Hiding in the shadows?

[angelo]

Angelo havde tydeligvis ændret personlighed, hvis man da havde set ham til at starte med, hvor han havde været helt paranoid, men det var blevet ændret siden han havde mødt Valencia, hvilket han ikke havde det mindste imod, faktisk var han hende taknemlig, skønt de ord nok aldrig ville forlade hans læber, for det var han alligevel for stolt til! Han var ikke typen der gad spørge andre om hjælp, tværtimod så ville han snart langt hellere dø, selvom det ikke altid havde sine fordele, for af og til var man desværre nød til at spørge om hjælp, det var ikke altid at man kunne klare alt selv og det vidste han godt, men af den grund ville han alligevel ønske at han kunne. Hendes ord fik ham ikke til at se væk, selvom han måtte erkende at de ikke rigtig havde nogen betydning for ham, for han var da fuldstændig ligeglad med alle andre! Nu handlede det jo kun om de to. „Når du er færdig med din sukkersøde filosofiske prædiken, kan du jo glemme alle andre og bruge tiden på mig i stedet for, det er trods alt mig, der overvejer om jeg skal være sød ved dig eller tage dit liv,” svarede han sigende, selvom det kække smil ikke forlod hans læber, hvor hans øjne bare et drillende skær. Han brød sig ikke om at hun havde set den side af ham og det havde irriteret ham til at starte med, men nu hvor han igen var sig selv, så var hendes selskab ikke så slemt igen, eller det måtte tiden vel vise? Han måtte dog erkende at han langt bedre kunne lide en kold, ond og morderisk kvinde, end en blødsøden og sukkersød tøs, for dem blev han da alt for hurtig trætte af! Hendes ord fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han ikke slap hende det mindste. „Måske.. men dit væsen behager mig ikke ligefrem,” erkendte han sandfærdigt, hvor han trak let på skuldrene. Han brød sig ikke om de døde, netop fordi de burde forblive døde. Han lod hovedet søge tættere på hendes, hvor han lod næsen hvile mod hendes hår, kun for at indsnuse hendes duft, inden han trak hovedet tilbage igen, med et kækt smil om læberne. „Jep.. du lugter af død,” erkendte han roligt, inden han lænede sig mod hende, hvor han skænkede hendes læber et blidt og alligevel krævende kys, skønt det kun blev kort, hvor han trak hovedet til sig og næsten smagte på smagen, imens han så eftertænksomt ud i luften. „Og ja.. du smager også af død.” Et næsten provokerende smil gled over hans læber, da han faktisk var ligeglad med hvad hun mente om hans frembrussende væremåde, for han tog hvad han ville have, desuden så var det også kun for at få sin teori bekræftet og død smagte hun næsten af, skønt han faktisk nærede sig på det. Han hævede sigende det ene øjenbryn og med en drillende mine. „Jamen dog.. er frøknen alligevel interesseret i mig?” spurgte han morende, som han blinkede let til hende. Han trak let på skuldrene. „Angelo er det navn som er blevet mig givet,” afsluttede han roligt og ikke mindst sandfærdigt.

[Deleted]

Irriterende eller ej, så havde hun faktisk redet hans perfekte bagdel for at ende som en svans og en svækling hvilket hun var ret klar over selvom han ikke ville indrømme det, sige det eller takke hende. Endelig behøvede han ikke takke hende, hun ville næppe havde gjort det hvis hun var i hans sted for dertil var de nok ret ens, hun var for stolt til at vise sine svagheder og de gange det var sket var… en gang som hun endda huskede ret tydeligt og fortrød inderligt at have vist svaghed. Hans svar fik hende til at hæve det ene bryn mens et morende glimt dukkede op i hendes øjne. ”Åh nej, en mand der kræver al for meget opmærksomhed” sagde hun næsten ironisk. Gjorde alle mænd ikke det? krævede opmærksomhed og blev irriteret hvis de ikke fik det? At han havde truede hende på en pænere måde gjorde hende intet, hun valgte nærmest at lade tvivlen komme ham til gode og overhørte hans ord, for selvom hun ikke havde samme evner som ham så havde hun skam evner som man kun var dum hvis man ignorerede. At han drillede kunne hun jo også se, men var der alligevel ikke noget alvor i hans ord? Det valgte hun at tro hellere være på den sikre side end at være godtroende. Desuden lå det ikke til hende at være godtroende eller naiv, hun var en meget opmærksom og direkte kvinde. At han langt bedre kunne lide hendes type end den blødsende vidste hun ikke, ja hun vidste jo ikke spor meget om ham, men i hvert fald ville det ikke give hende et kæmpe chok hvis hun opdagede det. Hans næste ord fik hende blot til at hæve det ene bryn ”Aha..?” lød hendes svar på hvor hun gerne ville have den uddybet. Hun blev dog ikke stødt for inderst inde morede det hende at han havde det på den måde. Hun gav ham dog ikke tid til at uddybe det inden hun fortsatte ”Jamen så skal jeg da gøre mit bedste for at ændre mig kun for din skyld elskede” svarede hun med en tone der dryppede af ironi. At han snusede til hende fik hende atter til at hæve det ene bryn, hold da op en type hun stod overfor. Hans ord fik hende til at fnyse, typisk den bemærkning hun evigt og altid hørte ”Find dog på..” mere nåede hun ikke at sige da hans læber trykkede sig mod hendes blidt og dog alligevel krævende. Hun spærrede øjnene op i overraskelse, hans læber var varme og … behagelig men kysset var hurtigt over hvilket hun da var glad for så behøvede hun ikke engang overveje om hun ville gengælde det eller ej. Hans følgende ord og provokerende smil var faktisk ikke hvad der fik hende til at placere hånden mod hans bryst og skubbede sig hårdere end man ville forvente en kvinde i hendes størrelse kunne væk fra ham og kom derved ud af hans favn. ”Næste gang foretrækker jeg at du spørger om lov, jeg er ikke en af dine små tøser som du kan røre lege og morer dig med når du vil” sagde hun spidst. Hans navn fik hende til at fnyse ”Angelo?... hmm… meget sødt, nærmest… engleagtigt” svarede hun en anelse hårdt. Ja hun brød sig ikke så meget om at blive kysset bare sådan uden videre, hun var ham ikke underdanig og ville slet ikke lade ham lege med sig på den måde. Desuden.. nej det ville hun slet ikke tænke på!

[angelo]

Angelo var faldet langt mere til ro, nu hvor han var tilbage ved sit gamle jeg igen, hvilket var en befriende følelse! Og nu kunne han endnu engang tænke klart, hvilket han jo så kunne takke hende for, selvom det dog ikke var ord hun ville høre forlade hans strube. Han havde dog pludselig intet imod hende, desuden så havde hun jo heller ikke ladet de døde angribe ham, skønt han havde været tæt nok på til at kløve hovedet af hende, og det var noget som gjorde ham nysgerrig. Hun måtte jo nærmest ønske noget af ham, tidligere havde hun ønsket at se hvad han var i stand til, så mon der lå mere under end hvad han lige vidste? Det gik han næsten ud fra, siden hun ikke havde gjort ham noget endnu, for han havde jo faktisk givet hende chancen idet han havde rakt hende sit sværd igen. Hendes ord fik ham til at trække morende på smilebåndet. „Måske jeg kan kræve opmærksomhed, men tro mig.. jeg er lige så god til at give opmærksomhed,” svarede han sandfærdigt, hvor et kækt smil gled over hans læber, hvor han fik sine ord til at lyde ganske fristende. Han var sensuel dæmon, han havde skam lært at have lidt charme, og han vidste godt hvordan man skulle behandle en kvinde – det var bare sjældent at han gjorde det, for det lå jo ikke ligefrem til ham at være sød og kærlig eller romantisk for den sags skyld, men.. hvis han ville kunne han vel egentlig godt være det? Det ændrede dog ikke på at han vidste hvordan man skulle give en kvinde opmærksomhed og forkæle hende, selvom det skete ganske sjældent, for det blev typisk kedeligt for ham i længden. Hendes ord morede ham, skønt de var dryppende af sarkasme. Han løftede den ene hånd og snoede sin ene finger omkring hendes ene mørke lok, hvilket han gjorde i en sensuel, lokkende og flirtende bevægelse. „Mh.. jeg har ikke sagt jeg ville have at du ændrede dig, kæreste,” svarede han sandfærdigt, skønt hans kælenavn til hende blev udtalt med en mindre form af ironi – som hun selv havde brugt. At hun ikke nåede at tale færdigt før han havde trykket læberne mod hendes, morede ham, skønt det ikke var at mærke på ham, da han alligevel gav sig en anelse hen i kysset. Det var ikke fordi hun direkte smagte af død, men der var alligevel noget over smagen som.. ikke just var tiltrækkende? Måske det var fordi han vidste at hun var necromancer? Han havde jo aldrig rigtig brudt sig om den race, de var så.. beskidte og væmmelige! Hendes følgende ord fik et kækt smil til at glide over hans læber. „Åh.. jamen kære Valencia, det er da præcis hvad du er! Jeg kan få dig til at gøre hvad som helst,” hviskede han i en kæk og drillende tone mod hendes ene øre. Det var faktisk ikke løgn, han var sensuel dæmon og ikke mindst mentaldæmon, fik han først sat sine kløer i hende, så havde hun ikke rigtig meget af et valg, men.. han ønskede faktisk ikke at tvinge hende til det. Hendes hårde og næsten hånlige ord morede ham kun, for han vidste at det var fordi han havde kysset hende. „Tja.. jeg har ikke selv bestemt mit navn,” svarede han roligt og trak let ligegyldigt på skuldrene. „Du kan måske ikke lide en stærk og selvsikker mand, der ved hvad han vil have?” spurgte han roligt, „det er måske for meget for dig?” Et drillende smil gled over hans læber.

[Deleted]

Jo hun ønskede skam mere af ham, ønskede at få ham blandt sine spioner, det kunne han tjene en del på for hun betalte spionerne godt! Penge var dog ikke det eneste hun kunne tilbyde ham, hun kunne tilbyde ham spænding, adgang til alle lande uden besvær, samt at afreagere ved at torturer nogen af de eftersøgte personer eller tilfangetaget personer som de var i besiddelse af. På den måde kunne han slippe sin vrede løs på levende i stedet for hendes små døde venner. Hun hævede atter brynet over hans ord ”Du frister mig ikke” lød hendes svar ganske roligt og upåvirket. Hun nægtede at lade hans flabethed og drillende tone få tag i hende, den slags var hun desuden ret van til, der skulle meget mere end hans små forsøg, desuden havde hun da ingen planer om at lade ham røre sig på den måde! Måske vidste han hvordan man skulle behandle hende kvinde, men nu var hun ikke en hvilken som helst kvinde så hun var næsten 100 % sikker at han ville finde hende anderledes og ikke lige så let at lokke. Godt nok havde han sine sensuelle evner, men en af hendes venner var fuldblods sensuel dæmon og han havde brugt en del tid på at bruge sine evner på hende. I starten havde det været helt umuligt at modstå, og dog havde hun nogle små tricks som ville gøre påvirkning lidt mindre hvor dæmonen nok måtte bruge flere kræfter inden det ville virke helt optimalt. Hans legede med en af hendes lokker hvilket hun skam bemærket men alligevel vendte hun ikke blikket fra ham ”Jeg nyder næsten helt at høre dig kalde mig det..” svarede hun uden noget der tydede på at hun mente det overhoved. Hun var blevet kaldt kæreste, elskede, skat, søde og andet mange tusind gange, og troede man det ville gøre hende noget var man virkelig godt dum og så havde man absolut ikke fattede hvilke personlighed hun havde. Men nu havde han heller ikke sagt det med alvor, for hun havde bidt sig mærke i ironien i stemmen. At han morede sig vidste hun ikke, men mon ikke hun havde en anelse om det? hvis hun havde forstået hans person rigtigt så fandt han det her meget morsomt hvor hun derimod følte sig… krænket? Ikke som person, men mere af køn. Necromancer var ikke de mest velsete blandt racerne, de fleste andre racer hadede dem og især den bemærkning med at de lugtede af død var så kendt. Hans ord fik hende til at fnyse ”Drøm du bare videre kære Angelo” svarede hun ganske roligt og med en behersket tone der ikke afslørede den irritation hun følte imod den mand. For pokker! Hvis hun tilbød ham jobbet ville hun komme til at se mere til ham end bare dette møde! Kunne hun overhoved holde det ud!? hun skubbede tanken væk, det var ikke om hun kunne holde det ud der betød noget, men at få informationer. Nok var han både sensuel og mentaldæmon, men hvis han troede hun ville give sig uden kamp så tog han sgu fejl! Da han fortsatte himlede hun med øjnene ”Nej tværtimod er det lige hvad jeg søger… men ikke til fornøjelse … derimod til arbejde” lød hendes svar ret seriøs for hun gad virkelig ikke spille med på hans leg, hendes liv var i forvejen indviklet og et engangsknald var ikke lige hvad hun stod og manglet ”Nu skal du høre… jeg tilbyder dig et arbejde, lønnen er god, du vil morer dig gevaldigt og så kan du afreagere når du ønsker det” sagde hun opfordrende, stak sværdet tilbage i skeden og placeret armene overkors.

[angelo]

Hvad hendes planer helt præcist var, anede Angelo virkelig ikke, men hun var vidst ikke ude på at dræbe ham – endnu om ikke andet, for han vidste jo godt at han havde en tendens til at provokere folk så meget at de faktisk ønskede det og hvorfor skulle denne kvinde være anderledes? At han ikke fristede hende, skuffede ham næsten, selvom.. han var egentlig ligeglad. Han kunne godt lide at lege lidt rundt med folk, afprøve deres grænser, han kunne godt lide lidt stridigheder, som de lige havde haft, for det havde trods alt fået ham til at føle sig befriende! „Så burde jeg måske anstrenge mig lidt hårdere,” svarede han morende, uden at de kulsorte øjne så væk fra hendes grålilla. Det var tydeligt at hun var en kvinde der vidste hvad hun ville have, at hun var kræsen i mænd og han vidste godt at han på ingen måder var hendes type, men så igen.. hvis type var han egentlig? Han var ikke skabt til at have forståelse for andre, tværtimod var han lettere hjernedød når det kom til følelser, foruden de onde, morderiske og nådesløse, for det var jo det eneste han kendte til. Hans far havde trænet ham og hærdet ham utrolig meget, at han nærmest var blevet helt følelsesløs, han var mere et bæst end han var et menneskeligt individ, på trods hans hjerte slog endnu. Skønt man næsten kunne tro at hun mente sine ord, så lød det bestemt slet ikke sådan, hvilket et sted morede ham, selvom han ikke gjorde noget ved det. Han fortsatte blot den lette leg med hendes ene mørke lok, uden at han tog blikket fra hende. „Jeg tvivler,” svarede han sandfærdigt. Skulle han være ærlig, så troede han ikke at hun var typen der gad kaldes for alt muligt sukkersødt, desuden havde han jo kun gjort det, fordi hun selv havde kaldt ham for elskede, og man havde jo desuden kun det sjov man selv lavede. Hvis han ville kunne han godt sno hende omkring sin finger, hvilket han også godt kunne bevise for hende, hvis hun ville have endnu en demonstration af hans evner og dog så kunne han ikke love hende at hun ville bryde sig om ham når han først var færdig. Han trak koldt på smilebåndet. „Drømme er for nybegyndere. Desuden er jeg ikke en drømmere, jeg er en realist,” svarede han sandfærdigt, uden at han tog blikket fra hende. Selvom hun måske lød behersket og skjulte sin irritation, så kunne han stadig mærke den i hende, for han kunne fornemme alle hendes følelser på grund af han var sensuel dæmon og ikke mindst dødsengel. Da hun nævnte arbejde, slap han hende roligt, hvor han næsten så ud til at han kedede sig. Han endte med at bakke et skridt væk fra hende, hvor han fnøs ganske kortfattet til hendes ord. Et koldt smil gled over hans læber. „Find en anden til at være din lille stik-i-rend-dreng.. jeg er en fri fugl og mig og arbejde går ikke godt i spænd,” svarede han kortfattet, hvor han ikke tog blikket fra hende.

[Deleted]

At dræbe var ikke en af hendes planer lige nu, det eneste hun ville var at finde en måde eller metode at lokke ham ind i sit arbejde med. At det var en skuffelse at hun ikke blev fristet var hun lige så ligeglad med som han selv var. Som han selv kunne lige at lege med folk kunne hun også, hun nød det nærmest og brugte en del af sin fritid på det. Deres lille oplevelse før havde nok været smertefuld for hendes vedkommende, i hvert fald en smule, men langt fra kedelig. Ved hans næste ord kunne hun ikke holde et mindre smil tilbage ”Du vil spilde din tid” svarede hun i en tone der nærmest var udfordrende. Okay det var vidst dumt gjort, hun ønskede absolut hverken at føle hans mentale evner eller sensuelle evner og at stille en udfordring var bare at kaste sig ud i noget hun muligvis ville fortryde. Ja hun vidste nok hvad hun ville have, at finde sin type ville være helt umuligt, for vedkommende var endnu ikke født og når han engang gjorde så ville hun være for gammel. Desuden fungerede hun ikke så godt i forhold, det kom let til at kede hende, eller måske endte hun med at tage livet af manden med længden. Det at være tro en mand ville være det samme som at stille hende i ilden og bede hende om ikke at brænde sig, for det var ikke let for hende at holde sig til en uanset hvilke følelser hun måtte have for vedkommende, eller… nu var de følelser hun udviste tit bare nogen der havde noget med nuet at gøre og så snart hun var færdig så ændrede det hele karakter. Hun var en god skuespiller, og at spille uskyldig var noget hun nød især når hun kom så tæt ind på livet af folk at de stolede blindt på hende, de stakels fjolser! Hvor lidt menneskelig han selv var til trods for den levende krop og hamrende hjerne anede hun ikke, godt nok havde han udvist styrke men hun kendte ham ikke og anede virkelig ikke spor meget om ham, det var vel også derfor hun var så forsigtig. At han alligevel havde opfattede hvor lidt hun havde ment hendes ord kom ikke som et chok, hun smilede blot skævt, og flyttede hovedet så hårlokken blev trukket ud af hånden på ham. hun hadede at blive kaldt den slags søde ting især fordi folk enten sagde det i et forsøg på at kue hende, være sarkastiske eller for blot at sige det og ikke mente det. Hun havde ikke behov for at høre på den slags plader og derfor kunne det irritere hende hvis hun sagde det. Men nu havde huns elv brugt det, startet og nærmest lagt op til det så at brokke sig var bare dumt. Bryde sig om ham bagefter? Hvem sagde at hun brød sig om ham nu? Men ja, hun ville næppe bryde sig om ham men mon ikke hun ville hævne sig? Jo den type var hun jo, hun var nemlig hævngerrig! ”Nej du er nærmere en mand der ikke bryder sig om at blive sagt imod” svarede hun til hans ord om at være realist. Selvfølgelig ville han kalde sig selv for det, hun mente derimod at han bare ikke brød sig om at hun diskuteret med ham. Han var sikkert også den typiske mandschauvinist, hvilket gav hende lyst til at slå ham men det skete også rimelig tit for hende at hun fik lyst til at tæve på mænd bare for at bevise at hun ingen svag kvinde var. Hans reaktion på hendes tilbud fik hende til at fnyse ”Typisk, nå nå, det er ikke første gang jeg ser en spilde sin tid, eller selv får spildt min tid … det var en fornøjelse knægt…” sagde hun mere provokerende end noget andet. Der kom pludselig gang i de døde hvor de langsomt gled tilbage i deres gave, dog gik det langt fra hurtigt og hendes blik forlod ham ikke skulle han vælge at gøre noget.

[angelo]

Det var næsten skuffende, at når man endelig fandt én som virkede til at være sjov at lege med, at vedkommende så ikke gad, selvom det nok ikke var Angelo der gik glip af noget, men snarere Valencia, for hun anede jo slet ikke hvad hun gik glip af! Men det var vel også lidt gengældt? Han kendte hende ikke, selvom han vidste at hun var necromancer, og det var ikke just en race som han brød sig om, på en måde var deres racer vel lidt konkurrenter? Hendes udfordrende tone, fik et morende smil til at glide over hans læber. „Når jeg vil have noget, skal jeg nok få det,” svarede han lettere selvsikkert, uden at han tog blikket fra hende på noget tidspunkt, som de kulsorte øjne så direkte ind i hendes grålilla – de bar en ganske unik farve, selvom han var sikker på at hun generelt var meget unik. Hun var uden tvivl noget for sig selv, og om det var en god eller dårlig ting havde han endnu ikke fundet ud af. At hun trak hovedet til sig, så hendes lok gled væk fra hans fingre, fik ham til at skule kort mod hende, selvom det var tydeligt at hun ikke var en kvinde der var meget for nærkontakt, og det gjorde det jo næsten langt morsommere! Han kunne sno hende om sin lillefinger hvis han ville, ikke kun fordi han var mentaldæmon, men også fordi han var sensuel dæmon, han kunne vække et begær i hende, en lyst som hun ikke ville blive i stand til at se væk fra, og hvis der gik længe mellem hendes nærkontakt med mænd, så skulle det ikke undre ham at hun undertrykte en kæmpe lyst. Han trak ganske let på skuldrene til hendes ord. „Jeg gør hvad der passer mig, så hvad folk har at sige til mig, rager mig en høstblomst, hvis det ikke interessere mig,” svarede han kortfattet. Han havde aldrig været den helt store sociale mand, der nød at være omgivet af andre, for det hadede han tværtimod. Han brød sig ikke om store mængder, selvom han da til tider kom på værtshusene, men det var også kun hvis han kedede sig. Det var så ikke fordi han havde lyst til at søge til det der lå i Rimshia city, for så kunne han risikere at støde på Celisha, og det var ikke just hende han havde brug for i øjeblikket, desuden så forvirrede han sig selv, netop fordi han havde ladet hende komme tæt ind på sig to gange. At hun ville give ham et job, var noget som fik ham til at falde fra med det samme, hvor han også havde trukket sig væk fra hende. Han var sgu ikke typen der arbejdede! Han var en fri fugl! Han tog sig ikke af hendes provokerende tone, eftersom hun ikke ville være den første der kaldte ham for knægt, og det var vel også hvad han var endnu? En ung mand? Det var han i hvert fald i forhold til sin far. „Ja.. fornøjelsen var på din side,” svarede han kortfattet, som hans sorte øjne kort gled over de døde, da de begyndte at bevæge sig igen, kun for at søge i skjul under jorden igen, hvor han så mod hende igen. Han gjorde dog intet, foruden at være på vagt, hvis hun nu selv skulle til at angribe ham.

[Deleted]

Det var ikke fordi hun ikke gad lege, det kom jo helt an på hvilke slags leg. Derudover så ville hun ikke være den der blev leget med hvilket han nok ville forstå når han selv var blevet påvirket af en anden. Hvad skulle hun dog gå glip af? en mand der troede han kunne styre hende? og det var ikke engang på ærlig vis men via brug af sine evner! Nej tak! Og jo, det var vel gengældt, han anede jo ikke hvilke muligheder han gik glip af, hvilke liv han slap for, han kunne få prociasianer serveret på en sølvfad, eller selv jagte dem i døden men nej, han foretrak et liv hvor han kunne være fri. Fjols! Ingen der levede i denne verden var helt frie, og alle havde hæmninger på den ene eller anden måde, om end nogle hæmninger var større end andre. Hendes var ved at blive store om end hun efter dette møde nok havde andre planer, hun måtte tage sig sammen og få Michael fanget og bragt til regnskab, for hun ville absolut ikke give sig hen til ham grundet følelser der var dukket op ud af det blå. Hans svar fik hende til at fnyse ”Ja, den har jeg hørt…” svarede hun og beherskede sig selv for ikke at drive endnu en udfordring over læberne. Farven på hendes øjne havde hun ikke selv valgt, og selvom den var flot og tit kunne ændre sig afhængig af hvilke farver hun selv havde på så ville hun gerne have været foruden. Sort var nemlig den farve hun tit var iført og derfor var hendes øjne altid i en stærk grålilla farve der derfor havde sat rygter i gang. Rygterne om en kvinde med grålilla øjne havde ikke været rygter om en fin blid kvinde, men en kvinde der dukkede op i ly af mørket og efterlod sig død og ødelæggelse bag sig. Dramatisk kunne det lyde, men løgn var det ikke. Hun frygtede dog ikke for genkendelse eller spørgsmål fra hans side for de havde jo set ind i hinandens øjne op til flere gange denne aften uden at han havde kommenteret eller spurgt indtil dem. Da han skulede mod hende idet hun flyttede hovedet og derved trak lokken han havde grebet om væk fra hans rækkevidde smilede hun over hans reaktion. Hun nægtet at tænke tanken om hvad han kunne gøre ved hende om end den stod og lurede, det var måske også derfor hun var så meget på vagt for hun nægtede at lade ham få det han flere gange havde sagt han kunne få hvis han ønskede. Han skulle ikke tro at hun ikke ville tage kampen op hvis han ville tvinge hende til det, hvor meget kamp der kunne være anede hun ikke. Hans ord fik hende dog alligevel til at smile ”Jeg havde ikke regnet med et andet svar” lød hendes eget med en munter undertone, hun havde regnet med et svar af den art, andet ville faktisk havde undret hende. Hans sidste ord fik et skævt smil til at brede sig over hendes fyldige rosa læber ”Det var den da helt klart, tak for underholdningen” hendes blik hvilede roligt på ham mens hendes små venner gled tilbage i deres grave, roligt bakkede hun uden at vende ham ryggen, for der skulle nok mere til inden hun ville vende en som ham ryggen, nu havde hun jo set hvad han kunne. Først da der var en afstand på nogle grave mellem dem at hun fjernede blikket fra ham og vendte sig elegant rundt.


///Out - medmindre han stopper hende eller gøre noget undervejes der forhindre hun går ^^

[angelo]

Valencia var en yderst mærkværdig kvinde, som Angelo ikke rigtig kunne blive klog på, og det ville hun sikkert være yderst tilfreds med, selvom det ikke havde nogen betydning. Et skævt smil gled over hans læber til hendes ord, hvor han blot fnes ganske let. Han kunne godt lide hendes personlighed, det bare en skam at hun var så.. alvorlig. Hun var ikke spor sjov at lege med, selvom han dog stadig var hende taknemlig for at hun havde vækket hans gamle jeg igen, for det havde virkelig gjort godt at få afreageret, skønt det godt nok havde været på væsner der i forvejen var døde, men det gjorde godt af den grund! Desuden ved at han gik amok på de døde, så var der jo ikke ligefrem nogen som kom til skade, ikke fordi han ville have noget imod at slå nogen ihjel, men ikke engang det havde han været i humør til, for han var tværtimod endt direkte paranoid og næsten helt bange. Det var virkelig ydmygende, men han havde vel fået vist hende at han ikke var den mand hun havde set til at starte med? Ellers ville hun jo nok ikke tilbyde ham et job som hun havde gjort. Uanset hvor ’fristende’ det lød, så ville det aldrig blive så fristende som den frihed han havde. Måske han skulle hjemover på et tidspunkt, måske han skulle stå ansigt til ansigt med sin far igen, men denne gang ville han være klar! Han var færdig med at adlyde ordre fra nogen som helst og derfor gad han bestemt heller ikke arbejde under hende, uanset hvad han så end kunne få lov til, for så ville han jo stadig give hende magten over sig og det ville han på ingen måder tillade! Ingen skulle få lov til at knække ham! De kulsorte øjne betragtede hende ganske kortfattet, som hun udtalte sine ord, skønt han ikke sagde noget som helst til det. Han lod hende blot bakke væk fra ham, og selvom hun nok ikke så det på samme måde, så nærede hun alligevel respekt for ham, for ellers ville hun ikke bakke væk fra ham. Som hun vendte ryggen til ham, for at gå, blev han stående, for at være sikker på at hun ikke gjorde noget, inden han selv vendte sig om, for at tage et mindre tilløb, kun for at springe op i luften, hvor han foldede de store sorte vinger ud, så han kunne flyve derfra. Og denne gang lod han vinden føre ham bort og bestemme hans retning.

//Out