All in a days work

[Deleted]

Alt åndede fred og idyl i Rimshia City's gader. Der var få mennesker på gaderne denne aften, men der var ingen larm. Der var dog ingen der bemærkede den mørke skikkelse, der fløj hen over hustagene. Nicklas havde nemlig fart på. Han var iført en kappe med tilhørende hætte, men denne var slået ned lige nu, fordi han måtte kæmpe for at holde trit med manden foran ham. Han var nemlig eftersøgt, og Nicklas havde for få minutter siden påtaget sig den opgave at bringe manden op til slottet i live, men han havde ikke taget højde for, at manden ville prøve at flygte.
Idet Nicklas satte af fra kanten af et tag, kastede han tre knive efter manden, der dog ikke ramte. Han bandede af sig selv, idet han landede igen, og genoptog forfølgelsen.
Han så manden springe ned på gaden længere henne, og nu øjnede han sin chance. Han skiftede til sin panterskikkelse, så han fik mere fart på, og idet han satte af fra taget, skiftede han tilbage til menneske, så folk ikke blev bange når han landede på gaden. Det blev de dog alligevel, for han trak en kniv, og med et velplaceret kast, fik han ramt manden i nakken med skæftet på kniven, så han faldt om. Nicklas skyndte sig derhen og trak manden op. "Hr. Furling, du bliver hermed arresteret, sigtet for indbrud, tyveri og drab. Du vil blive stillet for en dommer når tid er. Hvis du lever så længe". Nicklas smilede skævt, og trak afsted med manden.

[elian]

At alt var fred og idyl i Rimshia city var noget der ikke skete så tit, da det trods alt var Dvasias’s hovedstad. Landet hvor vampyrer og varulve og alskens andre mørkevæsner levede og dræbte for at kunne leve. Ikke at det skræmte Elian. Han var vant til den slags ting da han havde levet i utrolig mange år efterhånden, Det betød dog ikke at han ikke var forsigtig, det var også derfor han var i forklædning den nat. Han havde taget sin skikkelse af den gamle mand, med det lange hvide skæg. Han var klædt i en lang mølædt brun kappe, med en hætte der skjulte hans ansigt meget lidt men ville holde hans hoved tørt skulle det regne, og i sin hånd hold han en stok som han lænede sig op af, både når han stod stille og gik. Lige nu var han på vej ned af en af de mange mørke gader, med ingen anden lyd end den taktfaste lyd af hans stok mod jorden, og hans lette nynne som på grund af hans aldrende stemme blev helt forvrænget, selvom det dog var tydeligt det var en glad melodi. Han var lige kommet ud på en ny gade da han så optoget, og han begyndte at humpe over mod sceneriet ”Sker her der gør?” spurgte han forundret, med sin skingre og aldrene stemme som mest af alt lød som om der var nogen der prøvede at spille på en sav. Han støttede sig hårdt op mod hans stok så man næsten skulle tro den ville vælte. ”Hvem han det er?” spurgte han så og pegede på den mand der var blevet ramt med kniven.

[Deleted]

Nicklas drejede hovedet og så em gammel mand stå og pege på dem begge. Nicklas ignorerede ham dog og slæbte afsted med manden. Han havde ikke tænkt sig at skulle forklare alt muligt til en eller anden gammel knark, der ikke kunne kende forskel på et sværd og en gaffel. Han smilede svagt ved tanken, men blev hurtigt nærverende, da manden prøvede at slippe væk, hvilket resulterede i, at Nicklas gav ham en på trynen, så han atter gik ud som et lys. Han havde ikke gået langsomt, men taget i betragtning af, han slæbte på en bevidstløs mand, var han ikke kommet særlig langt væk fra stedet, hvor han havde lavet en scene. Hvorfor skulle han dog også lige vælge at flygte? Kunne han ikke bare have fulgt med, så der ikke var alle mulige der fandt ud af, at der havde været en jagt, og at alle mulige mennesker skulle begynde at snakke om det? Nicklas rystede virkelig på hovedet af mandens dumhed, for det ville heller ikke hjælpe ham synderligt, når han skulle til forhør, at det stod skrevet, at han var prøvet at flygte.
Nicklas hørte et mægtigt vingeslag, men da han kiggede op, var der intet at se. Fandtes der stadig drager? Hørte det ikke fortiden til, og var de for længst ikke uddøde? Nicklas kunne selvfølgelig ikke være sikker på, det var en drage, men det var det eneste, der næsten kunne være stort nok til at lave sådan en lyd. Han blev enig med sig selv i, at det nok bare var indbildning, og begyndte igen at slæbe manden med sig op mod slottet