A new friend!

[Deleted]

Solen skinnede, det gjorde den nu tit i Procias. Vejret var lunt og alt virkede som det normalt var. En ganske almindelig dag i alles øjne, og nok også i Adelines øjne! Som altid stod hans mor tidligt op, Oliver skulle i skole og det havde han faktisk glædet sig allermest til, de skulle på udflugt denne dag. Adeline havde vækkede ham om end han faktisk havde ligget i sin seng med lukkede øjne og blot ventede på at hun skulle komme ind til ham. Så snart døren til hans ret ryddet værelset gled op sprang han op "God morgen!!" han overfaldt sin mor i et kram og voldte hende ikke de sædvanlig problemer med at vaske sig, klæde sig på eller nægte at spise morgenmad, derimod gjorde han det hele let for hende og skyndte sig i skole med den sædvanlig formaning om at passe på sig selv. Han havde kysset hende på kinden og vinkede inden han havde skyndt sig ud til nogle venner som han skulle følges med.

Dagen havde forløbet godt! Læreren havde ført dem til skoven for at vise dem visse træer, buske og planter, samt små dyr og insekter. Allerede da han trådte ind i skoven fornemmede han hvordan noget trak i ham, flere gange måtte lærer kalde på ham for at få ham tilbage blandt eleverne når han gik lidt væk, eller blot for at tiltrække hans opmærksomhed. Men det syntes ikke at nytte, der var noget derinde som han måtte undersøge! som han måtte finde, det trak sådan i ham at han ikke kunne fokusere på andet. I nogle minutter hvor læreren var uopmærksom sneg han sig væk, han måtte finde ud af hvad det var. Dette resulteret i at læreren fortsatte sin vandring med eleverne og først da udflugten var ved at være over at hun opdagede at han manglede. Kvinden holdt hovedet koldt hvor hun sendte børnene tilbage med den ene lærer til skolen, mens hun blev tilbage for at lede efter Oliver, der gik dog nogle timer.. og uden held.. hun kunne ikke finde ham. Den anden lærer dukkede op igen, men fik besked på at tage hjem til Oliver for at orientere forældrene. Læreren dukkede derfor op hos hans mor og bankede på "Deres søn blev væk under udflugten.. han er formentlig endnu i skoven.. vi leder efter ham" oplyste hun Adeline.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline hade som altid være tidelig oppe, der var jo nok at lave som husmor med barn, og især med et barn i olivers alder var der altid masser af vaske tøj. hun hade starte morgen med at bage boller til morgen maden og lufte ud da vejere så ud til at blive super dejligt igen. da der var lufte ud og bollerne ved at vær færdig var hun gåede ind til oliver, hun vist han skulle på skole udflugt og han hade sådan glædet sig, men selv hun blev overrasket over hans glædelig godmorgen og han overfalden af hende så hun var røgen, dirket ned på røven med en glad oliver i armen "jamen god morgen min skat" hun smile og nusse oliver i håret inden hun bad ham vaske sig, tage tøj på og komme ud og få morgen mad, hun var helt overraske hvor nemt det enlig var gået, med at få ham i tøj og få ham til at spise. hun hade lige nåde at smøre ham en mad pakke inden han hade kysse hende på kinden og smutte, hvor hun skyndt sig at stå i døren og vinke "og husk nu hvad det er jeg har sagt til dig!" råbt hun efter ham og sukke "tosse dreng.. han liner sin far" hun smile og begyndt på resten af dagens gør mål.

Adeline brugt dagen på at arbejde i køkken haven hun hade forand huset, det var jo ikke nemt med alle dyren i skoven der gerne ville spise hende grønsager. hun fik også vaske gulv og rydde op og vaske alt det tøj oliver hade svinet til og hændt ud på den tøre snor hun hade mellem 2 stor trær. hun var ved at gør klar til lave mad da læren banke på, hun hade under sig over hvor oliver dog blev af? så længe kunne en skole tur ikke vare. da det banke på gik hun roligt hen og åbne døren "ja.. kan jeg hjælpe" hun lytte til læren der sag de ledt efter oliver i skoven, det var ved at vær mørkt og så var hendes lille baby der ude! hun hade lyst til at råbe af læren men skyndt sig i steden ind og fandt en olie lanterne og fik den tændt, hun ville selv ud og lede efter oliver! hun vist hun nok skulle finde ham hvem var beder til at finde sin egne børn ind møderne. hun så vredt på læren inden hun slog vingerne ud og satte af, hun holdt lanterne for and sig som hun svæve mellem træren de steder hun kunne komme til med vingerne "OLIVER!" kaldt hun mens hun så rundt og mørket faldt på, lige nu kunne hun godt bruge damon og kildaria de ville have et beder udsyn fra luften, hun lande i en lille lysning og så rundt "oliver! hvor er du!" kaldt hun og begyndt at gå mod vest i håb om det var der han var.

[Deleted]

At mørket var ved at falde på bemærkede lille Oliver ikke, han havde kun tanke på det han fornemmede. Han havde en underlig fornemmelse i sig, noget kaldte på ham.. dragede ham mod dette sted og han anede ikke helt hvad. Han bemærkede ikke engang at han var kommet væk fra lærerne og eleverne, slet ikke faktisk, fortsatte blot dybere og dybere ind i skoven, træerne syntes pludselig at blive tætte, og de holdt den smule lys der var tilbage af dagene ude hvor det blev mørkere. Han standsede op da han begyndte at få svært ved at se alting omkring sig. Han blinkede med de store øjne som han så sig forvirret omkring, kaldte på sine venner og lærere men intet svar kom. Han klynkede svagt, for længere frem i skoven hvor han syntes at høre nogen kalde på sig. ”Mor!?” råbte han da han syntes at kunne høre hendes stemme kalde på sig men han kunne ikke se hende nogen steder. Han fik en ide, hvis han tog trøjen af og spredte sine vinger? Så ville han jo se hende men, mor ville nok blive vred over at han tog trøjen af, hun sagde at det var for koldt.. derfor lod han være. i stedet fortsatte han ind i skoven, hvor han syntes at kunne se noget lys, træerne blev større, ændrede form. Atter hørte han moderens stemme ”Mor!? Jeg er her!!” råbte han tilbage dog uden at standse ”Mor…!” kaldte han igen hvor han gik hen mod noget der lignede en rede mellem to træer. Et rimelig stort æg fandt han skjult under blade, grene og i en stor rede mellem to tætte træer, naturligvis på jorden. Han trådte ind i den store rede og satte sig overfor ægget som syntes at drage ham tættere på. ”Mor.. mor…” råbte han igen ”Mor kom og se hvad jeg har fundet” han kiggede sig omkring efter sin mor, vidste ikke om hun var i nærheden. Blikket vendte han atter mod ægget, rakte hånden og rørte ved det hvor det svagt bevægede sig. Han løftede det op, det var tungt, men han kunne sagtens bære det. ”Den er min” hviskede han og aede blidt på den, det var hans, men hvor han vidste det fra anede han ikke.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline forsatte mod vest mens hun kaldt på oliver, "OLIVER!" kaldt hun og var virkelig bange, det blev mere og mere sent og hvad kunne der ikke ske med hendes lille dreng! den tanke hjalp ikke just på hendes i forvejen panik fyldt sind, hun forsatte og hørt dog svagt nogle råbe, kunne det vær.. "OLIVER! HVOR ER DU!" råbt hun og så rundt men kunne ikke se så langt mærket var tæt og lampen lyst kun et stykke frem, hun forsatte og opdage hun kom længer væk fra det hun syntes lød som oliver. hun hørt en hylen i det fjerne, hvilke hun ikke brød sig om i mørket var ulve farlig hun ville ikke kunne se vis de angreb hende. hun forsatte med at gå og syntes at gå i den rigtig vej som hun blev ved med at hør nogle kalde, og det lød ind da som oliver. "OLIVER!" kaldt hun og så rundt men gik i steden for en stor bue uden om der oliver enlig var, hun var sikker på lyden var komme forkert. hun kunne hør noget.. en knurren! hun vente sig mod lyden og kunne skimte et par ulve øjne, "VÆK! FORSVIND BÆST!" råbt hun og slog vingerne ud og baske med dem for at skræmme ulven væk, det hjalp ikke og hun mærke ulven bed fast i hendes vinge, et skrig af smerte undslap hendes læber som hun slog ulve med olive lampen der gik i stykker, ulven hyle da glas og varm olie brændt og skar den og løb sin vej, andeline tog sig til den bløden vinge og gispe, "OLIVER!" kaldt hun og gik hvider mens hun så rundt, hendes vinger lyste en smule i mørket men kun fordi månen hjalp en smule tros de tætte trær, hun måtte finde oliver og komme hjem flere ulve ville nok snart komme på grund af lugten af blod og hun ønske ikke at blive deres næste måltid. hun måtte dog side ned og se på vingen hun fik den med besvær heale og sukke før hun trak vingerne ind i kroppen igen, hun hulke svagt hvor kunne hendes lille baby vær henne.. "OLIVER!" kaldt hun igen og så rundt håbe snart hun ville finde ham, hun ville have sin lille baby i sin arme igen.

[Deleted]

Hvad der hændte hans mor i skovene havde den lille dreng ingen anelse om. Det eneste han kunne se for sig var ægget som han havde samlede op. Nu så han sig omkring, forsøgte at finde ud af hvor han var og hvordan han skulle komme ud derfra. Han kom i tanke om at have hørt sin mor kalde ”Moor!?” råbte han på tværs af skoven. Oliver var heldigere end hans mor, for ingen ulve var at finde rundt i hans nærhed, de syntes alle at holde afstand selv hvis nogen forsøgte at nærme sig. Han begyndte at gå, syntes snart at kunne høre moderens stemme mere klar ”Moor? Jeg er her… du må ikke græde!” han kunne høre hende hulke, han kunne hære i hendes stemme at hun græd. Han måtte gøre noget, hans mor var bange og måske i farer! Langsomt standsede han op, satte ægget fra sig på jorden og trak sin trøje af, igen samlede han ægget op, svøbte trøjen omkring den så den holdt sig varme og folede vingerne ud. Forsigtigt og som han havde lært satte han af fra jorden og fløj. Højt kunne han ikke helt komme endnu, men han kom højt nok op til at kunne se ned i skoven. Han fløj rundt i et stykke tid, og snart faldt hans blik på moderen. ”Mor!” råbte han ned til hende og dykkede, landede en smule akavet hvor han nær havde mistet balancen. ”Er du okay!? Du må ikke græde” hviskede han blidt og nervøst.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline var virkelig ved at gå ud af sit gode skind! hvor kunne den dreng vær! hun forsatte sin fær til hun syntes at hør vinge baske og så olivers stemme, hun vente sig rundt og fik øje på sin lille baby. "OLIVER!" hyle hun og skyndt sig hen til ham, og begyndt ellers at undersøg ham for skader inden hun så på ham temmelig vred og ked af det. "er du rigtig klog! hvad i al verden tænkt du på! er du klar over hvor bange jeg var! hvad ville din far ikke sig!" hun tog fat om oliver skulder og glemt dem lidt, hun kysse oliver et par gange på kinden "åh min lille dreng.. mor var så bange!" hun så på ham før hun så på æget han holdt, "Oliver.. hvor har du det æg fra?" spurt hun underne og forsigtig rørt æget.. kunne det vær.. han drage? kunne hendes lille dreng virkelig have fundt sit drage æg!? hun så på oliver og tog kappen af og fik pakke den om olivers over krop, "kom.. vi må hjem.. og du skal i et varmt bad og æget.. skal ind for and pejsen så det kan holde varme.. og så må vi håbe din far snart kommer hjem" hun så på oliver og strøg ham over håret "kom nu flyver mor os hjem" hun fik oliver op i armen men besvær da æget jo var en smule i vejen, hvor efter de hvide vinger folde sig ud og hun satte af, og begyndt at sætte kursen mod hytten mens hun holdt godt fast om oliver så han ikke skulle falde.