I don't want to do this..

[Deleted]

Det var en flot aften, idet at Raphaella måtte ride direkte ind på den store slotsgård i Procias. Solen var ved at søge ned over horisonten og havde valgt at varme og farve himmelen i smukke farver. Hesten havde hun fået stoppet, hvor en stalddreng hurtigt var kommet farende, selvom det var tydeligt at han havde regnet med at kunne tage fyraften inden længe. Hun sukkede tungt, idet at hun hoppede ned fra det smukke dyr ved hendes side, hvor hun roligt strøg den store hingst over den store mule. ”I det mindste, så fik jeg dig med mig væk derfra,” hviskede hun roligt, som hun sendte ham et stille smil. Han skulle da heldigvis ikke lide under de forhold som hun selv skulle, for hans arbejde i dette, var egentlig bare at fragte hende til og fra slottet og herregården, selvom det bestemt heller ikke ville blive en nem opgave! Af hvad hun vidste, så var kongeparet meget varsomme med hvem som i det hele taget fik lov til at komme ind og rådgiveren med, så det var noget af en opgave, men hun havde virkelig ikke noget andet valg! Hun skulle ind på den anden side af disse døre! Kappen tvang hun omkring sin egen krop, idet hun vendte sig mod det store slot. Hun var tydeligt imponeret over synet, selvom hun allerede nu måtte mærke, føle og fornemme den usikkerhed som meldte sig. ”Det må De virkelig undskylde, frue. Jeg anede ikke at der var ventet besøg,” fortalte han, som han tog omkring hingstens tøjler for at føre ham med sig hen mod stalden så han ville være i stand til at skulle hvile sig. Raphaella smilede et let smil og rystede så stille på hovedet.
I sig selv, så var hun bestemt ikke meget for tanken, men ifølge kontrakten som hun jo heller ikke kunne løbe fra, så var det jo heller ikke fordi at hun havde noget andet valg. Hun sukkede endnu en gang som hun trak sig op til de store porte som blev åbnet for hende. Umiddelbart så lignede hun heller ikke en tigger eller noget i den stil, for hun havde faktisk fået købt sig en flot kjole, så hun kunne se bare en smule præsentabel ud når alt endelig måtte komme til alt. Hun kunne jo heller ikke løbe fra aftalen og når Sonic havde sagt det, jamen så var der ikke noget andet for hende at gøre i den anden ende, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke. ”Jeg søger efter den kongelige rådgiver?” spurgte hun ganske stilfærdigt, som hun roligt rettede sig op. Vagterne kiggede på hende med en næsten undren. De fleste ville spørge efter kongen eller den nye dronning, men ikke denne? ”Jeg er sikker på at De kan finde ham i tronsalen, frue,” svarede den ene så med en rolig og stilfærdig stemme. ”Er han ikke der, så er han på sit kontor. Jeg kan sende bud?” foreslog den anden med et stille smil. Venligheden var jo stadig i Procias og nu hvor Elanya og Jason var blevet gift, så var det jo kun noget som måtte gå i den rigtige retning i deres øjne. Det var om ikke andet, så en glæde som var til at tage at føle på når alt endelig måtte komme til alt. ”Udmærket,” sagde hun roligt og nikkede mod dem, som hun blev vist vejen i retningen af tronsalen. Hendes hjerte endte med at hamre let mod hendes bryst, som hun gik i retningen, for det var jo heller ikke fordi at det var noget som hun havde lyst til på nogen måde! Dørene blev åbnet for hende, idet at hun blev tilladt at komme indenfor.

[lucas]

Denne dag havde Lucas brugt på at jage mere eller mindre de sidste mørkevæsner ud af landet. Der var ikke mange som vidste det, for hvis ikke han var ude i feltet, hvilket han var af og til, så befandt han sig jo begravet i arbejde inden døre i enten tronsalen, på sit kontor eller på biblioteket. Der havde dog været godt vejr, og han var trods alt lysvæsen, desuden så manglede han lidt action af og til, så det havde lige været det som skulle til for at peppe dagen lidt op. Han havde været derude med en anden soldat, en af de soldater som han arbejde godt sammen med og en som faktisk var blevet ham en nær ven med tiden. Han nød faktisk at arbejde her på slottet, folk var altid venlige, der skete altid et eller andet, specielt nu hvor Procias havde stået i det kaos som det havde. Han kom gående i de hvide bukser, de mudrede støvler og den stramme brune lædervest, som gjorde hans muskuløse overkrop tydelig. Han var dog en anelse beskidt, som han havde været ude og tilse skoven, været med til at give planterne lidt lys, så de voksede bedre. Det gik meget bedre med skoven og dens planter, buske og træer, efter at de havde fået hjælp fra Manjarno, en hjælp som han personligt var utrolig taknemlig for. Det havde sin fordel at have en Maloya på tronen og Elanya gjorde det utrolig godt. Det ægteskab havde klart været det bedste som var sket Procias!
Lucas kom leende ind ad de store porte, som åbnede sig for ham, hvor han endte inde i den store forhal, selvom der hurtigt kom en anden vagt hen til ham, hvor han endte mere alvorlig. ”Ja?” spurgte han roligt, som det var tydeligt at vagten ville henvende sig til ham. Han hævede spørgende det ene øjenbryn og betragtede vagten spørgende. ”Der er en frøken der spørger efter Dem,” fortalte vagten og gjorde et let nik mod tronsalen. Lucas så kort mod tronsalen, inden han nikkede mod vagten med et lille skævt og venligt smil, som han endte med at gå mod tronsalen. Han kunne kun lige skimte skikkelsen der måtte stå derinde, selvom det undrede ham at det var ham som kvinden ville have fat i og ikke kongen eller dronningen. Selvfølgelig kunne han godt hjælpe, og han havde da styr på alt det som selv kongen og dronningen havde, men.. det var mere normalt at de henvendte sig til de kongelige. Han endte dog med at stoppe op, da han så kvinden. ”Wow..” Et ord der helt ubevidst forlod hans læber, hvor han næsten måtte ende med at stirre på hende lettere åndsfraværende. Det var sjældent man så en så smuk kvinde, selvom han også måtte undre sig over hvad hun egentlig lavede her. Han begyndte roligt at børste støvet af sig, næsten bare for at se en anelse respektabelt ud, selvom at det nok ikke hjalp særlig meget, når han var dækket til med mudder. Han strøg let en hånd igennem håret, inden han trådte tættere på og rømmede sig, for at gøre hende opmærksom på hans ankomst. ”Kan.. kan jeg hjælpe med noget?” spurgte han roligt og med en stilfærdig tone, som han roligt gik nogle skridt tættere på hende, inden han stoppede op og betragtede hende lettere afventende. Et skævt smil gled over hans læber, også som et tegn til at han ikke var fjendtlig.

[Deleted]

Raphaella vidste udmærket godt, at det at spørge ind til den kongelige rådgiver i stedet for kongen eller dronningen var en måde som ikke mange ville vælge, men det var hendes indfaldsvinkel som Sonic havde skænket hende. Hun kunne ikke løbe fra aftalen og bare alene den tanke om at hun skulle løbe om hjørner med andre var noget som hun bare ikke brød sig om! Men hvad andet valg havde hun? Hun havde godt nok pyntet sig en smule op med tøj og det hele, selv med de evner som hun havde, for at se bare en anelse godt ud. Måske at det var noget som kunne fange hans opmærksomhed? Hun sukkede indædt og bed sig let i læben, som hun måtte få øje på hans skikkelse. Hendes hjerte startede med det samme med at hamre mod hendes bryst. Hvad han mumlede var nu ikke rigtigt noget som hun fik med sig. Hun var jo bare et.. ganske almindeligt menneske med en evne indenfor forvandling eftersom hun kunne ændre sit udseende som det faldt hende ind og som hun ønskede det. Godt nok ikke til genstande eller noget i den stil, men menneskelige forandringer. Hun foldede hænderne stille foran sig, som hun roligt valgte at gå ham i møde. En flot mand var han virkelig, selvom det nu var noget som hun bare bed i sig. Ikke fordi at det var noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde, men hun var nødsaget til at skulle tænke på den forbandede kontrakt! Øjnene var helt grønne, håret var helt lyst, sat let op med et spænde og ellers hvilende over hendes ene skulder. Hendes figur var tydeligt feminin i den flotte kjole som hun havde valgt i netop denne anledning; Let at bevæge sig i, specielt hvis det var fordi at hun skulle danse. Det var jo nu og da hendes måde, hvorpå at hun kunne få adgang her til slottet og det var jo det som hendes mission i det store og hele, faktisk også måtte gå ud på.
Som han stoppede op foran hende, vendte hun blikket stille mod hun kunne mærke at uroen måtte tage til i hendes eget indre, selvom det bare ikke var noget som skulle have lov til at komme til syne på den ene eller den anden måde! Ikke fordi at det var nemt for hende, men hun havde virkelig ikke noget andet valg end at prøve. Hun trak vejret dybt og med en mindre dirren i kroppen, som hun roligt nejede for ham. Hun var jo nødt til at huske på sine manerer, specielt hvis dette faktisk skulle gå hen og blive en succes på nogen måde! Hun trak vejret dybt, lukkede øjnene kun kort sammen i et forsøg på at tage sig sammen, for han måtte bare ikke fatte nogen som helst former for mistanke hvis hun kunne blive fri for det! Blikket faldt mod hans skikkelse endnu en gang. ”Jeg er her i et personligt anliggende,” begyndte hun stilfærdigt. Hun var nødt til at holde fokus, selvom hun mest af alt havde lyst til at tage tilbage i sit hul og fortsætte livet der, hvor hun ikke var i vejen for nogen som helst, ikke havde noget med nogen som helst at gøre og alene den tanke om det, var jo så bare noget som hun måtte leve med, ikke var sådan mere. ”Jeg er kommet for at søge et arbejde. Jeg er nyligt flyttet her til landet fra Manjarno..” Et sted var det jo allerede den første løgn, men det var nu bare sådan at det nu måtte være. Det blev en af mange. ”Jeg mistede mit arbejde som danser.. Og ville høre hvorpå om der var mulighed for at fortsætte det arbejde her på stedet?” fortsatte hun roligt.

[lucas]

Hvem denne kvinde måtte være vidste Lucas ikke, men han ville i den grad have husket hende, hvis han havde set det smukke ansigt før! Den smukke kvindelige krop, det flotte lyse hår, de smukke grønne øjne, nærmest som ham selv, selvom han bare var en mand. For han bar selv den lyse hårpragt og de smaragdgrønne øjne, men det lå jo så også naturligt til et lysvæsen, så det var jo faktisk bare fordi han måtte ligne sin race, selvom at han var møgbeskidt, og hans race ellers var kendt for at være yndefulde og lyse, men det var han også normalt, for han gik skam ind for hygiejne! Det var kun fordi han kun lige var kommet ind ad døren at han så sådan ud! Men et sted var det da næsten pinligt, eftersom hun var så flot klædt, tydeligt til dette møde og tilmed flottere klædt end ham selv, hvilket ikke sagde så lidt, eftersom han var den kongelige rådgiver. At hun tilmed nejede for ham, måtte faktisk glæde ham, for det vidste da også kun at hun nærede respekt for ham, hvilket der ikke var så mange igen der gjorde af befolkningen, netop på grund af det kæmpe kaos der havde været, hvor de fleste mere eller mindre havde hadet slottet og dets beboer. Han bukkede selv ganske elegant for hende, som også for at vise at respekten var gengældt. På det sidste var han gået meget op i befolkningens ønsker og behov, så han ville skam ikke afvise hende, nu hvor hun var kommet så langt for at besøge ham, selvom han stadig ikke vidste hvorfor hun var her. Han rettede sig roligt op igen og lod roligt hænderne folde sig bag ryggen, imens han betragtede hende med de glinsende grønne øjne. Han lyttede opmærksomt og nysgerrigt til hendes ord, selvom at han bed mærke i at hun var en anelse nervøs, men det var jo hendes første gang at hun var her, så det var vel bare derfor? Og sikkert også hvis hun var bange for et afslag. Han gned roligt sin hage ganske tænkende, som han stadig måtte undre sig over at hun var kommet til ham og ikke kongen eller dronningen, nu hvor hun var her for at få et job. Han slap en munter latter, hvor han rystede smilende på hovedet. ”Jeg vil meget gerne have fat i Deres navn først frøken..?” Han så en smule afventede på hende, som han fiskede efter hendes navn. Det venlige og milde smil forlod dog ikke hans læber på noget tidspunkt, så hun vidste at han ikke var ude på at håne hende og helst også så hun måske ville slappe lidt mere af, når det gik op for hende at han ikke var så slem igen. Han havde dog bidt mærke i at hun var danser, og efter kaosset, og specielt efter Jaspers og Ebonys død, så var der ikke så mange dansere og generelt underholdere tilbage på slottet. ”Jeg ville gerne give Dem hånden, men.. jeg vil nødig svine Dem til, specielt ikke når De er så pæn i tøjet,” svarede han med et skævt smil. Men en præsentation var vel på sin plads? For han var jo nød til at vide hendes navn, hvis han faktisk besluttede sig for at ansætte hende. Dog var han en anelse opmærksom stadig, for alt var jo stadig ikke helt på plads, nok de fleste mørkevæsner var ude af landet, men derfor kunne der stadig være folk som var ude efter nogen her på slottet. Men han var dog villig til at give hende en chance til at tale sin sag godt.

[Deleted]

Raphaella var virkelig nervøs og det var der en umådelig god grund til, det var der så sandelig heller ikke tvivl om. Det sværeste for hendes vedkommende, var virkelig at holde det hele skjult for dem som måtte være her på stedet. At hun skulle tvinge sig selv i en eller anden mærkværdig form for maske, spille et skuespil og narre dem alle sammen.. Ja, alene den tanke, var noget som efterlod hende med et frygteligt ubehag, så det virkelig ikke sagde så lidt. Hun trak vejret dybt. I sig selv, kunne hun gemme sig bag nervøsiteten, ganske enkelt fordi at han havde den stilling som han havde og det var det som hun gjorde, selvom hun tvang sig selv til at holde manererne. Det var heller ikke fordi at hun ønskede at gøre sig uvenner med kongehuset allerede fra start af, specielt hvis det hele faktisk skulle ende med at lykkes, selvom det ville kræve forbandet meget fra hendes side af. Han havde et sødt smil, selvom det nu slet ikke var de ting som hun måtte lægge mærke til nu! At han viste hende den samme respekt tilbage, var noget som faktisk gjorde hende glad. Det var faktisk rart med en som ville vise sig fra den side af og specielt for hendes vedkommende, for hun var jo ikke noget andet end en gammel stripper som søgte efter et nyt liv. Selvom hun nu heller ikke havde regnet med at det var denne for et liv som hun skulle sidde med, for det var slet ikke noget som hun ønskede på nogen som helst måde overhovedet. Hun betragtede ham med en rolig og ikke mindst stilfærdig mine. ”Åh.. Åh, det beklager jeg.” At hun havde glemt at præsentere sig, var noget som direkte gjorde det hele så frygtelig pinligt! Med en mindre rød farve i hendes kinder, som hun måtte spille forlegen, så vendte hun blikket en anelse til side. I sig selv, så håbede hun ikke at hans navn sagde hende noget, for.. ja, hun måtte jo præsentere sig med det navn som hun havde? ”Jeg er Raphaella Armida Riaqa,” præsenterede hun sig roligt, som hun endnu en gang måtte neje for ham, nærmest som hun startede det hele forfra. Hun trak vejret dybt. Det var virkelig ikke nemt for hende, men hun var virkelig nødt til det, ellers ville det koste hende livet og det havde hun for kært til at hun ville ofre det, så… måtte hun jo bare tage det hele som det måtte komme, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, det var der heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun sendte ham et af de varme smil, hvor hun mildt rystede på hovedet. ”Det skal De så sandelig ikke tænke på,” begyndte hun roligt og ikke mindst med en rolig og blid stemme. Fin var hun ikke som sådan. Det var jo trods alt tøj købt for en andens penge og hun hadet ganske enkelt at have det på. ”Jeg søger bare muligheden for et arbejde,” forklarede hun endnu en gang. Bevidst så valgte hun at se ham i øjnene. Hun endte dog alligevel med at række den ene hånd ud mod ham. ”En smule snavs er til at vaske væk, ædle Herre.” Snavs var hun bestemt heller ikke bange for. Hun kom jo direkte fra gaden af, selvom det bestemt heller ikke var noget som han havde brug for at få at vide! Hun ville ikke blive set på som en simpelt gadetøs, men heller ikke som stripper eller prostitueret. ”Jeg har hørt meget om de ulykker som landet såvel som kongehuset har været ramt af. Hvis det er muligt, så vil jeg glædeligt sprede lidt.. glæde i form af underholdning,” tilføjede hun med et varmt smil.

[lucas]

Nok Lucas aldrig havde set hende før, han kendte ikke til hendes baggrund, ja faktisk kendte han ikke det mindste til hende, men hun virkede en anelse forvirret, hvilket faktisk gav hende en hvis charme. Han kunne ikke holde et lille grin tilbage, da hun faktisk endte med at blive helt flov, hvilket han næsten fandt helt sødt. Hvorfor hun dog var så nervøs var ikke til at sige, selvom han jo havde sine anelser, men det var ikke noget som han gjorde mere ud af, han ville bare gerne vise hende at han ikke var farlig eller fjendtlig på nogen måde, men var en venlig mand der gerne ville lytte til hende og hvad hun måtte have på hjertet, ligesom han gerne ville med resten af befolkningen, det var jo faktisk det som han prøvede at vise, selvom det var lettere sagt end gjort! ”En ære at møde dig Raphaella,” endte han med en munter og halvleende stemme, hvor han smilede et bredt og dog varmt smil til hende. At hun gjorde det hele om, måtte faktisk more ham, selvom at hun da havde respekten for ham og sikkert også resten af kongehuset med, og det var noget som han faktisk satte højt, så hun havde da allerede skaffet sig et plus fra ham. Han vendte blikket mod hendes hånd, som hun alligevel endte med at række ham hånden, hvor han studerede den lettere overvejende, for han var faktisk ikke meget for at skulle give hende hånden, nu hvor han faktisk var beskidt, hvor han var dækket ind i mudder og snavs fra top til tå. Men det var vel også tydeligt at se at han var aktiv og ikke bare sad inden døre og lavede papirarbejde? Han endte dog alligevel med at tage fat omkring hendes slanke hånd, som han gav et blidt og alligevel fast håndtryk, imens det skæve smil hvilede på hans læber og de smaragdgrønne øjne måtte hvile i hendes. ”Udmærket da,” endte han i en venlig tone, inden han roligt slap hende, for han ville heller ikke gøre hende mere beskidt end højst nødvendigt! Desuden, hvis han skulle dømme hende på udseendet, så lignede hun faktisk en datter af en utrolig rig mand, for hun var virkelig utrolig smuk! Men.. han vidste til gengæld også godt at udseendet kunne bedrage, så hun kunne jo sagtens komme fra den fattigste familie, uanset, så ville han behandle hende ens om hun kom fra det ene eller det andet sted, men de adelige havde dog en tendens til at være forfinede og forfængelige til at de ikke ville blive beskidte, og når han ikke kendte noget til hende så var det svært at sige hvordan hun havde det. Det glædede ham nu alligevel at hun intet havde imod det. Han nikkede dog roligt til hendes sidste ord, hvor han endte mere alvorlig igen. ”Du søger arbejde?” gentog han roligt og en anelse tænksomt, som han gned sin skæggede hage en anelse, hvor han så tænkende mod gulvet. Han vendte roligt blikket mod hende igen. ”Og du siger du har været danser før?” spurgte han roligt. Han gjorde let et vink mod hende. ”Må jeg se?” spurgte han videre, uden at han tog blikket fra hende, som han blot så afventende mod hende. Alle der ville tæt ind på kongehuset og folkene her, de måtte bevise sit værd, så han ville selvfølgelig gerne se hvad hun var i stand til, for der fandtes jo forskellig former for dans og eftersom hun kun var en, så var det nok ikke pardans som var hendes speciale.

[Deleted]

Raphaella var virkelig bange for at hendes nervøsitet var noget som skulle ende med at afsløre hende, selvom det nu måtte glæde hende og noget så frygtelig voldsomt, at han ikke spurgte ind til det. Han virkede nu som en meget god mand, hvilket også var noget som gjorde hende en anelse mere rolig. At hun havde glemt at præsentere sig med navn, var noget som hun fandt direkte pinligt, for det var jo slet ikke noget som hun var vant til. Hun havde jo slet ikke skænket det så meget som en eneste tanke, så det var jo heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket. At starte det hele fra start af, var noget som hun jo så valgte at gøre, hvor hun selv måtte sende ham et smil. Hun kunne godt lide, at se ham beskidt, for det beviste jo så kun for hende, at dette kongehus var noget som virkelig tog fat i sagerne og ikke havde noget imod at blive lidt beskidte. Hun var kun iklædt denne kjole fordi at en anden havde punget ud for den. Hun skulle jo selvfølgelig se respektabel ud overfor de fine og de adelige, så selvfølgelig var det også noget som hun agtet at gøre det, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun kunne ganske enkelt ikke fordrage at skulle stå i denne situation, men det var nu langt nemmere at gøre det med henblik på at han var så rolig og så imødekommende, at det også gjorde hende rolig. ”Æren er skam helt på min side,” fastholdt hun med en rolig og ikke mindst lettere stilfærdig mine. For hendes vedkommende, så var det faktisk kun den rene sandhed, for hun kunne da slet ikke drømme om at skulle lyve for ham. Ikke mere end det som hun faktisk var nødsaget til at skulle gøre det. Hun lod hovedet søge let på sned og med det samme varme smil på læben. Hun trak vejret dybt som hun tog hans hånd og klemte den ganske let. Hun var ikke så fin at hun var direkte bange for at blive beskidt. Hun var vant til at danse – dog ikke lige den form som hun var i færd ved at give udtryk for, men det var jo så en helt anden side af sagen. Hun nikkede mod ham. ”Udmærket,” sagde hun roligt, som hun vendte sig med siden til ham, kun for at gå mere ud på gulvet. Dette var vel også den endelige test hvorpå at de ville finde ud af, om hun i det hele taget kunne bruges? Hun trak vejret dybt, hendes hjerte hamrede mod hendes bryst og med et mindre ubehag, idet hun bare lukkede øjnene, lukkede hele omverdenen ude og bare.. begyndte at danse? Fødderne bevægede sig som stod hun knapt nok på gulvet, hoften i de flotte og elegante sving og i et perfekt samarbejde med hendes arme og hænder som hun bevægede sig over gulvet i en smuk og elegant dans. Det lange hår dansede omkring hendes ryg og skuldre. Nærmest som hun gled ind i sin egen verden, så måtte hun jo alligevel tænkte på det budskab som hun fik frem i dansen, for det var jo ikke det som hun havde været vant til, men hun elskede dans og hun elskede ganske enkelt at bevæge sig! Hun trak vejret dybt, idet hun svajede i ryggen i en letter form for moderne dans. Benene hævede hun næsten op til hovedet ved hjælp af den ene hånd og ned på jorden igen, idet hun lavede piruetter omkring sig selv. I sig selv, så var hun en meget dygtig danser.

[lucas]

Nok Lucas ikke var meget for at skulle hive hvem som helst ind på slottet, men han måtte indrømme at han alligevel gav folk en chance, for det var jo meningen at kongehuset skulle hjælpe befolkningen, være åbne over for dem, hvilket de ikke gjorde ved at afvise dem, hvis de endelig kom herop på slottet. Han var faktisk ikke meget for at afvise folk, ikke i denne tid, men det var nu heller ikke fordi at de fik særlig meget besøg, hun var en af de første der var søgt herop. De smaragdgrønne øjne hvilede stilfærdigt på hende, skønt de dog også bar et varmt skær, men det gjorde de som oftest, for han var trods alt et lysvæsen, et væsen med et varmt hjerte og et varmt sind. Han smilede bredere ved hendes ord. Manererne havde hun da i orden, ligesom også med venligheden, men det kunne jo godt bare være for at fedte sig ind her, nu hvor hun faktisk søgte om at få et job her. Han ønskede ikke at få bedragere ind på slottet, han var utrolig forsigtigt med hvem han lukkede ind her, så måske han var venlig og imødekommende, men han var bestemt også vagtsomt og ansvarsbevidst, for mange var jo stadig ude på at få Jason ud af landet, fordi han var af dvasiansk afstamning, og han ønskede ikke at lukke nogen ind på slottet, som var i stand til at dræbe ham! Han nikkede roligt, som hun ville vise ham noget af sin dans, hvor han bakkede nogle skridt tilbage, også for at give hende plads, skønt der dog var masser af plads til at danse rundt på herinde i tronsalen, for denne sal kunne trods alt rumme hele Procias’ befolkning. Hans smaragdgrønne øjne betragtede hende lettere afventende, som hun selv gjorde sig klar. Han forholdt sig helt rolig og stille, uden at sige så meget som et eneste ord, for han ville ikke lægge det mindste pres på hende, hun kunne sagtens tage det stille og roligt, og noget i ham sagde ham at der ventede ham et smukt syn. Han selv gik ikke så meget op i dans. Han kunne selvfølgelig godt, for det havde han skam lært, men det havde aldrig rigtig sagt ham noget. Faktisk skulle der meget til før det fangede hans interesse, han havde ikke set Jasper og Ebony, men han havde hørt at de var slottets bedste dansere, dengang de da havde levet, for nu var de desværre gået i døden, taget af en sygdom. Dog havde slottet haft mange talentfulde dansere, som kunne fange folks opmærksomhed, som var god og smuk underholdning, og nu hvor de faktisk ikke havde nogen som helst tilbage, jamen så ville det da være perfekt, hvis hun faktisk kunne holde gejsten lidt oppe med noget underholdning. Som hun startede, bevægede hele kroppen i den flotte, yndefulde og elegante dans, så kunne han faktisk ikke tage blikket fra hende igen, for det var utrolig betagende at se på! Det var smukt, og så det faktum at hun var så smidig, at han næsten måtte skære en grimasse når hun førte benene over hovedet. Han blev blot stående på stedet og så betaget til, imens hun dansede henover det spejlblanke gulv, som også måtte spejle hendes skikkelse og bevægelser. Han gjorde intet for at stoppe dansen, da det næsten ville være det samme som at ødelægge et kunstværk! Et smil hvilede på hans læber, som han ikke kunne lade vær, for det virkede allerede nu til at dans faktisk var hele hendes liv.

[Deleted]

Raphaella var nu kun glad for, at hun fik muligheden, hvorpå at hun kunne få lov til at bevise for Lucas, hvad hun egentlig var lavet af. Måske at hun var dvasiansk på den ene eller den anden led, men hun havde aldrig nogensinde gået med ønsket om at skulle gøre andre ondt. Det var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til, men i denne situation så havde hun virkelig ikke noget andet valg og det var noget som virkelig kunne gøre hende vred og noget så frygtelig frustrerende og endda på alle måder som man overhovedet kunne tænke sig frem til! Dansen var hendes liv og det var deriblandt også derfor, at det gjorde ondt, med tanken til, at det var noget som hun direkte skulle udnytte for at komme dertil, hvor hun faktisk ønskede at være, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun bed det bare i sig, for nu hvor det så ud til at gå så godt som det gjorde, så ville det virkelig være dumt at vende om nu, selvom det var noget af det som hun havde mest lyst til, så var det alene tanken om det, fik det til at knude sammen i hendes bryst. Hun kunne ikke benægte det som Sonic måtte tvinge hende til og det var noget som hun direkte måtte hade! Dansen var virkelig hendes liv, det havde været hendes måde, hvorpå at hun var i stand til at overleve, så selvfølgelig var det også noget som havde en uendelig stor betydning selv for hende. Hun trak vejret dybt, hvor hun fortsatte med de lukkede øjnene. På den måde, så kunne hun glemme lidt, at der var nogen som stod og kiggede på hende. Hun dansede altid alene og aldrig med en partner. Hun havde aldrig rigtigt prøvet det med en partner, for hvem ville dog, hvis de fik at vide, at hun ikke var andet end en stripper som stod uden noget arbejde lige for øjeblikket? Dette var jo også en måde, hvorpå at hun kunne få lidt orden og styr på sig selv, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Med piruetter og halvvejs cirkelspark, så fortsatte hun henover gulvet, hvor hun tydeligt gjorde god og stor brug af pladsen rundt omkring hende. Hun nød det faktisk, det fik hende til at tænke på det som hun var bedst til; At danse. Det var virkelig noget af det bedste af det hele! Som det efterhånden måtte gå op for hende, at hun faktisk stod midt i tronsalen, var noget som fik hende til at afslutte dansen, idet hvor hun roligt drejede let omkring sig selv, samtidig med at hun ganske let måtte gå ned i sine knæ og vendte sig mod ham. De mørke øjne slog hun roligt op igen, som hun vendte blikket stille mod ham. Selvfølgelig så håbede hun da at han kunne lide det som hun havde været i stand til at præstere, selvom det vel var lettere sagt end det som det måtte være gjort. Hun rettede sig roligt op, selv med en mindre rødmen i kinderne. Måske at det ikke var fuldt så professionelt som det Jasper og Ebony havde været i stand til, for hun havde skam hørt om dem her til lands og hvad de havde gjort med hinanden og for hinanden. Et sted så.. håbede hun vel også at nogen ville gøre sådan noget for hende en skønne dag, selvom det nu heller ikke rigtigt var noget som hun satte snuden direkte op efter. ”Så.. hvad synes du?” spurgte hun en smule afventende og med den stadig så blide og rolige stemme.

[lucas]

Det at se Raphaella danse, var noget som virkelig måtte fange Lucas blik på hendes smidige krop og yndefulde dans, for det var virkelig utroligt at se på! Hun kunne bevæge sig som nogen han aldrig havde set før, eller hun kunne i hvert fald bevæge sig som en ordentlig danser kunne, og det var virkelig fascinerende! Det var smukt uden lige, hvilket der alligevel skulle meget til før han ville mene det om dans, for han havde skam også set det, som mere lignede en fordrukken mand der knap kunne gå. Men denne dans var virkelig fængende og betagende! Et smil hvilede på hans læber, hvor han egentlig bare betragtede hende, iagttog hver en bevægelse hun måtte gøre, så smidig og alligevel så elegant som aldrig før. Der var i hvert fald god plads som hun også tydeligt måtte udnytte. Han stod for en kort stund og næsten stirrede åndsfraværende på hende, selv da hun endte med at stoppe, som han næsten måtte stå i sine egne tanker. Det var først da hun henvendte sig til ham, at han rystede på hovedet og roligt klappede med de beskidte hænder. ”Utrolig flot!” endte han sandfærdigt og med et bredt smil på læberne, som han roligt gik nogle skridt hen imod hende igen. Noget han dog lagde mærke til, var at hendes øjne ikke længere bar den grønne farve, men i stedet for var blevet mørke. Han så kort undrende på hende, selvom at det hurtigt blev erstattet med et venligt blik, kun for at hun ikke skulle mærke mistanke, men hvem hun var, vidste han jo endnu ikke, selvom hun gik under navnet Raphaella Armida Riaqa. Han måtte jo se med tiden om hun var én man burde stole på eller ej, desuden så vidste han jo heller ikke om det havde noget med hendes race at gøre, siden hendes øjne måtte skifte farve, men det var ikke noget som han brød sit hoved med for øjeblikket. Han smilede muntert, som han roligt stoppede op ved hende. ”Du er yderst god til at danse! Det må jeg give dig.. normalt siger dans mig ikke særlig meget, men du? Det var virkelig exceptionelt!” endte han sandfærdigt. Det var en underholdning som han var sikker på ville betage mange her på slottet! Selvom han nu aldrig rigtig havde forstået sig på en dans som underholdning, for jo, det var smukt, men.. han selv ville ikke blive opmuntret af at se en anden danse, foruden at Raphaella virkelig havde fanget ham som nogen aldrig havde gjort det før. Et sted et skræmmende følelse, men ellers var hun bare skræmmende talentfuld. ”Men.. det er desværre ikke mig som afgør om du kan blive her eller ej,” svarede han i en mere dæmpet tone, som han så en anelse afventende på hende, ”det er kongen og dronningens valg.” Derfor kunne han jo godt hjælpe hende lidt på vej, hvilket han da også gerne ville, for hun var dygtig og de manglede jo faktisk en danser til underholdning, nu hvor Jasper og Ebony ikke var her længere. ”Det eneste jeg kan gøre er at sørge for at holde en form for ’optagelsesprøve’, hvor du kommer til at danse foran kongen og dronningen, rådet og muligvis nogle af de mere adelige slægte her til lands. For at se om du også kan danse foran en stor mængde. Og jeg vil give dig en uge til at øve og forberede dig,” tilføjede han dog roligt. Han kunne jo altid lægge et godt ord ind. Både Jason og Elanya havde kendt Jasper og Ebony, så mon han ikke kunne lægge et godt ord ind for Raphaella og overbevise dem om at give hende en chance?

[Deleted]

At hendes øjne havde valgt at skifte farve, var i sig selv, slet ikke en tanke som var faldet hende det mindste ind på nogen som helst måde overhovedet. Det var.. bare noget som skete, når hun gjorde noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide. Den grønne farve var skam heller ikke hendes normale, men den mørke var faktisk. Hun skiftede jo lidt som hun lystede det og til tider, så var det bestemt heller ikke altid lige nemt at skulle styre eller kontrollere. Hun tænkte heller ikke videre over det, eftersom han selv ikke rigtigt viste hende de mindste tegn til det på denne her måde. Hun vendte sig mod ham, som hun gjorde dansen færdig. Det var virkelig hendes liv og det var sådan at det sikkert ville være resten af hendes liv. Måske at hun ikke havde evigheden på sin side som så mange andre, men et ganske normalt menneskeligt liv, så var det jo egentlig bare at nyde det så længe, at det var hende menneskelig muligt! Inden hun ville blive for gammel til og ville være nødsaget til at stoppe det, for det var bestemt heller ikke noget som hun havde lyst til at tænke på! At han direkte måtte rose hende sådan til skyerne, var noget som kun fik den røde farve til at melde sig i hendes kinder, for det var slet ikke noget som hun var vant til. Hun var jo vant til at folk havde taget fejl af hende og en prostitueret, hvilket var noget som havde gjort hende direkte arrig og på alle måder endda, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak vejret dybt, hvor hun roligt rettede på sit tøj og med blikket som roligt måtte falde mod hans skikkelse endnu en gang, ikke fordi at det var noget som hun ville skjule for ham, hvis hun kunne blive fri for det. At han godt kunne lide det, var noget som direkte var noget som gjorde hende noget så frygtelig glad. Om ikke andet, så var det vel også noget som kun måtte tælle for hendes del? Hun foldede hænderne en anelse forlegent foran sig, selvom hun vendte blikket direkte overraskende mod ham ved hans ord. Skulle hun danse foran en hel forsamling? Bare sådan? Det var da for meget?! ”Du… vil have mig til at danse til prøve foran en hel forsamling?” spurgte hun. Det var da alt for tidligt! Hun bed sig let i læben, som hun vendte blikket ned mod sine nu ellers så fumlende hænder, idet hun trak vejret dybt og med et mindre suk. ”O-okay..” Hun vendte blikket en anelse usikkert ned mod gulvet, som var det pludselig blevet en anelse mere interessant end det som han måtte være, selvom det slet ikke var noget som hun ville vise ham, for han var spændende, men.. en hel forsamling? Det kunne hun da slet ikke! Ikke endnu! Og så kun om en uge? Hun kunne mærke at hendes hjerte endnu engang måtte begynde at slå fast mod hendes bryst, som hun vendte blikket mod ham. ”Det.. det er gavmildt af Dem,” afsluttede hun stille. Bare at hun fik muligheden for at vise det overfor kongefamilien, nu hvor det jo egentlig også var dem som hun skulle ansættes under, så var det vel også noget som glædet hende mest? Hun havde jo ikke rigtigt noget andet valg end at gå hen og fuldføre dette, selvom det virkelig heller ikke var så nemt igen på nogen som helst måde overhovedet!

[lucas]

At se Raphaella danse, var noget som virkelig var betagende at kigge på! Hun havde virkelig gjort det godt! Men det var også tydeligt at mærke på hende at hun var vant til det, at det var noget som hun kunne lide og det skulle ikke undre Lucas, hvis det var det som hun ønskede at bruge sit liv på. Hun havde givet sit liv til dansen, som han havde givet sit til Procias, nu hvor han stod som kongelig rådgiver, hvor han bestemt også tog sit arbejde alvorligt! Det kunne man vel også se på ham? Han var beskidt og ikke bare en fin herre der var bange for at blive svinet til. Han nød faktisk at være udenfor, så det at fordrive mørkevæsenerne ud af landet, havde virkelig været god underholdning for hans vedkomne, så havde han også kunne træne lidt. Desværre for ham, så var de fleste mørkevæsner faktisk ude af landet, der var naturligvis de som var sværere at få ud end andre, såsom greven af landet, men turen gik snart til hans tøs, for så længe de ikke var gift, så kunne han godt smide hende ud, bortset fra at Ilaria nu bar Ilosonics barn og dermed også arvingen til grevetitlen, hvilket næsten var det som bekymrede ham mest. Han håbede virkelig ikke at grevetitlen skulle gå til dæmonerne! Men så længe Ilaria var gravid med arvingen kunne de ikke røre hende, så snart hun havde født, ville han personligt invadere huset og få hende smidt ud! Og Ilosonic skulle de nok få ud på den ene eller den anden måde. Han vendte roligt de smaragdgrønne øjne imod hende, hvor han ikke videre tog sig af at hendes øjne havde skiftet farve, for.. han skulle nok finde ud af noget mere omkring hende, det var også grunden til at han for nu lod det ligge. Det muntre smil hvilede på hans læber, specielt da hun endte med at stå tilbage med en mindre rød farve i kinderne. Han mente dog sine ord! Det havde virkelig været smukt at se på! Han lagde dog mærke til at hun blev.. nervøs? Han lod hovedet søge en anelse på sned, hvor han betragtede hende med et mildt smil. Han gik roligt hen til hende igen. ”Du har måske aldrig.. danset foran en mindre forsamling før?” spurgte han roligt og sendte hende et opmuntrende smil. Det var måske også lige lovet tidligt? Hvis hun var nervøs og kun lige var kommet hertil? ”Udmærket. Jeg vil give dig to uger, hverken mere eller mindre, så får du tid til at vænne dig til stedet også og til de folk som er rundt omkring her, så må vi se hvor mange der kommer og kigger på,” svarede han roligt, hvor han så lettere afventende på hende, for at se om hun var mere tilfreds med det. Han smilede skævt og betragtede hende med et muntert og dog forståelsesfuldt blik, for hun var måske god til at danse, men hvis hun ikke var vant til det, så var det jo klart hun måtte være nervøs og ikke meget for det, for så var en uge jo pludselig ikke så lang tid igen. Men med to uger, så faldt hun jo nok over dronningen og kongen muligvis? Det burde hun da næsten, for han regnede jo med at give hende et værelse, så hun kunne rende rundt her på stedet og vænne sig til det, for hun kom jo nok til at bo her, hvis hun var underholdningen her på stedet, medmindre hun havde sit eget sted at bo naturligvis.

[Deleted]

Raphaella ønskede virkelig bare denne opgave overstået, så hun kunne komme videre med sit eget liv, for det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at skulle stille sig i strid med kongehuset og specielt ikke når det var denne venlighed at hun faktisk måtte blive mødt af, for det var noget som i sig selv, måtte give hende en værre samvittighed end det som den måtte være allerede nu, for den var virkelig forfærdelig nok som den var allerede. De mørke øjne vendte hun mod ham og med den samme mine. Det at hun skulle danse foran en hel forsamling, var nu heller ikke noget som hun brød sig om, men hvis det var det som han krævede af hende, netop for at se om hun var dygtig nok, så havde hun vel heller ikke noget andet valg? Hun var skam vant til at danse for en forsamling, men da slet ikke på den måde! Det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at skulle stille sig i vejen på denne her måde, for det var slet ikke noget som hun ønskede på nogen måde. Hun ønskede virkelig bare at få det hele overstået og så komme videre med sit liv på gaden, for sådan pludselig så føles det næsten som at være langt mere fristende end alt det andet her, så det var heller ikke noget som sagde så lidt! En ting var, at hun skulle holde den kongelige rådgiver for nar, men… kongen og dronningen med? Det var virkelig mere end det som hun kunne have med at gøre lige på stående fod, så det var skam heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Så menneskelig som hun var, så var hun faktisk utrolig præget af sine følelser og samvittigheden havde i den grad meldt sig en kraftig ankomst, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, for hun hadet det virkelig!
At han ville give hende den chance, var hun selvfølgelig glad for, men hun var virkelig bekymret for konsekvenserne af dette. Ikke for Sonics vedkommende, for hun var virkelig ligeglad med den mand, men mere for sin egen skyld såvel som for kongehuset. ”Åh.. j-jo, det har jeg,” sagde hun stille og med blikket hvilende på ham, som han havde valgt at komme hende i møde i stedet for. ikke fordi at det var noget som hun som sådan kunne gøre noget ved, for det var skam heller ikke noget som hun var ude på. ”Men aldrig for noget så fint som adelige… og kongelige,” tilføjede hun med en ganske stille stemme. Hun var i sig selv ikke så sikker når det måtte komme til nye ting, men det at skulle gøre noget så stort som dette, var bestemt heller ikke noget som hun brød sig om, men hun måtte vel bare bide i det sure æble? Hun rettede sig en anelse op, hvor hun nikkede mod ham og med et stille smil. ”Jeg takker for muligheden og for Deres venlighed. De er en yderst gavmild mand,” fortalte hun med en større sikkerhed i stemmen. Visse sandheder kunne hun skam godt lukke ud, men det var jo ligesom også en stor del af opgaven, at vække hans interesse og hans tillid, så det var jo også noget som hun måtte arbejde for i den anden ende, selvom hun bestemt heller ikke brød sig om en tanke! Hun sendte ham et varmt smil. Kunne hun imponere ham, så kunne hun vel også imponere resten af den adelige stamme og kongelige med her til lands? Så var hun jo allerede godt på vej!

[lucas]

Det at Raphaellas egentlig plan var, at skulle lokke Lucas og resten af kongehuset i en fælde, holde dem for nar og lignende, var slet ikke noget som han havde mærket på hende. Hun var godt nok nervøs, men det var vel fordi at det var nyt for hende at stå heroppe på slottet og så tilmed skulle danse for at vise om hun var god nok? I sig selv, så ville han jo også være nervøs, det havde han jo også været da han var kommet herop for at skulle ansøge som den nye kongelige rådgiver og vise sit værd, selvom det egentlig ikke havde været så svært igen, for.. han havde jo bare været sig selv. Han var en god, imødekommende, varm mand, han var utrolig klog og havde en stor almenviden, som mange ikke kunne måle sig med, han vidste det meste om alt og alle, og så var han ufattelig god til at rådgive folk om det ene og det andet, så det var vel klart at han var perfekt til jobbet? Så var der jo også lige det at han ville gøre alt for at få Procias på rette fod igen, for han havde altid lært at han skulle kæmpe for lyset og det var også det han bedst kunne fra denne plads. De smaragdgrønne øjne faldt til hendes skikkelse, som han betragtede ganske let. Der var noget i ham som faktisk stolede på hende, om han så burde eller ej, så han var måske ret let at overtale, for han vidste godt at udseendet kunne bedrage, også selvom at hun lignede en sød og uskyldig kvinde, for det behøvede hun slet ikke at være, men.. der var noget i ham som nærmest skreg efter at lade hende blive, hvilket vel også var grunden til at han var så let at overtale? Som var grunden til at han ville gøre det store ud af det, for at lade hende blive? For det at skulle danse foran kongefamilien og måske andre adelige med, var stort, og ikke noget som man bare gjorde uden videre og da slet ikke på kun to uger. Han smilede venligt til hende, som det var tydeligt at hun var nervøs og stadig en smule ræd for at skulle danse foran en stor forsamling af rige. Men den frygt skulle han nok få pillet ned i løbet af de to uger. Han slap en munter latter, inden hans læber spillede ud i et stort og dog varmt smil. ”Tro mig Raphaella, nok vi er kongelige og adelige, men.. så slemt er det skam heller ikke. Og hvad du har vist mig, så er jeg sikker på at alle andre nok skal være enige med mig!” endte han stilfærdigt. Det var måske at dømme det hele ret hurtigt, men med to uger, så havde hun i hvert fald tid nok til at øve og lave en mindre dans som hun ville vise foran kongeparret. Han smilede mildt til hende, som han roligt gik de sidste skridt hen til hende, som han vendte sig om, hvor han roligt rakte hende armen, som tegn til at hun skulle tage imod den og følge ham ud igen. ”Tja.. så bør jeg takke dig for at komme herop.. der ikke mange af befolkningen der tør stole på kongehuset mere, selvom vi kæmper for borgerne,” svarede han stilfærdigt og med et stille smil om læberne. Han ville selvfølgelig gerne give hende et godt indtryk, men.. det indtryk var heller ikke falsk, for som han havde været overfor hende, sådan var han bare generelt som person. ”Og du må gerne droppe formaliteten, så fin af mig er jeg skam heller ikke, Raphaella.. så du kan bare kalde mig Lucas, hvis der er noget,” svarede han roligt og sendte hende et muntert smil, som han roligt førte dem ud af tronsalen. Hun skulle jo alligevel bo her på slottet i de to uger, medmindre hun havde andet hun hellere ville selvfølgelig.

[Deleted]

Raphaella vidste udmærket godt hvad hun var tvunget til, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som faldt hende i god jord. At den kongelige rådgiver var så nem at komme ind på, var næsten noget som overraskede hende, også fordi at hun vidste hvordan det egentlig måtte stå til i disse lande, så det var egentlig heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun var en anelse nervøs, for hun var virkelig også bange og usikker for at han skulle finde ud af det inden hun ville komme ordentlig i gang, for det var bestemt heller ikke noget som ville hjælpe hende det mindste i den anden ende, og det var noget som hun var udmærket godt klar over i den anden ende. Han var så varm og god, og det var noget som hun i den grad priste sig lykkelig for, for det gjorde det hele så meget nemmere for hende selv! Et stille smil passerede hans læber, som han selv brød ud i en latter. At han bare var sig selv, var selvfølgelig også noget som hjalp hende frygtelig meget, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket på denne her måde, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun var virkelig, virkelig bange for at de ikke ville kunne lide hendes dans. Dans var virkelig hendes liv. Hun havde da for pokker cuttet al forbindelse til hendes familie netop for at gøre det, så det var vel også noget som måtte sige temmelig meget i den anden ende? Hun håbede det da om ikke andet, for hende så var det nemlig noget som betød ufattelig meget! Hun betragtede ham roligt. ”Det.. det håber jeg da,” sagde hun roligt og ikke mindst med en stilfærdig stemme. Kunne han lide det, så var hun da fuldstændig tilfreds, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Som han rakte hende armen, så tog hun imod den, netop ved at lade sin egen hvile i den. ”At du kunne lide det, er jeg glad for,” sagde hun roligt og ikke mindst med et stille smil på læben. Der var skam heller ikke nogen grund til at skulle lyve mere for ham end det som hun måtte anse som højst nødvendigt. Hun havde det allerede elendig ved tanken om det! Hun fulgte roligt med ham. To uger var ganske rigtigt ikke alverdens tid, men hun ville fint kunne sætte en dans sammen for dem og så håbe, at det var noget som ville falde i lige så god jord ved dem, som det havde gjort ved Lucas, for det var noget som faktisk gjorde hende glad. Rigtig glad endda! Hun bed sig let i læben og nikkede til hans ord. Det lød næsten til at han.. åbnede op og snakket med hende? ”Jeg har hørt meget om situationen. Ja, jeg indrømmer at jeg ikke har sat mig meget ind i det, men jeg forstår det ikke.” Ærlighed var det faktisk. Hun vendte de mørke øjne mod ham, idet at de igen ændrede sig til en flot grøn glans. ”Kongehuset her burde være noget som folket kan være stolte af. Jeg er sikker på at I nok skal få det hele til at fungere igen,” tilføjede hun roligt og ikke mindst i et let forsøg på at virke opmuntrende. ”Lucas.. Det skal jeg da prøve at huske.” Hun fulgte ham roligt ud af tronsalen og med de rolige skridt.