You and I

[Deleted]

Solen stod højt over Procias og det var tydeligt at landet var kommet ind i en ny tid – en bedre tid. Efter at Lucas og Elanya var kommet til, så var det gået utrolig godt. Landet havde fået drevet mørkevæsnerne ud af landet, selvom der dog stadig manglede få; Grevefamilien. Nyhederne gik om deres giftermål og tilmed en dæmonarving til titlen, som de havde fået et barn, så det så ikke ud til at de kom nogen stedet i øjeblikket, men det var heller ikke fordi at de stod som en større trussel i øjeblikket, så kongehuset fokuserede tydeligt på at hjælpe bønderne med at få jorden og landsbyerne tilbage, hvor det så ud til at bønderne også var blevet langt gladere. Det var noget som alt sammen glædede Derick, selvom han egentlig kun var glad på Elanyas vegne, for han havde altid stået som fjende til Procias, netop fordi han havde været en del af mørket, men det var noget som lå til hans fortid, for nu var han blevet en del af lyset, han var tilmed blevet magiker. Elanya havde lært ham lidt, selv Lucas havde været ham en god hjælp når det kom til lyset. Han kunne endelig begive sig længere ud end kun at ligge i sin seng på sit værelse, for det havde virkelig været dødens pølse! Han havde ikke gjort andet end at hvile og læse, øve lidt magi, selvom det ikke gik godt, han var tilmed blevet utrolig gode venner med tjenestepigen! Hun havde været god selskab, når Elanya ikke havde været der, for hun havde jo desværre sit arbejde at se til, hvilket havde irriteret ham en anelse, fordi han ikke havde kunnet gøre andet end at ligge i sengen. Nu – med hjælp fra en krykke – kunne han bevæge sig ud af værelset, hvor han for det meste brugte tiden ude i haven – klart hans yndlingssted på slottet! Her var han hver gang det var godt vejr, for det meste når det regnede eller når det var aften, så tilbragte han tiden på biblioteket, for der var virkelig en stor viden der! Han havde lært så utrolig meget ved at komme der! Lucas og Yessica havde været ham en god hjælp til at finde de nødvendige bøger, for det var virkelig stort! Dog ganske imponerende, selvom det stadig var under genopbygning, for den var jo blevet brændt ned.
I øjeblikket sad Derick udenfor på en stenbænk, under et stort egetræ, tæt ved søen, hvor hans krykke hvilede ved hans side, imens han sad med en bog i hånden. Han læste for det meste, opdigtede historier såvel som ægte historier. I øjeblikket læste han om den tid han selv havde levet i for flere årtusinder tilbage, da han havde været ung, hvor Procias virkelig havde forandret sig! Han læste om Elanyas far, der havde regeret landet før hende og han havde faktisk lært meget hvad det ville sige at være kongelig, hvilket pres og ansvar der lå på ens skuldre, men det kendte han jo også fra sin tid som leder, han havde været leder for én af de største og ædleste racer på hele Jorden! Det var selv noget som krævede sit! De blå øjne søgte over siderne i bogen, som han gik det hele grundigt igennem. Normalt brugte han ikke tid på at læse, for det fandt han normalt kedeligt, men dette læsestof havde virkelig fanget ham! Han var så optaget af hvad der skete, nogle dagbogsudsnit fra selveste kongen, at han ikke rigtig lagde mærke til hvad der skete omkring ham, foruden at han havde set nogle af gartnerne tilordne haven, så den så fin og prægtig ud som altid.

[Deleted]

Procias var i den grad på vej tilbage mod toppen igen. Hele slottet var under genopbygning og med Jason ved sin side, også selvom det var et ægteskab bygget på rent og skært arbejde, så var bønderne også ved at kunne stille sig tilfredse med de utallige kendsgerninger som måtte være der. Mørkevæsner var jaget på flugt, enkelte havde selvfølgelig fået lov til at blive – såsom Jason og hans egne børn, netop fordi at der kunne bevises at der ikke var mørke i dem som kunne tage over, hvilket hun selvfølgelig var frygtelig glad for. Selv havde hun intet imod mørke væsner – måske også fordi at det var et væsen som hun havde mænget sig så meget med igennem sit liv, deriblandt også på grund af Derick. Hun havde jo stået som leder for magikerne og ham som leder for vampyrerne og se hvor de var endt; De havde været i dødskamp, men aldrig taget livet af hinanden, en flirt som havde ført til mere og så alligevel ikke og nu var han omkring hende hele tiden? Det var noget som direkte kunne drive hende til vanvid! Ikke fordi at det var på en ond måde, for det var det slet ikke, men med alt det arbejde og så vide at han var omkring hende mere eller mindre hele tiden, var noget som virkelig kunne frustrere hende til tider! Hun selv var ved at være oppe i årene nu og hun vidste det godt. Ung var hun bestemt ikke, selvom hun måske havde udseendet med sig, hvilket hun var klar over, så var hun bestemt heller ikke typen som spillede på det. Derick var ved bedring og hver eneste dag som måtte gå, så blev det kun bedre og bedre, hvilket selvfølgelig var noget som lettede hende og rigtig meget endda!
Elanyas første stop på vejen havde været på Dericks værelse, også selvom hun havde været direkte overrasket over, at han ikke havde været der. Han vidste jo at de var nødt til at være langt mere diskrete når de var ude blandt folk, også fordi at folk ikke skulle eller burde se dem, selvom det bestemt heller ikke var nemt altid! Hun bed sig let i læben, idet hun rettede sig op. Kjolen som hun bar, en smuk skovgrøn farve sad tæt til hendes krop, også selvom det var tydeligt at se at hun ikke var helt ung længere, så var hun heller ikke den som lagde skjul på at hun var ved at ældes. Hun havde ganske kort spurgt stuepigen indtil hvor Derick måtte befinde sig, hvor hun havde fået haven som et enkelt svar og som havde været det næste som hun havde søgt efter. Jason havde taget sin udflugt til Dvasias, hvilket hun bestemt heller ikke havde det mindste imod. Han skulle selvfølgelig også have lov til at se til Lisa og hans 5 små engle – bogstavelig talt. Hun nåede roligt udenfor. Solen ramte hende direkte i ansigtet og det var i den grad med behag. Det var i den grad længe siden at slottet havde været så roligt som det var nu og det var i den grad også en tanke som hun rigtig godt kunne lide. Med de rolige og yndefulde skridt på de små fødder, så gik hun over gruset og ned på græsset. De smaragdgrønne øjne søgte efter den ellers så velkendte skikkelse og næsten med iver. Hun manglede og savnede ham jo! Det var faktisk længe siden hun havde set ham sidst! Følte hun om ikke andet, men det gjorde det bestemt heller ikke bedre! Hun trak vejret dybt, hvor hun selv måtte nyde godt af den behagelige og friske luft. Blikket faldt stille mod sin ene side, hvor smilet måtte brede sig på hendes læber. Der var han jo! Roligt gik hun ned mod ham, næsten lydløst i sine skridt, hvor hun roligt stoppede op, da hun nåede ham. ”Jeg håber Yessica ved at du har taget den bog med ud..” Hun lod hovedet søge let på sned og med det samme drilske smil på læben. Hun kunne da ikke lade være med ham i sin nærhed!

[Deleted]

Derick vidste godt at det var sjældent at ham og Elanya sås, eller der gik i hvert fald et godt stykke tid imellem deres møder for hun havde jo sit arbejde, hvilket han heller ikke ville stå i vejen for. Han prøvede at få tiden til at gå, når hun ikke var der, hvilket han også kunne få, når han fandt noget rigtig godt læsestof, hvilket han havde gjort i denne bog. Den var gammel, meget skrøbelig og sikkert utrolig værdifuld, men det var altså spændende at læse om! Han anede ikke hvornår Elanya fik tid til ham, hvilket han jo aldrig gjorde, for hun kom altid uanmeldt. Ikke fordi at det gjorde ham noget, for han havde ikke ligefrem noget vigtigt at foretage sig, han ventede egentlig altid på at hun ville opsøge ham igen, og når hun så kom, så ville han bestemt også nyde hendes selskab! Når hun så gik igen, så ventede han egentlig bare på at hun skulle komme igen. Han prøvede at få tiden til at gå med lidt træning, for han havde da lært lidt og når Elanya ikke havde tid, så var Lucas god til at hjælpe og når ingen af dem havde tid, såsom i øjeblikket, så sad han for sig selv og læste, for han var faktisk blevet utrolig klog på det sidste, så meget viden han pludselig havde tillært sig, det var jo helt utroligt som Procias havde været igennem! Dette var slet ikke første gang at landet var så langt nede, og landet havde altid klaret sig, som det også gjorde i øjeblikket, for det var jo på vej tilbage på fode igen.
At Elanya var på vej, var slet ikke noget som Derick havde ænset. Han var fuld optaget af sin bog, som han læste om hendes far, da han havde været en ung prins, hvor han var kommet til at Procias var gået i krig mod Dvasias, det var faktisk utroligt som landene havde bekriget hinanden igennem tiden, utroligt at Jaqia egentlig ikke havde slået til, da Procias havde været helt nede, men på den anden side, så vidste Jaqia vel også at mørket ikke kunne bestå uden lys? Det gik han da i hvert fald ud fra. Han huskede tydeligt Jaqias onkel, Fabian, som Elanya jo faktisk havde dræbt og som nu befandt sig i Manjarno, et sted var det utrolig forvirrende, men det var tydeligt at mærke at man var kommet ind i en ny tid – han var i hvert fald. Meget var sket siden han havde været fuldblodsvampyr og stået som leder. Nu var han magiker og stod til at skulle bygge et nyt liv op, hvilket han faktisk kun så frem til! Det gav et mindre sæt i ham, da han hørte Elanyas stemme, som han slet ikke havde lagt mærke til at hun var kommet ham nærmere. Han vendte blikket op mod hende, hvor et muntert smil gled over hans rosenrøde læber. ”Elanya!” endte han lettere begejstret, som glæden stod tydeligt i ham. Han lagde snoren ind mellem de to sider han var kommet til, idet han klappede bogen sammen, som han roligt vendte blikket mod den. Han trak svagt på skuldrene. ”Tja.. den er godt nok gammel og skrøbelig.. sikkert også værdifuld, men jeg passer da godt på slottets ejendele,” svarede han stilfærdigt, som han lagde bogen fra sig på stenbænken, inden han rejste sig, hvor han ganske let tog omkring hendes hænder og gav dem et blidt klem. Han vendte kort blikket ned ad hende, inden hans blik faldt til hendes smaragdgrønne øjne. ”Du ser godt ud.. som altid,” endte han lettere komplimenterende.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt, at det var frygtelig lidt at hun så til Derick, men hun var ved ham så ofte at det var hende menneskelig muligt. Nu hvor hun var ene kongelig på slottet, ganske enkelt fordi at Jason var ude, så var der også det mere som måtte hænge på hendes skuldre, selvom hun ikke havde det fjerneste imod det, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Tungen strøg let og stille over hendes læber. Hun vidste godt at Procias havde været igennem meget, men hun havde ledt det ud i en storhedstid før og det var noget som hun kunne gøre igen! Krig var ikke noget som man så meget af for tiden og det var jo selvfølgelig en stor trøst! At være ude og se at det faktisk kunne være så fredeligt, var ikke noget som hun havde det fjerneste imod, for det var faktisk noget som i den grad også måtte hjælpe hende og skræmmende meget endda. Hun trak vejret dybt, lukkede øjnene stille og med et stille smil på læben. Solen stod højt, fuglene sang og bønderne blev kun mere og mere tilfredse, selvom det bestemt heller ikke var en nem opgave, men hun kunne godt lide det. Hun kunne rigtig godt lide at have noget at lave og så vide at hun samtidig også var god til det.
At finde Derick under træet og ved søen og endda med en bog, var noget som morede hende og endda frygtelig meget, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun elskede at se ham ude i solens lys, for hun måtte erkende, at det var noget som så langt bedre ud end i mørket. At han sad og læste omkring hendes far i de mange historiebøger var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, selvom bøgerne slet ikke greb manden som han havde været omkring hende. Hun sendte ham et varmt smil, også selvom hun tydeligt havde set at han havde fået lidt af et chok, at hun pludselig havde stået der. At se ham ude og endda på egen hånd, var heller ikke noget som hun havde noget imod, for det var virkelig godt at se ham på bedringens vej, det var helt sikkert! At han lukkede bogen, havde hun nu heller ikke noget imod. Nu hvor hun endelig havde fundet lidt tid til ham, så var det i den grad også noget som hun ville nyde og noget så frygtelig meget! ”Bare for din egen skyld. Yessica hugger hovedet af dig ellers,” påpegede hun sigende og med den samme stilfærdige mine i blikket. ”Jeg håber at min fars historie falder i interessen?” Hun hævede sigende det ene bryn. At han rejste sig, fik hende bare til at smile. Nok havde hun lært ham lidt og været med ham udenfor, men det var heller ikke altid nemt at finde tiden til det. Hun tog roligt omkring hans hænder, hvor de smaragdgrønne øjne søgte direkte til hans blik. Ikke fordi at hun kunne lade være, for det kunne hun virkelig ikke! Hun smilede et muntert og stort smil. ”Du kommer jo altid med de flotte komplimenter Derick.. Det er virkelig godt at se dig også.. Bedårende som altid,” sagde hun med et stille smil på læben. Hun mente det dog i sit alvor. Hun elskede at være sammen med ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. ”Det er godt at se dig igen,” tilføjede hun roligt, som hun let trykkede omkring hans hænder.

[Deleted]

Det var ikke fordi at Derick gad diskutere med Elanya at hun ikke havde meget tid til ham, for han vidste jo godt hvorfor, han måtte bare acceptere at hun ikke satte ham i første række, hvilket han heller ikke havde svært ved at vænne sig til, for.. det havde hun jo faktisk aldrig gjort. Det var først på det seneste at de havde erklæret hinanden deres kærlighed, de havde aldrig været sammen som et par, og derfor havde de aldrig sat hinanden i første række, desuden kom det jo nok heller ikke til at ske lige foreløbig, for hun var optaget af sit arbejde. Nok han satte hende i sin første række, men.. han havde jo heller ikke andet at give sig til. Dog måtte han indrømme at han faktisk var begyndt at bruge tiden på de mange bøger, skriftruller og pergamenter om Dvasias’ og Procias’ fortid, hvad der var sket igennem tidernes løb, for det var faktisk utrolig spændende! Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, som han vendte de blå øjne mod hende. Det var rart når hun endelig havde tid til ham, for han vidste godt at hun prøvede og altid kom når hun havde en pause eller lignende, hvilket også glædede ham, for det viste da at hun også tænkte på ham. ”Jeg tror at Yessica først skal forbi dig, hvis hun skal nå mig,” svarede han drillende og blinkede morende til hende. Han passede skam på slottets ejendele, for andet kunne han da slet ikke finde på! Han var fra en gammel tid, så selv disse gamle ting havde megen betydning for ham, han var ikke en eller anden uvorne knægt der ikke havde respekt for andres ting, nej han passede skam på dem, for han vidste godt at de var uvurderlige, det var også derfor de var så spændende, med al den viden som de besad! Han nikkede roligt til hendes følgende ord. ”Han var en mægtig og strategisk konge, nu kan jeg se hvor hans datter har det fra,” svarede han med et skævt smil, som han trak hende tættere på sig uden at smilet falmede det mindste, for det kunne det slet ikke, når han endelig havde hende så tæt på sig! Det gjorde ham altid så glad, når hun så endelig havde tid til ham, hvor han bestemt også ville udnytte hvert et eneste sekund! Han ville nyde tiden med hende, for pludselig skulle hun jo i gang igen. ”Jeg kommer altid med de flotte komplimenter, fordi jeg mener dem Ela,” svarede han stilfærdigt og sendte hende et varmt smil. Han trak roligt i hendes arme, for at få hende tættere på sig, hvor han skænkede hendes kind et blidt kys. Hans blik gled imens hen mod nogle af gartnerne, selvom de var optaget af deres arbejde og derfor ikke så mod dem. Han vidste godt at de skulle være diskrete når de var ude, men.. var det virkelig så svært at regne ud? Han trak hovedet til sig, som han endnu engang trykkede omkring hendes slanke hænder. Hovedet lod han søge en anelse på sned. ”Er du færdig med arbejdet? Eller skal du tilbage igen?” spurgte han roligt. Et sted bekymrede det ham også at hun arbejdede så meget, for det sled hende jo op! Når Jason var i Dvasias, så lå det hele på Elanyas skuldre, selvom Lucas var god til at hjælpe til, men så blev det sværere og hårdere og han vidste også godt at det udmattede hende visse dage, selvom hun altid var frisk dagen efter igen. Han beundrede hendes gåpåmod og viljestyrke, for det havde hun virkelig meget af!

[Deleted]

Elanya gjorde det virkelig så godt som det nu måtte være hende menneskelig muligt. Hun arbejde frygtelig meget og det vidste hun godt, men der var virkelig mange ting som man måtte og skulle rette op på, om det var noget som man ville det eller ikke. Så snart at der var bare det mindste tid som hun kunne sætte af, så var det Derick som hun søgte imod og hun kunne ikke komme udenom at hun virkelig nød de stunder med ham. For hendes skyld om ikke andet, så var de nødt til at være diskrete. Hun havde virkelig ikke brug for et dårligt rygte lige nu, for det var ikke nemt at være hende uanset. Måske at hun ikke satte Derick i første række, men hun satte ham længe før hun overhovedet så meget som overvejede at placere sig selv, så det havde vel også sit at sige i den ene eller den anden ende? Hun sendte ham et varmt smil. At han kunne få tiden til at gå når han alligevel var alene, så var hun selvfølgelig glad, men at han fandt glæden i bøger var noget som morede hende. Hun havde virkelig ikke regnet med at han ville være typen som ville gøre så meget ud af at læse i en bog. Hun havde ganske enkelt ikke regnet med at han ville have tålmodigheden til at sidde ned i timer med en bog i hænderne, selvom det på ingen måde var noget som gjorde hende det mindste! Hun slap en mild latter. ”Tror du virkelig at jeg vil lade hende hugge hovedet af dig? Nu hvor jeg endelig har dig for mig selv?” Hun hævede sigende det ene bryn og med det drilske glimt i øjet. Hun elskede ham og hun fortrød på ingen måder at hun havde erklæret sin kærlighed til ham! At han direkte valgte at rose hendes far forundrede hende nu ikke, selvom det nu heller ikke var noget som hun ville rode mere rundt i. Hun trak på skuldrene og med et langt mere forlegent smil. Han vidste jo hvad han skulle sige, helt præcist for at få hende til at rødme op. ”Manden var langt mere end en strateg, Derick.. Jeg skal nok give dig historien en dag,” fortalte hun roligt og med et stille smil på læben, for der var jo heller ikke nogen grund til at skulle lyve for ham, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed. Hun trak sig villigt hen til ham, som han kyssede hendes kind, selvom hun trak hovedet en anelse. Gartnerne var der jo og de skulle jo helst ikke fatte mistanke, så det var heller ikke fordi at det var noget som han havde gjort forkert! Bare.. ikke i det offentlige. Ikke når Procias stod som det gjorde lige for øjeblikket, for det ville de bestemt heller ikke få det mindste ud af overhovedet. De smaragdgrønne øjne vendte hun roligt mod ham og sendte ham et betryggende smil. ”Jeg er færdig for i dag.. Jeg lod Lucas tage tjansen i dag. Jeg har brug for at hvile lidt efterhånden,” forklarede hun stilfærdigt. Med andre ord, så var hun hans resten af dagen. Jason havde fri og det samme ønskede hun, hvilket vel heller ikke var noget som kunne komme bag på nogen? Sådan som hun stressede med arbejdet og det at få det hele på plads, for hun holdt da aldrig ferie! ”Jeg håbede at du ikke havde nogen planer for i dag?” tilføjede hun en anelse spørgende, idet hun forsigtigt sammenflettede sine fingre ind i hans og trykkede omkring hans hånd. Den som nu var så varm, hvilket var noget som hun i den grad også godt kunne lide.

[Deleted]

At Elanya stressede hver dag, var noget som Derick var udmærket godt klar over. Han vidste at hun gjorde en god indsats for landet, og folket var virkelige heldige ved at have hende! Det var også noget man tydeligt kunne mærke på dem, at de var blevet langt mere tilfredse med omstændighederne, end det som de havde været førhen. Det var godt at se landet i god stand igen, for jo bedre det gik med landet, jo mere tid fik Elanya også til ham, hvilket var noget som han selvfølgelig var mest glad for. Han trak ganske let på smilebåndet til hendes milde latter, som altid kunne gøre ham helt blød i knæene. Han havde virkelig manglet hende! Det værste var bare at når de var ude som nu, at de skulle være så diskrete, når han egentlig bare havde lyst til at slå armene omkring hende og trykke hende ind til sig, for at skænke hende det største og mest begærlige kys nogensinde! Men det var ham desværre ikke muligt. Han trykkede ganske let omkring hendes hænder. ”Narh.. det var netop det jeg ikke regnede med,” svarede han lettere morende. Måske Yessica ikke var meget for at bøgerne forlod biblioteket, men han var skam en voksen og anstændig mand, som altså godt kunne sætte tingene på plads igen! Eller.. han kunne aflevere dem igen, for i det store bibliotek fandt han jo nok aldrig bogens plads. At hun trak hovedet til sig, da han skænkede hendes kind et kys, måtte et sted irritere ham, ikke fordi at han viste det eller sagde noget til det, for han vidste godt at de skulle være diskrete, men det var bare … frustrerende! Han elskede hende og han kunne ikke engang vise det, selvom det var det som han havde mest lyst til! Men på den anden side, så vidste han godt at hun var ved at få et godt rygte igen og han ville jo heller ikke ødelægge det for hende. ”Det lyder da spændende,” svarede han stilfærdigt, hvor han lod hovedet søge en anelse på sned. Hvem kendte manden bedre end datteren selv? Han ville faktisk rigtig gerne vide mere omkring hendes far, for han virkede til at have været en stor mand, en mand som man også kunne lære en del af. Han lyttede til hendes ord, hvor et smil gled over hans læber, for hvis hun var færdig for i dag, betød det så at han havde hende resten af dagen til fri disposition? At hun havde lagt det hele over på Lucas, var dog noget som måtte more ham, for den mand havde vel i forvejen nok at se til? Det undrede ham bare at Lucas virkelig kunne holde ud at lave så meget hele tiden, for han havde jo godt set manden have sine små projekter med Raphaella, man skulle snart tro at de havde noget kørende, selvom han faktisk ikke var helt sikker. Han nikkede lettere forståeligt til Elanyas ord. ”Du må også være træt efterhånden,” svarede han roligt og med en bekymret undertone, hvor han rynkede brynene ganske let. Han vendte kort blikket mod deres hænder, da hun valgte at sammenflette deres fingre, men vel selv det var for indlysende? Han vendte roligt blikket mod hende igen ved hendes spørgsmål. Han valgte at trække hænderne til sig, som han lagde armene over kors ved brystet. ”Jeg har en masse at lave,” svarede han stilfærdigt, som han så rundt i haven, selvom han ikke kunne holde masken særlig længe, som det vel var tydeligt at han ikke havde noget som helst at lave? Han manglede virkelig en masse! Han satte sig roligt ned på stenbænken igen, da han godt kunne mærke at hans krop var ved at blive træt allerede, for.. den var stadig under genoptræning, for den konvertering havde virkelig taget hårdt på ham! ”Du havde måske noget i tankerne?” spurgte han nysgerrigt og lod hovedet søge afventende på sned.

[Deleted]

Elanya var virkelig bare glad for at se at Derick var ved at være på toppen igen. Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste, selvom det klart lettede hende, for det gjorde også at hun faktisk.. dagdrømte mere hen over arbejdsdagen, for hun havde i den grad meget at skulle se til, og det var bestemt heller ikke fordi at det var nemme opgaver! Hun gjorde hvad hun fandt bedst og hun gjorde det så godt, som det nu måtte være hende menneskelig muligt. Dette var noget som hun vidste, at hun kunne finde ud af, så selvfølgelig var det også noget som spillede frygtelig godt ind for hendes eget vedkommende. At trække hovedet til sig, var noget som hun direkte måtte finde som en nødvendighed, for hun var nødt til at være bare lidt forsigtig. Ikke fordi at hun stod som dronning af Procias, men fordi at hun var gift! At det frustrerede ham var noget som hun var klar over, for det havde i den grad også den samme effekt på hende selv! De smaragdgrønne øjne vendte hun roligt og stille mod ham endnu en gang og med en mere undskyldende mine, men.. skulle de tæt på hinanden, så skulle de finde et sted hvor det bare kunne være dem og ingen anden. Hun sendte ham et stille smil. ”Jeg kan fortælle dig langt mere end det som de bøger der kan gøre, Derick,” sagde hun roligt. Bøgerne beskrev ham som en god far. Jovist havde han været det, men selv den mand havde haft sine mørke sider, hvilket var noget som hans kære datter kendte alt for meget til, selvom hun nu heller ikke ønskede at sværte sit eget navn til, hvis hun ellers kunne blive fri for det, for det havde været mørkt og grumt nok som det var i forvejen. Hun nikkede til ham og med et stille smil. Hun var ikke bare træt efterhånden, men også direkte udmattet, for det tog virkelig kraftigt på hende psykisk! Hun var jo heller ikke helt ung længere, hvilket var noget som hun var udmærket godt klar over, selvom det var noget som hun ikke sagde noget til. Hun skjulte ganske rigtigt ikke sin alder, for hun var ikke ung og hun udgav sig så sandelig heller ikke for en. Hun ønskede vel egentlig bare at kunne slå sig til ro med manden som hun elskede efterhånden? Og Jason var det i den grad heller ikke! En utrolig flink mand var han dog, men ikke den mand som hun kunne se for sig resten af livet. ”Træt? Jeg er udmattet,” påpegede hun med en morende mine, hvor hun selv ikke kunne lade være med at sende ham et muntert smil. At flette fingrene sammen var måske meget oplagt, men han skulle virkelig også vide at det var noget som hun havde lyst til! At han ikke behøvede at være så frustreret som han tydeligt måtte føle sig som, for det var virkelig, virkelig ikke nødvendigt på nogen som helst måde overhovedet! Hun trak vejret dybt som han satte sig igen, hvor hun roligt tog pladsen ved siden af ham. Hun vendte blikket stille mod ham og med det samme stille smil på læben. ”Du har ikke ondt, har du?” spurgte hun let bekymret. Hun ønskede jo trods alt heller ikke at han skulle have ondt. ”Tja.. en dag.. bare dig og mig? Et eller andet sted hvor.. folk ikke holder øje med mig?” spurgte hun roligt og blinkede let til ham.

[Deleted]

Det frustrerede godt nok Derick at han ikke engang kunne vise folk at han elskede Elanya, for det gjorde han! Og det var med hele sit hjerte og mere til! At han så ikke engang kunne holde hende i hånden, var noget der måtte irritere ham, selvom han ikke sagde det mindste til det. Et sted ønskede han bare at få hende væk fra den dumme trone, for Procias betød virkelig ikke det mindste for ham! Han var virkelig ligeglad med det land! Det havde stået som hans fjende igennem hele livet, og nu var han pludselig en del af det? Det var noget som han skulle vænne sig til, ligesom den konvertering, for det havde virkelig ødelagt hans krop fuldstændig! Et sted var han bange for at han ikke ville komme til at bevæge sig ordentligt igen, for han var altså heller ikke den yngste længere! Desuden så havde han tydeligt mærket hvilken kraft lyset måtte rumme, noget som næsten var helt skræmmende, men det som skræmte ham mest, var alt det nye, selvom han da prøvede at øve sig selv når han var alene, skønt det ikke gik så godt. Han havde også læst om magi, nogle bøger som Lucas havde vist ham, hvor han til tider sad for sig selv og prøvede den verbale magi, Lucas havde lært ham mange ord, nogle som han aldrig havde kendt til førhen, men det var vel ikke dårligt at lære nye sprog? Det var trods alt en god viden han blev proppet med her på slottet, selvom det var en viden som han ikke ville misbruge men holde for sig selv. Han vendte roligt blikket mod hende. Hun kendte naturligvis sin far langt bedre end det som bøgerne gjorde, det var klart og det betvivlede han virkelig ikke, men.. det var ikke så meget hendes far som person som han gik op i, det var mere det som han havde gjort, for han havde virkelig været strategisk og det var faktisk utrolig fascinerende! Så mange strategiske planer, som han kun lærte mere og mere af. Han trak svagt på skuldrene. ”Måske du kunne give mig en bedre historie, men eftersom du ikke har tid, så holder jeg mig til bøgerne,” afveg han kortfattet, vel også et tydeligt tegn til at det gik ham på at hun ikke havde tid? Et sted brød han sig ikke om at være i anden række, for jo længere tid der gik, desto mere følte han sig blive skubbet væk fra hende og han var bange for at han altid ville stå i anden række, han var bange for at hun ikke ville slippe smagen af det søde og gode liv. Han gad ikke vente i en evighed på hende, for han var ikke længere udødelig, han var ikke vampyr længere trods alt. Han vendte roligt de blå øjne mod hende og nikkede roligt til hendes ord om at hun var udmattet. ”Det forstår jeg godt min kære,” svarede han roligt og næsten i et mindre suk. Blikket gled mod bogen, hvor han roligt lod sin ene hånd stryge over bogomslaget. Han vidste godt Yessica ikke var meget for at han tog bøgerne med ud, men han passede skam godt på dem! Han vendte blikket mod hende, da hun satte sig ned hos ham. Han rystede let på hovedet. ”Narh.. jeg klarer mig. Min krop er øm efter konverteringen, og der går nok et godt stykke tid før jeg kommer mig helt,” svarede han stilfærdigt, men det skulle nok komme! At hun gerne ville et sted hen hvor ingen holdt øje med hende, fik ham til at rynke ganske let på brynene. Så skulle de jo ind på værelset, men hvorfor ikke nyde det gode vejr, nu hvor det var her? ”Et sted hvor ingen kan se dig? Så er værelset jo den eneste mulighed,” svarede han stilfærdigt og lettere fiskende efter at få et mere konkret svar. De kunne jo sagtens nyde dagen sammen ude i det fri.

[Deleted]

Livet på den kongelige trone var bestemt heller ikke alt for Elanya. For hendes del, så var dette egentlig bare en opgave som skulle overstås, så hun igen ville være i stand til at trække sig tilbage. At Derick ikke delte hendes entusiasme for landet og det som det bestod af, var nu heller ikke noget som kom bag på hende, men hun gjorde det virkelig så godt som det nu var hende menneskelig muligt! Hun prøvede virkelig at se om det var hende muligt at finde tid til det hele, selvom det bestemt heller ikke var nemt altid, men det var vel det at man gjorde et forsøg som gav størst udtælling når alt endelig måtte komme til alt? Hun vendte blikket stille mod ham og med det samme stille smil på læben. Det søde liv var noget som hun havde opgivet før og det var bestemt heller ikke noget som hun ville tøve med at gøre endnu en gang, hvilket var noget som hun med tryghed kunne love ham. Hun sendte ham et stille smil, også selvom det tydeligt måtte falde ved hans ord. Han var utilfreds, så meget kunne hun da tydeligt fornemme på ham, hvilket i den grad også var noget som gjorde noget så frygtelig ondt, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun bed sig en anelse i læben. ”Jeg beklager Derick.. Jeg gør det virkelig så godt jeg kan,” sagde hun stille. Hun kiggede jo også til ham så ofte at det var hende menneskelig muligt, selvom det bestemt heller ikke var nemt at finde tid til det hele, men det var vel det faktum at man gjorde et forsøg, som var det vigtigste? Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at sætte ham i anden række, men så længe at Procias stod ustabilt, så var det egentlig heller ikke fordi at hun havde meget andet valg, selvom hun virkelig ville ønske at det forholdt sig anderledes end dette! At sætte sig ned med ham, var noget som hun altid nød af. Hun nød at sidde sammen med ham, at snakke med ham og generelt bare tilbringe tiden med ham. Hun vendte de smaragdgrønne øjne mod hans skikkelse og så mod bogen. Hvis Yessica vidste det, så.. Hun håbede jo selvfølgelig på at det ikke skete, så var det jo bare at få bogen på plads inden hun ville lægge mærke til at noget af det som hun satte som det mest værdifulde faktisk måtte mangle på biblioteket. Hun nikkede stille. ”Det er hårdt arbejde.. og man er jo heller ikke helt ung længere,” sagde hun stille. Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste, men det var jo bare at indse den rene sandhed i stedet for alt det andet, for det var bestemt heller ikke noget som man ville få det mindste ud af på den ene eller den anden måde, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket roligt mod ham igen. Hun ville bare gerne være lidt sammen med ham nu! Også fordi at det var ved at være længe siden at de havde gjort det sidst og hun ønskede jo også at bekræfte ham, selvom det bestemt heller ikke altid var lige nemt, det var helt sikkert. ”Det skal nok komme, Derick.. Jeg vil gerne hjælpe dig med det,” tilføjede hun videre. Hun ønskede jo trods alt heller ikke at han skulle have det dårligt eller have ondt! Slet ikke! Smilet bredte sig en anelse mere selvsikkert end tidligere. ”Vil du med derop?” spurgte hun roligt og med hovedet let på sned. Hun ville bare være ham tæt.. og vide at hun kunne have ham lidt for sig selv, uden at have øjne i nakken.

[Deleted]

Det krævede meget at styre et land, specielt hvis det havde været nede for at skrabe bunden, det vidste Derick udmærket godt, så han vidste godt at Elanya havde meget at se til – det kunne han om ikke andet så forestille sig. Det var sådan set heller ikke det som gik ham på, for fair nok, så blev han sat i anden række, men det var det at han ikke engang kunne omfavne hende, kysse hende eller holde i hånd med hende, som måtte gå ham på og irritere ham noget så grusomt, for det var det som han lystede, vise at han elskede denne fantastiske kvinde og vise hvor meget hun betød for ham, men.. det kunne han ikke engang og derfor føltes det værre at blive sat i anden række, netop fordi han følte at hun.. ikke holdt af ham. Det var jo ikke fordi at hun bekræftede det, selvom han inderst inde godt vidste at hun holdt af ham, det var vel bare fordi at det gjorde ham frustreret? Han støttede hende fordi han havde set hvor langt nede hendes humør havde været, specielt efter deres skænderi, hun havde ikke følt at hun havde været god til noget, og nu var hun endelig på hjemmebane og så ville han tage det fra hende? Det kunne han ærligtalt ikke få sig selv til, hvilket også var grunden til at han ikke sagde det største til det. Desuden når hun så endelig fik tid, så satte hun ham i første række, før hun tænkte på sig selv, hvilket selvfølgelig også måtte bevise at hun ikke havde glemt ham. Han vendte blikket væk og sukkede ganske let. ”Det ved jeg godt,” endte han stilfærdigt, som han vendte blikket mod hendes hånd, som han roligt tog omkring. Han gav den et blidt klem, inden han vendte blikket mod hende, imens han lod sin tommel stryge over hendes håndryg. ”Det er bare frustrerende,” tilføjede han i en dæmpet tone, som han rynkede brynene en anelse. Han gav hendes hånd endnu et klemt, næsten blot for at vise hende at han ikke var sur på hende, inden han roligt slap hendes hånd igen, for han vidste godt at de skulle være diskrete. Et skævt smil gled over hans læber til hendes ord, hvor han vendte blikket morende imod hende. Hun var ikke helt ung længere? Hun var langt yngre end det som han var, så han skulle nødig snakke. Han lod armen søge omkring hendes liv, som han trak hende tæt ind til sig. ”Mh.. du holder dig yderst godt af din alder, kæreste,” svarede han stilfærdigt, som han skænkede hendes kind et blidt kys, skønt han hurtigt endte med at slippe hende, eftersom det gik op for ham at han var kommet hende for tæt på, han trak sig roligt væk fra hende, som han kort vendte blikket væk. Det lå bare så.. naturligt at tage hende ind til sig, kysse hende og hviske alle de søde ord i hendes øre, eftersom hun var den kvinde som stod med hans hjerte. Men.. han var nød til at holde sig i kort snor, på trods det virkelig var svært! Han så roligt mod hende igen, hvor han lagde en hånd mod hendes lår. ”Du har nok at se til, du behøver ikke bekymre dig om mig,” forsikrede han hende, som han strøg hendes lår ganske let, inden han lænede sig tilbage mod bænken, imens han vendte blikket mod sin krykke. Han skulle nok komme sig, selvom det jo nok tog sin tid. Han vendte blikket en anelse spørgende mod hende, som hun så langt mere selvsikker ud, næsten som om det hastede at han gik med op. Måske hun havde noget hun ville vise ham? En overraskelse? Det forvirrede ham en anelse, men det lød næsten.. vigtigt. ”O-okay..” endte han en anelse spørgende, selvom han endte med at rejse sig. Han tog roligt omkring bogen og sin krykke, som han kunne støtte sig til, inden han vendte blikket mod hende.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt, at hun slet ikke havde været god ved Derick. Hun havde været nødsaget til at sætte ham i anden række, selvom den prioritering tydeligt blev lagt om så snart at hun havde en menneskelig mulighed for lige netop dette, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun holdt forbandet meget af ham, at det var helt ubeskriveligt! Der var virkelig ikke noget som helst som hun kunne sige til det, og det var bestemt heller ikke hendes hensigt at ændre på lige netop det faktum. Hun havde endelig fået ham og så faldt det hende under ingen omstændigheder ind, at skulle miste ham endnu en gang, det var da helt sikkert! Hun vendte blikket mod ham. Det frustrerede hende lige så meget, at hun ikke kunne skænke ham kærligheden offentligt, men hun var virkelig nødt til at være forsigtig! De smaragdgrønne øjne hvilede på hans skikkelse som han tog omkring hendes hånd, hvilket hun bestemt heller ikke havde noget imod. De klem og strøg som han skænkede den, var noget som kun fik hende til at smile, for hvad det betød var noget som hun også opfangede; Han var ikke sur på hende. ”Jeg ved det godt, Derick..” sagde hun stille, i et håb om at han ville forstå hende, for hun prøvede virkelig bare at gøre det så godt som hun nu kunne, selvom det slet ikke var nemt på nogen måde for hendes vedkommende, det var helt sikkert. Hun følte sig gammel, hun følte sig slidt, men det var vel heller ikke noget som kunne forundre nogen med alt det som hun havde haft at skulle slås med, for det havde bestemt heller ikke været småting! Slet ikke! At han lagde armene om hende og trykkede hende ind til sig, var noget som nærmest kunne få hende til at smelte, for det var virkelig, virkelig rart at sidde så tæt på ham, for det var virkelig, virkelig skønt! ”Mhmm.. Synes du virkelig?” spurgte hun, som hun vendte blikket op mod ham, idet at hun valgte at sætte sig op. Så lang tid at han kunne holde ud at se på hende, så skulle hun nok heller ikke klage, det var helt sikkert, også selvom hendes ekstremt hårde liv og de mange børn var noget som tydeligt havde sat sine spor med årene, så prøvede hun nu alligevel så godt som det nu var hende menneskelig muligt, at få det hele til at gå som det burde, selvom det på ingen måder kunne siges at være nemt! Hun trak vejret dybt. At være lidt alene sammen med ham, var noget som hun også tydeligt havde brug for efterhånden. Hun havde brug for at give sig hen til ham, at give ham den bekræftelse og nu hvor hun havde muligheden for det, så var det bestemt heller ikke noget som hun ville lade passere bare sådan uden videre! Hun rejste sig roligt op og med blikket mod ham. ”Skal jeg tage bogen for dig?” spurgte hun med et stille smil på læben. At ligge i hans favn, at mærke ham tæt på. Ja, måske at det var at lyde direkte desperat, men det var noget som hun faktisk ønskede sig lige for tiden. Hun manglede ham, hun længtes efter ham og det var noget som virkelig fik hende til at brænde inde med diverse tanker og følelser. Hun ønskede jo trods alt også at bekræfte ham som den mand han i sandhed var i hendes øjne; Noget uvurderligt.

[Deleted]

Derick vidste godt at det heller ikke var let for Elanya, men.. det var slet ikke let for ham! Hun havde da noget fornuftigt at lave, hun fik da tiden til at gå, det var langt sværere for ham, netop fordi at han ikke kunne gå ordentligt. Han holdt sig på slottet og gik ikke udenfor, selvom det virkelig var fristende, komme lidt væk og få noget at lave, selvom han nok ikke ville kunne holde ud at gå særlig langt, netop fordi at hans krop ikke var helt udhvilet endnu, den konvertering havde taget hårdt på ham, men på den anden side så var han jo heller ikke ung længere. Han vendte roligt de blå øjne mod hende, hvor han trak ganske svagt på skuldrene, som han sukkede ganske svagt. ”Jeg ved det godt,” endte han roligt, som tegn til at hun ikke behøvede at sige mere, for han vidste også at det var hårdt fra hende, og når han så skulle til at brokke sig så blev det jo nok ikke ligefrem lettere for hende. Han vidste godt at hun prøvede og gjorde sit bedste, men.. det var til tider bare ikke nok, for.. han fik ikke bekræftet hendes kærlighed til ham på nogen måde, så til tider havde han svært ved at finde ud af hvor han egentlig havde hende henne, hvor de egentlig stod, selvom han inderst inde godt vidste at hun elskede ham, for hun satte jo ham før hun satte sig selv, så helt glemt var han jo heller ikke og det nød han naturligvis, skønt det frustrerede ham at han ikke kunne bevise overfor hende hvor meget og hvor højt han elskede hende, for.. han kunne hverken kysse hende, holde om hende eller sågar holde hende i hånden når de var udenfor en dør, fordi der var folk over det hele, men hvad pokker betød det? Jason vidste at han elskede Elanya, det gjorde Lucas også, som om alle andre på slottet ikke havde regnet det ud, så det kunne vel være ligegyldigt? Der var jo ikke nogen borger her, så han forstod slet ikke hvorfor de skulle være så diskrete! Et muntert smil gled over hans læber, som han havde trukket hende helt tæt ind til sig. Måske hun var ved at være oppe i alderen, ligesom ham selv, men derfor var hun stadig utrolig smuk! ”Mhm.. den smukkeste!” svarede han næsten med stolthed i stemmen, for at han havde hendes hjerte, var noget som han ikke kunne være andet end at stolt over, for hvem ville ikke misunde ham for at have sådan en smuk, moden, sød, omsorgsfuld, unik og utrolig kvinde som Elanya? Han kunne ikke gøre andet end at se frem til at han kunne kalde hende for sin! At hun ville bære bogen, fik ham til at vende blikket ned mod den. Normalt var han ikke meget for at bede om hjælp, for det havde han jo faktisk aldrig været meget for, netop fordi han var en stolt og stærk mand der kunne klare det hele selv, men naturligvis vidste han at selv den stærkeste og mest selvstændige mand måtte bede om hjælp. Han vendte roligt blikket mod hende igen, hvor han nikkede ganske roligt, som han rakte hende bogen. ”Tak,” endte han roligt og med et skævt smil, som han tog bedre fat om sin krykke, så han bedre kunne gå, nu hvor han ikke holdt om bogen. Han fortsatte med rolige skridt mod indgangen. Hvorfor hun ville ind i dette gode vejr forstod han virkelig ikke, for hvis hun havde taget resten af dagen fri, så havde de da masser af tid, så hvorfor ikke nyde det gode vejr? Han satte dog ikke spørgsmål, da hun nærmest fik det til at lyde som hast, så han satte blot kursen mod de store trapper, der førte ovenpå til hans værelse, inden han gik med hende hen langs den lange gang, hvor han åbnede døren for hende. ”Sådan,” endte han med et skævt smil, som han skubbede døren op til sit værelse.

[Deleted]

Elanya havde det direkte elendigt med hendes prioriteringer, men hun havde virkelig ikke noget andet valg. Stort set alle på slottet vidste hvordan hun havde det med Derick. Det var jo så heller ikke dem som hun ønskede at skjule det for, men mere dem som kom udefra og var udenforstående med hvordan det var mellem dem, for hun var jo trods alt en gift kvinde og det var noget som hun var direkte nødt til at opretholde offentligt om ikke andet. Hun vendte blikket mod ham. Hun ønskede selvfølgelig at bekræfte hans kærlighed til hende, som hun også ønskede at han skulle bekræfte hende, hvilket også var grundene til at hun gjorde som hun gjorde; Når muligheden bød sig, så ønskede hun ham alene og nu hvor hun havde fri resten af dagen, så var det bare at tage fat i det, nu hvor der endelig var en mulighed for det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun elskede ham virkelig, hvilket i den grad også var noget som hun ønskede at vise ham, fortælle ham og ikke mindst også bekræfte for ham og det var jo bare at nyde stunderne når de endelig dukket op. Hun vendte blikket op mod ham. Han var bestemt heller ikke den eneste som var frustreret over det, men som han selv påpegede for hende, så havde hun jo trods alt noget at give sig til, hvor han ikke havde noget som helst, hvilket hun selvfølgelig var ked af. Men hun kunne vel heller ikke give ham noget som helst, før han havde vist sig at være lidt mere frisk end det som han havde været til nu? Konverteringen havde været hård ved ham, også selvom hun vidste at han var en fighter som ville kæmpe sig tilbage på toppen og det var det som hun også ønskede at hjælpe ham med så godt som det nu var hende muligt! Hun sendte ham et varmt smil. Af en magiker at være, så var hun bestemt heller ikke ung mere og de mange børn havde i den grad også sat sine tydelige spor i hende, hvilket var noget som kun gjorde det hele værre for hendes vedkommende, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde det mindste til lige netop nu. Hun trak vejret dybt. ”Jeg er smigret,” sagde hun med et stille smil. Det varmede hendes indre, for det var heller ikke den slags komplimenter som hun havde hørt igennem frygtelig mange år, så selvfølgelig var det også noget som betød meget for hende at vide at han kunne se på hende og faktisk også lide hvad han så. Et sted var man vel også en anelse forfængelig? Han havde hendes hjerte, han havde hendes kærlighed og så længe at han vidste det, så kunne hun være lettet og glad, for det var noget som kun betød frygtelig meget for hende at vide! Og lade ham vide selvfølgelig! At hjælpe ham lidt, havde hun nu heller ikke noget imod, et sted at han tog imod det, var noget som gjorde hende glad! Bogen tog hun roligt fat i, for at lade hvile i hendes egne hænder, idet hun gik med ham i hans tempo op mod slottet. Gartnerne havde allerede spottet dem, selvom hun nu tog det ganske professionelt, også mest for sin egen skyld. ”Intet at takke for, Derick,” forsikrede hun ham med et stille smil på læben, idet at de nåede indenfor og op af trapperne, selvom hun holdt ekstra godt øje med ham, for hun ønskede jo på ingen måder, at det skulle gå galt for ham! Det var da noget af det sidste som hun havde lyst til! At han åbnede døren for hende, var noget som kun fik hende til at smile. ”Sådan en gentleman,” sagde hun roligt. Hånden strøg hun let over hans kind, idet hun trådte indenfor. Bogen lagde hun roligt fra sig på reolen og vendte sig mod ham. Hun ønskede virkelig bare denne alenetid med ham, specielt nu hvor hun havde muligheden for det. Hun gik roligt hen til ham, lukkede døren efter ham, idet hun lænede sig frem, kun for at skænke ham det dybeste kys. Hun længtes virkelig efter ham!

[Deleted]

Det at Derick havde Elanyas hjerte, var noget som han var utrolig glad for, for det var noget som betød utrolig meget for ham. Hun var virkelig en ganske særlig kvinde og hun havde en ganske særlig plads i hans hjerte! Det var også noget som han ønskede at vise hende, så hun heller ikke betvivlede at han elskede hende, for det måtte hun virkelig ikke! Han ønskede at bekræfte hende, fortælle hende at han elskede hende og vise hende det, selvom det var ret svært, når hun ikke tillod ham det, for det var jo faktisk hende som satte disse grænser, for han var virkelig ligeglad med hvem der så dem sammen, for han ville hellere end gerne vise at han elskede denne smukke kvinde og at han var stolt over at have hende hos sig, selvom hendes ægteskab naturligvis måtte være et problem, men Jason så jo også en anden kvinde, hvem kunne ikke regne det ud? Manden var ikke hjemme i øjeblikket, netop fordi at han var hos Lisa, så hvorfor skulle han kunne bekræfte Lisa, når han selv ikke kunne bekræfte Elanya? Et sted fandt han det en anelse unfair, selvom han ikke sagde noget til det, netop fordi at han slet ikke kunne gøre det mindste ved det, hvilket måtte frustrere ham, for han elskede hende virkelig! Og det var utrolig højt! Han ønskede kun hende, for ingen andre kvinder kunne måle sig med hende, sådan havde det altid været. Denne gang skulle et ægteskab dog ikke stå i vejen for dem, for det tillod han virkelig ikke! Om han så skulle kidnappe hende og tage hende med sig! Et skævt smil gled over hans læber, hvor han vendte de blå øjne mod hende. Han løftede den ene hånd og lod sin krogede pegefinger følge hendes kæbeparti i et blidt strejf. ”Måske.. men jeg vil bare have at du ved at jeg mener det,” svarede han stilfærdigt, ”for du er virkelig utrolig smuk!” Han lod hovedet søge til den anden side, som han lænede sig ind og skænkede hendes kind – og tæt ved hendes kæbe – et blidt kys, for han kunne jo faktisk slet ikke lade vær! Han vidste dog godt at de skulle være diskrete, men som om gartnerne ikke havde set dem nusse før, og det var kun en enkelt gartner der var i miles omkreds så det kunne vel ikke skade? Det var jo desuden også kun et kys – og en mindre form for bekræftelse af at han elskede hende. At få lidt hjælp gjorde ikke noget, for det kunne han godt leve med, selvom han dog langt hellere ville gøre det selv, men enhver måtte vel spørge om hjælp eller råd engang i mellem? Desuden, når det var hende så gjorde det ham ikke noget, for han vidste at hun ikke ville håne ham. Han lod blikket falde på hende, som de trådte indenfor i hans værelse, hvor han betragtede hende, da hun lagde reolen fra sig, imens han lukkede døren ganske stille, selvom han ikke nåede særlig langt, før hun lukkede den for ham, hvilket fik ham til at blinke lettere overrasket. Den næste overraskelse ramte ham dog hurtigt efter, da han blev mødt af hendes dybe kys, hvilket fik ham til at glippe med blikket endnu mere, da han ikke ligefrem havde været forberedt på det. Hun virkede næsten til at have.. travlt? Han slap roligt sin krykke, der blot faldt til gulvet, hvor han lod armene glide omkring hende, for at trykke hende helt tæt på sig, så han ordentligt kunne mærke hende denne gang, hvor han lukkede øjnene og gav sig hen til hende i det dybe kys, som han gjorde langt mere lidenskabeligt. Han elskede hende virkelig!