Post by Deleted on Apr 12, 2012 18:45:10 GMT 1
Anyalina vidste godt at hun havde gjort frygtelig mange ting mod Ezekiel, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som hun kunne gøre ved det eller ikke, for hun vidste at hun selv var skyld i det, hvis han bare ville lade hende hænge, også fordi at hun kunne se og mærke på ham, at han virkelig havde forandret sig, så det var bestemt heller ikke noget som man kunne gøre noget ved af den grund, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Ved at forlade ham, så var det også tydeligt, at der var sket temmelig meget, også fordi at der var gået mange år og det var vel også tydeligt for hende, at han ikke havde fundet nogen anden? Han var typen som sikkert kunne skaffe alle tøser hvis det var det som han ville, for han havde jo også fået skovlen under hende i sin tid, hvilket faktisk var en tanke som direkte måtte.. skræmme hende? For det var bestemt ikke noget som han skulle få lov til igen, det var helt sikkert!
At ende i Ezekiels arme, var et sted en form for beroligende fornemmelse for Anya, også fordi at han havde haft den betydning for hende før i tiden, hvilket var noget som havde skræmt hende et sted, også fordi at det slet ikke var noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde, hvilket skam også var en tanke som måtte frustrere hende frygtelig meget, det var der så sandelig heler ikke nogen tvivl om det i den anden ende, overhovedet! Deres aften havde virkelig været fantastisk, det var jo slet ikke det, men at forlade ham, havde vel også været lidt hen af en hastig beslutning, men at blive ved ham, havde bare ikke været et alternativ for hende dengang, også selvom tingene jo selvfølgelig kunne forandre sig, men det var nu bare sådan at det måtte være, for hun kunne jo ikke gøre noget ved det lige netop nu. Hun prustede ganske svagt og bed tænderne tydeligt sammen, også fordi at det jo faktisk gjorde ondt, for hun var virkelig øm over det hel!
At han ville tage hende med sig hjem, var bestemt heller ikke noget som hjalp hende på nogen måde, for det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Tænderne bed hun let sammen, hvor hun ellers bare blev liggende, som han førte hende med sig væk fra resten af mængden, også selvom det slet ikke var noget som gjorde hende det mindste på nogen som helst måde overhovedet, for hun havde det bestemt heller ikke særlig godt. Hun himlede let med øjnene og vendte blikket frem for sig, også selvom det hele virkelig var frygtelig.. sløret. Hun følte sig svimmel, hun havde ondt, og det var ved at blive temmelig godt og koldt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. ”Du er håbløs.. ved du godt det?” endte hun sigende, som de endte med at søge ned igennem gyderne og søgte i retningen af hans hjem.
//Out
At ende i Ezekiels arme, var et sted en form for beroligende fornemmelse for Anya, også fordi at han havde haft den betydning for hende før i tiden, hvilket var noget som havde skræmt hende et sted, også fordi at det slet ikke var noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde, hvilket skam også var en tanke som måtte frustrere hende frygtelig meget, det var der så sandelig heler ikke nogen tvivl om det i den anden ende, overhovedet! Deres aften havde virkelig været fantastisk, det var jo slet ikke det, men at forlade ham, havde vel også været lidt hen af en hastig beslutning, men at blive ved ham, havde bare ikke været et alternativ for hende dengang, også selvom tingene jo selvfølgelig kunne forandre sig, men det var nu bare sådan at det måtte være, for hun kunne jo ikke gøre noget ved det lige netop nu. Hun prustede ganske svagt og bed tænderne tydeligt sammen, også fordi at det jo faktisk gjorde ondt, for hun var virkelig øm over det hel!
At han ville tage hende med sig hjem, var bestemt heller ikke noget som hjalp hende på nogen måde, for det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Tænderne bed hun let sammen, hvor hun ellers bare blev liggende, som han førte hende med sig væk fra resten af mængden, også selvom det slet ikke var noget som gjorde hende det mindste på nogen som helst måde overhovedet, for hun havde det bestemt heller ikke særlig godt. Hun himlede let med øjnene og vendte blikket frem for sig, også selvom det hele virkelig var frygtelig.. sløret. Hun følte sig svimmel, hun havde ondt, og det var ved at blive temmelig godt og koldt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. ”Du er håbløs.. ved du godt det?” endte hun sigende, som de endte med at søge ned igennem gyderne og søgte i retningen af hans hjem.
//Out
