Rage growing inside

[Deleted]

At den brækkede vinge, var noget som gjorde ondt, var noget som Annika næsten kunne gætte sig frem til. Så dødsengle havde faktisk et svagt punkt! Ikke at det var noget som gjorde hende noget at få bekræftet, for det var faktisk en tanke som hun virkelig godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Den smerte som han havde valgt at placere direkte i hendes bryst, var slet ikke noget som hun havde oplevet nogensinde før, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun slog kraftigt til ham, mest for at få ham til at slippe hende, og derved også slippe den smerte, for det var virkelig en utrolig ubehagelig følelse at skule sidde igen med, det var helt sikkert! At skrige for ham og overfor ham på den måde, så kunne hun også godt mærke hvordan han.. kom væk fra hende, selvom det slet ikke gjorde det mindste for hendes vedkommende, hvor hun også kunne høre hans skrig. Hendes krop havde valgt at kollapse direkte i jorden, hvor hun næsten desperat gispede efter vejret, for det var bestemt heller ikke altid lige nemt! Hendes krop rystede let, hvor hun endte med at falde om på siden, hvor hun gjorde et fast forsøg på at skule komme op på benene endnu en gang, selvom det denne gang var langt mere vaklende end det som den havde været fra før af. Hun vendte blikket direkte mod ham. At han havde brug for at få vejret igen, var noget som selv var en fordel som hun kunne tage brug af, og det var ikke noget som hun tøvede det mindste med i den anden ende. At komme for tæt på hans hænder, var slet ikke noget som hun ville igen, for det var nu også noget som hun måtte lære sig på den hårde måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket i den anden ende. Hun gik mod ham, hvor hun selv havde knyttet hænderne godt. At slå ham ud og trække ham med sig, var virkelig bare noget af det eneste som hun var fristet til! Om hun så skulle rive hans vinger af ham, så hun vidste at han ikke ville flygte, så gjorde hun det altså! For han var da tydeligt en mand som hun slet ikke kunne stole på, også fordi at han var det væsen som han var, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne sige noget til i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Dit flyvske lille møgkræ..” vrissede hun med en direkte fast tone, for det var slet ikke noget som hun ville have med at gøre i den anden ende! Hun gik varsomt mod ham, hvor hun endte med at gå i knæ, også selvom hun denne gang holdt en mindre afstand, for hun nægtede at gøre den fejl endnu en gang, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. Endnu en gang hævede hun hånden og gjorde et udfald mod ham. Han skulle slås ud, så hun kunne få ham med sig!

[angelo]

Denne kvinde havde allerede forhindret Angelo i at kunne flygte – i hvert fald til luft – eftersom hun havde brækket hans ene vinge og det var ikke noget som bare ville heale på to minutter eller en dag, han ville ikke kunne flyve i en måned! Han havde mærket hvordan knoglen mindst var blevet brækket midt over, hvilket også havde gjort pokkers ondt! Det som dog irriterede ham mest, var det faktum at han nu ikke kunne komme hjem, han kunne ikke tage sin hævn og det irriterede ham virkelig grænseløst! Det var dog heller ikke sikkert at han slap levende væk, hvis ikke han fik bugt med denne kvinde, for hun var tydeligvis ikke en som man skulle undervurdere. Han kneb øjnene fast sammen, som han blev liggende i græsset, hvor smerten skød igennem hans krop, da han var landet på sin brækkede vinge. Han havde vist hende at hun heller ikke skulle undervurdere ham, for det ville da blive hendes død! Han kunne også tydeligt se at hun holdt sig på god afstand, hvor det frydede ham at hun var røget i græsset, for det gav ham lidt pusterum, så han kunne samle kræfter, for den brækkede vinge gjorde det virkelig umuligt at bevæge sig! Han krøb en anelse tilbage i det lange græs, uden at han fjernede blikket fra hende, for han skulle nødig overfaldes igen. Han så hvordan hun kom vaklende op på benene og med knyttede hænder, selvom han også godt kunne se at hun var blevet langt mere påpasselig og forsigtig med ham. Et kækt smil gled over hans læber. „Hvad? Blev du pludselig bange for mig?” spurgte han hånende og næsten som et forsøg på at få hende til at angribe ham igen. Hun vidste hvad han kunne gøre med sine hænder, men det var på ingen måde det eneste som han kunne! Han kunne påføre hende en intens smerte ved et enkelt blik! Han bed tænderne let sammen som hun direkte valgte at springe mod ham, hvor han gjorde et kast med kroppen til den ene side, hvilket fik ham til at gispe let af smerte. Han løftede den ene hånd og kastede en sort energikugle imod hende, som han håbede ville ramme, så han kunne få et lille forspring. Han satte hænderne i græsset, hvor han samlede alle kræfter, for at komme op på benene igen, hvor han kort skævede mod hende, inden han løb over det lange græs, hvor han forsøgte at nå Atterlin city så han muligvis ville kunne finde et skjulested, og muligvis gøre det sværere for hende at slå ham, for han havde jo næsten kun sin magi at bruge imod hende herude i det åbne, og han kunne ikke flyve nu hvor hans vinge var brækket, og nærkamp kunne han lige så godt droppe, måske han ville kunne sagtne hendes slag og stoppe nogle af dem, men i sidste ende overgik hun ham i udholdenhed og styrke, hvilket han allerede nu vidste, og det ville være tåbeligt at tro andet!

[Deleted]

At undervurdere Annika, var virkelig noget af det dummeste som man overhovedet kunne gøre, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som man kunne gøre ved det af den grund. Han havde valgt at gøre hende ondt, hvilket var noget som hun udmærket godt kunne mærke, som han havde placeret den smerte så intenst i hendes bryst, for hun kunne stdig mærke det! Hun havde formået at knække og brække hans ene vinge, hvilket fjernede rigtig mange muligheder for flugt – hvis det skulle vise sig at være et alternativ for hans vedkommende, selvom det nu slet ikke var noget som hun regnede med for.. hvordan ville han løbe fra hende? Noget af det som hun dog havde fundet ud af, var at hun skulle holde sig langt væk fra hans hænder, for det var jo tydeligt at han ikke bare var en dødsengel, hvilket helt klart var noget som måtte irritere hende som intet andet overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke! Hun bed tænderne sammen, som hun tog sig let til brystet, for det var virkelig noget som gjorde vanvittig ondt, og det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun rejste sig varsomt, som hun vendte blikket mod ham. Selvom hun valgte at holde sig på afstand, så var det udelukkende for sin egen skyld, for hun ønskede ikke at skulle ryge ud i det endnu en gang, for det var slet ikke noget som hun fik det mindste ud af uanset hvad! Hun vendte blikket mod ham som han endte med at åbne munden, hvor det kyniske smil bredte sig på hendes læber. ”Hvorfor skulle jeg være bange for dig?” endte hun ganske sigende, som hun vendte blikket mod ham endnu en gang. Hun havde styrken fysisk som til enhver tid måtte overgå hans, så der ville han ikke kunne gøre noget ved hende uanset, og så meget vidste hun udmærket godt! Som hun gjorde det faste spring direkte mod ham, så var det tydeligt at han havde flere ting på lur. Kuglen som han kastede mod hende, undgik hun kun lige med nød og næppe ved at kaste selv med kroppen, så hun endte på alle fire direkte i græsset. Hun vendte blikket mod ham, som han faktisk endte med at sætte i løb. Det var som om at det var noget som først for alvor måtte trigge hendes volde og voldsomme dyr, for det var noget som hun tydeligt kunne mærke. Hun knurrede kraftigt af ham, hvor hun alligevel valgte at sætte af i jorden og direkte haste efter ham, for han skulle bestemt heller ikke have lov til at slippe af sted med det så let! For det var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde, det var der så sandelig heller ikke noget som måtte være nogen tvivl om det i den anden ende. Hun stormede direkte mod byen. Hans færd hvilede i hendes næse, også fordi at han nok lige var løbet forbi her, så var det noget som fik hende til at smile. ”Du kan ikke gemme dig!” udbrød hun med en hastig stemme, for løgn var det jo trods alt ikke. Og den tanke var noget som direkte måtte fryde hende! Dette skulle nok blive underholdende!