A day out

[Deleted]

Det var en overskyet og kølig dag i Marvalo, men alligevel var folk mødt op på det magiske marked. Den ene så mere mystisk ud i den anden og næsten alle var klædt i kapper, med hætten langt nede over ørerne. Celestria havde været undervejs til markedet i 3 dage, hele vejen fra Manjarno. Hun vidste at på det magiske marked villede hun kunne finde billige urter til hendes arbejde. Og så var det en god undskyldning for at slippe væk fra husets fire vægge.
Også hendes hætte var trukket over hendes hovede, og den mørkegrønne kappe var trukket godt rundt om hendes krop. En kølig vind blæste hen over pladsen, som en reminder om at vinteren ikke helt havde sluppet sit tag endnu. Celestria havde indlogeret sig på kroen, hvor hendes hest nu stod og gumlede på en balle hø. Hun havde ikke tænkt sig at blive længere end til næste dag. Så snart hun havde fundet de urter hun skulle bruge, ville hun tage tilbage til kroen. På det magiske marked var alle ting som ikke var magiske billigere end de ville være på almindelige markeder. Det var også en god måde at følge med i hvad der skete inden for alkymi, selv om hun ikke selv gjorde noget for at fremme sine evner, var det altid klogt at følge med. Her kunne hun lytte til magikere der diskuterede eliksirer og andre ting, uden selv at tage part. På den måde fik hun massere af informationer. En svag støvregn begyndte at falde ned over pladsen, Celestria trak kappen lidt tættere om sig og så rundt efter en bod med urter. Der var så mange boder, og ved de fleste kunne man ikke se hvad der var i dem, før man kom tæt på dem.

[Deleted]

Den store markedsplads vrimlede med folk, alle var de på jagt efter at gøre sig en god handel, høj som lav kom det Dvasianske folk her for at købe eller sælge magiske genstande af enhver afart. Elvolganta havde da også placeret sig på sin relativt centrale og rimelig store bod, hvor han havde en lang række af hans varer stillet op så folk kunne se på noget af udvalget. 4 slaver stod i hvert hjørne af den halvstore bod, hvor de holdte aktivt øje med, at der ikke var nogen der skulle komme og stjæle noget. I boden var der alt hvad hjertet kunne begære, eller i hvert fald hvad der kunne forventes af en dygtig og alsidig smed. Her var sværd, spyd, skjolde, rustninger, smykker, bæltespænder, kedler, køkken- og have redskaber, værktøj og meget mere, hvoraf hvert eneste af de mange remedier, naturligvis var med den ene eller anden magiske egenskab..

[Deleted]

En af boderne, Celestria kom forbi, var en bod med ting lavet i en smedje. Hendes øjne faldt straks på nogle små dolke, lige som den hun selv havde. Den hun selv havde var dog ved at være rimelig slidt og sløv, hun havde derfor også overvejet at skaffe sig en ny. Men disse knive var nok dyre og havde nok også en magisk funktion, som hun ikke rigtig havde brug for. Men de var smukke, og meget godt lavet, så meget kunne hun da se. Celestria kiggede lidt rundt i boden og så at alle tingene så ud til at være godt håndværk, noget hun satte pris på. Hun tog en af de små dolke op i hånden, for at mærke hvordan den føltes og hvor meget den vejede. Den havde et skæfte af mørkt poleret træ, med et flot mønster i, den lå godt i hånden og den var meget skarp. Men hun var stadig skeptisk, den var sikkert for dyr. Hun havde i forvejen ikke mange penge med, da hun både skulle bruge til urterne og til kroerne både på vejen frem og tilbage. Hun havde ikke taget mange ekstra penge med, da hun ikke regnede med at hun ville få brug for dem. Hun kunne tydeligt mærke blikkene fra slaverne som stod omkring boden. På dette marked var det ikke til at vide hvem der var tyv og hvem der var en ærlig mand. Så der blev holdt godt øje med alle boderne. På trods af det, beholdte hun kniven i hånden, vendte og drejede den, mens hun tænkte på om hun skulle købe den eller ej.

[Deleted]

Da kvinden tog kniven op i hånden, gik Elvolganta straks med rolige og afmålte trin frem til hende, med et stille smil over hans en anelse blege læber, hans lysende røde øjne hvilede afslappet på hende. Han fornemmede tydeligt at hun var relativt ung, og dog lod hun til at have interesse i hans produkter, dette måtte betyde at hun måtte komme fra en velhavende familie, for hans varer var jo nok lidt dyre i det. Han havde som tingene så ud ikke behov for at fremstille mere, eller sågar at skulle sælge det igen, for han var trods alt selv mere end almindeligt velhavende, og så gjorde det jo så heller ikke hans situation værre at han havde sin egen Djinn, for ikke at tale om hans mange betydningsfulde forbindelser, til andre folk i højere kaster, ikke blot i Dvasias, men i alle de 4 største lande på hele øen, så Elvolganta havde det godt nok, og havde derfor ingen grund til at bekymre sig videre om denne slags småting hvis det ikke var fordi han godt kunne lide sit arbejde som smed, og han elskede at se folks reaktioner når de første gang oplevede hans varer...

[Deleted]

Celestria studerede kniven nøje et stykke tid endnu, før hun så op på manden i boden. "hvor meget koster de små dolke?" spurgte hun og holdte sit blik på ham. Det var tydelig at han var smed, det fremgik både af hans store overarme, men også måde han stod på i boden. Det var tydeligt at det var ham der havde fremstillet alle varerne og at han var stolt af dem. Celestria tænkte at det ikke kunne skade at få prisen at vide, inden hun fandt ud af om hun ville købe den eller ej. Men hun gik ud fra at prisen ville være mere end de små penge hun havde ekstra. Med mindre selvfølgelig at prisen på urterne var ekstremt lav. Men da det havde været en lang og streng vinter, var hun ret sikker på at hun skulle være tilfreds hvis hun kunne få urterne til den normale pris på dette marked. Derfor skulle prisen på denne kniv være meget lav, hvis hun skulle have råd til at købe den. Men selv om hun ikke købte den, vidste hun i det mindste nu hvor hun kunne få sig en god urtekniv, når den hun havde, engang skulle udskiftes.

[Deleted]

Elvolganta smilede fortsat stille og så lige på hende, med hans faktisk lysende røde blik, indtil han stoppede på den anden side af bordet "Alt i denne bod er unikt, der findes ikke 2 ting der blot har samme identiske singulariteter.. At fastligge en enkelt pris for samtlige dolke i min bod, ville derfor være en fornærmelse af kraften i dem.." Hans blik faldt nu studerende på den dolk hun havde i sine hænder, ikke at han skule finde ud af hvad det var for en dolk hun havde fristet sig selv ved, for det kunne han se på et split-sekund da han kendte alle sine kreationer ned til mindste detalje, men mere for at virke interesseret i hvilken kniv hun havde set sig glad for, det sagde nemlig ofte en hel del om kundens personlighed, netop hvilken vare de gik efter.. "Jeg er i et fint humør idag, så lad os sige dette.. Fik du muligheden for at bestemme prisen for netop denne dolk, hvad ville du så mene prisen måtte være? Eller med andre ord, hvad er du selv villig til at skulle betale for den idag..? Denne dolk er støbt af hærdet magma, den kan skære igennem alt du kan komme ud for i ethvert køkken, og den skal aldrig slibes.. Giv mig en pris?" Han havde vitterlig haft en fornuftig dag, men det var nu ikke derfor han lod hende prøve sig frem, det var mest fordi at han synes der var et eller andet anderledes, ja næsten unikt over hende, og så havde han på alle døgnets timer en stor forkærlighed for yngre piger og kvinder, han så desuden heller ikke nogen ring på hendes fingre, så hun var ikke nogen andens.. Skønt Elvolganta ikke selv var den helt store charmør, så yndede han dog at gøre forsøget, han havde i hans øjne intet at miste, alt han havde at miste, det var mistet, og derfor havde han ingen skrupler ved at skulle prøve lykken fra tid til anden, særligt efter Monique havde forladt ham nogle årtusinder forinden, hun var til denne dag den eneste foruden hans datter, som han kun én gang havde set, som havde vundet hans hjerte på en romantisk facon.. Ikke at dette betød så meget for hans livsførelse nu, men det havde dog betydning for hans fortid

[Deleted]

Celestrias blik vandrede fra manden, rundt i boden og tilbage til manden igen. At hver ting var unik og man derfor ikke kunne lave en samlet pris for dolkene, forstod hun godt. Men at han spurgte hvad hun ville give for dolken, havde hun ikke regnet med. Hun ville helst ikke fornærme ham ved at sige den smule penge hun kunne give, men på den anden side kunne hun heller ikke lyve og sige et højere beløb, da hun ikke ville kunne betale det. Celestria lagde godt mærke til at han kiggede på hendes hænder. Hendes blik blev altid fanget af den bare plet, på hendes hånd, hvor hendes ring engang havde siddet. Nu lå den i en æske i hendes hjem. Hun vidste at folk ville tænke sit, hvis hun havde en ring på, men man aldrig så hendes mand. Hun ville helst ikke at nogen stillede spørgsmål om det, så derfor havde hun taget den af. Hun tog den dog næsten altid på, så snart hun kom hjem. Desuden var bare tanken om at hun ville finde en anden frastødende for hende. Så langt var hun slet ikke kommet endnu, og vidste ikke om hun nogensinde ville nå til det punkt, hvor hun kunne komme videre.
"Ikke for at fornærme deres flotte håndværk, men jeg har kun 2 sølvstykker og 3 kobber som jeg kan undvære. Men det er sikkert langt under hvad de tager for deres knive" Sagde hun og lagde dolken fra sig igen. Det var helt retfærdigt at det ikke var penge nok. Så måtte hun jo bare tage flere med, næste gang hun skulle på markedet.

[Deleted]

Ved lyden af denne udtalelse, kunne Elvolganta ikke undlade at grine, det var ikke blot lidt under den normale pris, det var så lidt at det dårligt ville kunne betale for dolken, selv uden magien, og derfor måtte det more ham noget så hjerteligt, han grinte ikke for at genere eller at håne hende, men snarer fordi det for ham virkede komisk, at en uden penge på lommen overhovedet kunne få sig selv til, at spørge om prisen på en vare i den prisklasse. Men ikke et ondt ord blev nævnt fra hans side, "Det må siges at være under den normale pris ja.." Medgav hende muntert, men uden at være intentionelt nedladende, før han omsider fik sig samlet igen, og spurgte med venlig stemme "Men jeg må alligevel give dig ros, du har sans for kvalitet.. Denne dolk er et rigtigt godt redskab til den højere cuisine.. Jeg går derfor ud fra at du er alkymist, er det ikke korrekt?"

[Deleted]

Det var meget muligt at han ikke mente at fornærme hende, ved hans latter. Men fornærmet blev hun alligevel. Hun var udmærket klar over at det ikke var nok penge, men han havde jo spurgt hvad hun kunne give for den, og det var det beløb hun havde på sig. At hun ikke slæbte hele sin formue med, når hun tog ud af sit hjem, var ikke noget han skulle bekymre sig om. Det var også lige så meget fordi hun ikke ville kunne forsvare sig mod røvere, hvis der var nogle røvere der havde udset hendes som mål. Det ville være direkte dumt for hende, at medbringe flere penge end hun havde brug for."Jeg ser ingen årsag til at erhverve sig usselig kvalitet, det ville da være forspild af hårdt tjent mønt" sagde hun og holdte sit neutrale udtryk. Hun undlod med vilje at svare på hans sidste spørgsmål, det ragede virkelig ikke ham om hun var alkymist eller ej. Hun gemte sine hænder i sin grønne kappe og vendte sig igen for at gå videre. Hun ville helst finde de urter hun skulle bruge så hurtigt som hun kunne, og så vende tilbage til kroen. Hun havde ikke nogen interesse i at socialisere med andre, og så derfor ingen grund til at blive stående ved denne bod.