Get your but back!

[Deleted]

Efteråret havde ramt. Meadow tog dig selv i at stirrer ud af vinduet, hvor samtlige af træernes blade, valgte at føje forbi som ingenting. Det var blevet køligt, hvilket også gjorde det langt mere behageligt at befinde sig inde i selve smejden, hvor den åbne ild, varmede lokalet. Hun havde set Castiel ud efter nogle materialer, der ikke var dukket op som lovet. Det var selvfølgelig ikke noget nyt, selvom Procias’ krise var ved at være på bedringens vej, takket være Dronning Elanya og Kong Jason, så var eksporten utrolig langsom, det var svælrt for hende at handle med især Dvasias og Peula, når ingen kunne bringe hende varen! Derfor var arbejdet for nu også gået i stå. Samtidig var der ikke nær så meget at lave, hun havde ordnet bestillingerne fra hæren, det meste var vielsesringe, for hende var det et hyggeligt lille værk, hvor hun faktisk ville være i stand til at lade hendes mere feminine side, komme til udtryk. Armene hvilede krydset over hendes bryst. Hun kunne høre vinden suse udenfor, gaderne var mere livlige nu, end de havde været for blot et par uger siden. Hun nød at kunne høre de mange stemmer lige udenfor, stilheden havde bare ikke været rigtig. Hendes blonde hår var sat op i en uperfekt knold, mest bare for at få det væk fra ansigtet mens hun arbejdede. Efterhånden var hun også blevet en anelse utålmodig, udelukkende fordi Castiel allerede havde været væk for flere timer, hun var så småt begyndt at overveje om han var stukket af. Et sted ville det næsten ærge hende. Hun blev ganske vidst vanvittig, af de direkte gloende blikke, og hans lidt for dristige berøringer, men hun nød selskabet, hun havde været alene siden Adriel var forsvundet, og det kunne hurtigt blive en lang dag, uden så meget som ene eneste at snakke med. Nu var det også længe siden, hun sidst havde set Gabriel, et sted var hun vel skuffet, og et andet sted ligeglad? Hvis der skulle så lidt til, så kunne det også være ligemeget, hun var ikke en kvinde, der ville falde for en mand bare som sådan, og da specielt ikke hendes egen leder! Det ville være umoralsk! Hun sukkede tungt, rev sig ud af hendes egen lille bobel, og lod istedet blikke glide omkring i det støvede lokale. Hun burde måske få ryddet op, for en gangs skyld?

[theis]

Gabriel havde ikke besøgt Meadow eller smedjen for den sags skyld siden den dag hvor at de først havde flirtet med hinanden, og det så til sidst var endt med at han bare gik. Og det virkede slet ikke som ham, og han regnede med at det var fordi at han havde været stresset på det tidspunkt. Dengang var han jo både Englenes leder og landets hærfører og nu var han ingen af delene. NU var han blot en ganske almindelig engel, jovist han havde været Englenes leder, og derfor var han da stadig respekteret blandt dem. Men langt fra på samme måde, og det var faktisk en ting han måtte nyde, det at han ikke længere var den der skulle tage alle de svære beslutninger, han var dog sikker på at han altid ville føle sig forpligtet over for englene, især indtil de havde fået en anden engle som kunne tage sig af dem. Gabriel stoppede op foran den lyse smedje, det var længe siden han sidste havde været der og meget havde ændret sig siden da. Han var som for det meste klædt helt i hvidt, med en hvid bluse, hvide bukser og hvide sko. Hans hvide vinger var foldet sammen på hans ryg, og ved hans side hang en hvid læder skede hvor hans sværd hang i. Han stod længe bare og kiggede på døren, mens den kølige vind rev i hans vinger, hår og tøj. Han tog en dyb indånding og lukkede så til sidst luften ud, før han skubbede døren op og trådte inden for. Det første der faldt ham i øjne var at der var ret støvet i lokalet, ikke at det gjorde ham noget, for det var jo ikke så forfærdelig vigtigt af et en smedje var ren og pæn. Han trådte lidt længere ind og kiggede rundt, som han stod der kunne han ikke rigtig se Meadow eller nogen anden for den sags skyld, så han gik ud fra at hun ikke havde travlt i øjeblikket, eller også havde hun så travlt at hun var løbet tør for materiale at arbejde med. Han kiggede endnu engang rundt og fik denne gang øje på en velkendt skikkelse. Gabriel rømmede sig lidt og gik lidt tættere på hende ”Goddag frøken lanés, hvordan går det?” spurgte han forsigtigt men sendte hende det sædvanlige varme smil. Han vidste ikke om hun stadig var vred på ham efter deres sidste møde og det var også derfor at han valgte at tale til hende høfligt nøjagtig som hun så gerne ville have det sidst de snakkede sammen. Han ville gerne gå langsomt frem denne gang, så han kunne finde ud af om hun var endnu var sur, og hvis ikke ville han så tage det derfra.

[Deleted]

Meadow betragtede det rodede lokale, og himlede lettere irriteret med blikket. Hun burde virkelig få bestilt noget, nu hvor hun alligevel ikke ville være i stand til at lave det helt store, før Castiel ville komme tilbage. Hendes tanker blev afbrudt af døren der gled op, uden nogle varslende bank. Først gik hun næsten ud fra at det var Castiel der dukkede op, efter flere timer ude, desuden var han den eneste der gik ind, uden at banke på foruden hende selv. Det gippede en smule i hende, hun vendte opmærksomheden mod døren, og blev en anelse overrasket, da det var Gabriels skikkelse der trådte frem. Hun havde ikke set ham siden deres sidste møde, som var endt ud en smule akavet. Hun skulle gerne indrømme, at hun end ikke havde skænket ham en tanke den seneste tid, Castiel var hende underholdning nok, desuden så var hun blevet ekstremt irriteret sidste gang. ”Gabriel,” udbrød hun med tydelig overraskelse i tonen . Det at hans hilsen var nøjagtig som hun havde bedt ham om sidst, var noget som et sted måtte morer hende, og sammentidig skænke hende den umådelige tilfredsstillelse. PÅ trods at det var kørt skævt sidst, så var hun ikke en kvinde der bar nag, hvorfor stadig være sur, når det rent faktisk lod til, at han havde lyttet til hende? Hun sendte ham et stille smil. ”Kom indenfor,” det var måske en anelse meningsløst, at bede hendes egen leder, og hærføreren ind i smeden. ”Jeg leverede de våben du havde bestilt, den anden dag, og jeg er bange for, at hvis du skal bruge flere, så må det vente til næste uge, når vi kan bestille flere materialer,” hun trak svagt på skuldrene, det var ren ærlighed. Castiel var smuttet ud for at hente de bestilte, hun ville først finde tid til den slags igen senere. Desuden gik hun per automatik ud fra, at han var her i hans titels ærinde. ”Tja. Der er liv i gaderne, og det er rart at have selskab selvom han er en direkte plage,” svarede hun roligt, også selvom hun ikke var sikker på, at Gabriel overhovedet var klar over, at hun havde fået sig en lærling fra Dvasias, udelukkende fordi der ikke længere var plads i Procias fængselsceller. Hun trådte en anelse tættere på ham. ”Jeg beklager rodet,” som kvinde på dette sted, plejede det at være pinligt rent, men efter hun havde fået andet at tænke på, så var det ikke ligefrem det som hun måtte sætte i første række, specielt ikke efter at hun faktisk havde fået mere at lave. Procias var uden tvivl på fejl op, og hallelujah for det!

[theis]

Gabriel lod blikket glide rundt i smedjen med et skævt smil, at det var så rodet gjorde ham nu ikke noget, for ham var det bare et bevis på at der boede nogen og at denne smedje havde travlt i øjeblikket. Det var hvert fald ikke fordi at Meadow havde for lidt at lave, for så ville hun da helt klart have ryddet op, det vidste han godt. At hun havde fået sig en lærling var ikke noget Gabriel vidste, også fordi han ikke havde set Meadow så forfærdelig længe, og så havde han jo heller ikke ligefrem så meget med fængslet at gøre at han vidste hvornår fangerne kom og gik. Da hun hilste på ham med sit navn kiggede han undrene på hende, det var da det stik modsatte hun havde sagt sidst de var sammen ”Gabriel? Er vi gået tilbage til fornavne igen?” spurgte han hende med et drilsk smil på læben. Da hun bad ham om at komme indenfor trådte han lidt længere ind i smedjen, det var jo ikke ligefrem fordi han stod udenfor så det at hun bad ham indenfor betød jo i grunden ikke så forfærdelig meget. Gabriel løftede afværgende hænderne op da hun begyndte at snakke om våben leveringer ”Det er meget fint Frøken Lanes, men jeg kommer ikke til at skulle bede dem om så store leveringer igen, for jeg er hverken englenes leder ej heller landets hærfører længere. Nu er jeg blot en ganske almindelig engle ligesom dem” sagde han helt roligt. At Meadow ikke havde hørt at Gabriel var taget af sin stilling som hærfører og Leder af englene kom egentlig ikke bag på ham, hun var jo næppe i kontakt med så forfærdelig mange fra slottet som måtte være de eneste som vidste noget om det. Gabriel kiggede spørgende på hende ”Hvem er det som er en plage?” spurgte han med et grin, for han ville da undskylde hvis det viste sig at være ham, ville han da straks undskylde for dette. Gabriel blev stående da hun trådte en anelse tættere på ham, men han smil blev dog samtidig en anelse større. Han kunne ikke lade være med at grine da hun sagde undskyld for rodet, hvorefter han lagde hovedet lidt på skrå mens han betragtede hende ”Det er helt i orden, så meget går jeg ikke op i den slags ting” sagde han med et skævt smil.

[Deleted]

Gabriels typiske smil, var næsten noget der direkte måtte irritere hende, han skulle ikke tro at det var helt glemt, han kunne da ikke bare storme ud på den måde? Alligevel sendte hun ham det stille smil, hun ville trods alt være imødekommende, han var hendes leder, og hun var tvunget til at udvise ham en form for respekt. Fingrerne gled igennem hendes blonde lokker, og efterlod rester af sod, hun var et sted bare vant til at blive beskidt, hun nød det ligefrem. Castiel var smuttet ud, nu ønskede hun at han snart ville komme tilbage, han var ekstremt god til at håndtere denne slags, nu hvor hun selv hadede at skulle stå i konflikt. At hun direkte formåede at at forvirre ham morede hende kun. Hun var efter alt en kvinde, og det var hendes regler der måtte gælde. Hun kunne kalde ham ved fornavn om hun ønskede, men det var ikke gengældt. ”Måske,” påpegede hun temmelig kort for hovedet. Meadow så en anelse forundret på ham, som han næsten måtte gøre stop tegn? Han var hverken leder eller hærfører? En mindre lettelse vældede ind over hende, det betød trods alt, at hun kunne sige hvad hun lystede! Hvorfor havde elanya ikke givet hende besked? Hun var trods alt ganske tæt på kongehuset, der var en grund til hendes umådelige loyalitet. ”Jamen dog. Hvad pokker gjorde du for at pisse dem af?” spurgte hun direkte. Et lille tilfreds smil prydede hendes læber, hun vendte sig mod ham. ”Det er sjovt så meget der sker for tiden. Det er som om at verden vendes op og ned, nu hvor landet endnu engang er på fode. Du er ikke længere min leder, eller kilde til økonomi, det havde været beklageligt hvis ikke det havde været fordi, mit kommende ægteskab ville sikre mig,” hun sendte ham et strålende smil, hendes grønne øjne måtte slå gnister af ren og skær glæde. Hun hævede roligt hånden, og lod den smukke forlovelsesring afsløre sig. Aerandir ville blive en god mand. Hun trak på skuldrene. ”Årh min nye lærling. En dødsengel Jason havde fanget på den forkerte side af muren. Han er nu fin,” hun trak roligt hånden til sig, og lod den falde ned langs hendes side. ”Det er jeg glad for, det er pludseligt mere at lave, så jeg går desværre ikke meget op i orden” erkendte hun og trak en anelse på skuldrene.