Fangst af ulovlig landsindtrængende

[nick]

Nick dukkede op på Procias slottets grund med warlocken, som han end ikke kendte navnet på. Han gav slip på warlocken for at tage sig til hovedet. En ting var at flytte på sig selv. En anden ting var at flytte på 2. Han trak vejret dybt og kom til sig selv, efter en kort svimlen. Han daksede sig selv på kinderne og kiggede advarende på warlocken, for han ville ikke have nogle dumme kommentarer! Han så ned mod sit ben. Det så da virkelig forfærdeligt ud. Han skubbede lidt til warlocken. "Gå," beordrede han ham fast og begyndte at humpe hen mod de store døre, der ikke var langt fra dem. Han holdt sig dog lidt bag warlocken hele tiden, så han kunne holde ham i skak. Prøvede han på noget, kunne han fælde ham med en besværgelse. For hans magi var stærkt hæmmet af de håndjern han havde på. Han gispede næsten ved hvert skridt han tog, for det gjorde forbandet ondt i hans ben. Der måtte virkelig være ramt en nerve eller noget. Han havde ikke så stor forstand på de mindre detaljer i kroppens anatomi. Da de nåede dørene, åbnede vagterne for dem og han gik ind i forhallen. Han ledte warlocken i kurs mod tronsalen, der måtte de kongelige vel være? "Hvad er dit navn, Warlock? Og hvad er dit formål?" spurgte han på vejen, tydeligt krævende for et svar. Svarede han ikke, måtte han jo stoppe ham og tvinge svaret ud af ham på en måde. Han nåede de store døre indtil tronsalen og han åbnede dem. Han fik warlocken ind først og humpede selv efter. Han trak vejret dybt, det blødte faktisk kraftigt fra hans ben.

[pacman]

Seth dukkede op sammen med Nick og havde det lidt ubehageligt. Det var første gang han havde rejst igennem lys magi og det virkede entelig rimeligt ubehageligt. Men nu var de fremme.
Seth gad entelig ikke gøre noget nummer ud af dette og valgte blot at gå fremad da magikeren komanderede med ham.
"Mit navn er Seth Bane, mit formål var at komme hertil" svarede Seth blot og forsatte med at gå ganske roligt. Han agtede ikke at forklare sit formål over for en person han ikke vidste hvem var. Han havde ikke nogen tvivl om at denne magikere nok var lidt højt stående men hvor meget var han ikke sikker på.
"Måske skulle de få kigget på det ben snart.. jeg skal nok love at ikke stikke af hvis det er det der nager dem" sagde Seth venligt og havde faktisk tænkt sig at blive. Hvorfor skulle han stikke af hvis målet havde været at komme her til.

[Deleted]

At gæster var på vej, var slet ikke en nyhed som endnu havde nået Keischa. Lige i denne stund sad hun placeret i den store trone, og så næsten kedsommeligt ud over de få vagter som blot måtte stå og stirrer på samme sted. De måtte kede sig ligeså meget som hun gjorde. Hvor Alexis var henne og hvad han lavede vidste hun ikke, de havde desværre fået mere eller mindre hver deres hverdage. Skridt nærmede sig ude på gangen, det var ikke svært at lytte sig frem til, ikke med hendes raceblanding. Hun rettede sig en smule op, skubbede det ekstremt lange hår over den ene skulder, kun for at se en smule myndig ud, præcis som hun nu var opdraget til, og som hun havde set hendes kære søster gøre det selv. Blikket gled nysgerrigt mod de to personer som måtte vise sig. Den ene genkendte hun ganske hurtigt, selvom det ikke var meget hun kunne tillade sig at gå med beffolkningen som sådan, så vidste hun dog hvem hendes ledere var, den kære Nick som nu havde overtaget efter Elias bratte og ikke mindst dramatiske død. Den anden mand derimod genkendte hun på ingen måde. Der var noget dystert over ham, noget som forbandt dem på et mærkeligt vis, det som om hele at,mosfæren omkring dem pludselig måtte ændres.Vagterne skævede mistroisk til den mand som måtte blive ført ind, det lignede en Nick ikke ønskede at give specielt meget slip på.. ”De’herre” hilste hun med et let nik. De funklende grønne øjne betragtede mere den fremmede end den yderst velkendte, han vækkede vel en form for nysgerrighed? I en smidig bevægelse fik hun sig rejst.. Det var rart at komme op og strække benene, en omgang træning inden sengetid ville uden tvivl gøre godt, hun var forbandet træt af det her! Ganske roligt troppede hun op foran dem, lavere end dem begge to, og med tydelige ligheder med den store dronning som tidligere havde været på tronen ”Hvad har vi her?” hun så fra den ene til den anden, lettere spørgende og med en yderst blid tone.

[nick]

Nick trak vejret dybt ned i lungerne, fordi det var virkelig anstrengende at gå på dette ben. Det blødte kraftigt og det var ikke ligefremt smertefrit. Han bed tænderne sammen. Det dunkede i hans ben, men han lod vær at kigge ned. Hvis han ikke brød sig om det, så ville Lexie endnu mindre bryde sig om det. Og det ønskede han ikke at tænke på lige nu, for han kunne lige forestille sig hendes ansigt, når han engang kom hjem. Han vædede let sine læber og humpede et stykke op af gulvet, før han måtte stoppe op. For det gjorde virkelig bare for ondt. Han betragtede Dronningen selv og bukkede kort for hende. "Deres Højhed," hilste han kortfattet til hende, som hun selv valgte at hilse. Han tillod sig at støtte helt på det raske ben, nu da han ikke skulle bevæge sig længere. Han kiggede mod dronningen. "En Warlock ved navn Seth Bane.. Det nåede mig for øre, at en pest havde nået nogle af de små landsbysamfund i landet.. Og i det hele taget, hører fremmed indtrængende Warlocks bare ikke til her," sagde han og snakkede over hovedet på Seth. Han snakkede direkte til dronningen selv. "Jeg kan selvfølgelig ikke vide direkte om han er synderen, men det virkede bare mistænkeligt.." sagde han kortfattet. Og hvor mange warlocks var egentligt i dette land? Det vidste han ikke. Og de som opholdt sig lovligt i landet, måtte dronningen jo selv have set an. Og hun så ikke ud til at genkende denne Seth. Hans raske ben skælvede lidt af at tage meget af hans vægt.

[pacman]

Seth fulgte blot efter magikeren og stoppede op da han gjorde. Dette skulle være hans første møde med dronningen af Procias. Han var entelig spændt på hvordan mødet ville ende. Ville han ende i en fangekælder eller om det ville gå efter hans eget hoved.
"Deres højhed, mig en ære at skulle møde dem i person" sagde Seth høfligt og bukkede og lod blot denne magiker om at præsentere ham. Det var nu ikke særligt venligt behandlet, men han kunne da bestemt godt overleve.
"Hvis jeg må have den ære at præsentere mig selv, så ja, mit navn er Seth Bane, valgt til at være leder for warlocks" sagde Seth venligt og lod sig selv ordenligt præsentere end hvad Nick nu havde fortalt. Ja han var jo ganske ny leder så forståeligt ordet muligvis ikke var kommet videre.
"Så frem min anklage kan jeg kun forsikre jeg er her i andre andliggende, men kan godt forstå mistilliden" sagde Seth henvendt til dronningen og lod sig ikke rigtigt mere bemærke i at magikeren var til stede. Entelig burde den magiker vel også snart se og få kigget på sit ben.
"Men først vil jeg gerne undskylde de gerninger der har været begået af et individ fra mit folk, jeg beklager det har taget tid at få sat en stopper for dette, og er klar til at videregive ham i deres vedtægt hvis de ønsker det, ellers skal jeg nok selv lade ham blive dømt" sagde Seth i et høfligt og undskyldene tonefald over for dronningen. Han vidste godt at denne magiker ville højst sandsynligt ville holde fast i at Seth skulle dømmes for et eller andet, han virkede ikke just til at bryde sig om warlocks. Men Seth brød sig nu selv ikke særligt meget om nogle magikere så han dømte ikke. Dette havde været grund nok til at lade den magikere komme i så fin stand ud af deres møde.

[Deleted]

Keischa lod blikket søge fra den ene til den anden. Nick var hende et kendt ansigt, men den fremmede var ikke en hun emnte at have set for sig før. Der var noget dystert over ham, efter mange år i Dvasias, så måtte hun erkende, at det var hende tydeligt at skelne, der var noget i deres blik og deres tone, selv når de var ligeså høflige som selv Procianere måtte være. Det stod tydeligt at Nick var kommet til skade på et led, lige for nu var det dog ikke ham som tiltrak sig hendes opmærksomhed, men den fremmede som var endt på hendes slot. Hun lyttede til Nick’s ord, hvor hendes mine om muligt blev mere bleg. Pest? Det bredtes jo som en steppebrand, hun måtte dog give ham ret i at det virkede lidt for tilfældigt, selv i hendes ører. Læberne lod hun fugtes med tungespidsen, trådte tættere på den begge, med en yderst nysgerrig mine ”Du har helt ret Nick.. han høre ikke til her” medstemte hun, en smule fraværende. Alt i hendes arbejdede for at placere ham et sted, noget som slet ikke lykkedes. Hun vendte opmærksomheden mod Nick ”Jeg takker Nick. Hvad med at hvile dig for et øjeblik, dit ben ser ikke for godt ud?” hun gjorde gestus mod den trone som nu måtte stå ledig, der var jo heller ikke nogen grund til at han skulle anstrenge sig. Hun bed sig mærke i navnet, rygterne gik skam, men hun havde aldrig mødt ham i egen person. Høfligheden var jo ligefrem slående! ”Jeg må sige at det ikke er ofte, at vi får besøg af dvasianske ledere” påpegede hun med en tone der afslørede hendes begejstring, der ikke lå spcielt stor. Det var stadig ikke helt gået op for hende hvad der måtte foregå, et sted en yderst fustrerende tanke! Keischa nikkede sagte ”Fortæl mig.. Hvad laver en mand som dig, på denne side af grænsemuren? De ved vel at jeg har krav på at smide dig ned i kælderen? ” hun hævede et spørgende øjenbryn. Armene lagde sig på kors over hendes bryst, hans ord forvirrede hende blot endnu mere ”Er der en af jer gentlemænd, der ville være sød at forklare mig sagen i detaljer, jeg tror jeg glippede et par stykker” endnu engang måtte opmærksomheden gå på skift, det ville faktisk være rart at vide hvad det handlede om!

[nick]

Nick vædede let sine læber. Dronnigen var skam et ansigt han havde set flere gange. Han måtte jo vende rundt på slottet med besked, om han fandt ud af noget. For han måtte jo stå som et slags forbillede her i Procias, nu da han var valgt til leder efter Elias. Et stort og flot rygte at leve op til, hvilket blot gjorde, at man ville fortsætte med det. Han havde ikke mødt andre mørke aura'er her i landet, så det virkede blot mistænkeligt, at lige Seth skulle dukke op - i tæt løb sammen med denne nye pest, der langt fra virkede som en almindelig epidemi. Han trak vejret dybt og pustede luften ud i små stød, da smerten i benet virkelig spredtes til hele kroppen. Han nikkede blot stille. "Jeg takker, Deres Højhed," sagde han stille og kiggede hen mod tronen. Det kunne han da ikke? Sætte sig på det, som alle tilbad - i hvert fald når Dronningen selv sad i den. Han kløede sig let i nakken. "Jeg kan da ikke indtage Deres flotte trone," sagde han høfligt, og dog lavmælt. Hun virkede mere interesseret i denne warlock og det var også hans intention, for der skulle findes ud af dette. Han kiggede på Keischa. "Altså, jeg har arresteret denne mand, da han er ulovligt indtrængende. Ligeså, at det virker mistænkeligt at han lige skulle være her, da pesten bredtes," forklarede han hende og kiggede rundt. De stod midt i den store sal, så der var intet at læne sig op af.