In a new direction?

[pharrel123]

At Annika ikke havde stoppet Pharrell endnu, var faktisk det som måtte forundre ham mest, for han vidste jo godt, hvilket forhold hun havde til det mandlige køn, og hun havde bestemt heller ikke lagt skjul på at hun hadede dem alle, for selv ham havde hun dømt uden at kende ham, men alligevel havde han formået at komme tæt ind på hende, og han var faktisk i stand til at stå og kærtegne hende! Det var vel faktisk en ufattelig stor ting? Det gjorde det utroligt nemt for ham, selvom han godt vidste at han havde været ret frembrusende og nok også nærgående, når man tænkte på at det kun var deres andet møde, men han kunne ikke lade vær. Det var som om han var nød til at røre ved hende, kærtegne hende og vise omsorg for hende. Hun havde desværre påvirket hans dyriske og psyke så meget at det var kommet bag på ham, men igen, han havde aldrig tilbragt en fuldmånenat sammen med en kvindelig ulv. Han trak muntert på smilebåndet, da hun selv sagde at hun ikke ville stoppe ham i at fortsætte, for det glædede ham virkelig! Det ville jo kun gøre det hele hårdere for ham, hvis hun konstant afviste ham, selvom han godt forstod hende, og han respekterede det skam også, hvis hun ikke ønskede at han var tæt på hende, for han vidste hvad hun havde været igennem.
Det at slaven skulle ødelægge det hele, var noget som virkelig havde irriteret Pharrell, så at brække mandens næse og gøre den helt blodig, var noget som efterlod ham med en stor fryd, skønt han mest af alt havde lyst til at flå den slave levende, for manden havde virkelig sluppet heldig! Han lod dog Annika tage over. Han vidste godt at det var hans skyld at slaven var stukket af, for han havde opholdt Annika og fjernet hendes fokus fra slaverne, ligesom han selv havde fjernet sit, men hun var jo også det eneste interessante! Det var ikke fordi han var meget for at skulle give hende tid, men det så ud til at være nødvendigt, så kunne de altid fortsætte bagefter, hvor han også havde tænkt sig at vise hende sin hule! Desuden så vidste han jo godt at myndigheden snart ville dukke op, for han var stødt på dem, tidligere, da han var kommet til byen, hvor de gik deres natterunde, så de ville jo også komme her før eller siden. At hun gik med til det glædede ham dog, hvor han nikkede ganske roligt. Han lagde en hånd mod hendes ene skulder, som han gav et let klem. “Udmærket.. så ses vi om lidt,” endte han roligt, inden han slap hende for at forsvinde ind i mængden, hvor han satte kurs mod en kro…

Timen til den halvanden, var gået hurtig for Pharrells vedkommende. Tid var ingenting for et væsen der havde en hel evighed foran sig. Han havde nydt et par drinks inde på kroen, hvor han havde bestilt den cognac som han holdt mest af, for det var trods alt hans yndlingsdrink – skønt han ikke drak så ofte igen. Han var gået ud på pladsen allerede efter en times tid, men Annika havde han ikke kunnet se nogen steder, ligesom der var kommet færre folk. Han sad på en lav stenmur, hvor han havde udsigt over hele Torvet, med cognacflasken i hånden, som han roligt drak af. Der var næsten gået halvanden time, så han gik ud fra at hun snart ville dukke op, skønt han blot ventede tålmodigt på hende, for han skulle jo alligevel ikke noget andet.

[Deleted]

Annika kunne af en eller anden grund, slet ikke få sig selv til at stoppe Pharrell i hans kys og kærtegn, også fordi at.. det kunne hun vel heller ikke tillade sig midt på åben gade når der var så mange andre folk? Jovist kunne hun sagtens holde facaden og det hårde ydre, men det var faktisk svært overfor ham! Lige af en ukendt grund, men det var slet ikke sådan at hun ønskede at det skulle være! Hun vendte blikket stille mod ham og med det samme rolige smil på læben. I denne stund, så var det bare så.. naturligt for hende, faktisk at slappe af omkring ham, selvom hun var sikker på, at det havde noget at gøre med det som selv måtte skræmme hende en anelse, for hun kunne slet ikke komme udenom, at dette faktisk var umådelig stort for hendes del, for hun lod aldrig nogensinde nogen stå på denne her måde omkring hende! Hendes blik hvilede direkte i hans ansigt, for hun kunne ikke se væk. Et sted så var hun ham jo.. underdanig, også fordi at han havde vist sig som en værdig leder i hendes øjne, også fordi at han havde formået at træde i karakter overfor hende, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, om det var noget som man ville det eller ikke, for det var bestemt ikke fordi at det var en løgn, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke!
At det hele skulle ødelægges på denne måde, var noget som faktisk direkte måtte irritere hende, men hvad var der at gøre ved det? Slaven havde set sit snit til at tage flugten, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af, selvom hun nu vidste, at denne slave havde vist sig som ikke troværdig, og af den grund, så vidste hun godt, at hun aldrig fik ham solgt, hvilket var noget som direkte måtte irritere hende. Der var kun en ting at gøre, selvom det bestemt heller ikke var noget som hun gjorde for øjnene af alle folk! At slå ham ihjel. Det var det eneste alternativ, og alle vidste det jo. Der var en grund til at de andre ikke havde fulgt ham! Hun tvang ham direkte tilbage på geled, idet hun vendte blikket mod Pharrell endnu en gang. At myndighederne var derude, vidste hun godt, for det var jo ikke lang tid de havde til at forhandle på denne her måde, for det var jo bare sådan at det var. Hun nikkede sigende mod ham endnu en gang. ”Det gør vi..” endte hun sigende, som hun igen lod ham gå og vendte sig mod sin handel, for det var vigtigt at få det overstået nu!

Som tiden var gået, havde Annika også fået dem alle solgt – foruden den ene som havde forsøgt med en flugt, hvilket selvfølgelig var noget som irriterede hende. Hun havde revet ham med til en gyde, hvor hun i direkte koldt blod, havde taget hans liv, hvor hun var kommet ud igen – som intet var sket, selvom hun var direkte var dækket i mandens blod, for hun ville være sikker på at han ikke havde overlevet det! Uden at fortrække så meget som en eneste mine i ansigtet. Hun så sig omkring, også selvom hun kunne mærke hans scent i nærheden, så hun vidste at han var der. Hun vendte blikket roligt omkring sig, selvom hun ikke rigtigt kunne se noget som helst, selvom det nu heller ikke gjorde hende noget, for hun vidste at han var der. Selvfølgelig glædede det hende virkelig, at han ønskede at vise hende det hele, også fordi at det gjorde det hele.. ekstra specielt for hendes vedkommende, for hun følte sig som noget han så, og det var faktisk en tanke som hun godt kunne lide. Hun endte med at få øje på ham, siddende på en lav stenmur, hvor hun selv måtte trække let på smilebåndet. Hun endte med at gå derom, hvor hun gav et kraftigt hop, kun for at kunne sætte sig ved siden af ham, dog med lidt afstand, og stadig fuldkommen dækket i den røde farve. Hun sagde ikke så meget som et ord.

[pharrel123]

Pharrell var yderst tilfreds med at Annika ikke stoppede ham i hans kærtegn, for han nød virkelig at være hende tæt, at vise hende denne omsorg, selvom han et sted også direkte hadede det! Han hadede at være så blød, at være så.. ynkelig! Og alligevel virkede hun til at nyde det, hvilket han faktisk slet ikke forstod på nogen måde, for.. han troede at hun hadede en mands nærvær. Han vidste hvad han ville have, og når han først havde sat sig for noget så skulle han også nok få det! Alligevel så ville det næsten være lettere hvis hun bare afviste ham, så han kunne komme tilbage til sig selv, for han hadede at være så.. magtesløs, for han havde jo ingen kontrol over det som han gjorde! Eller det havde han, men der skulle virkelig meget viljestyrke til at lade vær, og han havde jo et sted slet ikke lyst til at stoppe. At hun så heller ikke ville have at han skulle stoppe, kom godt nok bag på ham! Men af den grund nød han jo at påføre hende den nydelse og det behag, som han tydeligt kunne se at han satte i hende, skønt han også kunne mærke usikkerheden i hende og det var jo slet ikke meningen! Han ønskede ikke at overskride hendes grænser, at bevæge sig over den forkerte side, for han ønskede ikke at miste hendes tillid på nogen måde! At slaven så skulle komme og ødelægge det hele, var noget som havde irriteret ham grænseløst, selvom han vidste at det var hans egen skyld, derfor gav han hende også den nødvendige tid, som hun skulle bruge for at kunne gøre sit arbejde færdigt, inden myndigheden ville komme.
Som vinden slog imod Pharrells ansigt, lukkede han roligt øjnene og trak vejret dybt. Han slap det i et let og lydløst suk, inden han vendte blikket op mod den mørke himmel. Den var ikke helt skyfri, da der hvilede nogle mørke skyer over landet, men det gjorde ham nu intet. Han satte roligt cognacflasken for læberne, hvor han tog et par store slurke af den stærke væske, inden han endte med at se rundt, da han kunne opfange hendes fært – den var jo efterhånden blevet ham så velkendt og stærk, fordi han havde ledt efter hende, og han gik på ingen måder uden hende! Hun var den første af alle som skulle se horrorernes opholdssted! Og han gik ikke før han havde hende med sig! Nu var han kommet denne lange vej for hendes skyld, så kunne hun vel også godt gøre ham den tjeneste at se på stedet? Han trak på den ene mundvig i et skævt smil, da hans natblå øjne faldt på hendes skikkelse, som hun kom frem. At hun var dækket i blod morede ham kun, hvor han næsten kunne regne ud at det var slaven der flygtede, som hun havde dræbt. Han betragtede hende, som hun fik øje på ham og gik hen mod ham, for at sætte sig ved siden af ham. Han vendte roligt blikket mod hende, inden han lænede sig en anelse mod hende, idet han løftede den ene hånd, og lod tomlen stryge over hendes mundvig. “Du har noget der,” svarede han roligt, som han tørrede lidt blod væk, inden han slikkede det i sig. Et drilsk smil gled over hans læber. “Men herre gud, du har jo noget over det hele. Går ikke ud fra at du var mild hos ham,” endte han morende, som han vendte blikket frem for sig, kun for at bælle resten af cognacen i sig, inden han kastede flasken fra sig, hvor den splintredes i flere tusinder af stykker da den ramte jorden. Han hoppede ned fra stenmuren og vendte blikket op mod hende. Han gjorde et let hovedkast. “Kom. Jeg vil have at du skal se opholdsstedet, og jeg lader dig ikke gå før du har set det,” svarede han sigende og med et kækt smil på læberne. Der var han alligevel bestemt af sig!

[Deleted]

Annika vidste udmærket godt at hun burde stoppe ham, men det var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til i den anden ende. Det var selvfølgelig noget som hun slet ikke ønskede eller kunne sige til ham, for han var hendes leder, og når de var ude i det offentlige, så hang det sammen på en lidt anden måde end ellers så var det jo bare sådan at det endelig måtte være eller ikke. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang og med det samme rolige smil på læben. Det føles godt når han kærtegnede hende på den måde. Måske… måske at fyrene ikke var så slemme igen, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, selvom det slet ikke var noget som hun sagde til ham, for hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige til det uanset! At han kunne lide at hun stod der, var noget som hun i den grad godt kunne lide, for der var vel også en grund til at han var så.. anderledes overfor hende, end det som han havde været da de havde mødt hinanden første gang? Det var for det første en ting som gjorde hende direkte usikker, for hun vidste slet ikke hvordan hun skulle tage det, tolke det eller hvad det betød! Umiddelbart så respekterede han hendes grænser, selvom hun bestemt ikke brød sig om tanken om at han havde søgt efter hende hele vejen til Imandra, for det var bestemt heller ikke fordi at hun havde regnet med at se ham igen. Det var jo trods alt også det som gjorde at hun følte sig.. beæret.. Hun havde vel alligevel formået at sætte en vis tanke i ham når det måtte komme til hende? Hvilket faktisk var en tanke som hun godt kunne lide.
At opsøge ham, var trods alt noget som Annika havde lovet ham, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang og med det samme smil på læben. Det kunne godt være, at hun var fuldkommen dækket i blod, men det var slet ikke noget som hun reagerede på. Han havde vist sig som en slave som ikke var troværdig, så han kunne ikke sælges alligevel, så meget vidste hun da om ikke andet. Hans ord og hans strøg ved hendes mundvig, var noget som svagt fik hende til at smile, hvor hun så ned af sig selv. Hun var vel.. lidt opdækket i blod? Hun trak let på skuldrene. ”Han valgte at stikke af.. Han er ikke en troværdig træl, så kan han ikke bruges til noget som helst. Jeg fik ham jo heller ikke solgt,” endte hun ganske sigende, som hun igen vendte blikket mod ham. At han så stod fuldkommen fast på at hun skulle se det opholdssted, var noget som fik hende til at himle lidt med øjnene, for det var egentlig lidt morsomt set i hendes øjne, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun hoppede ned af muren og vendte blikket mod ham. Hun lod armene søge over kors og med den samme ganske kortfattede mine, det var der jo ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Det lyder ikke som du giver mig noget andet valg,” endte hun ganske kortfattet. Et sted.. morede det hende, frem for at irritere hende, hvilket faktisk var… mærkeligt, når det var hende!

[pharrel123]

Eftersom Annika ikke stoppede Pharrell i at kærtegne og kysse hende, så måtte hun vel kunne lide det? Det var i princippet også hvad hun selv havde sagt, samt at hun ikke ønskede at stoppe ham, hvilket han skam også havde det yderst tilfredst med! Han ønskede dog ikke at virke nærgående, så måske det var bedst at slaven havde forstyrret dem? Det havde fået ham væk fra hende, hvor han også havde ladet hende sælge sine slaver og gøre sit arbejde færdigt, derefter kunne de jo godt bruge tiden sammen, for han var altså ikke kommet denne lange vej for hendes skyld, bare for at hun skulle afvise ham og nægte at tage med! Hun var færdig med sit arbejde, så han gik ikke ud fra at hun skulle lave andet lige foreløbig, så hun kunne vel godt give ham lidt tid til at vise hende rundt? Han gad ikke åbne stedet for andre, før han var sikker på at hun kunne lide det! Hans natblå øjne betragtede hendes skikkelse, som hun kom hen til ham og satte sig op på væggen ved siden af ham. At hun var dækket til med blod, tog han sig ikke af, for det var jo ikke første gang at han så hende sådan. Det havde han også gjort sidst, hvor de havde spist af hjorten, da de havde været vampyrer igen, havde de haft blod i hele hovedet. Desuden kunne han faktisk godt lide at se hende med blod, det fik hende til at ligne et glubsk bæst – præcis som hun var. Han havde set hende i sin varulveskikkelse, og han måtte indrømme at hun virkelig var smuk, både som bæst og vampyr. Han havde nydt den nat med hende, selvom han bestemt også forbandede den langt til helvedet, for hun havde påvirket ham dyrisk og psykisk og han kunne ikke få hende ud af sit hoved igen, hvilket virkelig måtte irritere ham! Han havde dog kun to valg; at give efter eller prøve at holde sig væk fra hende og se om det ville gå over med tiden. Han kunne bare ikke lade hende være, for.. han nød jo hendes selskab uanset hvor meget hun havde påvirket ham, for det havde han jo også gjort selv inden hun var kommet tæt ind på ham. Hun havde fået ham til at smide hæmningerne og det var der aldrig nogensinde nogen som havde fået ham til. Han nikkede roligt til hendes ord. “Nej.. det er ikke let med ulydige soldater,” svarede han roligt, inden han vendte blikket mod hende, hvor det var tydeligt at han hentydede til sit arbejde som leder og ikke mindst hvor ulydig hun til tider kunne være. Hun var stædig og ikke mindst bestemt, så meget vidste han godt, og det var heller ikke fordi han ville bestemme over hende, men han var stadig hendes leder og derfor krævede han stadig at hun fulgte ham, om hun så ville det eller ej! Hun havde desuden allerede underlagt ham to gange før! Han vendte blikket mod hende, som hun sprang ned fra stenmuren, hvor et skævt smil gled over hans læber. Hun var skam ikke den eneste der var stædig! “Du har skam et valg. Ét: du kommer med mig nu og jeg viser dig det. To: du kommer ikke med, men så forfølger jeg dig, gør dit liv til en pest, indtil du kommer med og ser det,” endte han sigende og dog kunne han ikke skjule den morende mine – i sidste ende gav han hende egentlig ikke noget valg, men det var jo heller ikke fordi der var noget farligt over det, desuden bestemte hun selv hvor længe hun ville blive der, eller om hun i det hele taget ville tage del i det, så længe hun bare kom og så det. Han betragtede hende sigende. “Nå.. bliver det til noget hvalp?” spurgte han morende, som han blinkede drilsk til hende, inden han forsvandt ud i natten, hvor han gik ud fra at hun fulgte ham tilbage til Dvasias og mod opholdsstedet.

//Out

[Deleted]

Annika vidste godt, at hun ikke ville få særlig meget ud af at skulle stoppe Pharrell i at kærtegne hende, for.. hun kunne jo rigtig godt lide det. Måske at det var en tanke som direkte måtte skræmme hende, men hvad pokker skulle hun da gøre? Der var ikke noget som hun kunne gøre ved det, og selvfølgelig var det en tanke som gjorde hende.. irritabel et sted? Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme ganske så kortfattede mine, for det var bestemt heller ikke fordi at det var løgn. Hun hadet virkelig at stå i en situation, hvor hun følte at hun stod med ryggen til væggen og ham foran sig, for stoppet han, så.. stoppet hendes behag og velvære vel også? Også fordi at hun rigtig godt kunne lide at han stod der sammen med hende, hvor det havde glædet hende, at han havde søgt efter hende på denne her måde, men der var virkelig ikke noget som hun kunne gøre ved det i denne stund. Hun kunne vel ikke skjule, at han faktisk havde formået at komme ind under huden på hende? Ind under den hårde skal, selvom det slet ikke burde have været meningen! At han så gerne ville have, at hun skulle se det opholdssted som han havde fået lavet, var noget som alligevel måtte irritere hende og glæde hende på samme tid, for det at vide, at hun skulle se det som den første, var jo altid en tanke som gjorde folk så glade! Hun vendte blikket mod ham. Hun var et bæst, hun var et dyr, og hun prøvede skam heller ikke at skjule det for ham, for hvorfor skulle hun dog det? Det var den person som hun var, og så var der jo heller ikke noget andet at gøre ved det, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Et svagt smil passerede dog hendes læber. I aften havde hun faktisk en meget god dag, så selvfølgelig var det jo det som gjorde sit, også for hendes egen del, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hans hentydning, var dog en som hun opfangede temmelig hurtigt. ”Det er selvfølgelig rigtigt.. Ulydige soldater sætter jo en på prøve.. så må man jo sætte dem på plads.” Det var jo trods alt også det som han havde gjort ved hende, ved at slå til hende i skikkelsen som vampyr, men i skikkelsen som varulv havde han bidt hende og holdt hende nede til hun igen havde underkastet sig ham, for det var jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket mod ham, som hun endnu en gang havde ramt bunden med sine fødder. Selv hun kunne lide at være ganske naturlig, for det var bestemt heller ikke. Det var dog kun tydeligt for Annika at Pharrell ikke direkte kunne siges, at efterlade hende med noget andet valg end bare at følge med, for hun skulle tilsyneladende se det uanset før eller siden, hvilket et sted måtte.. irritere hende? Hun var sin egen herre og selv det at følge ham, var hun bestemt ikke meget for bare sådan! ”Du giver mig med andre ord, ikke noget valg,” endte hun med en dæmpet vrissen, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn. Hun betragtede ham ganske sigende og med den samme ganske så kortfattede mine. At han kaldte hende ofr hvalp, var noget som direkte gjorde hende arrig, for det kunne godt være, at hun var yngre end ham – meget yngre, men en hvalp, var hun altså ikke! ”Fint!” endte hun med en ganske kortfattet stemme, hvor hun alligevel fulgte efter ham og ind i mørket.

//Out