East, west home is best

[pierce]

Fordi at Pierce var så overbeskyttende som han var, så var han jo faktisk efter børnene mere eller mindre konstant. Han holdt altid et vågent øje med dem, begyndte snart at blive bekymret så snart de bare fik den mindste skramme, måske lidt af en pylremor? Men det var altså sådan at han var, for han kunne virkelig ikke holde tanken ud om at der skulle ske noget med hverken hans børn eller kæreste, for de tre betød virkelig alt for ham! De var virkelig hans et og alt! Han elskede dem højere end livet selv og han ville gøre alt for at beskytte dem. Men fordi han var så meget ovre drengene, og det var Malania jo sådan set også når hun fik muligheden for det, så vidste han også at drengene selv havde brug for lidt alenetid, så mor og far ikke hele tiden skulle pylre om dem, de havde brug for at kunne være drenge der også kunne være lidt vilde uden at deres forældre skulle blande sig og være efter dem, og den mulighed fik de jo også i øjeblikket, så derfor kunne han vel også give sig hen til sin egen kæreste? Efter drengene var blevet født, så havde de virkelig ikke haft særlig meget tid til hinanden, så det at komme hinanden helt tæt, var noget som kun var sket sjældne gange. Det var så heller ikke fordi at det var det som han gik mest op i ved deres forhold, men bekræftelsen havde han nu engang brug for af og til, ligesom han vidste at hun også havde det, og han ville hellere end gerne give hende den! Og nu hvor det hele var så oplagt, nu hvor drengene var ude af huset, så var det vel bare at gribe den chance? En halvtime havde de jo trods alt og drengene plejede altid at udnytte hvert eneste minut af den halve time som de havde, så han frygtede faktisk ikke for at blive forstyrret. Han kunne ikke lade vær med at smile til hendes ord, som han tog det som at hun var enig med ham, for ellers vidste han også godt at hun havde stoppet ham for lang tid siden, for de havde jo allerede kendt hinanden i løbet af de 5-6 år som var gået efterhånden, siden deres første møde. Han lagde sig roligt længere op i sengen, selvom at han trak hende med sig, så hun endte med at ligge over ham. Han havde jo allerede fra før af ikke så meget tøj på, da han faktisk kun havde bukserne til at dække hans underkrop og underbukserne med, for han havde jo været ude i havet, og der ville han helst have bar overkrop så det var lettere at komme frem. Han skænkede hendes kind et blidt kys, for at skænke hendes mundvig og fortsætte ned langs hendes hals med langtrukne og lidenskabelige kys, imens han begyndte at trække op i hendes kjole, for at blotlægge hende. Begæret og lysten stod virkelig noget så tydeligt i ham, for han mildest talt længtes efter hende! Han havde brug for at mærke hende helt tæt på og han ønskede ikke at lade noget stå i vejen for det. Af den grund så følte han virkelig ikke noget hastværk, for han ville gerne nyde det og ikke bare have det overstået fordi at chancen endelig havde budt sig! Han ville simpelthen nyde hvert et eneste sekund med hende.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Frygten for at blive forstyrret, var bestemt heller ikke noget som Malania brændte inde med. Hun vidste at drengene elskede at være ude, men at de også ville udnytte den tid som de havde.. hvem ved, at det måske var noget som kunne give dem nogle minutter ekstra? Lige nu ville hun bare have lov til at være sammen med hendes egen kæreste, kunne give sig hen til ham og skænke ham den bekræftelse som han i den grad også havde krav på og det var noget som hun virkelig ønskede at skulle give ham, selvom det nu var så sjældent at disse muligheder måtte byde sig! En tur under dynen var nu heller ikke det som hun satte som det vigtigste i forholdet, men til tider, så var det vel egentlig bare.. tiltrængt? Et stille smil passerede hendes læber, for lige her, så var hun fuldstændig enig med ham. Begge havde de brug for det og det begær som hun allerede kunne læse i hans blik, så gjorde det jo kun det hele så tydeligt for hende, at han havde holdt igen over en længere tid. Så var det vel også på tide at give slip på det? Som han trak hende med sig ind på sengen, vendte sig, så hun endte med at være over ham, var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste imod på den ene eller den anden måde, for det var virkelig noget af det bedste af det hele. Hans kys som han måtte skænke hendes krop og ansigt, var noget som kun fik hende til at lukke øjnene. Begæret boblede allerede så dybt i hendes indre og det var virkelig en utrolig savnet følelse! Som han startede med kjolen, så kunne hun da slet ikke skjule smilet. Dette var et syn som han stod som den eneste med lov til at se.. den eneste som hun ville lade komme så tæt på sig, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun smilede let for sig selv, som hun hjalp ham med at få kjolen af, så hun selv måtte ligge der nærmest blottet for hans blik. Undertøj var faktisk ikke noget som hun brugte meget af. Trusser var en selvfølge, men det var faktisk også det eneste. Hun lagde sig roligt nedover ham, hvor hun lod hånden stryge fra hans bryst, nedover hans nedre mavemuskler og til hans buksekant, hvor hun selv roligt begyndte en lille leg med de ellers så slanke fingre. Han havde lyst, han længtes ligeså meget som det hun selv måtte gøre, og det var noget af det som gjorde det hele så meget bedre, også for hendes eget vedkommende. Det var slet ikke noget som man skulle betvivle på nogen som helst måde overhovedet. Hendes hjerte begyndte fast og for alvor, at skulle hamre direkte mod hendes bryst. Det var virkelig noget af det bedste som hun længe havde oplevet! Bukserne åbnede hun stille. Måske at de begge skulle nyde det, og det betvivlede hun på ingen måde, at de kom til, men det var jo heller ikke fordi at de havde alverdens med tid og det ville kun blive mere surt, at skulle stoppe op midt i det hele! Hun vendte blikket roligt mod ham, hvor hun lod sine læber indramme hans i et fuldkommen dybt og lidenskabeligt kys, som hun roligt lod hånden fortsætte sit arbejde med at få hans bukser op. Hun ønskede at mærke ham og hun ønskede lige så at mærke ham helt tæt på hende.

[pierce]

Det var efterhånden utrolig lang tid siden at Pierce havde haft muligheden for at nyde Malania på enmandshånd, og nu havde han virkelig holdt det begær inde i så lang tid at han ikke magtede at holde mere på det, for det var direkte pinefuldt! Han længtes efter hende og det var med krop, sind og sjæl! Han magtede ikke at skulle holde igen længere, for hun måtte vel også selv ønske det? Det var jo ikke kun lang tid siden for hans del, men også for hendes, så det sagde vel også sig selv at de ønskede hinanden? Han ønskede i hvert fald hende mere end noget andet! Selvom at han dog ikke ville haste igennem det hele, selvfølgelig havde de ikke alverdens tid til at gennemføre det og han vidste jo heller ikke om drengene var så vilde at de ville komme ind tidligere end beregnet, så helt præcis hvor mange minutter de havde, vidste han ikke, men han ville i hvert fald nyde hvert et eneste sekund med hende! Som hun hjalp ham af med kjolen, smed han den blot fra sig, så den landede et uvilkårligt sted på gulvet, hvor han ikke tænkte yderligere over den, for hele hans opmærksomhed hvilede på Malania, selvom noget af opmærksomheden selvfølgelig også gik til børnene, selvom at han mere var opmærksom på om de kom ind i huset igen eller noget lignende. Hånden der strøg ned over hans muskuløse overkrop, fik det til at sitre i hele kroppen, hvor han næsten begyndte at dirre af nydelse. Det var virkelig alt for længe siden at han sidst havde fået lov til at mærke hende! Men nu hvor drengene var ved at blive store, så begyndte de jo også at få mere tid til hinanden igen, hvilket var noget som han faktisk var utrolig glad for! Hånden der legede med hans buksekant, fik ham næsten til at sukke protesterende, uden at han stoppede sine kys mod hendes hals og nu nøgne skulder, som han kyssede lettere længselsfuldt og intenst. Han lod sin ene varme hånd stryge ned over hendes slanke og smidige ryg, inden han lod en finger følge hendes trussekant, blot for selv at tirre hende en anelse, som hun også gjorde ham. Han mødte hende mere end villigt i kysset, hvor han placerede sin anden og frie hånd mod hendes hals, hvor han lod sin tommel stryge langs hendes kæbe, for at holde hendes hoved en anelse fast så hun ikke trak det væk. Som hun åbnede hans bukser, løftede han ganske let sit underliv, så hun lettere kunne trække dem af ham, hvor han selv begyndte at trække trusserne af hende, for at blotlægge hende helt, hvor han også smed dem fra sig, så de måtte ende på gulvet sammen med hendes kjole. Da hun fik hans bukser trukket af, greb han roligt fat omkring dynen for at gemme deres kroppe, så de kun havde udsyn til hinanden. Han vendte dem roligt op, så han igen endte med at ligge øverst, inden han begyndte at skænke hendes hals en række blide og langtrukne kys, hvor han virkelig nød at kunne mærke hendes nøgne krop under hans, for han havde virkelig savnet det efterhånden, selvom at han dog fandt vigtigere ting end at ligge her under dynen sammen med hende, for det var slet ikke det som han satte højst normalt, selvom at det vel var noget som blev tiltrængt til tider? Som nu? Og siden de begge ønskede det og der alligevel gik lang tid imellem det, så var der vel heller ikke noget galt i at nyde det når det endelig skete?

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Nu hvor børnene var ved at være så store, så kunne de også godt give mor og far en anelse tid for sig selv, og det var de små stunder som virkelig også måtte være kærkommende! Hun manglede ham, også selvom hun var sammen med ham hver evig eneste dag, men det var bare ikke altid at det var det samme, og det var det som var hendes eget problem. Hun ønskede ham tæt på, hun ønskede den bekræftelse som hun ikke rigtigt kunne få, når ungerne var omkring dem mere eller mindre hele tiden og krævede den totale opmærksomhed. Ikke fordi at hun fortrød at de var kommet til verden, for det gjorde hun bestemt ikke! Hun nød og hun elskede den tanke, hun elskede at være mor, men hun ville også gerne være Pierces kæreste, bare for en kort stund. At han jo så måtte ønske det samme, var noget af det bedste ved det hele, hvor hun bare måtte følge ham og mere end villigt. Det var heller ikke fordi at de havde alverdens med tid, men de ville da nå det. Drengene ville udnytte hvert et sekund de havde udenfor, bare de var inde når det blev mørkt og det var virkelig, virkelig vigtigt! Det var sjældent at disse muligheder dukkede op, men det gjaldt vel bare at nyde det når de endelig havde muligheden for det? Hun smilede let for sig selv, som hun tydeligt kunne se at hendes behandling af ham, var noget som han måtte nyde af, for hans krop reagerede da tydeligt på det. Som han måtte hæve sig en anelse fra sengen, så kunne hun trække dem af ham og smide dem fra sig på gulvet, hvor hun også lige tog hans underbukser med i samme omgang. Hun ønskede ham virkelig helt tæt på og dette var bestemt heller ikke tæt nok. Som han selv måtte trække trusserne af hende og vende dem om og trak dynen over dem, så kunne hun heller ikke lade være med at smile. Hun elskede ham virkelig mere end det som hun nogensinde ville være i stand til at skulle elske noget som helst andet, ås selvfølgelig var det også noget som måtte spille frygtelig godt ind for hendes eget vedkommende. Hænderne lod hun roligt vandre over hans gudeskønne krop. Hun ville da aldrig nogensinde blive træt af, at skulle kigge på den, for den var virkelig noget for sig selv, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig skulle være. De mørke øjne faldt stille til hans skikkelse og uden at smilet falmet, hvor hun selv måtte betragte sig af hans smukke ansigt. Han var virkelig en engel faldet til jorden for hendes fødder og det var jo noget som man næsten kunne sige i sin bogstavelige forstand. Kyssene mod hendes hals, var noget som tydeligt fik hende til at blotte den for ham, hvor hun selv måtte slippe et af de små suk. Det var virkelig, virkelig rart, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun rykkede sig let på plads under ham, hvor hun fik gjort plads til sine egne ben, som hun også lod hænderne vandre over hans side og ryg, hvor hendes fingre strøg ham nussende henover hans vingeled. Hun ønskede ham tæt på. Dette var virkelig ikke tæt nok for hende og det var det vel heller ikke for ham, eftersom dette var noget som de begge måtte ønske. Øjnene gled i endnu en gang. Hun ønskede ham bare tæt på..

[pierce]

Der var virkelig ingen tvivl om at Pierce elskede sine børn, sine tvillinger, sine to vidunderlige drenge, for han kunne virkelig ikke være mere stolt af dem end det som han var, selvom han et sted glædede sig til at se dem vokse sig store og finde erhverv som de selv ville elske og selv udrette noget stort, for han ville støtte dem i hvad som helst! Medmindre de selvfølgelig endte med at blive onde og begyndte at gøre skade på andre, for det var slet ikke det som han ønskede at opdrage sine børn til! Han nærede dog en lille frygt for den horror de havde i sit indre, for horroren hørte til mørket og dermed også ondskaben og han var jo faktisk bange for at de skulle ende med at blive onde, det var også derfor at han så ihærdigt prøvede at opdrage dem til at blive noget godt, prøvede at få den til styre sig under fuldmåne og det gik vel et sted også fremad? Han håbede i hvert fald på fremskridt fra deres side af, men på den anden side ville han heller ikke køre dem trætte, for han ville give dem chancer om og om igen, for de var trods alt kun 5 år gamle! De havde hele livet foran sig og de havde selvfølgelig ret til at fejle og derefter prøve igen. Og han vidste at Malania havde det på samme måde, men nok elskede de deres børn, af den grund mente han også at der skulle være tid til Malania, for hun havde brug for bekræftelsen, vide at hun var god nok og at han ikke var ude på at bedrage hende, for det var da det sidste han ville! Men ligeså havde han også brug for at få den bekræftelse og det skulle ikke være fra nogen anden kvinde end Malania! At hun tog både bukser og underbukserne med på samme tid, var noget som næsten måtte more ham, selvom at det skam ikke gjorde ham noget, for han ville bestemt ikke stå i vejen eller stoppe det! De turkisblå øjne faldt kort til hendes skikkelse, som de begge måtte ende helt blottet under dynen, som holdt deres kroppe helt skjult fra omverdenen, så de kun kunne nyde hinandens udsyn. Han ønskede virkelig ikke at være nogen anden kvinde tæt, som han var med Malania, for hun var virkelig den kvinde han ønskede at dele resten af sit liv med! Hendes hånd der gled mod hans vingeled var noget som fik selve hans vinger til at sitre og dirre ganske let, for hans vingeled var jo faktisk det punkt på kroppen hvor han var mest følsom, det var også der at det ville gøre mest skade. Han lod hende lægge sig til rette under ham, hvor han selv gjorde det samme, som han placerede sig mellem hendes ben, hvor det ikke var svært at gætte sig til hvor de var på vej til at gå hen, men han ønskede at det skulle ske! Han ønskede at mærke hende helt tæt på! Og han regnede med og gik ud fra at hun ønskede nøjagtig det samme, for ellers kendte han hende godt nok til at vide at hun ellers ville have stoppet ham. Han trykkede sine læber imod hendes i et dybt, intenst og lidenskabeligt kys, som han lagde sig klar, alt imens hans øjne gled stille i, hvor et nydelsesfuldt støn gled over hans idet hans forenede sig med hende, hvilket fik varmen, begæret, nydelsen og lysten til at skylle ind over hans krop.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania elskede og forgudede virkelig sine børn mere end det som hun ville kunne beskrive med ord og selvfølgelig, så ville hun gøre alt for dem! Ligesom enhver anden mor ville gøre det for sine børn! Men til tider, så måtte hun jo også tænke lidt på sig selv, og det var jo noget som hun gjorde udelukkende på denne her måde, ved at være sammen med Pierce, nu hvor en mulighed langt om længe, havde valgt at byde sig for deres vedkommende, så det at lade muligheden passere, ville da klart være noget af det dummeste som de kunne gøre! Lysten og begæret var det som virkelig måtte stå der som det stærkeste i hende og det var virkelig alt sammen hans skyld! Ikke fordi at det var nogen negativ ting, for det var virkelig noget af det sidste som man kunne kalde det, det var helt sikkert. Som han selv måtte tage plads mellem hendes ben, så kunne hun da tydeligt mærke hvor meget hendes hjerte måtte hamre direkte mod hendes bryst, for det var virkelig en utrolig fornemmelse at skulle sidde igen med, og det var alt sammen kun på grund af ham! Spændingen måtte virkelig stige dybt i hendes indre, som hun næsten så frem til at skulle blive genforenet med ham endnu en gang, det var bare så længe siden, at hun næsten frygtede for at det ville gøre ondt.. Han ville passe på hende, han ville bekræfte hende, som hun i den grad også måtte ønske, at skulle bekræfte ham og så måtte man jo bare gøre det på den måde, som man nu fandt muligt og nu hvor muligheden var der, så hvorfor ikke nyde hinanden og værdsætte hinanden? Det var noget af det som hun savnede mest, for det var jo slet ikke noget som de havde tid til igennem deres dagligdag. Som agten begyndte, så var det virkelig som at falde i en direkte ekstase.. Malania havde virkelig ikke nogen kontrol på noget som helst af det som måtte ske, men følelsen var virkelig intens og noget af det bedste som hun længe havde oplevet, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket. Igen måtte han virkelig bringe hende til himmels!

Malanias krop var som dækket af sved, som hun lagde sig tæt ind til hans egen krop. Hvor lang tid at de havde brugt, var slet ikke en tanke som faldt hende ind, som hun nærmest stadig måtte befinde sig i den syvende himmel. Hendes hjerte slog godt og fast mod hendes bryst, som hun denne gang var blevet grebet af en pludselig træthed. Hånden gled stille mod hans bryst, som hun vendte blikket mod hans. Han var og blev virkelig fantastisk! Han var den mest perfekte mand, som hun overhovedet kunne komme i nærheden af og han var hendes.. Hendes og kun hendes! Intet andet ville hun acceptere på denne her måde, det var da helt sikkert! En tydelig tilfredsstillelse havde meldt sig i hendes blik, som hun skænkede hans kind et roligt kys. ”Jeg elsker dig, Pierce,” hviskede hun stille, som hun lagde sig tæt ind til hans krop. Drengene kunne hun høre ude i stuen – Stefan om ikke andet, for han gjorde tydeligt brug af en stemme af høj volume, nærmest som de endnu en gang måtte være oppe at skændes, selvom der jo heller ikke direkte måtte være nogen nyhed i det. Hun trak vejret dybt, som hun roligt måtte slippe det i et dæmpet suk. Det måtte være mørkt efterhånden, ellers ville drengene bestemt ikke have søgt indenfor, så meget vidste hun, selvom det ikke ville have gjort hende noget, at kunne have Pierce i bare nogle minutter mere. Om ikke andet, så kunne hun jo blot bekræfte, at dette havde været hendes bedste aften igennem frygtelig lang tid!

[pierce]

At være Malania så tæt, var noget som Pierce virkelig havde manglet! På grund af børnene, som havde krævet så megen opmærksomhed, så havde han ikke rigtig haft tid til Malania og eftersom hun var hans kæreste, så burde han også finde lidt tid til hende, og han tog virkelig også chancerne når de bød sig! Ligesom denne gang. Det var rart endelig at komme hende så nær, for det var virkelig lang tid siden at det var sket sidst! Han havde virkelig savnet hende, savnet at være hende så tæt, for det skete virkelig ikke særlig tit. Men når det så endelig bød sig, så ville han bestemt heller ikke lade den chance passere! At mærke hendes nøgne krop imod hans egen, fik det hele til at sitre i hans krop, hvor han nød hendes mange kærtegn mod hans egen krop, for det satte virkelig varmen i gang! Han ønskede ikke at gøre hende ondt på nogen måde, han ønskede ikke at bringe hende ubehag af nogen former, han ønskede kun at passe på hende, værne om hende og nu hvor chancen endelig bød sig, så ville han også bekræfte hende og tilfredsstille hende som det jo faktisk var hans pligt som hendes kæreste. Det at blive forenet med hende igen, var noget som fik det til at løbe ham koldt, men dog behageligt ned langs rygraden, hvor hele hans krop måtte sitre af nydelse, begæret, varmen og lysten, som måtte skylle over hans krop. Han lod hende vænne sig til følelsen, blot for at påbegynde akten.

Pierce trak sig ganske let ud af det varme indre, som han endte med at ligge sig ved siden af Malania og dog tæt ind til hendes egen krop, så han var i stand til at mærke hende. Kroppen badet i sved, vejrtrækningen der mere eller mindre var blevet forpustet, kroppen som var endt lettere udmattet, selvom han vidste at han ikke ville finde ro endnu, for børnene krævede igen hans opmærksomhed, da han kunne høre dem ude i stuen, for de var tilsyneladende kommet ind igen, hvilket også måtte betyde at noget intet var dukket op, eller også så var tiden allerede fløjet af sted. Han smilede ved hendes ord, hvor han roligt lagde sig op på siden, og lod sin ene hånd stryge ganske blidt ned langs hendes nøgne krop, som fulgte hendes smukke former. ”Jeg elsker også dig Malania.. af hele mit hjerte,” svarede han i en kærlig tone, som han lænede sig frem og skænkede hendes læber et blidt og dog lidenskabeligt kys. Nok hans krop lige var blevet tilfredsstillet, men han ville altid længes efter hende, at mærke hende, være hende tæt, længes efter at værne om hende, være den mand som hun ønskede og som var ham påkrævet at være overfor hende, han ville altid længes efter at være det bedste som var sket hende, selvom han ikke var i tvivl om at hun var det bedste som var sket ham. Han vendte blikket mod soveværelsesdøren, som han kort lyttede til drengene, inden han vendte blikket mod hende igen. Han strøg blidt nogle af hendes mørke lokker væk, inden han skænkede hendes pande et let kys. ”Vi burde vel tjekke til dem?” spurgte han stilfærdigt. Det lød næsten til at de var kommet op at skændes, selvom at det bestemt heller ikke var noget nyt! Dog havde han egentlig ikke lyst til at flytte sig.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Muligheden for at komme hinanden så tæt som de var for øjeblikket, var noget som skete så frygtelig sjældent, så det var bare at takke for muligheden når den endelig viste sig. For Malanias vedkommende, så var dette også en måde, hvorpå at hun var i stand til at bekræfte Pierce og det var noget af det som hun satte som det vigtigste. At vise for ham, at hun i sandhed elskede ham, at det var ham som hun ønskede at være sammen med og den eneste som nogensinde måtte og skulle komme hende så tæt på denne her måde. Han var så… perfekt! Der var ikke andre ord som kunne beskrive det på en bedre måde, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt også bare den rene sandhed, hvad end om det var noget som man ville vedkendes eller ikke, så var der jo heller ikke noget at skulle gøre ved det. Hun blev liggende ind mod hans favn, også selvom hun stadig var dækket af sved, så var det end ikke noget som hun skænkede så meget som en eneste tanke. Hun kunne ikke lade være med at smile, hun var stillet tilfreds og hun var blevet bekræftet. For hendes vedkommende, så var det virkelig den bedste aften igennem ekstremt lang tid! Bare ham og hende.. et mørkt lokale, hvor de bare kunne have lov til at være sammen, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre og ej heller set i hendes øjne. Hans ord var kun noget som fik hende til at smile bredt, for hun elskede virkelig at høre ham sige det. Det var i den grad også noget af det mest fantastiske ved det hele, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Tvært imod! Hun puttede sig ind til ham, som hun lod hånden stryge let over hans nøgne bryst. Alene den tanke og den følelse ved at skulle ligge og have ham lidt alene, var virkelig fantastisk. At drengene var kommet ind, så var det kun fordi at der var noget galt, eller fordi at det var mørkt. Tiden var virkelig fløjet uden at hun havde haft en jordisk mulighed for at følge med. Hun smilede let for sig selv. ”Vi burde nok tjekke til dem,” påpegede hun sigende, også selvom hun måtte erkende, at det slet ikke var det som hun var mest fristet til, for hun ville faktisk langt hellere ligge her og ind mod hans favn, for det var da noget af det bedste ved det hele, når akten var færdig – at de kunne hvile ind mod hinanden, slappe af og bare.. nyde hinanden på denne her måde. Det var jo bare ikke nemt, når der var unger og børn i huset, selvom det nu bare var en ting som man var nødsaget til at skulle tage med på denne her måde. Drengene var højlydte, det var noget som Malania tydeligt kunne høre, selvom det virkelig ikke øgede lysten til at rejse sig, for hun befandt sig virkelig i den syvende himmel, når hun lå der og var sammen med ham, for det var virkelig noget af det bedste ved det hele, det var der heller ikke nogen tvivl om. ”Jeg ligger bare så godt..” tilføjede hun stille, som hun lænede sig frem, kun for at skænke hans læber et blidt kys, for at trække sig en anelse fra ham og satte sig op. Dynen trak hun en anelse opover brystet. Det var og blev stadig et udsyn som kun Pierce skulle have lov til at se og det indebar bestemt heller ikke nogen anden!

[pierce]

At ligge sammen med Malania var noget som Pierce ikke kunnet andet end at nyde, for det var virkelig lang tid siden at han havde fået lov til at være sammen med hende på enmandshånd, uden at blive forstyrret, hvor de bare kunne ligge og nyde hinanden og det var jo heller ikke engang fordi, at de fik tid til det denne gang heller, for han kunne høre de to små ude i stuen med deres højtråbende stemmer, så det undrede ham ikke, hvis der var dukket noget op, hvis der var endnu et skænderi imellem dem, for det var jo faktisk ikke noget nyt. Han måtte dog indrømme, at han langt hellere ville ligge her sammen med Malania end at skulle ud og lege fredsmægler mellem de to små spirrevipper. Han nød at være hende tæt, for ikke nok med at det var lang tid siden, så fik han generelt aldrig tid til bare at ligge og holde om hende, uden at der skulle dukke noget op, men på den anden side så var det jo sådan at det var at være forældre, børnene krævede sit i sine små år, hvilket var noget som han også havde den dybeste respekt for, for han nød at være far, og han elskede den tanke om at det var Malania som var mor til hans børn, for han kunne virkelig ikke finde sig en bedre familie! Han besvarede hendes kys mere end villigt, hvor et lykkeligt smil måtte glide over hans læber bare ved tanken om at hun var hans, for han kunne virkelig ikke ønske sig nogen anden! Hun var mildest talt perfekt! Han smilede skævt til hendes ord, hvor han blot lod hende sætte sig op, selvom han blev liggende på siden. Han rykkede sig roligt tættere på hende, hvor han lod den ene arm falde omkring hendes krop, som han løftede hovedet og skænkede hendes nøgne skulder et blidt kys. Han elskede hende virkelig af hele sit hjerte og mere til! Han ønskede kun Malania og intet skulle tage ham væk fra hende eller omvendt! Han strøg hende roligt og blidt over ryggen, inden han selv valgte at sætte sig op. ”Bliv du bare liggende min kære, så skal jeg nok gå ud og tjekke til dem. Han lænede sig ind mod hende og placerede et kærligt kys mod hendes tinding. ”Bliv du bare her og sov, så kommer jeg om lidt,” hviskede han i en dæmpet og kærlig tone, som han rykkede sig ud til sengekanten, hvor han begyndte at trække underbukserne og bukserne på igen, så han var så påklædt som han havde været inden de var kommet hinanden så tætte. Han så kort tilbage mod hende og sendte hende et varmt smil, inden han forlod soveværelset, for at smutte ud i køkkenet, som værelset måtte lægge op ad. Hans blik faldt mod stuen, hvor han betragtede de to små, hvor det lignede at de var kommet op at skændes. Et skævt smil gled over hans læber, som han gik hen mod dem, hvor han rystede smilende på hovedet. ”Hvad er der nu imellem jer?” spurgte han stilfærdigt og hævede sigende det ene øjenbryn, selvom han ikke kunne skjule det morende smil heller. Han satte sig roligt i hug foran dem, som han var noget højere end dem. Han betragtede dem begge en anelse vagtsom, næsten for at finde ud af hvem der var skyld i balladen. ”Nå?” spurgte han igen, som han afventede svar.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Det var vel egentlig bare at nyde disse rolige stunder, når muligheden endelig måtte byde sig? Det var da om ikke andet, så det som Malania gjorde i øjeblikket. Hun havde langt om længe haft den mulighed, hvor hun kunne have Pierce lidt for sig selv, og hun måtte ærligt erkende, at det virkelig var noget af det bedste, som var sket hende igennem det sidste lange stykke tid. At deres kære sønner var meget opmærksomhedskrævende, var noget som hun havde fundet ud af, allerede for længe siden, selvom det nu slet ikke gjorde hende det mindste! Hun elskede drengene som de var, hun elskede dem for dem som de var og det var slet ikke fordi at hun ville ændre noget som helst ved dem! Pierce var deres far og hun kunne virkelig ikke drømme om at finde en mand som var bedre end ham! Aldrig nogensinde! Hun ville ikke miste ham for noget som helst i verden, og det var bestemt heller ikke fordi at hun ville eller ønskede at miste ham – slet ikke! At han satte sig op bag ved hende, strøg hende over ryggen og skænkede hendes skulder et blidt kys, var noget som fik hende til at smile, for han var altid så god ved hende, og hun følte sig virkelig bare som den heldigste kvinde i denne verden, netop fordi at hun havde ham. Hun kunne da aldrig nogensinde ønske sig noget bedre! Hun sendte ham et blidt smil og nikkede så. ”Er du helt sikker?” spurgte hun, selvom hans handlinger var svar nok i sig selv, da han allerede var på vejen ud af sengen for at komme i tøjet igen, også selvom hun da tydeligt kunne lide, hvad det var at hun så. Hun kunne ikke lade være med at smile, som hun roligt lagde sig ned i dynerne igen, for hun var sikker på at Pierce nok skulle få børnene under kontrol igen.
Stefan havde endnu en gang valgt at hæve stemmen overfor Daniel. Det var heller ikke fordi at han var ude på at ødelægge det mellem mor og far, for han vidste jo godt, at det ikke var ofte, at de havde muligheden for at nyde hinanden. Hvad de jo så havde lavet, vidste han ikke, men det var jo heller ikke fordi at de havde været ude så længe? Han rystede fast på hovedet. ”Du er jo bare så dum!” endte han med en fast tone og sendte Daniel et direkte fast og næsten så dræbende blik, for han var virkelig ved at blive sur. Han slog armene fast over kors og med den typiske utilfredse mine, som han vendte blikket mod far, da han valgte at skulle komme indenfor i stuen. Han så tydeligt bebrejdende på ham. ”Jamen.. far!” Han pegede ivrigt hen på Daniel, som havde han været den store og stygge, selvom han vel godt vidste, at han selv ikke var uskyldig? Stefan stod med sand i mere eller mindre hele hovedet. De havde jo været ude at slås og Daniel havde vel ved et uheld, kommet til at holde hans hoved nede i sandet, mens de havde tumlet rundt? Han var i hvert fald fuldkommen dækket af det! I både hoved, mund og ned af kroppen, samt halve stuen nu, fordi at han havde været så direkte sur eller vred! ”Det var hans skyld!” påpegede han med næsten tårer i øjnene. Selvfølgelig spil fra galleriet, for han håbede nu alligevel på fars omsorg og medlidenhed. Det var jo altid så sjovt at se Daniel få en skideballe! Det var jo selv noget af det bedste som han vidste! Specielt når han altid kunne nyde af det bagefter!

[pierce]

Daniel selv bar en hudafskrabning ved det ene knæ, som Stefan havde skubbet til ham, så han havde slået sit knæ ved en skarp sten, hvor han derefter havde, overfaldt Stefan og helt ærligt så var han så vred at han ikke rigtig kunne huske hvordan det hele egentlig var starten, foruden at det var Stefans skyld! Han kunne bare ikke tåle at tabe! Hvad mor og far lavede, vidste han ikke, hvilket han sådan set også var ligeglad med, for han vidste at de kom og gav dem opmærksomheden når de alligevel bad om den, så hvorfor klage? De havblå øjne faldt på Pierce skikkelse som han kom ud igen, også blot et bevis på at deres forældre var over dem så snart de havde brug for det, selvom at han nægtede at tage skylden denne gang! ”Du er dum!” vrissede han tvært, hvor han næsten skulle til at slå Stefan igen, hvis det ikke var fordi at far var på vej hen imod dem. Han vendte sig vantro mod Stefan som han valgte at give ham skylden, for det var jo bare så typisk, bare fordi at han var den yngste, så troede han at han var så skide hellig og uskyldig! ”Narhaj! Han lyver! Far han lyver!” Han blottede sine tænder, hvor hans små hjørnetænder var tydelige spidsere end et normalt menneskes ville være, for de blev jo faktisk spidsere og spidsere som årene måtte gå og de var jo allerede ved at drikke blod, som oftest fra fiskene når de var med ude sammen med far, og så til tider fra landjordens små dyr, når deres forældre ikke var til stede, som en kanin, et egern eller noget lignende. Han skubbede til Stefan af ren raseri, hvor han virkelig var ligeglad, for han nægtede at tage skylden!
At der endnu engang var noget galt med de to små, var ikke noget som kom bag på Pierce, for der var jo altid noget galt. Et sted måtte det more ham, selvom at det til tider også bestemt kunne være træls! De turkisblå øjne faldt på Stefan, som tydeligt var dækket af sand og som havde gjort hele stuen beskidt – igen. Så var der mere at rydde op i morgentidlig for ham og Malania. Blikket vendte han derefter mod Daniels ene knæ, som havde fået en hudafskrabning, inden han vendte blikket mod dem begge igen, denne gang var hans blik ufatteligt strengt. ”Drenge! Hvorfor kan I ikke opføre jer ordentligt bare for en gangs skyld, når I er alene?” spurgte han stilfærdigt, uden at blikket blev mildt, for det måtte faktisk gå ham på at de ikke kunne enes bare af og til. At Daniel så skubbede til Stefan, fik ham til at rejse sig op og gribe fat i Daniels arme. ”Daniel! Opfør dig så ordentligt!” vrissede han fast, hvor det faktisk var sjældent at han brugte den tone over for drengene, men også blot et tydeligt tegn til at han ikke gad flere af deres skænderier. ”Stefan gå ud og vaks dig.” Denne gang lettere beordrende, hvor han blot så strengt på Stefan indtil han gjorde som der blev sagt og da han var gået vendte han blikket tvært imod Daniel. ”Du skal ikke skubbe til din egen bror, uanset hvor vred du så end bliver, forstået?” spurgte han fast og så strengt på ham. Daniel selv snøftede, blinkede tårerne væk, for det var bare så typisk at det skulle gå ud over ham! Han nikkede ganske svagt. ”Ja far,” mumlede han trodsigt, for han var ikke meget for at give efter! Men når far var i det humør, så vidste han godt at der ikke var nogen kære mor her. Pierce sukkede indædt, som han strøg Daniel kort over håret. Et sted hadede han at skulle være så hård mod dem, selvom det var sjældent og det var til tider virkelig også nødvendigt! ”Nå.. smut du ud og vask dig som din bror,” endte han denne gang i en mere mild tone, inden han så Daniel smutte ud på badeværelset som sin bror.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Stefan vidste udmærket godt hvordan man skulle sno far om sin lillefinger, for han vidste også godt, at han slet ikke var uskyldigheden selv i denne sag, men det var jo ligesom ham som havde sand over det hele! Fordi at Daniel havde holdt ham nede is andet, idet at de var begyndt at skulle slås endnu en gang! Ikke fordi at det var noget nyt som sådan, for de var vidst en smule krævende? Det var jo også til tider tydeligt at se at mor gik træt i seng og far med, fordi at de havde haft deres aktive dage. Ikke fordi at det var noget som han tænkte over som sådan, for det var jo bare noget som han var ved at være så godt vant til. Han vendte sig direkte mod Daniel, da han begyndte at råbe op om at lyve. Det gjorde han bestemt ikke! ”Narhaj, jeg gør ej!” endte han med en fast stemme igen, som han sendte Daniel et direkte fast blik. Bare fordi at han var ældst, så skulle han ikke komme her og tro at han var noget, for det var han bestemt heller ikke, det var der heller ikke nogen tvivl om! Bare fordi at han var få minutter ældre! Så det var slet ikke noget som han skulle have lov til at gøre brug af! Hans egne små og spise tænder var tydeligt fremme. Måske ikke så spidse som en fuldblodshorror ville have været, men de var der og det var også det som var pointen i det hele.
At Daniel kraftigt endte med at puffe til ham, slog ham mildest talt omkuld og direkte ned i gulvet, som kun endte langt mere snavset og tilgriset af sand og vand, idet han kraftigt vendte sig mod ham, selvom han nu ikke gjorde noget, nu hvor far var der. Han satte sig op og tog sig til hovedet, som han kun ganske kort havde slået ned i gulvet. ”Hvor er du tarvelig!” udbrød han med en kraftig stemme, idet at han kom op på benene igen. Begge var de oppe at køre, begge havde de været oppe at slås, men det bedste af det hele, var jo at det var Daniel som fik skylden for det hele! Så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det! Han vendte de våde øjne mod far, næsten som han havde ondt eller virkelig var ked af det, for det var nok noget af det som han virkelig var god til og specielt med far! Mor hoppet ikke i den så mange gange mere, men det skete dog i tide og utide af den grund. ”Okay far..” Han ville bestemt ikke sige sin far imod. Af hans tonefald, så måtte det vel også gøres klart, at han havde været i gang med noget med mor? Hvor var hun henne egentlig? Ikke fordi at tanken slog ham med hensyn til deres ’leg’ i lagnerne, men at blive afbrudt var aldrig særlig sjovt, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Han gik hurtigt ud på det lille badeværelse, hvor han begyndte at vaske sig. Denne gang med et mindre smil, for det var jo kun tydeligt, at far tog fat i Daniel denne gang. Stefan gjorde sig færdig ganske kort efter at Daniel var kommet ud, kun for at storme ud til far igen og denne gang helt fin og ren! Han vendte sig mod far. ”Hvor er mor henne?” spurgte han med en nysgerrig mine. Denne gang helt.. munter igen, som havde der ikke været noget som helst galt. Han var jo heller ikke vant til at se mor gå i seng så tidligt som dette.. Hun var jo altid noget af det som lagde sig sidst – sammen med far om ikke andet.

[pierce]

De to små krævede virkelig sin opmærksomhed. Den ene næsten mere end den anden og andre gange omvendt. Pierce vidste ikke hvordan det hele var startet, men han kendte dem jo godt efterhånden. Daniel var altid den mest ærlige, selvom han havde tendens til at tro at han kunne tryne og skubbe til Stefan fordi han var den ældste, hvilket kun var med få minutter, så det var ikke ligefrem fordi at der var den store forskel! Stefan derimod havde tendens til at få krokodilletårer, et spil fra galleriet vel? Det skulle ikke undre ham hvis det var sådan for det meste, og fordi han var den yngste så troede han at han ville få den største medlidenhed, og generelt så fik han det også, for Pierce hadede virkelig at være hård imod dem, men til tider så var det virkelig nødvendigt og de måtte jo lære af deres fejl og vide at det også kunne føre til konsekvenser af og til. Det var nu heller ikke fordi at hverken han eller Malania gav dem den store skideballe særlig tit og når det endelig skete så var det jo ikke fordi at de kunne være sure på dem i længere tid. Han selv hadede virkelig at være så hård imod dem, specielt når han fik de skuffede og kede blikke, som Daniel måtte have i øjeblikket, men der var jo intet at gøre ved det, drengen måtte lære at han ikke skulle skubbe sin bror. Han så blot til, som Daniel smuttede ud på badeværelset, hvor han sukkede for sig selv. Han strøg roligt en hånd igennem det blonde hår, inden han satte kursen mod badeværelset, så han var sikker på at de ikke kom op at slås igen, selvom at han ikke nåede så langt, før Stefan kom smilende ud igen. Et stille smil gled over hans læber ved drengens spørgsmål efter deres mor. ”Mor er gået i seng.. som I to også skal,” påpegede han stilfærdigt, hvor hans blik afslørede at der ikke var noget at diskutere. Han lod hovedet søge ganske let på sned. ”Du kan smutte ind til hende og se om hun stadig er vågen, hvis du vil sige godnat,” tilføjede han med et skævt smil, som han næsten opfordrende skubbede Stefan mod soveværelset. Han vendte roligt blikket mod badeværelset, som Daniel måtte komme ud igen. Han havde ikke gidet sige far imod, hvor han heller ikke havde skænket Stefan et eneste blik da han var kommet ud på badeværelset. Han havde bare gjort sig ren og vasket sit knæ, for at gå ud igen, hvor hans blik kort faldt tvært mod sin far, for han var sur over at det altid var ham som skulle have skylden! ”Vil du også sige godnat til mor?” spurgte han roligt, hvor Daniel ikke sagde så meget som et ord, da han gik forbi sin far og ind på soveværelset, hvor deres mor måtte ligge, hvor han næsten måtte løbe hen til sengen for at finde ordentlig trøst, for det var mor langt bedre til! Pierce blev stående i dørkarmen, hvor det var tydeligt at Daniel var oprevet og det kunne Malania vel gøre godt igen? ”Kom Stefan, så skal far putte dig,” svarede han med et skævt smil. Så kunne Daniel få sin mor alene, og han tvivlede på at Stefan ville være ked af at få far lidt for sig selv, inden han skulle i seng. Daniel måtte næsten putte sig ind til sin mor. ”Far og Stefan er tarvelige!” endte hans næsten grødet. Han var ikke den som brugte krokodilletårerne som Stefan måtte gøre, så når tårerne endelig kom, så var det også fordi at det var ægte.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Daniel og Stefan var vel lidt som normale små unger? Den ene mere krævende end den anden, og til tider så var det jo også en anelse modsat? Stefan vidste det godt, også selvom han holdt fast på at Daniel kun var ond ved ham, fordi at han var den yngste! Han kunne sno far om sin lillefinger hvis det var det som han ville. Den var lidt værre ved mor, men hun havde vel også knækket koden hvad ham angik? Det var skam ikke fordi at han løj, for det gjorde han ikke! Måske en lille fordrejning på sandheden, men det var jo så også bare det eneste, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at tingene måtte hænge sammen, om man ville det eller ikke. Han brød sig dog ikke om når far hævede stemmen og skulle til at være streng – I så fald, så var han klar over, at far mente hvad han sagde og at det ikke var noget som stod til diskussion, så havde de jo heller ikke noget andet direkte valg, end at acceptere, at sådan var det bare. At mor var hoppet i seng, forundrede ham faktisk en god del, for hun hoppet da aldrig i seng så tidligt! Så måtte hun virkelig have været træt! Han nikkede og ignorerede fuldkommen Daniel, da han vendte sig mod soveværelset. At han var sur, var noget som næsten morede ham, selvom det var tydeligt at se at han faktisk var ked af det.. Et sted så var det faktisk noget som efterlod ham med en næsten.. frydende tanke? Et frydende velbehag? Ikke fordi at det var noget som han som sådan kunne forstå, men det var rart at se hans bror så trist? At han stormede forbi ham ind mod soveværelset, var dog noget som kraftigt irriterede ham! ”Hey!” udbrød han med en fast tone, selvom han tog sig selv i nakken, da far henvendte sig til ham. Han nikkede. Hvis dette lige så også var et tidspunkt, hvorpå at han kunne få far lidt for sig selv, så ville han da ikke takke nej! Han tog far i hånden og førte ham mod sit værelse.
Malania havde bare ligget og hvilet. At drengene endnu en gang var kommet op at skændes, var nu heller ikke noget som forundrede hende, for det var sådan de havde været stort set siden de var blevet født. Hun havde kun lige fået en top på, da hun havde hørt at drengene ville komme ind og sige godnat. At se hende ligge i det rene ingenting, var jo så heller ikke noget som hun ønskede at de skulle se! Hun sendte Stefan et smil, da hun så dem i døren, selvom Daniel kom farende og hoppet direkte op i sengen og ind i hendes favn, hvilket et sted chokerede hende. For det var normalt heller ikke noget som han gjorde. Armene søgte stille om ham, som hun fik sig kæmpet op at sidde. Hun tog Pierces dyne og lagde om ham, så han kunne ligge godt og trygt ind til hende. Han var ked af det og han gjorde ikke brug af de falske tårer ligesom Stefan gjorde. Hun havde skam knækket koden hvad hendes yngste søn angik! ”Hvad har far og Stefan gjort?” spurgte hun stille, som hun strøg ham over håret. Han var ikke særlig gammel endnu og så længe, at hun kunne det, så ville hun selvfølgelig trøste sin lille søn! Hun trak ham helt ind at sidde i favnen og med blikket hvilende mod ham. Hun havde altid været bedst knyttet til Daniel, som Pierce var til Stefan. Desuden ønskede hun at høre hvad der var sket, for hun kunne i den grad ikke lide at se sine børn kede af det! Hun tørrede ham let under øjnene. Han behøvede virkelig ikke at græde.

[pierce]

At være hård mod sine børn, var ikke noget som Pierce var meget for, for han hadede når sine sønner måtte være sure på ham, kede af noget som han havde gjort, selvom at han jo desværre var nød til at hæve stemmen eller skælde ud af og til, det var dog sjældent at han blev så streng som han havde gjort denne aften, men når det så skete, ja så var det også fordi at det var nødvendigt. Han brød sig ikke om at sine to små sønner skulle slås, og det at se Daniel skubbe så brutalt til Stefan var bestemt ikke noget som han ville finde sig i! Nok var Stefan yngst, men det var virkelig også kun med minutter! Så det var skam ikke fordi at han så Daniel som den store og den som skulle tage sig af sin bror, for Stefan kunne jo også klare sig selv, men det var tilsyneladende noget som de to små måtte gå meget op i. Han kunne ikke komme udenom at han havde det bedste bånd til Stefan, selvom at det virkelig måtte glæde ham at Daniel interesserede sig for planter og urter som han selv gjorde, for det var slet ikke en fællesting han havde med Stefan, men derfor var Stefan utrolig fascineret af havet og han så faktisk frem til at være sammen med kun Stefan i morgen, når de skulle ud til havet igen, for så kunne de to små også komme lidt væk fra hinanden. Han tog blot Stefans hånd, som han fulgte med ham hen til værelset, hvor han åbnede døren og gik med indenfor. ”Nå.. glæder du dig til i morgen? Så er det bare dig og mig,” endte han med et skævt smil på de rosa farvede læber. Deres værelse var ikke det største, men der var et skab, en køjeseng, hvor Daniel lå øverst og Stefan nederst, og Pierce selv havde faktisk bygget det hele, som han også havde lavet deres vugge dengang, for det var alt for dyrt at købe noget! Rige var de jo heller ikke! Desuden så havde han utrolig godt styr på det at lave større ting af træ, han havde jo også selv bygget huset, med hjælp fra vennerne fra havet naturligvis.
Daniel puttede sig hellere end gerne ind til sin mor, hvor han ikke rigtig havde tænkt over at hun var gået så tidligt i seng, selvom at det jo faktisk ikke skete særlig tit, men hun var vel træt? Det var han jo faktisk også selv ved at blive. Han snøftede med den sørgmodige mine, hvor han havde slået sine små arme omkring sin mors hals, for at komme helt tæt ind i den trygge favn, hvor han vidste at han altid kunne finde trøst. Det var faktisk mor som han helst ville trøstes af, for far var jo altid sammen med Stefan, og mor gjorde det ti gange bedre end far! ”Mig får altid skylden!” brokkede han lettere irriteret, hvor tårerne der måtte falde næsten også var af ren vrede, for det var uretfærdigt! Bare fordi far bedre kunne lide Stefan! ”Dumme Stefan!” Havde Stefan været der, var han næsten bange for at han havde hoppet på ham igen, for at flænse ham denne gang! Han vendte blikket mod mor igen, da hun tørrede hans tårer væk, hvor han snøftede og så lettere trist og ked af det på hende. Hendes strøg mod hans hår og som hun pakkede ham ind i fars dyne, fik ham til at smile ganske lidt. Mor var den bedste til at trøste!