Practice makes perfect!

[Deleted]

Det var en flot forårsdag, og selv Ilaria nød at hun kunne komme lidt ud, også fordi at det ikke var noget som skete så ofte igen, for.. hun havde vel holdt sig meget inde? Efter hendes langvarige sygdomsforløb, det at hun var blevet gravid, og det at stedet her, var noget som forvoldt hende en form for beskyttelse, så var det selvfølgelig også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke. Selv hun havde brug for at komme tilbage i form, og det var noget som de begge var indforstået med. Deres lille prinsesse hvilede i hendes barnevogn, så hun selv kunne få noget luft, men uden selv at komme til skade. Lyden af klinger, udbrød, råb og skrig, lod slet ikke til at genere hende, selvom det nu heller ikke var noget som berørte hende på nogen måde, ofr det var noget som man efterhånden blev vant til. Hun boede jo trods alt under samme tag med to dæmoner, også selvom det var i Procias. Det var e sted en ganske morende tanke, for det var virkelig.. utrolig ironisk, men det var nu bare sådan at det var. Hendes kære mand var den retmæssige greve af landet og nu stod hun der som grevinde, selvom det nu heller ikke var en titel som man ligefrem kunne sige, at hun havde brugt til noget som helst, for hun nød vel bare det liv i luksus som hun pludselig havde fået? Det var bestemt heller ikke fordi at hun havde noget imod i den anden ende, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende.
Selv stod hun der med sine knive i næverne. Hun havde en i hver hånd, også fordi at det faktisk var hendes foretrukkende. Det var faktisk friskt at være ude, også fordi at det virkelig var.. rart at komme tilbage i form igen! Det var jo så også først nu at det for alvor var gået op ofr hende, hvor elendig form hun egentlig var i, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere eller bedre for hende for den sags skyld. Selv stod hun med sveddråber piblende ned af panden. For hende, så var det farligt at blive alt for varm, for den havde de været ude i en gang tidligere, hvor hun faktisk var endt med at besvime, for hun kunne virkelig ikke tåle for meget varme! Men her var det ikke så slemt. Hun gav hvad hun havde, også selvom det var utrolig kontrolleret, for hun ønskede jo heller ikke at gøre ham ondt! Hun trak vejret dybt, som smilet bredte sig på hendes læber, som hun vendte blikket mod ham endnu en gang. ”Aldrig...” endte hun hvislende, også selvom det slet ikke var truende ment, for hun havde det faktisk sjovt! Som han kløvede sværdet mod hendes ansigt, så krydsede hun sine klinger under det, for at føre det til himmels i stedet for, hvor de endte med at stå utrolig tæt på hinanden. Hun hev let efter vejret. Hun var bestemt ikke i særlig god form længere, så det var rart at komme i gang igen! Hun havde en hvid og tætsiddende kjole på, dog med løse ærmer som hvilede lige forbi skuldrene, så hun fint kunne bevæge sig uden at skulle virke.. handicappet i sine bevægelser, for det fik hun slet ikke noget ud af i den anden ende, og det vidste hun jo trods alt også godt! ”Giv op..” endte hun med et drilsk smil på læben. Hun gav bestemt ikke op!

[ilosonic]

Efter at de var kommet til Procias og havde slået sig ned, så havde de levet i luksus, hvilket også havde gjort dem rimelig.. doven. Man mødte ikke den samme modstand som hvis man var i Dvasias, for der skulle man næsten altid se sig over skulderen. Desuden efter at Ilosonic havde fået sig sin familie, så var det også dem som han var gået langt mere op i. Han elskede sin hustru, han elskede sin datter, og han ønskede at beskytte dem til sine dages ende, præcis som han altid havde gjort. Han havde reddet Ilaria fra at blive stukket ned under deres første møde af soldaterne ved den procianske grænsemur, hvor hun derimod havde lappet ham sammen igen. Derefter var hun blevet ramt af en dødelig sygdom, og ved at gøre hende mere syg af hans varme, hvor han havde opkogt hendes indre, så havde han på den måde gjort hende rask. I det mindste havde det været i vintertiden, så efter at hun havde været stærk nok havde hun kunne rejse sig, og han havde taget en tur med hende udenfor, hvor han tydeligt kunne huske hende komme ned ad trapperne i sin flotte kjole – noget der havde været et specielt syn at se hende i dengang, eftersom hun ikke just var den helt så feminine type – og tanken om at hun havde gået i bare tæer og han selv var gået i varmt tøj, morede ham endnu. Ikke nok med det havde han reddet hende fra Julien, da hun var blevet kidnappet, hvilket også havde givet ham et ar for livet. Hans vansirede øje ville ikke kunne blive healet igen, det ville aldrig gå væk og han ville for evigt være blind på det venstre øje. Men sjovt nok afskyede han ikke sit ansigt når han så sig selv i spejlet, hvilket var takket være Ilaria, hun fik ham til at næsten være stolt over det mærke, netop fordi det betød så meget for hende.
At hun blokerede Sonics slag, med sine to klinger, fik et skævt og udfordrende smil til at glide over hans læber. Han tvivlede på at hun ville give op, men så igen, det var kun en træningskamp og han ville derfor ikke gøre noget for at såre hende dybt! Måske det blev til et par enkelte skrammer og sår, men det hørte næsten med! Han var dog blevet overrasket af hendes valg af tøj, eftersom hun aldrig havde været den feminine type, så han havde regnet med at hun var kommet ned i træningsbukser ligesom ham, men tværtimod kæmpede hun i en kjole. Det var faktisk utroligt at se hendes forvandling igennem deres år sammen, ikke fordi han var utilfreds, for han kunne lide hende som hun var, om hun så gik i bukser eller i kjole, han nød jo selv synet af hende, når hun til tider valgte at tage nogle af hans skjorter på. Han selv hev ikke efter vejret, selvom han godt kunne mærke at han var ude af form, men det tog han sig ikke af, det var jo derfor de trænede. Som han var endt tættere på hende, gled et kækt smil over hans læber. “Hvis jeg kysser dig nu.. hugger du så hovedet af mig?” spurgte han drillende, som han hentydede til under deres første møde, hvor hun ikke havde tolereret hvis han var kommet for tæt på, og se dem nu; de var gift. “Mig give op? Ha! Aldrig i mit liv vil det ske!” Han lagde et pres på sit sværd med sin krops vægt, for at skubbe hende væk, inden han drejede en omgang rundt om sig selv, som han svang sit sværd igennem luften og slog det imod hendes side.

[Deleted]

Ilaria vidste udmærket godt, at hun var blevet temmelig doven, men med vagter omkring sig, de store murer og med Sonic, så havde hun vel heller ikke nogen grund til at stå og se sig over skulderen hvert sekund som hun ellers havde været vant til? Direkte var hun sikker på at han havde det helt på den samme måde, og det var noget som de direkte var nødt til at gøre et eller andet ved, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun var nok ikke ligefrem den type som man var vant til at se i en kjole, selvom det nu heller ikke var noget som forundrede hende. Hun var fundet godt til rette i rollen som kvinde og som grevinde i deres forhold, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Selv at se hans reaktion på at se hende i kjole, var noget som morede hende, men det var nu heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Selv hun kunne faktisk godt lide momentet af overraskelse, og hans blik havde virkelig også sagt hende det hele, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Det vansirede øje som Sonic gik rundt med, var ikke noget som fik hende til at fortrække i en grimasse, for hun så på det som et tegn på at han var villig til at gøre alt for hende, og det var den tanke som hun godt kunne lide, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Det var hendes kære ægtemand, det var den mand som hun havde sagt ja til, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit også for hendes vedkommende.
Det kunne godt være, at det ikke var det mest optimale tøj at træne i, men hvis det skulle siges at gå helt galt, så ville hun bestemt ikke lade beklædningen være den faktor som skulle ende med at tage livet af hende! Desuden var hun blevet vant til at gå rundt i den beklædning, for det var vel også noget som man næsten måtte kræve af en grevinde? Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste, for det var vel bare en tanke som man måtte affinde sig med, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der bestemt heller ikke nogen tvivl om det. Hun var en kende forpustet, men hun lagde også voldsomt meget i det. Hun vendte blikket direkte mod ham, hvor selv smilet bredte sig på hendes læber ved hans ord. ”Ikke frist mig..” endte hun med en dæmpet hvislen, også selvom det egentlig kun var fordi at hun levede sig ind i øjeblikket, for hun ønskede slet ikke at gøre ham noget ondt! Det kunne godt være, at hun var en isdæmon, kold og kynisk, men denne mand havde fundet en varme i hende, som hun slet ikke havde regnet med, faktisk ville være der, men det var den faktisk! ”Jeg skal nok få dig til at bukke under..!” endte hun med en morende stemme, som han skubbede hende fra sig, selvom det ikke var noget som hun sagde noget til. Det var slet ikke fordi at hun så Jacqueline i denne stund, for det var bare ham og hende for en gangs skyld, og det var en tanke som hun faktisk også nød af! Som han svang sværdet mod hendes side, så endte hu hastigt med at bukke, hvor hun nærmest lavede en koldbøtte direkte mod ham, hvor hun satte fødderne i jorden og kom tilbage på benene igen, hvor hun gjorde et fast ryk mod hans mave. Hun havde skam kontrol, for hu ønskede ikke at noget ondt skulle ske ham!

[ilosonic]

Livet i luksus gjorde måske en lidt doven, det havde det jo også gjort ved Ilosonic, men han nægtede nu alligevel at sidde på sin flade og lave ingenting, nu hvor der var så godt vejr! De havde alle brug for lidt frisk luft og deres lille kære datter havde også godt af at komme ud og mærke sig af det gode vejr! Desuden kunne deres lille pige jo ikke blive syg, fordi hun havde arvet sin mors kulde og tilmed sin fars varme, hvilket han var stolt over. Og når tøsen blev gammel nok til at håndtere et våben, så ville han træne hende til at blive en sand dæmon som både hendes far og mor var! Han ville bestemt ikke opdrage en lille forkælet tøs der ikke kunne forsvare sig selv, tværtimod ønskede han at hun skulle blive stærk og selvstændig, præcis som hendes mor var. Normalt var han ikke videre imponeret over kvinder, og der skulle meget til for at de fik hans respekt, men allerede under første møde havde det lykkedes Ilaria at imponere ham, hvor det også havde taget en træningskamp midt på slagmarken, hvor han faktisk havde vundet over hende, og hun var taget med ham til Procias. Han fortrød ikke den dag, tværtimod huskede han stadig tilbage på den som den dag, hvor skæbnen slog ind og ændrede hans sti i livet. For den kvinde var jo faktisk blevet hans hustru senere hen, og ikke mindst mor til hans barn, og det var han faktisk stolt af.
Det var ikke just fordi Sonic mente at en kjole var det rette tøj til kamp, men han måtte erkende at han jo så havde noget godt at se på imens de sloges imod hinanden, skønt hans koncentration lå lidt andre steder end på hendes udseende. Et kækt og morende smil gled over hans læber til hendes ord, hvor det var tydeligt at hun levede sig ind i kampen – noget som morede ham gevaldigt! Han kunne ikke lade vær med at slippe en kort latter. “Det bliver jo helt fristende at prøve,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende. Han tvivlede på at hun ville hugge hovedet af ham, men det jo faktisk det som hun havde truet ham med under deres første møde, skønt han alligevel havde gjort det, for så fræk var han jo, han havde tilmed gjort det, da de var blevet omringet af soldater ved grænsemuren, hvor det næsten bare havde virket oplagt, hvis det var blevet hans sidste kamp, men de havde klaret sig. De havde jo faktisk klaret sig igennem meget modgang. At hun ville få ham til at bukke under, fik ham til at fnyse ganske let. “Hvad har du tænkt dig? At distrahere mig med dine kvindelige former?” spurgte han drillende. At hun dukkede sig da han svang sværdet imod hendes side og lavede en forlæns kolbøtte, ville normalt få ham til at sparke ud efter hende, men det kunne han alligevel ikke få sig selv til, eftersom han ikke ønskede at gøre hende ondt. Han sprang let et skridt tilbage, imens han svang sit sværd imod hendes, for at parere hendes slag imod hans mave, inden han tog et skridt ind i mod hende, hvor han greb omkring hendes nakke, for at trække hende ind til sig, hvor han skænkede hendes læber et lidenskabeligt og dog flygtigt kys. “Ups,” svarede han drillende, som han bakkede nogle skridt tilbage, inden han slog sit sværd imod hende igen.

[Deleted]

Ilaria ønskede slet ikke at blive doven, men ikke desto mindre, så var hun vel.. blevet det? Og det var noget som hun helt klart også måtte gøre noget ved, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket direkte mod Sonic og med den samme rolige mine. At han havde reageret så kraftigt på at se hende i kjole, var noget som faktisk havde moret hende, for det havde det virkelig. Hun kunne godt lide momentet af overraskelse, og det at se hans reaktion på det hele, så var det noget som kun gjorde det hele så mange gange bedre set i hendes øjne. Så længe hun havde hans opmærksomhed, og at det var hende som han var imponeret af, så var det bestemt heller andet som hun skulle klage over, for hun ønskede at være den eneste i hans liv, og det var uden videre omsvøb! Hun ønskede jo også at vise ham, at hun stadig kunne! At hun stadigvæk godt kunne imponere ham, gøre ham glad, gøre ham stolt.. et eller andet, for det var altså noget som hun godt kunne finde ud af, og det var virkelig også fordi at hun ønskede at han skulle se, at selvom hun måske ikke var.. helt, helt ung mere, men at hun stadig kunne, at hun stadig var i stand til at gøre utrolig meget, også for at vise ham, at hun var den som han skulle være sammen med. Ja, et sted en lidt dyrisk tanke, for hun ønskede at imponere ham, også fordi at hun elskede når han så sådan på hende, som han gjorde når hun endelig viste sig sådan frem. Også deraf hendes valg af beklædning, for hun vidste at han elskede at se hende i kjole.
Det var ikke fordi at hun havde kjolen på, for at fjerne hans fokus, for det var slet ikke noget som hun ville få det mindste ud af. Desuden ønskede hun at det hele skulle være så realistisk som muligt, også fordi at hun ønskede at få lidt sved på panden, for.. så havde hun også en undskyldning for at rive ham med i bad bagefter, og det var ikke noget som hun ville have det mindste imod i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Du kan jo prøve..” endte hun med et morende smil på læben, som hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Det kunne måske se voldsomt ud, men Ilaria gjorde intet ved ham, som hun ikke havde kontrol over, for hun ville være sikker på at hun var i stand til at stoppe, uden at han ville komme galt af sted! Ikke desto mindre, så ønskede hun selvfølgelig ikke at de ikke skulle komme helt galt af sted, men lidt sår hist og her, var jo umuligt ikke at få undervejs! Hun smilede ganske let. ”Noget skal de jo bruges til, ikke sandt?” endte hun tydeligt morende, som hun let skød brystet frem, næsten for at fjerne hans fokus til dem i stedet for hendes ansigt og knivene i hendes hænder. At han parerede hendes slag, forundrede hende ikke, hvor hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Grebet omkring hendes nakke og kysset som han pludselig valgte at skænke hende, gengældte hun som faldt det hende så naturligt. ”Bare vent!” endte hun morende, som hun rejste sig op hastigt, og lod klingerne møde hans, og førte hans slag væk fra hende, idet hun gik tæt på ham, kun for at hæve albuen, hvor hun nærmest forsøgte at give ham en albue i ansigtet – dog uden at ramme.

[ilosonic]

Ilosonic var ganske vidst blevet overrasket over at se Ilaria komme ned i en kjole når de skulle træne, selvom han intet havde imod det, for hvorfor pokker skulle han dog beklage sig? Hun var en gudesmuk kvinde, hun havde former og kurver, hun udstrålede styrke og stolthed og han kunne ikke være mere tilfreds med valg af kvinde og hustru. Han elskede hende overalt på jorden og som han havde lovet hende troskab, så havde han skam heller ikke tænkt sig at gå bag hendes ryg, på trods af at han faktisk havde været nervøs for det til at starte med, men.. da han havde været i Dvasias for at købe materialerne ind, samme aften han var stødt på sin mor, så var det også gået op for ham, hvor vigtig Ilaria egentlig var. Jovist havde han set mange smukke og udfordrende kvinder, som han normalt ville have kastet sig over, men synet af den billige beklædning, gjorde ham bare endnu mere stolt over hans egen hustru, fordi hun faktisk var en respektabel kvinde, fordi hun var anderledes og faktisk kunne tænke med den øvre etage. Han elskede hende for den kvinde hun var, og han havde trods alt forelsket sig i hendes mindre feminine side, det var jo først efter at de rigtig havde erkendt følelserne for hinanden at hun var blevet mere feminin, og han vidste snart ikke hvad han bedst kunne lide. Han ønskede i hvert fald ikke at ændre på hende og det glædede ham naturligvis at hun faktisk tog kjole på, for at overraske ham – hvilket også lykkedes med bravur!
At komme lidt ud og træne, var noget som de alle havde lidt godt af, desuden så ville Jacqueline heller ikke tage skade af lidt frisk luft, hvor deres lille prinsesse hvilede over i sin barnevogn i skyggerne under det store træ ved stenbænken – der hvor han faktisk havde friet til hende. Det var dog ikke Jacqueline som Sonic havde i hovedet for øjeblikket, nej det var hans kamp, hvor hans fulde fokus og opmærksomhed hvilede på Ilaria. Han kunne dog ikke lade vær med at slippe en munter latter da hun faktisk valgte at skyde brystet frem, hvor han naturligvis ikke kunne lade vær med at kigge, selvom blikket faldt drilsk tilbage til hendes smukke isblå øjne igen. “Tror du virkelig at du kan distrahere mig så let?” spurgte han drillende, hvor han blinkede lettere flirtende til hende med det ene øje, uden at det kække smil falmede det mindste fra hans læber, for det var da fuldstændig umuligt! At hun gengældte hans kys, morede ham, selvom det vel faldt dem begge naturligt efterhånden? Den der havde gjort den største udvikling, var dog Ilaria, da hun var gået fra ikke at ville have nærkontakt til at ønske ham tæt og ønske hans opmærksomhed, hvilket slet ikke mindede om den kvinde som han havde mødt under første møde, men det beviste vel bare at han havde smeltet hendes iskolde hjerte? At hun parerede hans slag, fik ham til at knibe øjnene let sammen, selvom han måtte bakke et par vaklende skridt tilbage, da hun skubbede sværdet væk og for at undgå hendes klinger, selvom han stoppede brat, da hendes albue stoppede lige ude foran hans side af hovedet. Han blinkede lettere overrasket med øjnene, da det var tydeligt at hvis det havde været en ægte kamp, så havde hun ramt ham perfekt i tindingen. Han skulede til hende ved tanken, inden han skubbede hendes albue væk med den ene hånd, kun for at slå sin knytnæve imod hendes ansigt – han havde dog kontrol over slaget og ville kunne nå at stoppe det, hvis hun ikke selv gjorde.

[Deleted]

At Ilaria stadig havde stand på overraskelsesmomentet når det kom til Sonic, var selvfølgelig noget som gjorde hende glad, for det var bestemt ikke en tanke som hun havde det mindste imod i den anden ende! Muligvis at det var noget som gav hende en fordel i denne træningskamp? Ikke fordi at det var noget som ville gøre hende noget, for hun ville mere end glædeligt også bevise for ham, at hun faktisk var i stand til at slå ham! At han virkelig var ved at blive slap, selvom det selvfølgelig kun var for sjov, men af den grund, så kunne man jo heller ikke lade være med at lægge bare lidt alvor i det. Hun var ikke den som ventede på de rette øjeblik for at løse de mange små konflikter som de måtte støde på hen af vejen, men hun gik med det i det indre, og det var også noget som hun kunne få ud i denne stund, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, så det var jo slet ikke det, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Sveden piblede ned af hendes pande, hvor hun ej heller skænkede Jacqueline en eneste tanke, som deres lille pige lå og sov i sin barnevogn. Det var et fantastisk smukt vejr, og det ville virkelig også være en skam ikke at udnytte det til fulde! Selv hun havde en mere feminin side, også fordi at hun faktisk følte sig tryg omkring Sonic, ellers ville hun slet ikke vise ham den, for det var noget som han ene og alene havde været i stand til at vise hende på den måde, også fordi at han havde vist hende, at det faktisk var okay, hvilket helt klart var noget af det bedste af det hele for hendes del!
At Sonic faktisk måtte kigge som hun skubbede brystet frem, gjorde det tydeligt for hende, at han alligevel ikke kunne lade være med det, også selvom det slet ikke var noget som gjorde hende det mindste! Den mere selvsikre mine trådte tydeligt i frem i hendes ansigt, som hun lod hovedet søge let på sned. ”Lad det komme an på en prøve.. ikke sandt?” endte hun ganske sigende, som hun trak morende på smilebåndet, for hun nød faktisk selv af tanken, for hun kunne jo faktisk godt lide at han betragtede sig af hende. Kampen var alvorlig for sit vis, også selvom det var ren og skær øvelse og træning, men det var også tydeligt at se at de virkelig ikke var i form nogen af dem, selvom det slet ikke var noget som hun tog sig af på nogen måde! At gengælde hans kys, var noget som faldt hende så frygtelig naturligt, også selvom det i denne stund, også var hende et bevis på at det ikke var helt så alvorligt, som det måske kunne ligne, selvom det nu heller ikke gjorde hende det mindste i den anden ende, for det var jo trods alt bare sådan at det måtte være. Albuen holdt hun lige ud for hans ansigt. Hvis hun havde ramt ham, så ville han ryge direkte i gulvet og ville sikkert ikke komme op igen. Hun sendte ham en tydelig selvsikker mine. ”1-0,” påpegede hun med en hoverende mine. At han skubbede hendes albue væk og slog med den knyttede næve mod hendes ansigt kom lidt hurtigere end det som hun havde regnet med, hvor hun hastigt bakkede et skridt, hvor hun endte mere skæløjet, for at se på den. Hun vendte blikket mod ham igen med et morende smil på læben. Hånden lukkede sig let omkring hans mine, hvor hun med sine evner som isdæmon, kraftigt og hurtigt sænkede temperaturen, dog meget kontrolleret.

[ilosonic]

Det var et utrolig godt vejr denne dag, så det var på tide at de alle sammen kom lidt ud, nød vejret og faktisk tilbragte lidt tid sammen, selvom deres lille tøs godt nok lå og sov i barnevognen og de to sloges mod hinanden, men det var også nødvendigt! Ilosonic havde skænket hende en udfordring og Ilaria havde takket ja til den, så hvorfor ikke gøre det når vejret var helt perfekt til det? Desuden så kunne han ikke have den tanke at de var blevet dovne, for det kunne han virkelig ikke tillade, specielt ikke når de havde så mange fjender som så dem ude af landet, så det gjaldt om at passe på og være på vagt og hvis det endelig skulle gå galt, så gjaldt det om at kunne slås sig fra det! Derfor var det vigtigt at de holdt sig i gang, hvilket han nok selv skulle sørge for! Desuden nyttede det jo heller ikke at deres lille pige skulle vokse op og have dovne forældre, for han krævede skam at tøsen skulle blive trænet både indenfor våben og magi, hvilket han nok selv skulle sørge for! Han nægtede at få en svag datter! Hans familie skulle være stærk! De var trods alt af en stolt race!
Selvfølgelig kunne Sonic ikke lade vær med at kigge, når Ilaria viste sig frem, for hun var jo en smuk kvinde, hun have formerne og kurverne det helt rigtige sted og selvom hun havde født deres smukke lille datter – der tilmed havde arvet deres mors skønhed – så var hun stadig en flot kvinde! Men der skulle nu alligevel mere til for at distrahere ham helt, eftersom han alligevel gik op i denne træningskamp, for han skulle jo også selv i form igen! “Jaså? Og du bliver ikke distraheret af mig?” spurgte han drillende, som han vendte blikket ned af sin egen nøgne overkrop, der glinsede en anelse af sveden, da de jo alligevel havde kæmpet i et stykke tid. Han så roligt op mod hende igen, hvor han blinkede drilsk til hende, inden smilet bredte sig på hans læber. Han fandt det underholdende at kæmpe imod hende, selvom det var tydeligt at de begge havde kontrol over hver bevægelse, hvert slag og hvert spark som de gjorde, for ingen af dem ønskede at skade hinanden. Det kom også bag på ham, da hans blik faldt på hendes albue der hvilede lige udenfor hans hoved. Han skulede let til hende ved hendes ord. “Bare vent!” endte han fast, hvor han gjorde sit udfald mod hende. Han kunne godt se hvordan hun bakkede overrasket væk fra hans slag, hvilket fik ham til at trække morende på smilebåndet. Smilet falmede dog hurtigt igen, da hun valgte at tage fat omkring hans hånd og begyndte at bruge sine isdæmonkræfter. “Nå.. så nu er det også tilladt at bruge magi?” svarede han lettere lumsk, hvor han endte med at trække hånden til sig, inden han gik ned i knæ og svang sit ene ben i en lang bue imod hende, hvor ild skød mod hendes egne ben. Det var for at få hende til at bakke, hvor han roligt kom op på benene igen, imens han endnu engang slog sit sværd imod hendes hoved, næsten som om havde ønsket at hugge hovedet af hende – skønt han havde kontrol over sværdet og ville kunne nå at stoppe hvis det var tilfældet.

[Deleted]

At blive doven, var slet ikke noget som Ilaria kunne tillade sig, og det vidste hun godt, for fjender var der nok af som det måtte være i forvejen, og hvad hun dog selv måtte være bange for, så var det lige præcis det faktum at folk skulle komme igennem dem og frem til deres datter, for den tanke brød hun sig på ingen måder om overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var helt sikkert. Deres lille pige skulle helt klart også oplæres i magien og kampens kunst, for hun skulle lige så være i stand til at forsvare sig. Så langt var de faktisk enig om noget, så det var jo næsten helt utroligt i den anden ende, for de kunne jo faktisk godt et sted! Og det var lige så også en tanke som hun nød!
Træningskampen var noget som de begge tydeligt måtte nyde sig forbandet godt af, for det var slet ikke noget som man kunne skjule, for de havde begge tydeligvis brug for at komme lidt i form igen, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At han stod glinsende for øjnene af hende, var selvfølgelig noget som hun var betaget af, for hun kunne da slet ikke lade være, nu hvor det var ham som hun stod ansigt til ansigt med. Smilet bredte sig morende på hendes læber ved hans ord, for det var virkelig noget som morede hende, det var helt sikkert. ”Jeg ved nu ikke.. Jeg ved ikke hvad min elsker vil sige til det..” påpegede hun med en morende latter, som hun endnu en gang vendte blikket mod ham endnu en gang. Smuk var han, og selvfølgelig var hun forbandet glad for at han var hendes, og det var noget som hun helt klart også var stolt af! At kalde ham for hendes som omvendt. Det var noget som hun i dagligtalen faktisk kunne snakke om og være umådelig stolt af det i den anden ende, så det var ikke noget som måtte sige så lidt i det store og hele. At tage fat i hans hånd og starte en rolig, dog meget kontrolleret nedfrysning, var noget som fik hende til at vende blikket direkte mod ham endnu en gang, som hun sendte ham en næsten hoverende mine, for hun elskede at være bedst! Det havde hun altid gjort, det var helt sikkert! ”Kvinder skal have fordelen, ikke sandt?” påpegede hun med en tydeligt morende stemme, for det var sådan at hun ville have det! At han gik i knæ, brugte ilden mod hende, var noget som hastigt fik hende til at bakke, for hvis der var noget som hun ikke var meget for, så var det helt klart ild og varme! At han tog fat om sværdet og hævede det mod hende, fik hende til at vende blikket mod ham, at hun ikke rigtigt lagde mærke til at der var et lille hul i græsplænen, hvor hun endte med at komme længere ned med foden end det som hun lige havde regnet med, hvor hun endte med at falde direkte i jorden og under ham. Hun greb hastigt en af sine knive, hvor hun gjorde et udfald mod ham for at komme op, for hun ville slet ikke vise sig som svag, for hun var en som godt kunne forsvare sig, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, og det var også det billede som han skulle have af hende!

[ilosonic]

Måske Ilosonic var ilddæmon og sagtens kunne klare varmen, så kom selv han til at svede ved at være sådan i gang, eftersom han jo også selv skulle i form igen, for den var også blevet lidt ringe af det luksuriøse liv, men det var vel lidt normalt? Han var kun glad for at Ilaria ville træne med ham, for han ville gerne i form igen, som han vidste at hun også gerne ville. Hun havde jo før klaget over at hendes krop var endt med at hænge fordi hun havde født Jacqueline, selvom han altid havde været tilfreds med synet af hende, desuden så var hun smuk selv på trods af at hun havde født deres smukke lille datter. Men hvis hun absolut ville træne, så ville han da med glæde være den som fik hende til at svede! Han trak morende på smilebåndet, for han vidste at hun nød synet af ham og hans glinsende nøgne overkrop, ligesom han nød synet af hende. Han skulede drilsk til hende, da hun sagde at hun havde en elsker, hvor han let slog hendes kniv væk. “Din elsker? Din elsker vil slet ikke være her til at give dig din mening, eftersom vedkommende er død i morgen,” svarede han drillende, som han gjorde et let udfald mod hende med sit sværd – et udfald der var let at blokere. Han strøg kort en hånd igennem de halvlange lokker, der hurtigt faldt ned foran hans øjne igen. “Desuden, så tror jeg mere du skal tænke på min elsker frem for din egen. Min elsker nemlig synet af mig,” svarede han lettere pralende, som han spillede forfinet ved at vende næsen i sky, selvom det morende smil hurtigt gled over hans læber. Han havde altid været en mand der havde nydt det kvindelige selskab, hvor han altid havde set utrolig mange kvinder, men sjovt nok havde han kun holdt sig til Ilaria fra den dag han havde mødt hende, og han havde jo også lovet hende troskab igennem deres ægteskab, hvilket var en troskab som han havde tænkt sig at holde, for han ønskede jo ikke at miste hende, desuden så var han faktisk stolt af at være gift med en kvinde som Ilaria, for hun var smuk, hun havde ben i næsten, hun var stærk, hun var stolt, hun var strategisk, hun var.. perfekt for ham, selvom de måske var hinandens modsætninger, men de var vel mere som Yin og Yang? Sammen skabte de harmoni, selvom for deres vedkommende så udgjorde de nok mere et stærkt ægteskab, frem for harmoni.
Sonic kunne tydeligt mærke hendes nedfrysning, selvom han hurtigt kunne skrue op for varmen og så ville hun have et problem – det gjorde han dog ikke, for han ville ikke skade hende. Han rystede let på hovedet til hendes ord, hvor et morende smil gled over hans læber. “Så du det du faktisk siger, er at kvinder skal have fordele fordi de er svage?” spurgte han drillende, hvor han blinkede morende til hende uden at han kunne holde et let grin igen. At hun bakkede da han brugte sin ild, fik ham til at gøre udfaldet med sit sværd imod hendes hals, selvom.. klingen kløvede igennem luften? Hans blik faldt på Ilaria, da hun var endt med at snuble, hvilket fik et morende smil over hans læber. “Skal du have en hånd?” spurgte han drillende, selvom hun hurtigt gjorde et kast imod ham med sin kniv. Han slog hurtigt hendes kniv væk, inden han satte spidsen af sit sværd imod hendes hals. “1-1?” spurgte han drillende, næsten som var det et spørgsmål om hun gav op.

[Deleted]

Efter at have født Jacqueline, så havde Ilaria bestemt ikke været tilfreds med den krop som hun var endt med at sidde tilbage med. Det hele var begyndt at hænge, så det at kunne bruge det som en undskyldning for at komme i god form igen, var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste imod i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Selv kunne man nok også skylde lidt på det liv i luksus som de begge nød forbandet godt af, det var helt sikkert. Lige nu i denne stund, så var det ikke ligefrem lille Jacqueline som hun skænkede en tanke, som det var Sonic som havde taget hendes fulde fokus, og det var ikke noget som sagde så lidt. Sveden piblede let frem på hendes pande, også selvom det slet ikke var noget som hun tog sig af. Han var en umådelig flot mand, og hun følte sig virkelig heldig over at have ham, så det var jo slet ikke det, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun himlede let med øjnene, som hun fik hans sværd skubbet af vejen, kun for at træde det skridt tættere på ham, hvor hun endte helt tæt på ham i stedet for, hvor de faktisk stod der bryst mod bryst. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, også selvom det drilske skær tydeligt var at spore i hendes øjne, for det morede hende virkelig. ”Siger du at jeg ikke anerkender dig nok?” endte hun sigende, som det drilske smil tydeligt viste sig på hendes læber, for det var slet ikke noget som hun kunne lade være med. Hun kyssede let hans hage og kæbe, nu hvor hun stod der tæt ved ham. ”Den elskerinde vil ikke være i live i morgen… tro mig,” endte hun med et kækt smil på læben.
At fryse Sonic ned, var ikke noget som hun gjorde for at gøre ham ondt. Desuden vidste hun at han kunne klare det, også fordi at han altid havde kunne klare hende, når hun virkelig havde været på sit koldeste, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo heller ikke ligefrem fordi at der var nogen tvivler om det i den anden ende. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang og med den samme morende mine. ”Det sagde jeg skam ikke..” påpegede hun morende, som hun endte med at trække vejret dybt. Som kniven blev ført væk og hans sværds spids endte med at hvile direkte mod hendes hals, hvilket klart ville have dræbt hende, hvis det havde været en ægte kamp, hvilket det heldigvis ikke var! Hun vendte blikket mod ham, som hun kneb øjnene let sammen, for det var bestemt ikke fordi at hun gav op af den grund, det var helt sikkert! Sveden piblede ned af hendes pande, og hun følte sig godt varm, selvom… En idé endte med at slå hende i sindet! Hun trak vejret dybt, hvor hun endte med at lægge hovedet helt ned i det bløde græs under hende, næsten som var hun på kanten til et hedeslag, for hun havde det virkelig, virkelig varmt!

[ilosonic]

Det gjorde godt at komme ud og slå sig lidt løs, at træne og at få lidt sved på panden, selvom det ikke kun var panden men hele overkroppen der glinsede i sved, Ilosonic nød dog fornemmelsen af det, eftersom det efterlod ham med følelsen af at være i gang og i god form, skønt den havde været bedre og det irriterede ham faktisk at han var faldet lidt af på den, men det gjorde det også kun tydeligt at han skulle til at i gang med at træne noget oftere, hvilket de alle sammen ville have godt af. Jacqueline tog heller ikke skade af lidt frisk luft, desuden var tøsen både ild- og isdæmon, så hun ville slet ikke kunne fryse alligevel. Tøsen hvilede dog ikke i hans tanker, da det var Ilaria der klart havde vundet hans fulde opmærksomhed, den opmærksomhed som hun altid ønskede af ham og som han for en gangs skyld var i stand til at give hende. Han tog ikke blikket fra hende, som hun slog hans sværd væk og trådte et skridt tættere mod ham, så de stod bryst mod bryst, hvor et morende smil gled over hans læber. “Mhm.. du hørte mig,” endte han sigende. Efter de var blevet forældre var der ikke nogen af dem der havde haft så meget tid til at anerkende den anden særlig meget, selvom han vidste at det blev bedre, når tøsen blev ældre, for så blev selv hun mere selvstændig og havde ikke brug for deres opmærksomhed døgnet rundt. Han lukkede kort øjnene, da hun valgte at kysse hans skæggede hage og kæbe, hvor han måtte kæmpe for at holde sit suk tilbage. Et morende smil gled over hans læber til hendes ord, hvor han roligt vendte blikket mod hende igen. “Ærgerligt. Hun var ellers god i sengen,” endte han drillende, hvor det kække smil gled over hans læber. Han havde ingen elskerinde, som han vidste at det var gengældt, han havde heller ikke været nogen anden tæt siden han havde taget Ilaria med hjem, da hele hans opmærksomhed var gået til hende, og så var de endt gift og med en smuk lille datter, samt han også følte sig langt mere ansvarlig nu hvor han både havde hende som sin hustru, men også fordi han var blevet far, og det var et ansvar og forpligtelse som han gerne ville leve op til, da han ikke ønskede at svigte nogen af dem.
Ilarias kulde havde Sonic altid kunne klare, han var jo også den eneste der havde formået at smelte isen der havde hvilet omkring hendes hjerte, hvor de nu var endt gift. Og ikke mindst var han stolt af at have hende som sin hustru. Og hvis hans mor engang kom, så ville han også være stolt over at vise hende hvilken kvinde han var blevet gift med og ikke mindst hvilken smuk datter de havde fået. Han trak overlegent på smilebåndet, som han havde fået sit sværds klinge imod hendes hals, hvilket i en rigtig kamp havde kunnet dræbe hende. Hans smil falmede dog og blev erstattet af et overrasket udtryk, da hun pludselig faldt omkuld, hvilket fik ham til at se ganske let omkring, inden han så mod hende igen. Han rynkede brynene i en forvirret mine. “Ilaria?” spurgte han roligt, eftersom han ikke helt så ideen i at falde bagud, for hun blev jo bare liggende. Han lod hovedet søge let på sned, inden han stak sværdet ned i græsset, så det blev siddende, kun for at knæle ved hendes side, hvor han lagde en hånd imod hendes kind. “Giver du op allerede?” spurgte han drillende.

[Deleted]

For en gangs skyld, så kunne Ilaria sige sig, at have Sonic lidt for sig selv, og selv den anke, var noget som hun i sandhed måtte nyde forbandet godt af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om i den anden ende. At få lidt sved på panden, at pruste lidt og måtte kæmpe for tingene, var ikke noget som hun havde oplevet igennem frygtelig lang tid. Hun vendte blikket mod ham. De kunne lave lidt sjov med hinanden, og det var selv en tanke som hun nød af, for lige så, så vidste hun at han heller ikke havde nogen elskerinder, som hun heller ikke havde nogen elskere, så selvfølgelig var det noget som hun kunne slå sig til ro med. Hun trak vejret dybt, som hun var endt med at komme fuldstændig tæt på ham. At kysse hans skæggede hage, var slet ikke noget som hun havde noget imod, for hun selv måtte nyde af at bekræfte og anerkende han for den som han var, og det var slet ikke noget som hun tøvede med på nogen måde, det var helt sikkert. Hun smilede ganske let for sig selv. ”Jeg håber da, at jeg er bedre,” endte hun sigende og med det samme drilske smil på læben. Selv nød hun af stunden. At det kun var de to, og uden nogen børn eller andet, som pludselig skulle kræve deres opmærksomhed, for det var noget som hun virkelig nød forbandet godt af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket!
Ilarias ja til Sonic ville vare livet ud, og det var noget som hun kunne stå fuldt og fast på. Der var jo trods alt en grund til at hun ikke havde en ring på fingeren før nu, og selv på trods af de alt for mange skænderier, så elskede hun ham virkelig! Nu havde han formået at få hende ned at ligge i jorden, hvor hun tydeligt kunne mærke hvor.. trættende det faktisk var. At det virkelig kunne tage så mange af hendes kræfter at skulle kæmpe på den måde, og når det alligevel ikke var alvorligt, så var det kun tydeligt for hende, at hun på ingen måder var i træning, men det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde det meget nemmere for hende på nogen måde. Hun vendte blikket mod ham, også selvom hun kunne se.. svimmel ud. for hendes vedkommende, så kunne det være farligt at blive for varm, hvilket de allerede havde fundet ud af, som han havde været tæt på at koste hende livet, som han også havde brugt varmen for at redde hendes liv. Hun lagde sig svimmel ned på jorden, selv på trods af at det hele faktisk måtte være spil fra galleriet, men det var jo trods alt ikke noget som han var kendt med – endnu om ikke andet. At han reagerede på det hele, var selvfølgelig noget af det bedste af det hele! At han satte sværdet i jorden – med andre ord, var ubevæbnet, var noget som direkte frydede hende! Hånden mod hendes kind, fik hende kun til at vende blikket mod ham, hvor hun åbnede øjnene ganske let. Hun trak svagt på smilebåndet. ”2-1,” endte hun sigende, som hun havde hævet kniven og med spidsen pegende ind mod hans mellemgulv. Uden tvivl dødeligt, hvis det havde været en reel kamp.