The Library

[pacman]

Library of Shadows, Seth Banes hjem, lå langt ude i mørkets skov, et biblotek ikke særligt kendt, andet end blandt warlocks, og dem der havde stor passion for bøger. At få adgang til dette biblotek krævede godkendelse af Seth bane selv som havde forbandet hver eneste genstand inde i huset som forsikring for ingen løb med det.
Her var alt lige fra tekster tabt i tiden fundet igen af Seth, første trykt bøger af store magikere, både fra lyset og mørkets side. Skønlitteratur, faglitteratur, denne samling var noget for sig selv, intet her kunne findes andre steder, selv ikke i Dvasias slottets eget biblotek.
Seth var slot af sin samling der kun voksede med tiden. imellem alle bøgerne var der en masse artefakter, talismaner, og andre magiske gendstande som Seth havde fundet som hver besad kraftfuld magi. Dette hus var et biblotek hvis ikke et museum.
Seth sad i sin stue og ventede, han ventede på en biblotekar fra slottet ville ankomme med en bog. Det var en bog som han havde bedt om men ikke havde haft tid til at finde. Som personlig livagt for dronningen kunne han heldigvis få den bragt hjem til sig, og det var hvad han nu ventede på.

[Deleted]

Eldridge gik ind, døren knirkede let og fuldendte følelsen af et sted med gamle, værdifulde, genstande og bøger der gemte på store hemmeligheder, Eldridge beundrede det hele og glemte helt at stedet var beboet, hvilket han også havde glemt på vejen herhen fordi han havde kigget, som tryllebundet, på den bog han bragte med sig.
Eldridge havde kun få originaler selv og endnu færre bøger der kun var trykket i et eksemplar så stedet virkede helt fortryllende på ham og han mødte de mange reoler med ærefrygt og glemte næsten alt om bogen han havde med sig fordi der var så mange andre.
En følelse der mindede om længsel mødte ham hurtigt, kunne han mon køre en hånd hen ad bogryggende som han gjorde på biblioteket i slottet? Han gjorde det ikke, men stod og trippede lidt med hænderne og vippede frem og tilbage. "hmm-mmh-mm" en let nynnen undslap hans læber, hjemme på biblioteket havde han besluttet sig for at bøgerne godt kunne lide når han sang for dem, men det var nok nærmere ekkoet i biblioteket på slottet der påvirkede ham på en sådan måde at det virkede mindre tomt og gav ham en følelse af at omgivelserne var mere varme.

[pacman]

Seth hørte udemærket at døren gik op ind til huset. Han kendte hver en lyd dette hus kunne lave og det var ikke til at tage fejl af når det var døren. Forhåbelig var det den bog han havde ventet på. Seth rejste sig roligt op, støttede sig til sin stav og gik ud i gangen.
Der stod en person Seth aldrig havde mødt før, så det var ikke en af de lokale warlocks der kom for bøgernes skyld, men nok en op fra slottet.
Seth rømmede sig for at få lidt opmærksomhed før han sagde "Godaften".
Seth havde lagt mærke til hvordan personen foran sig havde kigget på bøgerne. Det var altid rart med andre der værdtsatte bøger.
Seth rakte en talisman frem til personen ganske roligt
"Her.. har du den på dig kan du kigge i alle de bøger du vil uden at blive forbandet"
Seth delte gerne sine bøger ud med andre, eller næsten dem alle. De bøger Seth ville have for sig selv var låst godt inde i et rum kun Seth kunne få adgang, alt var om gammel magi for kraftfuld til at se dagens lys, med mindre det var Seth selv der brugte det.

[Deleted]

Da Eldridge hørte en stemme, trak han forskrækket skulderne op under halsen og knugede sig til den bog han havde med sig "Jeg har ikke rørt ved dem!" udbrød han, udelukkende med tanke på bøgerne selvom huset var prydet med andre værdifulde genstande, der i manges øjne nok ville virke mere interessante. Hans udbrud var helt ubevist og fordi at Eldridge selv kunne blive noget så irriteret over at folk pillede ved bøgerne på biblioteket uden grund og det var sket et par gange at han havde bidt af folk der satte dem forkert på plads eller var kommet til at rive en side. Hvordan han ville reagere hvis nogle pillede ved hans bøger var uvist, der var ikke nogle der hvde været hjemme ved ham, og han befandt sig oftest på biblioteket så det var der folk gik hen hvis de ville ham noget.
"ah... tak" Eldridge tog imod talisman'en og hang den om halsen, hans skuldre havde sænket sig igen og han havde rettet sig op.
"jeg bringer en bog med mig! Seth Bane?" han kiggede spørgende og ville gerne være sikker på at han var det rigtige sted, selvom det med ale bøgerne virkede næsten åbenlyst.

[pacman]

Seth kluk-lo lidt for sig selv da Eldridge blev lidt forstrækket, det havde ikke direkte været meningen, men det så da meget sjovt ud.
"Sig blot til hvis de leder efter noget bestemet, så skal jeg nok finde det frem, systemet her er ikke ligesom et biblotek" sagde Seth og kunne nemt se på Eldridge at han gerne ville læse i alle disse bøger og det skulle han bestemt bare være velkommen til.
"ja de står foran Seth Bane, og jeg har afventet den bog" svarede Seth venligt med sin mørke og lidt hæs stemme. Han rakte stille og roligt ud efter bogen og afventede blot at få den uden vidre problemer. Seth havde nu fået sig en ekstra bog til sin samling, hvilket kun glæede ham. Alt den viden der var gemt her ville være en guldgrav for hver der blot værdsatte viden blot klidt.
"Og deres navn er" spurte Seth blot om og forventede også et svar på dette. Seth havde stadig en god titel så personen foran ham ville nok svare uden problemer, desuden var det blot rent venlighed man presenterede sig selv over for andre. Og personen vidste jo godt hvem Seth var.

[Deleted]

Eldridge var bestemt facineret af den venligsindethed han blev mødt med, det var ikke noget han havde forventet af en warlock, men så igen, hans eneste bekendtskab med disse væsner var den information han havde skaffet i bøger, og der var de beskrevet som ondskabsfulde og kyniske, tænk at han havde levet hele sit liv uden at være stødt på en.
Eldridge blev nærmest eksentrisk da Seth tilbød ham at finde noget frem, og han kiggede ned på sin ring, måske seth havde noget på samme sprog, noget der mindede om, måske havde han den eksakte magi der stod på ringen, chancerne var små, det var et oldgammelt sprog, det eneste Eldridge forstod var ildtegnene der var tegnet efter hvert ord som for at indikere et mellemrum, det eneste Eldridge havde set i samme sprog var enventyr, og det havde taget ham flere nætter at oversætte.
Hans overvejelser om at bede Seth kigge på ringen og se om han havde noget lignende blev forstyrret da Seth bekræftede hvem han var og rækte ud efter bogen, Eldridge vendte sig frontalt mod Seth rakte ham den i en langsom bevægelse.
"jeg er Eldridge Von Dranial" sagde han i en mørk tone og bukkede hoved let frem som en hilsen.