Does this mean..?

[Deleted]

Solen var stået op for adskillige timer siden og igennem de sidste få dage havde Elanya selv valgt at tage en smule afstand til Derick. Det var ved at være et godt stykke tid siden at hun havde været helt tæt på ham. Det nærmede sig vel.. en måned eller noget lignende? Kvalme meldte sig om morgenen, hendes humør ændrede sig nærmest som vejret udendørs og det var noget som virkelig måtte gøre hende en anelse usikker, også fordi at det var noget som kun havde haft en betydning for hende tidligere og det var bestemt heller ikke noget som hun direkte kunne sige sig at håbe på i denne situation om det var noget som man så ville det eller ikke. Jason så hun ikke meget til for øjeblikket. Lige hvor han var henne, var faktisk noget som hun var temmelig så usikker på i det store og hele, det var heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Fuglene sang, hun var ved at forhandle sig frem til noget med Derek omkring pladsen som leder for englene, hvor hun faktisk også havde planer med pladsen som Magikernes som hun skulle snakke med Derick om senere – når hun havde fundet ud af om der var hold i det som hun følte selvfølgelig.
Elanya trak vejret dybt, hvor selv hendes skikkelse måtte bade i solens lys. Det var ikke helt varmt i vejret længere, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af som sådan. Ikke fordi at det vel kunne komme bag på nogen kunne det? Procias var et land som måtte ligge i ro og hun havde de bedste ved sin side netop for at sørge for at dette var noget som ville holde ved, så det var bestemt heller ikke noget som skulle sige så lidt i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet! Jason var der, men Lucas gjorde i den grad også en del, selvom det var hende som måtte stå med ansigtet udad, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af. Jason havde Lisa, hun havde Derick og hun havde skam også hørt lidt rygter fra de andre i tjenestestaben omkring Raphaella. En dog flot og meget talentfuld kvinde som tydeligvis måtte have et godt øje til Lucas. Ikke fordi at hun sagde noget til det. Den mand skulle også have lov til at slå sig lidt til ro, for den mand arbejdede jo næsten mere end hende! Lige for øjeblikket, så sad hun på den store tronstol midt i salen. Lucas havde hun sendt bud efter, så hun regnede skam også med at han meget snart ville ende med at dukke op. Humøret var på ingen måder som hun ønskede at det skulle være, hun var træt, hun var en kende frustreret og hun var.. dvask på sit vis og hun gjorde mere eller mindre alt det som hun kunne, netop for at undgå Derick, for han skulle virkelig ikke blive mere bekymret for hende, for det var der virkelig ikke nogen grund til set i hendes øjne om ikke andet. Hun endte dog alligevel med at rejse sig i den smukke skovgrønne kjole som måtte sidde tæt omkring hendes krop, idet hun gik hen til vinduet. Lucas måtte da være lige på trapperne? Han var aldrig lang tid om det når hun endelig sendte bud efter ham, hvilket i sig selv var noget som skete sjældent, men hun havde desværre en ganske personlig tjeneste at bede ham om.

[lucas]

Dagene gik hurtigt for Lucas vedkommende, for de blev hurtigt til uger, og de uger gik hurtigt hen og blev til måneder. Der var allerede gået mange måneder siden han havde sat Elanya på tronen, og han måtte indrømme at det gik frygtelig godt! Hun havde virkelig gjort et godt stykke arbejde! Roen havde endnu engang sænket sig over landet, idyllen viste sig endnu engang og man kunne snart sige at harmonien også lå her, for folket var stadig utilfredse med mørkevæsnerne, desværre kunne han bare ikke fjerne Ilosonic og Ilaria og deres nye lille, selvom han virkelig ville ønske at han kunne! Men han havde ikke opgivet de mange efterforskninger og faktisk havde han også spurgt Derick om hjælp, den arme mand havde jo ikke så meget at lave her på slottet, selvom det også var svært, når manden var under genoptræning, men han hørte at det gik godt, ligesom med magien som han også hjalp Derick med, selvom han desværre ikke havde samme magi som en magiker, men han kunne da lære ham at bruge lyset, hvor han vidste at Elanya hjalp Derick med resten – når hun da endelig havde tid. Ikke nok med det, så havde Lucas skam en masse andet at se til, for han havde sit arbejde, og han lærte stadig Raphaella at skrive og læse, ligesom han også hjalp hende med dansen, han kunne jo ikke komme udenom at han var blevet utrolig glad for den kvinde, selvom han et sted prøvede at skjule det, men når han så endelig var sammen med hende, så kom det vel egentlig også meget godt til udtryk? Han vidste dog ikke helt hvad der lå imellem dem, også fordi de var nød til at være forsigtige, han havde jo sit arbejde og hvem ville egentlig være sammen med en arbejdsnarkoman? Derfor nød han stadig når han fik fri og kunne bruge tiden sammen med hende, for det bragte ham en underlig form for ro og fred, hun var og blev virkelig hans fristed!
I øjeblikket var Lucas på vej mod Tronsalen. Elanya havde sendt bud efter ham og han vidste at det kun kunne være vigtigt når hun sendte bud efter ham, for ellers gjorde hun det jo nærmest aldrig, men nævnte det i forbifarten. Han havde været på biblioteket, hvor han havde været sammen med Raphaella og lært hende at læse og skrive, for det skred faktisk fremad for hende, men de var blevet forstyrret, da et af tjenestefolkene var kommet ind og sagt at Elanya ville se ham, så han var taget af sted med det samme. Han bar stadig læsebrillerne på næseryggen, det fik ham næsten til at ligne en langt mere sofistikeret mand, selvom han jo desværre ikke kunne læse uden, ikke fordi han havde dårligt syn, men fordi han kunne så mange sprog og havde til vane at blande dem sammen, hvis han ikke havde brillerne til at forstørre teksten og til at kunne koncentrere sig. Han åbnede roligt den store dør ind til Tronsalen, hvor de smaragdgrønne øjne faldt til Elanyas skikkelse, der måtte stå ovre ved vinduet. Han havde godt hørt hendes lille ’fighte’ med Gabriel, som havde valgt at sige stillingen som hærfører op, og Elanya havde sagt hans stilling som lederne op, hvor rygterne gik om at hun havde fundet en ny engel, Derek De Hayes, hvis han huskede rigtigt. Han rømmede sig kort, som han lukkede døren bag dem, da han ikke vidste hvor vigtigt det var, inden han igen vendte sig mod hende. ”De sendte bud efter mig, min dronning,” påpegede han roligt og lettere spørgende, for han var slet ikke sikker på hvad hun ville tale med sig om. Han bukkede let for hende, som hun ville vende sig om, for respekten lå der skam, desuden så var hun jo hans dronning, også selvom det var ham som havde sat hende på posten og gjort det muligt for hende, men han havde intet imod at underlægge sig hende, for hun var trods alt den mest perfekte til jobbet! – i hans øjne om ikke andet.

[Deleted]

Elanya havde udmærket godt hørt omkring Raphaella og hun havde trods alt også set tøsen danse og hun var virkelig talentfuld. At hun så var en som var så dygtig og en som kunne være et fristed for Lucas, for den mand gjorde virkelig ikke andet end at knokle for hendes hånd og hun havde det jo næsten dårligt ved tanken, for han havde jo også brug for fridage og det var også noget som hun agtet at give ham. At hun så skulle forstyrre ham nu hvor hun vidste at han ikke havde noget at lave, var noget som hun næsten havde det lidt dårligt med. Folk havde set ham ude i haven med Raphaella, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til, for.. hvorfor skulle hun? Det var der virkelig ikke nogen grund til at blande sig i. Han havde fået hende ind som dronning her og selvfølgelig var hun glad for det, selvom det var noget som alligevel blev svært for hende at handskes med. Hun så Derick meget lidt, hvilket var noget som gjorde ondt, men i denne stund, så var det noget som hun faktisk undlod for sin egen skyld. Hun havde sit eget at skulle slås med og dette var noget som hun ønskede at Lucas skulle hjælpe hende med. Ikke fordi at det direkte var alvorligt som sådan, for hun kunne jo egentlig bare vente og så se om der var noget om det, men hun var jo nødt til at gøre et eller andet, for hun kunne jo ikke med den ene og være sammen med den anden! Det ville jo blive et kaos, så et sted så var det jo selvfølgelig noget som hun alligevel måtte frygte for!
Elanya vidste udmærket godt at Lucas ville dukke op efter temmelig kort tid. Hun stolede på ham, også mere end nok til at lade ham blive indviet i hendes private liv. Han vidste godt at hun ikke var forelsket i Jason selvom hun var gift med manden og det var heller ikke noget som hun var bange for at fortælle ham, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket roligt, som hun hørte ham snakke og døren som var gledet i, hvilket hun havde det helt fint med. De smaragdgrønne øjne vendte hun roligt mod ham, hvor smilet endte med at brede sig ganske roligt. Hun rettede sig en anelse op, som hun blev stående med blikket hvilende i hans retning. Ikke fordi at det var noget som hun sagde noget som helst til, for hun respekterede ham som hun i den grad også var klar over, at det måtte være gengældt og det var noget af det som hun i den grad også måtte værdsætte mere end det som hun måtte gøre med noget som helst andet. ”Jeg har ventet dig, Lucas.” Hun lod hovedet søge let på sned, idet at hun selv roligt bukkede med hovedet for ham i gensidig respekt. Da det selv var noget af det som hun værdsatte mere end det som hun var i stand til at beskrive det for nogen som helst i den anden ende. Hun samlede roligt hænderne foran sig – en ældgammel vane som hun ikke rigtigt kunne gøre for, for den havde hun haft stort set altid. Hun var en anelse bleg, men hun havde døjet med kvalme stort set hele formiddagen, så det var bestemt heller ikke noget som skulle sige så lidt i det store og hele, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt og hun var jo trods alt aldrig syg. Det var noget af det som faktisk gjorde hende frygtelig usikker!

[lucas]

Der var sket meget på det sidste, både her på slottet men også for landet. Lucas kunne dog ikke være mere end stolt over resultatet og han havde den gode fornemmelse og følelse af at han havde valgt rigtigt ved at sætte Elanya på tronen, for hun gjorde det virkelig fantastisk! At hun så havde haft et sammenstød med den tidligere hærfører Gabriel, var noget som et sted gjorde ham usikker, Gabriel havde altid været en tro soldat og ikke mindst mand mod slottet, så han var ærligtalt i tvivl om hvorfor det var gået galt. Elanya havde forklaret ham versionen, og han måtte indrømme at han ikke helt forstod det, for manden havde sagt sin stilling op på grund af at hun havde omtalt ham efter den? Og så noget med at hun ville have søgt udenfor slottets mure alene, hvor Gabriel ville have haft den halve hær med hende, et sted måtte han jo så sige sig lidt imod at hun søgte ud alene, men hun havde dog på sit vis ret; hvis landets egen dronning ikke kunne føle sig sikker i sit eget land, hvordan skulle folket så kunne? Han vidste dog ikke om hun havde ønsket sig en enkelt ledsager eller ej, men andet ville han dog ikke selv have tilladt, men at sige sin stilling op af den grund? Det forstod han til gengæld ikke! Det var dog mandens egen beslutning og det så ud til at Elanya allerede havde fundet en god og troværdig mand til den nye stilling som Engelens Leder, så det var jo ikke fordi at der ikke kunne findes de folk der stolede på dronningen, og Lucas selv kunne ikke være andet end stolt af det stykke arbejde som Elanya havde gjort! Han ville være hende tro til den dag hun gik af!
Det var ikke altid at de talte så formelt til hinanden, men.. det var en vigtighed, så selvfølgelig ville han udvise sin respekt og vise at hun lå over ham, for det var der ingen tvivl om. Men de arbejdede utrolig godt sammen og ikke mindst tæt, for han stod jo trods alt som hendes rådgiver, så de kendte hinanden bedre end mange andre her på slottet. Han rettede sig først op igen, da hun havde gengældt hans bukken med sin eget korte nik med hovedet, hvor han ikke slap hende med blikket. ”Er der noget galt, min dronning?” spurgte han roligt, som han valgte at gå hende i møde, nu hvor hun måtte stå over i den anden ende af rummet. Som han kom tættere på kunne han dog også tydeligt se at hun var helt bleg, hvilket måtte få bekymringen til at slå ind over ham, hvor han faktisk helt glemte den formalitet. Han rynkede brynene i en bekymret mine, som han stillede sig foran hende. ”Er du okay? Du er jo helt ligbleg Elanya!” endte han tydeligt bekymret, som han løftede den ene hånd og lagde mod hendes kind, som han betragtede hendes øjne, næsten for at se om han kunne få øje på sygdommen, hvis det var tilfældet, skønt hun dog så ham noget træt ud. ”Hvad ville du tale med mig om?” spurgte han roligt og stadig bekymret, for nu var han næsten bange for at der var noget alvorligt galt, hvilket han da bestemt ikke ønskede! Han blev stående og betragtede hende lettere afventende. Hun havde aldrig før nævnt at han skulle bruge formaliteten og rangen overfor hende, medmindre de var ude i offentligheden, men der tillod han bestemt heller ikke andet selv! I øjeblikket var de dog helt mutters alene, og det så ud til at være vigtigt?

[Deleted]

Så længe at Elanya blev støttet i det som hun gjorde, så var det selvfølgelig noget som gjorde hende forbandet glad. Hun havde brug for støtten for i det store og hele, så var hun virkelig ikke så selvsikker igen, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun var virkelig væltet så meget af pinden igennem hendes liv, at det var svært for hende at holde sig på stedet igen, selvom det selvfølgelig måtte hjælpe hende rigtig meget hvis de kunne vise hende at det som hun gjorde var det rette, for det var virkelig det bedste for hendes vedkommende. Hun havde virkelig bare brug for at vide at det som hun gjorde var rigtigt, hvilket Lucas var en rigtig god mand til at vise hende! Sammenstødet med Gabriel havde hun forklaret ham, også selvom det måske var svært. Hun nægtet at ride ud i landet med en hel hær efter sig. En ledsager ved sig –såsom Derick måske, var det som hun havde håbet på, men.. ja, den tur ud var aldrig rigtigt sket alligevel af den grund, så var det jo bare sådan at det nu endelig måtte være, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun havde fundet en anden og Derek var hun sikker på var en mand som ville gøre det rigtig, rigtig godt! Hun håbede om ikke andet og selvfølgelig var det noget som hun ønskede at hjælpe ham med så meget og så godt som det nu måtte være hende menneskelig muligt, for hun ønskede at han skulle stole på hende, respektere hende som hun respekterede ham og få landet oprigtigt på fode igen.
Når det kom til Lucas, så krævede hun egentlig kun den tydelige formalitet når de var omkring andre, men var de alene på denne her måde og han havde gjort det tydeligt hvor hun stod i forhold til ham, så havde hun bestemt heller ikke noget imod det – for det var netop også der at Gabriel havde dumpet det hele noget så frygtelig voldsomt. Hun lod hovedet søge let på sned og med det samme næsten så trætte smil på læben. ”Skal jeg være ærlig, så.. ved jeg det ikke endnu,” sagde hun roligt og med den samme stilfærdige mine. Hun vidste det ærlig talt ikke, for.. ja, hun havde sine anelser, men hun havde brug for en til at bekræfte det for hende og hvem stolede hun mere på til den opgave end Lucas? At han direkte endte bekymret var noget som hurtigt måtte fange hendes interesse, hvor hun næsten endte med at stå langt mere stiv. Hånden mod hendes kind sagde hun nu heller ikke noget til, for hun vidste godt, at han ikke mente noget som helst med det. Hun trak vejret dybt. ”Jeg har knapt sovet i nat, Lucas..” forklarede hun stilfærdigt. Hun trak vejret dybt. Kvalmen havde faktisk ikke lagt sig helt endnu! Hun vendte de smaragdgrønne øjne stille mod ham endnu en gang. ”Jeg har en ting som jeg ønsker af dig.. Jeg..” Hun vendte blikket stille op mod ham. ”Jeg har.. været Derick tæt..” fortsatte hun stille, som hun vendte blikket stille ned mod sin egen krop og så op mod ham endnu en gang. Hun trak vejret stille og dybt. ”Jeg har fået en.. mistanke.. Og jeg har brug for din hjælp til at.. bekræfte.. eller afkræfte det.” Hun bed sig en smule i læben. Hun var jo ikke ung længere! Og hvis dette var noget som måtte bære frugt, så.. så vidste hun virkelig ikke hvad hun skulle gøre!

[lucas]

Uanset hvad der skete, så ville Lucas støtte Elanya gennem tykt og tyndt, for hun havde virkelig hans loyalitet som ingen anden havde! Jason var en god mand, men det var tydeligt at mærke på ham at han længtes efter at komme hjem til børnene, han virkede næsten til at være blevet en anelse passiv og når man talte med ham kunne man nærmest høre længslen i hans stemme, men Lucas vidste at det var hårdt for manden, og hvem ønskede ikke bare at falde til ro med den man elskede? Og med sine børn omkring én? Så han forstod skam godt manden, desuden vidste han at det ikke ligefrem var let for manden, når halve af befolkningen faktisk så ham ude, Keischa havde gjort folket utrolig meget mistænksomme overfor mørkevæsnerne også fordi hun selv havde båret mørket i sig, og det at hun havde haft så mange mørkevæsner omkring sig ved de store poster, for Jason havde været rådgiver, Alexis havde været træner her på slottet, Marius havde været greve, og derefter var Ilosonic kommet ind i billedet og han var bestemt ikke et hak bedre, faktisk havde han gjort det hele værre, så.. manden havde virkelig nogle forventninger at leve op til og når hans hjerte så ikke længere lå her i Procias men i Dvasias hos Lisa, ja så kunne Lucas et sted godt forstå hvorfor manden blev mere og mere passiv, for det ville han jo nok også selv blive til sidst. Det var faktisk Elanya og ham selv der styrede landet for det meste, også fordi at Jason var i Dvasias i flere dage, hvilket folket vel også godt kunne mærke? Ikke fordi det gjorde noget, for de klarede den jo! Se bare på landet! At der så havde været visse tvivlere vidste han havde frustreret Elanya, specielt fordi Gabriel havde været af så høj rang, men.. til tider krævede et stort projekt store ofre, hvilket jo så også var sket, men de måtte ikke gå i stå af den grund!
Lucas nærede ingen kærlige følelser for Elanya, hun var hans dronning og han respekterede hende for den kvinde hun var. Selvfølgelig fandt han hende smuk, men hans øjne lå virkelig ikke hos Elanya men hos en anden kvinde, hvilket hans hjerte vel også var ved at ligge? Det bekymrede ham en anelse, for han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre! Det var lige før at den Kongelige Rådgiver havde brug for råd, ironisk ikke? Han var dog bekymret hos enhver som stod ham nær, for det gjorde Elanya faktisk, han holdt af hende, for hun var virkelig god, og så var han generelt bare en mand der tænke på mange, selv nogle som han måske slet ikke burde tænke på, men han var vel bare en typisk prociansk og kirkens mand? Han rynkede brynene i en spørgende og ikke mindst forvirrende mine. Hun vidste det ikke endnu? Han blinkede let med øjnene, som han endte med at stå som et stort spørgsmålstegn. ”Jaså..” Han vidste jo slet ikke hvad han skulle sige. Han trak roligt sin hånd til sig og lagde armene over kors, imens han betragtede hende bekymret og ikke mindst spørgende, som han lyttede til hende. Hun havde knap nok sovet? Han endte dog med at tabe kæben, da hun fortalte ham at hun havde været Derick tæt. Han vidste godt at hendes hjerte lå hos Derick og ikke hos Jason men.. de havde jo aftalt at der skulle holdes lav profil! ”Du har hvad?!” endte han spørgende og ikke mindst mundlam – ikke vred, mere forundret og overrasket. Han vendte blikket mod hendes mave. Hun troede hun var gravid?! Det var lige før at han kunne falde bagover, selvom han blot blev stående og stirrede på hende. Han rystede let på hovedet og genvandt fatningen efter et stykke tid. ”Elanya! Jeg troede vi aftalte at der skulle holdes lav profil?” endte han næsten med en bebrejdende tone og ikke mindst streng. Han sukkede let og rystede kort på hovedet. Der var jo intet at gøre ved det nu. Han vendte blikket mod hendes mave. ”Du tror du er gravid? Ja.. det kan vi hurtigt finde ud af,” endte han roligt og ikke mindst dæmpet, for ingen skulle høre om det! Ikke endnu i hvert fald. Han turde ikke engang tænke på hvad der ville ske hvis hun var! Han tog roligt omkring hendes hånd og trak hende med sig. ”Kom,” endte han kortfattet, som han trak hende med sig hen til det lange og store bord i salen, hvor han nærmest opfordrede hende til at sætte sig, næsten som havde hun været en lille pige.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt, at det virkelig ikke var nemt for Jason at være i Procias efterhånden. Mange så på ham som den store stygge, udelukkende fordi at han var en dvasianer, selvom han virkelig havde sit hjerte på rette sted for et land som Procias. Det var noget som hun kunne takke sin søn Gabriel for, hvilket var noget som havde en uendelig stor betydning for hende. Hun gjorde meget, hun førte hans ideer ud i livet, også fordi at folk stolede mere på hende end det som de stolede på Jason, så det alene var jo noget som betød temmelig meget, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skule komme til stykket. Lucas støttede hende og selvfølgelig var det noget som virkelig havde en uendelig stor betydning for hende, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende. Deres store projekt var selvfølgelig noget som krævede sine ofre og her startede de jo selvfølgelig. Gabriel havde ikke været med hende, hvilket selvfølgelig var noget som gjorde forbandet ondt, også fordi at han havde haft den status og stilling som han havde, men det var nu bare noget som man måtte tage med, for det var heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved nu. Så lang tid at hun blev støttet i det som hun gjorde, så var hun også fuldkommen overbevist om at det var noget som hun kunne fortsætte med, så selvfølgelig gjorde det hende glad.
Elanya vidste udmærket godt at Lucas ikke mente noget som helst i hans kærtegn af hende, så det var også en grund til at hun lod ham gøre det. Hun stolede på ham og hun stolede blindt på ham! Hun havde brug for at få det bekræftet eller afkræftet, også mest for Dericks vedkommende, for hun havde holdt sig væk fra ham igennem det sidste stykke tid, hvilket hun faktisk havde det elendigt med, for det havde aldrig nogensinde været hendes hensigt at lade noget som helst gå ud over ham og da specielt heller ikke på denne her måde, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket stille mod ham. Hun vidste ikke om der var noget galt – det var også derfor at hun havde bedt ham om at komme, også selvom hun vidste at han havde fri. Hans reaktion var nu heller ikke noget som direkte kunne siges at komme bag på hende om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være. Hun kunne udmærket godt huske aftalen med Lucas tilbage i start, men det at holde lav profil blev hende virkelig en frustration uden lige i den anden ende og det var bestemt heller ikke fordi at hun ville lade det gå ud over Derick! Hun sukkede dæmpet og rystede så stille på hovedet. Hun havde fået Derick med på det, så et sted så var det jo faktisk hendes skyld. Hun himlede let med øjnene. ”Jeg ved det godt! Og.. det skete bare Lucas!” De smaragdgrønne øjne vendte hun mod ham. Han behøvede så sandelig ikke at påpege det for hende på den måde, for hun var ikke en lille pige som stod til skideballe ved sin egen fader! Hun nikkede efterfølgende, tog hans hånd og fulgte roligt med ham hen til bordet, hvor hun endte med at tage plads. Kunne han bekræfte det for hende, så ville hun være tilfreds med dette. Hvis det endelig skulle være, så skulle hun nok sørge for at finde en mulighed for at gøre noget ved det. Hun vendte sig stille mod ham og ikke mindst spørgende til hvad han ønskede af hende.

[lucas]

Aldrig ville Lucas tvivle på Elanya, medmindre hun virkelig var blevet korrupt, men hvorfor skulle det dog ske? Der var dog et større problem på slottet, nemlig det at hun var gift med en mand hun ikke elskede og Jasons hjerte lå i Dvasias ved en anden kvinde, så.. det hele lå lidt hulter til bulter. Det var dog ikke fordi at Lucas havde noget imod at Jason så til Lisa, som Elanya så til Derick, desuden skulle det vel også ud på et tidspunkt? Han regnede jo ikke med at det skulle fortsætte sådan her til evig tid, nej han havde skam sine planer! At Elanya havde fundet en mand som hun faktisk ønskede at slå sig til ro med, gjorde kun det hele langt bedre! At hun så ikke havde holdt lav profil, men kommet Derick så tæt, at hun tilmed troede at hun var gravid, det var noget som faktisk måtte gå ham en anelse på, for de havde aftalt at hun skulle holde lav profil, og dette var bestemt ikke at holde lav profil! Han følte en mindre panik sprede sig i sit indre, selvom han endte med at slå koldt vand i blodet. Det var ikke en del af planen, men.. man kunne vel ændre lidt i den? De skulle nok få det til at fungere, det havde de i hvert fald bare at få! Desuden var det jo heller ikke verdens undergang og at der ville komme en ny lille på vej, ville naturligvis være glædeligt! Selvom det nok blev svært at forklare? Han vendte blikket trodsigt mod hende til hendes ord, hvor han næsten havde lyst til at råbe og skrige, men han gjorde det selvfølgelig ikke. ”Skete bare?! Hvordan pokker kan sådan en ting ’bare ske’?!” spurgte han stilfærdigt, hvor der ikke var nogen vrede at spore i hans stemme, det var mere frustration, for det burde jo ikke være sket! Hun var for pokker da en gift kvinde! Han sukkede lettere sammenbidt, inden han vendte de smaragdgrønne øjne mod hende. Det var ikke fordi han ville skælde hende ud som havde hun været en uartig lille pige, for det var slet ikke tilfældet! ”Men nu nok om det! Sket er jo sket..” endte han langt mere roligt og kortfattet, selvom det dog var tydeligt at han ikke var tilfreds med udfaldet! Han trak hende blot med sig over til bordet, hvor han lod hende tage plads. Han gned sin skæggede hage tænkende, imens han betragtede hendes mave. Blikket faldt roligt til hendes. ”Har du morgenkvalme? Mest om morgen og måske også andre tidspunkter om dagen?” spurgte han roligt, som han roligt trådte tættere på hende, hvor han lod læsebrillerne glide ned mod brystet hvor de hang i snoren. Han vendte blikket mod hende igen. ”Får du træng til forskellig mad eller drikkevarer? spurgte han videre, det var vel typisk at han prøvede at finde ud af de forskellige symptomer hun havde? Måske en anelse upassende, men det måtte hun jo finde sig i, når hun nu bad ham om råd. Han ville bare være sikker på om hun havde de typiske symptomer eller ej. ”Er du blevet langt mere øm omkring brysterne? Og skal du hyppigere på toilet?” Han lod hovedet søge en anelse på sned, hvor han betragtede hende ganske alvorligt, så hun vidste at han ikke bare stillede spørgsmål for at provokere hende eller snage i hendes privatliv, nej han gjorde det fordi det var nødvendigt! Han lod roligt armene glide over kors som han betragtede hende afventende.

[Deleted]

Blev Elanya støttet og vidste hun at det som hun gjorde var rigtigt, så var det heller ikke så svært for hende igen. Lucas var der for hende, Jason stod bag hende og hun havde Derick der også, så selvfølgelig var det noget som gjorde det meget bedre også for hendes vedkommende. Hun vendte blikket stille mod Lucas. Hun vidste at det som hun havde gjort var forkert – at hun havde været Derick så tæt, også selvom han slet ikke havde kendt til den aftale med Lucas, hvor han faktisk stod som en af de få som virkelig kunne give hende en dårlig samvittighed, også selvom hun slet ikke kunne fortryde at hun havde været Derick så tæt på, for det var noget som hun længe havde ønsket. Det var også første gang at de nogensinde havde været hinanden så tæt, så det var vel heller ikke fordi at det var noget som hun direkte ville gøre anderledes? For hendes vedkommende, så ønskede hun virkelig bare at få det hele til at virke og hvis det skulle være at hun måtte bære efter deres aften tæt ved hinanden, så måtte de jo bare tage det som det kom. Det var heller ikke fordi at hun ønskede at se på det med en sorg, for det ville hun aldrig nogensinde kunne få sig selv til på nogen som helst måde overhovedet! Hun endte kort med at vende blikket frustreret mod vinduet, idet at hun vendte det mod Lucas endnu en gang og med en ganske bestemt og tydeligt fast mine. ”Jeg fortryder ikke at jeg gjorde hvad jeg gjorde, Lucas! Jeg nød det!” endte hun med en anelse mere fast tone. Selvom hun dog ikke valgte at hæve stemmen, for hun ville jo nødigt ende med at tiltrække sig unødvendig opmærksomhed i denne stund, ikke fordi at det var noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet.
Elanya satte sig roligt oppe på bordet, hvor hun vendte blikket stille mod Lucas endnu en gang og med den samme næsten faste mine. Hans mange spørgsmål var nu ikke noget som hun tog sig af, for hun vidste at han kun prøvede at hjælpe hende – ligesom hun bad ham om, desuden så stolede hun på ham og hun stolede virkelig blindt på ham! Hun lukkede øjnene let og trak vejret dybt. Direkte så var maven jo ikke til at se, men igen det var jo alligevel en lille måned siden at hun havde været tæt på Derick, så selv det måtte være på vej efterhånden. ”Jeg har haft kvalme hver eneste morgen den sidste uge..” begyndte hun. Hun kunne jo lige så godt tage et spørgsmål af gangen? Hun trak vejret dybt. Kvalmen havde ikke engang lagt sig helt endnu! Hun rystede stille på hovedet. ”Jeg spiser dog langt mere.. grønt end det som jeg normalt gør.” Hun vendte de smaragdgrønne øjne mod ham. Det var skam også det som hun havde gjort de andre gange hun havde ventet sig, hvilket også var noget af det som gjorde hende temmelig mistroisk til det hele. Hun vendte blikket stille ned af sig, idet hun lagde hånden mod sit højre bryst. Det var ikke direkte ømt, men der var bestemt noget om sagen, for det gjorde en kende ondt faktisk. Hun endte med at nikke til hans ord. ”Begge..” svarede hun stille, som hun igen betragtede ham med en rolig mine. Hun stolede på Lucas nok til at fortælle ham det, også fordi at hun vidste at han stod på hendes side, også selvom dette om ikke andet, skulle vise sig at blive en udfordring som hun selv måtte ordne op i, hvilket var noget som hun allerede nu måtte være klar over.

[lucas]

Det var slet ikke fordi at Lucas ville begynde at kaste med skyld, men han blev næsten bare en anelse frustreret over at hun havde brudt deres aftale og været en anden mand tæt, at hun ikke havde holdt aftalen om at holde lav profil, for det kunne virkelig koste hende meget i sidste ende! Desuden, hvis hun var gravid, så var han nød til at finde på en nødløsning! Han vendte de smaragdgrønne øjne imod hende til hendes ord. Det undrede ham naturligvis ikke at hun havde nydt det, at hun havde kunnet få bekræftet at hun var elsket og holdt af, så et sted var han naturligvis glad på hendes vegne, selvom han stadig ville foretrække at hun havde holdt ud bare lidt endnu! Idyllen og harmonien var jo snart over landet, så længe ville der jo ikke gå! Han sukkede opgivende og slog ud med armene. ”Det forstår jeg godt Elanya.. men du er nød til at se det fra dit synspunkt som dronning, du ved det kan koste dit rygte dyrt, hvis folk finder ud af at du er ’din mand utro’. Du ved lige såvel som jeg at vi har kæmpet for at få dit rygte renset, specielt efter dine forrige hændelser,” påpegede han stilfærdigt, ikke for at være bedrevidende, men for at påpege at det kunne have fatale konsekvenser for hende og at det kunne gå galt i den anden ende! I det mindste gik det godt for landet, så det var ikke fordi det gjorde det store, desuden kunne han forestille sig at det måtte være svært at elske en person men være gift med en anden mand, selvom Jason og Elanyas ægteskab kun var rent professionelt og det var fra begges sider. Han betragtede hende ganske kortfattet. ”Men vi skal nok finde ud af det, hvis det endelig er gået galt!” endte han bestemt, mere for at overbevise sig selv, for han følte faktisk en mindre panik, selvom det vel nok skulle gå?
Det var ikke fordi at Lucas ønskede at gøre Elanya utilpas med sine mange spørgsmål, men det var bare rene basale spørgsmål for at finde ud af hvilke symptomer hun havde og om det passede til graviditeten, han var jo nød til at være sikker inden han gik videre til selve undersøgelsen. At hun havde kvalme, fik ham til at rynke brynene en anelse, for det var da det typiske tegn, selvom det stadig ikke behøvede at være, at hun så sagde ja til alle andre spørgsmål, måtte næsten få hans hjerte til at slå hurtigere imod hans bryst og om det var af glæde eller ej, var han faktisk ikke helt sikker på. Han gik roligt hen til hende, trak stolen ud, som han satte sig på, så han sad foran hende. Han satte hendes fødder på hver side af ham på stolen, så han sad mellem hendes ben. Han vendte blikket op mod hende. ”Hvor længe siden er det du har været sammen med ham?” spurgte han roligt, som han vendte de smaragdgrønne øjne op imod hendes egne, hvor han betragtede hende ganske roligt. Han var nød til at vide hvor lang tid der var gået, for var det kun for en uge siden så ville han ikke kunne gøre det store endnu. Han lagde roligt hænderne mod hendes knæ og betragtede hende ganske alvorligt. ”Jeg er nød til at komme i kontakt med din mave, for at kunne mærke om der er en udvikling i gang i dit indre,” forklarede han roligt, som en hentydning til at han var nød til at stikke hænderne op under hendes kjole for at komme i kontakt med hendes mave. Hun var dog hans dronning, så valget var naturligvis hende, men det var nødvendigt for at han kunne bekræfte det eller ej.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt at denne skyld måtte være hendes, også selvom det nu heller ikke var noget som hun måtte sige noget til det. Derick vidste ikke noget som helst, foruden det at hun selvfølgelig havde holdt afstand til ham mere eller mindre siden at han havde valgt at trøste hende i våbensalen. Et sted så var det jo selvfølgelig noget som gav hende en dårlig samvittighed, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket direkte mod Lucas. Den mand havde allerede gjort så meget for hende og det havde været en kamp for at rense hendes navn, hvilket var noget som hun var udmærket godt klar over og selvfølgelig var det noget som hun virkelig var frygtelig glad for i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun vendte blikket mod ham og med en anelse mere fast mine. ”Hvis det skal vise sig at være noget om denne sag, så må jeg jo tage det som det kommer, Lucas. Jeg fortryder ikke hvad jeg har gjort og bestemt heller ikke det her,” sagde hun med en ganske så kortfattet og bestemt mine, for det var slet ikke noget som hun ville skjule for ham på nogen måde. De skulle nok finde ud af det, hvis det endelig skulle være, også selvom hun selvfølgelig håbede på at det var noget som han ville hjælpe hende med.
Elanya ville ikke sende bud efter Lucas hvis dette ikke skulle vise sig at være direkte relevant for det hele. Det var længe siden at hun havde været Derick tæt og det var her igennem det sidste stykke tid at symptomerne var dukket op og med alle de børn som hun havde født tidligere, så var det jo selvfølgelig noget som hun ønskede at få bekræftet eller afkræftet og helst så hurtigt som muligt, inden at folk i det hele taget begyndte at stille spørgsmål, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen som helst måde overhovedet. Hun vendte blikket mod ham. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at gøre ham direkte usikker eller panisk, for hun tog det nu ganske stille og roligt. At han satte sig på en stol, fik hende til at vende blikket mod ham og specielt idet at han placerede hendes fødder på stolen, så benene næsten automatisk endte en anelse mere bredt. Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste lige nu, for hun stolede på ham og vidste at han ikke ville noget ondt ved hende. Hun bed sig let i læben. ”Det er vel en lille måned siden nu.. Deromkring,” sagde hun stilfærdigt og med et svagt træk på skuldrene. Hun tog nu ganske let på det egentlig, også selvom det var noget som hun måske slet ikke burde. Hun endte dog med at nikke ganske roligt til hans ord, hvor hun bare blev siddende. At han skulle op og mærke på hendes mave, var nu heller ikke noget som hun sagde det mindste til på nogen som helst måde overhovedet. ”Gør hvad der er nødvendigt Lucas.. Jeg er bare nødt til at få det be- eller afkræftet.. også for Dericks skyld,” endte hun dæmpet og bed sig let i læben. Et sted måtte hun jo erkende at hun virkelig var bange for resultatet, men hun havde ikke noget andet valg end at tage det som det måtte komme, også mest for sin egen skyld.

[lucas]

Lucas endte med at sukke opgivende og lettere højlydt til hendes ord. Han respekterede hende, han holdt faktisk af hende, for nok hun var hans dronning, men igennem tiden var de faktisk kommet tæt ind på hinanden, så det var vel naturligvis noget man kunne kalde for et venskab. Det var også grunden til at han ikke brugte formaliteten når de var i enrum, foruden til at starte med hvor han lige understregede at hun var hans dronning og han under hende, eller hvis de var ude blandt andre, for så skulle alle vide at han respekterede hende, at der var forskel på dem; at hun lå over ham, for andet tillod han bestemt ikke, det var kun på sin plads at folk vidste at han lå under hende når de var ude i offentligheden, for hvad ville de ikke tro hvis de talte som var de dus? De var jo faktisk dus med hinanden, men ikke når de var på arbejde, selvom dette klart var det private anlagt. Han brummede lettere irriteret til hendes ord, som det var tydeligt at han var utilfreds og dog ikke rigtig havde noget at sige hende imod med, for han kunne jo faktisk godt følge hende. ”Du er så stædig!” endte han lettere utilfredst, selvom han ikke gjorde mere ved det, hvilket man vel også kunne høre? Sket var sket, han forstod faktisk godt hendes handling, så hvorfor ikke bare tage det som det kom? De skulle jo nok finde en løsning på det hele, hvis det faktisk viste sig at hun var gravid. Man kunne så sige at barnet ville være fuldblods og hvem ville ikke elske at have en fuldblods som tronarver? Og så tilmed en magiker, én af de stærkeste magikyndige racer.
At alle symptomerne var der, var noget som et sted gjorde Lucas usikker, for det tydede jo på at hun var gravid, selvom han et sted håbede på at det ikke var tilfældet, for det passede virkelig dårligt! Desuden så var han lidt usikker på hvordan hun ville tage det, for hun havde jo faktisk fået så mange børn igennem tiden og nu endnu ét? Og hvad med Derick? Hvordan ville han ikke tage det? Og så var der jo ægteskabet mellem Jason og Elanya, så det var ikke fordi man kunne sige at barnet passede ind i selve situationen! Nu måtte de jo se, for det var endnu ikke sikkert, selvom han faktisk var ganske sikker på det. Han nikkede roligt til hendes ord. Det var cirka en måned siden? ”Udmærket.. det er dog ikke sikkert at jeg kan mærke udviklingen, fordi der ikke er gået så lang tid,” endte han stilfærdigt, som han kort vendte blikket op mod hende, da hun gav ham tilladelse til at berøre hendes mave. Han førte hænderne under hendes skovgrønne kjole, hvor han placerede hænderne mod hendes mave. Han lukkede øjnene for at koncentrere sig, hvor han rynkede brynene ganske let. Han sad stille i et stykke tid, hvor han blot havde hænderne mod hendes tynde maveskind, prøvede at se om han kunne mærke vibrationer fra hendes indre, selvom der ikke rigtig var noget. På den anden side var det ikke så lang tid siden at hun havde været Derick tæt, så det var ikke fordi at der var kommet meget udvikling i det. Han kunne dog tydeligt mærke at hendes indre var i færd med at udvide sig, så lidt udvikling kunne han mærke. Han slog roligt blikket op og så sig kort tænkende omkring, inden han så op mod hende. ”Eftersom symptomerne passer, og jeg kan mærke at dit indre arbejder anderledes, så er jeg ganske sikker på at du er gravid. Men eftersom det er så tidligt, så er jeg en anelse usikker,” forklarede han stilfærdigt, hvor han roligt trak hænderne til sig igen. ”Jeg vil holde øje med din mave igennem de næste par måneder, for at se om jeg kan mærke forskel, og for at være helt sikker på at du er gravid, men.. jeg er nu ret sikker..” Han vendte blikket en anelse spørgende imod hende, for han vidste jo slet ikke hvordan hun ville tage det.

[Deleted]

Når det kom til Elanya, så var det ikke meget som hun fortrød igennem hendes liv. Alt det som hun havde gjort, var noget som havde skænket hende en erfaring og ganske rigtigt, så havde hun ofret rigtig, rigtig meget netop for at have muligheden for at stå her som hun gjorde i øjeblikket, men selv hun skulle vel også have lov til at have sine øjeblikke, hvor hun faktisk ville være i stand til at nyde at have noget af det kæreste i hendes liv tæt på sig? Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ville betegne som noget direkte forkert og der håbede hun selvfølgelig også at Lucas kunne følge hende, for hun havde virkelig ikke brug for at flere skulle stille sig op mod hende, for det ville bestemt heller ikke gøre hende godt på nogen som helst måde overhovedet. De var dus med hinanden, det var sandt, men hun vidste også helt præcist hvor hun havde ham og selvfølgelig var det også noget som gjorde det bedst for hende. Han havde en betydning for hende på det venskabelige plan selvfølgelig. ”Du burde kende mig efterhånden,” sagde hun roligt og ikke mindst med en ganske stilfærdig mine. Det var ikke fordi at hun selv ønskede at stå der og skælde ham ud fra hak til nak, for hun vidste at han kun mente det godt i den anden ende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hvis hun i tilfælde skulle være gravid, så var det en glædelig tanke om ikke andet! Tanken om en renracet magiker og endda af hende og Derick? Svagt var det bestemt heller ikke!
Elanya var udmærket godt klar over at dette var noget som passede meget dårligt for det sådan som det måtte stå for øjeblikket. Hun vendte blikket stille mod ham og med den ganske stilfærdige mine. Hun trak vejret dybt. Det var en lille måned siden hun havde været Derick tæt og hun havde haft mistanken igennem et godt stykke tid efterhånden, men hun havde ventet også mest for sin egen skyld. Hun vendte blikket stille mod ham. At give ham tilladelsen var faktisk ikke noget som hun ville sige noget til, for hun stolede på hm og hun vidste at han ikke mente noget ondt med det. Desuden så havde hun jo faktisk bedt ham om at tjekke efter, hvilket var noget som hun havde gjort af en grund, ikke sandt? ”O-okay..” sagde hun stille. Hænderne som gled op under kjolen og lagde sig mod hendes mave, var noget som svagt fik hende til at trække maven sammen, ikke fordi at det var ubehageligt, men bare.. uventet på sit vis. Hun bed sig let i læben og vendte blikket mod ham, som han blev siddende med hænderne mod hendes mave, hvor hun ikke gjorde det mindste for at bryde ind for hun ville ikke forstyrre ham. For hende så var dette virkelig ved at være ekstremt vigtigt efterhånden. Hans ord var noget som gjorde hende.. skræmt et sted, specielt hvis hun var gravid! Hun var ved at være gammel og hun ønskede egentlig bare muligheden for at falde til, men.. et sted så måtte det alligevel være med en form for glæde? Hun trak let på smilebåndet og vendte blikket mod ham. Benene trak hun roligt til sig og lagde hænderne roligt mod hendes mave, hvor hun bare endt med at nikke til hans ord – en tilladelse i sig selv til at holde øje med maven. ”… Burde jeg fortælle ham det?” spurgte hun stille, som hun vendte blikket mod ham.

[lucas]

Hvad skulle man da gøre ved at to elskende bekræftede hinanden? Faktisk ville Lucs slet ikke gøre noget ved det, for han kunne godt forestille sig at det var hårdt for både Elanya, Derick og ikke mindst også for Jason og Lisa, for de to havde det jo på samme måde, hvor Lisa faktisk gik hjemme selv med børnene, det var også derfor at Lucas ofte gav Jason fri og sagde at han kunne tage tjansen, for hvilken mand ønskede ikke at være der for sin elskede og tilmed se deres børn vokse sig store? Hvis han endelig skulle holde Jason hen, så var det bestemt også med en stor skyldfølelse! Ligesom det naturligvis også måtte bringe ham skyldfølelse at bede Elanya holde sig helt væk fra Derick, for han kunne jo selv høre på Derick at han ønskede at han og Elanya kunne være mere sammen, men som Kongelig Rådgiver var han altså nød til at sætte landet i første rækkefølge! Selvom det kostede folk smerte og sorg, men det var jo kun for en periode, snart kunne Jason vende hjem til Lisa og Elanya kunne få Derick, så ville alt vel være godt? Han himlede svagt med øjnene, selvom han ikke kunne skjule det morende smil på læberne til hendes ord. ”Så sandt.. min stædige dronning,” endte han lettere drillende, som han blinkede let til hende også for at vise at han ikke var vred, han var mere overrasket, for det kom virkelig bag på ham! Men de måtte jo bare tage den derfra og se hvad der skete og ikke mindst finde en løsning, i det mindste gik det godt for landet, for ellers havde han da virkelig ikke vidst hvad han skulle have gjort! Han havde jo allerede planlagt at næste skridt snart skulle tages, så det var jo ikke fordi at der ikke var en plan, så måtte de vel bare tage det næste skridt lidt tidligere end forventet? Han lagde dog roligt hænderne mod hendes skuldre, som han strøg ganske let med tomlen, hvor han blev langt mere alvorlig. ”Men jeg beder dig Elanya! Vær forsigtig med det og ikke mindst hold lav profil! Det er vigtigt! Han sendte hende et let smil, ”og så skal vi nok finde ud af det derefter.”
Lucas kunne bestemt ikke finde på at gøre noget som ville bringe hende ubehag, det kunne han slet ikke gøre mod nogen som helst! Han holdt af Elanya – på det venskabelige plan – og han ønskede selvfølgelig at hun skulle have det godt, desuden så var der en anden særlig kvinde i hans liv, så han så slet ikke på Elanya på mere end det venskabelige plan, slet ikke! Han ønskede dog at hun havde det godt, for hun var trods alt hans dronning og han hendes rådgiver, og hun var vigtig for landet, så det sagde vel sig selv? Det var ikke fordi at Lucas var meget for at stikke hænderne op under hendes kjole, for hvis nogen kom ind.. ja hvad ville de så ikke tro?! Han gjorde det kun fordi hun havde bedt ham om det! Og fordi det faktisk var yderst vigtigt! Han vendte roligt blikket mod hende, selvom hans ord ikke ligefrem skabte en reaktion som han kunne tyde på hende, for.. var hun glad for det eller ikke? Hvad havde hun egentlig håbet på? Han lod hende blot trække benene til sig, som han selv foldede hænderne i sit skød, selvom han blev siddende på stolen og med blikket rettet mod hende. Han trak svagt på skuldrene. ”Det er virkelig op til dig Elanya. Men hvis du vil have mit råd, så synes jeg du skal fortælle ham det, for synes du ikke han har fortjent at vide det? Han tager det måske som et chok, men.. han elsker dig, så jeg er sikker på at han vil støtte dig. Desuden havde det været mig der var i hans sted, så ville jeg da også gerne vide hvis min elskede var gravid,” svarede han sandfærdigt, som han roligt lænede sig tilbage i stolen uden at han fjernede blikket fra hende, hvor det milde smil hvilede på hans rosenrøde læber.

[Deleted]

Elanya kunne virkelig ikke se det forkerte i at bekræfte den som man virkelig måtte elske eller holde af, så selvfølgelig var dette noget som hun virkelig måtte nyde af. Hun havde nydt at skulle have ham tæt på og endelig fornemme ham så tæt på som kun to elskende skulle være og det var bestemt heller ikke fordi at hun fortrød det på nogen som helst måde overhovedet! Hun vendte blikket stille i retningen af ham og med den samme rolige mine. At han ikke var vred på hende, var selvfølgelig noget som gjorde hende glad, for hun havde virkelig ikke brug for mere modstand lige på det plan end det som hun allerede havde mødt, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var der bestemt heller ikke nogen tvivl om det overhovedet. Hun trak let på smilebåndet og derefter let på skuldrene. ”Du kender mig,” påpegede hun med et stille smil på læben. Der var jo trods alt heller ikke nogen grund til at lyve for ham var der? Han ville spore det og hun ville have det elendigt ved den tanke, og det var jo så bare sådan at det måtte være. Hænderne som lagde sig mod hendes skuldre havde hun nu heller ikke noget imod, for det var.. rart. Det var rart at blive støttet bare en smule op om på denne her måde. ”Det skal jeg nok.. Det lover jeg dig,” afsluttede hun stilfærdigt og dog med et ærligt smil på læben. Hun ønskede på ingen måder at gøre det værre end det allerede måtte være nu.
Lucas ønskede ikke at gøre hende ubekvemt, hvilket var noget som hun vidste allerede, men tanken om at lade ham komme hende så tæt, var bestemt heller ikke altid behagelig. Lucas var en ven for hende, hvilket betød forbandet meget for Elanya og det var også noget som hun ønskede at bevise for ham. Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod ham, mens hun lod ham arbejde og gøre sit. Hvis nogen kom ind af døren, så ville det da først for alvor ende med at gå galt! Så det var klart også døren som hun havde et godt og skarpt øje med! Hun rettede kjolen roligt nedover hendes ben og blev siddende på bordet foran ham og med de smaragdgrønne øjne hvilende på hans skikkelse. Hvordan hun skulle reagere vidste hun ikke rigtigt. Barnet ville være Dericks hvilket selvfølgelig var en glæde uden lig! Men.. var hun ikke ved at blive for gammel til det at opfostre børn efterhånden? Selvfølgelig var det noget af det som hun var mest bange for, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, ville det? Hendes reaktion var vel en smule.. varierende i det? Hun lod tungen let stryge over hendes læber. Hun nikkede stille. Hun ville sige det til Derick. Hun ville opsøge ham og fortælle ham det og så måtte de jo finde ud af derefter hvordan hun skulle reagere på det hele, for det var virkelig ikke nemt! ”Han bliver nok chokket.. Det.. det er jeg temmelig sikker på..” endte hun med en ganske dæmpet stemme. Et sted var det jo faktisk noget af det som måtte gøre hende en anelse usikker, for hun ønskede jo heller ikke at ende med at skubbe ham væk fra sig. Det var da noget af det sidste som hun ville! ”Jeg vil bare ikke skræmme ham væk..” Hun lagde hænderne tæt ved hendes mave og klemte ganske let. Tanken skræmte hende faktisk!