Hunger..!

[Deleted]

Det var ved at være en flot aften, selvom der ikke var meget skønhed over den i Dominics øjne. Han havde kun en ting i hovedet lige for øjeblikket; At få stillet den ekstreme sult! Han vidste ikke hvorfor, men han havde ikke rigtigt haft styrken til at skulle indsætte jagten. Han havde ikke spist i det som måtte være flere dage og det var kraftigt ved at drive ham direkte til vanvid! Han havde bevæget sig op mod slottet. Han vidste at de havde vampyrer her i form af tjenestestab eller lignende, så blod måtte de vel også have et sted? Umiddelbart så gjorde han også sit for at skulle undlade at komme for tæt på vagterne. Han havde udmærket godt hørt om det lille overfald som den kære dronning havde været offer for på den seneste tid og det måtte ærligt bekymre selv ham, at deres dronning kunne opleve denne form af overfald, for det var slet ikke noget som han kunne forstå sig det mindste på overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det nu måtte være. Det kriplede fuldkommen i hans krop og sind. Den skreg for næring også selvom han var klar over, at dette nok var noget af det dummeste som han længe havde gjort, så var det ikke en sådan en tanke som han direkte kunne sige sig, at tænke meget over, for.. han havde virkelig ikke nogen fornuft når han var drevet så langt ud som dette. Eniyah havde næret sig meget på ham her i det sidste og jagten havde været svær udelukkende fordi at der var mange af dem efterhånden og han var ikke et decideret konkurrencemenneske som sådan. Han stoppede op midt i en mørk gang. Her var ikke en sjæl at se.

[Deleted]

Alexader var igen ude for at få lidt gang i benene. Det var virkelig ved at blive nødvendigt, for blev han liggende for længe af gangen, så oplevede han kun det, at han blev stiv og øm i hans ben. Hans mine var fast og hård, også selvom der ikke var så meget som en eneste følelse at skulle spore ved ham, det i sig selv, var ene og alene kun Jaqia som fik den side af ham at se. Hænderne havde han foldet bag på ryggen, som han valgte at begive sig ned af tjenestefløjen. Lige hvorfor han gik denne vej, vidste han virkelig ikke.. Muligvis fordi at han ikke havde været her i denne ende før? Det var næsten noget som han kunne forestille sig, så var det ikke rigtigt noget som han orkede eller havde lyst til at skulle tænke på, for han havde virkelig bare brug for at bevæge sig. Igennem det sidste stykke tid havde han ligget og holdt om Jaqia, nærmest tvunget hende til at skulle sove og det så jo trods alt også ud til at det virket, hvilket han i den grad heller ikke havde det mindste imod når det nu endelig måtte komme til stykket, det var helt sikkert. De mørke øjne var ikke til at tage fejl af også selvom han vidste, at han ikke havde så meget som et ord at skulle få indført her og nu, så var det jo bare sådan at det nu måtte være når det måtte komme til stykket. Han fnøs ganske kortfattet og med den nærmest helt irritable mine i ansigtet. Faklerne lyste gangen op for ham, også selvom det efterlod et næsten så dumkelt og skræmmende skær, så var det intet som virkede afskrækkende på ham på denne måde. Der skulle langt mere til før han ville reagere på det end en hyggelig, dog dunkel atmosfære.

[Deleted]

Det var ikke fordi at Dominic ønskede at skulle blive upopulær ved disse handlinger, men det var heller ikke helt fordi at det var noget som han kunne komme udeom om. Det var bare som om at hans fødder havde fragtet ham hertil uden at han rigtigt havde haft noget som helst at skulle kune gøre ved det, hvilket et sted også var frygtelig frustrerende. Han var drevet af sulten og derfor havde han vel også valgt at skulle søge væk fra Eniyah og videre for at finde føde der hvor han vel vidste, at der var nogen mulighed for at skulle kunne finde noget som helst? Det var jo heller ikke fordi at det ville hjælpe ham synderligt at skulle søge efter det her, men det var nu slet ikke noget som faldt ham det mindste ind lige nu. Han var drevet af den umenneskelige sult, den sult som nagede ham så meget at det næsten måtte gøre ondt i det indre og det var heller ikke noget som sagde så lidt! Han knyttede næverne let og bed tænderne sammen. At der måtte være andre i hans nærhed, var kun noget som gik op for ham, som han lagde mærke til den enorme skygge som blev kastet henover gulvet. Han vendte blikket let, som han næsten helt automatisk bakket op og tættere på muren hvor han blev stående og uden så meget som en lyd eller så meget som et tegn til at han faktisk måtte være der. Lige hvem denne mand måtte være, havde han slet ikke nogen anelse om og et sted, så var det slet ikke noget som raget ham. Han måtte bare få stillet denne sult og dette væsen havde et bankende hjerte, hvilket kun gjorde det langt sværere for ham at skulle modstå. For nu så valgte han bare at blive stående og med det samme intense blik hvilende på denne mand.. Blot ventende på at han ville komme tættere og tættere på.

[Deleted]

Samuel havde ikke nogen anelse om hvad der måtte vente ham. Han havde nu heller ikke regnet med at skulle vente sig et angreb eller noget lignende på slottet og specielt ikke nu hvor vagtberedsskabet var blevet så stærkt som det var blevet efter det som skete med Jaqia. Han var stadig meget over hende og det var der så sandelig også en grund til. Han ønskede ikke at noget skulle ske hende! Gud nåde trøste den mand eller kvinde som bare så meget som krummede et hår på hendes hoved! Igen måtte han næsten falde i staver over sine mange tanker, for det var bestemt ikke lidt som han måtte have i hovedet. Han sukkede stille. At nogen i det hele taget kunne få sig selv til at skade hans kære Jaqia, var noget som gjorde ham direkte vred! Nu hvor han gik rundt i sine egne tanker, så var det heller ikke fordi at han var mest opmærksom på det som måtte ske omkring ham lige nu. Hvad skulle der i det hele taget kunne ske ham på et slot? Intet! Han sukkede tungt og rystede de tanker ud af hovedet. Han var nødt til at slå koldt vand i blodet hvis han sigende skulle have lov til at fortsætte i den samme køre som det han gjorde lige i øjeblikket, det var der heller ikke nogen tvivl om! At han blev skygget var end ikke en tanke som faldt ham ind overhovedet, at han var lige i nærheden af en som måtte følge ham som et rovdyr. Hans gang var fortsat rolig, kontrolleret og yderst elegant. Han ville ikke få det mindste ud af at smide de facader her på stedet, for han kendte udmærket godt til de rygter som måtte gå omkring ham!

[Deleted]

Dominic tvang sig selv til at blive stående mere eller mindre fuldkommen stille og fulgte denne mandlige skikkelse med blikket. Det var jo heller ikke fordi at han var så kræsen, for dette var noget som han virkelig havde noget så desperat brug for, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hans trang til blod var virkelig noget så frygtelig intens, at man skulle tro at det måtet være løgn! Ikke fordi at det var noget som han ville skjule, for han havde virkelig brug for det og det var fterhånden ved at blive en direkte nødvendighed for ham.. Jo nærmere at skikkelsen måtte komme på ham, jo mere måtte det kriple og kravle i ham alt for at få sat de tænder i ham og tvinge ham ned i jorden og bare få det måltid som han hungrede efter på denne måde, for det var virkelig ved at være intenst! De mørke øjne hvilede på ham med det tydelige skær af intet andet end det klare og faste rovdyr over ham, som han bare ikke kunne formå at skjule om det jo så var noget som han ville det eller ikke, så var der intet for ham som han kunne gøre ved det. Han blottede tænderne let, selvom han stadig blev stående og ventet. Han var jo trods alt nødt til at holde sig i skindet frem til det helt rette øjeblik, der var intet andet for ham at gøre! Han knyttede næverne let, hvor han blev stående og så til at manden kun kom tæt nok på ham for så at passere ham uden at lægge mærke til noget som helst. Det kunne virkelig ikke være bedre end dette, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte vise sig at skulle komme til stykket. Ganske forsigtigt så valgte han at trække sig væk fra væggen af og fulgte efter ham. Han måtte bare sikre sig, at de kom så langt væk fra vagterne som muligt.

[Deleted]

Alexander havde virkelig bare brug for at få klareret i hovedet, selvom det virkelig var langt lettere sagt end gjort for hans vedkommende. Efterhånden, så havde han så meget i hovedet, at man skulle tro at det måtte være løgn! Og det var ikke bare Jaqia som måtte være der, men det hele.. Hvordan det hele stod til. Det var kun tydeligt at han havde været væk igennem forbandet lang tid og der var meget som han var tvunget til at skulle indhente og nemt var det bestemt ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han rystede let på hovedet som han bare fortsatte ned af gangen. Tjenestefolket lå enten og sov, ellers var de i fuld gang med arbejdet for der var fuldkommen ro her på stedet. Det var jo heller ikke just fordi at denne del af slottet kunne siges at være bevogtet, for det var noget af det sidste som den var. Det var vel også fordi at denne del af slottet ikke var af den samme betydning som resten af det når det endelig måtte komme til stykket? Han rynkede let på næsen som han endte med at stoppe op lidt længere nede. Umiddelbart så overvejede han grusomt at skulle vende om og søge tilbage til Jaqia, også selvom han vidste, at hun var umådelig godt beskyttet lige for øjeblikket. Selv ville et lille glas nymfe heller ikke lyde så tosset i hans øre, men hvad pokker.. der var jo ikke rigtigt noget som han direkte kunne siges, at skulle gøre ved det når det endelig måtte komme til stykket. ”Jeg må være rablende vanvittig…” Det var det eneste som forlod hans læber som han igen valgte at skulle fortsætte med at gå. Fuldkommen uvidende om at han faktisk havde en forfølger lige bag sig. Det var slet ikke en tanke som faldt ham ind.

[Deleted]

Dominic havde slet ikke nogen anelse om at manden som stod foran ham, faktisk måtte være dronningens egen storebror, den mand som faktisk skulle have været konge her til lands, for det var slet ikke noget som han ønskede at skulle blande sig i når det endelig måtte komme til stykket. Det var jo bare sådan at det nu måtte være, for han havde aldrig blandet sig i de kongelige sager og det var bestemt heller ikke noget som han ville påbegynde lige i øjeblikket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At denne mand endnu ikke havde lagt mærke til ham, var klart også noget som gjorde det hele så meget bedre for ham, for så var han næsten sikker på at det hele ville gå som han havde lyst til. Det var rovdyret i ham som måtte være det stærkeste og mest fremtrædende lige for øjeblikket, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket, for det var bare sådan at det nu måtte være. Han blottede tænderne og stoppet selv op som manden gjorde det. Det var for tidligt at gøre det endnu. For en kort stund, var han faktisk bange for , at han var endt med at blive set, selvom det dog langt fra var tilfældet, som han fortsatte med at gå, så tog Dominic sin chance. Han blottede tænderne endnu en gang, gjorde et kraftigt udfald for at gribe fat i mandens ene skylder, tvang hans hoved mod den ene side for at blotte halsen. Han stirrede kort på den, selvom det hele var noget som skete i løbet af et kort splitsekundt, da han kraftigt bed sig fast til hans hals i et fast og kraftigt hug, blot for at holde sig fast. Han ville i den grad ikke slippe endnu!

[Deleted]

Alexander havde virkelig ikke nogen anelse om hvad der egentlig måtte vente ham omkring det næste hjørne. Tanken om at han måtte blive skygget, var slet ikke noget som rørte ham lige for øjeblikket, for det var.. lettende at kunne få lov til at komme lidt rundt og lufte de mange tanker, for dem havde han virkelig alt for mange af lige for øjeblikket, hvilket i den grad heller ikke var noget som sagde så lidt, hvad end om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det nu måtte være. Han sukkede dæmpet. Han havde så mange tanker omkring Jaqia. Samuel var væk nu, hvilket i den grad også måtte vise sig, at vær en lettelse uden lige for hans del! Den mand havde virkelig gjort det hele så meget værre for hans del, så man skulle tro at det var løgn og det forhold som han havde haft til hans kære søster, ville han i den grad også gøre alt for at kunne bygge op igen. Det var jo heller ikke fordi at han var så frembrusende som hans kære storebror, men alligevel! Han havde vel sin egen stille og rolige måde at gå frem på og det ville veæ også betale sig når det endelig måtte komme til stykket? Han nåede dog ikke at tænke over meget mere, før han måtte mærke det pludselige ryk som skete i hans skulder og nakke som hans hoved blev tvunget til siden og med det sæt tænder som måtte bore sig direkte ned i hans hals, hvilket fik ham til at stivne med det samme og med det kraftige gisp. En vampyr?! Hvad pokker lavede en vampyr herinde?! Han bed tænderne sammen og med et kraftigt gisp, da det næsten føles som om at hans ben måtte give efter under ham. ”Bæst!” hvislede han med en fast og kraftig tone, selvom det virkelig tog umådelig på hans kræfter. Han prøvede at få tvunget bæstet af sig med alt hvad han kunne!

[Deleted]

Hvad denne mand måtte bære inde med i form af tanker, var slet ikke noget som Dominic ville bryde sit hoved med. Han havde alt mulig andet i tankerne i stedet for og han vidste udmærket godt, at dette nok var noget af det dummeste som han kunne gøre, men igen så var det ikke fordi at noget generelt var i hans hoved foruden den store og påtrængende sult, hvilket i den grad var noget af det som i den grad også måtte gå ham mere på end det som noget andet måtte gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At det kom bag på denne mand, havde han så sandelig heller ikke noget imod, for det gjorde bare det hele så meget bedre for hans egen del. Han tvang begge armene fast omkring hans skikkelse, også for at være i stand til at holde sig fuldkommen fast ind til ham, så han ikke kom nogen vegne lige nu. Han ville i den grad ikke slippe ham før at han havde fået det blod som han havde brug for og denne mand var uheldigvis på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt. Det var nu heller ikke fordi at han havde nogen intentioner om at skulle stoppe op og undskylde. Jo måske når manden var tvunget i jorden, men i den grad ikke før. Denne gang var det ham som rovdyr som måtte overkomme denne mand og det var i den grad også en meget rar følelse og fornemmelse at skulle sidde igen med. Han tog sig ikke af at blive kaldt et bæst, for det var nu ikke noget som var nyt for hans del, det var noget som han var vant til at blive kaldt næsten dagligt når han endelig var i stand til at komme ud. Han begyndte stille at suge blodet til sig, for før eller siden, så måtte denne mand vel også blive træt?

[Deleted]

Alexander havde slet ikke regnet med dette overhovedet! Hvordan kunne nogen overhovdet våge sig frem på denne måde og gå.. til angreb bare sådan uden videre? Det var jo heller ikke noget som gav det mindste mening for ham og specielt ikke på denne måde, for det var virkelig noget som gjorde ham noget så vred og kun fordi at det slet ikke havde været ventet for hans vedkommende. Han klemte øjnene fast sammen. Det gjorde virkelig ondt, selvom han efterhånden var ved at være frygtelig god til at bide smerte i sig på denne måde, hvad end om det var noget som man ville tage godt ved eller ikke, så var det blot en kendsgerning for hans eget vedkommende. Jo mere blod som denne mand måtte tage af ham, jo mere kunne han selv mærke at det var noget som tog mere og mere på hans energi, for det var noget som gjorde ham svimmel. Han bed tænderne tydeligt sammen, som han næsten endt med at ramle ind i en af de mange store rustninger som stod midt på gangen, som faldt bragende sammen til jorden. Lige nu gjorde han bare alt det som han kunne for at efterlade lyd, for det kunne virkelig ikke gå for hurtigt lige nu det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Slip mig!” hvæsede han en anelse sammenbidt, som han næsten ramlede ind mod den anden side af væggen, hvor han væltede en af de dyrere vaser direkte i gulvet som måtte knuse, idet at hans ben måtte give efter under ham og lade hans knæ møde det faste gulv, som Dominic måtte formå at køre ham fuldkommen træt.

[Deleted]

At Alexanders larm kunne vække hele slottet, var igen heller ikke en tanke som faldt Dominic ind. Igen så var det bare sulten som måtte nage ham og det som faktisk var af nogen betydning lige nu. Blodet som måtte falde umådelig tungt til den tomme mave, var noget som tydeligt måtte ramme ham med det største behag til mands minde, for det var virkelig, virkelig rart at skulle sidde igen med! Han lukkede øjnene stille, som han lod grebet blive mere og mere stramt omkring denne mand, så han ikke kunne komme nogen steder uden at han ville ende med at følge med, for det var heller ikke fordi at han ville give slip på ham med sin gode vilje, det var da helt sikkert! Rustningen som faldt bragende til gulvet og vasen som måtte følge ganske kort efter, var nu heller ikke noget som han tog sig det mindste af på nogen måde overhovedet. Han kunne dog tydeligt mærke at Alexanders ben måtte give efter under ham, også selvom han slet ikke havde nogen som helst intentioner om at skulle give slip på nogen som helst måde overhovedet! Han holdt dog stadig fuldkommen fast i ham og uden at slippe. Det var for tidligt og han var vel et sted også bange for at denne mand ville ende med at forsvinde væk fra ham? Det var da også noget af det sidste som han ønskede! Han tvang ham med sig ned i gulvet, inden han slap grebet med tænderne. ”Vær stille..” hvislede han i en dæmpet hvisken, som han tog fat om manden og tvang ham med sig hen i et hjørne hvor han satte sig. Her var det mest mørkt, så var han nemlig også sikker på at han kunne få lov til at nære sig i ro og mag, for det var også det som han havde mest lyst til lige netop nu! Han bed sig igen fast og denne gang i den anden side af halsen, idet han fortsatte hvor han var sluppet. Her på værelset var der vel heller ikke nogen som ville lægge spor mærke til dem?

[Deleted]

Alexander blev kun svagere og svagere for hver enest mundfuld at denne mand måtte tage. Han kunne vel bare håbe på at hans forsøg på at vække folk ville trække deres opmærksomhed mod ham i stedet for at han skulle slås med dette alene? Det var jo slet ikke noget som han kunne sige sig, at være i stand til endnu og det var jo trods alt også noget som han var udmærket godt klar over, hvad end om det var noget som han ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som han kunne gøre ved det! At Dominic fortsatte med at tage af ham, var jo heller ikke noget som gjorde det bedre for ham, for han havde jo slet ikke været beredt på at skulle igennem dette nu her til aften, så var han da blevet på slottet og ladet de andre tage sig af det. Værelset var tomt, så meget havde han da fundet ud af, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde det stort bedre. Havde det været et beboet værelse, så ville Jaqia være her i løbet af ingen tid! Han gispede svagt som manden slap ham, hvor han næsten dovent og træt måtte vende blikket mod ham. ”Hvorfor..?” Mere nåede han ikke at få sagt før han blev draget hen over gulvet og hen i det mørke hjørne, hvor han dog alligevel tydeligt modvilligt valgte at skulle placere sig. Bidet mod hans anden side, fik ham til at gispe, som smerten endnu en gang måtte jage igennem ham. Han spændte fast i kroppen, som han prøvede at vride sig væk, støttede af med hænderne mod denne mands bryst og nærmest i et desperat forsøg på at skulle få ham væk, for han var virkelig alt for tæt på ham og dette var slet ikke noget som han ønskede at have noget med at gøre! ”S-slip..” Hans ord var en hvisken. Alt andet føles så frygtelig tungt, som det nu også måtte begynde at svimle for hans blik. Modstand blev tungt, hans arme føles som bly, som de næsten faldt slapt ned ved hans side, da han måtte opgive alt modstand.

[Cressida Marvalo]

Slottet henlå roligt. Ikke at det var noget nyt. Vagterne var fuldkommen stille, netop som de var blevet sat til, skulede blot frem og tilbage mod de forbipasserende. Gangene var tomme, og virkede forbandet kolde nu hvor kun fakler med små flammer, brændte for at lyse vejen op. Jaqias skridt var lydløst, skoende var taget af, og ligeså færdedes hun blot i en blodrød underkjole. Arbejdet var gjort for idag, Alexander skulle have mødt hende på værelset for mere end en halv time siden, og hun var klar over at han var præcis. Der var intet smil over hendes læber, hvilket blot fik hende til at se direkte kynisk ud, ikke så meget at det var hans skyld, det havde været endnu en lang dag, og for at være ærlig så havde hun det ikke specielt godt. Det tog stadig på hende, efter hun havde vækket Alexander, energien hang stadig ikke helt ved i kroppen. Stadig var hendes skridt dog elegante og målrettet, med den gang som den stolte dronning måtte have. Roligt drejede hun af et hjørne. Tjenestefløjen var ikke helt ligeså stille, hvilket undrede hende, for på denne tid af aftenen var de fleste trætte, og smed sig direkte i sengen, efter en lang dag med arbejde på slottet. Hun stoppede op, hævede et øjrnbryn, og lyttede næsten nysgerrigt. Var det knust glas? I så fald ville hun ikke stå her og glukke, dum var hun bestemt heller ikke! Med samme faste skridt lyttede hun sig frem, fra dør til dør, lyttede intenst efter, før hun kunne sporer de tydelige tegn til blot et enkelt. Uden at tøve, slog hun den op, mere eller mindre ligeglad hvis værelse det var, hun havde selvfølgelig heller ikke styr på hvem der boede hvor. De direkte kølige blik faldt mod de to skikkelser. Den ene var genkendelig, hendes egen bror, som skulle have mødt hende på værelset for alt for lang tid siden. Hendes hjerte slog fast mod brystet. Bare det at se de tænder være sunket ned i Alexe’s hals, og hans slappe vægt der støttede sig ind til den fremmede, det gjorde hende direkte vred! Uden at tøve det mindste, trådte hun hen til denne fremmede vampyr, hun ejede ingen frygt for ham, han kunne vel ikke være meget stærkere? HUn tog ham om nakken, trak ham bagud, og dermed tvang ham væk fra Alex, hun klyngede ham op af væggen med en direkte væs og de sylespidse tænder tydeligt blottet.

[Deleted]

Det faldt slet ikke Dominic ind at al den larm som Alexander havde forårsaget, faktisk kunne ende med at tiltrække andre væsner. Det var den evige sult som var det eneste som han måtte tænke på lige nu og det var det eneste som faktisk havde nogen som helst betydning lige nu. Det var ikke specielt hyggeligt med en vampyr ude af kontrol og han var ikke den type som normalt ville konkurrere om de få ressourcer som allerede måtte være derude, for.. hvad pokker skulle han stille op? Nok var han heller ikke helt ung, men han var bestemt heller ikke en af de helt gamle, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han holdt fast i denne mand. Han kunne ikke rigtigt komme nogen vegne i og med, at han måtte sidde fuldkommen fastlåst mellem ham selv og væggen, så der var ikke rigtigt noget som han kunne gøre ved det vel? Ikke fordi at det var noget som gjorde ham selv det mindste overhovedet, for han havde virkelig bare lyst til at skulle få den mad i sig, for det var så skræmmende vigtigt, ellers kunne han jo heller ikke brødføde hans elskede Eniyah. Den kvinde var af en betydning som han aldrig havde været i stand til at skulle fortælle hende, hvilket han faktisk et sted også måtte være ked af. Det greb som faldt omkring hans nakke, var det som omgående måtte rive ham med og tilbage til virkeligheden da han selv var blevet tvunget til at skulle slippe Alexander i det at han blev tvunget op mod væggen. Han var for pokker da ikke færdig med at nære sig endnu! Hans tænder endte tydeligt blottet, som han vendte blikket direkte i retningen af Jaqia. Igen det at det var hans egen dronning, var slet ikke ent anke som faldt ham det mindste ind overhovedet, udelukkende af denne ene lille grund; Det havde aldrig nogensinde interesseret ham. Lige nu var han mest fristet til at blive mæt og komme hjem igen, for det var efterhånden ved at blive nødvendigt!

[Deleted]

Alexander var udmærket godt klar over, at han skulle have meldt sig på Jaqias soveværelse for længe siden, men det var jo som om at han desværre var blevet forhindret nu hvor han sad med en vampyr hængende om halsen! For det var slet ikke noget som han brød sig meget om overhovedet! Det var stille og roligt begyndt at svimle for hans blik og det var nu heller ikke noget som måtte sige så lidt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet når det endelig måtte komme til stykket. Hans hjerte slog fast mod hans bryst. Han var desværre mere levende end det som han måtte være død og det var jo så bare en af de mange ting som han nu havde lært at leve med, ofr det var heller ikke fordi at han havde haft meget andet valg end det. Han lukkede øjnene halvvejst i, som han nærmest måtte kæmpe for at holde ved lige. Den kvindelige skikkelse som måtte ende med at skulle stå i døren, var noget af det som virkelig måtte lette ham noget så frygtelig voldsomt, det var der så sandelig eller ikke nogen tvivl om overhovedet. At vampyren blev revet fra ham, tvang ham mere eller mindre til at falde direkte til gulvet og med de svage skælvninger som han bare ikke havde nogen som helst former for kontrol over, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, ås var der ikke noget som han kunne gøre ved det. Han var nu i besiddelse af to bid; Et på hver side af halsen, og det var heller ikke fordi at han var meget for det, for han havde aldrig nogensinde ladet andre end Jaqia sætte tænderne i ham! Han bed tænderne sammen og med et svagt gisp, for han havde virkelig ondt denne gang og han var normalt ikke den pivede type. Tvært imod! ”F-få det bæst af v-vejen..” Hans ord var intet andet end en hvæsen, for han var virkelig ved at være direkte vred, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han lukkede øjnne let og blev liggende. Han var virkelig, virkelig træt!