And so what..?

[Deleted]

Mørket var faldet på forlængst, og stemningen i den dansende flamme var som altid høj. Larmen var overvældende for en der lige trådte ind i bare, for en der havde været derinde i noget tid havde det ikke længere nogen effekt, man var alligevel blevet halvt døv. Larmen, varmen, og lugten, alt var tæt og tungt. Musikken var høj og larmende, og folks latter og råb gjorde ikke stedet mindre livligt. En skikkelse bevægede sig som alle de andre tjenestepiger rundt i baren, Celisha havde overtaget sin vagt for ikke længe siden men glædede sig allerede til den var slut. Hun havde den sidste tid endnu engang droppede arbejdede på bordellen, og overvejede også at droppe arbejdet i Den Dansende Flamme. Det hele var bare for meget, hun følte sig hele tiden nervøs for at støde på Angelo eller Amadeus, begge vidste hvor hun arbejdede, og begge vidste hvor hun boede. Hun følte sig bare ikke sikker, ikke fordi hun frygtede for at dø som sådan, men mere for at overrumplet. Hun gik derfor og var konstant på vagt for at støde ind i en af dem, men indtil videre var det ikke sket, og forhåbentlig ville det ikke ske.

Hendes påklædning denne aften var ikke mindre udfordrende end normalt, kjolen var sort, lårkort og åben forfra med lyserøde snører der holdt den sammen. Ryggen var fuldkommen åben og blottet. Under kjolen havde hun sorte trusser, og på fødderne høje sorte stiletter. Ved hver mindste berøring sitrede hendes krop, og de gange en fuld fyr skubbede hende op ad væggen tøvede hun ikke med at nærer sig på de hede kys og kærtegn hun kort modtog inden en vagt, kollega eller anden trak vedkommende væk fra hende. Hun havde efterhånden selv brug for seksuel omgang men det betød intet, for hun kunne ikke bare lade bordelmutteren hundse rundt med hende på den måde igen, og risikoen for at støde ind i en af de to førnævnte var ret stor. Hun var begyndt at se sig om efter nyt arbejde, og så snart hun havde fundet noget droppede hun dette sted, og bordellen og flyttede, ja selv hjem skulle hun flytte. Nu bevægede hun sig ind mellem de tætte border og lagde de bestillinger fra sig på deres forskellige pladser, hun samlede tomme glas op og vendte sig mod baren.


Tøj:
Clik
Clik

[angelo]

Det var lang tid siden at Angelo havde befundet sig på Den Dansende Flamme, som det var lang tid siden at han havde set og hørt fra Celisha, et sted var det jo hans egen skyld, men han havde også bevidst søgt væk. Der var mange ting der havde spillet ind for at han nærmest var endt paranoia, men efter hans møde med en Necromancer, en ganske spøgs kvinde, så havde han fundet sit gamle jeg tilbage. Det gamle, selvsikre, onde jeg, som hverken viste nåde eller tog hensyn til andre, men som tog hvad han ville have. Det var også lang tid siden at han havde været hjemme for.. han sked virkelig på sin far efter deres forrige tur i kældrene. Han hadede sin far, og selvom han faktisk nærede frygt for ham, så var det lige før at hans had voksede så stort at det overdøvede frygten, for manden ville vide af det, så ville han komme og så ville han være parat og så ville manden falde død om! Han ville med glæde tage ’æren’ af at slå hans egen far ihjel, for den mand havde ikke fortjent at gå frit rundt på denne klode! Det var desuden på tide med en ny æra, og hans far skulle ikke være en del af den!
Som Angelo slog døren op til Den Dansende Flamme trådte han roligt ind med en tydelig og fornyet selvsikkerhed, som ville vælte de fleste af pinden. Han bar en løs skjorte, som var helt åben, så man kunne ane hans muskuløse overkrop, som gemte sig bag, hvor han ellers bar nogle sorte bukser, der sad stramt for oven og blev løse forneden. Gemt bag ved lænden i bukserne, sad en kniv, i tilfælde af at der skulle ske noget, for man vidste aldrig hvornår man fik brug for et våben. Med faste, beslutsomme og selvsikre skridt, gik han ind i værtshuset, som var fyldt godt op. Han vidste at chancen for at møde Celisha var stor, men sjovt nok gjorde det ham intet, for.. de havde jo sådan set fundet ud af hvor deres ’forhold’ til hinanden lå, og det havde han det ganske fint med. Han gik op til baren, hvor han bestilte en drink, som også kort tid efter kom. Han tog en stor slurk af den, inden han så sig omkring, næsten for at se om hans kulsorte øjne kunne spotte den kvinde som han faktisk ledte efter. Hvis hun ikke var her, så var det bare ærgerligt, og så måtte han vel finde en anden ungmø for aftenen? Han var blevet en anelse sulten og lysten af sig, selvom hans sult og lyst efter en kvindes nærvær, aldrig ville blive så slemt, som en halvblodssensuel dæmon, eller en fuldblods for den sags skyld, for han havde kun racens blod i sig. Han strøg en hånd igennem de sorte korte lokker, hvor han allerede havde fået skaffet sig et par beundrende blikke fra andre unge tøser, der sad oppe i baren, men han var ikke just interesseret i dem – ikke før han var sikker på at Celisha ikke var der, om ikke andet.

[Deleted]

At den ene af de to personer hun ville undgå faktisk var dukkede op kun for at kede efter hende anede hun ikke, ikke endnu. Baren var overfyldt, der var mange folk, unge og gamle, kvinder og mænd og larmen og lyset hjalp ikke på at hun skulle opdage at Angelo var dukkede op. Hun opfattede skam at døren blev åben og lukkede, men det lå hende så fjernt at han skulle være dukkede op og derfor reagerede hun ikke. Døren var blevet åbnet og lukket hundrede gange siden hun var ankommet tidligere på aftenen, det kunne være hvem som helst. Hun havde desuden mere fokus på hvor hun gik og på de bestillinger der blev smidt i hovedet på hende til at bemærke det. Der blev spildt noget øl og hun måtte tørre det op med den klud hun havde over armen inden hun fortsatte op mod baren. Hvor hun skubbede bakken fra sig og overlod kluden til en eller anden hun ikke fokuseret på, for hun fik straks stukket en ny klud i hånden og en ny bakke med de bestillinger hun lige havde smidt i hovedet på bartenderen. Varmen havde for længst overtaget hendes krop, og hendes kinder havde fået en svag rosa farve af den varme, heldigvis var hun ikke blevet svedig, det ville da være ulækkert! Hun viftede sig i ansigtet med hånden og sendte et sigende blik til bartenderen som så på hende med et morende udtryk i øjnene. Som Angelo satte sig ved baren vendte hun sig om og afleverede de bestillinger hun havde på bakken. De sidste to drinks fejlbyttet hun og så blev der råbt af hende, manden der rejste sig op som om hun havde begået verdens største fejl virkede truende, han var også ret stor, hvilket nok mest af alt var fedt og ikke muskler. Lysten til at pande ham en med bakken hun havde i hånden var stor, men så ville der først bryde kampe løs. Hun undskyldte i stedet for med en sammenbidt mine, ærligt orkede hun ikke den type lige nu. Hun kastede et blik mod baren i håb om at bartenderen så i hendes retning men det gjorde han ikke, derfor måtte hun klare det selv. Manden gjorde også sit for at fortælle hende hvor uduelig hun var, hun lod ham bare rase ud ”Celisha…!? Er der problemer?” bartenderen havde alligevel bemærket det, og hendes navn blev råbt på tværs af baren om end den kun nåede hende i en svag tone, manden vendte blikket mod bartenderen som skyndte sig at sige at han kunne drikke på husets regning. Celisha sukkede da hun omsider måtte slippe, og skyndte sig at fjerne den forkerte drink.

[angelo]

Det var tydeligt at se at der var gang i den, denne aften og ikke mindst at der var utrolig travlt, for på sin færden op til baren, havde han allerede set flere servitricer passere ham på sin vej, selvom ingen af dem havde været Celisha. Det var ikke fordi det gjorde ham noget hvis hun ikke var her, men han kunne godt bruge en kvindes nærvær, specielt nu hvor han følte sig med fornyet energi og selvsikkerhed, som aldrig før! Han var dog klar til at indtage hele byen, hvis det var det! Og om det så var Celisha eller en anden kvinde han skulle tilbringe tiden sammen med, så var han ligeglad, for tøsen ville uanset være heldig. Han tog let en slurk af sin drink, hvor det ikke just så ud til at hans førstevalg befandt sig her i aften, selvom han faktisk ikke var sikker, men der var så mange folk at det var svært at se fra den ene ende til den anden, eftersom der var forskellige folk over det hele. Han kunne dog godt sidde og nyde sin drinks lidt, inden han ville tage nogen beslutning for hvad der skulle ske for denne aften, for han var jo trods alt kun lige kommet. Det var dog ikke fordi der gik længe, før han hørte bartenderen råbe ud over det hele, hvor det var navnet som fangede hans opmærksomhed: Celisha! Han forsøgte at rejse sig en anelse på stolen for at se om han kunne få øje på hende, men et stort brød stod i vejen, og da manden satte sig ned, så faldt hans øjne også lige præcis på det som han havde ventet på! Et selvsikkert smil gled over hans læber, inden han tømte glasset, da han bællede drinken i sig, kun for at stille det tomme glas fra sig. Han maste og møvede sig igennem mængden af folk, hvor han nåede op bag Celisha. Han lod en hånd stryge hende over den nøgne ryg, ganske nænsomt og dog pirrende. „Dig har jeg ikke set i lang tid,” erkendte han sandfærdigt, hvor hans tone næsten kunne lyde en anelse ærgret. Han lod hånden søge ned over hendes ryg og lænd, hvor han strøg den uskyldigt over hendes bagdel, som han klemte let omkring. „Har jeg været savnet?” spurgte han drillende, hvor et kækt smil gled over hans læber. Normalt ville han nok forsøge at undgå hende, eftersom hun var den første der egentlig var nået ind til ham, uden at han havde slået hende ihjel, men efter sit møde med Valencia, så havde han på en eller anden måde skiftet holdning, eftersom han følte sig som en ny og forbedret mand – i hans øjne om ikke andet. Ligeglad med at hun var på arbejde, tog han fat i hendes hånd, kun for at trække hende med sig igennem rummet, hvor han næsten brutalt skubbede til de folk der stod i vejen for hans gang.

[Deleted]

Hvordan Angelo havde det, hvad han havde foretaget sig siden deres sidste møde og om han overhoved tænkte på hende eller på de to gange de havde været sammen anede hun virkelig ikke. Et sted ville hun heller ikke vide det, men dertil var hun nok lidt for nysgerrig. Hun forsøgte skam stadig at undgå ham, men mest af alt fordi hun ikke anede hvordan det ville være at mødes med ham igen, hvad han ville sige til at hun havde været sammen med hans far eller hvad værre var, hvad han kunne gøre ved hende. Den sidste tid havde virkelig været forvirrende, og hendes forvirring var absolut ikke blevet mindre med de dage der var gået hvor hun havde været nød til at være ekstra opmærksom og holde sig fra det sted der lagde en dæmper på hendes sensuelle dæmon. At den var begyndt at røre ved sig var hun yderst bevidst om, og hun tog også enhver chance til at nyde en mands berøring for hun vidste der ville gå noget tid inden hun fandt en ny måde at tilfredsstille denne side af hende. Som det store brød gled ned at sidde sukke hun lettet og tørrede bordet han brugte af for den alkohol der var blevet spildt. Hans kammerat gloede åbenlyst på hende men hun lod som ingenting, ikke fordi hun ikke nød hans blikke, for det gjorde hun, men hun orkede ikke at se på den før ret brølene mand og ville helst bare videre. Hun havde også kun lige bevægede sig væk fra bordet og var i færd med at modtage endnu en bestilling da en berøring fik hende til at stivne. Hun behøvede af en eller anden grund ikke høre hans stemme for at vide at det var ham, men alligevel var hun et sekund i tvivl og da han sagde noget bed hun sig svagt i underlæben og strammede grebet om bakken mellem hendes hænder. Hendes krop genkendte hans kærtegn, og at den havde savnet det vidste hun om end hun valgte ikke at lade dette komme til udtryk. Hendes mørke vinger blev der svagt viftede med for at få hans hånd væk, men den blev også snart flyttede ned til hendes røv. Hans ærgrende tone bemærkede hun, men hun lod som ingenting idet hun vendte sig om mod ham. Han… havde forandret sig, der var noget… vent.. han var mere som under deres første møde, mere... kold i blikket. Hans spørgsmål bragte hende tilbage til den virkelig verden hvor hun hævede det ene bryn ”Ikke spor” svarede hun lettere ligegyldigt. Dette forhindrede ham dog ikke i at gribe fat om hendes håndled og trække hende med sig, hun knyttede næven mens hun forsøgte at rive armen til sig ”Hvad laver du, Angelo… slip..!” hvislede hun indtrængende, hvor ville han trække hende hen? Hun var på arbejde hvis han ikke havde bemærket det!

[angelo]

Angelo følte sig som en ny mand, hvilket han slet ikke ville lægge det mindste skjul på! Han var kommet ind ad døren med en kæmpe selvtillid, hvor der ikke var nogen som helst som skulle ødelægge det for ham! Det var ikke fordi han just ville sige han havde savnet Celisha, men af den grund så savnede han stadig en kvindes nærvær, hvor han næsten var ligeglad med hvem han skulle vælge. Et sted så ville han vel helst have Celisha, for at prøve sit nye ’jeg’ af? For at se om han ville blive blød og falde tilbage igen, eller om han faktisk havde kontrollen og magten over sig selv. Sidst havde han jo faktisk slået hende, så det betød vel at han alligevel lidt havde haft magten og kontrollen over sig selv, og at han ikke var blevet blød? Bare tanken om at han blev blød, var noget som virkelig kunne gøre ham arrig, for det var virkelig det sidste som han var! Han var en voldelig, brutal og ond mand, hvilket han heller ikke gad at lægge det mindste skjul på! Og så var han ligeglad med hvem han trådte over fødderne, for ingen skulle stå i vejen for ham, og det skulle ikke engang hans far! Når han kom hjem og så den mand igen, så ville han flå ham levende! Det var på tide at se frygten i øjnene og tage kampen op, så han kunne få sin frihed! At se Celisha igen, var lidt med blandede følelser, hvor han heller ikke var sikker på hvilke der lå stærkest i ham. At stryge hånden ned over hendes krop, så mærkede han også at hun stivnede, hvilket et sted kom bag på ham, for.. havde hun slet ikke savnet hans nærvær og kærtegn? Sidst havde hun da nydt det, som han også havde nydt hendes. At hun så sagde at hun ikke havde savnet ham, fik et lille muntert smil til at glide over hans læber, hvor han himlede let med øjnene. „Skal du altid spille kostbar?” spurgte han sigende. Han fnes kort, inden han fik grebet hende omkring håndleddet, kun for at trække hende med sig. Han kunne godt mærke at hun gjorde en anelse modstand, men det var vel fordi hun var på arbejde? Skønt han var lidt ligeglad med det. Han trak hende med over mod baglokalerne, hvor han åbnede døren, der førte dem ud på gangen, hvor man kunne høre sig selv tænke. Han trykkede hende let op ad væggen. „Jeg vil naturligvis more mig lidt,” svarede han sigende, uden at han fjernede de kulsorte kolde og dog intense øjne fra hendes. Han løftede den ene hånd og strøg den over hendes kind, hvor han næsten kunne mærke at hun var lysten – noget som trak i hans eget væsen. Han flyttede læberne ud for hendes ene øre, idet han trådte et skridt tættere på hende, så hun stod klemt mellem ham og væggen. „Og jeg tror ikke på dig, når du siger du ikke har savnet mig,” svarede han lettere selvsikkert, som han trak hovedet en anelse tilbage, som han vendte blikket mod hende igen.

[Deleted]

At han følte sig så selvsikker var vel godt, men hun vidste også hvor slemt det kunne være hvis han var selvsikker, kold og hård. Sidst havde han jo været så stædig at han ikke kun havde givet hende en ordentlig lussing, men også skadet en af hendes venner hvilket næsten var værre end at slå hende. At han ikke havde savnede hende, men nærmere en kvindes nærvær tvivlede hun ikke på, og det var vel det der irriteret hende når han bare halede af sted med hende som var hun hans ejendom. Hun var ikke stivnet fordi hun ikke savnede hans kærtegn og strøg, for det var faktisk noget hun knap kunne få ud af sindet når hun tænkte på ham, det irriterede hende ligeledes voldsomt at han havde den effekt på hende, især nu hvor hun forsøgte at glemme alt om ham og hans far. Den far han gik med planer om at slå ihjel, personligt ville hun ikke holde ham tilbage hvis han besluttet sig for at myrde ham, men chancen for at vinde den kamp var i hendes øjne ikke særlig stor, hun havde jo mødt Amadeus i egen høje person for noget tid siden. Ved hans spørgsmål om at spille kostbar fnøs hun ”Ja så længe jeg kan slippe af sted med det” svarede hun med et skuldertræk. Så blev der ikke sagt mere, hvor han bare uden videre halede hende med. Godt nok havde hun planer om at sige op og finde sig et andet job, men hun ville ikke blive fyret nu! Havde bartenderen ikke set at hun blev halet af sted med? Hun kastede nu et blik tilbage mod ham, men han havde travlt med at betjene nogle kunder så han så hende slet ikke. Snart blev hun trukket med ind i baglokalerne hvor døren blev lukket og de stod alene i gang, eller stod og stod, for snart skubbede han hende op ad væggen hvor hun svagt gispede. Hun havde en smule ondt i håndledet efter hans ret stramme greb, men lod som ingenting hvor hun så op på ham med et stædigt og hårdt udtryk i hendes klare blå øjne, som altid følte hun sig draget af hans mørke øjne. ”Morer dig? Hvis du ikke har opdaget det er jeg på arbejde! Du kan vente til senere” svarede hun. Ja som om hun ville opsøge ham selv! Et sted vidste hun at disse ord ikke var nok, og at de ikke ville virke, men hvad mere kunne hun sige for at slippe? Hans øjne var så kolde som den koldeste vinternat, nej koldere! Og hun brød sig virkelig ikke om at se den kølighed. Hans hånd strøg hendes kind som hun flyttede ud af rækkevidde ”Jeg er ikke din ejendom! Du kan ikke bare komme når du vil…” sagde hun med en ret kold tone. Han trådte nærmere, hvor hun pressede sig op mod den kolde mur så godt som hun kunne. Ordene han hviskede i hendes øre fik hende til at gyse svagt om end hun forsøgte at lægge skjul på det ”Jamen det er din egen sag.. jeg er for træt til det her i aften…” hun lagde hånden mod hans bryst… og kom i berøring med hans hud. At skjorten stod åben havde hun ikke bemærket før nu. Det var som om hun brændte sig på hans hud hvor hun trak hånden til sig og tabte samtidig bakken hun havde haft i hånden. Den klingede svagt idet den landede, gav genlyd i gangen inden der atter blev stille omkring dem.

[angelo]

Det var ikke fordi Angelo ikke kunne lide Celishas selskab, for det kunne han jo godt, selvom det jo nok mere var det intime som han kunne lide, for allerede under deres første møde, havde de fundet ud af at de ikke havde haft meget til fælles, selvom det ikke gjorde ham noget, eftersom han også langt bedre kunne lide handling frem for snak. Dog måtte han erkende at han faktisk langt hellere ville have hende med sig ind på et af værelserne, frem for nogen anden, for han var ved at føle sig godt tilpas ved at have Celisha tæt på sig, hvilket han jo allerede havde haft et par gange, og hver gang havde han virkelig nydt hendes nærvær! Hendes ord om hendes kostbarhed, fik ham til at fnise kors. Han sendte hende et mere kækt smil. „Tja.. jeg har intet imod det. Det klæder dig at være kostbar,” svarede han sandfærdigt, uden at han tog blikket fra hende. Han mente det faktisk, eftersom han godt kunne lide en kvinde der virkede lettere uopnåelig, selvom der ikke var den udfordring som han ikke kunne klare! At få hende med ud bagved gjorde det også lettere at snakke med hende, eftersom det var lang tid siden. Som han trykkede hende op ad væggen, så tog han ikke blikket fra hende på noget tidspunkt, for hun var smuk, og ikke mindst et syn for guder! At hun blev hård og kold overfor ham og direkte afvisende, fik ham til at hæve det ene fine øjenbryn, som han betragtede hende lettere sigende. Måske det var hans selvsikkerhed som hun ikke kunne lide? Det burde han jo vide, for det var jo også den som det havde været galt med under deres første møde, men selv der havde han ændret hendes mening, som hun også havde ændret hans om at flå hende levende. Han strøg tungen over hans læber, hvor hans sorte øjne løsnede en anelse mere op, så de ikke var nær så kolde. „Jeg ønsker ikke at vente,” svarede han roligt, hvor han vendte blikket mod hendes hånd, da den faldt mod hans nøgne bryst, selvom den også lige så hurtigt blev fjernet igen. Han så mod gulvet, da hun tabte bakken, så det klingede, inden han så tilbage mod hende, hvor et skævt og morende smil gled over hans læber. „Jamen dog.. jeg troede ikke at jeg havde sådan en effekt på dig, kære,” svarede han drillende, hvor hans læber spillede ud i et næsten drilsk smil. Han lod hænderne stryge hende ned over de nøgne arme, hvor han tog omkring hendes hænder, som han klemte let omkring. Han trak hende væk fra muren og ind til ham, hvor han slog armene omkring hende, imens han skænkede hendes læber et flygtigt kys, næsten for at give hende en kort genopfriskelse af følelsen. „Så må jeg jo hellere gøre dig vågen,” hviskede han roligt mod hendes ene øre, som han lod den ene hånd stryge hende kærligt over den nøgne ryg. Han lod hovedet falde let på sned, som han skænkede hendes hals et blidt kys – hvor han vidste at det var et af hendes ømme punkter.

[Deleted]

Hun vidste jo godt han bedre kunne lide handling end snak, det havde han jo vist allerede ved deres første møde. Hun mindedes tydeligt deres første møde, her i baren, hun huskede jagten, og morskaben ved at se hans udtryk da hendes vinger skiftede farve. Det hele havde været så underholdende, så spændende, så befriende og anderledes end noget hun før havde oplevet. Den nat havde alting forandret sig, ikke fordi hun havde været ham tæt, men fordi dette møde skulle have en stor effekt på hendes liv. Hun havde sagt at hun var ligeglad da han sidst havde sagt at han ikke var den rette selskab for hende, at han ville bringe hende i fare. Men var hun det stadig? Hun ture næsten ikke se på ham, for hun kendte svaret, og hun hadede at vide at hun faktisk dybt inde ikke ønskede at kæmpe imod. Dette viste hun dog absolut ikke hvor hun hellere ville kæmpe med næb og klør for ikke opgive det hun håbede på kunne kæmpe imod. Den sensuelle dæmon i hende havde dog sin egen mening om netop dette, den ønskede den udfordring som den vidste Angelo kunne give hende, den tilfredshed samt at bringe hende i nye højder blot ved enkelte kys eller berøringer. Brutalt skubbede hun disse tanker væk, for de gjorde hende ikke andet end svag, især når han var i nærheden. Hans fnisen samt svar fik hende til at skyde det ene bryn i vejret, klæder hende? Hun kunne mærke hans blik på sig mens hun selv i disse sekunder forsøgte at undgå hans ”Det er du ikke den første der siger” svarede hun nærmest for at sige at hans ord ingen betydning havde for hende, at det ikke var noget nyt eller originalt. Hun ville ikke bare virke uopnåelig, hun ønskede at være uopnåelig, ligeglad med ham, ignorer ham og alt hvad der havde med ham at gøre. Hans blik veg ikke fra hende et eneste øjeblik hvor det stak i hende efter at se på ham men i stedet havde hun blikket vendt mod siden hvor hun så på et bestemt punkt uden helt at se det alligevel. Det var ikke just hans selvsikkerhed hun ikke kunne lide, det var det faktisk ikke. Men mere det at han bare kom og troede han ejede hende, normalt kunne hun lide en selvsikker mand, men selv denne tog hende ikke bare under armen for at tilfredsstille sig selv. Men jo, kulden i hans øjne, og hårdheden var nok det hun mindst brød sig om lige nu. ”Jeg er på arbejde” gentog hun bare, det burde vel også være grund nok. Det der så følgende skete havde hun ikke selv været herre over, hun havde bare regnet med at hendes hånd ville komme i berøring med stod, at røre direkte ved hans hud var som at få et stød og vække den del af hende hun forsøgte at kue. Hans ord fik hende blot til at fnyse ”Effekt? Hvilke effekt?” svarede hun nærmest som om intet var sket hvor hun faktisk skulle til at bøje sig ned hvor at samle bakken op da han greb fat om hendes hænder hvilket straks fik hende til at vende blikket mod ham. Han klemte let om hendes hænder hvor hun sendte ham et hårdt blik ”Slip!” sagde hun lettere beordrende. I stedet for at slippe blev hun trukket ind mod ham og snart fornemmede hun hans hænder mod sin ryg hvor han forhindrede hende i at trække sig væk fra ham. Hans læber blev kort pressede mod hendes hvilket overrasket hende, noget det ikke burde eftersom hun snart burde kende til hans små tricks, hun nåede knap at reagere da kysset blev brudt igen. Hans ånde kildede mod hendes hals og hun måtte virkelig anstrenge sig for ikke at gyse. Hendes hænder hvilede mod hans sider, hvor de faktisk hvilede direkte mod hans hud ”Nej.. slip.. Angelo.. ” hans læber blev trykkede mod hendes hals hvor hun svagt borede neglene i hans side idet et tungt og alt andet end ønsket suk brød hendes læber. Han vidste hvor han skulle røre, han kendte hendes ømme punkter, og det gjorde det ikke let at den sensuelle dæmon i hende var så trængende

[angelo]

Det var tydeligt at det ikke kun var Angelo der var anderledes, eftersom Celisha virkede langt mere kold og hård overfor ham, skønt det et sted ikke forundrede ham så meget igen. Det var lang tid siden at de sidst havde været sammen og delt en hed nat, hvor meget vel også var sket i den tid? Det havde der i hvert fald for hans vedkommende. Han anede dog ikke hvad hun havde lavet, og et sted kunne det vel også være ligegyldigt? Han gik næsten automatisk ud fra at hun havde passet sine mange arbejder, hvilket ville sige her, og på horehuset, og det sidste indebar en masse andre mænd. Hendes ord fik ham til at trække kækt på smilebåndet. „Måske ikke den første, men den hvis mening betyder mest,” svarede han tydeligt selvsikkert. Han vidste ikke hvad han betød for hende, selvom han et sted også var ligeglad, for han gad ikke blande sig for meget ind i andres liv, eftersom han ikke just var den.. trofaste og loyale type. Han tænkte ikke på andre, han var generelt ikke særlig god til at vise andre hensyn eller vise empati for den sags skyld, eftersom han ikke kunne sætte sig ind i andres problem, for deres problemer vedkom ikke ham, og det var vel også derfor han et sted var ligeglad med at hun var på arbejde, eftersom han næsten gik ud fra og forlangte at hun havde tid til ham? I så fald så skulle han nok selv sørge for at hun fik tid til ham! „Du ved udmærket godt, hvilken effekt,” svarede han sigende, hvor smilet ikke falmede det mindste. De sorte øjne betragtede hende med et ganske selvsikkert skær i sig, hvor han ikke slap hende det mindste. At hun så gerne ville have at han skulle slippe kom et sted bag på ham, for kunne hun pludselig ikke huske hvilke gode aftner de havde haft sammen? Det var ikke kun ham som havde nydt det, men også hende, derfor irriterede det ham, at hun skulle være så afvisende over for ham, men han slap hende dog ikke af den grund, tværtimod trak han hende helt tæt ind til sig. At hans kys så kom bag på hende, kunne han både mærke og se, hvilket fik ham til at trække morende på mundvigene, så læberne spillede sig ud i et bredere smil. At hun slap et suk som han nærmede sig hendes hals og skænkede den et kys, gjorde kun hans selvsikre smil langt mere selvsikkert. At hun borede sine negle ind i hans sider, tog han sig ikke af, da han faktisk nød den berøring. Han flyttede læberne fra hendes hals og holdt dem ude for hendes ene øre. „Du er trængende,” påpegede han sigende, inden han lod hænderne stryge hende ned over ryggen, over hendes bagparti og mod hendes baglår, som han greb omkring, kun for at løfte hende op i sine arme, så hun havde et ben på hver side af ham – og hvor hendes kjole automatisk blev trukket en anelse mere op. Han holdt hende oppe i sine stærke arme mellem ham og væggen bag hende, hvor de sorte øjne ikke fjernede sig fra hendes skikkelse. „Vil du stadig have at jeg skal gå? Når du ved hvad jeg kan skænke dig?” spurgte han sigende, som han hævede det ene øjenbryn og betragtede hendes afventende.

[Deleted]

Det var ikke fordi der var sket alverden. Eller jo det var der, for hun havde mødt hans far hvilket i sig selv var noget anderledes end at stå overfor Angelo. Denne frygtede hun ikke, ikke som sådan, Amadeus derimod var hun ikke spor sikker i nærheden af, om end hun da var slippet ret meget i live fra deres møde. Dette skyldtes dog at hun havde formåede at tilfredsstille ham, men hvor han dog kunne blive ved! efter den tur havde hun også været fuldkommen smadret, og havde slet ikke haft behov for mandelig nærvær i et stykke tid efter. Hun hævede sigende det ene bryn ved hans selvsikre svar ”Nåh det tror du!” svarede hun en anelse spidst. Hvorfor troede han dog at han betød så meget for hende? Nok fordi hun selv havde givet udtryk for det de forrige gange. Hendes blik var lige så stædigt som før og hun nægtede bare at give sig hen til ham for det var netop hvad han ønskede. Hun havde forsøgt at undgå ham, men alligevel stod han der nu, hendes forsøg havde åbenbart ikke været ihærdige nok, eller også havde de været halvhjertet. Tanke alene irriteret hende og hun besluttede ved sig selv at det måtte være det første. For hun ønskede jo slet ikke at se ham… vel? At han forlangte at hun havde tid til ham kunne hun da se for han reagerede slet ikke på at hun sagde at hun havde arbejde, eller at han skulle slippe. ”Du ser syner” svarede hun, som om hun ville indrømme at han havde nogen effekt på hende. Hendes blik fandt hans hvor hans som sædvanligt ikke viste nogen former for usikkerhed, tværtimod var blikket fuld af selvsikkerhed og styrke. Hun så direkte ind i hans mørke øjne med et stædigt og hårdt udtryk i øjnene der måske var en anelse for barnligt. Hun havde ikke glemt de aftner de havde haft sammen, hun havde forsøgt men det var ikke lykkedes hende, hvilket gik op for hende nu hvor han stod der. En ting var hun dog sikker på, hun ville gerne glemme de nætter, hvor vidunderlig de end havde været, for som han selv havde sagt sidst, var han ikke godt selskab for hende. Hendes forsøg på at virke afvisende bragte hende blot tættere på ham hvor han nærmest trodsigt trak hende helt tæt på. Han morede sig tydeligvis over at kysset kom bag på hende, for smilet afslørede det rimelig meget, hvilket denne gang blot irriteret hende endnu mere. Hans hviskende ord mod hendes øre fik hende svagt til at gyse i hans favn hvor hun med en tydelig irritation og vreden i stemmen svarede ”Jo tak jeg ved godt hvordan jeg har det!” hvorfor lyve når han alligevel kunne fornemme hvor trængende hun var, og at han stod der gjorde det jo ikke lettere. Hans hånd havde dog i mellemtiden taget sin vandring ned over hendes ryg og mod hendes bagparti for at fortsætte ned til hendes lår. ”Det der gør du ikke” sagde hun advarende, borede neglene dybere ned i hans hud men det hjalp ikke. Snart blev hun løftede op som havde hun ingen vægt, kjolen krøb mere op. den var i forvejen ikke spor dækkende eller lang og derfor kunne man ane hendes sorte trusser. Hendes krop blev presset mod hans hvor hun tog sig i automatisk at have slynget armene rundt om hans nakke. Ved hans spørgsmål så hun koldt på ham ”Jeg hader dig!” hvislede hun køligt. Hendes tålmodighed var ved at slippe op, og det føltes som om den smule kontrol hun havde var ved være væk. Hun kæmpede i sekunder mod sin trang ”Slip” sagde hun, nu mere halvhjertet men den side af hende der endnu havde en smule fornuft nægtede bare at give op.

[angelo]

Hvorfor Celisha var så irriteret og afvisende, anede Angelo virkelig ikke grunden til, men et sted irriterede det ham selv, at hun skulle afvise ham, når han faktisk stod og gav sig selv hen til hende. Det var faktisk hende han havde ventet på i stedet for at tage nogen anden sølle tøs, så hvorfor hun skulle være så sur på ham, forstod han ikke. Måske det var fordi der var gået lang tid siden sidst og hun var sur over at han ikke havde opsøgt hende noget før? Han vidste det ikke, men kvinder skulle jo også altid være så skide besværlige! De var aldrig tilfredse med det som man gjorde, desuden så havde de begge gjort det tydeligt at de ikke var andet end hinandens elskere, så hvad hendes problem var, anede han virkelig ikke! Han fnøs let til hendes ord. „Jeg tror det ikke.. jeg ved det!” endte han sigende, som smilet ikke falmede det mindste. Han var måske rimelig selvsikker under dette møde, men det var også kun fordi han følte sig så god som ny! Han havde fået sit gamle jeg tilbage, han var endnu engang den person, som hun havde stået overfor under deres forrige møde, men det var ikke ensbetydende med at han havde glemt alt det som de havde været igennem, han kunne også stadig huske at hun havde healet ham efter hans fars behandling og det var han hende skam stadig taknemlig for, for ellers havde han da lagt i store smerter flere dage efter! At hun nærmest stod og benægtede at han havde en effekt på hende, fik ham til at himle let med øjnene. Han løftede den ene hånd og strøg den over hendes kind. „Du burde vide at du ikke kan skjule noget som helst for mig Celisha. Jeg kan både fornemme alt i dine tanker, på din krop og læse det i dit blik.. uanset hvad det er,” svarede han sigende. Det ville jo være tåbeligt at lyve for ham! Han kendte hende desuden også udmærket efter de to sidste møder, og han vidste at hun normalt ikke var sådan her overfor ham, normalt ville hun gerne have hans opmærksomhed, så hvad havde ændret sig? Hvad var sket på de uger de ikke havde set hinanden? Hvis ikke der var gået et par måneder, men det var ligegyldigt, for han kunne jo umuligt have gjort hende noget, så noget andet måtte jo næsten have stukket under. Han trak morende på smilebåndet til hendes irriterede og vrede ord, hvor han truttede let med munden i en fornærmet mine. „Er du gnaven, fordi du ikke har fået noget af mig i lang tid?” spurgte han drillende, som hans smilet gled ud i et kækt og morende smil. Det var lang tid siden at de sidst havde set hinanden, men derfor ville han stadig gerne vide grunden til at hun var så sur på ham. At hun advarede ham om ikke at løfte hende op, valgte han bevidst at overhøre, da han gjorde det alligevel, så hun endte i hans stærke arme. Han vendte kort blikket ned ad hende, hvor han kunne ane hendes sorte trusser, eftersom kjolen havde trukket sig meget mere op – og den var jo lårkort i forvejen. At hun hvislede, blev kølig og sagde at hun hadede ham, fik ham til at hæve det ene øjenbryn i vejret. Han slap dog kort efter en kold, men morende latter. „Hader mig? Jamen dog, sidst længtes du efter mig kæreste,” svarede han morende, som han trykkede hende let ind til sig. Han overhørte også hendes ‘slip’, hvor han ikke slap hende for noget som helst. „Men det må vi jo så gøre noget ved,” svarede han i en intens tone. Han kunne mærke at hendes krop længtes efter ham. Han begyndte roligt at gå længere ned ad gangen, imens han stadig holdt hende oppe i sine arme. Det var først da de nåede et stykke ned og til et værelse, at han satte hende fra sig og sparkede den låste dør ind, inden han uden videre trak hende med sig ind på værelset, og lukkede døren efter dem. „Nu er det bare dig og mig,” endte han lettere hemmelighedsfuldt, hvor han var blevet langt mere alvorlig.

[Deleted]

Irriterede ham? Det kunne hun da intet stille op imod, eller jo hun kunne virke mere villig men hun ville ikke, eller jo hun ville men hun ønskede det ikke. Han havde haft ret i at hans nærvær kun voldte hende problemer, mødet med hans far havde været alt andet end behageligt om end hun ikke havde givet udtryk for noget, for det ville han jo straks opdage. At hun burde være glad for at han havde ventet på hende, og ønskede hende frem for en anden tøs tænkte hun ikke på. Hun tænkte bare at han var kommet for at gøre livet surt for hende og udnytte hende hvilket jo ikke var underligt når de havde aftalt eller fundet ud af at de var elsker. Skulle kvinder være besværlige? Det var da mændene der var så voldelig! Hun vidste hun havde disse lyster og at hun var trængende hvilket hun burde gøre noget ved, men… han skulle ikke tvinge hende! Og det var lige hvad han gjorde når han ikke lyttede til hende. ”Du tager fejl!” svarede hun køligt hvor hun havde lyst til at fjerne det selvsikre smil der var at finde over hans læber. Hvorfor var han så sikker på at hun ville have ham!? Fordi han kunne mærke det og se det. Hvad var sket siden han var blevet så meget sikker, for det var ikke kun hvad han kunne se eller fornemme, det var mere. Taknemligheden han bare vidste hun intet om, hun ville nok have troede at han havde glemt alt om det, og aldrig ville nævne det hvilket var også fint, han skulle bare lade hende være! hun flyttede sig ikke da han strøg hendes kind ”Jeg skjuler intet Angelo.. jeg gider bare ikke…” svarede hun, det sidste mest for sig selv hvor hun kort lukkede hånden om hans skjorte. Hun undgik hans blik, følte sig pludselig udmattet, orkede virkelig ikke kæmpe mod ham men ville heller ikke give sig hen til ham. At hun normalt ville have hans opmærksomhed var fuldkommen rigtigt, og inderst inde ville hun også men det var bare ikke det samme. Hun havde været med hans far! Hans spørgsmål omkring hvorvidt hun var gnaven fik hende til at sukke og himle med øjnene ”Jeg er ikke gnaven! Jeg gider bare ikke..” svarede han spidst hvor hun et øjeblik havde overvejede at sige det men undladt i sidste ende, det lød desuden dumt for.. den sensuelle side sagde tydeligt hvad hun ville, at hun ikke gad virkede så urealistisk og direkte løgn. Han ignorerede endnu engang hendes ord og hun blev løftet op. At hun erklærede at hun hadede ham fik ham blot til at grine hvor hun sukkede irriteret, hans ord blev efterfulgt af at han trak hende tættere ind til sig ”Ja det var sidst!” svarede hun hårdt. Hun lod sine hænder lægge sig på hver side af hans kinder, fortrød det hun ville sig og lod hænderne hvile slapt mod hans bryst. Snart satte han hende ned for at sparke døren ind hvor hun skulle til at snige sig forbi ham da han greb hendes hånd og trak hende med ind på værelset. Døren blev lukket, og hun vendte sig om mod ham. Hans ord fik hende til at skyde det ene bryn i vejret, det alvorlig udtryk fik hende svagt til at bide sig i underlæben hvor hun bakkede nogle skridt fra ham. hendes blik blev hårdt og hun bed tænderne hårdt sammen.

[angelo]

Angelo forstod ikke Celishas handling og afvisende adfærd, for.. hvad pokker havde han gjort hende?! Hun skulle også absolut være så pokkers besværlig hele tiden! Hvorfor kunne hun ikke bare være glad for at se ham og give sig hen til ham, som hun havde ønsket under sidste møde? Det irriterede ham at hun skulle skifte ’personlighed’ for hver gang han så hende! Han brummede lettere irriteret til hendes ord, som hun sagde at han tog fejl, hvor hans brummen også var det første tegn til at han havde hørt hvert af hendes ord, på trods han ignorerede hendes afvisninger, hvor hans brummen også gjorde det tydeligt at han var ved at blive træt af det allerede. „Hvorfor skal du være så pokkers stædig?!” spurgte han irriteret. Nu havde han ventet pænt på hende, og så skulle hun afvise ham når han endelig kom? Dumme tøs! Og forvirrende var hun også! Først ønskede hun ham og hans opmærksomhed og nu ville hun pludselig ikke have noget som helst med ham at gøre? Det gav jo ingen mening! Hun var og blev besværlig! At hun sagde at hun ikke skjulte noget, men ikke gad, fik ham til at knibe øjnene let sammen. „Og hvorfor gider du ikke?” spurgte han spidst, som han betragtede hende lettere irriteret, men også afventende. Kunne hun ikke bare give sig hen til ham, give ham hvad han ville have og så kunne hun smutte igen hvis det var det hun ville? Han kunne ikke se hvorfor det hele skulle gøres så besværligt, for han var skam en mand med enkle krav der var lige til! Han himlede let med øjnene, da hun sagde at hun ikke var gnaven, men fastholdt at hun ikke gad, hvor han sukkede lettere indædt. „Så er det bare ærgerligt du ikke har noget valg, hva?” svarede han sigende, hvor et lusket smil gled over han slæber. Et sted gav han hende ikke et valg, men han var faktisk ligeglad, for han ønskede at være sammen med hende, hvilket hun faktisk burde være glad for! Som hun lagde hænderne mod hans kinder og vendte hans blik mod hende, så stoppede han sin gang, hvor han hævede et øjenbryn i en forundret mine. At hun så stoppede og lod hænderne hvile mod hans bryst, fik ham til at knibe øjnene let sammen. „Hvad er der?” spurgte han kortfattet, som han betragtede hende ganske roligt, inden han fortsatte ned ad gangen. Der måtte vel have været en grund til at hun havde tvunget hans blik imod sig? Hendes hårde ord fik ham til at sukke, hvor han også satte hende ned igen. „Hvad er dit problem?!” spurgte han i en lettere irriteret vrissen, som han fik sparket døren ind og trak hende med sig ind, hvor han lukkede døren bag dem. At hun bakkede nogle skridt bagud, fik hans kolde smil til at brede sig en anelse. „Frygter du mig nu?” spurgte han ganske roligt, som han gik over imod hende i en lettere selvsikker gang, hvor han lod hovedet søge let på sned. Han stillede sig roligt foran hende, hvor han lagde armene over kors ved det muskuløse bryst. „Hvad er der med dig?” spurgte han denne gang fuldkommen roligt og ganske alvorligt, hvor han betragtede hende med en nysgerrig og dog sigende mine. Han forstod ikke hendes adfærd og han ville faktisk gerne have svar.

[Deleted]

Han havde ikke gjort hende noget, og det var netop problemet! Jo sidst havde han givet hende en lussing, og skadet en af hendes venner men det var hun ligesom kommet over relativ kort tid efter hvor de var endt med at være hinanden tætte selvsamme nat. Hun anede virkelig ikke hvad hun skulle stille op, men det var jo hendes skyld! Hun skulle have været mere opmærksom på sine omgivelser! Hun skiftede ikke personlighed! Hun ville bare ikke være tøsen der var i seng med far og søn. Okay nu havde hun også været med både sin far og bror og det var jo værre, men hendes far havde jo også voldtaget hende så det havde ikke været frivilligt. Tanken om hendes bror fik hende til at tænke på den sensuelle dæmon, hun havde mistet kontrollen fordi hun havde været så lysten. Hans brummen fik hende til at hæve det ene bryn men hvor hun blot forblev tavs. Han var utilfreds men hvad så!? Hun var nok en luder, men så dybt kunne hun ikke synke! Nærmest for at tirrer ham svarede hun ”Fordi du kan lide det” ironien var ikke til at tage fejl af hvor hun endelig et øjeblik var fuldkommen ligeglad med hvordan han vil reagere. Da han fortsatte og spurgte om hvorfor hun ikke gad svarede hun med et skævt og køligt smil ”Fordi du keder mig..” okay ikke det bedste svar men hun havde ikke kunnet kommet på noget bedre. At det var løgn var jo en anden ting, hun forsøgte nu bare at slippe ud af det her på bedste vis, om det så var en god ide anede hun ikke, men lidt kontrol troede hun da at hun havde over situationen. At han ingen krav havde, og blot ønskede at udfritte sine lyster for derefter at gå sin vej vidste hun skam godt, det havde han jo ligesom allerede gjort klart før. Hans følgende ord, samt det lusket smil som hvilede over hans læber fik hende til at se overrasket og … målløs på ham. Havde han i sinde at tvinge hende? det mente han da ikke…!? ”Det kan du ikke…” svarede hun sammenbidt og med et hårdt. Måske var det et forsøg på at snakke ham til fornuft der fik hende til at lægge hænderne på hver side af hans kinder og tvinge hans blik mod sig, men hun opgav med det samme ”Ikke noget” mumlede hun. Da han få sekunder efter satte hende ned og spurgte hvad hendes problem var sendte hun ham et irriteret blik ”Du er mit problem… du behandler mig som var jeg din ejendom og det er jeg ikke!” svarede hun hårdt og prikkede ham på brystet hvor hun endte med at vende sig bort fra ham. Dette forhindrede ham dog ikke at hale hende med ind på værelset alligevel. Det kolde smil der viste sig på hans læber samt ordene fik hende til at bide tænderne hårdt sammen ”Drøm videre” svarede hun med en intens tone, flyttede sig ikke da han kom nærmere og så blot roligt op på ham. Til hans spørgsmål himlede med øjnene og sukkede, hvor hun endte med at fjerne blikket fra ham og fugte underlæben ”Jeg.. mødte din far” svarede hun kortfattet og uden at se på ham.