Rage growing inside

[angelo]

Mørket havde lagt sig over Dvasias, hvor det var begyndt at blæse en anelse op, som en storm var ved at lægge til ind over landet. Der var derfor ikke frit udsyn til den eller så smukke nattehimmel, der var dækket til af de store sorte skyer. Man kunne høre torden i det fjerne, hvor luftfugtigheden også var steget, så det var et godt tegn på at det snart ville regne. Der var kun gået et par timer, siden at Angelo var stødt på Celisha og hvor han havde fået at vide at hun havde været hans far tæt. Den eneste person som han faktisk havde valgt at lukke ind i sit hjerte og så dolkede hun ham i ryggen? Det var noget som virkelig havde gjort ham direkte rasende! Men det som gjorde ham mest rasende, var det faktum at hans far skulle ødelægge hans liv, og det var ligegyldigt hvad han foretog sig, så skulle hans far altid ødelægge det! Han var virkelig rasende som han aldrig havde været før. Han var fløjet af sted, havde ladet Celisha overleve, eftersom han alligevel ikke havde ønsket at slå hende ihjel, hendes ord havde vel alligevel nået lidt ind i ham? Skønt det nok mere var ubevidst. Han var fløjet af sted med et kæmpe raseri inden i sig, og for at slippe af med det, var han gået amok på nogle landsbybeboer i Atterlin. Han havde dog været nødsaget til at lande, da en havde ramt hans vinge med en pil, hvilket havde gjort det besværligt at flyve. Han var derfor landet ude ved markerne i Atterlin, hvor han i en fast og hurtig bevægelse trak pilen ud af sin vinge, inden han smed den vredt fra sig, imens han kom med et vredesudbrud. Han skulle hjem og han skulle finde sin far, han var ligeglad med hvor meget han frygtede sin far, for hans had til ham havde altid været større og denne gang havde hans far virkelig fået bægeret til at flyde over! Nu var det virkelig slut! Nu var det på tide at han satte foden i jorden, at han gjorde modstand og denne gang var det ham som ville tage kontrollen af kampen, denne gang var det hans far der skulle lide! Han var opsat på at slå manden ihjel og det var også hans hjem som han havde sat kursen imod, selvom han var bange for at den nedskudte vinge ville tage et stykke tid om at heale. Han fortsatte derfor til fods, ligeglad med den smerte som han følte i vingen, eftersom den blev dæmpet af den vrede som han følte. Han lukkede vingerne tæt ind til hans krop. Han frøs ikke på trods det var koldt, for vreden inde i ham holdt ham varm og opstemt, hvor han ikke ville miste modet, tværtimod! Han var virkelig klar til at tage den endelige kamp op, og denne gang skulle han ikke ned i kældrene! Jo medmindre det var for at spærre hans far inde, men ellers ikke, for han havde fået nok af mandens tortur, nu var det på tide at rollerne blev byttet om! Han fortsatte de faste skridt henover det bløde græs, hvor han allerede havde sat kursen mod sit hjem i Imandra igen.

[Deleted]

Det var ved at være godt mørkt, hvilket var en oplagt tur for Annika til at søge ud, så det var jo selvfølgelig kun en god ting! Det var begyndt at blæse op, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende det mindste, for det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. Efter en god aften og tid sammen med Pharrell i skjulet for Horrore, så var hun faktisk faldt umådelig godt til der, og det var en tanke som hun faktisk rigtig godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Turen gik roligt igennem Atterlin, for.. ja, hun havde faktisk ikke rigtigt noget at tage sig til lige i aften, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. I det store og hele, så kunne det godt virke til at det var ganske roligt udenfor, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende det mindste, for det var jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte være i den anden ende. Hun trak vejret dybt, hvor hun selv nød utrolig godt af den friske vind i ansigtet. Om det var noget som hun nu ville det eller ikke, så var det Pharrell som noget af det eneste som hun egentlig havde i hovedet, hvilket faktisk var noget som til tider virkelig måtte irritere hende! Hvorfor skulle han fylde så meget ved hende?! Det var virkelig noget som i sandhed måtte irritere hende! Hånden gled over det bidemærke som han havde skænket hende på halsen. Det var ikke engang fordi at hun valgte at skjule det, for det var slet ikke noget som hun så nogen grund til, for.. hun var vel stolt af det? Hun havde været ham så tæt, og hun havde faktisk nydt alt det som han kunne gøre ved hende! Hun endte dog med at stoppe op, hvor hun sniffede let til luften. Hun var ikke alene mere, hvilket var noget som allerede var ved at gå op for hende. Et let smil bredte sig på hendes læber, for hun var jo trods alt et dyr, så det var jo ting som hun kunne opfange i luften! Og når den var så kraftig so den var, så blev dufte kun spredt mere med vinden! Ikke at det gjorde hende det mindste, men dog.. det gjorde hende nysgerrig, så det var bestemt heller ikke nogen tvivl om det. Hun endte med at skifte retning fra at søge mod det mere åbne, til at søge mod den retning som hun var fuldkommen sikker på at duften måtte komme fra. Med det perfekte syn for natten, så var det ikke fordi at mørket generede hende på nogen måde, for alt det som hun kunne se, var som at se om dagen, så det var helt klart noget som faldt hende som en klar fordel! Den mørke kappe skjulte hende desuden også frygtelig godt i natten, og det at hun havde kutten trukket op, var også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Blikket faldt dog temmelig hurtigt på en mandlig skikkelse, hvilket var noget som fik hende til at stoppe op. Tungen strøg hun let over læberne, som hun roligt blev stående og bare.. betragtede sig af denne fremmede mand. Dette kunne meget hurtigt gå hen og blive.. interessant.

[angelo]

Vreden buldrede inde i Angelo, hvor han virkelig følte sig som en vulkan der snart skulle til at eksplodere! Han havde lyst til at.. slå nogen ihjel! Han havde allerede angrebet nogle fra Atterlin, fordi de var kommet ham i vejen, selvom det også havde resulteret i en pil i vingen, hvilket gjorde ondt! Det var dog ikke fordi det skulle stoppe ham, for han var mere end opsat på at flå en ganske særlig person levende; hans far. Måske hans far havde sørget for at skabe en frygt i hans sind allerede fra han havde været lille, men det ændrede ikke på det faktum at man kunne overvinde sin frygt, og det var præcis hvad han gjorde i øjeblikket! Det var på tide at sætte foden i jorden og gøre modstand! Han var træt af at få ødelagt sit liv, og det var jo uanset hvad han gjorde! „Forbistrede.. usle.. ARG!” hvislede han for sig selv, som han havde knækket pilen, som han havde trukket ud af sin store sorte vinge, som han kylede af helvedet til, inden han fortsatte sin gang over det bløde græs, der udgjorde en stor mark lidt udenfor landsbyen ved Atterlin. Det var dog ikke kun hans far som han var rasende på, for det var han også på Celisha, selvom.. han var måske mere skuffet over hende, end vred, hvilket vel også var grunden til at han havde ladet hende leve? Hun var faktisk den første som han havde lukket tæt på sig, som han havde åbnet sig bare lidt op for, uden at slå hende ihjel bagefter, hvor han måske havde været en anelse hård mod hende, men det var faktisk langt bedre overfor så mange andre, for der var han direkte nådesløs, men utroligt nok så havde han vist Celisha nåde, han havde skånet hendes liv, og hvorvidt om han ville fortryde det eller ej, var han ikke just sikker på, men uanset hvad, så ville han slå hende ihjel næste gang han så hende, præcis som han havde fortalt hende! Han sparkede let til det halvlange græs, imens han mumlede en masse uforståelige ord, som han fortsatte sin gang over marken. Han var virkelig vred og han følte for at kunne smadre en hel hær! Og det var også præcis hvad han kunne! Han baskede lettere arrigt med vingerne, selvom det resulterede i en kort smerte i den ene, som var blevet ramt af en pil fra en vagts armbrøst, hvilket havde gjort ondt! Han havde dog prøvet det som var værre og derfor var dette ingenting, i forhold til alt han havde prøvet at gå igennem. Han var desuden dødsengel så han nærede sig på smerte, også sin egen, selvom.. han var ikke udødelig eller immun. At der var nogen som holdt øje med ham, var ikke noget som han havde ænset det mindste, eftersom han var optaget af sin egen vrede og var målbevidst på at komme hjem og slå sin far ihjel, hvilket der ikke var nogen som helst der skulle stå det mindste i vejen for!

[Deleted]

At brænde inde med en vrede, var noget som Annika kun kendte alt for godt, også fordi at det ikke direkte var noget som man kom godt ud af det med, for det var virkelig en byrde uden lige! Pharrell havde lettet hendes byrde og det kunne næsten se ud som om at.. de faktisk kom umådelig godt ud af det med hinanden? I det store og hele, så var det faktisk heller ikke en tanke som gjorde hende det mindste, for det føles virkelig godt, at have en som man kunne give sig hen til, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være. Blikket hvilede på denne fremmede mand, selvom hun slet ikke havde behov for at komme tæt på, for hun kunne da tydeligt se, at han måtte brænde inde med en voldsom vrede, selvom det næsten var en tanke som måtte more hende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Et sted så var det jo næsten en tanke som måtte more hende direkte! Hovedet lod hun søge let på sned, som hun roligt lod tungen stryge over hendes læber. Pilen som han kastede fra sig, de mange bandeord, og det som sikkert også måtte fortsætte i en mumlen, var noget som direkte gjorde at hun måtte bide sig i tungen, for ikke at ende med at grine, for hun kunne jo sagtens høre hvad han sagde, og det var noget som virkelig måtte more hende på alle måder, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om det i den anden ende! Hun endte roligt med at træde frem, selvom hendes skridt var rolige og varsomme. Af hvad hun kunne se, så var denne mand en mere aggressiv type, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende det mindste i den anden ende, for det var jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Armene søgte roligt over kors, for hun var bestemt ikke bange for at stille sig op mod ham. Styrkemæssigt, var hun fuldkommen overbevist om at hun overgik ham på alle måder! ”Du virker til at brænde inde med… rigtig meget vrede..” endte hun ganske sigende, for det var jo ikke engang en løgn! Hun endte med at stille op, som hun havde gjort ham opmærksom på at hun faktisk stod der, selvom hun slet ikke regnede med at det var noget som rørte ham som sådan, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Smilet bredte sig på hendes læber, også selvom hun var klar over, at det var noget som sagtens kunne irritere ham meget mere, men igen, så ønskede hun vel også at se hvad han var i stand til og hvad han brændt inde med? Og hvor vred han egentlig var? Hun var en horror, så det var jo heller ikke fordi at hun var svag eller noget lignende, for det var da noget af det sidste som hun var! Hun var en stærk en af slagsen, og selv det var noget som denne mand skulle have lov til at opleve! Nu ville hun bare gerne have sin sjov! Og det gjorde hun vel også ved at irritere og provokere ham? Det så heller ikke ud til, at der skulle særlig meget til!

[angelo]

Når Angelo kom hjem, så ville det første han gjorde, være at slå hans far ihjel! Han hadede den mand overalt på jorden, og ikke nok med det, så havde han besudlet en krop han selv havde fundet utrolig meget nydelse ved! Men.. det var jo ikke bare det, Celisha havde også været den eneste han faktisk havde lukket tæt ind på sig og som faktisk havde overlevet det. Måske han ikke var meget for at indrømme det, men han havde faktisk nydt hendes selskab. Han havde nydt deres elskov, som han også var hende taknemlig for at sætte ham sammen efter hans fars hårde behandling af ham. Nu følte han bare at hans far havde taget alt det fra ham, selvom hans vrede også gik til Celisha, for hun burde have vidst bedre! Desuden hvorfor skulle hans far slå en simpel prostitueret ihjel på hendes egen arbejdsplads? Han vidste at hans far ikke ønskede at tiltrække sig opmærksomhed, så han vidste at han heller ikke ville tage chancen, men det gjorde ham vred at det var sket alligevel! Han fortsatte sin gang over marken, imens han mumlede en masse ubetydelige og uforståelige ord for sig selv, som han egentlig kun sagde i vrede, imens han fortsatte frem. Han kunne ikke flyve helt optimalt, eftersom han var blevet ramt af en pil i den ene vinge, men det skulle bestemt ikke forhindre ham i at tage hjem! Desuden så ville han sagtens kunne flyve hvis han endelig ville forsøge, men han vidste at smerten kun ville blive værre, hvis han forsøgte at flyve nu, derfor valgte han også at fortsætte til fods. Der var et stykke før han ville nå grænsen til Imandra, og endnu længere før han nåede bjergkæderne, hvor deres hus lå gemt. Han stoppede dog op, da han hørte stemmen bag sig, hvor han roligt så sig over skulderen, imens hans blik skævede mod kvinden, der havde valgt at træde frem. Den mørke kappe skjulte hende også godt, selvom det ikke havde nogen betydning. Han kneb øjnene sammen og brummede lettere irriteret. Han kunne næsten fornemme at hun var.. enten horror eller varulv, eftersom hun stank langt væk af køter. „Forsvind, din usle køter!” hvislede han tvært, som hans kulsorte øjne betragtede sig af hendes skikkelse over den ene nøgne og stærke skulder. „Skrub hjem til din sølle hule, tæve!” vrissede han tilføjende, som han baskede let med de store vinger, der var større end hans andre artsfællers. Han var ligeglad med hvad hun var, hun skulle bare holde sig væk medmindre hun var ude på at sætte hendes eget liv på spil, for så ville han ikke tøve med at flå hende levende! Han vendte blikket bort fra hende, som han fortsatte frem i samme vrede tempo, hvor han nærmest sparkede til græsset for hvert skridt han tog. Han havde været oppe imod mange varulve i sin tid, og han havde slået de fleste i styrke, for der var han virkelig dum at undervurdere! Af horrorer, der mente han ikke at han nogensinde var stødt på nogen, eftersom han vidste at det var en race der var ved at uddø, men så igen, han forstod det godt, for der var ikke meget ved den race! De var usle bæster, der ikke var andet end primitive dyr – intet værdigt over dem!

[Deleted]

Annika kunne tydeligt fornemme at denne mand virkelig brændt inde med så utrolig meget vrede, hvilket i sandhed var en tanke som morede hende, for hun kunne udmærket godt huske, da hun selv havde gjort det tilbage fra før i tiden, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun var måske meget præget af det dyriske, som mange sikkert også ville anse som direkte primitivt, men hun havde lært at leve med det, og det var en tanke som hun mægtig godt kunne lide, og det var igen alt sammen på grund af Pharrell. Han havde faktisk bevist for hende at.. han kunne lide hende for den som hun var, og ikke den som hun udgav sig for at være. At denne mand så slet ikke havde lagt mærke til hende, før hun selv havde valgt at gøre sin entre, var jo bare sådan at det måtte være, for dette skulle nok vise sig at blive umådelig.. interessant, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At han bare lod hende møde sig med en kold skulder, var ikke noget nyt, for det havde hun oplevet temmelig mange gange før, så det var bestemt heller ikke fordi at det var en ny ting for hendes vedkommende, for det burde efterhånden nærme sig til det punkt, hvor det faktisk måtte være en.. vane? Hun lod hovedet søge let på sned. Køter? Jo, et sted så var det vel også hvad hun var? Selvom det faktisk var noget som hun havde det ganske fint med, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, for tanken var ikke desto mindre, så meget morende, om det var noget som man nu ville det eller ikke i den anden ende. En latter brød direkte hendes læber. At hun stod med hånden lige over ilden, kunne hun næsten fornemme, men igen, så var det jo noget af det som gjorde livet til noget interessant, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Man havde ikke andet sjov end det som man selv lavede, og denne mands vrede og raseri, var noget som hun godt kunne lide. Hun fortsatte roligt mod ham, som han selv havde vendt ryggen til hende. En varulv var hun ikke, for hun var ikke bare en køter! Hun havde en fysisk styrke, som han slet ikke burde undervurdere, ligesom han gjorde i denne stund, og det var noget som han nok skulle finde ud af før eller siden! ”Hvorfor skulle jeg?” begyndte hun ganske kortfattet. Jovist var det måske fordi at hun faktisk ønskede at se ham hidse sig op, for det gjorde hun vel et sted? ”Natten er stadig ung.. Jeg smutter ikke hjem før om mange timer og … du er en spændende en..Giv mig en grund til at søge væk,” endte hun ganske sigende som hun fortsatte efter ham, for hun så virkelig ikke nogen grund til at stoppe op bare sådan, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som man kunne gøre ved det af den grund. Armene hvilede roligt over kors. Hvor meget kunne hun presse manden for at se ham reagere andet end med stemmen? Det var noget af det som hun helt klart ønskede at finde ud af nu, for.. hun kedede sig, så måtte han jo trods alt kunne vise sig at være en temmelig god underholdning, for hun morede sig allerede betragteligt! Selv på hans bekostning!

[angelo]

Tanken om at hans far skulle ødelægge det hele for Angelo, var noget som virkelig gjorde ham direkte rasende! Det var dog ikke kun hans far, for han var ligeledes skuffet over Celisha, for den tøs havde valgt at dolke ham i ryggen, hvor han faktisk havde valgt at åbne sig bare lidt for hende – mere end han havde gjort for nogen anden nogensinde! Men det havde lært ham en vigtig lektie, man kunne ikke stole på andre end sig selv! Og det var jo også grunden til at han ikke havde åbnet sig for nogen anden førhen! Og det skulle bestemt ikke ske igen! Han hadede virkelig sit liv! Til tider ville han ønske at han bare kunne tage langt væk og aldrig komme hjem igen! Men.. det kunne han alligevel ikke af en eller anden årsag, for han kom jo altid hjem igen, uanset om det kostede ham ydmygelse eller tortur i kældrene. Han nærede en frygt for sin far – noget som hans far havde været smart nok til at plante i ham siden han havde været helt lille – det var vel også grunden til at han ikke turde trodse ham og derfor altid kom hjem, når han ikke følte at han kunne trække den længere? Det var dog ligegyldigt i denne stund, for nu var det nemlig slut! Han var ligeglad med den ‘frygt’ han nærede, når han kom hjem, så ville han flå sin far levende! Det var på tide at rollerne blev byttet om og han skulle nok sørge for at det ville ske! Normalt så gik han jo nærmest altid frivilligt med ned i kældrene og lod sig blive fastlåst, men denne gang ville han gøre modstand allerede fra starten af! Denne gang skulle hans far ikke få lov til at vinde over ham! At der så var en som fulgte efter ham, var bestemt ikke noget som hjalp på hans humør! Det kom ham derimod ikke det mindste til gavn. Han var virkelig vred og han ville bare hjem og slå sin far ihjel, så denne kvinde skulle bare holde sig langt væk! At hun så også fandt det hele som en kæmpe joke, var noget der virkelig formåede at sætte hans pis i kog! Han fortsatte dog upåvirket frem uden at se sig tilbage til hende, selvom han kunne høre at hun fulgte efter ham og at hun fortsatte med at tale til ham. Han stoppede kort op, som hun spurgte efter en grund til at hun skulle gå, hvor han sendte hende et direkte iskoldt og dræbende blik. „Smut.. eller jeg sværger at jeg vrider halsen om på dig,” svarede han direkte truende, hvor han slet ikke lagde skjul på alvoren i hans advarsel, for han ville bestemt ikke tøve med det! Han så fra hende og frem for sig igen, som han fortsatte, hvor hans krop dirrede for hvert skridt han tog af den rene vrede der buldrede i hans indre og bare ventede på at komme fri. Han var som en vulkan, der blot ventede på at gå i udbrud, og al hans vrede skulle gå ud over hans far, som han allerede havde sat store planer for! Denne nat ville han slå ham ihjel! Denne nat, ville det hele få en ende og det skulle han nok personligt sørge for!

[Deleted]

Uanset hvad denne mand måtte være så rasende over, var slet ikke noget som Annika ønskede at blande sig i, for det var slet ikke noget som hun fik det mindste ud af alligevel. Om ikke andet, så var det virkelig en situation, som i sandhed måtte more hende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Men at hun stod og irriterede ham, bare ved at være der, var noget som allerede var ham en irritabel faktor, og det var også en grund alene til at hun blev stående lige hvor hun var! Simpelthen fordi at det var så sjovt som det nu var i den anden ende, så var det bestemt heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved af den grund, det var helt sikkert. Hun vendte blikket direkte mod ham. At spørge, så var hun sikker på at han ikke ville svare.. Ja, et sted så mindede han vel lidt om hende selv? Første gang hun havde set Pharrell? Lige hvad den mand lavede i denne stund, vidste hun ikke, og et sted så var hun vel også ligeglad, for han var hendes leder, og han kunne ikke være mere end det! Og hvis hun skulle sørge for at holde det ved lige, så skulle hun nok holde den afstand til ham, for det andet var slet ikke noget som de måtte få noget ud af alligevel! Hun fortsatte roligt i retningen af ham, for det var bestemt heller ikke fordi at hun var direkte bange for ham. Han undervurderede ham, for hun var ikke bare en ulv eller.. hund som han kaldte hende, for han var faktisk også meget mere end det, også selvom det nu heller ikke var noget som hun ønskede at fortælle ham. Det var jo faktisk sjovere at irritere ham lige nu! At han stoppede op og kun sendte hende et direkte dræbende blik, var noget som fik hende til at grine.. Ja, hun lo ham direkte op i ansigtet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun rystede let på hovedet. ”Skulle det være en trussel? Jeg er ikke bange for dig.. Og tager jeg ikke helt fejl, så har du det hele i munden…” endte hun med en ganske sigende mine. Et sted så kaldte hun ham vel en svans? Selvom de sorte vinger alligevel måtte indikere for hende at hun burde passe på, men ikke desto mindre så fik man vel ikke noget ud af livet, hvis man ikke tog nogen chancer i tide og utide? Og det var helt klart også det som hun havde i tankerne at skulle gøre i denne stund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, men hun var ikke bange af sig, og det havde hun bestemt heller aldrig nogensinde været! Hun stoppede op, hvor hun roligt lod hænderne glide over kors, hvor hun lod hovedet søge let på sned. Umiddelbart var hun faktisk ganske rolig, for i hendes øjne, så havde hun virkelig ikke nogen grund til at skulle være bange for ham. ”Du er en svans.. Har sikkert det hele i munden..” endte hun ganske kortfattet. Et sted vel for at.. pisse ham af nok til at han ville handle? Så hun kunne få lov til at sætte ham på plads? For han havde helt klart formået at undervurdere hende, og det var noget som nok skule svide til hans egen røv!

[angelo]

Angelo var virkelig rasende som aldrig nogensinde før. Han kunne i hvert fald ikke huske hvornår han sidst havde været så rasende, hvis han da overhovedet nogensinde havde været det. Uanset hvad, var han så vred at det gav ham mod – et dumdristigt mod – han var ligeglad med sin frygt, han var faktisk skide ligeglad med alt! Han ville bare hjem, han ville slå sin far ihjel og hvis hans søster var der, så kunne hun få samme omgang, og hvis han så nogensinde så Celisha igen, så ville hun få samme behandling! Han havde måske ladet hende leve, men hun havde jo et sted også taget sig af ham, da hans far havde givet ham sin sædvanlige ’kære’ behandling, hvor han havde været helt synderbanket. Celisha havde på trods af at han havde gjort skade på hendes ven, slået hende og hånet hende, alligevel healet ham, så han følte vel et sted at han havde skyldt hende noget? Nu var hans gæld i hvert fald betalt, for normalt ville han slå vedkommende ihjel der dolkede ham i ryggen, selvom.. normalt ville han slet ikke lukke folk tæt på ham, så det kunne ske, alligevel havde han gjort det, selvom det nu havde gjort ham klogere og vist ham at man ikke kunne stole på andre end sig selv, hvilket han på ingen måder ville tillade skulle ske igen!
At der så skulle komme en og ødelægge det hele, var noget som virkelig måtte pisse Angelo langt mere af. Han var virkelig ligeglad med hvem denne kvinde var, hun skulle bare holde sig langt væk fra ham, holde op med at spilde hans tid, for han ville egentlig bare gerne hjem, så han kunne få det hele overstået og få sin far slået ihjel! At hun så ikke gad at lade ham være, så han bare kunne komme hjem, irriterede ham virkelig voldsomt! Det som dog fik ham til at stoppe op, var det faktum at hun grinte ham op i hans åbne ansigt, hvilket var en tanke han virkelig ikke kunne have! Folk skulle bare ikke le hånligt af ham! Han var på ingen måder svag og hvis hun så ordentlig efter, ville hun også kunne se hans krop der var fyldt med ar og derfor også var vant til smerte og krig. Desuden så sagde hans sorte vinger vel det hele? Hun skulle holde sig langt væk fra ham, for ellers så ville det gå ud over hende selv! Han endte med at vende sig om med samme sadistiske og dræbende blik som før, hvor hendes ord virkelig fik hans pis til at koge over. Han var en svans? Havde det hele i munden? Han skulle give hende skulle han! Han endte med at gøre et udfald imod hende med et kæmpe brøl, hvor han forsøgt at gribe omkring hendes hals, så han kunne slå sin knytnæve direkte i hendes ansigt i et håb om at slå hende fuldstændig omkuld. Han var ligeglad med hvem hun var, men hun skulle ikke prøve kræfter med ham eller lægge sig ud med ham!

[Deleted]

At denne mand måtte befinde sig helt ude i torvene, var noget som Annika allerede havde fundet ud af, selvom det nu heller ikke var noget som hun som sådan kunne gøre noget ved. Om ikke andet, så måtte det virkelig more hende at se ham reagere på den kraftige måde som han gjorde, for det var virkelig underholdende, hvis man spurgte hende, så det var slet ikke noget som hun var i tvivl om overhovedet! Hun fulgte ham roligt i røven som havde hun været en lille hundehvalp, selvom der var mange andre meninger bag. En mand med temperament, var en mand som hun hurtigt kunne få noget ud af, og det var også det som hun var ude på, også fordi at denne mand var lidt noget særligt i hendes øjne. Den vrede.. den person.. det var en som sikkert turde at slå fra sig, og ud fra de mange ar og de sorte vinger generelt, så var hun også sikker på at han havde taget imod temmelig meget, hvilket kun var noget som gjorde det hele så mange gange bedre for hendes eget vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Hvem han var, var hun i det store og hele, fuldstændig ligeglad med. Hun skulle trods alt have sit at leve for, så hun måtte arbejde, og denne gang, kunne hun vel blot sige, at denne mand var blevet hendes arbejde? Selvom det ikke altid var en god ting, for hun havde stået i den samme situation, hvor hun nu måtte nyde forbandet godt af den magt som det efterlod hende med, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, for det var helt sikkert!
Det kunne godt være, at det ikke var helt pænt af Annika, men hun var virkelig nødt til at se hvilken styrke som måtte hvile i denne mand, for hun var nødt til at finde ud af om han kunne bruges i det hele taget, og det gjorde hun jo kun ved at føle ham på sin egen krop, så det var egentlig heller ikke noget som hun havde noget imod i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der jo heller ikke ligefrem fordi at der var nogen tvivler om det i det store og hele. Et sted kunne hun næsten fornemme på ham, at der ikke skulle nær så meget til for at isse ham ordentlig af, hvilket vel også var grunden til at hun gjorde som hun gjorde? Selvom der ikke ligefrem behøvede at være en direkte ond mening bag, for det var der virkelig ikke på nogen måde. Hun vendte blikket sigende mod ham, som det var tydeligt at hendes ord måtte have en effekt af ham, hvilket helt klart var noget som måtte more hende, hvor hun ellers bare blev stående og bare.. afventede. At han så direkte hoppede på hende og greb direkte ud efter hendes hals, hvor hendes smil bredte sig på hendes læber, for hun var en horror – hun havde slet ikke brug for luften! For hun var jo praktisk talt halvdød! Den knyttede næve slog hende i jorden, også selvom.. hun var jo ved at være temmelig hårdfør af sig. Hun grinte endnu en gang, hvor hun direkte vaklende kom på benene igen. Hun vendte blikket direkte og ganske sigende mod ham endnu en gang. ”Er det virkelig det bedste du kan komme med?” endte hun direkte morende og direkte med en hånlig latter, for det var hende virkelig morende! ”Så er det min tur…” Hun trak kynisk på smilebåndet, hvor hun gjorde brug af den hurtighed som hun havde som vampyr, hvor hun hurtigt endte med at stå direkte bag ham. Hun tog fat omkring hans vingeled, hvor hun vred den om, næsten som hun forsøgte at brække dem.

[angelo]

Denne kvinde gik virkelig Angelo på nerverne og hvis hun ikke gik sin vej, så skulle han nok personligt sørge for at det ville gå ud over hende i den anden ende! Måske hun så ham som en almindelig dødsengel, men det var nu alligevel det sidste som han var, eftersom han også havde dæmonblod i sine årer, med andre ord; han kunne magi. Han gjorde dog sjældent brug af sin magi, eftersom han nød en nævekamp, hvor det hele kom ud på råstyrken, men det var ikke altid at det var nok, og specielt ikke hvis han ikke havde nogen våben som han kunne forsvare sig selv med. Dog var han lidt ligeglad med denne kvinde, for skulle han være ærlig, så ville han slet ikke have noget med hende at gøre, han ville slet ikke slås imod hende, eftersom hans raseri var henvendt til en hel anden person og der hvilede en form for glæde i ham, en glæde over at han for en gangs skyld kunne se sin frygt i øjnene og tage tyrene ved hornene, så denne kvinde skulle bare lade ham være, så han kunne komme hjem til Imandra og slå sin familie ihjel – som han alligevel aldrig havde anset som sin familie. Det lykkedes dog alligevel denne kvinde at pisse ham fuldstændig af, hvor det simpelthen bare slog ’klik’ for hans vedkommende. Han endte med at gøre et udfald i ren og skær vrede, hvor al fornuft synes at have forsvundet fra hans blik og sind, da han bare ville dræbe, for det var ærligtalt det eneste han kunne tænke på! Måske hun ikke havde brug for luft, men det var mere grebet omkring hendes hals der skulle til for at holde hende fast, så han kunne ramme hende med knytnæven i ansigtet i stedet for. At se hende gå i jorden, frydede ham, hvor det også føltes godt at kunne få afløb for sin vrede, selvom det jo gik ud over den helt forkerte person! Ikke desto mindre, så fik han kun mere blod på tanden for at slå sin far ihjel! Og denne kvinde skulle altså ikke stå i vejen for ham og hans mål, for så måtte hun selv bøde med livet! Hendes hånlige latter, fik ham til at se direkte dræbende på hende, hvor han skulle til at gøre et nyt angreb, da hun pludselig bare.. forsvandt? Det løb ham koldt ned over ryggen, da han mærkede grebet omkring hans ene vingeled, hvor han kun nåede at synke, inden han hørte knæklyden, som fik ham til at trække sine pupiller helt sammen, så de næsten blev en lige streg, kun for at udstøde et højt smerteskrig, hvor han endte med at falde ned på knæ. Hans vinger var klart hans største fysiske svaghed og hun havde lige sørget for at han ikke kunne komme hjem, for med en brækket vinge kunne han ikke flyve! Det føltes som om alt pludselig bare føltes helt.. opgivende, hvor han stirrede tomt for sig ud i luften. Han blinkede let med øjnene som tårerne havde presset sig på, selvom han ikke rigtig ænsede det. Det tomme blik, blev dog langsomt erstattet med det rasende blik igen, hvor han rejste sig op, pludselig ligeglad med smerten i hans vinge, eftersom han mærkede smerte på en anden måde end andre gjorde, netop fordi han var dødsengel. Han dannede en sort energikugle i sin ene hånd, som han kylede imod hendes skikkelse af ren raseri.

[Deleted]

Det kunne godt være at Annika havde valgt at pisse den forkerte af, men af den grund, så var dette slet ikke noget som hun kunne lade være med, for det var virkelig så fristende, når han var så tæt på at eksplodere allerede fra før af! Hun kunne slet ikke lade være med at more sig ved den tanke alene, også fordi at det var tydeligt at han havde undervurderet hende. Hun var ikke bare en hund, som han så fint havde kaldt hende, for hun var nemlig langt mere end det! Der var også den vampyr i hende, som han tilsyneladende slet ikke havde taget højde for, og det var noget som nok skulle ende med at koste ham frygtelig dyrt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At han tog kraftigt fat om hendes hals og gav hende en knyttet næve direkte i hovedet, var nu ikke noget som hun tog nogen notis af, for han slog bestemt heller ikke særlig hårdt som Pharrell havde gjort det, da han havde markeret sin grænse for hende, så selvfølgelig var det ikke noget som hun kunne tage sig af, af den grund. At forsvinde og ende bag ham, var noget som næsten måtte falde hende så naturligt, også fordi at hun havde den vampyr i sig, så hun kunne helt klart forflytte sig frygtelig hurtigt, så det var jo slet ikke det! Hånden greb fat omkring den mørke vinge, hvor hun også tydeligt kunne høre det, idet at den måtte brække. Et sted var det en tanke som fik det morende og ikke mindst så glædende smil til at passere hendes læber, for hun kunne da slet ikke lade være, nu hvor hun havde muligheden for det, det var da helt sikkert. Hånden slap grebet omkring vingen, også selvom den slet ikke rettede sig ud på den samme måde igen, for.. den var vel brækket fuldstændig? Han havde dog stadig en fungerende vinge, men ikke desto mindre, så ville den slet ikke hjælpe ham, og det vidste hun skam udmærket godt! At han mærkede smerten på lidt andre måder end det som så mange andre gjorde det, vidste hun, også selvom hun slet ikke vidste om hvilken retning at det måtte gælde, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende, det var helt sikkert. Hun vendte sig direkte mod ham, som han alligevel endte med at rejse sig og.. gjorde brug af magi? Det var slet ikke noget som hun havde regnet med, det var helt sikkert! Hendes pupiller trak sig voldsomt sammen, hvor det også var tydeligt, at hun virkelig var endt overrasket over det træk, for det var slet ikke noget som hun havde set komme! Og det var slet ikke noget som hun havde nogen menneskelig måde, hvorpå at hun faktisk kunne reagere på, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget nemmere for hende overhovedet! Den sorte energikugle ramte hende direkte i brystet, hvor hun blev kastet adskillige meter tilbage, og direkte ned i den mørke jord, hvor hun endte med at slippe et kraftigt gisp. Tænderne bed hun smertefuldt sammen, for hun kunne helt klart godt mærke det, det var helt sikkert. ”Nu er det nok!” hvæsede hun kraftigt, hvor hendes tænder var endt med at blive langt mere spidse, som hun endte med at rejse sig. Denne gang gjorde hun endnu en gang brug af sin egen hurtighed, hvor hun kraftigt greb ud efter hans hals, for at tvinge ham ned i jorden. Hun skulle nok sørge for at han fik så ondt, at selv han ville kunne mærke det!

[angelo]

Angelo var sådan set ligeglad med hvem denne kvinde var, det eneste som han ikke fandt sig i, var at hun pissede ham af på denne måde, for skulle han være ærlig, så gad han slet ikke i kamp med hende eller nogen anden, hans vrede var plantet på en hel anden person og det var ham som han ville slås imod! Han gad ikke bruge tiden på dette udskud og så var han virkelig ligeglad med hvem hun var og ligeglad med hvad hun var. For hans skyld kunne hun være den mægtigste race på hele kloden, han var ligeglad med det, for han gad uanset hvad ikke bruge tiden på hende, hun skulle lade ham være, så han kunne komme hjem og slå sin egen far ihjel! Det var hvad hans planer var! Det var dog tydeligt at det ikke var samme intentioner som denne kvinde havde, hvilket virkelig irriterede ham! Hun formåede virkelig at få hans pis i kog, hvor han måske var dumdristig at angribe i vrede, men han var virkelig rasende og der skulle ingenting til at gøre alt værre, hvilket hun virkelig formåede at gøre! Det kom dog bag på ham, da hun pludselig stod bag ham, selvom det gjorde det tydeligt hvilket væsen han stod overfor; en horror. Han havde godt hørt om dem. Det siges at deres styrke overgik både en vampyrs og varulvs styrke og at de var de hurtigste væsner på hele Jorden, fordi de kunne gå ved siden af en i natten uden at man ville lægge mærke til deres nærvær. Tanken gjorde det ikke ligefrem bedre, desuden så fik han også en smagsprøve på hendes styrke, da hun valgte at brække hans vingeknogle så let som ingenting. Det gjorde forbandet ondt, men det gjorde ham også vred, for nu ville han jo ikke kunne komme hjem! De boede højt oppe i bjergene og det ville selv gøre for ondt at prøve at bestige bjerget, hvilket også krævede udholdenhed og det var han ikke engang sikker på at han havde, for han kravlede jo normalt aldrig men tværtimod fløj. Det pissede ham dog kun endnu mere af og det skulle denne kvinde komme til at fortryde! Selvom den sorte kugle ramte hendes perfekt i brystet, så smilede han ikke, for det var han virkelig for vred til, han ønskede bare at slå hende ihjel og når han kunne se på hendes døde lig, så ville han kunne smile! Kuglen var ikke dræbende, men hvis den ramte plet kunne den gøre utrolig megen skade. Han havde til tider set kuglen flå huden op på sin modstander, eller også brækket knogler så det var ikke fordi det ikke gjorde ondt. Da hun styrede imod ham og greb omkring hans hals, så endte han selv automatisk med at gribe fat omkring hendes egen hals med den ene hånd, imens den anden greb omkring hendes ene skulder, for at have ordentlig fat i hende. Han var fysisk stærk og selvom hun måske var stærkere end ham fysisk, så kunne han stadig holde stand lidt endnu. Desuden så var det frygtelig dumt at søge så tæt på ham, for hun anede slet ikke hvad han var i stand til! Den kugle var på ingen måder det eneste magi han kunne! Han kunne med et enkelt blik skabe smerte, han kunne med en enkelt berøring skabe smerte og hun skulle komme til at bøde for det hun havde gjort. Han lod sin hånd søge fra hendes hals til hendes brystkasse, hvor han plantede en intens fysisk smerte i hendes indre – det kunne ikke dræbe, men det havde før fået mange til at bukke under.

[Deleted]

Den vrede og den foragt som denne mand måtte brænde inde med, var slet ikke noget som Annika kunne tage nogen hensyn til. I det store og hele, så var det lige præcist den vrede som hun var nysgerrig på, og som faktisk gjorde, at denne mand var en som hun var temmelig så fascineret af, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket direkte mod ham, som hun havde brækket hans vinge. Det var ikke fordi at det krævede den største kraftanstrengelse set fra hendes side af, for det var bestemt ikke fordi at det krævede noget af hende at brække en knogle! At det jo så også var der at det var gået op for ham, hvem det var han stod overfor; En Horror, var noget som hun heller ikke tog sig af. Nu var hun selvfølgelig afsløret, så manglede hun lige den anden vej! Dødsengel var han, også selvom der tydeligt måtte være noget mere i det – en dæmon af en slags? For et eller andet var det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne måde! Det at han kunne magi, var bestemt heller ikke ligefrem noget som hun havde regnet med, hvor det virkeligt også var noget som havde fanget hende på sengen, idet at hun faktisk blev ramt i brystet, hvilket kun måtte resultere i et voldsomt tydeligt og stort sår, for det gjorde i den grad også ondt på hende! Han var stærk psykisk, hvor hun havde det fysisk, og det var noget som hun nok skulle vise ham, var noget som han skulle tage sig i agt for, for det var en tanke som virkelig havde formået at pisse hende voldsomt godt og grundigt af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun brølede kraftigt, idet hun sprang direkte på ham og tog fat omkring hans hals, også selvom hun kunne mærke, at han også havde taget fat i hendes, selvom det slet ikke var noget som rørte hende, for der skulle helt klart langt mere til end et greb omkring halsen og skulder, for at få hende til at stoppe! Og det var noget som Pharrell tydeligt også havde erfaret og endda også på den hårde måde! Hans hånd som gled mod hendes bryst og den smerte så intens som han pludselig endte med at skænke hende, var noget som fik hendes pupiller til at trække sig voldsomt sammen, idet at skriget kraftigt måtte bryde hendes læber, for det var virkelig noget som gjorde så frygtelig ondt som hun aldrig nogensinde havde oplevet det før! Taget omkring hans hals, løsnede næsten i takt, for det var svært for hende i det hele taget at bevare det fokus, for det var.. umuligt! Den anden hånd slog hun direkte ind mod ham og ind mod hans ansigt, som havde det været et direkte desperat forsøg på at få ham til at stoppe, for det var virkelig noget som gjorde ondt, og det var ikke noget som hun nogensinde kunne sige, at have oplevet før, for det havde hun da slet ikke! Et sted slog hun for at slå ham ud og derved få ham til at stoppe og et andet så var det egentlig bare en refleks at slå fra sig, for noget lignende havde hun aldrig været udsat for!

[angelo]

Den brækkede vinge, var noget som virkelig gjorde ondt på Angelo, selvom det værste var det faktum at han nu ikke kunne hjem og med andre ord kunne han ikke slå sin far ihjel, hvilket klart var den tanke han hadede mest! Men det skulle denne kvinde komme til at fortryde! Han skulle nok tage sin hævn og han ville slå hende ihjel, for hun skulle bøde for det hun havde gjort imod ham! At kuglen var kommet bag på hende, var en tanke der frydede ham, selvom det ikke blev vist, eftersom han var for vred til at smile og hovere. Han var mest dødsengel, han havde kun dæmonerne i blodet, derfor var han ikke fuldblods eller halvblods, men kunne kun en anelse af deres magi, han skulle også bruge samleje, ikke fordi han kunne dø af ikke at få det, men han kunne blive utrolig syg og få det utrolig elendigt, hvis han ikke kom en person tæt, hvilket var en ulidelig smerte hvor han næsten langt hellere ville dø, men han var desuden en mand der nød af en kvindes nærvær, så han fik også stillet det tit, om det så var med magt eller om det var frivilligt. Han så hvordan han havde skabt et stort sår ved hendes brystkasse, selvom han ville have foretrukket hvis den havde smadret hende helt og dræbt hende! Han vidste dog at der skulle mere til, desuden så var hun en horror, så der skulle en del til for at skade hende, da han vidste at hun havde et stærkt knoglesæt, hvor der skulle meget til for at få det til at brække. Han sendte hende en dræbende mine, da hun kom så tæt på at hun kunne gribe ham om halsen, selvom hun hurtigt slap, da han plantede den intense smerte i hendes bryst, hvor hendes smerteskrig frydede ham. Et koldt smil gled over hans læber, som han blot fortsatte, skønt det ikke blev så længe, da hun endt med at slå hans hånd væk i et kraftigt slag, inden han blev mødt af hendes knytnæve lige i ansigt, hvilket fik ham til at vælte bagover, hvor han landede på sin brækkede vinge, som fik ham til at udstøde et højt smertefuldt skrig. Han fik endnu engang tårer i øjnene, som han klemte hårdt sammen, imens han bed tænderne fast sammen. Han lagde hovedet tilbage i græsset, hvor han kort vred sig af smerte, inden han fik sig krøbet om på siden, så han ikke lå på den brækkede vinge, der virkelig gjorde ondt! Han prustede let, som hans vejrtrækning var blevet hurtigere. Det gjorde pokkers ondt! Han tog sig let til kæben, der allerede havde fået et blåt mærke fra hendes hårde slag, hvor den også var øm, selvom det var ingenting i forhold til hans brækkede vinge. Han følte slet ikke for at komme op på benene igen, da han havde brug for en kort pause til at samle sig omkring smerten ved hans brækkede vinge.