They can't find me here!

[theis]

At Ilosonic havde meget magt var tydeligt, han var jo for pokker den retmæssige greve af landet og derfor en af de adelige, hvor i mod at Gabriel Kun var landets hærfører og Englenes leder, så han var slet ikke i tvivl om at han ville få problemer hvis Elanya eller Jason fandt ud af hvad han havde gang i, ville han nok ende i landet fangehul, altså indtil han brød fri der fra. Gabriel gengældte det rolige blik mens han lyttede til hendes ord, ud fra det skænderi de havde lige nu med hvor vidt hun skulle ride ud af alene eller ej, så vidste Gabriel ikke helt om han skulle stole på om hun virkelig mente det med at hun ville vide at folk skulle vide at deres kære ikke var død forgæves, dog viste han ikke denne tvivl på Elanya, han havde ikke mødt hende før denne dag efter at hun var blevet sat på magten, og han var allerede begyndt at tvivle på om hun nu var det bedste for landet, i forhold til ham selv, virkede hun alt for stiv og selvoptaget, den nærmeste beskrivelse ville måske ligefrem være en forkælet prinsesse som ikke kunne klare at blive sagt i mod ”Det lyder godt, jeg er sikker på at de pårørende vil synes om det” sagde han så venligt han kunne mens han samtidig skjulte det at han var begyndt at tvivle på hende. Han mødte roligt hendes faste og bestemte mine ”Jeg burde slet ikke behøve at skulle skjule det for dig” var alt hvad han sagde. Han var virkelig træt af Elanya og var allerede fast besluttet på at hvis hun ikke valgte at lytte til hvad han sagde, eller fritog ham selv fra hans tjeneste som Hærfører, så ville han selv smide den titel, for han ville ikke kæmpe for et land, hvis dronning opførte sig som en forkælet snobbet unge, som jo egentlig var det som han syntes at Elanya opførte sig som. Han var ligeglad med hvor vidt at hun ikke kunne klare at han havde rullet med øjnene af hende, og selvom det dog irriterede ham grænseløst at hun nærmest ville have at han bukkede og skrabede for hende og generelt gjorde som hun sagde når hun sagde det uden at stille spørgsmål, og jo mere de snakkede, jo mere blev han sikker på at det var den form for behandling hun var vant til ” Jeg må da indrømme at det sker, men det er nu ikke noget jeg finder som et problem, jeg er kun glad for at kunne hjælpe dem som oprigtigt må søge det” sagde han ganske roligt, han fandt det ikke som et problem sådan som hun fik det til at lyde som, hvilket igen fik ham til at tænke på hende som en forkælet prinsesse som kun holdt titlen som dronning for magten, men ikke fordi at hun brød sig om at hjælpe folk. Gabriel kunne se på hende at det at han ikke ville lade hende ride ud alene irriterede hende men det ændrede ikke hans hårde mine som han kiggede på hende. ”Jeg kunne spørge om det samme Elanya” sagde han hvor han nærmest snerrede hendes navn, han havde bevidst gjort dette for at understrege at hun var gået over grænsen for hvad han mente at hun kunne tillade sig ”Hvordan skal jeg kunne følge ordre fra en Dronning jeg ikke kan stole på? At du vil ride ud alene er ikke en luksus du kan have, for selvom landet er idyllisk lige nu, kan der stadig være mørke væsner i landet. Og bare tænk på at din forgænger blev dræbt i slottets bibliotek. Men du slipper for at fritage mig. Jeg siger min stilling op. Jeg har ingen intentioner om at tjene en forkælet prinsesse som kun vil lytte til sine egne meninger og altid skal have ret.” Gabriel kiggede tydeligvis vredt ned på Elanya ”Min Mening var at det var godt at du komme tilbage til livet, og en god ide at at sætte dig på tronen. Men nu kan jeg se at jeg skulle have været i mod det. Selvom din forgænger fik sig selv dræbt, var hun mere den retmæssige tronarving end du er nu. Den holdning og hang til at skulle have ret i alt du siger som du har vist mig, har fået mig til at blive bevidst om at du ikke fortjener at sidde på så magtfuld en position. Jeg har mistet al respekt for dig. ” Gabriel vendte rundt og gik over til døren, han vendte sig kort mod Elanya og gav hende et nærmest Respektløst buk før han åbnede døren efter sig og forlod rummet, hvorefter at han Smækkede døren hårdt i som han forlod rummmet. Denne Samtale med Elanya havde virkelig fået ham til at miste enhver respekt for hende. Og han havde ikke tænkt sig at sende soldater i krig i hendes navn, nu ville han tage tilbage til Himmelriget og bare holde sig som Englenes leder.
/out

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt at hun måske var en kvinde som satte sig selv højt, men en dronning som ikke kunne vise hvad hun ville have, var virkelig heller ikke noget som man kunne bruge til noget som helst. Hun havde brug for tid alene og det at hun ikke kunne få den var selvfølgelig noget som virkelig måtte gøre hende direkte frustreret og endda på frygtelig mange måder, det var der bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. De smaragdgrønne øjne hvilede på Gabriel direkte med en irritation uden lige, for det var slet ikke noget som hun kunne eller ville skjule for ham, men det var også som om.. at hun slet ikke kunne styre det og det var noget som hun havde bidt sig mærke i, igennem de sidste dage. Hun fnøs ganske kortfattet og med en tydelig irriteret mine. Hun kunne godt fornemme på ham lige så, at han bestemt heller ikke var tilfreds med hende, men det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt, om det var noget som man jo så ville det eller ikke, for hun var ikke en som lagde skjul på at hun ville have tingene på den og den måde, når det var sådan at hun ville have det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. De smaragdgrønne øjne hvilede fast på hans skikkelse og uden at hun så det mindste væk, for det var der bestemt heller ikke nogen jordisk grund til. Hun fnøs ganske kortfattet. Hans videre ord var noget som direkte måtte pisse hende af, for han havde slet ikke en grund eller ret til at udtale sig omkring hende på denne her måde! Hun endte med at tage et skridt mod ham. Måske at han stod som en engel og endda en ældre en af slagsen, men det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som skræmte hende på nogen måde! ”En forkælet prinsesse?!” gentog hun med en direkte fast tone. Denne gang næsten med en hvislen, for.. hvor pokker kom det fra!? Hun havde kæmpet for det hun havde igennem frygtelig lang tid og det var bestemt heller ikke noget som denne mand skulle få lov til at ødelægge! At han sagde at Keischa var en bedre dronning end det som hun var, var selvfølgelig en tanke som gjorde hende glad, men at hun så ikke kunne gøre det som hun burde, gjorde hende vred, for han vidste ikke hvor meget hun kæmpede og hvor meget hun faktisk satte landet foran sig selv! ”Du har ikke nogen ret til at udtale dig om det her.. Gabriel! Forsvind af mit åsyn! Det er bestemt heller ikke fordi at jeg vil lade en sidde med den magt som ikke engang kan respektere sine kongelige!” endte hun med en fast tone, som hun bare så til at han valgte at vende om og gå. Ikke fordi at det var noget som hun tog sig af, da han gik og smækkede døren efter sig. Tårerne meldte sig i hendes øjne. Til tider var hun måske egoistisk, men.. hvem pokker var ikke det?! Hun endte med at vende sig om, hvor hun endte med at gribe omkring en af de knive som hang på væggen, idet hun bare kylede den direkte igennem det store glasvindue og direkte ned i haven, idet hun kom med et kraftigt udbrud af ren frustration! Albuerne støttede hun af mod vindueskarmen, idet hun frustreret lod hænderne søge igennem håret. Aldrig havde hun været så vred før og.. hun vidste ikke engang hvorfor og det var hende virkelig, virkelig frustrerende! ”Had på engle!” vrissede hun fast for sig selv.

[Deleted]

Går dagen havde været ganske enkelt perfekt for Dericks vedkommende, han havde haft hele dagen med Elanya og for første gang havde de valgt at trække den videre, selvom hun faktisk var en gift kvinde, men på den anden side søgte Jason også til en anden kvinde, så personligt kunne Derick ikke se problemet. De havde måske sovet i en time eller to om eftermiddagen, men de havde nydt hele aftenen og han havde tilmed fået lov til at holde om hende hele natten, noget som havde gjort ham utrolig glad! For det var en længe ventet bekræftelse som han havde været bange for at han slet ikke ville få lov til at føle før om utrolig lang tid! Noget der dog havde gjort ham en anelse utilfreds, var det at han var vågnet op helt alene, selvom han vidste at hun havde sine pligter og hans egen krop havde haft brug for hvilen, for han følte sig faktisk stærk og så god som ny! Selvom han stadig var afhængig af krykken. Han havde roligt klædt sig på; de mørke bukser, den hvide skjorte og så sin krykke, hvor han var gået ud af værelset. Han forstyrrede aldrig Elanya i sit arbejde, for han vidste at det kom i første række, så han passede altid sig selv. Hans krop skulle genoptrænes, hvilket tiden selvfølgelig også gik med, havde Lucas tid, så hjalp han ham med magien – det gjorde Elanya naturligvis også til tider, men ingen af dem havde tid i denne periode, for nu var Jason jo ikke hjemme, men i Dvasias for at se til Lisa og børnene. Han gad ikke starte dagen med at læse, da det kunne blive trættende i længden, så han havde besluttet sig for at tage ned mod våbensalen for at få noget træning, det havde kroppen trods alt brug for, det var mere eller mindre blevet ham en vane at søge mod våbensalen for at få noget træning, så denne morgen var skam ikke en undtagelse! På vej derned, havde han kort set Gabriel hærføreren af landet og englenes leder, selvom han ikke havde set specielt glad ud, hvilket havde undret Derick, skønt han bare havde fortsat sin rolige gang, for han blandede sig faktisk ikke rigtig i landet og alle de højerestående, for hvorfor skulle han? Han passede egentlig bare sig selv, hjalp Lucas af og til, hvis manden spurgte om hjælp, for han hjalp trods alt også ham med magien, så det var det mindste han kunne gøre! Han stoppede dog forvirret op da han kom hen til våbensalen hvor hans blik faldt på Elanya, der tydeligt var frustreret, hvilket hendes udbrud havde afsløret. Hendes ord fangede han dog ikke, selvom han næsten overvejede at gå igen, for hun virkede sur. Han løftede den frie hånd og kløede sig let i nakken. ”Øhm.. jeg kan godt gå igen,” endte han roligt, selvom der var en mindre drillende undertone. Han tog dog nogle rolige skridt ind i salen, hvor blikket faldt rundt på de mange redskaber som hang der, af våben og håndvægte, ribber der hang ovre ved væggen, og alt muligt andet som kunne styrke kroppen. Salen var jo stor, så der var megen plads. Han gik dog roligt hen mod Elanya, som det var tydeligt at der var noget galt. ”Noget galt min kære?” spurgte han forsigtigt, som han rynkede brynene ganske let, i så fald ønskede han naturligvis at hjælpe!

[Deleted]

Elanya var virkelig oppe på et kogepunkt som hun aldrig nogensinde havde været det før! Ikke fordi at hun tænkte meget på Derick lige i øjeblikket, men det var der også frygtelig mange gode grunde til. Det møde med Gabriel kunne man bestemt heller ikke sige som noget godt på nogen som helst måde overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun fnøs ganske kortfattet, hvor hun bare stirrede ud af vinduet. Aftenen med Derick havde hun virkelig mødt. Bare det at ligge i hans favn igennem en hel nat var virkelig noget af det bedste af det hele, for hun havde aldrig oplevet det at sove så trygt som hun havde gjort der, også selvom det kun havde været for nogen få timer. Hun trak vejret dybt og vendte blikket ganske kort i retningen af Derick da hun havde hørt hans stemme i døren. Det var jo bare typisk at flere skulle dukke op! Hvorfor hun reagerede som hun gjorde, vidste hun virkelig ikke, men det var virkelig en frygtelig frustrerende tanke, det var der bestemt heller ikke nogen so helst tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun rystede stille på hovedet. ”Nej Derick det.. Åh.. Bare gør som du har lyst til..” endte hun dæmpet, som hun roligt rettede sig op. Hun havde smadret et vindue og det var ikke engang det som han lagde mærke til? Det var selvfølgelig nu noget som hun alligevel var glad for. At han jo så kunne fortælle hende direkte at der var noget galt, var noget som hun nu bare måtte tage som det kom, for han kendte hende jo godt efterhånden. Hun trak vejret dybt, idet at en tåre trillede ned af hendes kind. Hun tørrede den dog alligevel hurtigt af med den ene hånd idet hun vendte sig mod ham. ”Det er lige meget, kæreste.. Det er vel bare.. hvad man kan forvente af en dronning? At møde modstand?” spurgte hun stille. At hun jo så tog det så tungt, var nu heller ikke noget som hun kunne gøre noget som helst ved, om det var noget som man nu ville det eller ikke, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Blikket gled stille nedover sin egen krop, inden hun stille vendte blikket mod ham igen. ”Er jeg en snotforkælet prinsesse, Derick?” spurgte hun stille. Meget var hun blevet kaldt igennem tiden, men lige det her og så af sin egen hærfører, for det var virkelig noget som måtte tage kagen, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Armene lagde hun stille omkring sig selv. Hun havde faktisk ondt i sit sind. Hun havde aldrig nogensinde regnet med noget lignende af dette. Hun bed sig ganske let i læben og vendte sig mod vinduet endnu en gang, som hun lænede sig stille op af væggen tæt ved vinduet i stedet for. Hun trak vejret dybt og bed sig ganske svagt i læben endnu en gang og med den næsten usikre mine. Hun vidste at hendes kære lillesøster havde været en rigtig god dronning, men direkte at vide, at hun slet ikke burde være sat i den stilling og at hun slet ikke burde være vækket, var noget som faktisk gjorde frygtelig, frygtelig ondt!

[Deleted]

At Derick skulle se Elanya her i våbensalen havde han da slet ikke regnet med! Han havde troet at hun var i færd med at arbejde, selvom det var tydeligt at hun.. ikke gjorde? Hvorfor var hun så stukket af fra ham ved sengen? Han ville da have elsket at putte lidt mere med hende her til morgen, selvom han var vågnet op helt selv i hele værelset, noget som næsten havde gjort ham utilfreds, selvom han ikke ville beklage sig, for det havde været den bedste dag og nat i lang tid! Desuden vidste han at hun ikke havde vækket ham fordi hun vidste at han havde haft brug for hvilen. At hun sagde at han bare skulle gå i gang med det som han var kommet for, fik ham til at lade hovedet søge en anelse på sned. Det var tydeligt at hun var frustreret og ikke mindst vred, så noget måtte da tydeligt være galt! Som han kom tættere på, lagde han først mærke til hullet i vinduet, hvilket fik ham til at rynke brynene lettere forvirret. ”Er det.. dig som har gjort.. det der?” spurgte han lettere forundret og dog en anelse spørgende, for det lignede hende da slet ikke at blive så.. aggressiv og voldelig. Og havde hun slået hånden mod det?! Blikket søgte næsten lynhurtigt mod hendes hænder, selvom der slet ikke var noget blod, så han gik ud fra at hun havde kastet noget ud af vinduet. Hans blå øjne søgte ud af vinduet og ned i haven som forsøgte han at finde ud af hvad hun havde kastet ud. ”Jeg håber ikke nogen har fået det i hovedet,” mumlede han for sig selv, hvor han ikke rigtig vidste om hun hørte ham, da det mere var henvendt til ham selv. Han vendte blikket mod hende hurtigt igen, da han så tåren trille ned af hendes kind, hvilket fik ham til at rynke brynene i en bekymret mine, for noget var da vidst rivende galt med hende! Han lod hovedet søge en anelse på sned. Var hun ked af det fordi hun mødte modstand? Det lignede hende da slet ikke! ”Selvfølgelig møder en dronning modstand, men det er da ikke ensbetydende med at du skal give op,” endte han roligt og lettere stilfærdigt, som han sendte hende et lille smil. Til ham lå det bestemt ikke at give op! Men han var på den anden side også dvasianer, men fordi han ikke ville give op, så tillod han bestemt heller ikke at hans kære og nære gjorde det! I så fald skulle han skam nok hjælpe dem! Han rynkede brynene en anelse forvirret og dog forundret til hendes spørgsmål. Om hun var en snotforkælet prinsesse? Et skævt og morende smil gled over hans læber. ”Selvfølgelig er du forkælet,” endte han som var det en selvfølge, hvor han lod armen søge omkring hendes liv, så han kunne trykke hende tæt ind til hans egen muskuløse krop. ”Af mig!” endte han næsten tilfredst og stolt, for andet end at forkæle hende kunne han da ikke! Selvom det jo nok ikke var det svar hun havde regnet med, men han ønskede ikke at se hende så trist. Han lænede sig ind mod hendes og skænkede hendes pande et blidt kys. ”Jeg tror du har mistet forstanden min kære.. du begynder at opføre dig som en sindssyg,” svarede han drillende, selvom der på sit vis også var noget alvor over hans ord, som han hentydede til vinduet, for det lignede hende da slet ikke!

[Deleted]

Elanya havde vidst at Derick havde brug for hvilen og det at han havde ligget på sin plads i sengen, selv da hun havde valgt at rejse sig op, så havde han heller ikke vågnet af den grund, hvilket selvfølgelig havde sagt hende frygtelig meget; Han havde haft brug for hvilen, også selvom hun havde ønsket lige at få et kys inden hun smuttet på arbejde. Hun havde gjort sin del – for sit vis og så valgte at stikke af fra det lige i dag, også fordi at hun virkelig bare havde haft brug for ro til hovedet, så det var vel heller ikke noget som kunne forundre nogen som helst i den anden ende? Hun vendte blikket stille mod Derick. Nej, hun var ikke kommet til skade fysisk set, hvilket vel også var noget som måtte sige lidt om hele scenariet, selvom hun virkelig havde haft lyst til at kyle hånden direkte igennem vinduet i stedet for! Hun vendte blikket mod ham endnu en gang. Han var her vel af en grund, så det var vel også for træningens skyld? Ikke fordi at det var noget som hun kunne sige noget til som sådan, for det var jo trods alt en træningssal. ”Ja, det er mig som har gjort det.. og hvad så?” mumlede hun en anelse spidst. Hun var virkelig vred og det var mere end det som hun havde været i frygtelig lang tid, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt! Hun var ikke den voldelige type, for det havde der aldrig været nogen grund til. Hun var en fredelig type som normalt gjorde brug af ordene frem for det andet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun betragtede ham roligt – så roligt som det nu måtte være hende menneskelig muligt, for det var slet ikke nemt! At en dronning mødte modstand, var noget som hun vidste og noget som hun havde mødt så uendelig mange gange, men da slet ikke af noget så vigtigt som hendes egen hærfører! At han direkte påpegede for hende, at hun slet ikke fortjente livet, var selvfølgelig noget som gjorde rigtigt, rigtig ondt! ”Det.. det ved jeg godt..” endte hun dæmpet, som hun igen vendte blikket mod vinduet. At han lod armen søge omkring hende, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod, for det var virkelig, virkelig rart når han gjorde det. Også selvom de stod midt ude i det offentlige, så var hun virkelig ligeglad alligevel. At stå og tude foran Derick var slet ikke noget som kom på tale for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket direkte mod ham ved hans ord. Hun var altså forkælet? Selvom han nok ikke mente det på den måde, så var det alligevel noget som stak voldsomt til hende. Hun ønskede jo ikke at være en direkte snob som ingen kunne respektere, for det ville hun da heller ikke få det mindste ud af på nogen måde overhovedet! Hun lagde hovedet stille mod hans skulder ved hans ord. At han forkælede hende havde hun nu heller ikke noget imod som sådan. Kysset mod hendes pande tog hun mere end glædeligt imod, idet hun vendte blikket mod ham. ”Jamen… nej, nej!” Hun rystede stille på hovedet. Hun var da ikke ved at være sindssyg! Hun sukkede stille og vendte blikket mod vinduet igen. Det som hun havde gjort, burde hun slet ikke have gjort, og så meget vidste hun da godt af den grund, men hun kunne da ikke lade være! ”Det.. det er bare ikke min dag i dag.. Undskyld Derick..” Hun slog armene stille omkring sig. Hun følte sig direkte tosset og direkte nedtrygt oveni!

[Deleted]

At Elanya direkte havde kylet noget ud af vinduet og faktisk ødelagt glasset, var noget som virkelig måtte komme bag på Derick, for det lignede hende da slet ikke at miste besindelsen på den måde! Det gjorde ham faktisk en kende bekymret for hendes vedkommende, for han var næsten bange for at der var noget alvorligt galt med hende, specielt fordi at hun slet ikke plejede at opføre sig på den måde, hun virkede ikke decideret ked af det, men mere frustreret og vred, hvilket jo også kunne være grunden til hendes tårer, selvom det faktisk måtte gøre ondt på ham at se hende sådan, selvom han mest af alt var lidt chokeret for det havde han da ikke regnet med! At hun så brugte den spidse tone overfor ham, måtte næsten gøre ondt, for han havde da ikke gjort noget! Og så lige efter en så perfekt nat? Han tvivlede stærkt på at hun fortrød det, for det havde hun slet ikke givet udtryk for, men det var jo heller ikke ham som havde hidset hende op, selvom han aldrig havde set hende så vred, foruden dengang de havde været i en dødskamp, men det var ikke på samme måde. Han kneb øjnene en anelse sammen, som han et sted heller ikke fandt sig i den tone som hun gjorde brug overfor ham, for han kunne da fint gå igen og lade hende være! Men det gjorde han dog ikke, han så let rundt omkring i rummet, inden blikket igen faldt på hende, hvor et næsten drilsk smil gled over hans læber. ”Så er det da kun godt du er dronning og har råd til at få det repareret,” svarede han stilfærdigt, som var han ikke påvirket af den spidse tone, næsten som havde han ikke opfanget den, for det nyttede vel ikke at han selv hidsede sig op? Og hvorfor skulle han dog også bruge kræfter på at diskutere og skændes med hende? Det fik han intet ud af, han ville da langt hellere tage den med ro og faktisk finde ud af hvad der gik hende på i stedet for! Han kunne tydeligt mærke på hende at der var noget rygende galt, også da hun slet ikke kommenterede hans drillende ord om at han faktisk forkælede hende, men derfor fandt hende da ikke som en snobbet person! Han vidste hun havde været dronning før og det var i en tid som var langt tilbage og han havde hurtigt fundet ud af at verdenen havde ændret sig, så at hun stadig var som hun var dengang – bare langt mere moden – gjorde måske at folket ikke så det på helt så samme måde som hende? Han vidste det ikke, han vidste jo slet ikke hvad der var galt for pokker! Et let smil gled over hans læber, som hun lagde hovedet mod hans skulder, selvom han vendte de blå øjne mod hende, da hun selv rettede sig op og næsten virkede frustreret igen. Han lod hovedet søge en anelse på sned, som hun undskyldte over for ham, hvilket hun jo ikke havde behov for. Han trak svagt på skuldrene. ”Det er da ikke mig du skal undskylde for, men den person der risikere at få noget i hovedet ved at du kaster noget ud af vinduet,” svarede han stilfærdigt og med en mindre drillende tone, som han trak på smilebåndet – et tydeligt tegn til at han ikke dømte hende, at han ikke var sur på hende, selvom hun stadig opførte sig som en vanvittig! Han betragtede hende ganske stilfærdigt. ”Men hvad er der i grunden galt Ela? Jeg har aldrig set dig så.. vred og frustreret,” svarede han stilfærdigt og ganske roligt. Han strøg hende blidt op og ned ad ryggen, for at roe hende lidt ned.

[Deleted]

Elanya var direkte en frustreret kvinde og det var egentlig ikke noget som hun kunne gøre noget for. Hun vidste at Derick var omkring hende, at han stolede p hende og ikke mindst støttede hende, men det at vide at hendes egen hærfører slet ikke ville bakke hende op, var noget som gjorde hende direkte vred. Hun havde givet afkald på så forbandet meget netop for at være i Procias, for at være den dronning for landet som det havde brug for, for at lede det på rette vej, også fordi at hun havde den erfaring fra før af, og så skulle han hamre hende i skallen med at hun ikke var værdig til det liv som nogen havde valgt at skænke hende, og det var virkelig noget som gjorde hende direkte ked af det. Gabriel vidste at hun var vækket, hun var jo afgået ved døden for mange år siden og hun måtte erkende at hun ikke altid fandt den mening med det liv som hun havde og det skræmte hende direkte. ”Det er virkelig ikke sjovt, Derick..” vrissede hun med en bestemt tone. Hun havde måske midlerne, men de midler kunne jo måske bruges andre steder end til at gavne hende? Som Gabriel havde beskrevet hende som en direkte snob, hvilket virkelig var noget som havde gjort hende direkte forarget, for.. det var jo slet ikke den dronning som hun havde lyst til at være! Hun ønskede at hjælpe sit folk, hun ønskede at hjælpe Procias tilbage på fode, det kunne vel heller ikke være så svært at forstå, kunne det?! Der var heldigvis ikke nogen som havde fået den kniv i hovedet, for hun havde kigget ud af vinduet. Hun sukkede stille og himlede med øjnene til hans ord. Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han hjalp hende med på nogen som helst måde overhovedet! Hun vendte blikket direkte fast mod Dericks skikkelse og med en yderst bestemt mine som tidligere. Der var grænser for hvad hun accepterede og fandt sig i, også selvom hun slet ikke ønskede at det skulle gå ud over ham på denne her måde, det var da sten sikkert! Hun sukkede stille og lagde hovedet stille ind mod hans skulder. At han stod der, var selvfølgelig noget som gjorde hende glad, for det var virkelig også noget som hun virkelig havde brug for at få bekræftet. ”Jamen.. den ramte ikke nogen..” sagde hun stille og vendte blikket stille mod vinduet igen. Det ville ikke blive billigt at ordne, for det var et ældgammelt glas, hvilket hun var klar over. Hun rystede stille på hovedet og vendte blikket ganske kort ned af sig inden hun igen vendte blikket op mod ham. Han bekymrede sig for hende og selvfølgelig var det noget som gjorde hende glad, for hun havde brug for at få bekræftet at hun ikke var alene omkring det hele, for.. det ønskede hun virkelig heller ikke, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet! ”Gabriel trykkede bare på de forkerte knapper.. Det.. det er ikke noget alvorligt,” afveg hun stille. Hun havde reageret voldsomt og kraftigt, men alt det som han havde fortalt hende, var noget som direkte gjorde hende vred. ”Jeg opsiger ham som leder… Jeg kan ikke bruge en leder af englene til noget, når han ikke støtter op om mig!” tilføjede hun langt mere bestemt. Der var i den grad grænser for hvad hun fandt sig i, og den grænse gik i den grad også her!

[Deleted]

Derick brød sig bestemt ikke om at se Elanya på denne måde, selvom han ikke rigtig vidste hvad der var galt. Faktisk havde han vel aldrig set hende på denne måde før? Det lå da slet ikke til hende at blive så aggressiv! At kaste ting ud af vinduet og blive så gal, så uanset hvad der var galt, så måtte det være ganske alvorligt, for han vidste at der skulle meget til for at gøre hende vred, så at hun var så rasende måtte virkelig forundre ham! Alle havde sine grænser, og det var tydeligt at hun også var frustreret, så det gavnede hende jo ikke mere angående vreden. Han kneb øjnene en anelse sammen, som hun valgte at vrisse af ham, hvor han næsten sendte hende en streng mine. Han greb roligt fat omkring hendes hånd og trak hende indtil sin skikkelse, som han slog den frie arm omkring hendes liv, så han kunne holde hende tæt, han veg dog ikke sine blå øjne fra hendes smukke smaragdgrønne. ”Sig mig.. skal vi to til at være uvenner?” spurgte han ganske kortfattet, som det var en klar hentydning til at han ikke fandt sig i hendes vrissen og en tydelig hentydning til at hun skulle lade vær, for han havde ikke gjort hende noget, det var ikke ham som havde kørt hende sådan op, for han havde haft den mest perfekte aften sammen med hende, og han vidste at selv hun havde nydt det, så at ødelægge sådan en perfekt aften dagen efter, ville han bestemt ikke være med til! Han strøg hende blidt op og ned langs ryggen, som han skænkede hendes mundvig et blidt kys. Han ønskede ikke at gøre hende mere sur med alskens joke og vittigheder, men et sted ønskede han bare at gøre hende i godt humør igen, selvom han faktisk ikke rigtig vidste hvordan han skulle reagere, for han havde aldrig set hende i dette humør før! Han lod hende blot lægge hovedet mod hans skulder, hvor han fortsatte med at stryge hende op og ned langs ryggen, så hun kunne mærke at han var der for hende og at han ikke bare var ligeglad, for det var virkelig det sidste som han var! ”Godt,” endte han stilfærdigt, som han kort vendte blikket mod vinduet. Han vidste ikke hvad hun havde kastet ud, men at den ikke havde ramt nogen glædede ham da, selvom han ville foretrække at hun ikke gjorde det igen, for til sidst ville der ske en ulykke! Og så ville hendes rygte da først være ødelagt! Han vendte blikket ned mod hende, som hun vendte det op mod ham, hvor han betragtede hende lettere spørgende, som han prøvede at regne hende ud, for han vidste ikke hvad kilden var til hendes vrede og handlinger. At hun nævnte Gabriel, så kunne han da hurtigt regne ud hvorfor manden selv havde været gal. Han kneb øjnene sammen til hendes følgende ord. ”Hvis det ikke er alvorligt Elanya.. hvorfor så opsige ham som leder? Hærfører er han måske heller ikke længere?” spurgte han roligt og betragtede hende med en ganske kortfattet mine. Han ønskede heller ikke at hun skulle træffe de forkerte valg, for hun havde brug for folkene, og dermed havde hun også brug for en hærfører, og det vidste han at hun vidste, så hvorfor dog smide manden af posten? Han betragtede hende lettere afventende.

[Deleted]

Det var virkelig heller ikke fordi at Elanya ønskede at skændes med Derick, men han skulle virkelig ikke pisse hende mere af end det som hun var allerede i forvejen, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Det som Gabriel havde fortalt hende, kaldt hende og direkte op i hendes åbne ansigt, var noget som direkte havde chokket hende, for det var bestemt heller ikke den måde som hun måtte se på sig selv, det var hel sikkert. Hun gjorde hvad hun fandt som det rette og hun havde endda givet afkald på så meget for det! At han så ikke kunne se det, så kunne det vel heller ikke forundre nogen som helst, at hun faktisk blev vred, ked af det og direkte frustreret? Hun blev let revet ud af hendes tanker, idet at hun mærkede Dericks arme om hende, det at han trak hende helt hen til sig, hvor hendes blik direkte måtte falde til hans, hvor hun sendte ham stadig en meget trodsig mine. Begge havde de nydt aftenen og natten med og de var bestemt heller ikke fordi at hun ville ødelægge det hele, for det var virkelig ikke hendes hensigt på noget tidspunkt! Hun sukkede stille og rystede på hovedet. ”Nej.. Undskyld..” afsluttede hun stille, som hun igen vendte blikket mod vinduet. Han havde endnu en gang fanget hendes fokus, selvom der normalt heller ikke skulle så meget til – ikke når det var ham om ikke andet, så det var vel heller ikke noget som kunne forundre nogen som helst i den anden ende, når det endelig skulle komme til stykket. Hun vendte blikket stille ned mod hans bryst igen, næsten som om at hun skammede sig? Selvom hun slet ikke kunne se hvad det var hun havde gjort galt overfor Gabriel, for hun havde virkelig ikke gjort noget som helst! Var det så slemt at forstå at hun bare ønskede at tage af sted selv? Komme lidt ud også selvom hun ønskede at Derick skulle tage med hende? For ikke at glemme, at hun ønskede at hendes egen hærfører skulle kalde hende ved titel og ikke ved navn? I hendes øjne, så var det virkelig ikke meget at kræve, selvom det tydeligvis havde været det for hans vedkommende, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, men det var nu heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved. Hun rystede stille på hovedet. ”Han sagde selv den stilling op,” forklarede hun som det første. Derick kunne hun ikke drømme om at lyve for, og specielt ikke nu hvor han kendte hende så godt, at han kunne se på hende, at der var noget direkte galt. Hun vendte de smaragdgrønne øjne mod hans skikkelse, som han stod der som en hjælp for hende – endnu en gang, ligesom han altid gjorde det. ”Jeg kan ikke bruge en leder til noget hvis han ikke tror på mig som sin dronning, Derick.. Alt det som han kaldte mig..” Hun rystede stille på hovedet og vendte blikket igen mod vinduet. Det var noget som direkte gjorde hende vred at tænke på, for hun kæmpede virkelig! Hun kæmpede for at få landet tilbage på fode igen og det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for hende! Hun havde virkelig givet afkald på forbandet meget, bare for at give Procias hvad det havde brug for og hvad det krævede af hende! ”Han fortalte mig direkte, at jeg ikke er værdig til livet, Derick..” tilføjede hun dæmpet. Det var noget af det som gjorde hende direkte ked af det, samtidig med at det også måtte gøre hende direkte rasende!

[Deleted]

Det var ikke fordi at Derick tog det så tungt, at hun skulede til ham, protesterede, vrissede af ham eller snerrede af ham, for han vidste at han ikke havde gjort noget galt, og han vidste også at man normalt vrissede af andre når man først var blevet kørt op i det røde felt, selv vrissede af de uskyldige som man holdt af og elskede, men derfor ville han stadig ikke have ødelagt noget efter en så perfekt dag, aften og ikke mindst nat! Han ønskede ikke at skændes med hende, og han ønskede ikke at gøre det værre, men faktisk se hende smile lidt igen, for det klædte hende da langt mere! Hans blik forblev strengt, som tegn til at han ikke gad diskutere eller blive vrisset af, selvom han hurtigt blødte op som hun undskyldte, hvor han sendte hende et mildt smil. Han løftede hånden, som han lagde mod hendes kind, hvor han lod tomlen søge ned mod hendes hage, så han kunne vende hendes blik mod ham igen. Han strøg hende blidt over kinden uden at smilet falmede. ”Jeg elsker dig,” svarede han i en dæmpet og dog nogen så stilfærdig tone, som han lænede sig frem og skænkede hendes læber et blidt kys. De var måske udenfor værelset, men her i våbensalen var der ingen, så han vidste at de ikke ville blive set, desuden havde hun vidst brug for bekræftelsen og vide at hun ikke var så elendig som hun vidst følte sig. Han trak hovedet let til sig, som han lod sin pande møde hendes, så han havde frit udsyn til hendes smukke øjne. ”Fald ned,” bad han i en hviskende tone, som smilet falmede en anelse, hvor han rynkede brynene i en mere bedende mine, for han ønskede virkelig ikke at se hende så oprevet! Han havde aldrig set hende så gal og rasende før! Og at hun direkte var blevet så vred at hun havde kastet ting ud af vinduet, det lignede hende jo slet ikke! Han trykkede hende let ind til sig, som han gav hende et trøstende kram, lod hende søge til hans favn, hvor han kunne beskytte hende og holde om hende og lade hende vide at hun var sikker og i god forvaring, for at lade noget ondt ske hende, tillod han virkelig ikke! Han strøg hende blidt op og ned langs ryggen, som han bøjede hovedet og skænkede hendes skulder et blidt kys. Han trak dog roligt hovedet til sig og vendte blikket mod hende til hendes ord. Han sagde selv stillingen op? Hvad pokker var her dog foregået? Han rynkede brynene en anelse uforstået, som han kneb øjnene en anelse spørgende sammen. ”Jaså..” endte han roligt og lettere tænkende. I så fald måtte Gabriel have haft meget imod Elanya, men hvad der helt præcist var foregået anede han virkelig ikke, for Elanya gjorde jobbet godt, det var hende som var skyld i idyllen, sammen med Lucas og Jason. Elanya var endda mere i gang end Jason, for Jason kunne være væk i flere dage fordi han så til Lisa, så det var faktisk Elanya der stod med meste af æren, så hvordan Gabriel kunne være imod sin egen dronning forstod han vitterligt ikke! Han kneb dog øjnene mere fast sammen til hendes sidste ord. At hun ikke var værdig til livet?! ”I så fald aner han ikke hvad han taler om!” svarede han lettere fast. Han vendte hendes blik imod sig, så han så hende direkte i blikket og betragtede hende ganske alvorligt. ”Lyt til mig Ela.. Lad aldrig nogen få dig til at tro at du ikke er værdig! Du er værdig til livet, lige såvel som du er værdig som denne plads som Procias’ dronning! Du er skyld i denne harmoni og idyl, det er dig og resten af de øverste her i kongehuset vi kan takke det for! Tror han ikke på dig, så lad ham om det! Lad bare ham opgive landet, men det gør du ikke! Du bliver og kæmper, og så kan han og alle andre se at du er værdig som landets dronning!” endte han bestemt og yderst alvorligt, hvor det var tydeligt at se at han ikke ville have hende til at opgive, fordi han havde troen på hende, og det vidste han at mange andre også havde!

[Deleted]

Hvis der var nogen som kunne roe hende ned i denne stund, så var det selvfølgelig Derick. Han havde ikke gjort noget som helst forkert og selvfølgelig var det noget som hun ønskede at vise ham, netop ved at lade ham komme så tæt på hende, at han kunne holde om hende, lade hende endnu en gang føle sig tryg og med mulighederne for at falde til ro, for det var virkelig også noget som hun virkelig havde brug for at vide efterhånden! Efter alt det som Gabriel pludselig havde udsat hende for – psykisk set, var noget som havde stukket dybt, for han havde virkelig også ramt hende et sted som ingen andre havde gjort det. Han havde ramt et ømt punkt, for hun havde været usikker på hvad hun skulle bruge denne mulighed i livet til – før Derick var dukket op om ikke andet. Hun lukkede øjnene let, selvom hun stadig stod og rystede af ren og skær raseri. Hånden mod hendes kind var noget som fik hende til at vende blikket stille op mod ham. Hun mente jo heller ikke at stå der og skælde ham ud, for han havde virkelig ikke gjort noget som helst! Andet end at give hende en fantastisk aften og nat med! Hun faldt tydeligt mere til ro ved at være tæt på ham. ”Jeg elsker også dig..” endte hun med en ganske dæmpet stemme, idet hun alligevel tillod ham at kysse hende. Ingen så dem her alligevel – forhåbentligvis! Kysset gengældte og besvarede hun selv med den tydelige glæde og næsten med en længsel. Idet hun roligt nikkede til hans følgende ord. Hun trak vejret dybt og lagde hovedet tæt ind mod hans hals og skulder, idet hun direkte krøb ind mod hans favn, hvor hun også følte at hun kunne finde den tryghed som hun direkte ønskede og længtes efter.
Derick var virkelig den eneste som direkte kunne få hende til at falde til ro nu, hvilket var noget som hun direkte havde brug for. Gabriel havde selv valgt at opsige hans stilling og hun kunne virkelig ikke bruge en leder til noget som ikke stolede på hende eller ønskede at følge sin egen dronning, for hun gjorde det virkelig så godt som det nu var hende menneskelig muligt! Tænk bare på alt det som hun havde ofret på sit mere private plan, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde det så nemt igen, men hun prøvede virkelig! Hun endte dog blot med at nikke. ”Så han har selv valgt det..” endte hun stille, som hun vendte blikket mod vinduet endnu en gang. Der var ikke nogen som havde fået det i hovedet, men hun var ligesom bare nødsaget til at få bugt med den frustration som hun følte i det indre, også selvom det slet ikke var nemt på nogen som helst måde overhovedet. At hun blev trykket ind mod ham og blikket endnu en gang tvunget op mod hans blik, var noget som direkte måtte komme bag på ham. Hans ord var dog noget som varmede hende og det var noget som hun virkelig havde haft brug for at få at vide. Øjnene endte blanke, for det lettede hende virkelig at høre, at der var nogen som så på det på denne her måde, om det nu var noget som man ville det eller ikke. ”Mener du det?” spurgte hun. Ville hun stå bag denne idyl i hans øjne, men mod den i Gabriels? Det var noget som gjorde hende direkte usikker, og det var bestemt heller ikke noget som hjalp hende på nogen som helst måde overhovedet! ”Han beskrev mig som en snobbet prinsesse, Derick… Og det vil jeg ikke være..” endte hun næsten hjælpeløst. Det var noget som gjorde ondt!

[Deleted]

At se Elanya så vred brød Derick sig bestemt ikke om! Han havde aldrig set hende så koge så voldsomt som hun havde gjort som nu, så uanset hvad Gabriel havde sagt og gjort, så havde han virkelig formået at køre hende op i en spids og det var tydeligt at hun var blevet frustreret igen, det var som juleaften, hvor hun også havde været frustreret, selvom han også havde fået hende roet ned der, og det skulle han bestemt nok også gøre igen! At hun gengældte hans ord og også hans kys, var noget som fik hans hjerte til at hamre imod hans bryst, for det varmede ham at hun ikke ville afvise ham denne gang, specielt efter den fantastiske dag og nat som de havde haft. Smilet bredte sig tydeligt på hans læber, som kysset igen blev brudt, for han vidste godt at de skulle være forsigtige af den grund, selvom ingen kunne se dem, for pludselig dukkede der måske nogen op og så var de afsløret og det ønskede han heller ikke! Han strøg hende roligt over hende og sendte hende et varmt og betryggende smil. ”Du betyder alt for mig,” hviskede han kærligt og ikke mindst ærligt, for han kunne aldrig drømme om at lyve om sådan en ting! At hun nikkede til hans ord om at hun ville falde til ro glædede ham, hvor han blot lod hende krybe ind i hans favn, hvor han slog sin arm omkring hende, da den anden stadig holdt om krykken. Han lagde hovedet ind mod hendes og smilede let. ”Ik’ vær så vred min kære,” hviskede han roligt, som han strøg hende blidt op og ned over ryggen. Det bekymrede ham næsten at se hende så vred, også når hun faktisk kastede ting ud af vinduet, for så tydede det da til at meget var galt! Og det kunne han virkelig ikke lide!
At få roet Elanya ned var noget som betød meget for Derick, for han elskede et sted det at han kunne formå at få hende kørt ned og få hende til at slappe af, det beviste vel også bare at han var den som kendte hende bedst? Vidste hvad man skulle gøre og ikke skulle? At Gabriel så selv havde sagt sin stilling op forstod han ikke, for.. hvad pokker var der dog sket? ”Jaså..” endte han lettere tænkende, som han gned sin skæggede hage, der var dækket med få skægstubbe og en anelse op ad kæberne. Hvis Gabriel havde sagt sin egen stilling op som hærfører, så var det tydeligt at han ikke havde været enig med Elanya, men.. hvad var grundlaget for det? Han forstod det ikke, for han mente at Elanya gjorde et fantastisk job! Og det var ikke kun fordi hun stod med hans hjerte, men fordi hun faktisk havde formået at få sænket denne idyl over landet, det var jo imponerende! Selvfølgelig var hun ikke ene om det, men hun havde skam selv gjort sin del! At hun var endt mere lettet kunne han tydeligt se og fornemme på hende, hvilket måtte få ham til at trække svagt på smilebåndet. Han nikkede roligt og dog bestemt til hendes ord. ”Selvfølgelig mener jeg det! Jeg kunne da ikke drømme om at lyve for dig!” endte han sandfærdigt og ikke mindst alvorligt, for det ville han bestemt ikke lave sjov med! Han lod hovedet søge let på sned til hendes følgende ord. Gabriel kaldte hende for en snobbet prinsesse? ”Og hvad var hans grundlag så for at kalde dig en snobbet prinsesse?” spurgte han ganske kortfattet som han kneb øjnene en anelse sammen, ”hvad skete der overhovedet Ela?” Han rynkede brynene lettere forvirret, for det gav ingen mening for ham når han kun kendte til så lidt!

[Deleted]

Alene den tanke om at være så vred var noget som et sted også måtte skræmme Elanya, for hun var slet ikke vant til at reagere på denne her måde! Gabriel havde virkelig pisset hende af som han aldrig nogensinde havde gjort det før, så det var bestemt heller ikke nogen tvivl om det. Derick havde trøstet hende juleaften hvor hun igen havde været så frustreret. Ganske vist over hendes skænderi med Jared, hvor hun bare havde søgt ud – og så stødt på Derick ganske tilfældigt, men hun fortrød ikke. Han havde fået roet hende ned og han gjorde det endnu en gang nu. Han var virkelig noget ganske særligt for hende og selvfølgelig var det noget som hun ønskede at vise ham, selvom hun burde være langt mere diskret, men her vidste hun trods alt også at der ikke ville være nogen til at se hende. Hun trak let og stille på smilebåndet, idet hun selv betragtede ham. ”Det gør du virkelig også for mig, Derick.. Aldrig er det noget som du skal betvivle,” bad hun stille. Hun lagde sig tæt ind mod ham som han strøg hende roligt over ryggen, for det var noget som også gjorde hende langt mere rolig end det som det havde været før, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun trak vejret dybt og vendte blikket stille mod vinduet endnu en gang. Han stod der, det var stille og Gabriel var væk, hvilket var noget som ene og alene, var noget som gjorde hende tydeligt tilfreds, for den mand skulle bare under ingen omstændigheder tæt på hende, hvis det var noget som man kunne tage fejl af, for hun nød tanken om at hun var fri af ham!
Elanya gjorde det virkelig så godt som det nu var hende menneskelig muligt, selvom det virkelig heller ikke var nemt! Hun havde brug for folks hjælp og støtte og det at hendes egen hærfører og leder af englene ikke stolede på hende, var noget som et sted gjorde ondt og det gjorde hende vred, for hun krævede virkelig kun loyalitet. At han så ikke stolede på hende var jo så en anden ting, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun lukkede øjnene stille og vendte så blikket derved op mod ham endnu en gang. Et sted en anelse hjælpeløst, for hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre bare sådan. Hun rystede stille på hovedet. Hun sukkede og vendte blikket stille mod vinduet endnu en gang og med et ganske svagt suk. ”Jeg.. ved det faktisk ikke. Jeg.. bad ham at sadle en hest op. Det lød ikke til at han havde meget lyst til at gøre det.” Hun trak let på skuldrene og vendte blikket derefter op mod ham. ”Jeg bad om at ride alene.. Det nægtet han mig. Jeg nægtet at ride med en hel hær omkring mig, hvad vil folk da ikke sige?! At deres dronning ikke engang er tryg i sit eget land? Han kaldte mig en snobbet prinsesse og egoistisk.. Jeg vil bare have noget fred..” hviskede hun dæmpet og trykkede sig forsigtigt ind mod ham. Hun havde brug for ro til hovedet og det var ikke noget som hun altid kunne finde her på slottet, for der var nogen omkring hende stort set altid! Hans strøg over hendes krop var dog noget som gjorde hende rolig og denne gang valgte hun skam også at lade ham. ”Jeg forstår ikke hvorfor han blev så sur..” endte hun meget dæmpet.

[Deleted]

At se Elanya så oprevet var noget som tydeligt måtte alarmere for Derick at alt var galt, selvom han var usikker på hvad der helt præcist var sket, selvom han kunne regne ud at det var derfor Gabriel selv var blevet så vred som han havde set ud, for manden havde han kun kort skævet mod, da han var kommet ud af våbensalen, hvor han derefter havde set Elanya stå og nærmest ryste og dirre af ren og skær vrede og raseri, noget som han aldrig havde set før, så Gabriel måtte virkelig have trådt hende over tæerne, noget som han faktisk ikke tolererede! Det gjorde ham faktisk vred at se hende så oprevet som nu! Selvom han med glæde ville roe hende ned, for andet kunne han da ikke finde på! Han trak på smilebåndet til hendes ord, som virkelig måtte gå ham direkte i hjertet! Det var ham rart at vide at han betød noget for hende, selvom han heller ikke havde regnet med andet, for ellers havde hun vel ikke taget ham så tæt på sig i udgangspunktet? Han kunne virkelig ikke fortryde deres forrige nat! Den dag havde virkelig været den bedste i hans liv hidtil! Han elskede hende virkelig og det var højere end hvad han lige kunne beskrive! ”Selvfølgelig vil jeg ikke betvivle dig Ela.. jeg stoler blindt på dig,” endte han sandfærdigt og ikke mindst med en ærlig stemme, for han kunne virkelig ikke finde på at lyve for hende! Det var da det sidste som han ville! Han fortsatte med at stryge hende ganske blidt op og ned langs ryggen, for at berolige hende, for det var det eneste som måtte betyde noget for ham! Han ønskede ikke at hun skulle være så vred, for det lignede hende jo slet ikke! Desuden kom hun jo slet ikke langt med at være så vred, selvom at selv en kongelig havde brug for at komme af med aggressionerne til tider, så han lod hende gerne rase ud hvis det hjalp hende!
Hendes ord gav virkelig ingen mening! Hvis dette virkelig var sandt, hvordan kunne man så blive vred over så lidt og tilmed sige sin stilling op? Det gav virkelig ikke nogen former for mening eller fornuft i Dericks hoved, selvom det heller ikke betød noget, hvis Gabriel ikke ville støtte sin dronning, så kunne han blive fri for det! Så kunne en anden og mere værdig person erstatte ham! Desuden så betød det ikke noget for Derick, det eneste der betød noget var at han kunne få hende roet ned, for hun var den eneste der havde betydning for ham, han havde jo ikke ligefrem noget som han kunne give sig til, det eneste han egentlig gjorde, var at vente på at hun blev hans, hvilket han håbede på snart ville ske, for han manglede hende! Han vendte de blå øjne mod hende og rynkede let uforstående brynene, selvom han blot lod hende trykke sig ind mod ham. Et mildt smil gled over hans læber, som han fortsatte med at stryge hende over ryggen. ”Der vil altid være tvivlere Elanya.. der vil altid være de som er imod, men.. der er også alle de som er med dig, som støtter dig, og vi er mange flere end de tvivlere!” endte han lettere bestemt, som han holdt hende en anelse ud for sig. Han skænkede hendes pande et blidt kys. ”Jeg elsker dig Elanya.. mere end hvad jeg kan beskrive, og jeg siger ikke dette fordi du er den eneste der har betydning for mig, men fordi det er sandt! – Lad bare Gabriel tvivle, lad ham bare opgive landet, men vi bliver ved med at støtte, vi finder en ny som vil gøre hans job ti gange bedre, som vil støtte dig og som vil være med til at få idyllen over landet. Så lad ham bare surmule, han gjorde dig kun en tjeneste!” Han sendte hende et opmuntrende smil, som han strøg hende blidt over kinden. ”Fald til ro min kære.. ønsker han ikke at være her, så er du kun heldig du ikke har ham mere, så en anden der vil støtte dig kan overtage hans plads,” fastholdt han lettere sikkert og ikke mindst bestemt.