A meeting with the queen.

[Deleted]

Derek havde endelig haft tiden til at søge mod Procias og Castle of Light. Han havde haft travlt, Først med besøget hos Lisa hvor han havde fundet ud af at hun var kommet videre i livet og havde fået børn, femlinger, oveni købet og derefter havde han fundet Celisha som havde forladt himmeriget for at blive en luder på jorden. Ikke just noget han var stolt af men han skulle nok få hende tilbage, det vidste han. hun var jo hans søster og det var ikke nogen som helst grund til at hun skulle forulempe sig selv på den måde! Hendes ord rungede stadig i hans hovede men det sammen gjorde Lisa's. Han var begyndt at få en fandens hovedepine og ville egentlig helst slappe af! Men dronningen havde kaldt ham hid og han var nød til at føje hende. Ikke fordi hun var dronning, eller leder af hans land men fordi hun havde været den der i bund og grund var skyld i ar han endnu en gang var i live og det kunne han ikke andet end at takke hende dybt for! Han havde altid været tro mod Lederen af Procias og hans loyalitet lå hos Elanya nu. Det skulle slet ikke betvivles det mindste! Derek landede ude foran porten og lod sine vinger forsvinde og blive usynlige, derefter fandt han en lille byld frem af noget silkestof og åbnede den. Inden i var der en fin hvid skjorte og den tog han på, den var ikke blevet det mindste krøllet under flyveturen hvilket da kun kunne være et mirakel. Han gemte det stykke stof som skjorten i sin lomme og så fik han ellers lov til at betræde slottet. Normalt hadede han at gemme sine vinger væk man han kunne da ikke møde dronningen kun iført bukser! Hans skridt var hurtige og de førte ham op til døren foran tronsalen som han roligt stoppede op ude foran. Han trak vejret lidt hurigt, ikke fordi han var forpustet men måske en smule nervøs. Han løftede den ene hånd og bankede roligt på døren ind til den storesal hvorefter han trådte derind og betraktede den. Den var stor og flot, helt betagende. Han glædede sig næsten til at se Elanya og snakke med hende om hvad der nu skulle ske!

[Deleted]

Elanya havde valgt at sende bud efter Derek. Nu hvor hun havde bedt Nathaniel om den store tjeneste, hvor hun samtidig også havde fået fortalt hvor det var at det skulle ske, så var det heller ikke noget som man skulle tage fejl af, at det var noget som måtte glæde hende, det var helt sikkert. Derick havde hjulpet hende meget igennem det sidste stykke tid, for det var virkelig også noget som betød forbandet meget for hende. Gabriel havde sagt op, kaldt hende det ene og det andet, så selvfølgelig var det noget som gjorde hende direkte vred, men det var ikke noget som hun tænkte over netop nu. Nathaniel havde vel også forklaret Derek lidt af sagen som den måtte stå? Om ikke andet, så måtte hun jo sørge for at lade manden vide helt konkret hvad det var at hun ønskede af ham.
Elanya stod i en flot skovgrøn kjole idet at Derek måtte træde ind i den store tronsal. Håret let opsat, hvor hun stod med en direkte fast og stålfast mine. De smaragdgrønne øjne vendte hun roligt mod ham, hvor hun selv stille måtte trække på smilebåndet. Et sted så var hun slet ikke i tvivl om hvem denne mand måtte være. Det kunne næsten kun være Derek! Hun trak let på smilebåndet som hendes facade næsten måtte falde fra med det samme. Jason havde sit at tage sig af og hun tog selvfølgelig også sin del af arbejdet, for.. det var jo heller ikke fordi at hun havde noget andet valg, havde hun? Hun satte sig roligt i den store tronstol, hvor hun satte sig med rank ryg og uden at slippe ham med blikket. ”Du må være Derek, ikke sandt? Jeg har ventet dig..” sagde hun roligt og med en stilfærdig mine. Hun lod roligt benene falde over kors med hinanden og satte sig en anelse tilbage. Det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at overdynge manden med arbejde, men hun havde virkelig brug for en som hun kunne stole på til at gøre arbejdet og Lisa havde i den grad lydt meget overbevist om det gode og omsorgsfulde i denne mand, hvilket var noget som hun havde brug for i den stilling som leder!

[Deleted]

Derek stod roligt i døren og betraktede den smulle Elanya. Hun havde været igennem det samme som han med at genvinde livet og hun sad nu på Procias trone endnu en gang. Han smilede roligt for han vidste at tronen ville være i gode hænder hos hende. Havde det ikke altid været det? Roligt betraktede de græsgrønne øjne hende som hun vælgte at sætte sig hen på tronen og betrakte ham. Han kunne ikke andet end a forundre sig lidt over hvordan en kvinde som hende kunne stå der, det ene øjeblik være så stålfast og det andet virke så blid som et lam. Det facinerede ham. At hun talte til ham fik ham til at træde hende tættere på og da han nåede tættere på tronen bøjnede han nådigt for hende inden han begyndte at sige noget. "Jo" Nikkede han roligt da han havde fået rejst sig op igen. "Mit navn er Derek Greene De Hayes. De ønskede at se mig Deres Mejestæt?" han vidste jo egentlig godt hvad dette handlede om, Nathaniel havde godt fortalt ham lidt men slet ikke så meget som han vidste at Elanya kunne fortælle ham. Han glædede sig næsten til at tale med hende, det var jo ikke hver dag men kunne få lov til at tale personligt af dronning af landet! I alle sine mange år havde han kun en gang stået foran en kongelig og det var for at heale personen som var kommet tilskade. Ellers havde han aldrig rigtig befundet sig på slottet selvom det ikke var fordi han ikke ville. Han havde bare aldrig rigtig haft mulighed for det.

[Deleted]

Hvor meget Derek vidste, var ukendt for Elanya, men noget som hun nok meget snart skulle finde ud af, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Blikket hvilede roligt på ham. Det eneste som hun krævede af ham var respekt. Hun kæmpede for tronen i dette land, hun kæmpede for at holde landet på fode og holde idyllen der, men det var heller ikke noget som hun kunne gøre alene. Nej, hun havde brug for hjælpen ude fra og derfor var det da også oplagt at hun havde brug for nogen som hun kunne stole på – og at de så kunne stole på hende selvfølgelig, hvilket var noget som hun i den grad også måtte ønske i den anden ende. Hun blev roligt siddende og med blikket hvilende på hans skikkelse. Hans måde at gå frem på, var noget som hun faktisk godt kunne lide, for han bar sig frem med en respekt, så selvfølgelig var det noget som glædet hende! Hun trak let på smilebåndet og nikkede mod ham, som han bukkede for hende. ”Jeg har sendt bud efter dig, Derek.. Det glæder mig endelig at kunne møde dig.” Selv var hun ganske rolig i sin egen fatning, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun rejste sig ganske roligt fra tronstolen igen, idet hun gik hen mod et af de store vinduer, som hun roligt vinkede ham med i retningen af. ”Jeg ved ikke hvor meget Nathaniel Diamaqima har fortalt dig..” begyndte hun roligt. Det var skam heller ikke fordi at hun ville holde ham på pinebænken alt for længe, men hun var jo nødt til at høre hvor hun selv skulle starte og hvor hun skulle slutte. Hun vendte blikket roligt mod ham og med den samme rolige mine, idet hun stoppede ved vinduet, hvor man kunne se hele Procias i den smukke pragt som det var på vej tilbage med – det at man kunne se skoven ved at vokse, solen skinnede og folk var faktisk rolige igen.

[Deleted]

Derek havde ikke meget andet end respekt for Elanya. Hun var død og bragt til verdenen igen af den ene grund at hun skulle styrre et land som ikke havde været i Idyl. det havde måtte være hårdt for hende. Det kunne han da ikek benægte. Han vidste selv hvor svært det var at komme tilabge fra de døde og skulle samle trådene fra sit gamle liv op, hun var vendt tilbage til et helt kongerige! En ting som han kun kunne beundre at hun havde klaret så godt. Roligt fulgte han hende som hun førte ham over mod et af de store vinduer. Hele Procias lå for hans fødder og han kunne ikke andet og smile og betrakte udsigten. "Fantastisk" mumlede han roligt for han endnu en gang vendte de blide grønne øjne mod hans dronning. "Nathaniel fortalte mig at du havde sendt ham på en meget vigtig opgave og at Den havde ført ham til min døde krop som han var nød til at vække igen. Jeg kan kun tro at det må have været meget vigtigt for at have fået en sådan procedure ordnet men hvad det helt præcist er De ønsker af mig ved jeg ikke. Dog er jeg meget spændt på at høre det. Det kan ikke være så lidt siden jeg blev bragt ud af hvilen" Han sendte hende et roligt smil. Han bebrejdede hende ikke at hun havde vækket ham. tvært imod så kunne han have krammet og kysset hende hvis hun da ikke havde været dronning! Roligt lod han blikket glide mod den smukke udsigt og han smilede blot. "De har virkelig en smuk udsigt herfra Min Dronning. Jeg må da ærligt indrømme at jeg misunder dem den lidt." han smilede blot lidt mere ved sin egen udtalelse og blev ved med at betrakte udsigten. han elskede virkelig sådan en udsigt, det at kunne kigge sådan ud på hele landet. Kunne man anden end at misunde det?

[Deleted]

Det at komme tilbage til livet og faktisk samle op i de mange gamle tråde, få et helt land til at hænge sammen og det at finde tid til sit eget, var på ingen måder nemt for Elanyas vedkommende. Hun måtte samle sig et råd af ledere som hun kunne stole på – der hvor Gabriel havde svigtet hende på det groveste og det var noget som gjorde hende direkte rasende! Der hvor hun faktisk selv overvejede at sætte Derick ind som en leder for magikerne, også fordi at hun vidste at han havde det lys i sindet, hvilket selvfølgelig også gjorde meget for hende. Hun blev stående ved vinduet og med blikket hvilende på Derek. Lisa havde ret. Han virkede virkelig som den helt rette mand til opgaven, så selvfølgelig var det også noget som betød meget for hende selv, for det var en egenskab som hun selv måtte værdsætte frygtelig, frygtelig meget! Hun trak svagt på smilebåndet. ”Jeg er ked af at jeg vækkede dig af den evige hvile, Derek,” begyndte hun roligt, også selvom det var ord som hun faktisk måtte mene, for det var end ikke noget som hun ville skjule for ham. Hun var faktisk ked af det, men.. man måtte jo tage chancer i livet, og så håbede hun selvfølgelig at han ikke ville klandre hende for det, for der var sikkert også mange som kunne bruge hans hjælp – det var noget som hun var overbevist om. Hun trak vejret dybt. ”Jeg sendte Nathaniel på en meget vigtig opgave for mig, Derek. Jeg bad ham finde en engel med et hjerte af gul og et sind og en sjæl så lys som solen selv.” Hun vendte blikket og hele fronten mod ham. ”Lisa forklarede mig og fortalte om dig og hvilken mand du var. Det er mange egenskaber som jeg selv leder efter og jeg valgte at tage den chance at vække dig. Eller rettere sagt, jeg bad Nathaniel om at gøre det.” Hun trak let på smilebåndet. ”Jeg elsker udsigten. Landet er endnu en gang i blomst, selvom jeg trygt kan fortælle dig, at det ikke har været nemt.. Derek. Jeg har brug for din hjælp.” Hun trak vejret dybt. ”Jeg har brug for en engel.. og en som kan lede dem,” forklarede hun videre, som hun igen vendte de smaragdgrønne øjne mod ham.

[Deleted]

At Elanya havde vækket Derek var virkelig ikke noget som gjorde ham det mindste, eller jo. Lidt gjorde det vel. Hun havde bragt ham tilbage til noget rod, i hvert fald i hans privatliv men det kunne hun jo ikke have vidst noget som helst om. Han bebrejdede hende ikke hendes valg. "Du skal hverken undskylde eller beklage dit valg. Jeg er glad for endnu en gang at kunne trække vejret, at kunne se de personer jeg elsker og stå ved de løfter som jeg afgav til dem før min bort gang. Det er altid et rod at vende tilbage til livet men det er stadigvæk livet og jeg er glad for at have fået en ny chance" Han sendte hende et roligt og varmt smil. Dette var virkelig ord som han mente af hele sit hjerte. Det kunne der heller ikke være nogen tvivl om overhovedet.
Derek lyttede til hendes ord og til hvad hun søgte. Han nikkede roligt og en tænkende mine spille hen over hans ansigt. "En Engel med et hjerte af guld og med en sjæl så lys som solen? Det burde da ikke have været så svært at finde i himmeriget Deres Majestæt. Hvorfor lige mig?" der gik dog ikke længe før han fik svaret. "Lisa. Ja vel ja" han nikkede tænkende og stadig en smule nysgerrig over hvad det var hun ønskede af ham. Han forholdt sin mund lukkede til hun var helt færdig med at snakke. Det hun bad ham om var noget som måtte komme helt og holdent bag på ham! Ham som Englenes leder? Det var virkelig ikke en tanke han nogensinde havde skænket. Det ville vare et enormt ansvar at stå med. Tankerne fløj igennem hovedet på ham og han lænede sig roligt mod vindueskarmen mens han lukkede øjnene. "Det var ikke så lidt De beder mig om" sagde han roligt og stadig tænkende. Han vidste at den var gal med Lisa i Dvasias som han havde lovet at hjælpe og med Celisha som rendte rundt som en luder her på jorden. Han havde meget at se til efterhånden. "Hvad skete der med Gabriel hvis jeg må have mig den frihed at spørge?" endelig åbnede han øjnene og vendte dem mod hende. De var stadig lige varm og imødekommende som de hele tiden havde været det men det var vidst tydeligt at han overvejede hendes forslag nøje. Det var virkelig en underlig tanke for ham at skulle stå med Lederskabet af en hel race. Det var næsten ikke til at forstå!

[Deleted]

At Derek ikke direkte var vred på hende ved hendes beslutning at frarøve ham den evige hvile – ligesom det også var sket for hende, så var det selvfølgelig noget som måtte lette hende, for hun havde bestemt heller ikke gjort det for at skaffe sig flere fjender, for hun havde haft mere end rigeligt på dette punkt, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, om det var noget som man så ville det eller ikke. Hun vendte blikket mod ham, hvor hun selv endte med et stille smil på læben. ”Det sætter jeg pris på at du siger..” sagde hun roligt, hvilket også var ord som hun faktisk også måtte mene. ”Jeg kan godt selv huske det at vågne op i den mørke og kolde grav, Derek.. Hvis du ser det gode og positive i det, så kan jeg kun se at jeg gjorde det rette valg i at vælge dig frem for enhver anden til denne opgave,” sagde hun stilfærdigt.
Elanya vidste udmærket godt, at det ville være forbandet meget at skulle bede ham om, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til. Hun ville ikke vække ham, hvis det ikke var noget grund til det, for det at forstyrre nogen i den evige hvile, var bestemt heller ikke noget som hun var meget for. Hun betragtede ham roligt. At beskeden måtte komme direkte bag på ham, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, for hun kunne godt forstå. Hun lod ham roligt stå og lænet op af vindueskarmen, for hun regnede stort set heller ikke med at det bare var en besked som man lod synke ind på denne her måde. Et sted så var hun vel næsten bange for hvordan han ville reagere? ”Jeg ved godt at det er meget at bede dig om Derek. Jeg endte ud i et mindre sammenstød med Gabriel.. En større konflikt bundet i loyalitet, respekt og troskab, som endte ud i at han selv valgte at forlade stedet her..” forklarede hun med en rolig og mindre stilfærdig mine. Hun ønskede jo heller ikke at tvinge ham til noget hvis det ikke var noget som han ville selvfølgelig, det var der af den grund. Hun sendte ham et stille smil. ”Du skal vide at jeg ikke vil tvinge dig til noget, Derek. Jeg kan næsten fornemme at der må være meget som tynger dig også og jeg forstår dig. Jeg vil bare og jeg ønsker mig en leder som jeg kan stole på, en som jeg kan vide helt præcist hvor jeg har, så kan jeg være ganske tilfreds. Jeg ønsker at det skal være dig,” sagde hun stilfærdigt.

[Deleted]

For Derek var det virkelig underligt at stå tilbage med livet i behold. Det var der heller ikke nogen tvivl om. Men han var nu stadig utroligt glad for at Elanya havde fået Nathaniel til at vække ham. Han havde brug for denne nye chance. "Min Dronning, at kunne se det positive i sin tilværelse gør det så meget lettere at leve. Jeg ser det som at have fået en ny chance. At kunne gøre noget mere gavn i denne verden og ikke blot for dem jeg har mig nær men også for andre folk som har brug for det" sagde han med et smil.
Denne nyhed var virkelig noget som skulle trænge tind i Dereks hovede. Ham som leder, det var da en tanke som han ikke helt kunne forstå. Han sukkede roligt og tænkende, han tænkte på Celisha som havde bedt ham om ikke at tage nogen opgaver fra slottet fordi det ville bringe ham i fare. Han vidste at hvis han blev kåret til Englenes leder ville han havde det sværre ved at rejse til Dvasias for at hjælpe Lisa men på den anden side så kunne han heller ikke lade en hel race stå uden en støtte og sidst men ikke mindst kunne han ikke lade Elanya stå uden den ekstra støtte. "Min Dronnig. Du er ikke nødsaget til at sige mere. Det er en svær beslutning at træffe, mest af alt fordi der sker så meget med de få mennesker som jeg har tilbage i mit liv." startede han stille og kørte en hånd igennem håret før han vendte blikket mod hende. "Jeg ønsker at hjælpe alle folkene i Procias men det må ikke komme på bekostning af dem jeg elsker. Jeg har kun to tilbage i mit liv som er mig så vigtige. Jeg vil ikke såre dem ved ikke at kunne være der for dem. Hvor meget vil denne stille trække mig væk fra dem og stille mig ved din side som støtte for misforstå mig ikke. Jeg ønsker at sige ja, Jeg ønsker at hjælpe Dem og folkene i Procias og ikke mindst englene i himmeriget men" han tav lidt og rejste sig rank op, mere autoritær end før men sendte hende dog et roligt smil. "Men hvor meget kommer det til at trække mig væk fra mine andre obligationer?" han måtte virkelig vide hvor meget dette ville komme til at fylde. Han måtte ikke skuffe hverken Lisa eller Celisha. Det kunne han ikke få sig selv til igen.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt at det var meget at bede ham om, men ikke fordi at det var noget som hun ville skjule. Hun havde virkelig brug for ham som en leder, ellers måtte hun finde en anden som var lige så egnet, selvom det nu havde været Derek som havde været hendes første valg, så selvfølgelig var det ikke noget som hun ville skjule for sit vis. De smaragdgrønne øjne hvilede på hans skikkelse og med den samme rolige mine som tidligere. Han lød virkelig fornuftig og det var noget som selvfølgelig gjorde hende glad. Hun nikkede mod ham. ”Se og betragt det som en ny glimrende mulighed til at gøre noget godt og ikke bare for dem som står dig nær, men alle andre.. Englene har brug for en leder som de kan stole på Derek.. Og der fejlede deres forrige leder dem virkelig.. Han svigtede mig som han svigtede så mange andre,” sagde hun roligt.
Elanya kunne tydeligt fornemme på Derek at han var en mand med meget i hovedet. Ikke fordi at det var noget som forundrede hende, for han tænkte vel også på Lisa? Selv kendte hun kvinden personligt og hun vidste at hun virkelig havde taget meget ind over hovedet ved at stå med femlingerne alene, men igen så kunne hun også godt forstå Jason i og med, at han ikke kunne have hende tæt på mens de prøvede at holde roen her til lands. At hun ikke var tvunget til at fortælle ham noget som helst, var noget som hun selvfølgelig var glad for, for hun havde vel også forklaret sig mere end nok fra før af? Selvfølgelig var det noget som glædet hende som intet andet overhovedet. Hun trak vejret dybt, hvor hun nikkede til hans ord. ”Jeg kan forstå at du har meget som tynger dig, Derek og.. kan jeg hjælpe dig, så vil jeg gerne,” sagde hun roligt. Et sted så følte hun vel også at hun skyldte ham det i og med at hun bad ham om så meget? Hun trak vejret stille og dybt, idet at hun lod hovedet søge let på sned. ”Jeg kan forsikre dig om at det ikke vil frarøve dig dine obligationer, Derek. Selv en leder har krav og ret til sin egen frihed og.. jeg tager vel ikke fejl hvis det er Lisa som deriblandt tager meget af pladsen ved dig? Tag hende med dig til Himmeriget Derek.. og børnene med.. Der er ingen grund til at gøre det værre for dig end det er, gør det?” At han gerne ville, var selvfølgelig noget som virkelig gjorde hende lettet et sted, ikke fordi at det var noget som man skulle skjule på nogen måde.

[Deleted]

Derek smilede blot til hende ved hendes ord. De varmede ham noget så inderligt og det var virkelig ikke noget han kunne skjule. Hun ønskede ham som leder for en hel race, hvilket i sig selv var stort nok men ... Hun stod vel selv i en sværre position for hun var leder aft et helt folk og et land. Det måtte virkelig være hårdt for hende. Det var der ingen tvivl om for ham overhovedet. Det at Gabriel havde svigtet var virkelig noget som Derek havde svært ved at tro på, men han så jo også kun alt det gode i folk, så hvordan de burde opføre sig i hans øjne selvom dette ikke altid var tilfældet. Han sagde dog intet men fortsatte bare med at lytte til hende. Han lagde roligt hovedet på sned og bed sig eftertænktsomt i læben. At Elanya måtte gætte hvad der tyngede ham som noget af det mest var han vel et sted glad for, også at hun kendte til situationen. "Jeg ved ikke om Lisa ville tage med mig til Himmeriget med børnene. Hun er meget ops på ikke at skulle være i nærheden af Jason. Men hun burde tage tilbage. Hun ville kunne få så meget hjælp deroppe. Hun er virkelig alt for overbebyrdet lige nu" Mumlede han stille og sukkede opgivende. Lisa var virkelig en stædig kvinde og at skulle bringe hende tilbage til Procias ville virkelig være en prøvelse for ham. Og dog var hun lige nu ikke den person som tyngede ham mest. Det var hans søster Celisha som havde valgt et liv som luder. Han vidste virkelig ikke hvordan han skulle få hende til at forstå. "Tak, Deres Majestæt. Jeg sætter virkelig pris på Deres ord" Sagde han blidt. "Jeg er glad for at dette ikke vil tage mig væk fra mine obligationer ... Jeg vil med glæde tjene dem og være en støtte for Dem som Englenes Leder. Jeg ønsker at se Procias forblive i flor som det er nu og det vil jeg gerne hjælpe Dem med at bibeholde" Han bukkede let for hende igen og kørte en hånd igennem det brune hår. Han ønskede virkelig blot at hjælpe hvor han var ønsket og var han det her på Leder posten så var det også der han ville befinde sig!

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke fordi at Elanya ønskede at pålægge Derek så meget arbejde, at det var det eneste som der var plads til i hans liv. Nej, slet ikke! Hun var leder for et helt folk, hun var ansigtet ud til, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Det havde været hendes liv stort set siden hun var blevet vækket og hun havde skam også sin rådgiver til at hjælpe hende og skænke hende disse frie stunder så hun faktisk selv kunne få hvile og slappe lidt af uden at skulle tænke på det ene eller det andet, men lige netop nu, så var det også noget af det som hun ville nyde godt af i det store og hele. Hun sendte ham et smil. Lisa vejede tungt ved ham, hvilket var noget som hun allerede havde gættet sig til, hvilket hun også godt kunne forstå. ”Jeg ved godt at Lisa har udtrykket benægtelse for at tage til Procias endnu en gang. Jeg ved hvilket slid hun står med på daglig basis med sine børn.. og sine følelser.” Selv var hun ked af og ikke mindst bekymret for Lisa, for et sted så følte hun lidt at hun havde frarøvet hende den mand, også fordi at hun stod gift med ham og det var ikke en følelse som hun kunne lide! Det var virkelig ubehageligt nok som det måtte være i forvejen, om det var noget som man ville det eller ikke!
At Derek endelig endte med at gå med til det, var noget som virkelig måtte få smilet til at brede sig på Elanyas læber, for det var virkelig lettende! Hun lyste nærmest helt op, for det var om ikke andet så halve opgaven. Hun havde brug for en hærfører endnu, og det var noget som selvfølgelig var vigtigt, men det var ikke en pligt som hun kunne se Derek udføre. Nej, ikke lige ham. ”Det skænker mig en tryghed at vide, at jeg endnu en gang kan lade englene i trygge og sikre hænder ved dig, Derek.. Det betyder meget for mig.” Selvfølgelig var hun taknemmelig for ham og det at han ville hjælpe hende, det var end ikke noget som hun ville skjule for hans vedkommende, for han skulle vide hvor meget hun satte pris på det. Hun rettede sig op overfor ham og med blikket hvilende på hans skikkelse. ”Jeg skylder dig,” afsluttede hun stilfærdigt.

[Deleted]

Derek lyttede bare roligt til Elanya og nikkede stille og anerkende ved hendes ord. Hun havde jo helt ret. "Lisa er usædvanlig stædig" Han smilede stille og lod et lille grin forlade sine læber. "Jeg kan ikke lide at se hende så stresset som hun er det i Dvasias nu. Jeg ønsker blot at hjælpe hende. Før jeg døde var vi meget tætte, måske havde hun endda stadig elsket mig hvis jeg ikke var forsvundet på den måde. Det er lidt svært for mig endnu en gang at skulle stå overfor en kvinde som jeg stadig elsker men som ikke elsker mig mere." han sagde hende et stille smil. "Det er underligt men jeg er glad på hendes vegne"
Derek kunne mærke hvordan Elanyas sind lyste op og det var en ting som gjorde ham umådelig glad. Hans øjne glimtede roligt mens han blot betraktede hende. "Jeg vil gøre mit bedste for både at hjælpe Englene men også Dem, Min Dronning. Jeg ønsker at støtte Dem hvis det er ønsket. Du kan altid sende bud efter mig" hans stemme var rolig og dette var noget han helt og holdent mente. Han ønskede kun at hjælpe hende hvis hun ønskede det og at stå der for englene og være en de kunne komme til hvis det også var ønsket. Han ville bare så gerne hjælpe. Dog måtte han roligt ryste på hovedet og smile til hende. "De skylder mig intet Min Dronning. Jeg er bare utrolig glad for at jeg kan være dem behjælpelig." hans stemme var rolig og blid mens han sagde det men der var alligevel noget bestemt gemt deri også. Hun skyldte ham intet, hun stod ikke i gæld til ham på nogen som helst måde.

[Deleted]

Derek var virkelig en mand som tog sig meget af andre. Han var omsorgsfuld, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Hun trak let på smilebåndet. Hun kunne udmærket godt forstå ham. ”Hun er umådelig stædig. Hun er mere stædig end det jeg er,” sagde hun med et stille smil. ”Jeg tror ikke at du skal bekymre dig om at hun ikke elsker dig mere, Derek.. Det er jeg meget sikker på at hun gør. Hun ville ikke nævne dig, hvis ikke, så det alene er et tegn på at du bestemt heller ikke er glemt for hende. Jeg tror skam også at hun vil kunne nyde af din hjælp.. og omsorg så hårdt som hun har det lige nu,” sagde hun stille. Umiddelbart så ville hun ikke nævne hele planen med hendes ægteskab med Jason for ham i øjeblikket, men det skulle vel nok også komme på et tidspunkt. De smaragdgrønne øjne hvilede roligt på hans skikkelse og med det samme stille smil på læben. Hvorfor skjule det? Det var slet ikke noget som hun havde nogen som helst intention om at skulle skjule for ham på nogen som helst måde overhovedet.
At Derek indviet i at skulle hjælpe hende, var selvfølgelig noget som virkelig måtte gøre Elanya glad. Selvfølgelig følte hun virkelig at hun skyldte ham for det, for det var bestemt heller ikke nemt, så meget var hun dog udmærket godt klar over i det store og hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak let og dybt vejret og uden at tage blikket fra ham. ”Det er en umådelig stor tjeneste du gør mig, Derek..” påpegede hun sigende. Det var bestemt ikke nemt, men det var noget som virkelig gjorde hende glad. ”Det er et meget stort arbejde og ansvar som du påtager dig. Du skal vide, at du kan søge til mig, hvis jeg kan hjælpe dig med noget.. Bare det mindste.” Hun sendte ham et ganske stille smil. Ikke fordi at det var noget som hun ville skjule for ham. ”Du er fri til at gå. Jeg går ud fra, at du har meget at tænke over.. med henblik på dette?” spurgte hun stilfærdigt.

[Deleted]

Derek vidste virkelig godt at Lisa var noget så stædig. Han kendte hend ejo, et lille stædigt æsel. Han smilede roligt ved Elanyas ord og sukkede stille. "Måske hun elsker mig men ikke på den måde som jeg håber på det Deres Majestæt. Hun elsker Jason selvom det tager hårdt på hende at han ikke har muligheden for at være i nærheden af hende hele tiden" han bebrejdede ikke Jason hans valg. Hvis det overhovedet havde været hans valg at gøre det. han kendte ikke til kongehusets regler eller arvinger. Men et sted så vidste han at hvis han havde stået i situationen ville det have været anderledes, eller ville det? Han vidste det ikke og ville ikke stå og tænke på længere. Det var der ingen grund til. "Jeg vil støtte hende og hjælpe hende så meget som det er mig muligt. Det vil aldrig ende, lige meget hvordan hendes følelser er for mig." Han mente hvert et ord, selvom Lisa skulle begynde at hade ham ville han stadig hjælpe og støtte hende til den dag hans hjerte måtte holde op med at slå.
Derek smilede blot til hende. "Uofficielt sagt" startede han roligt og rettede sig op og gjorde sig klar til at gå. Han måtte hen til Celisha og fortælle hende hvad der var sket. Der var vidst lagt op til et skænderi nu. en irriterende tanke men han måtte tage den med hende. "Så er jeg kun glad for at kunne hjælpe Dig Elanya. Du er en god dronning, du gavner Procias og du hjælper der hvor du er behøvet. At hjælpe dig er en beløning i sig selv. Du skylder mig intet" han smilede blidt til hende og bukkede så en gang for hende. "Så vil jeg forlade dem igne Deres Majestæt. Jeg må til Manjarno og Dvasias for en kort stund. Men hvis de behøver mig så send bud efter mig. Så vil jeg komme så hurtigt som mine vinger kan bære mig" roligt vendte han sig om og bevægede sig mod døren til Tronsalen. Han måtte afsted og snakke med både Celisha og Lisa. Han glædede sig til at fortælle Lisa at han nu havde endnu mere mulighed for at hjælpe hende men hans forstående samtale med Celisha var skræmmende. Hun ville nok blive skuffet over ham at han havde valgt at stille sig ved Elanyas side og derved blive mere udsat på jorden når han bevægede sig derned. Han bed sig let i læben. Hun måtte komme sig over det. Han ville det her, han ville hjælpe og dette var bestemt en måde at gøre det på. Han nåede hen til døren og vendte roligt blikket tilbage mod Elanya før han forsvandt ud af Tronsalen mod sine andre pligter.

//OUT