In a new direction?

[Deleted]

Annika var på ingen måder særlig god til de uventede overraskelser, så det at Pharrell stod der, var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, og det var faktisk en tanke som direkte måtte irritere hende! Hun kunne være forbandet spydig, hvilket også var noget som hun gjorde med vilje, for hvad skulle hun da ellers kunne sige til det? Hun ville slet ikke have ham her, for han gjorde i den grad ikke noget andet end at forstyrre hende! At kysse hende, at vise sig som en mere… kærlig og omsorgsfuld en af slagsen over for hende, var bestemt heller ikke en tanke som hun kunne have meget med at gøre, for hun vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere på det, og det var noget som ganske enkelt direkte måtte gøre hende sur og irritabel, for hun fandt det bestemt heller ikke retfærdigt overfor hende selv! Hun sendte ham en direkte dræbende mine. Deres tur under fuldmånens skær, var slet ikke noget som hun kunne huske, foruden at det var meget nemt for hende at.. slappe af omkring ham? At han havde savnet hendes spydige kommentarer, fik hende til at knytte næverne direkte, for det var slet ikke noget som hun fandt sig i! ”Tal for dig selv, Pharrell!” endte hun med en lettere vrissen. Hun var virkelig ikke god til denne slags samtaler, også fordi.. at han var kommet denne lange vej for hende? Turen hertil var jo ikke just kort! Tvært imod! Hun himlede let med øjnene og med den samme ganske så kortfattede mine, idet hun vendte blikket mod ham endnu en gang. Selv for hende, var der grænser for hvad man måtte finde sig i og dette.. det var virkelig langt forbi den grænse som hun havde sat sig, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn! Men at han skulle direkte slæbe hende med hen til gyden for at snakke privat med hende, var noget som direkte gjorde hende vred! Hun vendte blikket mod ham og med denne vrede i minen som hun aldrig havde følt eller oplevet det før! Hendes øjne slog gnistre, selvom hun nu heller ikke gjorde den største modstand overfor ham. Han havde markeret allerede, hvor grænsen måtte gå, så selvfølgelig lystrede hun det. Han havde jo også vist sig at være en mand som man kunne se op til og som faktisk levede op til rollen at være en mand, for det havde hun jo selv oplevet, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere eller bedre på nogen som helst måde for hendes del. Hun blev stående, som hun lyttede til hans ord og selv uden at afbryde. At det var udendørs, var en tanke som hun godt kunne lide, selvom.. han krævede at hun så det? Hvad så hvis det var noget som hun ikke ville!? ”Hvad så hvis jeg ikke vil?!” endte hun med en mere vrissende stemme, som hun sendte ham et direkte advarende og fast blik. Hun vendte blikket ganske kort mod slaverne som stadig stod på rad og række – de turde ikke andet, for de kendte til konsekvenserne ved flugt, eller bare forsøgene på det, for mild, det var hun bestemt heller ikke! ”Jamen det er da glimrende!” Hun vendte sig direkte mod ham endnu en gang. ”Jeg har ikke noget at lave på et sådan et sted Pharrell! Ja, det er fint du har bygget det, men ved du hvad?? Det vedkommer IKKE mig!” hvæsede hun med en fast tone. At han slog hånden ind i væggen ved siden af hende, rørte hende ikke. Måske hun havde det i munden, men af den grund, så satte hun sig jo heller ikke op mod ham. Det ville hun intet få ud af!

[pharrel123]

Det var faktisk ikke løgn at Pharrell havde savnet hendes selskab, hendes væremåde, for ærligt talt? Det havde været stille og kedeligt uden hende. Bare deres skænderier havde holdt samtalen i gang, selvom hun bestemt også var svær at finde ud af! Han havde følt at han havde gjort noget forkert hele tiden! Og dog, var der alligevel ting han havde fundet ud af, plus han måtte jo have gjort noget rigtigt, siden hun havde ladet ham holde om hende og tilmed havde delt sit tæppe med sig, skønt hun havde lagt nøgen under. Han kunne dog godt se og mærke på hende at hun var overrasket over at han var kommet for at se hende, men det var han altså og han ville virkelig gerne vise hende deres opholdssted, specielt fordi han jo havde lavet det for deres races skyld.. for hendes skyld. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. “Det gør jeg jo også.. jeg har savnet dig,” svarede han ganske sandfærdigt, selvom det skæve smil ikke falmede det mindste. Måske han lignede én som lavede sjov, men det gjorde han faktisk ikke! Han talte sandt og hvorfor skulle han dog lyve? Der var jo en grund til al ting og selvom han på ingen måder var meget for det, så kunne han ikke gøre noget ved det, eftersom skaden allerede var sket. De natblå øjne betragtede hende ganske let, som de var kommet ind i gyden, hvor der ikke var folk omkring dem, og hvor de faktisk kunne være lidt alene. Han kunne godt se vreden i hendes blik, hvilket kun gjorde ham selv vred, for han fandt sig ikke i hendes opførsel! Her kom han den lange vej for hendes skyld og så skulle hun afvise ham på den måde?! Det fandt han sig bestemt ikke i! Hendes ord var nok til at få ham op i det røde felt, hvor han virkelig følte for at sætte hende ordentlig på plads og ikke mindst banke noget fornuft ind i hovedet på hende! Han stirrede hende trodsigt og direkte vredt i øjnene, hvor han ikke flyttede sig en millimeter fra hende. Tænderne bed han sammen, hvor han snerrede en enkelt gang, så man tydeligt kunne se det farlige tandsæt og de sylespidse hjørnetænder. Han var ikke kommet denne lange vej for at hun skulle afvise ham! Og dog gad han heller ikke skændes, for det fik han jo intet ud af! Han fnøs tydeligt utilfredst og vantro, hvor han rettede sig en anelse mere op, så han blev en anelse højere end hende, hvor han så direkte ned på hende. “Og hvorfor skulle du ikke være interesseret i at se opholdsstedet for din race?” spurgte han kortfattet, som han kneb øjnene en anelse sammen i en skulende mine, inden han vendte blikket væk fra hende. Han betragtede kort befolkningen omkring hendes slaver, inden han igen vendte blikket mod hende, hvor han var langt mere rolig. Han sukkede lydløst, hvor han kort så ned ad dem, inden han vendte blikket mod hendes mørke øjne igen. “Jeg vil have at du skal se det som den første. Jeg har prøvet at gøre det så godt som muligt, alt er af natur, det er udenfor – dybt inde i en hule, og jeg vil have at du skal være den første til at se det, vurdere det, fortælle om det er godt nok eller om der mangler noget, eller om det er perfekt,” svarede han sandfærdigt og ganske roligt, uden at han tog blikket fra hende. Han trak den ene hånd til sig, som han let løftede og fjernede nogle af hendes mørke lokker fra hendes ansigt, hvor hans fingerspidser kort strejfede hendes kind i et blidt kærtegn. “Jeg er kun kommet denne lange vej for din skyld.. jeg har ikke lyst til at vise nogen andre det, før du har set det,” svarede han i en dæmpet og dog ærlig tone.

[Deleted]

Annika var slet ikke god til denne slags, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, også fordi at hun havde nydt det sammen med ham sidst de havde set hinanden, så var hun på arbejde nu og hun var nødt til at holde det hele professionelt, hvilket man ikke ligefrem kunne sige, at han hjalp hende med! Hun vendte blikket direkte mod ham. Direkte havde hun absolut intet imod ham som person, for han havde vist sig som en værdig leder i hendes øjne, ellers havde hun bestemt heller ikke stået der og snakket med ham som hun gjorde for denne stund, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn på nogen måde, for hun var virkelig af den slags som lå inde med ekstremt meget vrede, om det var noget som man ville det eller ikke, og nu var det altså ham som det skulle gå ud over, hvilket faktisk heller ikke altid var noget som hun gjorde med vilje, men det var sådan at det måtte være. At han havde savnet hende, var slet ikke noget som hun kunne forstå, men heller ikke noget som hun var vant til, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn for hendes vedkommende. Hun fnøs ganske kortfattet. ”Ja, den tror vi så på,” vrissede hun ganske kortfattet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, for hun kunne ikke rigtigt gøre noget ved det ellers. Hun var slet ikke god til denne slags konfrontationer, hun var slet ikke vant til den form for forventninger, også fordi.. at han ikke opførte sig som en typisk leder overfor hende, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes del, om det var noget som man ville det eller ikke. At han direkte skulle forsøge sig med at se så stor ud, var noget som direkte pisset hende mere af end det som hun var i forvejen! Hun vidste bare ikke altid hvordan hun skulle reagere på tingene, og det var selvfølgelig noget af det hårdeste og sværeste af det hele, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være. Hun blev stående foran ham og uden at slippe ham med blikket nu. Slaverne turde ikke gøre noget alligevel, så meget vidste hun allerede, for hun slog dem ihjel hvis hun fangede dem i flugtforøg, så det var straks meget dumt! Hun kneb øjnene fast sammen. ”Jeg er min egen herre, Pharrell. Ja, jeg skider på at du er min leder lige der, for ingen er herre over mig!” endte hun med en fast tone. Hun havde været underlagt andre før, og det vidste han godt, hvilket han nægtet at gå ud i endnu en gang! Hånden som han hævede og strøg mod hendes kind som i et kærtegn, og med de ord, var noget som let fik hende til at lukke øjnene. Ja, hun var jo lidt dyrisk af sig, selv i denne skikkelse, selvom det bestemt heller ikke gjorde det bedre for hendes vedkommende! At han ville have hende til at godkende det, var alligevel noget som forundrede hende en anelse, for det var slet ikke noget som hun kunne forstå sig på, for det var slet ikke noget som hun havde regnet med. Hun vendte blikket endeligt mod ham. ”Hvorfor vil du have mig til at godkende det? Når der er andre Horrors derude, som er lettere at omgås med end mig?” spurgte hun ganske kortfattet. Ikke fordi at det var noget som gjorde det nemmere for hende, for det forvirrede hende virkelig! ”Du burde slet ikke være kommet..” afveg hun dæmpet, som hun igen så mod slaverne. Hun var slet ikke forberedt på at stå overfor ham på denne måde!

[pharrel123]

At se Annika så forvirret, var noget som faktisk morede Pharrell, skønt han ikke viste det udadtil, for så ville han da først få hende på nakken! Han var ikke kommet for at skændes med hende, for at bestemme over hende, men for at fortælle hende noget og derefter vise hende det! Måske han var en anelse frembrusende, men han kunne ikke gøre for det! Han havde faktisk savnet hende og det at hun altid var efter ham, så.. derfor irriterede han hende også. At hun så ikke troede på at han havde savnet hende, var noget som faktisk gjorde ham utilfreds, for han talte faktisk sandt! Han fnøs lettere utilfreds, hvor han truttede med munden i en næsten fornærmet mine. Han lod hænderne søge en anelse længere op ad væggen, så de hvilede på hver side af hendes hoved – dog flere centimeter fra det – hvor han lænede sig ind mod hende. “Hvorfor vil du ikke tro på mig?” spurgte han roligt og ikke mindst stilfærdigt. Det var faktisk et spørgsmål som han rigtig gerne ville have svar på! “Jeg har aldrig nogensinde løjet for dig,” tilføjede han i en påpegende tone, som han roligt lod sin pande falde ind mod hendes, så han havde frit udsyn til hendes mørke øjne, som han følte sig helt.. betaget af. Her var ingen der kunne se dem, eller så skulle man gå forbi dem og lægge mærke til dem, men når der var andet mere interessant end lige to personer i en gyde, hvem ville så kigge på dem? Han havde faktisk aldrig gjort hende noget, foruden han godt nok havde pisset hende af, men kunne han overhovedet noget andet? Faktisk kunne han få hende til at falde til ro, så lidt godt kunne han vel gøre? Men han havde ikke udnyttet hende som hun var vant til at mænd gjorde ved hende, men på den anden side så var han heller ikke som så mange andre mænd, han kunne godt tænke med hjernen og ikke kun de nedre dele! Og dog var han en mand. Han rettede sig en anelse op, hvor et let smil gled over hans læber, da hun valgte at lukke øjnene til hans kærtegn mod hendes kind. Han kunne godt lide, når hun faktisk ikke afviste ham eller det som han gjorde. Hendes ord fik ham til at himle let med øjnene. Han lod hånden lægge sig omkring hendes kæbe og hage, ikke i et fast greb, men faktisk i et.. blidt greb. Han strøg sin tommel langs hendes kæbelinje. “Jeg er ikke ude på at bestemme over dig Annika.. jeg prøver faktisk på at spørge dig pænt.. det går bare ikke så godt, når du provokere mig,” svarede han sandfærdigt, som et skævt smil gled over hans læber, for det morede ham faktisk. Han havde aldrig været god til at omgå sig andre, han var en enspænder, så det var svært for ham at begå sig rigtigt ind på hende, skønt han faktisk prøvede så godt han kunne! “Intet er godt nok, hvis du ikke kan lide det,” hviskede han i en rolig tone, da der ikke var nogen grund til at hæve stemmen, når han nu stod så tæt på hende. Han betragtede hende med intense øjne. Som hun vendte blikket mod slaverne, lænede han sig roligt mod hende og skænkede hendes tinding et blidt kys, inden han lagde hånden mod hendes hage og vendte hendes blik mod hans. “Jeg kunne ikke blive væk..” svarede han dæmpet og dog sandfærdigt, for han følte pludselig ikke at han længere havde kontrollen over sin egen krop og tanker! “Jeg var nød til at se dig..”

[Deleted]

Hvis der var nogen som virkelig formåede at gøre Annika forvirret, så var det i den grad Pharrell, og det var bestemt heller ikke fordi at hun altid brød sig om det, ofr det gjorde hun bestemt heller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Det at det forvirrede hende så meget, var noget som automatisk gjorde, at hendes mange facader røg op, bare at hun havde kastet et blik på ham! Hun kneb øjnene fast sammen. Hans spørgsmål..? Hvad pokker skulle hun svare?! Hun bed sig en anelse i læben, selvom hun forsøgte at holde det en anelse i det skjulte, for hun ønskede virkelig ikke at han skulle vide det, for det var i den grad slemt nok som det var i forvejen, for hun brød sig på ingen måder om det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl omoverhovedet! Hun himlede let med øjnene og vendte blikket væk fra ham endnu en gang, hvor hun blev stående og bare.. stirrede frem for sig. ”Har jeg nogen grund? Jeg kender dig ikke, Pharrell.. Jeg ved knap og nap, ingenting om dig..” endte hun med en ganske kortfattet stemme. Et sted så var det vel med.. frustration? Hun følte allerede at han kendte hende så godt, og det var slet ikke fordi at det var en tanke som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. At han skulle vise sig at være så.. god ved hende, var slet ikke en tanke som hun brød sig meget om i den anden ende, for hun følte sig virkelig bare.. sårbar! Hun vidste jo slet ikke hvad hun skulle gøre og det var noget som kun gjorde det hele meget værre for hendes vedkommende! Han kunne sagtens få hende til at falde til ro, selvom det bestemt heller ikke gjorde det bedre for hende, for det var slet ikke meningen at han skulle se hende på denne måde, eller få lov til at gøre disse ting overfor hende, for det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hånden som strøg mod hendes kæbe i et roligt og behageligt kærtegn, for selv hun kunne nyde godt af det her, og det gjorde hun i den grad også! Han kunne sagtens gøre mange ting rigtigt, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun sukkede dæmpet og vendte blikket mod ham endnu en gang, for hun havde ikke noget andet at se på. Panden lod hun møde hans, selv med hans øjne i hendes, så var hans blik, selv noget som hun var direkte betaget af og det var bestemt heller ikke fordi at det skulle være meningen set for hendes vedkommende, det var helt sikkert! ”Det er bestemt heller ikke nemt for mig, når du bare dukker op!” endte hun med en dæmpet, dog vrissende stemme. Det var bestemt ikke fair gjort overfor hende, og det var noget som hun stod fuldkommen fast på, om det var noget som man ville det eller ikke! Hun blev stående ved ham, også selvom han lod hånden søge mod hendes hage endnu en gang. At han pludselig skulle vise sig at være så mild, var slet ikke noget som hun forstod, for.. selvom hun nød det, så var det stadig en ting som gjorde hende direkte usikker! Kysset mod hendes tinding, var noget som fik hende til at lukke øjnene ganske let, hvor hun bed sig let i læben. ”Jeg forstår ikke, Pharrell…” endte hun med en direkte usikker mine, for hun kunne virkelig ikke have det! For det gjorde hende mere usikker end det som godt var, og hun kunne ikke fordrage det!

[pharrel123]

Det var slet ikke fordi Pharrell ønskede at frustrere Annika, gøre hende usikker eller noget lignende, for det var det bestemt ikke! Han kunne bare ikke holde sig væk fra hende, han havde haft hende i hovedet og tankerne siden de havde valgt at skilles under deres sidste møde, hvor han med det samme var gået i gang med at lave opholdsstedet. Det var godt nok taget lidt længere tid end ventet, men det var også fordi det virkelig skulle være perfekt til når han skulle vise hende det! Han glædede sig faktisk til det, for hvis han selv skulle sige det, så var det faktisk blevet perfekt! Også fordi han havde prøvet at gøre det så meget efter hendes hoved som muligt, så han håbede virkelig inderligt på at hun ville kunne lide det! Det var også grunden til at han var taget efter hende, for at kunne fortælle hende at han var færdig og for at kunne tage hende med sig og vise hende det, for han ville gerne have at hun så det! Hendes ord fik ham til at trække skævt på smilebåndet, hvor han trak let på de muskuløse skuldre. “Du har jo også kun lige mødt mig,” påpegede han sandfærdigt, så det var jo klart at hun ikke kendte særlig meget til ham. Han var bare god til at læse folk, hvis hun ikke var det, så gjorde det jo ikke noget, for det kom vel med tiden? “Desuden kan du nå det endnu,” tilføjede han i en mere kæk tone, hvor det muntre smil kun bredte sig på sine læber. Det var ikke fordi han ønskede at gøre hende irriteret eller virke frembrusende, men det lå lidt normalt til ham, når han ville have noget, så tog han det også, eller sørgede for at få det, og intet eller ingen skulle stå i vejen for ham! At hun sukkede til hans kærtegn, var noget som fik ham til at trække mere på smilebåndet, for det kunne han godt lide! Det viste jo kun at han også kunne gøre noget rigtigt, plus han også tydeligt kunne mærke at han fik hende til at falde til ro, selvom usikkerheden hvilede i hendes blik, og det var jo ikke hans mening! Han ville ikke give hende det forkerte indtryk af ham, men han kunne virkelig ikke gøre for det! Han prøvede at stå imod, men det var virkelig svært for ham! Han lod blot panden hvile mod hendes, hvor det stille smil hvilede på hans læber. Han fnes kort til hendes ord og vendte kort blikket ned ad dem, inden han igen så ind i hendes øjne med et muntert skær i sine natblå øjne. “Undskyld.. jeg ved godt at jeg forstyrrer,” svarede han roligt, som et skævt smil hvilede på hans læber. Han havde jo forstyrret hende i sit arbejde og trukket hende væk, men.. han var nød til at tale med hende! Og det var lettere nu hvor de ikke var omgivet af folk, desuden så var der ingen der fik lov til at tage hendes slaver, for så skulle han da nok sørge for at tage vedkommendes hænder! Kysset mod hendes tinding, var ganske blidt og næsten … prøvende. At hun blev så usikker, var ikke hans hensigt, selvom han godt vidste at han begav sig ind på den forkerte grænse, for han vidste godt hvad hun havde været igennem, derfor var han også så.. forsigtig. Han rynkede brynene ganske let, hvor hans hoved smuttede forbi hendes, som han lod panden hvile ind mod væggen, som han stirrede direkte tomt ind i – det resulterede også at hans nøgne overkrop blev trykket ind mod hendes. “Jeg kan ikke gøre for det..” hviskede han lige så tomt som hans blik var. Han bøjede let i nakken, som han skænkede hendes skulder et let kys. “Du er kommet alt for tæt ind på mig..” tilføjede han dæmpet, som han let sank den klump der havde sat sig fast i hans hals. “Du har påvirket det dyriske i mig og nået dybt ind i mit sind,” endte han sandfærdigt, som han vendte blikket mod væggen igen, da han ikke.. turde at se på hende.

[Deleted]

Annika kunne ikke fordrage at være så usikker som hun følte sig, for det var bestemt heller ikke fordi at det gjorde det bedre for hende! Det var sjovt nok kun når han var i nærheden af hende, at det foregik, for det havde jo også været sådan da de havde været i nærheden af hinanden sidst, selvom det bestemt heller ikke gjorde det bedre for hendes vedkommende! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Hvorfor han fortsatte med at forsøge på den måde, var slet ikke noget som hun forstod sig på, selvom det nok skulle løse sig før eller siden? Selvom det var noget som hun egentlig bare ønskede at få overstået så hurtigt som det nu var hende muligt, men det var virkelig underordnet lige nu! Hun himlede let med øjnene og sendte ham kun en ganske fast mine. Han var en menneskekender, og det var noget af det sidste som man kunne sige om hende, for hun var lidt for god til at konkludere fra start af, uden at kende sagens omfang og lige når det måtte komme til ham, så var det hende virkelig irriterende! Hun kunne ikke regne ham ud og hun kunne virkelig ikke have den tanke! Hun fnøs ganske kortfattet. ”Ja sikkert..” mumlede hun tydeligt utilfredst, som hun endnu en gang måtte vende blikket i retningen af ham. At han var klar over at han forstyrrede, var selvfølgelig noget som gjorde det hele lidt nemmere for hende, selvom hun af den grund, ikke rigtigt kunne sige noget til det af den grund, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. Hun vendte blikket sigende mod ham. At tage imod hans kærtegn, var egentlig slet ikke noget som hun havde regnet med på denne her måde, men det var virkelig underordnet, for det var slet ikke noget som hun kunne sige noget til nu, for hun nød det jo faktisk! Om det var noget som hun ville det eller ikke, og det var noget som virkelig forvirrede hende! Hun havde aldrig mødt en som kunne vække den form for velvære i hende, og det var et sted også en tanke som direkte var skræmmende for hendes vedkommende, for hun kunne virkelig ikke lide det! At han lagde hovedet ind mod væggen lige ved hende, var noget som fik hende til at stivne, for det tvang hende automatisk til at stå mere tæt ind mod hans egen krop, og det var bestemt heller ikke noget som hun havde regnet med! Tænderne bed hun tydeligt sammen, også selvom hun kunne mærke, at… han ikke ville have hende til at gå? Hvad pokker var det egentlig han havde gang i?! Det var næsten som om at hendes hjerte måtte hamre og slå direkte mod hendes bryst, selvom.. det kunne det vel ikke? Selvom det slet ikke var noget som hun tog sig af i denne stund, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun klemte øjnene let sammen og vendte blikket mod ham, som han måtte kysse hendes skulder. Hvad pokker var det der skete? Et sted så var det faktisk noget som direkte gjorde hende mere usikker, og alligevel… så følte hun sig.. beæret? Hun kunne ikke rigtigt beskrive hvordan det var, men det var egentlig bare sådan at det føles for hendes del! At han så ikke turde at se på hende, var bestemt heller ikke noget som hjalp hende synderligt, for det var faktisk kun noget som gjorde det hele meget værre for hendes del og det forvirrede hende! Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang, selvom han ganske rigtigt ikke gengældte hendes blik. ”Det.. det kan det umuligt være Pharrell.. Jeg kender dig for pokker da ikke, og du kender heller ikke mig!” endte hun tydeligt frustreret, selvom hun slet ikke gjorde det med vilje, hun kunne ikke rigtigt finde ud af hvad dette faktisk måtte betyde! Hun blev stående ved ham. Hvad.. andet valg havde hun egentlig?

[pharrel123]

At Annika blev så usikker, var noget som faktisk gjorde Pharrell ilde til mode, for han ønskede ikke at hun skulle tro det forkerte om ham! Han vidste hvad hun havde været igennem, han vidste hvilken mistillid hun havde til det mandlige køn, hvilket på ingen måder gjorde det nemmere for ham! At hun så også skulle være så kold, nådeløs og afvisende mod ham, frustrerede ham virkelig! Han ønskede at begå sig på den rette side af hendes grænser, han ønskede ikke at være så frembrusende, men han kunne faktisk ikke lade vær, for han kunne ikke selv kontrollere det! Ikke nu hvor han endelig var nær hende igen. “Du må ikke være utilfreds,” bad han roligt, som han vendte blikket mod hende. Han vidste godt at hun ikke kendte ham særlig godt, men kunne man forvente andet når man kun havde mødt hinanden én gang? De havde faktisk brugt mange timer sammen, faktisk rigtig mange! Men han kendte jo heller ikke alt til hende! At hun lod ham kærtegne hende, at hun tog imod dem og tilmed sukkede over dem, var alt sammen noget som han godt kunne lide, hvor han heller ikke kunne skjule det lette smil der hvilede omkring hans læber, for så afviste hun ham heller ikke helt, hvilket han var glad for! Han bed tænderne let sammen, da han direkte kunne mærke usikkerheden i hende, hvilket faktisk gav ham.. dårlig samvittighed? Det var jo ikke hans hensigt at gøre hende så usikker, for han var faktisk bange for at hun ville tro det forkerte om ham, også fordi han var så kærlig ved hende og skænkede hende kys og kærtegn, men han kunne ikke gøre for det! Var det desuden forkert af ham at skænke hende kys og kærtegn? Han var ikke sikker, men han kunne godt lide at skænke hende det, vel også fordi hun havde vist ham den tillid og ladet ham holde om hende? Han vidste at han havde hendes tillid og derfor brød han sig ikke om at gøre hende usikker, for han ønskede ikke at miste den tillid hun havde skænket ham, for den betød faktisk meget for ham! Specielt fordi han vidste hvordan hun havde det med det mandlige køn, men han var vel lidt et undtag? Han kunne godt fornemme hendes øjne på ham, selvom han ikke gengældte dem, da han blot så ind i væggen. At hun så også skulle ende mere stiv, da han var endt tættere på hende, gjorde det ikke bedre, skønt han dog ikke fjernede sig, desuden skubbede hun ham jo heller ikke væk. Hendes frustrerede ord, fik ham til at rynke brynene let, inden han drejede hovedet en anelse. “Sch..” tyssede han blidt på hende, hvor han indsnusede hendes søde duft, som fik ham til at trække let på den ene mundvig i et næsten usynligt smil. “.. Det er muligt,” svarede han sandfærdigt mod hendes øre, hvor han let vendte blikket mod hende, skønt han lod hovedet forblive tæt mod hendes. “Jeg er ikke vant til at være omgivet af en anden ulv under fuldmåne, og da slet ikke en hunulv! Og det.. har påvirket det dyriske, og omsorgen har påvirket mit sind,” endte han dæmpet, som han vendte blikket ind mod væggen igen, hvor han slog panden let mod den, næsten som straf mod sig selv over at han havde trukket den så langt. Han sukkede kort, som han trak hovedet tilbage, hvor han endeligt vendte blikket mod hende. “Men det ændrer ikke på, at jeg gerne vil have at du ser opholdsstedet,” svarede han sandfærdigt, inden hans blik gled ned ad dem, hvor han tog omkring hendes ene hånd, kun for at se mod hende igen.

[Deleted]

Annika havde slet ikke nogen anelse om hvordan hun skulle reagere når det måtte komme til Pharrell. Han gik direkte fra at stå og skælde hende ud, til igen at stå og kærtegne hende, og hun vidste slet ikke hvad det betød, og selvfølgelig var det noget som direkte måtte frustrere hende og mere end det som hun lige var i stand til at beskrive, og det var i den grad også noget som måtte frustrere hende en god del, for hun kunne bestemt heller ikke gøre for det! Det var ikke bare hendes mistillid til det mandlige køn, selvom det helt klart også spillede ind, men hun havde aldrig været elsket, hun havde aldrig været holdt af, der var aldrig nogen som havde tænkt på hende eller noget som måtte minde om det, så det var jo egentlig bare det her som skete ud fra det, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, også for hendes vedkommende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. Hendes blik hvilede på hans skikkelse. At han ikke ville gøre hende usikker, havde han gjort tydeligt, selvom det var noget som skete alligevel, og det var altså ikke noget som hun kunne gøre for, for det var bare sådan at hun var! ”Jeg er ikke utilfreds..” afviste hun med en ganske kortfattet stemme, som hun vendte blikket let væk fra ham, for.. det var hun altså ikke! Jo, en smule måske, men det havde bestemt ikke bare noget med ham at gøre, det var en generel ting! Hun sukkede dæmpet og rystet på hovedet, idet hun igen så på ham. Hvilke tanker som gik igennem hans hoved, vidste hun ikke, men at han reagerede på den måde, ved ikke at se på hende eller noget lignende, var faktisk noget som gjorde hende en anelse usikker, for hun brød sig faktisk ikke om det, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke for hendes del. Hun blev stående fuldkommen stille, som han tyssede på hende og det hele. Hun lystrede faktisk sin leder, selvom det var noget som næsten lå i hendes natur. Lige hvad det møde havde gjort ved ham, vidste hun ikke, men det var i den grad ikke den kække mand som havde kommenteret hendes krop som hun stod overfor i denne stund! At han tog omkring hendes hånd, var noget som fangede hendes opmærksomhed, for hun var stadig ikke god til den form for kropskontakt! Men.. selv hun kunne vel forsøge, for hun kunne jo faktisk godt lide det? Det havde hun i hvert fald fundet ud af sidst, at det var noget som hun faktisk godt kunne lide. Hun vendte blikket mod ham. ”Igen fremstiller du mig som noget specielt! Du kunne have valgt enhver anden horror end mig.. selv på trods af.. alt det der..” Hun gjorde et let kast med den frie arm mod ham. Lige hvad han var endt med at blive, var slet ikke noget som hun forstod sig på, og hun vidste ikke om det var en god eller en dårlig ting, hvilket kun frustrerede hende endnu mere! ”Du forvirrer mig… Og jeg ved ikke om det skal være en god eller en dårlig ting.. I det ene øjeblik truer du med at gøre mig til en slave og det næste står du og.. gør alt det der ved mig… Jeg forstår ikke.” Denne gang lod hun faktisk frustrationen komme til syne, hvilket i den grad også var noget som skete frygtelig sjældent. Som hun stod der og så på ham, så valgte en af slaverne dog at se sit snit til at stikke af. Hendes opmærksomhed hvilede jo ikke på dem for øjeblikket.

[pharrel123]

At Annika blev frustreret over Pharrells måde at opføre sig på, var bestemt ikke meningen, men hvad skulle han dog gøre? Han følte ikke at han havde kontrol over sig selv, hvilket faktisk også frustrerede ham! Han havde ikke bedt om at have det sådan her! Og alligevel så havde det påvirket ham at være sammen med hende under den fuldmåne, hvor det ikke kun var hende som havde været kærlig og vist ham omsorg, det var også gået den anden vej. Han havde fået en følelse af.. overbeskyttelse for hende. Hun havde påvirket hans dyriske, og ikke mindst havde hun ladet ham holde om hende, i deres vampyrskikkelse, hvilket også havde gjort sit, for hun havde vist ham tillid, hun havde fået ham til at smide hæmningerne, og idet han var kommet tættere ind på hende, var hun også kommet tættere ind på ham, hvilket faktisk var en frustreret tanke, for det var jo slet ikke sådan som han plejede at være! Han var en hensynsløs, nådesløs og kold mand, der holdt sig for sig selv, hvilket han altid havde gjort! Men han fortrød dog ikke at han havde mødt hende, for hun havde faktisk også lært ham en masse værdier ved at være leder, og det var værdier som han gerne ville vise hende. Han trak let på smilebåndet til hendes ord og nikkede ganske let. “Okay..” svarede han roligt. Det var ikke fordi han ville stå og diskutere med hende om hun var utilfreds eller ej, for han ønskede ikke at skændes med hende! At hun ikke trak sin hånd til sig, da han havde valgt at tage omkring den, var noget som glædede ham, hvilket det lille smil på hans læber også viste. Han strøg hende blidt over håndryggen med sin tommel, uden at han tog de natblå øjne fra hende, for det kunne han ikke. Et sted hadede han at hun skulle have denne påvirkning af ham og bare det at hun havde fået muligheden til det, men han kunne jo ikke gøre noget ved det! Og det gjorde ham kun langt mere frustreret! Det værste var dog, at hun selv blev frustreret over det, for.. det ønskede han jo ikke. At hun gjorde et kast med armen mod ham og hentydede til det han gjorde, fik ham til at blinke let med øjnene, hvor han betragtede hende med en forundret mine til hendes ord. Han ønskede ikke at forvirre hende eller lade hende tro at han var ude på noget, for det var han jo ikke! Og alligevel.. lidt? Han trak let på den ene skulder. “Du er den første der har haft den påvirkning af mig, Annika.. det gør dig faktisk til noget specielt,” svarede han ganske sandfærdigt, for det var der bestemt ikke alle der kunne! Og gudskelov for det! Hendes følgende ord, fik ham til at vende blikket mod deres hænder, hvor han næsten var endt med at knuge en anelse om hendes, som et ubevidst tegn til at han ikke ønskede at slippe hende. Hans tunge strøg tænkende over hans læber, som han næsten stod og overvejede sine ord. “Jeg.. ved godt at det er forvirrende..” startede han roligt, som han vendte blikket mod hende. “Men jeg kan ikke gøre for det.. Du har indpræget dig i mit sind, jeg har tænkt på dig hver dag, siden vi skiltes.. og jeg kan ikke få dig ud igen!” svarede han i en næsten.. frustreret tone. Han lagde ikke selv mærke til at en af hendes slaver prøvede at flygte, da han var optaget af hende, hun var jo det eneste interessante og det eneste hans kunne tænke på!

[Deleted]

Annika brød sig på ingen måder om at være så.. fortabt og ikke mindst også forvirret, for hun fandt det på ingen måder behageligt, for det var det bestemt ikke! hendes blik hvilede på hans skikkelse. At han var kommet denne lange vej for hendes del, var noget som direkte måtte forvirre hende mere end det som godt måtte være i den anden ende, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde til det direkte. Hun afviste ham ikke helt, for.. hun kunne jo godt lide det som han gjorde ved hende, også fordi at han var den eneste som faktisk respekterede hende som den som hun var, og det var noget som hun godt kunne lide. Det var vel heller ikke fordi at det var noget som hun var vant til, hvilket også var grunden til at hun vel forsøgte at skulle holde ham lidt på afstand? At han ikke var kommet for at diskutere med hende, var selvfølgelig noget som hjalp hende en god del, for det var vel hvad hun gjorde når hun først blev usikker? Ledte efter et skænderi, for at finde en grund til at skubbe ham fra sig? Det ville i hvert fald ikke forundre hende, men igen, så var det en handling som skete uden, at hun egentlig tænkte videre over det. Hun vendte blikket mod ham. Lige hvad han havde gjort ved hende, var en ting som hun var forbandet usikker på, og hun kunne virkelig ikke have med den tanke at gøre, for hun fandt det bestemt heller ikke morsomt! At hun så skulle være den første som havde påvirket ham på den måde, var faktisk noget som forundrede hende, for.. som leder burde han da have set mange andre af deres slags, hvad end om det var en god eller en dårlig ting, var hun endnu ikke helt sikker på, for hun havde aldrig haft noget med denne form for sammenhold at gøre. Pharrell gjorde det vel også for at få hende med i noget af det, selvom det bestemt heller ikke altid var lige nemt, men det var jo på så vidt underordnet for hendes vedkommende. Hun sukkede dæmpet som hun vendte blikket ned mod jorden, mest af alt for at samle sig om det som skete. Det var store ord at give hende – meget store. Som han endte direkte med at knuge omkring hendes hånd og med de ord..? Havde han tænkt på hende? Hver eneste dag? Et sted så var det en tanke som faktisk måtte varme hende, selvom hun slet ikke vidste hvad pokker hun skulle sige til det, for.. ja, et sted var det jo gengældt? Selvom hun bestemt heller ikke var meget for at indrømme det! ”Hvorfor fortæller du mig det her, Pharrell?” spurgte hun næsten frustreret, for hun kunne slet ikke forstå hvorfor pokker han gjorde det, og det var noget som virkelig kun gjorde ondt værre set i hendes øjne, for hun kunne virkelig ikke gøre for det! Slaven som løb, var noget som endelig endte med at fange hendes opmærksomhed, hvor hun direkte vendte blikket mod ham. Alligevel slap hun ikke Pharrells hånd lige med det samme. ”Hey!” udbrød hun med en fast stemme, hvor kun gjorde et svagt træk i hånden, selvom.. hun blev stående. Det var næsten som om at hun ikke kunne bevæge sig ud af stedet, nu hvor Pharrell stod der. Resten blev stående af ren og skær frygt. Visse var godt oppe i alderen, og havde set hvad Annika kunne gøre ved dem, så de rørte sig ikke. Manden som løb, satte op i farten og så hurtigt som han kunne. Han ville bare væk! Selvom det at han løb, voldsomt rev i Annika. Det var jo et instinkt at løbe efter det som løb fra dem. Et rovdyrinstinkt.

[pharrel123]

Pharrell forstod faktisk godt at Annika var så forvirret og usikker som hun var, for.. hvilken fremmed ville blive så betaget og fanget af én under første møde? Jo, hvis man virkelig påvirkede en så meget, og det var nøjagtig det som var sket. Han var sikker på at det var den tur under fuldmånen! Selvom han kunne kontrollere sig selv under fuldmånen, så var den jo alligevel magisk for deres race, det var den som gav dem styrke, det var den som forvandlede dem, det var den som fortryllede dem, og det at tilbringe en fuldmånenat sammen med en hunulv – for første gang bare være sammen med en anden ulv – det havde påvirket hans psyke, specielt fordi hun havde vist ham omsorg og været kærlig mod ham, ligesom det også var gået den anden vej, og det var som om at det var noget der havde sat sig direkte på.. rygraden af ham, som om han ikke kunne andet end at vise hende omsorg og være kærlig, for han havde ikke lyst til andet! Han havde haft hende i hovedet siden de var skiltes og det var faktisk en frustreret tanke! Han tog ikke blikket fra hende, på trods at hun vendte blikket mod jorden, hvor han heller ikke slap hendes hånd. Han lænede sig roligt mod hende og skænkede hendes pande et blidt kys, hvor han trykkede let omkring hendes hånd. Han kunne godt lide at hun ikke afviste ham, for.. det gjorde det vel lidt lettere? Hvorfor han sagde det.. anede han ikke, vel fordi han ikke kunne lade vær med at sige det? Han trak let på de muskuløse skuldre, som han lod en hånd søge under hendes hage, for at løfte hendes blik igen. “Du har vel fortjent at vide det?” De natblå øjne så direkte ind i hendes mørke, hvor et let smil gled over hans læber. Han lod tungen stryge let tænkende og vurderende ned over hans læber, hvor han kort så mod jorden, inden han så mod hende igen. “Annika.. du behøver ikke gøre noget ved det, du behøver ikke at tage mig seriøs, og jeg er ikke ude på at miste din tillid.” Han trak let på skuldrene endnu engang, “jeg kunne aldrig drømme om at gøre noget, som vil bringe dig ubehag!” Hans blik var ganske seriøst, for han mente faktisk de ord! Hun behøvede skam ikke tro at der var noget i det, hun behøvede ikke at være over ham, som han var over hende, hun behøvede ikke at gengælde noget som helst, og afviste hun ham, jamen så måtte hun det, men det ændrede dog ikke på det som han følte. Han ville dog aldrig gøre noget, som hun ikke ville have, han ville aldrig befamle hende, og han ville bestemt aldrig gøre noget som gjorde at han mistede hendes tillid! Den betød faktisk utrolig meget for ham! Hendes udbrud fik ham til at slippe hendes hånd, hvor han trak sig et par skridt tilbage. “Jeg.. undskyld..” endte han forundret, da han havde troet at det var henvendt til noget han havde gjort. Han endte dog med at se en anelse undrende på hende, hvor han fulgte hendes blik mod den slave der var på vej væk. Han knurrede let, som om ulven var fremme i ham, hvor han knyttede sine hænder. “Typisk,” mumlede han irriteret. Han vendte blikket kortfattet mod Annika, som om den gamle Pharrell var tilbage. “Jeg skal nok klare det..” forsikrede han hende med en irriteret undertone, skønt den undertone ikke var henvendt hende men slaven, der havde forstyrret dem. Det var hans skyld at manden var stukket af, for han havde trukket Annika væk og opholdt hende, så.. han måtte vel også gøre det godt igen? Han tog et mindre tilløb, inden han direkte sprang over den kæmpe menneskemængde under dem, og da han landede på jorden, var han væk, da han bevægede sig hurtigere end et menneskes øjne kunne nå at reagere. Han endte med at overhale slaven, hvor han stoppede op med ryggen til ham. Han endte med at slå sin albue så hårdt tilbage, at han ramte slaven direkte i ansigtet, hvor manden faldt til jorden med en blodig tud. Han drejede rundt med et lettere nådesløst ansigtsudtryk hvilende på slaven. “Og hvor tror du at du skal hen.. slave?” spurgte han i en nedladende tone, som han bukkede sig, for at gribe manden om halsen, inden han direkte slæbte ham med tilbage til de andre.

[Deleted]

Lige hvad der skete i denne stund, var slet ikke noget som Annika kunne sige, men det var bestemt ikke noget som sagde så lidt i den anden ende, for det var faktisk noget som gjorde hende mere usikker, for hun havde bestemt ikke regnet med at skulle se en side som denne fra ham af, det var helt sikkert! Hun følte det bestemt ikke behageligt og alligevel, så følte hun sig frygtelig tryg, hvilket var to ting, som slet ikke harmonerede for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun lukkede øjnene ganske let, som han kyssede hendes pande og stadig holdt i hendes hånd. At han skulle vise sig at være så.. kærlig og omsorgsfuld ved hende, var slet ikke noget som hun brød sig om på nogen måde, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Lige hvad der var sket under deres tur under månen, vidste hun ikke, men det havde påvirket dem begge to, selvom hun ikke rigtigt kunne finde ud af, om det var en god eller om det var en dårlig ting, selvom det var noget som hun nok skulle finde ud af med tiden. Hun rystede stille på hovedet. Hvorfor han var sådan ved hende, var slet ikke noget som hun forstod, men det var noget som hun godt kunne lide! ”Jeg ved ikke hvad du gør ved mig, Pharrell… men det føles godt..” Et sted så var det vel bare at fortælle ham sandheden? For hun fik trods alt ikke noget ud af det andet, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. At han ikke ønskede at miste hendes tillid, var ord som faktisk hjalp hende, selvom hun tydeligt lagde mærke til den rendende slave. At han så troede at det var ha som der var tale om, var slet ikke meningen, for hun havde ingen grund til at skulle råbe af ham! ”Nej, det.. det er slet ikke dig, det er ham!” Hun pegede i retningen af slaven som mere eller mindre fik benene på nakken og stormede henover pladsen for at komme væk.
At Pharrel tog over og direkte hastede efter, var så sandelig ikke noget som hverken slaven eller Annika havde regnet med, selvom det jo faktisk var hans skyld, at hun ikke var der til at passe på dem, for det var jo faktisk hendes arbejde! Slaven stoppede op, så snart han nåede Pharrell, selvom han direkte røg i jorden igen, da han fik en albue direkte i ansigtet, hvilket resulterede i en brækket og voldsom blodig næse! Han tog sig til ansigtet. ”J-jeg har kone og børn.. l-lad mig gå..” endte han med en dæmpet stemme. Han stivnede kraftigt da Pharrell bare tog fat i ham om halsen og trak ham med sig tilbage, hvor han gjorde alt hvad han kunne for at komme fri. ”Lad mig gå!” endte han med en desperat stemme, idet han gjorde alt hvad han kunne for at komme derfra, selvom det slet ikke så ud til at virke for hans vedkommende. Annika kom hurtigt frem fra mængden som hun kraftigt havde skubbet til side, for at se efter dem. Selv måtte det faktisk.. glæde hende, at Pharrell var løbet efter, for ellers havde hun gjort det selv. Resten blev stående med en skælven i kroppen. De vidste godt, at Annika var frygtelig hård når det kom til flugtforsøg, for der var ting som hun bestemt heller ikke fandt sig i, og dette var i den grad noget af det! ”Pharrell.. Tak,” endte hun sigende, som hun selv gik over og tog over. Hendes negle borede sig direkte ned i mandens skulder, idet hun rev ham op på benene og tilbage til resten. Hun rev kraftigt til, for hun fandt sig bestemt ikke i det!

[pharrel123]

Det var ikke engang fordi Pharrell selv havde regnet med at dette skulle være udfaldet efter en fuldmånenat sammen med Annika, men.. han kunne ikke komme udenom at han virkelig havde nydt det. Han havde nydt at være hende tæt, at kunne få lov til at vise hende lidt omsorg, at kunne holde om hende, kærtegne hende, præcis som han gjorde i øjeblikket. Han vidste ikke hvorfor – foruden hun havde påvirket hans psyke – men han nød virkelig at være over hende! Det var egentlig ikke fordi det var direkte nyt for ham, for.. det skete af og til, skønt det virkelig var sjældent og forekom med kæmpe års mellemrum. Men alligevel var det som om Annika var noget ganske særligt. Hendes ord var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han løftede den ene hånd, for at stryge hende ganske blidt over kinden, inden han strøg nogle af hendes mørke løkker bag hendes øre, så han bedre kunne se hendes smukke ansigt. “Mm.. så behøver jeg jo ikke at stoppe,” endte han dæmpet og dog i en munter tone. Det var noget som han var tydeligt tilfreds med! Nej.. storslået tilfreds med! Det bedste af det hele var dog at hun ikke afviste ham, for det var virkelig noget som måtte glæde ham! Munterheden forsvandt dog øjeblikket i det sekund hun havde brølet, hvor han havde troet at det var ham der havde gjort noget forkert, eftersom han kun havde lagt mærke til hende, hun var jo trods alt det eneste interessante i miles omkreds. At det så var en slave som havde fanget hendes opmærksomhed, var noget som hurtigt havde fanget hans opmærksomhed, hvilket gjorde ham inderligt.. vred! Den slave havde jo ødelagt det hele! Det skulle han bestemt komme til at bøde for! Det kriblede i ham efter at flå den bortløbende slave, mest af alt for at tage sin hævn over at manden havde ødelagt det hele! At næsen brækkede, var noget som han var yderst tilfreds med, skønt det ikke var noget som han viste udadtil. At manden havde kone og børn, var ikke noget som påvirkede Pharrell det mindste. “Så burde du have passet bedre på dit liv end at ende som en sølle træl,” hvislede han uanfægtet og tydeligt uden nogen former for medlidenhed – men det lå jo heller ikke normalt til ham. Han var medlem af den stærkeste race på denne Jord, faktisk var han leder for den stærkeste race på denne Jord! Et koldt væsen der var dødt og uden nogen former for følelser, foruden de dyriske og glubske, fordi de var rene rovdyr. Men selv rovdyr kunne passe på hinanden – netop hvis man var flokdyr. At trække slaven tilbage til resten af flokken og se Annika komme styrtende, var ikke noget som han just tog sig af. Han nikkede blot roligt til hende, som hun takkede og ellers lod han hende blot tage over. Hans blik gled kort mod menneskemængden, der havde vendt deres fokus mod ham, Annika og hendes slaver, inden han så mod Annika igen. Han vidste at myndigheden snart ville dukke op og hun skulle tage sig af hendes slaver, derfor måtte de jo finde et andet og mere passende tidspunkt at snakke på. Han trådte roligt hen til hende. “Jeg vil skyde på at du har omkring.. en time, måske halvanden til at skaffe dig af med dine slaver. Lad os møde her bagefter?” foreslog han ganske roligt og kortfattet, som han betragtede hende lettere afventende. Denne gang var der ikke nogen ordrer eller befalende undertone, men kun en opfordrende én.

[Deleted]

At det måtte være denne effekt at manden skulle have på hende, var bestemt ikke noget som Annika havde regnet med! Hun havde faktisk ladet Pharrell vise hende, at der var så mange gode ting i denne verden og selvfølgelig var det noget som gjorde sit, også for hendes vedkommende, for hun lod sig normalt ikke blive kærtegnet på denne måde, af nogen som helst! Hun vendte blikket ganske sigende mod ham. At se ham stå der og så tæt op af hende, var noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide, om det var noget som man ville det eller ikke, så var der ingen tvivl om det. Smilet passerede svagt hendes læber, som han førte hendes hår om bag hendes øre, hvor hun blev stående og så op på ham. ”Mhmm.. Det har jeg aldrig sagt du skulle,” sagde hun roligt og med det samme stille smil p læben, for det var bestemt ikke fordi at det var en løgn set i hendes øjne. At stå der med ham, var noget som hun faktisk godt kunne lide, for det føles virkelig, virkelig rart! At få øje på den slave igennem øjenkrogen, var selvfølgelig noget som ødelagde det hele! Selvom hun ikke vidste, om det var for godt eller ondt, selvom det faktisk var.. træls at det hele skulle ophøre på denne måde, og det var noget som virkelig måtte irritere hende! At Pharrell reagerede så hurtigt og hastet efter hendes slave, var noget som alligevel kom bag på hende, for hun havde slet ikke regnet med, at han ville gøre noget som denne her, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun blev stående og så efter ham. I og med at hun var en horror selv, så kunne hun fint følge med i det som foregik, selvom det måske gik forbi snotten på de mange andre som stod der og faktisk kigget efter slaver af en eller anden mærkværdig grund, selvom det slet ikke var noget som rørte hende på nogen måde, om det var noget som man ville det eller ikke.
Som slaven var gået i gulvet med en blodig og brækket næse, var noget som kun fik Annika til at smile, selvom det var tydeligt at han ikke var helt enig i det som foregik. ”S-slip mig dog!” udbrød han endnu en gang. Han havde børn og kone hjemme, så han kunne ikke stå her! Annika kom og hurtigt frem, kun for at tage over, for det var vel efterhånden.. nødvendigt? Selvom det slet ikke var noget som hun sagde noget til, hvor hun direkte tog fat i ham med de kraftige fingre og den styrke og negle, for at få ham på plads! Slaven tvang hun direkte op og tilbage på plads, idet hun skænkede ham en direkte lussing. ”Du bliver lige her!” hvæsede hun fast. Normalt ville hun slå dem ihjel, for der var grunde til at de slet ikke turde stikke af normalt. Men visse viste sig selvfølgelig mere modige end det andre var. Hun vendte blikket mod Pharrell igen. At bryde op i det på denne her måde, var bestemt ikke hvad hun havde ventet sig, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun nikkede kun. ”Det lyder fornuftigt. Smut ind på kroen, tag dig noget at drikke.. eller et eller andet. Jeg kommer når jeg er færdig her,” endte hun stilfærdigt. Det var forbandet sjældent at hun viste sig så samarbejdsvillig, men hun havde fundet ud af, at hun faktisk godt kunne lide at være omkring ham, for.. uanset om det var noget som hun ville det eller ikke, så havde hun faktisk savnet ham.