nået den maksimale morskab fra hendes side, selvfølgelig var det ærgerligt, men visse holdt bare ikke så længe som andre. Carmine var atter gledet i knæ bag hende, med en næsten beroligende arm omkring hendes liv, hvis eneste formål faktisk var at holde hende fast, for at gøre det lettede for ham selv. Tænderne sank tilbage i hendes møre kød som havde det været smør. Blodet ramte ikke hans tunge med det samme, som det ellers ville have gjort, for det var ikke fordi hun ligefrem havde synderligt meget tilbage i sig. Grebet om hende blev mere fast, som han begyndte at suge til sig, lod det varme blod ende i hans svælg, og lod varmen brede sig yderligere ud i sin krop. Det var lige før at han følte sig levende, på visse tidspunkter turde han endda at sværge, at han følte hjerteslag, også selvom han udmærket var klar over, at det kun var hendes der bankede så tæt på hans krop, at de næsten delte dem. Måske hun kæmpede i mod, men det var slet ikke noget han tog sig af, i stedet holdt hende kun mere tæt, og strøg over hendes mave med sin tommel, som havde han faktisk bekymret sig. De sidste mundfulde var lidt ligesom bundsjatten fra en flaske whisky. De smagte mildest talt af helvede til. Han trak sig roligt, og lod tungen stryge over de to sår for endelig at lukke dem. Hun havde trods alt ikke meget mere blod at miste. ”Tak for mad,” hviskede han en anelse stakåndet. ”Nu.. fortæl mig hvordan du ønsker at dø. Jeg har mine idéer, men jeg tvivler på at du vil bryde dig om dem,” endte han roligt. Læberne spillede atter ud i et smil. Det var trods alt kun under jagter og på arbejdet at han var denne form for kølige mand, om ikke andet havde han altid fornuften med, selvom det kunne være svært at pege på engang imellem. Hånden lod han stryge igennem hendes mørke lokker, næsten fascineret af dets glans og søde duft. Mange ville se ham som direkte vammel, men dette var trods alt blot en af hans mange sider, og et dyr ville nok altid være et dyr.. i hans tilfælde så var der mere tale om bæst. ”Del det med mig,” opfordrede han og plantede et stille kys mod hendes slanke hals.

[Deleted]

Det var efterhånden ved at gå op for Leah, at hun slet ikke kunne gøre noget i denne stund, selvom det slet ikke var noget som hun brød sig om, for hun ønskede virkelig bare at komme hjem og tilbage til Ryan igen, for det var der hun hørte hjemme! Pludselig kunne hun fortryde at hun var gået så langt væk, for at tænke tingene igennem, men søen havde hun altid været glad for, også fordi at der normalt var så stille og så fredeligt derude, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Selvom hun virkelig var træt og udmattet, så var det bestemt heller ikke fordi at hendes hjerte måtte hamre mod hendes bryst, som det ellers burde, udelukkende fordi at der ikke var blod nok til at det kunne pumpes rundt. At ende i Carmines arme endnu en gang, efterlod hende med et ubehag uden lige, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun bed tænderne svagt sammen, som han endnu en gang satte tænderne i hendes hals, også selvom han tydeligt skulle kæmpe lidt mere for at få blodet nu. Bleg var hun, og hun havde det bestemt ikke særlig godt! At han låste grebet omkring hende, stoppede hendes modstand næsten automatisk, for hun kunne virkelig ikke stille noget op, og det vidste hun udmærket godt. Hun gispede ganske svagt, som hun vendte blikket i retningen af den mørke himmel over hende. Tankerne gik til Ryan – den stakkels mand, som var fuldkommen uviden om det som skete med hende i denne stund, og det var bestemt ikke nogen behagelig tanke eller fornemmelse for hende at skulle sidde igen med i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. At han valgte at lukke såret denne gang, rørte hende virkelig ikke, for hun var så godt som død allerede.. Fuldkommen liggende slapt i hans arme, så opfattede hun næsten ikke at han snakkede til hende i det hele taget. Armene var faldet ned langs hendes krop, som hun vendte blikket sløvt og slapt op mod ham. Læberne skilte hun flere gange, også selvom der slet ikke forlod hendes læber, for det kunne hun slet ikke, og det var en tanke som virkelig måtte skræmme hende på alle tænkelige måder overhovedet. ”P…P… Ple-please..” hviskede hun med en næsten uhørlig stemme, for hun ønskede slet ikke at dø! Det var slet ikke noget som hun brød sig om overhovedet! En tåre trillede stille ned af hendes kind, for hun vidste at det var slut. Hun ønskede jo slet ikke at dø! Hun gispede ganske svagt og bed sig svagt i læben. Hun følte kulden… Hun begyndte virkelig også for alvor at fryse! ”L-lad… lad mig gå..” endte hun med en ganske dæmpet stemme, hvor hun var lige så uhørlig som det hun havde været til nu. Hun ønskede virkelig bare, at hun kunne komme hjem og tilbage til Ryan, så han kunne passe på hende!

[Deleted]

Der var ikke meget en sensuel dæmon kunne stille op for en vampyr, som oven i købet nægtede at se hende i blikket. Det morede ham alligevel, for han udnyttede bestemt den magt som havde ved sin race. Dette var blot en jagt, han var ikke grusom altid, men selv et dyr skulle trods alt have lidt at lege med. Carmine holdt hende tæt ind til sig, bød hende næsten til at ligge sig ind mod hans favn, mest for at hun om ikke andet kunne søge en smule trøst, han havde skam forståelse for de menneskelige følelser, og at dømme efter hendes desperate kald, så var der en derude, som faktisk ville komme til at mangle hende. Det kunne han selvfølgelig ikke gøre så meget ved. Han sukkede opgivende. Hun var træt, udmattet og allerede halvt om halvt død, det vidste han godt, men forstod det dumme kvindemenneske dog ikke at han gav hende chancen? ”Ingen klynken.. Lad mig se.. Vi kunne drukne dig? Det ville være en oplagt mulighed her? Nej? Vi kunne separere hovedet fra kroppen, hvis det var noget?” han hævede et øjenbryn mod hende, ganske spørgende, også selvom han ikke lod til at kunne få et svar! Han sukkede tungt og mere eller mindre opgivende. ”Fint. Det tager jeg som at vi gør det på min måde,” konkluderede han roligt. Blikket gled omkring. Det var ingen omkring dem, hvilket gjorde omgivelserne perfekte. ”Fint, hør her snuske. Om et øjeblik tæller jeg til tre, og så brækker jeg nakken på dig. Derefter tager jeg dit hjerte, og så kan du finde fred i søen. Hvordan lyder det?” spurgte han ganske alvorlig, også selvom han i det store og det hele havde besluttet sig. Hånden søgte op langs hendes hals, tog et fast greb omkring hendes kæbe. ”En..To..” han talte han ganske roligt, og strammede grebet en anelse mere omkring hendes kæbe. Armen om hendes liv slap hende, for han tvivlede på at hun ville løbe, og hvis hun forsøgte.. så fred da være med det. ”..3,” endte han stille. ”Drøm sødt,” han kyssede de to sår på hendes hals. Normalt ville hun være bundet til hans vilje, men det gad han for pokker ikke at spilde sin tid på, hun var jo ikke synderligt interessant, taget titel og status i betragtning, med andre ord, de ville uanset ikke kunne bruge hende til noget som helst. Han gjorde et kraftigt ryk i forsøget på at vrikke hendes nakke og hals så meget rundt, at det ville briste. Måske han lod til at være en koldhjertet mand, men i virkeligheden så ville han jo bare gerne have noget at spise, og visse overlevede ikke, mest fordi at det ville gøre ham til en hadet mand, hvilket i sidste ende ikke ville være behageligt. Han sukkede tungt, og slap hende helt, mest for at undersøge om det var gået som han ville have det til. Det havde været en fremragende forret, nu kunne han komme hjem til en kun mere fantastisk hovedret bestående af nymfe. Kunne man glæde sig meget mere? Smilet bredte sig ganske tilfreds. Cassie ville få et føl på tværs, og han glædede sig til at se det!

[Deleted]

Leah vidste godt, at dette måtte være enden, også selvom hun slet ikke vidste hvordan eller.. hvorfor. Hun havde aldrig nogensinde gjort denne mand noget! For pokker, hun havde bare siddet for at tænke over hvordan det skulle gå med hende og Ryan i fremtiden og.. nu lå hun der? I armene på en anden vampyr, som ikke var en som hun ønskede at have noget med at gøre, også selvom det slet ikke var noget som gjorde det nemmere eller bedre for hendes vedkommende, for hun ønskede virkelig bare at komme hjem! Tårerne trillede stille ned af hendes kinder. Et sted så.. frygtede hun vel for døden mere end det som hun kunne frygte for noget andet? Hun var svag.. det at bevæge sig i det hele taget, var slet ikke noget som ville hjælpe hende, for hun kunne virkelig ikke! Hendes krop føles tung som var den lavet af bly, og det var noget som hun helt klart godt kunne mærke. At hun ikke gav ham hvad han ville have, vidste hun godt, for hun ønskede livet, og slet ikke døden! ”Please..” hviskede hun stille, som hun vendte blikket op mod ham. Hendes sensuelle tiltrækning var nærmest i nul som hun lå der, også fordi at.. kroppen vel allerede var forberedt på det som skulle ske? Selvom det bestemt heller ikke var noget som hun var helt enig i, for hun ønskede virkelig ikke at dø! At drukne ville hun ikke og halshugning ønskede hun bestemt heller ikke! Svagt rystede hun på hovedet, også selvom det knapt nok var synligt, som hun næsten faldt ind mod ham. At han ville knække hendes nakke, gjorde hende direkte ligbleg i ansigtet, hvor hun vendte blikket direkte tryglende op mod ham, som han tog fat i hendes kæbe. Hendes øjne var helt våde, som hendes kinder var lige så, udelukkende på grund af de tårer som faldt ned over hendes ansigt. At han begyndte at tælle, efterlod hende med en sitren. ”R-Ryan..” hviskede hun direkte hjælpeløst, som han tog fat i hendes kæbe og vred så kraftigt til, at det knækkede i hendes nakke, hvor hun endte med at ligge direkte slapt ind mod ham, som hun allerede var endt med at gå i døden. Hendes hjerte stoppede omgående sine sidste kæmpende slag for at holde hende i live, da der slet ikke var nogen grund til det mere. Tårerne holdt op med at falde nedover hendes kinder, som hendes ansigt gled direkte i retningen af søen som de sad lige ved side af. På ingen måder, var det her noget som hun havde regnet med, da hun var gået ned til søen. Alt i alt, havde hun regnet med at det hele nok skulle ordne sig. Hun havde i den grad taget så gruelig fejl…

//Out

[Deleted]

Carmine så ned på hendes døde skikkelse. Hendes blik hvilede tomt mod det mørke vand, hvilket også gjorde at han tydeligt kunne se den sensuelle tiltrækning forsvinde. Hun havde sagt et navn kort inden, hvilket var noget som han ikke gad at fundere over, det var nok enten en far, en bror eller en elsker, og hvem havde ikke sådan en? Han strøg hånden over hendes skinnende hår, og rev en forholdsvis stor tot ud, som han måtte skjule inde bag kappen. Man kunne vel sige at han samlede en smule trofæer, også selvom der ikke havde været meget ved denne tøs, det måtte han erkende. Hun lå der, fuldkommen bleg i månens skær, og var faktisk ret så smuk, hvis han skulle sige det. Der var intet hjerteslag at høre overhovedet, hvilket meget hurtigt fortalte ham at det var gået nøjagtig som han havde planlagt det. Han skubbede sig væk fra hende, og stilte sig på knæ ved hendes side. Med samme vampyriske styrke lod han hånden dykke ind i hende, knuse ribbenene som skar hans knoer. Hånden greb om hjertet. Det var stadig varmt som det hvilede der i hans hånd. Han trak det ud, betragtede det, på trods af at det var fuldkommen dødt. Leah lå der med en åben brystkasse, også selvom hun ikke blødte meget, han havde trods alt taget langt det meste. Smilet spillede om hans læber. Han tog en mindre bid af det, lod det sidste blod glide ned i svælget. Fantastisk.. så havde han også en snack til hjemturen. De blå øjne havde mistet sulten og begæret, og så i stedet blot koldt på den døde skikkelse. Så langt så godt. Man kunne sige meget, men hendes død havde da om ikke andet været smertefri.. Jagten forinden var en lidt anden sag, men det var nu ikke noget som han ville tænke over. Han rejste sig, og lod foden rulle hende den sidste meter ned til vandet. Endnu med hjertet i hånden tog han hende op i favnen, og kastede hende et mindre stykke ud, mest fordi han ikke ønskede at børn eller unge som legede hernede skulle finde en kvinde med et åbent brystkasse. Det sidste blod kunne end ikke ses i vandet. Navnet sagde vel det meste? Han så hendes lig synke ned i vandet, inden han roligt vendte ryggen til, og kastede hjertet op i luften kun for at gribe det med et selvtilfreds smil ”Hvilken herlig aften,” mumlede han roligt for sig selv, og begyndte at gå af samme stig som han var kommet af. Han tog endnu et mindre bid af hjertet i hånden og søgte roligt hjem over. Nu skulle han trods alt også passe på ikke at blive for mæt, der skulle være plads til lækkerbisken som lå hjemme i kælderen. Han følte et hjerteslag i nærheden. Blikket gled mod søens blanke vand. Et kort øjeblik følte han alt luft trænges ud af ham. Aldrig i livet havde han set en så smuk kvinde, også selvom han allerede kendte hendes navn og hendes profession. den forbandede warlock leder! Hun badede i månens smukke lys. Carmine skød tanken fra sig og forvandt ind i skyggerne af træerne.

//OUT