Andet møde...

[jadore]

Rigtigt var det, at alle kvinder nok nød blikke på afstand, som de godt kunne ane, når de blev tjekket ud. Når det så kun til fulde, perverse mænd, der ofte var uhøflige og utroligt nærgående, var det en helt anden sag. Hvis man opførte sig sådan over for en kvinde, ville man nok skræmme hende væk. At Derick tjekkede J'adore ud, var heller ikke noget hun havde imod, så længe det blev holdt på et roligt plan, men han havde jo også tidligere sagt, at det ville være direkte ulækkert, hvis en på hans alder var sammen med en på hendes, så hun tvivlede på han ville prøve på noget vildt. Desuden havde han også sagt at han var færdig med kvinder, da han allerede var blevet såret nok igennem årene. "Jeg er ikke en mand, så jeg er nok ikke den rette at spørge, om hvordan I virkelig er," svarede hun morerne tilbage. Hun var dog klar over, at der godt kunne være forskel på mænd, da der både fandtes onde og gode mænd, da nogen kun var ude på at såre en, og hvor andre ville en det det godt. At han sagde, at han stadig kunne mærke sprutten i kroppen var vel ikke så underligt, eftersom hun havde fundet ham i en rimelig fuld tilstand. Selv var hun overhovedet ikke noget så langt, da hun kun havde mærket en svag personlighedsforskel, som hun havde været lidt mere åben efter to drinks. Derick havde jo både været ude og drikke på kroen og på baren, og hun havde jo kun været derinde et par minutter inden de var stødt ind i hinanden. Det glædede hende dog, at han alligevel var villig til at tage en enkelt drink mere med hende, som hun da ikke skulle være den eneste der skulle more sig og blive lidt mere frigjort af alkoholen. At han grinede ad hende, at hun holdt vejret ligesom sidst, tog hun sig ikke videre af, da det jo kun var for sit eget bedste. Hendes øjne gled i, da de forsvandt i et lysglimt, hvor hun åndede lettet op igen, da de endnu engang var tilbage på gaden. Ligesom ham så hun sig også omkring, hvor det ikke lignede at nogen havde set deres pludselige opdukken. Smilet gled frem på hendes læber igen, da hun mærkede trykket i kroppen fra hans bevægelser, hvor hun roligt fulgte med ham, som de nu igen trådte ind ad dørtærsklen til Den Brændende Flamme. Utroligt var springet mellem freden oppe på taget, og larmen inde i baren, hvor hun med det samme blev ramt af en dunst af sved, alkohol og røg, hvilket fik hende til at rynke let på næsen. Ikke desto mindre gik hun med Derick over til baren, hvor hun igen så på ham. "Hvad skulle det så være?" spurgte hun smilene, da hun jo havde sagt, at hun ville byde ham på en drink.

[Deleted]

Nu hvor J’adore allerede havde gjort det tydeligt at hun var tilfreds med sin egen krop, så ville det ikke forundre Derick at hun nød mændenes blikke efter hende, at hun nød, at blive beundret og tjekket ud på afstand. Et sted ville alle jo nok nyde det, det boost det gav i ens selvsikkerhed, man følte sig noget værd, om det så gjaldt mænd eller kvinder. Et skævt smil gled over hans læber til hendes ord, hvor de blå øjne hvilede muntert på hende. Han kunne godt lide J’adores selskab, eftersom hun fik ham til at tænke på en masse andet, så hans tanker ikke gled over i de mere sorgfulde og bedrøvede. Det var nok også alkoholen der spillede ind for at han kunne grine og le og hygge sig, for ellers havde han nok været vred – ligesom under deres første møde, så måske det kun var fint at de havde mødt hinanden her? Igen? „Nej du er åbenbart ikke den store ekspert i mænd,” svarede han morende, som han blinkede drillende til hende. Sandt var det jo nok, eftersom hun ikke virkede til at have megen erfaring med dem, men det gjorde ham nu heller ikke noget. Hun var ung og det skulle nok komme før eller siden. At hun gerne ville byde ham på en drink, forundrede ham faktisk, eftersom det selv var hende der havde sagt, at han ikke burde drikke så meget, og det var han faktisk også enig i. At hun så insisterede, morede ham faktisk, selvom en enkelt drink vel ikke gjorde den store forskel? Han ville dog ikke have noget imod at komme ned fra taget og ind i varmen, eftersom han faktisk frøs. Han fortsatte blot med at trække hende ind til baren igen, hvor varmen og lugten ikke gjorde ham det mindste, for han var efterhånden vant til det. Han satte sig roligt på et frit sæde oppe ved baren, hvor han lod hende tage plads ved hans side. Det var også først der han slap hendes hånd. At hun gerne ville give ham en drink fik ham til at knibe øjnene let sammen. „Næh nej! Jeg betaler! Det er det mindste jeg kan gøre!” svarede han lettere stædigt. Efter at have krænket hende og skræmt hende, så ville han jo gerne gøre det godt igen, og det at købe en drink hjalp vel også på det? Selvom hun vel allerede var overbevist om at han ikke var så slem igen? Det håbede han i hvert fald! Han vendte blikket mod bartenderen. „To cocktails,” bestilte han roligt, selvom han var usikker på om hun kunne lide det, eller om hun i det hele taget havde smagt det før, men man skulle jo prøve noget nyt af og til! Han betalte også roligt for de to drinks, hvor han løftede sit glas og holdt det ude for hende, som i en skål. „Skål.. for godt selskab,” svarede han med et skævt smil, som han blot sad afventende på at hun skulle klinge sit glas imod hans.

[jadore]

Sandt var det at J'adore ikke var den største ekspert i mænd, men som sagt, hun var ung og det skulle nok komme med tiden. Derick havde vidst levet i flere årtusinder, så han havde haft sin del af damer, så han måtte vel også kende lidt af hvert blandt dem. Det var i hvert fald lidt af en bedrift at gå fra mørkelver til dronning af Procias, og der havde vel været et par smuttere engang imellem? Han virkede i hvert fald ikke som en der havde været kedelig omkring dem, og J'adore måtte da også sige, at han var god at være sammen med, og han var bestemt heller ikke grim! Så det var vel det kvinderne havde faldet for? At hun havde sagt, at han skulle tage en ekstra drink med hende var rigtigt nok, men det var jo bare en for hyggens skyld. Hun mente nu også stadig, at han drak for meget, og at lugten ikke generede ham i baren var heller ikke den store overraskelse. Dette her var jo hendes første bar-besøg, så hun var stadig uvant omkring alt det der var herinde, hvor hun stadig heller ikke kunne finde ud af om det var noget for hende. Det var det nu nok ikke, som hun var mere til de fester elverne holdte. De var altid storslåede og blev holdt ude i skoven, og man kom ikke op og slås med fulde mænd, som her. Men der var trods alt også alle racer herinde, så det var jo klart at det ville kollapse engang imellem. Som de gik op mod baren, tog hun imod den plads han tilbød,, så de kunne sidde ved siden af hinanden. Da han insisterede på at betale, rystede hun grinene på hovedet af ham. Selv havde hun en ide om, at det var fordi det ikke var macho at lade kvinde sørge for en. "Jamen jeg lovede det jo før," pointerede hun, men det var allerede for sent, som han var i gang med at bestille to cocktails til dem. Hvad hun fik, rørte hende ikke så meget, da alt her mere eller mindre var nyt for hende, så hun måtte bare kaste sig ud i lidt af hvert. "Men tak stædige æsel," sagde hun drillende, imens hun smilede til ham og tog imod den ene drink. Ligesom ham hævede hun også sit glas, hvor hun slog det roligt mod hans, så det gav en klingende lyd, skønt den ikke var noget i forhold til al den anden larm derind. "Skål for godt selskab... og nye venner," sagde hun, hvorefter hun tog en tår af sin drink.

[Deleted]

At komme indenfor i varmen, ville gøre rigtig godt! Også fordi Derick var ved at fryse utrolig meget, for han havde jo givet sin kappe til hende, og den var dejlig tyk, lavet af uld af god kvalitet, og derfor så kunne den holde blæst og kulde ude. Men han ville jo gerne vise hende at han kunne være en gentleman, at han ikke var så slem igen, skønt han nok havde sine mange mangler, men hvem havde ikke det? Varmen de blev mødt af, ved at komme indenfor, var virkelig behagelig! Måske der stank af røg, sved, alkohol og sikkert en masse andet, men det var noget som man vænnede sig til, efter et par ture på barerne og kroerne, og han havde jo været her hele dagen – mere eller mindre – så han var allerede blevet vant til det. Derfor rørte lugten ham ikke, hvor han blot fik dem trukket op til baren, så de kunne få noget at drikke, nu hvor hun nærmest havde insisteret på det. Men i så fald, så ville han betale, for han kunne ikke lade hende betale, når han skulle bevise at han kunne være sød ved hende. Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord. Måske hun havde ’lovet’ det, men han overlevede nu nok, for han ville hellere selv betale, desuden så var det vel også kun passende at han gav drinks, nu hvor det var hendes første tur i byen? „Så er du heldig, at du ikke kommer til at betale så meget som en krone, hva?” svarede han morende, som han blinkede let til hende. Om hun vidste hvad en cocktail var eller hvordan den smagte, vidste han ikke, men hun var vel kommet med indvendinger, da han havde betalt, hvis hun ikke gad have en? Som bartenderen kom med dem, satte han sig roligt med fronten mod J’adore, hvor et muntert smil gled over hans læber. „Stædig? I den grad!” medgav han morende, som et skævt smil gled over hans læber. Han lod roligt sit eget glas klingre ind mod hendes, inden han nippede til sin drink. Det var ikke fordi han havde tænkt sig at hælde alt ned i sig som var han et bundløst hul, for han kunne godt mærke at han var ved at have fået for meget, og derfor ville han gerne tage den med ro, hvor han mest af alt slet ikke gad at have flere, også fordi han nu havde fundet et godt selskab, som han faktisk kunne nyde. „Og nye venner,” medgav han roligt, som han nikkede istemmende. Han kunne godt lide hendes selskab og han ville ikke have det mindste imod at se hende igen! Tværtimod ville han faktisk se frem til det! Så håbede han også bare at det var gengældt efter dette møde. Han lod hovedet søge let på sned, da hun selv tog en tår af sin drink, hvor et skævt smil gled over hans læber. „Kan du lide den?” spurgte han roligt, hvor han betragtede hende lettere afventende.

[jadore]

Skønt var det at være inde i varmen igen, efter at den kølige nattevind havde stået direkte på dem i al den tid de havde været udendørs, og det havde de været i et stykke tid efterhånden. J'adore havde dog nydt at havde Derick lidt for sig selv, hvor hun havde lært meget mere omkring ham, hvilket havde givet hende en bedre forståelse for hans person. Selv havde hun ikke de vildeste historier at fortælle, eftersom hun havde levet hele sit liv mere eller mindre et sted. Det eneste tidspunkt hun havde prøvet noget andet, var dengang hendes familie og folk var flygtet ind til byerne i Procias, da deres hjem var blevet brændt ned i en skovbrand. Derick behøvede overhovedet ikke at betale for hende nu, hvis han ville gøre det for at bevise, at han kunne være sød, fordi hun havde fundet ud af, at han kunne være sød og en gentleman. Hun ville tilmed ikke have noget imod at støde ind i ham igen. "Det er da i orden, at jeg ikke skal op med en krone, men jeg havde nu pengene på mig, hvis du havde givet mig lov," sagde hun og blinkede til ham med det ene øje. Fattig var hun på ingen måde, hvor hun som en modsætning til ham var vokset op med en familie, og tilmed en familie der egentligt var ret velstående. Hun havde i hvert fald aldrig manglet noget, hvorimod han havde levet på gaden. Som de havde skålet og begge taget en tår, kunne hun ikke lade være med at se lidt underligt på ham, da det lignede at han nærstuderede hende, som hun tog sin tår af drinken. Et blidt smil gled så over hendes læber, da han bare spurgte, om hun kunne lide den. "Jeg har aldrig smagt den før, men den er helt sikkert en man kan prøve igen," sagde hun varmt, som han havde gjort en god indsat med at vælge en drink. hun var så også bare glad for, at han ikke havde bestilt en kæmpe fadøl, eller et glas whisky eller cola, som hun mere så dem som mandedrikke, men denne her cocktail passede hende fint. "Hvad er det for en?" spurgte hun nysgerrigt, inden hun nippede til den igen for at genkalde sig smagen af den, hvorefter hun stillede den på bordet.

[Deleted]

Hvis J’adore ikke havde kunnet lide Derick, så havde hun jo nok aldrig ladet ham komme så tæt på hende at han kunne holde om hende og kilde hende og hun havde jo nok skubbet ham væk, da han var endt over hende, for der havde de virkelig været tætte. Det var dog ikke fordi Derick var ude på noget, for han havde lige mistet sin elskede og fundet ud af at han ikke skulle være far alligevel, fordi han var blevet bedraget, så han måtte erkende at han ikke just havde lyst til at finde sammen med nogen anden kvinde foreløbig, hvis han overhovedet fandt lysten til det igen. Han var ikke ligefrem heldig når det kom til kærlighedslivet og han måtte erkende at han var træt af at blive bedraget. Han var træt af at blive dolket i ryggen. Han endte kun med et knust hjerte hver gang og det var en smerte som han ikke kunne holde ud at blive ved med at have! Hvorfor skulle der overhovedet være en derude til ham? Det var handlinger som dette, der gjorde at han ikke troede på ’den eneste ene’ for det var ord der virkelig var overvurderet! Der var intet der hed ’den eneste ene’! De blå øjne gled fra hans drink til J’adores ansigt, hvor et let smil gled over hans læber. „Måske.. men jeg skulle jo være sød ved dig,” påpegede han morende, hvor han trak en anelse på mundvigene, så smilet blev bredere. Han kunne godt lide J’adores personlighed, hun fik ham til at slappe af, på trods der var en masse der gik ham på, hvilket han også havde tænkt sig at udnytte! Et sted så ønskede han ikke at deres møde skulle slutte endnu, han ønskede ikke at sige farvel, for så havde han jo ikke længere nogen at snakke med, og så ville han med garanti komme til at tænke på alt det som var sket ham og så ville han igen rende rundt med en kæmpe sten i brystet. At hun kunne lide sin drink, fik ham til at trække tilfredst på smilebåndet. „Det er jeg glad for!” endte han sigende, som han nikkede ganske anerkendende til hende. Han tog selv en mindre tår af sin egen klare drink, inden han lod hovedet søge let på sned, da hun spurgte ind til, hvad det var for en. „Det er en cocktail. Men spørg mig ikke hvad de putter i, for det aner jeg ikke,” svarede han morende, hvor han roligt vendte blikket mod sit glas og kørte det rundt i små cirkler, så væsken gled rundt i glasset, næsten som om han intet havde at give sig til, men det var mere fordi han tænkte. Tænkte på, hvad han skulle gøre af sig selv, når de engang skiltes, for så havde han jo endnu engang kun sig selv. Han sukkede lydløst ved den tanke, hvor han lod tungen stryge tænkende over hans læber. „I drikker måske ikke, der hvor du kommer fra? Til festerne?” spurgte han nysgerrigt, for ikke at lade samtalen dø ud. Han var dog nysgerrig på hendes og hendes races levemåde, hvor han gerne ville have mere kendskab til elvernes samfund, for han kendte jo alt til mørkelvernes, eftersom han havde været gift med en.

[jadore]

Aldrig havde J'adore været så tæt på en mand, som hun havde været med ham. Det var egentligt underligt, at hun ikke var blevet ramt af den samme generthed, som var skyllet over hende under deres første møde. Den aften havde hun virkelig haft hjertebanken, samt fået en mindre hedetur over at kunne mærke ham så tæt, og tilmed rødmet. Det var ikke noget hun havde gjort så meget af under dette møde, men var det mon bare fordi hun allerede var langt mere tryg ved ham nu? Hun smilte blidt, som han sagde at han skulle være sød ved hende, for det var han skam. "Er det ikke også bedre at være sød en ond?" spurgte hun, hvor hun egentligt var lidt i tvivl om hvad han ville svare. Han sagde jo at han havde denne mørke side, men personligt kunne hun godt lide den gode side af ham. Det gjorde ham langt mere charmerende og tiltalende. At hun så også gjorde ham godt, var ikke noget hun var klar over, men hun var da glad for at hun kunne få ham til at falde til ro. Selv var hun også bare en rolig person, der hvilede i sig selv. Som hun begyndte at få det lidt for varmt, kom hun i tanke om den kappe hun egentligt havde på, der tilhørte ham. Roligt tog hun den af, hvorefter hun rakte den til Derick. "Tak for lån," sagde hun og ventede på han ville tage imod den. Hun vidste virkelig ikke, hvad hun skulle have gjort uden den, da hun virkelig ville have frosset ellers. Hun rystede grinene på hovedet af ham, da han blot sagde at det var en cocktail, men ikke anede hvad der var i den. Det kunne vel bare have været rart at vide, hvis man gerne ville have en mere af dem på et andet tidspunkt. Hun så tavst på ham, da han stillede hende et spørgsmål omkring hendes folk, hvilket fik hende til at smile skævt. Han troede virkelig kun at de gik rundt og plukkede blomster og sådan., hvor elverfolket faktisk havde langt mere at byde på. "Vi holder skam fester. Storslåede fester, og jo, der bliver drukket alkohol. Vi plejer at drikke vin, som vi selv fremstiller," fortalte hun ham roligt. Det kunne kun være godt at fortælle ham lidt mere omkring hendes folk, så hans syn kunne blive lidt bredere omkring dem.

[Deleted]

Det var ikke fordi Derick normalt ville sige nej til en drink, selvom han nok ikke ville bryde sig om at lade kvinden betale, for det viste jo ikke at han var en gentleman, derfor så ville han gerne selv give hende en drink, eftersom han også havde sagt at han ville være sød ved hende, for helt slem behøvede han ikke at være, desuden så kunne han godt lide hendes selskab og det ønskede han ikke at få ødelagt. Hendes ord fik ham til at betragte hende for en ganske kort og tænkende stund, hvor han lod hovedet søge en anelse på sned. Han var snart usikker på hvad der bragte en længst. „Tja.. det kommer jo nok an på hvordan man ser på det. At være god mod andre, kan skabe gode venskaber, men det kan også føre en til at blive snydt og bedraget, fordi han bliver for godtroende og naiv. At være ond, gør at du ikke behøver at tænke på andre og konsekvenserne af ens valg, fordi du skider på hvem du gør ondt, men der ender du typisk alene og ensom, så.. i mine øjne fører begge bare til sorg og elendighed,” fortalte han roligt, hvor han trak let på skuldrene, som betød det intet og tog en slurk af sin cocktail. Det var vel også derfor han var endt mere neutral? Med den lange levetid han havde haft, så fandt man hurtigt ud af at man ikke kom langt ved at være kold og ond hele tiden, men heller ikke at være for godtroende og naiv, eftersom man bare blev snydt, så han var mere neutral, desuden så kunne han da i det mindste hurtigt skelne mellem falske og troværdige personer, selvom han var blevet snydt af en der i forvejen havde stået ham tæt og som han virkelig havde stolet på. Han havde været villig til at give sit liv for hende, og hun havde dolket ham i ryggen, det var noget som gjorde ham vred og arrig at tænke på! Han vendte blikket mod hende, da hun rakte ham sin kappe, hvor et skævt smil gled over hans læber. Han tog roligt om kappen og smed den over sin ene skulder. „Jeg er bare glad for at du kunne bruge den,” svarede han muntert. At hun grinede af ham, havde han intet imod, eftersom han godt kunne lide at høre hendes latter og ikke mindst hende stemme, den havde en dejlig beroligende effekt på ham. Han nikkede ganske roligt til hendes ord. „Jeg kunne næsten heller ikke forestille mig elverne som et kedeligt folkefærd,” erkendte han roligt. Han havde altid set på dem som.. vilde og naturlige, og alligevel hvilede de i sig selv, hvilket han godt kunne lide.

[jadore]

Imens J’adore lyttede til hans forklaring om at være god og ond, kunne hun igen ikke lade være med at blive trist over hans liv, da det virkelig virkede som om, at han havde mistet lysten til livet. Personligt mente hun, at han tog fejl omkring det at være god, eftersom hun levede hos et folkefærd der jo alle var gode personer. Rigtigt var det at man kunne møde uheldige personer, men man skulle jo også vælge sine venner med omhu. Hun mente ikke selv, at hun havde været ond ved Derick på noget tidspunkt, selvom hun havde slået ham. Det var blot et af hendes standpunkter, og hvis folk ikke kunne overholde dem, så kunne hun ikke bruge dem. Så for hende handlede det om, hvordan man tolkede at være god også, som man da heller ikke behøvede at være naiv og se blankt væk fra alt. At han bare trak på skulderen over det hele og bare virkede ligeglad, gjorde hende også lidt irriteret, da hans sag ikke var så håbløs som han gik og mente. De talte jo sammen og det gik godt. At han ingen holdning havde, så hun som en svaghed, da hun mente at man måtte vælge et standpunkt og have en mening som en voksen person. Han virkede meget yngre end hende lige nu. ”Jeg er nødt til at rette dig, Derick, for du tager fejl. Det passer ikke at alle veje fører til elendig. Du har bare tabt dig selv, og er blevet forvirret over hvor du hører til. Du må bare prøve at se ind i dit hjerte og føle efter, hvad du kan li, hvad du kan stå indenfor og synes om,” sagde hun mildt, skønt hun ikke vidste, om hendes ord havde nogen som helst virkning på ham. ”Personligt ser jeg mig selv som en god person, og så vidt jeg ved, er jeg ikke blevet narret, og jeg ved, at jeg ikke er alene,” sagde hun roligt. Hun smilte skævt, og tog en tår af sin drink igen, hvor hun mærkede den berolige virkning, inden hun valgte at genoptage samtalen. ”Jeg ved godt, at du har tilhørt mange racer, men er der ikke støtte at finde blandt dit folk? Vi elvere er jo et tæt folk, og jeg forventer ikke at I har det på lige præcis samme måde, men er der ikke nogen der man kan søge råd hos?” spurgte hun prøvende, som hun både prøvede at vejlede ham, samt hun spurgte af nysgerrighed. Hun vidste ikke, hvordan andre racers sammenhold var, men der måtte da være noget. Hun kunne godt lide Derick, og hun ønskede at hjælpe ham, men hun var egentligt lidt i tvivl om han var i stand til at blive hjulpet på det stadie han befandt sig på.

[Deleted]

Med det som Derick havde været igennem, så var han ikke just glad for livet, men han stod nu fast på at man enten blev for godtroende ved at være god og for ensom ved at være for ond og kold. Han havde ikke lyst til at leve alene, men det så ud til at det var den vej det gik for ham. Han havde ikke noget tilbage i livet, som var værd at leve for, hvilket han bare måtte lære at leve med, eller også så måtte han finde en måde at få taget sit liv på, for han havde ikke engang lyst til at leve længere. Han havde ingen at dele sit liv med, og selvom han ville nyde af J’adores selskab, så ville hun også være væk inden længe, fordi hun skulle hjem og så havde han ingen tilbage, så var han endnu engang alene og så var vandrede han endnu engang hvileløst rundt. Han vendte blikket irriteret mod hende til hendes ord, for hun skulle på ingen måde tro at hun – så ung hun var – kunne vejlede ham og give ham råd, for det havde han på ingen måder brug for! Og da slet ikke fra en lille tøs! „Og det der er typisk prociansk pladder! ’Søg ind i dig selv’ eller ’kig indad i dit hjerte’, men ved du hvad? Livet er på ingen måder lykkeligt! Alt det jeg kunne lide og synes godt om, det dolkede mig i ryggen! Jeg har mistet ALT!” svarede han i en vrissende og vred tone, hvor han strammede grebet omkring sit glas. Hendes følgende ord fik ham dog til at himle med øjnene. „Og du er ikke blevet narret endnu, fordi du stadig er ung! Du har ikke engang oplevet en brøkdel af det jeg selv har! Du er en.. lille pige der ikke ved bedre!” bed han hende af, som han tog omkring glasset og hældte resten i sig, inden han klappede i bordet. „Jeg skal have noget stærkere!” vrissede han af bartenderen, som hurtigt fik skænket noget stærkt op til ham, som han også tog en stor slurk af, hvor bitterheden fik ham til at skære en grimasse. Det var ikke fordi han ville skændes med J’adore, håne hende eller såre hende, men.. de var på vej ind på et emne, som han på ingen måder brød sig om at drøfte. Hendes følgende ord, fik ham til at ryste let på hovedet. „For en som mig, der er gået i døden, der har været flere forskellige racer. Er ikke velkommen i de fleste folkefærd. Vampyrerne ville nok se hånende på mig, og det ville dødsenglene nok også, og warlockerne ville nok ikke vedkendes mig, fordi jeg har været vampyr og dødsengel,” fortalte han en del mere roligt og behersket. „Der er bare visse, som ikke hører til nogen steder,” mumlede han, som han tog endnu en slurk af den stærke væske, som han ikke engang vidste hvad var, men det slog i det mindste hårdt!

[jadore]

J’adore havde på ingen måde ventet dette udbrud, hvor det faktisk også skræmte hende. Hun havde bare ment sine ord godt, men sådan så han tydeligvis ikke på det, som han nu bed og vrissede ad hende, hvilket hun ikke syntes hun havde fortjent. At han pludselig var så vred, var heller ikke noget hun ville være en del af, eftersom hun ikke havde gjort ham noget. Hun burde måske ikke have sagt, at han skulle tage en ekstra drink, men på den anden side, hvem sagde så at det var det der havde gjort det? Hun tvivlede på om han vidste det, men han gjorde hende faktisk ked af det, som hans ord sårede hende. Dog havde hun det ikke på samme måde som ham, hvor han sikkert ville forklare det med, at hun var for sød, så det var hendes egen skyld. Hun holdt bare fast i sine værdier og det var hun stolt over. ”Du havde ret, at du ikke havde brug for den ekstra drink,” sagde hun i en fattet tone, imens hun rejste sig fra barstolen. Hun havde ikke i sinde at være en del af hans udbrud, hvor han så måtte gå hen og skælde ud på en anden end hende, for det havde hun i hvert fald ikke fortjent. Hun kommenterede ingen af hans ord, som hun lod ham rase ud, og skælde hende ud, som han kaldte hende en lille uerfaren tøs der alligevel ikke vidste noget. Sjovt nok følte hun sig meget ældre og mere vis end ham i denne situation, som hun forblev fattet og ikke gav tilbage. ”Jeg tror det er bedst, hvis jeg går nu. Jeg håber vi ses igen under bedre omstændigheder,” sagde hun roligt, skønt han vel nærmest have skræmt hende væk. Utrolig var forskellen, som de lige havde siddet oppe på taget og grint sammen, og nu jagede han hende væk. Hun tog hurtigt sin drink og drak den, inden hun stillede den på bordet igen, ”farvel Derick.” Med de ord vendte hun sig væk fra ham og forlod baren. Hurtigt fandt hun vej over til sin hoppe, Suade, som hun hoppede op på og red væk. Væk fra baren. Væk fra byen. Hjem til hendes velkendte og rolige skov.

// Out

[Deleted]

Det var ikke fordi Derick ønskede at skræmme J’adore væk, men han følte at hendes ord var nedladende, for hun var ung og uerfaren, som hun selv havde sagt, så var hun kun blevet myndig, hun kendte ikke engang farerne ved at søge ind i byen, for hun var vant til sit fredelige liv ude i skoven! Hun kendte ham på ingen måder, og han gad virkelig ikke høre på hendes procianske sludder! Han kunne dog godt se at han havde sagt det i en tand for hård tone, da han godt kunne se at det havde såret hende og gjort hende ondt, hvilket jo sådan set heller ikke havde været meningen! Hendes ord fik ham også til at tie, hvor han vendte blikket bort fra hende. Han følte en pludselig skam over at have hånet hende, eftersom hun var den eneste der faktisk havde været der for ham, siden Elanya havde dolket ham i ryggen, og nu havde han ødelagt det hele. Han havde nydt hendes selskab, og nu havde han også tydeligt ødelagt det hele. At se hende drikke ud og med de ord, fik ham til at fortryde sine ord med det samme, for han ønskede jo på ingen måder at hun skulle gå! Da hun sagde farvel og gik, så endte han næsten med at søge ned fra stolen. „J’adore!” kaldte han efter hende, selvom larmen fra baren overdøvede hans stemme, hvilket fik ham til at søge efter hende, på trods det var tæt og folk skubbede og masede, så han knap nok kunne komme forbi dem. Det lykkedes ham dog at komme ud, selvom det var for sent, for han nåede lige at få et glimt af hendes skikkelse, ridende bort på sin hest. „J’adore!!” råbte han efter hende, selvom hun allerede var for langt væk til at hun ville kunne høre ham. Han sukkede irriteret af sig selv, som han slog sin knytnæve ind i den nærmeste væg. Han så kort efter den retning hun var reddet i, inden han roligt gik indenfor igen. Han valgte dog at stoppe med at drikke for i aften, for det var på ingen måder hyggeligt, når han ikke havde nogen at snakke med. Han valgte derfor at bestille et værelse, så han i stedet for kunne komme op og få noget ro til hovedet. Han tog imod nøglen, hvor han gik af sted med det samme, så han kunne være alene. Alkoholen gjorde det heller ikke svært at falde i søvn, for han faldt i søvn næsten med det samme han havde lagt sig ned, hvor han ikke engang kunne huske at hans hoved havde ramt hovedpuden, idet han gled hen i en tung og dyb søvn.

//Out