Home sweet home.

[Kimeya Marvalo]

Børnene var virkelig de eneste som for alvor havde tabt på dette, og det var noget som Kimeya var klar over, men et sted så vidste han slet ikke hvad han skulle gøre ved det, og selvfølgelig var det en tanke som direkte gjorde ham usikker, og det var ikke en tanke som han brød sig om! Han burde være den som passede på dem alle, og et sted så gjorde han det vel også så godt som han nu kunne? Selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt, men det var vel tanken bag som måtte betyde noget i den anden ende vel? Han bed sig let i læben som han nikkede til hendes ord. Det var ikke fordi at hun havde forsøgt at stille sig i vejen og han vidste det jo godt. ”Jeg ved godt, at du gjorde det hele for at hjælpe mig, Faith, men.. jeg følte mig kun mere handicappet jo mere du gjorde,” endte han dæmpet. Det var ikke engang fordi at det var en løgn. Nu havde an lært at leve med det, også fordi at han var tvunget til at tage sig af de mange ting alene, for han var nødt til at sørge for mad på bordet og det, og han kunne jo faktisk godt. det eneste som han havde problemer med, var jo faktisk at holde sig ren, for det kunne jo faktisk hurtigt gå hen og vise sig at blive farligt for ham, og det vidste han jo også godt. Hun udviste ham en stor tillid ved at stole på ham og give ham den mulighed til at bevise det, og det var selvfølgelig en tanke som han mægtig godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han blev tæt ved hende, som han roligt lod hånden strejfe hendes skød, også selvom det alt sammen var forsigtigt. Vandet blev varmere og han kunne godt mærke det, selvom det nu ikke var så slemt igen, for det var endnu en temperatur som man kunne holde ud at være i, så selvfølgelig var det noget som gjorde det utrolig godt for hans vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som man kunne gøre ved det af den grund. Tungen strøg roligt over hans læber, hvor det kække smil bredte sig. Han var ganske vidst en mand, så han vidste og kunne med lethed tolke de mange reaktioner! Desuden så kunne han godt lide at pusle om hende, for det havde han altid gjort, også selvom det var så frygtelig sjældent at han i det hele taget fik lov til det, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Slap af, kæreste..” hviskede han roligt, som han let trak hånden til sig, da hun vendte sig. Hånden mod hans bryst, efterlod ham med en direkte sitren, for det føles virkelig, virkelig behageligt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, og af den grund, så var det heller ikke noget som han kunne få sig selv til at stoppe hende i, for følelsen var virkelig fantastisk, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket.

[Silia D. Diamaqima]

Måske Kimeya burde være manden i huset, men det havde han skavank jo sat en stopper for, og desuden det faktum at han havde været umådelig meget væk. Cedric var den som mere end en gang havde taget sig af det hele, hun huskede stadig da han krøb ind i sengen til hende om aftenen, når Kimeya var borte, kun fordi han vidste at mor ikke kunne lide at sove alene. Den knægt var virkelig skøn, og det var synd at Kimeya ikke kunne se det, men hvad pokker.. før eller siden ville det vel også gå op for ham, at de ikke kunne blive ved på denne måde? Når det kom til hans handicap, så var det slet ikke fordi hun havde forsøgt hverken at være i vejen eller at gøre ham hjælpeløs, at det så havde været resultatet, var hun faktisk ked af. ”Det er jeg oprigtigt ked af. Jeg mente ikke at gøre dig hjælpeløs overhovedet.. jeg ville bare gerne.. stå der for en gangs skyld, være en par,” mumlede hun en smule frustreret over sig selv, for selv når hun forsøgte at gøre det rigtige, så endte det ud med at hun skabte vrede og frustration omkring sig. Sådan havde det altid været. På trods af alt, så lod han jo faktisk til at klare sig ekstremt godt, hvilket kun glædede hende. Lige punktet med at holde sig ren kunne dog være yderst risikabelt, og den tanke bekymrede hende faktisk. De kunne vel hjælpe hinanden lidt? Den tillid hun skænkede ham var et umådelig stort skridt, for det havde hun ikke været i stand til gennem mange år, han fortjente det, for han havde om ikke andet forsøgt at bevise, at han nu var en anden mand.. hun turde dog ikke at håbe på noget så stort, som at få ham tilbage fra dødens greb.. det var begrænset hvor mange selv de, ville være i stand til at undslippe den. Det varme vand var direkte afslappende i sig selv. De nænsomme hænder var i den grad noget der formåede at pirrer ham, men han kendte trods alt også hendes mange punkter, efter de år sammen, også selvom de ikke havde været så tætte gennem lang tid. Det var underordnet i den situation. ”Jeg slapper fuldkommen af,” hviskede hun dæmpet. Ærligt var det. Hun var fuldkommen afslappet i hans selskab. Hånden strøg stille fra hans bryst og ned over maveregionen, kun for at stryge ned over de ædlere dele, lidt mere selvsikkert end det havde været første gang. Han skulle bestemt ikke snydes, hun nød ligeså at pusle om ham, og se ham fuldkommen afslappet. Den lille spænding de begge sad med, var faktisk en hun nød, mest fordi det netop var så lang tid siden, og så selvfølgelig det faktum at de ikke var sammen.. eller betød dette noget helt andet? Det var en pludselig forvirring, som hun end ikke gad besvære sig med at finde hoved og hale i, for det var underordnet i øjeblikket.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya havde sine anelser om at Cedric havde taget rollen som manden i huset, når han ikke havde været til stede, for.. det ville bare ligne ham. Uanset hvad, så var han virkelig stolt af sine børn, og det indebar virkelig dem alle sammen! Selvom han måske ikke var særlig god til at vise nogen det, så var det der virkelig af den grund, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han betragtede hende med en rolig mine, for det var jo heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende. Han vidste godt, at Faith ikke havde gjort det med vilje, men af den grund, så var det den følelse som han havde siddet med. Det var noget som så havde gjort ham direkte frustreret, og så var han bare blevet ked af det og følt sig endnu mere hjælpeløs end det som var nødvendigt, og det vidste han jo trods alt også godt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Tænk ikke på det nu, min egen. Det får ingen af os noget ud af. Det er længe siden nu og som du kan se.. Så har jeg vel også klaret mig af den grund?” endte han dæmpet. Han forsøgte da om ikke andet, at finde nogen lyspunkter i det hele, også selvom han vidste, at det virkelig også kunne være besværligt til tider, men det var vel også forsøget som talte som det vigtigste, om det var noget som man nu ville det eller ikke? Han vendte blikket roligt mod hende, også selvom han tydeligt kunne mærke, at hun var blevet langt mere modig i hendes handlinger, hvilket han helt klart også havde det helt fint med, for så var det da en Faith som han kunne genkende mere end det som han havde gjort til nu, så selvfølgelig var det jo sådan at det måtte være i den anden ende. Et tilfredst smil bredte sig på hans læber, for det var jo sådan her han ville have det; At de kunne te sig som et par og tilbringe tiden sammen som et par – nu hvor tiden var knap om ikke andet, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der ikke nogen tvivl om, at han ikke ville gøre noget som han ville komme til at fortryde i den anden ende! Hendes hånd som direkte gled ned til hans ædle dele, var noget som satte en frygtelig sitren i hans eget sind, for følelsen var virkelig fantastisk! Benene spredte han en anelse, vel også som et tegn til at hun faktisk godt måtte? Han trak vejret mere dirrende, hvor han vendte blikket mod hende. Han kyssede let hendes kind. ”Godt..” endte han dæmpet. Vandet var blevet varmere, også selvom det slet ikke var noget som gjorde ham det mindste! Han lod hånden søge ned mellem hendes nedre læber, også selvom det stadig var en kende forsigtigt, for han ønskede heller ikke at virke alt for frembrusende! ”Sig til hvis jeg skal stoppe..” hviskede han mod hendes øre med en rolig go ganske dæmpet stemme, for han ønskede at det skulle være noget som hun nød af – lige så meget som det han selv gjorde.

[Silia D. Diamaqima]

Faith havde virkelig forsøgt at hjælpe ham med de bedste intentioner, for hun var jo slet ikke ude på at gøre ham hverken hjælpeløs eller frustreret. Problemet var at hun aldrig ville have lyttet hvis han havde forsøgt at forklare hende, det vidste hun jo godt. Det med at snakke, var slet ikke så slemt, det havde hun jo fundet ud af. Hun sendte ham det lille smil, og plantede et kys mod hans kind. ”Du har klaret det umådelig flot, Kimeya. Jeg er stolt af dig,” erkendte hun og lod hovedet glide en smule på sned. Det var sjældent de ord forlod hendes læber, om ikke andet, så foruden når det kom til børnene, for de fik det tit at vide, også fordi hun faktisk var utrolig stolt af dem. På trods af de mange problemer, så nød hun at de kunne sidde her, og faktisk opfører sig som et par, for.. det var vel hvad de var? Hun vidste det ikke, og lige nu, var det underordnet, hun ville bare gerne nyde den tit sammen med ham. Selvom vandet ville have været koldt nu naturligt, så formåede hendes overophedede krop alene, at holde det varmt. Hendes hænder færdes langt mere selvsikkert over hans krop, hun kunne se på minen at han nød de små stryg i form af kærtegn, for hun tog det nu stille og roligt, selvom det faktisk var svært at ligge bånd på sig selv i denne situation. Vandet omkring dem skulpede op over kanterne, der måtte efterhånden ligge en hel pytte der. De behændige fingrer gled undersøgende over den del af hans krop, som hun ikke havde været i kontakt med gennem mange år efterhånden, så hun skulle vel lærer det hele at kende endnu engang? Ikke at det lod til at gøre ham noget. Hun lod sig glide ind til ham endnu engang, med siden til hans bryst, så hun for alvor kunne komme til ham, og han samtidig havde muligheden hvis han lystede. Det flammerøde hår, klistrede efterhånden mere til hans krop, end de gjorde til sin egen. Håndens vandring mod hendes eget underliv, var virkelig noget der gav et sug af spænding, for det var så lang tid siden, hun havde jo næsten glemt hvor godt det føles.. det fik hun hurtigt bekræftet. Det jag af behag, der gik igennem hende, fik hende automatisk til at klemme om hans dele, næsten som forsøgte hun at holde fats i noget, og tøjle sit begær. Et suk forlod hendes læber. Hun nåede knapt nok at nyde følelsen, før ordene formåede at gøre hende direkte febrilsk! Hun spærrede øjnene op. ”Nej! Jeg mener.. du må ikke stoppe,” endte hun lidt mere stilfærdigt og plantede et kys mod hans mundvige. ”Det er så lang tid siden,” hviskede hun stille. Den længsel som hun havde opbygget skulle udfries på den ene eller den anden måde, og hun ønskede at føle ham helt tæt, det kom hun ikke uden om. Ikke fordi det var en pligt, men fordi de begge var lidenskabelige væsner, og fordi de elskede hinanden.. flere krav behøvede vel ikke at være opfyldt? Desuden gav det hende samme følelse, som når de skændes... den varme der bredte sig og hendes hårde hjerteslag.. på denne måde behøvede hun ikke at såre ham, og det var det bedste!

[Kimeya Marvalo]

Kimeya vidste udmærket godt at Faith havde forsøgt at hjælpe ham, men det var bare som.. om at det hele var gået lidt for meget i dybden, så han ikke havde fået lov til at gøre noget selv, og det havde virkelig frustreret ham til sidst, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han vendte blikket mod hende. De kunne snakke, hvilket i den grad også var utroligt, for det havde de aldrig været i stand til at gøre før, så det var i den grad også noget nyt for dem, det var helt sikkert. Han nikkede sigende, også selvom han slet ikke var vant til at høre at hun var stolt af ham, så selv for hende, så var det virkelig stort! Et tilfredst smil bredte sig på hans læber, som han roligt betragtede sig af hende. ”Jeg kan nemlig godt selv,” endte han sigende. ”Jeg skal bare have en massage hist og her,” tilføjede han drillende. Det var jo desværre ikke noget som han kunne gøre på egen hånd, men det var nu bare sådan at det var. Ikke at det var det som han ville tænke på nu hvor han lå i det alt for varme vand sammen med Faith. Direkte måtte han bide det i sig, for han ønskede virkelig at mærke hende så tæt på, vise hende at hun slet ikke havde brug for at skulle være flov over sin krop, for hun så virkelig gudeskøn ud! Han lod hovedet søge let på sned, og tæt ind mod hendes eget, som han lod hånden roligt fortsætte sit arbejde, for han ønskede det virkelig. At mærke hvordan hun selv reagerede på det, var noget som han tydeligt også kunne mærke ind på sin egen krop, for det var virkelig en utrolig fornemmelse at sidde med selv, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Det dæmpede suk brød let hans læber, som han let trykkede hende tættere ind mod sig, for han følte slet ikke at han kunne få hende tæt nok på, for det føles slet ikke sådan! Hans øjne gled let i, som han gled ind i en verden, hvor det kun var de to, og det var en tanke som han helt klart også måtte nyde forbandet godt af! At hun ikke ønskede at han skulle stoppe, var en tanke som direkte fik ham til at smile, for det var helt klart også en tanke som han mægtig godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, for det var bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Det er det.. det har været år..” endte han dæmpet mod hendes øre, som han kyssede hendes kind. Sådan som de opførte sig, så skulle man jo næsten ikke tro at de havde været oppe at skændes så meget, at de igen var gået fra hinanden, hvor det faktisk havde set ud som om at det var alvor, men der var ikke noget at gøre ved det. Han kunne virkelig bare godt lide at tilbringe tiden med hende på denne her måde. Hans kælen for hendes nedre, valgte han at intensivere. .Han ønskede at høre hende.. tigge og bede for mere, hvor han nu heller ikke skænkede hendes piskeslag nogen synderlig tanke, for det så heller ikke ud som om at hun var synderlig påvirket af dem i denne stund?

[Silia D. Diamaqima]

Faith sendte ham et stille smil. Et kort øjeblik overvejede hun hvad det julelys i hans øjne, gjorde ved hende selv. Det gjorde hende faktisk.. glad. Hun havde aldrig været den kvinde der glædede sig på andres vegne men.. hun var vel ikke så slem igen? Måske Nicklas – den yderst mærkværdige animagus hun havde mødt, havde haft ret i sidste ende? Hun kluklo og trak næsten uskyldigt på skuldrene. ”Det kan nok arrangeres,” medgav hun roligt. Han virkede langt mere afslappet, efter det faktisk var lykkedes hende at løsne lidt op i de ømme muskler. De varme hænder der søgte ned over den krop, som hun selv var blevet så ømtålelig overfor, var noget som fik hende til at spænde en anelse. Hun slappede af ved hans kærtegn, og modsat så mange andres, så fik de hende til at føle sig begæret og elsket. Kroppen var slet ikke meget at prale af, men det lod jo til at være godt nok for ham, og vandet dækkede hende uanset, så hvorfor skulle hun forhindre de blide berøringer? Kroppen lod hun ville trygt ind mod hans favn. Hun plantede et stille kys mod hans bryst, inden et suk måtte bryde hendes læber. Hun smilede for sig selv. Det var alt for lang tid siden, hun sidst havde følt ham tæt på den måde, som hun gjorde i øjeblikket. Den kælen hun førte for hans nedre dele, var efterhånden blevet mere en massage, også fordi han havde formået at vække hendes begær. Vandet var efterhånden utrolig varmt, også selvom det ikke var en tanke hun selv tænkte over, men det skulle jo også være tåleligt for hans vedkommende. Den frie hånd lod hun snige sig omkring hans nakke, kun for at trykke ham tættere ind til sig. Han kunne ikke komme tæt nok, pludselig savnede hun den nærhed som de ikke havde haft. Alt andet var allerede forsvundet for hendes del, der var kun de to.. sammen. ”Jeg har sådan savnet dig,” hviskede hun mod hans ører, og forseglede sine ord med et lille kys. Tanken om at han skulle stoppe gjorde hende direkte febrilsk, særligt nu hvor hun virkelig nød bare at sidde der. Faith kunne udmærket føle de sår som han havde skænket hende, men smerten var så minimal her i vandet, at hun var i stand til at se bort fra den.. havde dette været sengen, så havde det været udelukket fra starten, det var helt sikkert. Hun skubbede underlivet en smule mod hans hånd, også som tegn på at det var okay med hende, og samtidig for at vise, at hun ønskede mere, for i dette øjeblik følte hun sig faktisk en smule grådig. Man skulle virkelig ikke troet at de havde spildt tiden på at skændes.. et sted så følte hun også at de var færdig med den slags nu, hvilket hun kun værdsatte, for det var trættende, selv for hende der som oftest valgte at starte det hele. Det var trods alt heller ikke hendes mening at gøre noget som helst værre, hun ønskede jo bare at være sammen med ham, men det var tydeligvis ikke bare muligt. Endnu et suk brød hendes læber, for han var virkelig god med sine hænder! Bedre end hun næsten huskede det, og det sagde slet ikke så lidt!

[Kimeya Marvalo]

Det var for længe siden Kimeya havde formået at slappe af på den måde, men igen, så havde det altid været en effekt som Faith havde haft på ham, så det var helt klart også noget som han selv måtte nyde i det store og hele, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var sådan at det måtte være i den anden ende, og det var helt klart noget som han selv nød sig af. Et svagt træk fandt alligevel vejen til hans mundvige, som han vendte blikket mod hende endnu en gang. Det havde helt klart hjulpet at hun havde løsnet lidt op i hans muskler, for det var noget som han helt klart også havde brug for efterhånden. Liya havde mere end rigeligt at slås med, og det var bestemt heller ikke noget som han ville gøre værre, så han sagde intet til det. Han kunne faktisk være forståelsesfuld og faktisk tage hensyn! ”Mhmm.. Jeg behøver nemlig ikke være så kravestor.” Han lod hende fortsætte sin kælen for hans underliv, hvilket hans krop også noget så tydeligt måtte reagere på, hvilket var noget som hal helt klart også selv kunne mærke, men ikke rigtigt sagde noget til, for det var bare sådan at det var, for begæret var vækket, også selvom han virkelig forsøgte at holde det i sig, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hendes følgende ord, vart noget som kun fik ham til at smile, hvor han mere end glædeligt, gengældte hendes kys, for det føles virkelig rart at de kunne sidde og bare.. snakke om tingene, og slappe af omkring det, indrømme fejl og snakke om det, var virkelig rart. Det var virkelig første gang i årevis, at han følte at de kunne stå der som et par, og det føles virkelig rart. ”Jeg har virkelig også savnet dig, Faith. Det er alt for længe siden, vi bare har været i stand til at kunne slappe af sammen..” Han hævede den frie hånd og strøg den roligt mod hendes kind. At hun skubbede underlivet mod hans hånd, fik smilet til at brede sig. Han var god med hænderne, det havde han altid været, og det var noget som han helt klart også selv måtte nyde af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han førte hånden mere på plads ved at skubbe lidt til hendes lår med nogen fingre, kun for at fortsætte ganske roligt, dog alligevel intenst, for han ønskede at skænke hende den nydelse, og samtidig vise hende at han holdt af hende, elskede hende, ønskede at bekræfte hende og samtidig mærke ham helt tæt på sig, for det var noget af et ønske som hun direkte havde plantet i hans sind, og som han bestemt heller ikke kunne fortsætte med at se bort fra, for det kunne han bestemt heller ikke! ”Jeg elsker dig, Faith..” hviskede han direkte blidt og kærligt mod hendes øre. Endnu en gang følte han sig.. komplet. Hun var jo trods alt kommet hjem, og det var noget som virkelig var en dejlig følelse – selv for ham.

[Silia D. Diamaqima]

Liya havde mere end rigelig at slås med, så det undrede ikke Faith som sådan, at hun ikke havde kigget forbi, og givet Kimeya den massage som ellers havde været meget tiltrængt. Han virkede langt mere rolig nu, men hun forstod ham godt, for det måtte bestemt heller ikke være behageligt, at rende rundt og havde ondt mere eller mindre konstant. Hendes krop var trykket ind til hans. Hun så op på ham. Nu hvor de sad hernede, så var hendes manglende højde også tydelig. Det lille smil prydede hendes rosa læber. ”Det har du aldrig været kære. Jeg skal nok ordne det jævnligt,” lovede hun selvom de sidste ord forsvandt i et halvvejs støn, for han vidste virkelig hvad han skulle med de fingrer! Han formåede at vække hendes begær, og den trang til at føle ham så tæt på, som det overhovedet ville være muligt at få ham. Kimeyas begrejstring følte hun ligeså vokse under sine fingrer. Hun havde aldrig selv været synderligt fingernem, eller generelt erfaren når det kom til dette område, også fordi Kimeya var den eneste hun nogensinde havde lukket så tæt på. Hun lyttede til hans ord, og lod læberne forme sig i et diskret smil. Det var faktisk rart at de kunne sidde som nu, det bragte et sus som hun ikke havde følt længe.. hvem kunne have vidst, at det faktisk kunne være interessant at snakke? ”Det er det. Bedre sent en aldrig,” tilføjede hun. De grønne øjne søgte ly bag hendes øjenlåg, kun så hun for alvor kunne nyde den intense følelse af arbejdede sig igennem sin krop. Det var lang tid siden han faktisk havde bekræftet hende med både ord og kærtegn, hvilket var noget som hun altid havde haft et stort behov for. Der var vel intet at sige til, at han faktisk var blevet træt af hende med tiden? Benene skilte hun villigt for hans hånd. Hendes egen hånd sneg sig omkring hans nakke, og trak ham ned mod hende, så hun selv var i stand til faktisk at se ham i øjnene. En anelse stakåndet plantede hun et kys mod hans læber. ”Jeg elsker dig,”gengældte hun sandfærdigt. Hun fik sig drejet hvilket desværre for hendes del betød at hun trak sig fra hans fingrer for en stund, og satte sig i stedet på skødet af ham. Armene gled omkring ham. Hun ønskede ham nær, ønskede at mærke ham hud mod hud, og dette var vel en god start? Blidt strøg hun ham gennem håret, og videre ned over hans ru kind, kun for at fortsætte langsomt ned over hans bryst og mave, kun for at atter at ende mod hans ædlere dele. Hendes strøg var forsigtige, også selvom hun efterhånden vidste hvor hun skulle ramme. Blikket lod hun ikke slippe hans på noget tidspunkt, for hun ønskede jo heller ikke at han skulle føle det mindste ubehag. Hendes stakkels hjerte hamrede som en gal og pumpede blodet rundt i kroppen, skabte den varme i hendes indre, der kom til udtryk i vandet temperatur. Hun var virkelig lykkelig for at være hjemme, og ikke mindst for atter at være sammen med Kimeya, for det havde hun i den grad savnet!

[Kimeya Marvalo]

Kimeya kæmpede med sine skavanker, og han synes faktisk selv at det gik ganske udmærket, selvom det bestemt heller ikke altid var lige nemt. Nu hvor Faith var hjemme, så ønskede han jo også at vise hende, at han faktisk kunne, og at han ikke behøvede at blive fremstillet som direkte forsvarsløs, som han havde gjort dengang benet var røget af. At hun ville massere ham jævnligt, var noget som han ikke havde noget imod. Et stille smil bredte sig på hans læber, også med en tydelig tilfreds mine. ”Det vil jeg bestemt ikke sige nej tak til,” endte han med en sigende mine, også fordi at det var am en mulighed, for at komme tæt på hende og bare tilbringe tiden med hende, hvilket var noget som gjorde det hele så mange gange bedre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hans hånd fortsatte sin intense behandling af hende, også fordi at han kunne både se og mærke på hende, at det var noget som hun godt kunne lide, hvilket var noget som gjorde, at han slet ikke kunne få sig selv til at stoppe, for ham så var det en mulighed hvorpå at han kunne bekræfte hende, og samtidig med at han vel også viste hende, hvad han virkelig ønskede sig? At hun satte sig bedre til rette og helt ind mod ham, var noget som direkte tvang ham til at stoppe med at kærtegne hende, for han havde pludselig ikke muligheden. Han vendte de grågrønne roligt mod hende og med det tydelige lystne skær i dem. Han kunne bestemt heller ikke fortsætte med at lægge skjul på det, det var der så sandelig heller ikke nogen grund til at skjule, for det var virkelig ved at være længe siden at han havde følt det på denne her måde! Og han kunne bestemt heller ikke ligefrem gøre andet end at nyde det – desuden var det jo ikke til at vide helt præcist til at vide hvor længe han havde, så det var bare at nyde hvert sekund som måtte gå, og det gjorde han helt klart også! At hendes hånd gled tilbage på plads, var noget som omgående fik ham til at spænde, for følelsen var virkelig fantastisk! Et dæmpet suk brød hans læber, som han roligt lod hovedet glide tilbage mod kanten af karret, også mest fordi at han virkelig slappet af. Han nød at have hende ved sig på denne her måde, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt! Vandet var virkelig ved at være utrolig varmt, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt igen. ”Fortsæt..” endte han med en dæmpet stemme. Denne gang var det lysten som helt klart måtte drive ham, selvom det nu heller ikke var noget som skete så ofte igen. For en gangs skyld, så valgte han egentlig bare at give efter.. og give sig hen til hende. Han elskede hende jo!

[Silia D. Diamaqima]

Faith måtte jo desværre erkende at hun havde undervurderet ham langt hen af vejen, ved netop at forsøge, gøre alt for ham. Det var selvfølgelig beklageligt, men mere var der jo heller ikke at gøre ved det. Han havde klaret sig langt bedre end hun egentlig havde forventet, hvilket han bestemt også fortjente ros for! Hvis det eneste der krævede af hende, var at hun skulle massere ham i ny og næ, så var det en forholdsvis overkommelig tanke, også fordi hun jo nød at tilbringe den tid med ham, og desuden følelsen af at hun faktisk kunne bruges til noget. Hun havde jo fornemmet hvordan han gradvist slappede mere og mere af under hendes hænder. ”Godt,” mumlede hun temmelig kortfattet, også fordi hun i det store og det hele havde glemt hvad de snakkede om, han havde formået at lede hende på helt andre tanker med intet andet end hans hænder. Det var slet ikke fordi hun lagde skjul på det behag hun følte ved den intense kælen der allerede havde bragt hende til en punkt, hvor hun et sted.. bare ønskede ham helt tæt! Dog så ønskede hun heller ikke at lade det ende så tidligt, så hun forsøgte vel et sted at trække den længere også ved at afskære hans hænder fra hendes krop, så hun i stedet kunne tage ham under behandling, hendes bryst var presset mod hans. Hendes hånds stille strøg, var yderst nænsomme over hans ædle dele, også selvom hun så den lyst i hans blik. Efter så mange år, så kunne hun i den grad skelne hans udtryk og tegn, og det var et som havde formået at sætte sig fast på hendes nethinde, særligt nu hvor det var så irriterende lang tid siden! At han direkte med ord bad hende om at fortsætte, var dog noget som i den grad gav hende blod på tanden, også fordi det var en tilladelse der ikke kunne tolkes i nogen anden retning. Smilet bredte sig, som havde hun næsten været triumferende. ”Så gerne,” hviskede hun hæst mod hans ører, og greb en smule mere selvsikkert fast. Måske hun aldrig havde været synderligt erfaren, men hun formåede at vække hans lyst, som han havde formået at vække hendes. Hendes skød bankede endnu som en forsinket reaktion på hans fingres forkælelse. Ingen af dem behøvede at frygte det mindste. Faith stolede på ham, som hun håbede at han stolede på hende, for ønsket om bare at lade tankerne gå, og give sig helt hen til ham, var virkelig fristende, men hun ønskede bestemt ikke at skræmme ham. Den lyst der stod malet i hans blik såvel som hendes eget, var noget der kun formåede at sætte en mindre selvtillid i hende. Hun havde det stadig i sig! Den tanke alene, fik hende kun til at intensivere hendes kærtegn af ham, uden påvirkning af den lave selvtillid som hun var blevet bære af.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya kunne udmærket godt selv, hvilket var noget som han ønskede at vise hende. Selv på trods af hans skavanker og det som han nu var tvunget til at leve med, kunne han stadig leve et værdigt liv, uden at han behøvede hjælp til alt som foregik i hjemmet. Selvsagt, var han glad for at Faith kun ønskede at gøre det nemmere for ham, men af den grund, så lærte han jo heller ikke at acceptere det, hvis han ikke fik lov til at prøve selv. Nu havde han muligheden og han kunne faktisk også vise hende, at han faktisk godt kunne selv! Smilet bredte sig på hans læber. Endnu en gang kunne han glemme lidt den kattepine som han direkte havde placeret sig selv i, men igen, hvad gjorde man ikke for den kvinde som man elskede og holdt af? Han nægtede purre at se hende blive pint og tortureret, fordi en magtgal kvinde bad ham om at gøre det! ”Det håber jeg.. Lidt godt skal der jo være for det hårde arbejde,” mumlede han let, som han lagde sig godt til rette. At han selv ikke kunne komme til med sine egne hænder, var nu heller ikke noget som han sagde noget til, for han kunne helt klart love hende, at han nok skulle give hende en omgang som hun aldrig nogensinde ville glemme! Han kunne nemlig godt, og det var tydeligt for hans vedkommende om ikke andet, at hun stadig havde det i fingrene, også selvom det slet ikke var noget som gjorde ham det mindste, for han kunne faktisk rigtig godt lide det! Det var så sjældent de havde muligheden for at give sig ind til hinanden på denne her måde, så det var vel egentlig bare at nyde det så længe at det var dem muligt? Om ikke andet, så var det ikke ham som gik i seng til aften med noget som han ville fortryde i den anden ende; Han havde Faith ved sig, han havde fjernet den hinder som har stået dem i vejen. Det eneste som egentlig manglede nu, var et godt forhold til hans børn, og så var han da verdens lykkeligste mand! At hun endte med at tage mere fat, var noget som han helt klart kunne mærke, hvilket fik ham til at spænde stort set i hele kroppen, for den reagerede pronto på hendes behandling af ham! Et dybere suk brød hans læber, som hans øjne gled let i. ”Fantastisk..” mumlede han let, som han spredte benene ganske let, mest af alt for at give hende den oplagte mulighed for at komme tæt på ham, for det var virkelig, virkelig rart! Ikke bare rart, men det var direkte fantastisk! Hænderne lod han roligt lægge sig mod hendes lår, som han kærtegnede ganske let. Et sted faldt det ham bare naturligt. Omkring Faith kunne han virkelig slappe af!

[Silia D. Diamaqima]

Intet var så galt at det ikke var godt for noget. Måske de atter var endt med at bryde op, og havde følt det enorme savn og den længsel, men om ikke andet så havde de begge lært noget. Kimeya havde tydeligvis lært at acceptere det nye handicap og hvem han nu engang måtte være, hvilket kun glædede hende, og nu hvor de faktisk snakkede om tingene, så kunne hun da godt se, at hun muligvis havde sværmet lidt for meget omkring ham og forhindret ham at gøre noget som helst, men for pokker, det havde jo været med de rette intentioner bag! Hun kunne vitterligt ikke gøre noget rigtigt. Jaqia havde haft gang i en værre tortur, end det som hun havde tvunget Kimeya til at kaste over hende. Fysisk smerte kunne hun efterhånden tage, med de mange slag som hun var blevet pådraget gennem årene, men Jaqia havde ligeså haft gang i en større ydmygelse af hende, og så foran Kimeya. Tanken gjorde hende direkte vred! Det glædede hende selvfølgelig at han stod op for hende, at han ikke bare havde vist sig ligeglad, men når det var sagt, så kendte hun ligeså konsekvenserne af det, hvilket også var noget af det der gjorde, at hun faktisk ønskede at nyde denne sidste nat med ham. ”For mig er det godt nok at se dig lettes,” hviskede hun blidt og trykkede sig en smule ind mod ham. Hun havde et fast greb omkring hans manddom, som hun næsten måtte massere. Hun ønskede bestejmt dette af hele sit hjerte, og hun ville bestemt heller ikke gå i seng i nat og fortryde noget som helst, heller ikke det faktum at hun havde givet ham problemer ved at dukke op, for nu var hun endelig hjemme hvor hun hørte til. Et suk brød hendes læber samtidig med hans, også fordi det faktisk kun gjorde hende mere opstemt at se ham nyde det så meget, det var ligesom en bekræftelse på, at hun faktisk gjorde noget rigtigt. Vandet der omgav dem var efterhånden ret varmt, hvilket kun afslørede den stemning som sad i hendes eget sind. Hun strakte sig en anelse kun for at kunne nå hans hals med sine egne læber, og plante de små kys hele vejen ned. Hænderne mod hendes lår lod hun bare hvile, for hun kunne faktisk godt lid når han rørte hende, også selvom hun havde været så forbandet ømtålelig. ”Hvorfor er det, at jeg atter føler, at jeg end ikke er i stand til at få dig så nær som jeg ønsker,” endte hun stille, og trykkede sig atter ind mod hans trygge, nøgne favn. Den mand havde altid haft en irriterende effekt på hende, hun fandt ham i det store og det hele uimodeståelig, og det kunne være en forbandelse som det kunne være det modsatte.

[Kimeya Marvalo]

Det havde været langt nemmere for Kimeya at acceptere tingene som de var, nu hvor han faktisk havde stået i situationer, hvor han havde været tvunget til at skulle handle af sin egen fri vilje, han var tvunget til at prøve tingene ad i praksis og ikke have andre til at lave det hele for ham, hvilket var tanker som han selv kun måtte nyde af nu, for det føles virkelig.. rart et sted, og det var en tanke som han specielt godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Lige hvor længe denne sidste nat ville vare, var ikke noget som han havde nogen anelse om, så det var egentlig bare at nyde den så længe den måtte vare, også sammen med hende, for han kunne ikke tiltænke sig et bedre selskab at gøre det i! Et stille smil bredte sig på hans læber, som han lænede sig frem og skænkede hendes pande et blidt og let kys. ”Jeg forsøger da om ikke andet. Det er måske ikke altid lige nemt, men… nu er du her.. så kunne det ikke blive bedre,” endte han sigende. Hendes ting dengang var gjort i en god mening, hvilket var gået op for ham i den anden ende, men det var nu heller ikke noget som han direkte kunne sige noget til. Hvis de bare kunne finde ud af det nu, så var han bestemt heller ikke den som skulle klage eller brokke sig, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At hendes hånd fortsatte, var noget som han helt klart kunne mærke, hvor det pludselig føles som han slet ikke kunne få hende tæt nok på sig, for følelsen var virkelig særdeles fantastisk! Armene lukkede han roligt omkring hende, som han trykkede hende ind mod sig. Et dæmpet suk brød hans læber, som han lyttede til hendes ord, hvor smilet bredte sig på hans læber, for det et sted var vel.. et ønske som hun brændt inde med? ”Du kan sagtens komme tæt på mig, min egen. I aften ønsker jeg ikke at gå til seng med noget på hjertet som jeg vil fortryde..” endte han med en dæmpet stemme go ganske tæt ved hendes øre, for det var bestemt ikke en løgn. Hun kunne nemlig sagtens komme tæt på ham, hvis det var noget som hun virkelig måtte ønske sig, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Jeg elsker dig, Faith.. Jeg ønsker dig tæt på mig.. helt tæt,” endte han sigende. Det kunne godt være, at han havde charmen og udseende på sin side, men normalt var det ikke noget som han spillede på – kun overfor hende, også fordi at han vidste at det virkede, hvilket helt klart var noget af det bedste af det hele!

[Silia D. Diamaqima]

Faith måtte ærligt erkende at hun havde været bekymret for ham, med tanken på hans ben, for hun ønskede bestemt heller ikke at gøre hans hverdag mere besværlig end den havde været i forvejen. Hun havde vidst fra starten, at Kimeya ville blive vred på hende hvis hun virkede ligeglad med den skavank som han havde pådraget sig, så i stedet for havde hun virkelig bare.. forsøgt at vise, at det ikke betød det mindste for hende, men selv når hun virkelig havde forsøgt, så lod det bare til at gå i kage, og hun var faktisk træt af det. Blikket lod hun glide i ved det stille kys som han tildelte hendes pande, for det var virkelig rart at have ham omkring sig på den måde. Et sted var det lidt mærkværdigt at sidde der som den sårbare kvinde, og at have ham til at passe på sig, for det var faktisk sådan hun følte det.. det var slet ikke så slemt som hun havde frygtet det ville være. ”Denne gang bestræber jeg mig på ikke at forlade stedet igen,” hviskede hun sandfærdigt. Det skarpe blik lod hun møde hans, kun for at lade ham vide, at hun faktisk talte sandt. Hun ønskede vitterligt ikke at miste ham igen, og dette var hendes hjem, hun ønskede ikke at forlade det! Hendes krop føltes direkte varm, som hun sad der med ham og den længsel efter bare at komme så tæt på ham så muligt, lade ham fylde hende ud, så hun atter kunne føle sig komplet, for det var virkelig mange år siden! Hans ord var i en grad kun noget som gjorde det bedre. Hånden tog hun til sig kun for at lade den søge mod hans bryst i stedet for. ”Det eneste jeg vil fortryde, er hvis vi ikke fuldender dette,” hviskede hun en anelse stakåndet, for han formåede virkelig at tage pusten fra hende, også selvom han var blevet ældre.. han kunne tydeligvis stadig. Hovedet lagde hun ind mod hans hals, trykkede den nøgne krop ind i mod hans favn, næsten i desperat søgen efter den nærhed, som de – til hendes store ærgrelse, ikke havde haft længe. ”Jeg elsker dig..” viskede hun blidt og plantede blot et enkelt kys mod hans hals. Selv underlivet lod hun trykkes mod han, for hun kunne virkelig ikke få nok! Før i tiden var det en følelse som opstod på de mest mærkværdige tidspunkter, de havde sneget sig bort mere end en gang, men de sidste mange år havde der altid været skænderi efter andet til at ødelægge det.. det var vel på tide at de fik rettet op på det og efterhånden kom godt igen? Hun ønskede virklelig bare at få det til at fungere efterhånden, og hun synes ikke det var for meget forlangt!

[Kimeya Marvalo]

Faith havde forsøgt, og selvfølgelig var han ked af, at det ikke var noget som han som sådan havde lagt mærke til, for det var bestemt hans fejl i den anden ende, og det var jo noget som han allerede kunne mærke nu. Hun havde vel også brug for at få bekræftet, at hun faktisk var god nok? For det var hun! På alle måder! For pokker, hun var jo den kvinde som han slet ikke kunne undvære i hans liv! Da hun var taget ud af døren, havde hun taget hans hjerte med og det var bestemt heller ikke fordi at han ønskede at lyde pladderromantisk, men han havde kun vandret rundt som en tom skal siden hun havde valgt at søge bort. Tanken var dræbende, og selv følte han jo bare at han havde vandret.. og vandret uden mål eller mening, frem til Jaqia havde taget fat i ham. Ikke at det var den kvinde som han ønskede at skænke en tanke lige nu, for det var en ganske særlig stund som han ønskede at dele med hende, og det var bestemt heller ikke noget som han ønskede at skjule, for det var hende som fyldte hans verden i denne stund, og ikke alt mulig andet! ”Det er dit hjem, min kære… og det vil det for altid være..” endte han dæmpet mod hendes øre, nu hvor de alligevel var endt så tæt på hinanden. Hans hjerte hamrede direkte mod hans bryst, som aldrig nogensinde før. Et sted så var det vel også en form for spænding? En spænding som han ikke havde følt igennem frygtelig mange år, så var det bare ikke noget som han kunne skjule på nogen måde, om det var noget som man ville det eller ikke. Smilet hvilede på hans læber, for han kunne slet ikke lade være, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for han kunne virkelig ikke gøre noget ved det! ”Så må vi sørge for, at du ikke ender.. skuffet..” endte han sigende, som han trykkede hende endnu tættere på sig, for det var slet ikke noget som han kunne gøre noget ved uanset hvad, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. At hun lagde sig tæt ind mod ham og med hovedet ved hans hals, hånden mod hans bryst og de mærker som hun havde skænket ham i sin tid, var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste imod på nogen måde, for.. det var virkelig en rar og ikke mindst fantastisk følelse! Han trak vejret dybt og kyssede roligt hendes hovedbund. Han elskede følelsen af at have hende tæt på sig! Hun var og blev hans ejendom og det ville hun være frem til den dag, han endte i graven! Og det var uden omsvøb! ”Lad mig føle dig..” endte han næsten.. desperat et sted, for han ønskede det efterhånden så brændende! Hænderne gled roligt nedunder hendes bagparti. Hun havde vist ham så tydeligt hvad hun ville, og selvfølgelig var det noget som han nok skulle give hende! Han endte med at tage let omkring hende, hævede hende en anelse, kun for at sænke hende nedover sig, så han kunne forene dem – som kun to elskede burde.