Post by Nathaniel Diamaqima on Oct 17, 2009 0:45:43 GMT 1
Nathaniel kunne tydeligt godt mærke, at Nathia blev mere slap ind mod hans egen favn. Den lille pige måtte da være faldet .. og ganske rigtigt, så kunne han se at hun sov ind mod hans favn. Han kunne ikke lade være med at smile bare ved tanken om det. Hun stolede virkelig på ham, det kunne han da tydeligt se og mærke også på denne måde. Ikke lagde han hende hen i hendes egen seng.. et sted så frygtede han vel de mange mareridt som dette også i den anden ende ville kunne give hende ved de billeder som han havde vist hende i dag. Liya ville vel også være hjemme ganske snart efterhånden, men den lille pige skulle i seng, og så måtte det bare være sådan. Han håbede virkelig, at hun ville kunne acceptere Liya som den kvinde hun var.. hendes mor i dette hjem faktisk. Han gik hen til den store seng, hvor han roligt kravlede op og lagde Nathia ned inden han selv lagde sig ned ved siden af hende. Den store dyne som han pakkede forsigtigt om hende, hvor han også var helt sikker på, at hun havde sin bamse tæt ved sig. Han havde jo tydeligt mærket sig af, hvordan hun faktisk knugede så voldsomt fat om den når hun selv lå i søvnen. Han lagde sig roligt ved siden af hende og faldt selv tydeligt i søvn på ganske kort tid. Selv en søvn var noget som var så ekstrem trængende for hans eget vedkommende og bare den lille ting som han først havde lært at skulle indfinde sig med nu hvor Liya endnu en gang var tilbage i hans liv.
//Out
//Out
