Spring is upon us!

[Deleted]

Tiden med Valentine, var selvfølgelig en som Rose virkelig nød forbandet godt af! Af den grund, så var det hende også klart at hun ønskede at opgive alt det andet, for hun ønskede selvfølgelig at komme igennem sit liv med familien ved sig, så selvfølgelig var det noget af det som hun værdsatte mest. Valentine var hendes lillebror, så selvfølgelig følte hun at hun havde et ansvar for ham, og selvfølgelig var det ikke noget som hun kunne fortsætte med at se væk fra. Hun havde sagt nej til at søge ud på egen hånd, hun havde sagt nej til at søge sit eget liv på den måde, som hendes ældre brødre sikkert ville ønske at hun havde gjort, og det var noget som hun var fuldstændig ligeglad med, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun sendte ham et glædeligt smil, for det var kun ham som virkelig fik det frem i hende, selvom hun virkelig var.. så dejlig vant til at smile til folk, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At han direkte betegnede sig som en klods omkring hendes ben, var bestemt heller ikke meningen, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket direkte mod ham og tydeligt.. overrasket over hans ord og udtryk, for det var slet ikke noget som hun ville høre! ”Hvad er det dog du siger? Du er bestemt ikke en klods om mine ben! Jeg har selv valgt min vej at gå og jeg kan godt lide at være her..” endte hun ganske kortfattet og tydeligt bestemt. Den stædighed var han ikke ene om at have, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun sendte ham et stille smil, som hun let rystede på hovedet. Hun kunne jo altid lave noget nyt i morgen. Desuden var det jo ikke engang til at vide, om brødrene i det hele taget ville være hjemme, for det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun sendte ham et stille smil. ”Jeg kan altid lave noget nyt i morgen. Desuden skal du ikke gå i seng sulten, når vi har mad stående,” endte hun ganske sigende og med en rolig mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke, for det var jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Tungen strøg hun let over sine læber, som hun roligt fik spist op. Hun havde ikke fået den største portion, men hun havde jo også spist sammen med Daniel her til aften, for han havde været hjemme. Selv hans selskab, var hun i stand til at nyde af, når han var hjemme om ikke andet, for det var roligt når det var med en af gangen, for så gik der skam heller ikke nogen konkurrence i det. At han fik spist sig mæt, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod, hvor smilet kun måtte brede sig godt på hendes læber, for løgn var det jo trods alt heller ikke, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun slap en munter latter, som hun let rystede på hovedet. ”Jeg er kun glad for at du kunne lide det,” endte hun direkte morende, for det var der bestemt heller ikke en tvivl om i den anden ende. Hun satte sig roligt tilbage, hvor hun trak vejret dybt. ”Jeg tror vi har huset for os selv i aften..” indskød hun med et stille smil på læben.

[pierce]

At Rosalie havde opgivet sit eget liv for Valentines skyld, var noget som han havde det dårligt med, for han elskede sin søster og han ville hende naturligvis kun det bedste. Bare fordi han havde sagt nej til Isaacs skole, så behøvede hun vel ikke at gøre det? Han have jo godt set at hun fik tilsendt en tilmeldingsblanket hvert år – og ligeledes at hun afviste den, hvor han stadig mente at hun burde tage chancen og udleve sine drømme, for han vidste at hun kunne blive til noget stort! Hun skulle bare have chancen til det og naturligvis gribe den, og så ville hun med garanti komme langt! Hun var ikke som ham, for han ville nok aldrig blive til noget stort, han ville være den samme ballademager, den samme slagbror og rastløse dreng igennem hele sit liv, som han altid havde været, for han tvivlede på at det ville ændre sig. Han kunne godt se at hun blev overrasket over hans ord, selvom han ikke selv kunne se hvorfor, for.. han var jo grunden til at hun ikke kom videre, så.. han måtte vel være en klods om benet? “Men du må da også ønske noget mere med dit liv? End at gå hjemme konstant?” spurgte han roligt, selvom han nok allerede havde konkluderet at hun ønskede mere, for.. hvem ville ikke gøre det i hendes situation? Hun havde store muligheder foran sig! Desuden så var det jo ikke hver dag at han var hjemme – specielt ikke når hans brødre var her, og derfor kunne hun vel godt gå i skole og komme hjem om eftermiddagen? Det var dog ikke fordi han ønskede at smide hende ud, for han nød naturligvis af hendes selskab, hun var jo grunden til at han fik mad om aften, hun var grunden til at han kunne sove om natten og hun var grunden til hans gode humør om dagen – når han var alene med hende. Sammen med hende kunne han alt! At han gerne måtte tage mere, glædede ham dog, for han var virkelig sulten efter en hel dag ude i havet! “Så kan vi tage ud og handle i morgen?” foreslog han roligt, hvor han trak ganske let på smilet. Han ville elske at bruge lidt tid sammen med hende, og nu hvor han havde fået tjent en krystal, så kunne de få en masse penge for den! Og så kunne de tage ud og handle lidt ind og muligvis købe lidt til dem selv? Han klappede sig let på den bare og muskuløse mave, hvor han strøg tungen over sine læber. “Det smagte rigtig godt Rose!” svarede han muntert. Men så igen, var det nogen overraskelse? Hendes mad smagte jo altid godt! Han elskede altid hendes mad, uanset hvad det var, så smagte det godt! Men på den anden side, så var han heller ikke så kræsen igen. Han trak lettere kækt på smilebåndet som hun sagde at de havde huset for dem selv. “Det tror jeg bestemt også at vi har!” endte han med det samme smil på læberne, som han rejste sig, hvor han tog begge deres tallerkner og tog af bordet, inden han smuttede hen til håndvasken og lagde det ned i, kun for at hente gryden og sætte den hen til vasken også. Han gik roligt hen og tog omkring hendes hænder, for at hive hende op at stå. “Og jeg synes at vi skal udnytte det!” Et hemmelighedsfuldt smil gled over hans læber, som han trak hende ind til sig, inden han slog armene omkring hendes liv. “Så.. hvad siger du til at tage en tur med i badekarret? Og nyde vores alene-aften?” spurgte han roligt, hvor smilet bredte sig på hans læber. Nu hvor deres ældre brødre ikke var hjemme, så ville han da i hvert fald nyde tiden med hende og udnytte hvert sekund!

[Deleted]

Rose havde på ingen måde fortrudt hendes valg i livet. Hendes brødre havde brug for hende, og mest af alt, så havde Valentine brug for hende, og det alene var en grund til at hun ikke gik nogen steder. Måske at hun havde sine mange drømme, men.. hun var temmelig sikker på at hverken mor eller far ønskede en splittet familie. Hun gik bestemt ikke ud fra at det havde været planen i det store og hele, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket mod ham og med det glædelige smil på læben, for han formåede altid at gøre hende glad! Hun blev roligt siddende ved bordet, hvor hun bare så til som han spiste. Det glædede hende selvfølgelig at han kunne lide det, for det var en tanke som gjorde hende glad. Om ikke andet, så kunne hun da stå ved at han kunne lide det som hun lavede, og så var der heller ikke noget som hun ønskede at gøre anderledes, så var det bare sådan at det var. ”Drømme har vi alle sammen mange af ikke sandt? Jo.. jeg har mange.. rigtig mange endda, men.. det her er min plads,” endte hun med en ganske rolig, dog beslutsom mine. Hun ønskede slet ikke at forlade familien, for.. det var her hun virkelig følte at hun hørte til, og det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at gøre noget som helst andet ved det! At han gerne ville have hende med ud, var bestemt heller ikke noget som hun ville sige nej tak til, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, ofr den tanke var noget som faktisk gjorde hende.. frygtelig glad, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. ”Det lyder som en rigtig god idé. Jeg kunne godt bruge at komme lidt ud af huset,” endte hun med et stille smil på læben, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende. Tvært imod, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. At han tog af bordet, sagde hun ikke noget til, for opvasken stod nok til hende derefter, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til. Det var noget som man jo bare blev vant til med tiden og med 3 drenge i huset! Et grin forlod hendes læber, som hun tog imod hans hænder og rejste sig op, hvor hun vendte blikket mod ham. Umiddelbart lød det til at han havde mange planer, og det var en ting som hun mægtig godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i det store billede. Hun blinkede let med øjnene. ”Ved du hvad? Jeg synes det lyder som en fantastisk god idé,” endte hun med en dæmpet og ganske sigende mine. Hun stillede sig let på tå, hvor hun kyssede hans kind ganske blidt, kun for at stille sig godt ind i hans favn. Hun kunne rigtig godt lide når han puslede om hende, også fordi at det altid var noget af det bedste når han endelig var hjemme, også fordi at det faktisk ikke skete så ofte igen, at de havde muligheden for det, kun på grund af Stefan og Daniel.

[pierce]

Tanken om at Rosalie ikke fik opfyldt sine drømme, var noget som gjorde Valentine trist, men der var jo ikke så meget at gøre ved det, også fordi hun var så pokkers stædig! Han vidste godt at han måske var lidt.. hjælpeløs ved mange ting, også fordi han havde sine angstanfald om natten – nogle nætter, men det var flere nætter end få at det skete. Han var faktisk heldig hvis han slap forbi en nat hvor han ikke fik sine mareridt og angstanfald, selvom det var forskelligt hvor slemme de var, for nogle gange vågnede han bare normalt af mareridt, andre gang gik han fuldstændig i panik og chok, hvor han hyperventilerede og med høj hjertebanken, så man ville kunne mærke det slå mod hans bryst, hvis man lagde hånden mod det. Den eneste der kunne formå at få ham til at falde til ro, var hans søster, for Rose var den eneste favn hvor han faktisk var tryg, hvor han kunne falde til ro, og hun havde sådan en behagelig, varm stemme som altid formåede at gøre ham rolig og falde ned igen, derfor elskede han at høre hende synge eller nynne – som hun jo næsten altid gjorde. Han himlede let med øjnene og rystede opgivende på hovedet af hende, inden et skævt og morende smil gled over hans læber. “Du er og bliver frygtelig stædig Rose!” svarede han lettere utilfredst – selvom han ikke lagde skjul på den drillende undertone og det højlydte suk, selvom læberne hurtigt spillede ud i et muntert smil. Han var naturligvis glad for hendes selskab og derfor ville han heller ikke have noget imod at tilbringe tiden med hende, så hun fik lidt at lave. Han elskede hende og ønskede hende det bedste, og hvis hun absolut insisterede på at blive hjemme, jamen så ville han ikke holde hende tilbage. At hun så gerne ville med ud og handle ind bagefter, var noget som fik ham til at trække stort på smilebåndet. “Perfekt! Så er det en aftale; i morgen tager vi ud og handler ind!” svarede han muntert, hvor man tydeligt ville kunne se det tilfredse glimt i hans blågrå øjne og på hans smil. Han ville elske at tage hende med ud af huset og tilbringe tiden lidt sammen med hende! Det var jo også trist at gå herhjemme dag ud og dag ind! At tage af bordet var det mindste han kunne gøre, desuden så ville han ikke have noget imod at hjælpe hende med opvasken på et tidspunkt, for han kunne godt lide at hjælpe hende for at gøre hende glad, for at se hende smile til ham, selvom han til tider måtte erkende at opvasken kunne være et helvede, men hun fik ham typisk altid overtalt til at hjælpe, og det var vel også det mindste han kunne gøre? Han trak hende roligt op at stå, hvor hans smil bredte sig, da hun skænkede hans kind et kys. Han slog armene omkring hende, for at trykke hende tættere ind på sig, hvor han skænkede hendes pande et kys. At hun gerne ville med i badekar, var noget som glædede ham! Andre ville nok se på det som forkert, men han var jo vant til det, allerede fra de havde været helt små, havde de gået i bad sammen, for hun havde jo altid taget sig af ham, når han var kommet beskidt og forslået hjem efter at have været for vild, og så havde hun jo altid taget sig af ham. Han slap hende, kun for at gå ned i knæ, hvor han løftede hende op i sine arme, så den ene hvilede omkring hendes ben og den anden ved hendes ryg. Han slap et let grin, som han gik ud mod badeværelset. “Jamen så synes jeg ikke at vi skal vente!” svarede han med det tydelige muntre smil, som han roligt gik ud på badeværelset, hvor han satte hende pænt fra sig, kun for at lukke og låse døren.

[Deleted]

Rose fik måske ikke opfyldt sine egne drømme, men så længe at der var brug for hende andre steder, så kunne hun ikke rigtigt gøre noget ved det. Familien var det som hun satte først – ja, mage gange, havde hun fået at vide at hun lignede sin mor, og det var helt klart også noget som hun tog til sig som en rigtig god ting! Valentine havde brug for hende, så det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at gøre noget anderledes. Så længe at han kunne vågne direkte panikslagen om natten, så ønskede hun at være der! Hun ønskede at være den som skulle lulle ham i søvn og vide at han sov godt, fordi at han følte sig tryg – tryg omkring hende, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre! Det var bestemt ikke fordi at det var noget som han skulle have det dårligt med, for det var slet ikke nødvendigt set i hendes øjne! Hun vendte blikket mod ham. Måske at hun var stædig, men selv hendes drømme måtte sættes lidt på hylden og bare.. blive der, for der var slet ikke noget som man kunne gøre ved det af den grund. Hun kunne slet ikke lade være med at smile til hans ord, for det var jo heller ikke fordi at det var løgn i den anden ende. ”Du burde kende mig efterhånden. Jeg har skam fundet min plads i livet; Lige her,” endte hun ganske stilfærdigt, for det var noget som hun agtet at holde fast i! Deres forældre ville da vende sig i graven, hvis hun valgte at vende ryggen til den, og det ønskede hun på ingen måde! At han gerne ville have hende med ud for at handle, var selvfølgelig en tanke som gjorde hende glad, for hun elskede at komme ud, og specielt når hun kunne have noget andet end mad og rengøring, for hun følte sig virkelig som en hjemmegående husmor- uden børn! Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang og med et stort smil. ”Jeg ser frem til det. Jeg har brug for at komme lidt ud efterhånden,” endte han sigende, for løgn var et bestemt heller ikke i den anden ende! Hun elskede at komme med ud og handle! Der var hun virkelig som en lille pige igen, også fordi at.. det ikke var noget som de havde været i stand til at gøre med forældrene, så måtte de jo gøre det med hinanden! At opvasken endnu en gang blev efterladt til hende, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, for hun var vant til at den blev efterladt til hende, selvom.. hun vidste at hun kunne overtale ham til at hjælpe med den. Hun lod ham trykke hende ind mod sig, hvor hun selv var glad for at han virkede så glad! Om ikke andet, så vidste hun godt at det havde noget at gøre med, at deres brødre ikke var hjemme, hvilket hun skam også havde det helt fint med i den anden ende. At han gik i knæ og hævede hende, var noget som fik hende til grine, for det var virkelig bare.. ekstremt underholdende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Armene lagde hun roligt omkring hans nakke. ”Det er nok det bedste forslag, du er kommet med hele dagen,” endte hun morende, som hun lagde hovedet let ind mod hans skulder, hvor hun lagde sig til at slappe af. Hun elskede virkelig når han puslede sådan om hende.

[pierce]

Tanken om at Rosalie opgav alt på grund af Valentine, var noget som gjorde ham trist. Hun havde fortjent det bedste, også fordi hun var sådan en kærlig sjæl. Hun havde fortjent at komme ud og opleve sine egne drømme, i stedet for at rende rundt herhjemme dag ud og dag ind, hvor hun nærmest fungerede som sine brødres husmor, og selvom de kunne svine som bare pokker, så havde hun fortjent mere end det! Hun havde fortjent det bedste af det bedste! For intet andet var godt nok til hans søster! Og at hun så skulle være så stædig og fortsat holde fast på at hun hørte til her, irriterede ham til dels, for det kunne ikke passe at hun skulle blive her resten af sine dage, det ville han da slet ikke tillade! Måske det var hende der kunne roe ham ned om natten, men derfor kunne han vel godt klare sig uden hende for et par dage? Han ville bare leve af det som han kunne finde ud af, slås for penge og så kunne han jo altid købe et færdiglavet måltid på en kro eller i en bod på markederne, så han ville da altid kunne klare sig, via nødsituationer hvis det kom til det! Han rystede blot let på hovedet til hendes ord, hvor han på ingen måder var enig – og det vidste hun vel også godt? Han havde jo flere gange nærmest opfordret hende til at følge sine drømme, men svaret havde været det samme hver gang; nej. Det varmede ham naturligvis at hun ville blive her hos ham, passe på ham, som han ville passe på hende, men han vidste at hun ønskede noget større inderst inde, og han følte sig som en klods om benet, fordi han vidste at det var ham der stod i vejen for det. Men når hun så ville tvinge sig selv til at blive her, så måtte han jo lave noget med hende i stedet for, så hun ikke kom til at kede sig, og det bedste var da at tage hende med ud af huset, og ind til storbyen, for at handle lidt ind. De boede jo i Cetiul og her kunne man næsten kun købe noget der havde med havet at gøre, der var ikke så mange boder hvor man kunne købe grøntsager, og andet kød, og butikkerne her, var meget minimale, desuden var der større og flottere inde i hovedstaden, så det var da klart der han ville ind i morgen! “Godt!” Han så allerede frem til at tage hende med sig derud! Han glædede sig og blev pludselig ivrig og ønskede snart at det allerede var næste dag, så de kunne komme af sted, men først ville et bad og en god nats søvn gøre underværker! At hun grinte da han bar hende op i sine arme, fik ham til at trække på smilebåndet. Hendes latter kunne altid gøre ham så glad! “Det er det,” medgav han roligt, som han vendte blikket mod hende, da hun lagde hovedet mod hans brede skulder, „desuden ser jeg frem til at pusle om dig.” Han sendte hende et skævt smil, som han skubbede døren til badeværelset op med sin fod, inden han bar hende ind i det forholdsvis lille rum. Han satte hende roligt fra sig, hvor han gik hen og lukkede og låste døren. Der var både badekar, bruser, toilet og håndvask her, selvom rummet ikke var det største i huset. Han gik roligt hen og tændte for vandet, som løb ned i badekaret for at fylde det op til randen. Han vendte sig roligt mod hende, hvor han sendte hende et varmt smil, inden han gav sig til at åbne sine bukser, så han kunne komme ud af tøjet.

[Deleted]

Rose kunne slet ikke få sig selv til at forlade familien for at jage sine egne drømme, for hun havde virkelig mange af dem. Hendes brødre kunne virkelig svine, også selvom hun var temmelig sikker på at de ikke rigtigt så det, fordi at hun gik rundt og ryddede op efter dem. Ikke fordi at det var noget som hun havde noget imod som sådan, for hun elskede faktisk tanken om at være der for nogen – Valentine specielt, for det var slet ikke fordi at han var en klods om hendes ben! Det var jo hendes eget valg! Deres forældre ville vende sig i graven, hvis de vidste at hun havde overvejet at tage af sted så mange gange, hvilket også var en af grundende til at hun slet ikke havde fået sig selv til det. Ligesom alle andre, så havde hun virkelig mange drømme, men hendes plads var her, og det var ikke en balance som hun havde været i stand til at finde endnu, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Et sted var det en tanke som kunne gøre hende trist, for hun kendte ikke nogen, hun vidste ikke rigtigt hvad der skete rundt omkring hende, for det var jo næsten kun huset her som hun så, så et sted kunne hun vel også virke en anelse naiv når de endelig var ude? Der havde hun heldigvis Valentine til at passe på hende, så selvfølgelig var det en tanke som hun virkelig var glad for! Hun vendte blikket mod ham. Hvad han havde af planer for morgendagen, vidste hun ikke, men hun ville bestemt ikke sige nej til at komme lidt ud og opleve lidt! Se lidt andre ting end huset og havet her, for der var ikke rigtigt noget specielt ved det.. Jovist var det huset som deres far havde lavet til familien, hvilket også var en grund til at hun aldrig ville få sig selv til at forlade det! Hun ville slet ikke vanære familien på den måde! Det var da slet ikke noget som hun kunne finde på i den anden ende, det var da helt sikkert! At hun var endt i hans arme og det hele, var slet ikke noget som gjorde hende det mindste, for det var slet ikke en tanke som hun havde noget imod. Hendes latter fyldte det ellers så tomme hus, hvor hun kastede armene omkring hans nakke, kun for at ende helt tæt på ham, for det var også der hun ønskede at stå, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Og pludselig blev du helt ivrig,” endte hun morende, som hun lod ham bære hende med ud på badeværelset, for det var egentlig ikke noget som hun havde noget imod. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At han lod vandet løbe, låste døren og begyndte at hoppe ud af tøjet, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, for han havde jo ikke rigtigt noget som hun ikke havde set før, om det var noget som man ville det eller ikke, eller hvor forkert det nu end måtte være, så var det slet ikke noget som rørte hende på nogen måde. At han ville pusle om hende, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod! ”Ved du hvad? Det ser jeg også frem til.. Jeg elsker når du gør det,” påpegede hun sigende, som hun selv begyndte at løsne den gamle kjole som hun havde på, kun for at lade den falde til gulvet. En anelse kampagtigt, for den sad faktisk stramt. Den var jo også en anelse for lille efterhånden.

[pierce]

Valentine var sikker på at selv deres forældre ville ønske dem alle sammen det bedste, hvilket også gjaldt Rosalie. Han var sikker på at hans forældre ville have at de alle fire hjalp hinanden, hjalp til i huset med pligter og det hele, så også alle fire kunne få lov til at få deres drømme opfyldt. Desværre var det jo bare ikke tilfældet. Den som meldte sig mest ud af familien var nok Stefan, han tog aldrig del i noget af arbejdet, da han altid kom hjem spiste, sov og ellers tog af sted igen. Daniel vidste han godt kunne hjælpe Rosalie med at rydde op, vaske op og købe ind. Valentine var måske den i midten.. det var ikke altid han gad alt det huslige og alle pligter, men til tider hjalp han da med opvasken, som han hjalp med at købe ind, nemlig som de havde aftalt at gøre i morgen, hvilket han faktisk så frem til, for han havde intet imod at tage hende med lidt ud, så hun så lidt mere end bare husets fire vægge og stranden, for det måtte hun da blive skør af! Desuden så kunne han godt lide at være hendes stærke bror der bar de tunge poser og ting for hende, imens hun var den som stod for at købe ind. Generelt så nød han jo at tilbringe tiden sammen med Rosalie, hvilket hun slet ikke måtte betvivle på noget tidspunkt! Han elskede at tage hende med ud, om det så bare var for at lave et eller andet sammen, såsom at gå lange ture langs stranden, gå ind til byen og rundt i parken, for det var da klart den bedste tid i hele hans liv!
Valentine trak skævt på smilebåndet til hendes ord. Han var måske blevet lidt ivrig, men det var også kun fordi det var lang tid siden at de virkelig havde hygget sig sammen! Og nu hvor de havde hele huset for sig selv og havde planer i morgen, så ville han da klart også udnytte det! “Selvfølgelig er jeg ivrig! Det er jo dig jeg skal tilbringe tiden sammen med!” svarede han muntert, hvor han ikke tog de gråblå øjne fra hende. Hans øjne bar en ganske speciel farve, da det lidt var en blanding af hans forældres, for til tider kunne hans øjne have et mere brunligt skær over sig, selvom de bar en lidt grumset og ‘beskidt’ farve. Han vendte roligt opmærksomheden mod badekaret, som han allerede glædede sig til at smide sig i, for det ville virkelig gøre godt med et bad! Nu havde han jo også lagt sig i sandet, da han havde overfaldet hende, og der sad stadig noget på hans krop. Da han lod vandet rende, så begyndte han roligt at åbne bukserne, da han jo som sine brødre altid gik i bar overkrop på grund af vingerne. Han lagde roligt sit sværd fra sig og lagde posen med sin krystal på gulvet, inden han hev både bukser og underbukser af, så han stod fuldkommet blottet og nøgen. Han vendte sig mod hende, da hun fik smidt sin kjole, hvor han gik om og stillede sig bag hende. Han samlede roligt hendes hår bag på hendes ryg, hvor han skænkede hendes nøgne skulder et blidt kys. “Du er så smuk søs,” hviskede han kærligt i hendes ene øre, som han trykkede hende blidt ind til sig. Måske det var så forkert som det overhovedet kunne blive, men det var ikke sådan Valentine så på det, for ham var det normalt. Desuden var det ikke første gang at de tog et bad sammen, det havde de gjort mange gange efterhånden!

[Deleted]

Rose ønskede at blive for at hjælpe sine brødre. De var jo fire om det hele, også selvom det var sjældent Stefan var hjemme i det hele taget. Af hvad hun vidste, så var hun ude for at finde den mand som tog livet af deres far, også selvom hun vidste at det kunne gå hen og blive farligt. Ja, hun var jo bekymret for dem alle sammen, for det var virkelig vigtigt at de alle kunne tage del i arbejdet, selvom hun følte sig.. en anelse låst til hjemmet, for hun kunne slet ikke få sig selv til at gå! Drømmene var der mange af, men et sted så turde hun vel heller ikke at søge efter dem? Bange for at hun ville miste det som hun havde hjemme? Her havde hun en plads, hun vidste hvad hun havde med at gøre, og hun vidste at folk var der til at passe på hende, så var det bestemt heller ikke fordi at det kunne blive bedre for hendes del. Jovist var det ikke meget de havde at gøre godt med, men ikke desto mindre, så måtte de jo bare gøre det så godt som det nu var dem menneskelig muligt, og det så da også ud til at gå temmelig godt, så det kunne jo næppe være det af den grund. Hun havde sin plads her, hun havde noget at give sig til og Valentine var der til at passe på hende, så var det bestemt heller ikke hende som skulle klage, også selvom hun vidste at det måske var forkert i manges øjne, for ikke at glemme, at hun havde set Daniels blikke, også selvom hun ikke havde taget sig af det, for det at have ham så tæt på sig, var efterhånden bare blevet hende en ganske vane, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun slap en let latter. ”Det er da godt, at du kan nyde mit selskab så meget. Jeg må indrømme.. Jeg glæder mig også til i morgen.. det bliver rart at komme lidt væk hjemmefra,” erkendte hun sigende, som hun vendte blikket mod ham. At komme ud på badeværelset og ud af den trange kjole, for den var virkelig ved at være godt lille efterhånden! Det var også år siden at hun havde fået en ny, selvom hun nu heller ikke sagde noget til det af den grund. Det at gå rundt i dem som hang i skabet som havde tilhørt mor, var bestemt heller ikke noget som hun kunne finde på! Hun endte fuldkommen blottet ligesom ham selv, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af på nogen måde. Hun vendte blikket sigende mod ham, som han stillede sig bag ved hende, også selvom det ikke var noget som hun havde noget imod i den anden ende. Hun stillede sig tæt ind mod ham. ”Kun så smuk som du gør mig til, min egen..” påpegede hun med en sigende mine, for det var vel ikke løgn? Der var jo ingen andre til at se hende på denne måde end ham, hvilket var noget som hun havde det helt fint med i den anden ende, det var helt sikkert. Hun vendte sig mod ham og skænkede hans kind et blidt kys. ”Det er bare rart at have dig lidt hjemme,” endte hun med en dæmpet stemme. De havde huset for sig selv, hvilket kun gjorde det hele så meget bedre for hendes del!

[pierce]

Nu hvor Valentine og Rosalie var alene hjemme, så kunne de ordentlig give sig hen til hinanden, hvor de kunne hygge sig og gøre præcis som de havde lyst til, hvilket deres brødre jo altid spolerede når de var hjemme, eftersom de altid formåede at gøre ham vred eller irriteret, og når han først blev det, så havde han slet ikke lyst til at være hjemme, så gemte han sig normalt inde på værelset og hvis det blev helt slemt, så gik han ud, typisk langs stranden og nogle gange søgte han helt ud i havet så han kunne blive kølet lidt ned. Men der var ingen storebrødre denne aften, hvilket han så frem til, for så kunne han give sig hen til Rosalie og hun gjorde ham jo altid i godt humør, hvilket han var glad for. Han havde brug for hende, hun var det eneste lyspunkt i hans liv, hun var den eneste der kunne få ham til at falde til ro – specielt om natten – og hun var den eneste som han faktisk stolede på. Hun var også den eneste ven han havde, den eneste han kunne åbne sig op for, eftersom han ikke rigtig kunne prale af at have nogen andre. Der var ikke just mange der kunne lide ham, selvom han ikke tog det så tungt, eftersom han havde sin søster og det var nok for ham! Han slap en munter latter til hendes ord, hvor han sendte hende et stort og varmt smil. Han nikkede sig enig i hendes ord, hvor han ikke tog de blågrå øjne fra hendes smukke ansigt. “Det kan jeg kun sige mig enig i søs. Glæder mig til at komme ud og tilbringe tiden med dig,” medgav han sandfærdigt, uden at smilet falmede det mindste, for det var da klart blevet ham umuligt! Hendes smil smittede altid af på ham, ligesom hendes humør også typisk gjorde.
Valentine lagde godt mærke til at hendes kjole var ved at være for lille, hvilket også var grunden til at det var på tide at komme ud og købe noget nyt tøj! Hun skulle jo heller ikke ende med at rende rundt i laset tøj! Og så var han virkelig ligeglad med hvor få penge de havde, for hun havde i hvert fald fortjent noget nyt tøj med alt det som hun gjorde for ham og deres brødre! Han lod armene falde omkring hendes liv, da han stillede sig bag hende, hvor han trak let på smilebåndet til hendes ord. Han rystede let på hovedet. “Du er smuk af natur Rose. Den smukkeste af alle,” hviskede han i en kærlig og dog intens tone mod hendes ene øre, hvor han trak sig en anelse igen. På trods af at hun faktisk var den ældste, var det ham der var højst, hvor han næsten var et hoved højere end hende. Han tog imod hendes kys mod hans kind, inden et varmt smil gled over hans læber. “Jeg er også glad for at være hjemme,” hviskede han i en varm tone, hvor han kyssede hende blidt mod hovedet, inden han tog omkring hendes hånd. “Kom,” endte han i en munter tone, som han trak hende med hen til badekarret, hvor han nærmest opfordrede hende til at gå ned i vandet, imens han slukkede for det, kun for selv at dumpe ned i det lune vand, hvor det dampede ganske let.

[Deleted]

Så længe at de havde hinanden, så var det jo noget som Rose virkelig var frygtelig glad for, det var helt sikkert. Hun vendte blikket sigende mod ham og med det samme smil. Hun kunne holde ham rolig om natten, hun kunne holde ham rolig om dagen og holde de konflikter så meget nede som det nu var hende overhovedet muligt, for nemt var det bestemt ikke altid! Hun kunne slappe af nu, hun vidste at brødrene ikke var hjemme, så havde de hele hytten for sig selv, hvilket heller ikke gjorde hende det mindste! Et stille smil passerede roligt hendes læber. Tanken om at de skulle ud, var noget som hun virkelig måtte se frem til efterhånden, også fordi at han virkelig var den eneste som faktisk fik hende til at smile sådan, også fordi at han var den eneste som faktisk formåede at pusle om hende sådan rigtigt! ”Det er jeg virkelig, virkelig glad for at høre..” endte hun ganske sigende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Jeg glæder mig bare til at se hvordan tingene ser ud efterhånden. Det er længe siden jeg har været ude nu,” endte hun sigende og med et drilsk smil på læben. Det var jo efterhånden så sjældent at hun var ude, så hun vidste jo hverken til eller fra! Det var jo som regel det som skete hjemme hun faktisk så, hvilket ville sige, at det var husets fire vægge, og så stranden selvfølgelig, som også havde sin skønhed, for det var virkelig.. kedeligt i længden, for hun havde jo efterhånden set det hele.
Roses tøj var efterhånden ved at blive temmelig lille, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne gøre noget ved. Hun var ikke den som satte alt for store krav. Hun ønskede det bedste for familien, og deraf, valgte hun faktisk at nedprioritere sig selv, for det var jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Det var lige så også efterhånden ved at blive temmelig laset, hvilket nok også var en grund til at hun faktisk holdt sig en anelse inden døre, for det var vel også ved at blive.. flovt? Hun vendte blikket mod ham og med et stille smil på læben. Hovedet lod hun søge let på sned. ”Synes du virkelig?” endte hun sigende og næsten med en forlegen. Hun vendte blikket mod ham, som han tog omkring hendes hånd, hvor hun lod ham føre hende hen til karret, hvor hun med et smil, endte med at tage pladsen i vandet. Lunt var det, men det var virkelig en rar fornemmelse, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Smilet blev hvilende på hendes læber. ”Det er også rart at have dig hjemme.. Hvor du faktisk er i stand til at smile..” endte hun med en dæmpet sigende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. ”Hvad har du så af planer for i morgen..?” endte hun sigende, som hun satte sig helt tæt til ham, kun for at lade hånden stryge over hans bryst.

[pierce]

Valentine vidste godt at det var lang tid siden at lige han havde taget Rosalie med ud, for han rendte jo altid rundt ude, specielt når hans brødre var hjemme, for så ville han helst ikke være der, netop for at undgå at blive trynet og af og til slået til. Han vidste dog at Daniel også af og til tog Rosalie med ud, for nogle gange kom han hjem til et tomt hus, hvor hun havde efterladt en seddel på bordet, hvor der stod at hun var ude sammen med Daniel. Ingen af dem var jo meget for at hun søgte ud alene, for de var jo faktisk alle sammen overbeskyttende imod hende, og det var vel fordi hun var den eneste kvinde i flokken? Han trak let på smilebåndet til hendes ord, hvor han sendte hende et varmt smil. Han glædede sig til at tage hende med ud, så hun også kunne få lov til at få lidt frisk luft og komme ud blandt nye omgivelser, for det havde alle vel behov for? “Det er ikke just fordi tingene forandre sig så meget på så kort tid Rosalie,” svarede han morende, selvom han godt vidste at det var lang tid siden, så han kunne godt regne hendes hentydning ud. Han glædede sig til at få hende med ud, for han nød at tilbringe tiden med hende, uanset hvor det så end var, for de kunne også altid få det hyggeligt herhjemme, som denne aften. Han ville dog gerne tage hende med ud og se noget andet, for det havde hun efterhånden fortjent, når hun selv sad herhjemme dag ud og dag ind, hvilket han også havde det lidt dårligt med, for han selv fik jo set en del, og det var jo også derfor han ikke havde noget imod at hun faktisk accepteret Isaacs tilbud om at komme ind på akademiet, for så fik hun da også noget andet at lave.
“Mhm.. du har altid været smuk Rose,” hviskede Valentine blidt i hendes øre, som han sendte hende et mildt smil. Løgn var det ikke, for hun var virkelig utrolig smuk! Han strøg hende blidt over kinden, da hun faktisk endte med at blive forlegen, hvilket var en tanke som morede ham. Han kyssede hende blidt på siden af hovedet, inden han fik hende trukket med hen til badekaret, hvor han lod hende tage plads, imens han slukkede vandet, inden han selv gled ned i det. Han søgte roligt hen til hende, hvor han tog plads ved hendes side. Skummet dækkede udsynet for deres nøgne skikkelser, selvom han alligevel havde set det hele mange gange før, for det var jo ikke første gang at de gik i bad sammen. Han lod armene glide langs karets kanter, hvor han vendte blikket mod hende, som hun søgte tættere ind mod ham, hvor han lod den ene arm søge omkring hendes skikkelse, så han kunne byde hende velkommen ved at trykke hende mere ind mod sig. “Jeg smiler da kun på grund af dig,” svarede han sandfærdigt, for løgn var det end ikke. Han havde jo egentlig ikke nogen grund til at smile, hvis hun ikke var der, hun var tværtimod kilden til hans lys i livet. Han tog roligt omkring sæben, hvor han begyndte at smøre en masse ind i sine hænder. “Jeg synes at vi skal tage ud og shoppe lidt,” svarede han roligt, som han sendte hende et skævt smil. “Og så kan vi søge til kroen og nyde en drink, så du også får lidt af nattelivet med?” tilføjede han lettere foreslående som han lagde sæben fra sig, inden han gav sig til at sæbe hendes lange mørke hår ind.

[Deleted]

Rose vidste udmærket godt at hendes brødre alle sammen var meget over hende, også selvom det slet ikke var en tanke som hun havde noget imod. Om ikke andet, så var hun vel lige så naiv som deres mor var da hun havde været i live? Også fordi at hun ikke rigtigt fik lov til at prøve på egen hånd? Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, for hun kunne ikke rigtigt gøre noget ved det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Selv Stefan kunne finde på at tage hende med ud, også selvom det som regel kun var på kortere ture, hvor Daniel sagtens kunne tage hende med til byen, hvor hun valgte maden, også fordi at det jo var hende som stod for at tilberede den, og det havde hun gjort næsten.. lige så længe som hun kunne huske det, også selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt for hendes del. Et stille smil passerede hendes læber. ”Det er jo ikke altid til at vide.. Det er jo længe siden jeg har set andet end.. huset og havet her,” endte hun med en ganske sigende mine. Ikke fordi at det var noget som gjorde hende noget som sådan, for det var og blev hendes plads, og det ville det være for altid! Ikke fordi at det var noget som hun ville gøre noget ved, for hun havde sine brødre, hun rendt rundt som en husmor og sørgede for at alle gik mæt i seng om aftenen, og så var hun skam også fuldkommen tilfreds! Selv hun havde en tendens til at lave for meget af maden som kunne gemmes. Stefan havde endda fortalt, at det også var noget som mor havde gjort i sin tid, så hun lignede vel sin mor temmelig meget? Og hun valgte at tage det hele som en meget god ting! Lige i aften ville hun nyde den sammen med Valentine, og så ville de søge ud i morgen, hvilket helt klart også var noget som hun glædede sig så voldsomt til, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man nu ville det eller ikke, det var helt sikkert.
At komme i bad med Valentine var efterhånden noget som var gledet hen i så stor en vane, at hun ikke rigtigt kunne gøre noget ved det af den grund, for hende var det jo bare så normalt som noget overhovedet kunne blive. Hun sukkede dæmpet, som hun lagde sig tæt ind mod ham, som han lagde armen omkring hendes skikkelse. Hun lukkede øjnene ganske let. At det var hende som fik ham til at smile, var en tanke som hun mægtig godt kunne lide, for så gjorde hun vel også noget rigtigt? Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste, for hun nød virkelig forbandet godt af den tanke, så det var jo slet ikke det! Tungen strøg hun let over sine læber, som hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun kyssede let hans kind og lagde sig ganske godt til rette ved siden af ham. Hans forslag for morgendagen, var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste imod på nogen måde, det var helt sikkert! ”Det lyder som en særdeles fantastisk dag jeg kan se frem til i morgen. Jeg glæder mig virkelig,” endte hun med en dæmpet stemme, som hun roligt satte sig en anelse op, da han begyndte at sæbe hendes hår ind. Hun elskede virkelig når han puslede sådan om hende, for det var noget af det bedste som hun vidste!

[pierce]

Rosalie havde altid fået at vide at hun mindede om deres mor, selvom Valentine ikke vidste om hun gjorde, eftersom han jo aldrig havde mødt hende. Et sted gjorde den tanke ondt, selvom det gjorde mere ondt at få at vide at han var skylden til hendes død, for det havde han jo ikke ønsket! Enhver baby havde brug for sin mor, så det var ham faktisk lidt forundret hvordan de havde klaret sig, men det var vel deres far? Han kunne næsten heller ikke huske sin far, det var kun ganske få minder han havde med manden, eftersom han jo tit havde været ude for at arbejde. Det eneste gode minde han sådan rigtig havde med sin far, var da han havde overrakt ham sit sværd, og hvor de havde trænet af og til, selvom det ikke havde været så tit. Han havde dog fået nok træning med sine brødre, da de altid havde været efter ham, hvilket typisk havde været Stefan og af og til havde han virkelig på fornemmelsen at manden faktisk godt kunne finde på at dræbe ham, for han havde jo set skæret i hans blik, hvilket et sted skræmte ham. Det var også derfor han havde sat kamp så højt på sin prioriteringsliste, eftersom han nødig ville tabe til sine brødre hvis det en dag skulle gå galt. “Men i morgen får du at se at intet har forandret sig,” svarede han med et muntert smil på læberne. Han glædede sig allerede til at få hende med ud, så de kunne tilbringe tiden sammen, selvom han i øjeblikket havde lyst til at nyde nuet. Han havde lovet at han ville pusle om hende, så det var da naturligvis hvad han havde tænkt sig at gøre! Han havde været væk hele dagen, så han følte at han skyldte at være lidt sammen med sin søster, eftersom hun jo altid var der for ham, og det ville han jo gerne gengælde. Et skævt smil gled over hans læber, da hun valgte at lægge sig mere ind til ham og strøg hans faste bryst. At hun kunne lide hans forslag og agenda til morgendagen, var noget som fik ham til at trække stort på smilebåndet. “Ja det tænkte jeg jo nok!” svarede han lettere pralende, hvor smilet ikke var til at tage fejl af. Han fortsatte med at sæbe hendes lange mørke hår ind, hvor han brugte fingerspidserne til at massere hendes hovedbundt. Han slap det roligt, for at få mere sæbe på hænderne, inden han endnu engang tog omkring hendes lange hår, for at sæbe det ind. “Hvorfor skal du have så meget hår?” spurgte han lettere brokkende, selvom den drilske undertone ikke var til at tage fejl af, „du burde blive skaldet ligesom mig!” Han strøg kort en hånd over den skaldede isse, inden han slap en munter latter. Han tvivlede ærligtalt på at det ville klæde hende, hvor han også godt kunne lide hendes lange hår, det var måske lidt besværligt at skulle sæbe ind, men når de lå i sengen nød han at nusse hende i håret, hvor han altid mærkede hvordan hun faldt til ro ved det. Han lænede sig frem og skænkede hendes kind et blidt kys, inden han lod hænderne stryge hende ned langs halsen og videre over hendes nøgne skuldre. Det gav ingen mening at sæbe hendes krop ind, eftersom det var under vand, dog nød han fornemmelsen af hendes varme nøgne krop imod hans egen. Han tog roligt omkring bruseren, som han førte over hendes hoved. “Luk øjnene,” sagde han roligt, som han tændte for vandet, så han kunne skylle hendes hår.

[Deleted]

At ligne sin mor, var noget som Rose virkelig var glad for, også fordi at hun slet ikke havde kendt til kvinden, hvilket selvfølgelig gjorde ondt. De havde dog klaret sig på trods af omstændighederne, også selvom det helt klart var deres far som de kunne takke for det.. og sikkert også Daniel for hendes vedkommende, udelukkende fordi at hun var en pige, og den eneste søster som de faktisk havde, hvilket vel også gjorde det en smule specielt? Det var nu ikke fordi at hun tænkte over den fortid, for der var ikke nogen grund til at tænke over de ting som man slet ikke var i stand til at huske, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun sendte ham et stille smil, for de planer som han havde, var noget som hun virkelig måtte se utrolig meget frem til! Hun nikkede sigende. Alene den tanke om at det gav hende en stund fri sammen med ham, var noget som kun måtte gøre hende glad, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun smilede ganske let. ”Jeg glæder mig bare til at komme lidt ud nu. Nu har jeg set bølgerne… så tror jeg efterhånden har set dem alle sammen,” endte hun med et stille smil på læben, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At han tog sig af hendes lange mørke hår, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod, for han gjorde altid så meget ekstra ud af det, såsom når han begyndte at massere hendes hovedbund, for hun elskede virkelig når han puslede om det lange hår, for det føles virkelig, virkelig rart! Den blide og klare latter brød endnu en gang hendes læber, for hun kunne da slet ikke lade være med det, som han sad der og begyndte at brokke sig. Hun vendte blikket mod ham, som håret jo var langt nok til at hun faktisk kunne høre det, for det var efterhånden ved at blive temmelig godt langt! ”Jeg vil da ikke klæde din drengefrisure!” endte hun med en morende stemme, også fordi at hun vidste at han lavede sjov med det hele, og det var også noget af det som hun virkelig godt kunne lide. ”Og hvad vil du så ligge og nusse i om aftenen? En skaldet knold?” spurgte hun morende og med et stille smil på læben, for det var jo ikke engang fordi at det var løgn i den anden ende. Hun satte sig roligt op, som han sæbede hendes skuldre ind og greb omkring brusehovedet, hvilket hun selv ikke havde noget imod i den anden ende. Hun trak vejret dybt, som hun vendte blikket mod ham og hans skikkelse endnu en gang. Hun førte hænderne op til panden, hvor hun fjernede det sæbe som ikke var endt i håret, hvor hun lukkede øjnene og vendte blikket op mod loftet i stedet for, ligesom hun ville have gjort hvis hun havde været en lille pige, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hendes hår mødte vandet, hvor det flød let ovenpå, også selvom han stadig ville være i stand til at skylle sæben ud. Hun elskede når han puslede sådan om hende!