Easy hunt

[Deleted]

Mørket var faldet på. Det var en kølig nat, hvilket havde bragt et utroligt smukt tæppe af stjerner med sig. Dvasias var tydeligvis umådelig stille her til aften, de fleste havde valgt at søge ly indenfor i varmen. Valarie var dog en undtagelse. Hun var trods alt vampyr, hun blev ikke påvirket af den kulde på nogen måde. Yannich havde hun efterladt i mørket for nu, mest fordi hun frygtede at han faktisk ville afsløre hende. Måske at han var hendes barn, men han var virkelig ikke nem at have med at gøre. Mad skulle de dog begge have, og derfor var hun taget ud for at jage i nat. Hun kredsede i skyggerne rundt omkring den sorte sø. Det lå så dejligt, mest fordi at det var en form for knudepunkt mellem de mange byer, så før eller siden ville nogle komme omkring. En ugle tudede i natten, ikke at det påvirkede hende, for man kunne vel et sted sige at det var hendes form for fuglesang? Valerie blev stående i mørket, hvor hendes mørke klæder og det mørke hår faldt perfekt ind, for hun ville nødig ses. På lang afstand ville hun være i stand til både at høre og lugte et andet væsen, så egentlig så stod hun blot med den tålmodighed hun nu havde tilbage. Den stille brise legede med hendes mørke lokker. Tænderne var allerede blottet, for hun var virkelig sulten efterhånden, eftersom hun nu havde Yannich at tage sig af, så havde hun heller ikke tid til at jage så ofte, for hun var tvunget til først at sikre sig hvor hun faktisk måtte have ham, alt andet ville være for dumt, men nu var det stædige æsel selvfølgelig selv blevet sulten. En duft fangede hendes næsebor. Hendes læber krusedes i et køligt smil! Endelig. Vedkommende var dog endnu for langt borte til at hun ville kunne træde ud fra sit skjul bare lige sådan. Hendes slanke fingrer trommede let hen over et egetræs ru bark. Nu måtte den sløvpadde godt se at skynde sig, for det var jo lige før hendes mave rumlede altså! Månens blege skær oplyste en skygge ikke langt væk. Hun havde næsten lyst til at klappe sig i hænderne, for det var virkelig en delikat duft.. mental.. noget sensuelt. Det skulle nok blive en god aften, der var hun slet ikke i tvivl om.

[Deleted]

Jared strøg med hastige skridt ned mod søen. Han var oprevet, også selvom det slet ikke kunne hverken ses eller fornemmes på ham. Han gik dog i sine egne tanker. Godt og mæt efter hans timer med Elanya på kroen. Han sværgede at Jason ville blive halshugget for det møde, for det havde virkelig ikke været retfærdig på nogen måde! Hun elskede Derick, hvilket hun havde været i stand til at se ham i øjnene og sige, den tanke i sig selv gjorde umådelig ondt. At nogle betragtede ham i natten var slet ikke noget han bed mærke i, for faktisk var han også lidt ligeglad. Desuden var vampyrer det eneste væsen, hvis skal han ikke kunne trække igennem, deres hjerte var som sådan ikke aktiv jo. Hånden strøg igennem hans uglede hår. Det var om ikke andet tydeligt at han havde haft det hyggeligt. Månens blege skær oplyste hans ansigt. Han stoppede op da han endelig kom ned til vandet, selvom det bestemt ikke var planen. Han skulle direkte til Marvalo Mansion, for lige nu, havde han virkelig behov for at se Faith. Han stirrede på det mørke vand, og gled ganske roligt ned på knæ, med ryggen til træerne og de skygger de kastede ud. Han formede en skål med sine hænder, så han kunne vaske ansigtet i det kølige vand. Det var virkelig en fantastisk følelse, for han havde hende endnu overalt på sig, hvilket faktisk var en tanke der gjorde ondt. Kunne han selv vælge, så ville han faktisk næsten have ønsket, at han aldrig havde mødt hende, for ingen kvinde var krøbet sådan ind under hans skind, lige foruden Malena – hans afdøde kone, og det kunne han jo desværre ikke bruge til meget nu. Han sukkede tungt, og strøg endnu en håndfuld vand direkte i ansigtet. Han begyndte at forstå hvorfor Faith afreagerede på dette sted, for det var da umådelig behageligt!

[Deleted]

Det at vedkommende direkte valgte at sætte sig ned ved bredden var kun noget der næsten gjorde det alt for let for hende. Hun smilte næsten morende for sig selv, og betragtede ham på afstand. Det var en mand.. med det hår og den duft, hun vidste udmærket hvem det var, og det var bestemt ikke noget der stoppede hende. Hun havde kendt ham i en fjern fortid, selvom hun havde levet meget længere end ham. Hånden strøg igennem de mørke lokker, og skubbede dem bort fra ansigtet så de ikke ville komme i vejen når først hun havde tænkt sig at sætte tænderne i ham: Uden chance for at se hende, strøg hun op bag ved ham. Hendes slanke fingrer tog et fast greb omkring hans kæmpe, og tvang hans ansigt op, blottede hans hals. Hans hjerte bankede hurtigt, hun kunne høre blodet pumpe fast: For et kort øjeblik gled blikket i. Hun koncentrerede sig om alle sine sanser, for de mange impulser blev ført rundt i hendes ellers døde krop, kun blod på sit vis, formåede at få hende til at føle sig så i live. ”Hvilken delikatesse,” hviskede hun intenst mod hans ører. Tænderne var blottet. Hun skjulte ansigtet mod hans hals, og tog en dyb indånding mest for at få den autentiske duft som han måtte bære.. så sød! Den frie hånd var gledet omkring hans liv så hun ville kunne holde ham fast med en vampyr styrke, måske han var en mand men lige i denne situation ville han fysik ikke hjælpe på nogen måde. Det skulle gå stærkt, mest fordi hun hverken ønskede at blive set af ham eller nogen anden, for hun ønskede bestemt ikke at skulle sidde i Dvasias kælder igen, hun havde i den ikke haft det let igennem de mange år, hvor hun faktisk havde siddet der under daglig tortur. Tænderne lod hun synke ned i hans hals, og begyndte ellers at suge til sig. Den søde smag på hendes tunge, fik hende til at føle sig direkte levende. Hun kunne føle hans hjerteslag som havde det været hendes, hun kunne føle hans blod bringe en varme rundt i hele hendes krop, en som hun så sjældent følte, hvilket virkelig var en tanke som hun måtte elske. Valerie stoppede ikke, hun blev ved selvom hun i teorien kun behøvede et par mundfulde, men eftersom Yannich også skulle mættes måtte hun tage så meget som hun kunne bære. Hun var og ville aldrig blive vegatar og efterhånden var Yannich begyndt at forstå hvorfor, hvilket bestemt også gjorde det lettere for hendes del.

[Deleted]

Jared havde virkelig ingen idé om at han blev skygget og da særligt ikke af den kvinde. Han vidste skam udmærket hvem Valerie var, han kunne sågar huske da hun blev spærret inde af Fabian i sin tid, også selvom det var forbandet mange år siden. Hans tanker hvilede udelukkende på Elanya og hvad der var sket for et par timer siden på kroen. Både hans krop og sind var udmattet, for det havde været en lang tur fra Manjarno, men den havde været uundgåelig, særligt fordi han ikke kunne få sig selv til at blive så tæt på hende mere.. ikke med den viden som hun havde gidet ham. En forklaring var ikke nødvendig, for han forstod sig ikke på alle hendes ord, faktisk stolede han slet ikke på dem. Hun skulle være en fortid. Før han nåede at reagere det mindste endte Valarie med at sidde bagved ham, og havde låst både hans kæbe og hans krop fats, hvilket kun var noget som fik hans hjerte til at slå hurtigere. Han havde ingen idé om hvem det var, hendes hendes hænder var så.. kolde, så at det var en vampyr gik hurtigt op for ham. Han hadede de bæster, mest fordi han ikke var i stand til at læse dem, som de eneste! Han forsøgte at vride sig fri, men uden den mindste smule held. Det var en kvinde, det afslørede stemmen, og den tanke gjorde ham virkelig kun vred! Det var en virkelig dårlig aften, først ønskede den kvinde der havde fanget hans sind og sjæl ikke at se ham mere, og så mødte han kvindelig vampyr, der fangede ham på sengen bogstavelig talt?! Han knyttede hænderne, men det var ikke fordi der var meget at gøre. Han kneb øjnene kraftigt sammen idet hendes tænder sank ned ned i hans pulsårer. Han blev overvældet af både smerte og samtidig en ren og skær nydelse! Han slap et støn, også selvom han ikke rigtigt vidste hvorfor. Den forbandede kvinde kunne bare lige prøve! Alligevel var han ikke i stand til at gøre noget som helst for at stoppe hende! Jo mere blod hun tog jo svagere blev han faktisk. De fleste vampyrer nærede sig kun til de var mætte, men det var som om at hun blev.. ved? Hans mine blev mere og mere bleg, samtidig med at hans krop endte direkte slap i hendes arme. Hans vejtrækning var anstrengt, han følte et sted næsten at han måtte hive efter vejret, for overhovedet at kunne trække lidt ilt ned i lungerne. Hans hjerteslag var blevet betydeligt svagere – næsten ikke til at føle. Den sidste tanke var en form for falsk tryghed, en tanke om at hans konflikter ville løse sig selv. Så blev det sort for hans blik, og efterlod ham i en halvt om halvt bevidstløs tilstand.

//Out

[Deleted]

Valarie sugede fortsat til sig. Hans blod var virkelig delikat! Det var måske ikke den foretrukkende nymfe, men om ikke andet, så var det bestemt heller ikke den værste aftensmad man kunne ønske sig. Den kære Jared havde absolut intet forsvar mod hende, for selvom han var en mand så overgik den dyriske styrke hans til enhver tid. Hendes krop føltes varm, hendes kinder havde sårgar antaget en lettere lyserød farve, hvilket kun skete når hun faktisk nærede sig. Måske hun havde fået nok til at være mæt selv, men hun havde ligeså et barn der ville skulle nærer sig på hende efterfølgende, så hun skulle have mere end rigeligt. Faktisk regnede hun slet ikke med at han ville overleve. Hun følte ham blive tungere og tungere i hendes arme, desuden var blodet begyndt at tynde lidt ud. Hun brød sig ikke om bundslatter, så hun endte med at trække sig igen, og lod hans slappe krop falde, så hans overkrop endte i vandet. Hvis ikke han ville forbløde så ville han om ikke andet ende med at drukne, ikke at det betød det mindste for hendes del. Hun rejste sig og slikkede de sidste dråber af hendes tænder. Blodet sad rundt om hele hendes mund, og hun gjorde intet for at skjule det, det var trods alt bare en del af hende. Hun fornemmede en andens duft end den som Jared bar med sig, hvilket var hendes klare stikord til at se og komme væk i en fart. På få sekunder var hun igen blevet en del af skyggerne. Uden at tøve lod hun Jared ligge der som en kluddedukke, mens hun selv forsvandt i natten. Hun skulle trods alt tilbage til Yannick inden han selv ville ende med at miste besindelsen, for en nyfødt uden kontrol var langt mere farlig, end en på hendes alder kunne være. Det kunne hun ganske simpelt ikke tillade. Med en umådelig fart efterlod hun søen og lod Jared til sin egen skæbne.

//Out

[Deleted]

Elanya burde måske have vendt snuden hjemover efter hendes møde med Jared, og hun var faktisk også kommet halvvejs, idet at hun var stoppet op. For det kunne simpelthen ikke være rigtigt, at de skulle være så meget oppe at slås som de var, også fordi at hun slet ikke havde fået lov til at forklare sig, og det var en tanke som ganske enkelt måtte irritere hende! Og det at det var noget som havde irriteret hende, var noget som helt automatisk havde fået hende til at vende om igen, for hun vidste at Jared havde søgt mod Dvasias, og det var jo trods alt ikke første gang, at hun var der. Det gjorde faktisk ondt, at han slet ikke ønskede at snakke med hende, men det var der så heller ikke fordi at han direkte havde sagt at han ikke ville snakke med hende, for han havde jo bare gjort det klart for hende, at han slet ikke ønskede nogen forklaring, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for hende, og det var faktisk noget som gjorde hende direkte ked af det. Deres tur under dynen havde virkelig været fantastisk! Det havde den virkelig, og det var ikke noget som hun kunne fortsætte med at se bort fra, for det var som om alt den længsel som hun havde siddet inde med, havde fået lov til at komme ud og blive kastet direkte på ham, for hun havde jo direkte siddet og knuget ham ind mod sig!
Turen ned mod søen var ganske langsom og meget forsigtig. Hun vidste godt at hun måske var.. sårbar og ekstremt usikker, men det var nu bare sådan at det måtte være. Det var jo heller ikke fordi at der direkte var nogen til at hjælpe hende med tingene, og det var noget som et sted også gjorde hende lettere trist. Af den grund, så havde hun skam sin magi hvis det skulle blive nødvendigt! Hun tøvede ikke, hvis det skulle vise sig at blive en direkte nødvendighed! I første omgang, så lagde hun ikke mærke til skikkelsen som lå i vandet, det var ikke før hun kom tættere på. Blikket gled direkte mod skikkelsen. I og med, at hun havde været så ofte i Dvasias, så burde man næsten tro at det var noget som hun efterhånden blev vant til, men det var bare ikke sådan at det måtte hænge sammen – desværre. Hun endte dog med at stoppe op. Beklædningen var en som hun kunne genkende, hvor hun tydeligt også reagerede på det. At hun stod stille, gjorde hun kun for en kort stund, idet hun direkte stormede ned mod søen, med alt det som hendes ben kunne bære under hende, for det var i den grad noget som skulle gå hurtigt. Hendes hjerte hamrede direkte mod hendes bryst som aldrig nogensinde før. Det var jo Jared! ”Åh gud..” endte hun direkte skræmt, idet hun gled på knæ ved siden af ham, tog fat omkring ham og direkte rev ham op af vandet og mere ind mod sigt selv, hvor hun formåede at låse grebet helt omkring ham, så han sad helt ind mod hende. Han føles så kold.. og det var en tanke som skræmte hende meget endda! ”Jared for pokker..” endte hun direkte.. frustreret, og de tanke brød hun sig bestemt heller ikke om! Hånden gled let mod hans hals, hvor hun forsøgte med at finde pulsen.. Den var der, men den var bestemt ikke stærk. ”Du… du kan ikke ligge her..” Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere, men hun var jo nødt til at gøre noget! Hun rejste sig roligt, hvor hendes arme gled under hans, kun for at låse sig fast. Måske ikke godt for hendes ryg, men hun var ligeglad! Hun begyndte at trække ham med sig, alt hvad hun nu kunne. Han skulle til Marvalo Mansion, og det skulle være nu!

//Out