Post by Deleted on Apr 7, 2012 13:00:43 GMT 1
Måske de kunne opføre sig som små stædige børn, men det var også rart at kunne smide hæmningerne helt for bare at more sig. Det havde Derick jo altid nydt af! Desuden så havde han også løsnet meget mere op, end da han havde set hende til at starte med, for der havde han været helt kold og næsten afvisende. Hendes kys var dog kommet bag på ham, selvom det klart også var det som havde fået ham til at løsne helt op. Han var dog glad for at hun ville give ham en chance til, hvor han heller ikke ønskede at dumme sig igen! Han elskede hende jo, hun ville altid have en særlig plads hos ham, selvom han stadig var overbevist om at tage det ganske stille og roligt, så han ikke endte mere forvirret over alle de følelser som han rummede inde i sig, for der var så mange forskellige. Han havde både følt sorg, vrede, hævngerrighed, kærlighed, og nu glæde og varme, men alle de følelser på en og samme tid forvirrede ham også, derfor så ville han gerne tage det stille og roligt, eftersom han skulle vænne sig til at hun var tilbage. Han skulle vænne sig til sit nye liv, også som vampyr, der var en del som han skulle have slugt og som han skulle vænne sig til, men.. det kom vel med tiden? Det håbede han da om ikke andet. „Ha! Jeg har allerede slået dig,” svarede han lettere selvsikkert, selvom han ikke kunne holde en munter latter tilbage. Denjarna havde charmeret sig ind på ham allerede under deres første møde, hvor han var faldet for hende, han havde ikke kunnet stå for hendes smukke ydre og charmerende indre. Hun havde taget hans hjerte med storm, selvom han ikke havde regnet med at finde sammen med mørkelvernes leder, men det var sket alligevel. På trods af det, så havde deres liv været en kæmpe stor rutsjebane, der havde været opture og nedture, der havde været modgang, men også medgang, og alligevel var de endt her sammen igen, og så måtte tiden jo vise om det var sådan det skulle være eller ej. Men han håbede naturligvis på det bedste. Han klemte blidt omkring hendes ene skulder, som han fortsatte frem og ud af parken, for at sætte kursen mod kroen, hvor han sendte hende et kærligt smil. „Godt,” svarede han roligt. Han havde savne at tilbringe tiden sammen med hende, så det at komme hen på kroen, hvor de kunne nyde en drink og derefter finde et værelse, ville ikke gøre ham det mindste! Han så frem til at tilbringe noget mere tid sammen med hende, så de også kunne få talt ud og forhåbentlig bare nyde tiden med hinanden, for det kunne han efterhånden godt bruge i sit liv: lidt lys.
//Out
//Out
