In a new direction?

[pharrel123]

Natten havde lagt sig over Imandras land, og henlagde det hele i et stort mørke. Siden vinteren havde lagt sig over landene, så var nætterne blevet længere, hvilket kun gjorde det langt mere attraktivt for mørkets væsner at søge ud. Ikke mindst også for Pharrell. Nok han kunne vandre ude i dagslys, når solens stråler ikke var særlig skarpe, men selv han foretrak mørket, for han var jo trods alt af mørkets væsner, medlem af den stærkeste race og ikke mindst leder for den. Igennem de sidste mange måneder, havde han prøvet at bygge et tilholdssted op for horrorerne og ikke mindst var det endelig også lykkedes ham. Det hele var der, og ikke mindst var alt lavet af naturen, selvfølgelig med lidt hjælp, men alt var stadig naturligt, hvilket var hovedsagen! Han var klar til at finde de resterende af sin race, for at byde dem velkommen, selvom han allerede vidste hvem den første skulle være, nemlig en ganske særlig kvinde, som han havde mødt for et par måneder siden. Han havde hverken set eller hørt fra hende, men det var jo også lidt hans egen skyld, for han havde jo været optaget. Det var dog denne særlige kvinde, som havde fået ham til at sætte racen før alt andet, det var hende som faktisk havde gjort ham til en bedre leder og endelig forstod hvad det ville sige og med hvilke værdier det bestod af, og han havde bestemt ikke tænkt sig at tage det hele forgivet! Han var nået til Imandra, og den helt nøjagtige destination, var New Dale, selve Torvet. Han vidste at slavehandlen var ganske attraktiv her, netop fordi den var forbudt i byen. Han vidste at landet blev styret af en hård tyran og hvad han havde hørt, så var manden ikke specielt velset, men det var ikke noget som han ville blande sig i, for det var ikke dette land han tilhørte, tværtimod så var han ligeglad med hvilken hård hånd befolkningen i Imandra måtte leve under, for det ragede ham virkelig en høstblomst! Han havde dog alligevel valgt at træde over grænsen, da den ganske specielle fært havde ført ham hertil. Som han havde sagt til hende, så ville han kunne finde hende så let som ingenting, fordi han havde fået hendes fært, og ikke mindst, så måtte han forbande den kvinde til helvedet, fordi hun havde påvirket hans dyriske! Han fortsatte ned langs den tomme gade, skønt han kunne høre folk længere fremme, hvor han næsten gik ud fra at der foregik noget handel. Jo længere han gik langs gaden, jo mere livligt blev det, hvor det var tydeligt at det var dybt inde i byen, hvor vagterne ikke ville komme, og derfor heller ikke ødelægger de mange handler. Hans blik faldt mod et bordel, hvor kvinderne stod ude i døren og tiltrak mænd hen til sig. Han fnøs ganske let, som de vendte blikket mod ham, hvor han blot fortsatte ligefrem uanfægtet af deres tilbud, for de kunne ikke give ham noget som han ønskede. Han bar intet andet end et par løse bukser, der gik ham til lidt over knæene, hvor han ellers gik rundt i bar overkrop og i bare tæer, for han var jo horror og hærdet som ingen andre kunne blive det, så han var ikke påvirket af vinterkulden, tværtimod fandt han den ganske befriende. Han så dog en anelse anderledes ud, da hans hår var blevet længere, ligesom han var begyndt at få skægstubbe langs kæben, hagen og over læberne og kinderne. Han strøg den blege hånd igennem hans blonde lokker, som han trådte ind i den store menneskemængde, som han fik møvet sig igennem, imens hans natblå øjne søgte let omkring. Han ledte efter en ganske specielt kvinde, og han kunne lugte at hun var i nærheden; Annika!

[Deleted]

Det var måneder siden Annika havde set Pharrell sidst, hvilket hun faktisk havde det ganske fint med. Den mand var slet ikke en som hun ønskede at have tæt på sig uanset, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Selvfølgelig var det svært, nu hvor hun havde tilbragt tiden med ham og så intenst og så længe, for det var virkelig, virkelig længe set i hendes øjne! Hun var ikke den som tilbragte tiden sammen med nogen på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Selv havde hun taget turen til Imandra med dem som hun havde fået samlet ind af mænd som kvinder, voksne som børn, som hun kunne anse som klar til at ’flyve fra reden’, og blive en del af det samfund som hun selv havde været en del af for mange år siden. Hun gjorde dette uden nogen medlidenhed, og selv hun vidste hvad hun ville have for dem, som hun vidste hvad de ville kunne holde til! I forhold til mange af de andre, som var direkte tynde, så var hendes faktisk velset at kigge på. De havde tøj på kroppen, selvom det bestemt ikke var den slags som de kunne gemme sig bag direkte, for det var meningen at de skulle vise frem, de skulle se attraktive ud, så hun kunne komme af med dem, for hun gad bestemt heller ikke at have dem på slæb mere, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At Pharrell var på vej, var slet ikke en tanke som faldt hende ind, for hun måtte ærligt erkende, at det slet ikke var den mand som hun tænkte på i denne stund, for det var der vel heller ikke nogen grund til? Hun havde mere eller mindre glemt ham. Hun tænkte ikke på ham mere, også fordi at han slet ikke havde været omkring hende i den forstand, at han ville være i hendes tanker.
Markedet i Imandra var måske ikke særlig stort, men det var der og det var mere end nok for Annikas vedkommen dem, for så betød det, at hun måske kunne få en handel igennem, hvilket hun ville have det helt fint med, for det gav hende penge at bruge, så hun selv kunne få tøj på kroppen og tag over hovedet, for grotterne vidste hun godt, at hun ikke kunne fortsætte med at være i, men lige nu så var det vel også okay? Hun stod med en række på slavemarkedet. Alle havde de hænderne kraftigt bundet foran sig, de var beskidte, men de havde sul på kroppen, så de så faktisk sunde og fine ud – til Annikas fordel, for det var hendes de var henne ved, hvor slaverne stod om ikke andet. Hun lukkede hånden fast omkring en ung knægts kæbe, og tvang ham til at se op på en mulig køber. ”Han er en flot af slagsen. Ikke særlig mange muskler, men de vil komme når han kommer i arbejde,” fortalte hun med en ganske stilfærdig stemme. Den unge knægt sagde ikke så meget som et eneste ord, men stod bare med tårer i øjnene, ellers fuldkommen stille. Dette var noget som Annika havde styr på, hvilket man vel også kunne se udefra? Den høje og muskuløse mand stod og gned sin let skæggede hage, idet han endte med at nikke. ”Jeg tager ham med mig.. 10 guldstykker, var det aftalen?” Annika smilede og nikkede. Manden gav hende de ti guldstykker, hvor hun tog en kniv og skar knægtens reb over, hvor manden fik dem i hånden, så han kunne trække knægten med sig. ”Det var en fornøjelse at gøre handel med dig,” afsluttede hun ganske kortfattet.

[pharrel123]

Direkte om Pharrell havde hvilet i Annikas tanker eller ej, om han stadig gjorde det eller ej, vidste han ikke, men han var nu alligevel sikker på at hun havde skænket ham en tanke temmelig ofte siden deres første møde. Hvis han ikke længere hvilede i hendes tanker, så vidste han godt at det var hans egen skyld, og så var det ikke mindst også et tegn på at han havde været alt for længe om at få stablet deres opholdssted på benene! Men så igen, han ønskede at det skulle være perfekt! Han havde taget hendes ord til sig, han havde faktisk prøvet at gøre det så godt som det var ham muligt, og hvis han selv skulle sige det, så var det faktisk blevet ufatteligt flot! Han var faktisk stolt af stedet! Også fordi det var hans første ting, han gjorde for hele racen, og det var vel kun godt? Han håbede faktisk på at hun blev glad for det, når hun så det, for han havde faktisk indrettet det efter hendes hoved – eller han havde i hvert fald prøvet på det, og han måtte erkende at han virkelig selv fandt det bedst at det hele var lavet af naturen, det var noget som passede perfekt til horrorerne! Det var nok lavet af natur, men det mindede alligevel lidt om et kæmpe hus, med en masse værelser og opholdssted, og der var endda steder hvor man kunne tage bad! Han var mere end stolt af det! Og derfor håbede han at hun ville kunne lide det mindst lige så meget som han selv kunne, for det var jo lidt lavet af hensyn til hende.
Færten af Annika, havde ført Pharrell hele vejen fra Dvasias til Imandra, skønt turen ikke havde været så lang igen, for han havde allerede været tæt på grænsen. Han var kommet til New Dale, hvor han vidste at slavehandlen var forbudt til lands, på grund af de stramme regler, som befolkningen levede under. Om det i det hele taget var grunden til at Annika var her, anede han virkelig ikke, men uanset hvad så var det også uden betydning, for han kunne lugte hende, hendes søde aroma, som kunne gøre ham helt.. kulret? Han savnede lidt hendes duft, skønt han hadede det faktum at hun havde hvilet i hans tanker, hver dag, igennem de sidste par måneder, siden de var gået hvert til sit! Blikket gled mod de mange mennesker, hvor han pludselig opfangede den velkendte stemme, som fik ham til at trække let på smilebåndet. Han kunne se igennem menneskemængden, at hun talte med en køber, hvor han kunne se hendes slaver bag sig. Han gik roligt i en stor cirkel udenom hende, hvor han blot lod hende tale med køberen, imens han selv endte bag hende og roligt gik mod hende, så hun ikke opdagede ham. Som hun sagde tak for handlen, så endte han direkte bag hende, hvor han slog armene omkring hende og trykkede hende ind til sig. “Og hvad kan du tilbyde mig?” spurgte han i en hviskende, lokkende, drilsk og næsten.. forførende tone mod hendes ene øre, hvor han næsten gjorde sig klar til at fjerne hovedet, da han var rimelig sikker på at hun ville slå ud efter ham, fordi han vidste at hun hadede at have folk tæt på sig, og dog var han ikke sikker på om hun kunne genkende hans stemme.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Annika skænkede Pharrel så meget som en eneste tanke, selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende som sådan. Det var længe siden hun havde set ham – heldigvis? Eller.. det var hun faktisk ikke helt sikker på, men det var noget som hun nok fandt ud af på et tidspunkt. Det var kun gået op for hende hvor ensom hun egentlig var, også fordi at hun kun havde sig selv at være omkring, og det var noget som gjorde ondt, samtidig med at det virkelig var en tanke som direkte måtte irritere hende, så kunne hun slet ikke gøre noget ved den uanset hvad, og det var noget som virkelig måtte irritere hende som intet andet overhovedet! At stå som slavehandler var noget som hun havde gjort siden hun selv var blevet solgt som en af dem. Hun var bare et levende bevis på at man kunne blive til noget andet end det som hun solgte dem som, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, for hun var virkelig en hård en at forhandle med, for hun gik aldrig ned i pris! Tvært imod, så kunne hun sagtens finde på at gå den anden vej i stedet for, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det ikke engang fordi at det var en løgn set i hendes øjne! Hun stod rank, hun stod dominerende og slet ikke som da Pharrell havde set hende sidst, for nu var hun alene, og endnu en gang ude på egen hånd, så var hun jo trods alt nødt til at handle ud fra sit eget bedste, selvom det slet ikke var nemt altid, men man gjorde det vel så godt som muligt?
Pharrells fært, var slet ikke en som hun havde opfanget, før det var... for sent? Hendes blik fulgte kun den unge knægt som han blev revet med af den høje herre. Nu var han ikke længere hendes ansvar, hvilket hun havde det helt fint med! Så var det jo op til knægten selv, hvor han ville i den anden ende, for han kunne og han havde faktisk temmelig mange muligheder, det spørges jo bare om det var nogen som man ville tage i den anden ende, men det var nu heller ikke noget som han sagde noget til som sådan, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte sig mod yderligere en mulig køber, selvom han i den grad formåede at rive hele hendes fokus helt andre steder, idet hun kraftigt endte med at stivne, da han havde formået at lægge sin arm hele vejen om hende. Hvis det ikke var fordi at hun var død, så ville hun da falde om af ren skræk, for det var virkelig en ubehagelig fornemmelse, nu hvor hun heller ikke havde forventet sig den i den anden ende! Stemmen genkendte hun og ikke mindst duften, nu hvor hun endnu en gang måtte sidde med den i næsen. Hun himlede let med øjnene. Hvordan pokker havde han fundet hende her?! ”Jeg troede ikke at jeg kom til at se dig igen.. Pharrell..” Hun endte kraftigt med at vride sig fri af hans arme og vendte sig direkte mod ham. Hvad pokker gjorde han ved at komme og opsøge hende her?! Og hvordan vidste han det i det hele taget?! Hendes mine var endnu en gang meget stram – ligesom da han havde set hende første gang, for.. det var vel den kvinde som hun endnu en gang var blevet til? Ikke fordi at hun sagde noget til det, for det var jo bare sådan at det måtte være i den anden ende.

[pharrel123]

Der var faktisk gået ret mange måneder siden de havde set hinanden sidst. Et sted var det selvfølgelig.. trist? Uanset om Pharrell var meget for at indrømme det eller ej, så havde han jo faktisk nydt hendes selskab, hun havde fået ham til at smide hæmningerne, og alligevel irriterede det ham at lige en kvinde som hende skulle lykkedes at få ham blødt op på den måde! Han hadede virkelig den tanke! Det var ikke fordi han ikke havde gidet at se til hende noget før, for det kunne han sagtens, til tider havde hendes fært faktisk været tæt på og det havde været fristende at opsøge hende, men han havde nægtet, for han havde ønsket at være færdig med opholdsstedet først! Nu var han færdig, så det første han havde gjort, var at tage af sted, finde Annikas fært og derefter følge den. Han måtte dog erkende at hun var langt væk, og ikke mindst havde hun været mange steder! Han håbede bare at dette var det sidste sted at han skulle lede, og at hun ville være her, for han gad bestemt heller ikke rende hele jorden rundt for at finde hende! Han var dog ganske sikker på at hun var her, for han vidste at hun var slavehandler, og han vidste at der var stor efterspørgsel efter slaver her til lands, desuden så blev hendes aroma stærkere, så mon ikke at hun var her? Det håbede han, for han havde jo en god nyhed! Han havde prøvet at lave opholdsstedet efter hendes ønske og nu var det færdigt, han var selv stolt af det, og han håbede at hun fandt det lige så godt som han selv gjorde! Det var i hvert fald værd at kalde for sit hjem.
At se Annika, var noget som fik et let smil over Pharrells læber, som han blot bevægede sig tættere på. Det var frygtelig lang tid siden at han sidst havde set hende, og dog føltes det som var det i går at han sidst havde set hende, holdt om hende, skændes med hende, for kun at holde om hende igen, sove med hende i sin favn, og derefter.. skilles. At hun ikke opdagede ham, som han listede bag hende, var noget som morede ham, hvor han tydeligt mærkede hvordan hun direkte stivnede, da han slog armene omkring hende og trykkede hende ind mod sin muskuløse krop. At hun ikke slog ud efter ham, forundrede ham faktisk, for det havde han været ret sikker på at hun ville, men hun havde vel hurtigt genkendt ham? Han trak på smilebåndet til hendes ord, selvom det falmede, da hun valgte at trække sig ud af hans favn, hvor han endte lettere utilfreds, skønt minen hurtigt blev erstattet med et skævt smil om læberne. “Jeg sagde jo at jeg havde fået din fært,” påpegede han ganske sandfærdigt, som han ikke tog blikket fra hende, men studerede hende ganske nøje; hun lignede sig selv. Han selv lignede naturligvis også sig selv, han havde bare fået skægstubbe og længere hår, man kunne ikke ligefrem prale af at han havde brugt tid på sig selv, da han havde været fuldstændig optaget af deres opholdssted. “Desuden.. du svarede ikke på mit spørgsmål: hvad kan du tilbyde mig?” spurgte han sigende og uden at smilet falmede det mindste, hvor det blev en anelse.. udfordrende. Det var næsten tydeligt at se at han ikke var ude efter en slave, da han mere eller mindre kunne hentydede til alt hvad hjertet begærede.

[Deleted]

Annika erkendte gerne, at hun ikke tænkte meget mere over Pharrell, end de få gange, hvor hun selv måtte fange hans fært og duft, selvom hun ikke havde valgt at opsøge den, for så gav hun ham helt nøjagtigt hvad han ville have, og det var hun simpelthen alt for stædig til! Selvom mødet havde været i hendes tanker alt for mange gange, så var det slet ikke noget som hun ønskede at tænke på i denne stund, men det var virkelig underordnet. Hun vendte blikket i retningen af sin række af slaver. Det var forbandet lang tid siden hun selv havde stået der som en del af dem, og nu var hun en forhandler af dem, så man kunne vel kun sige, at det gik i den rigtige retning for hende? Hun havde det fint med sit liv, også selvom det var uden en mand i billedet! Hvem havde i det hele taget brug for dem? Det var sådan at hun havde det! Der hvor hun opfangede Pharrells scent, var hun hurtigt væk fra igen! Hun var lidt over det hele, hun blev aldrig på den samme plads særlig længe, og så snart at handelen her var færdig, så ville hun også være væk fra dette sted for det næste lange stykke tid, hvor hun ville gøre den næste klar, så hun igen kunne søge ud og sådan fortsatte hendes liv. Ikke alle var lige stærke og udholdende som dem som hun stod her med nu, og det var alt sammen noget som hun kunne være ganske godt tilfreds med i det store og hele!
At Pharrell havde søgt efter hende, var noget som direkte kom bag på hende, for hun havde virkelig ikke regnet med at skulle se ham igen og nu.. stod han der? Det var slet ikke meningen! Hun havde genkendt hans stemme, så hun havde slet ikke nået at slå ud efter ham, som hun ellers ville have gjort det, men.. et sted så var det jo heller ikke noget som hun havde lyst til? Hun vendte blikket ganske kortfattet mod ham. At han havde fundet hende, var jo slet ikke noget som var gået op for hende endnu! Hun himlede med øjnene. ”Kan vi ikke tage det senere, Pharrell..? Jeg arbejder!” endte hun med en ganske kortfattet stemme, for hun havde slet ikke tid til ham endnu! Hans videre ord, var noget som alligevel måtte fange hendes opmærksomhed, hvor hun vendte sig direkte mod ham og med den samme mine. ”Jeg kender dig nok til at vide, at det ikke er slaverne her du hentyder til.. Og i det tilfælde, kan jeg fortælle dig at kassen er lukket.. Du må forbi et bordel eller H-huset på vej hjem..” afviste hun med en ganske kortfattet stemme. At han stadig skulle være så kæphøj som da hun havde set ham første gang, var slet ikke noget som hun kunne sige noget til som sådan, for det var jo bare sådan at det endelig måtte være. Armene slog hun over kors, næsten som hun viste sig at være.. afvisende. Han havde ganske vidst fået hende gjort blød, da hun havde set ham sidst, men det var underordnet, for det var bestemt ikke nu og nu var hun altså på arbejde og det var noget som hun i allerhøjeste grad måtte tage seriøst! ”Du har vel andre du kan irritere og være en pestilens overfor?” endte hun med en kortfattet stemme. Desuden.. hele vejen til Imandra bare for at finde hende? Det var slet ikke noget som hun havde troen på i det hele taget!

[pharrel123]

Pharrell var virkelig meget imod at opsøge Annika, for han vidste at han ville gøre det hele værre for sig selv, ved netop at opsøge hende, tale med hende og.. ja, hvad der nu ville ske, sikkert et skænderi, for det var de jo faktisk utrolig gode til – om ikke andet havde de været fantastisk gode til det, under deres forrige møde. Måske det var dumt at opsøge hende, men han kunne faktisk ikke få sig selv til at lade vær, han ønskede at opsøge hende, og ikke mindst ønskede han virkelig brændende at vise hende det opholdssted han havde taget så lang tid om at bygge til deres race. At han så skulle se hende der i egen høje person, lignede sig selv på en prik – skønt han nu ikke havde forventet andet, eftersom de jo var horrorer og ikke ligefrem ældedes og det gjorde man vel heller ikke på et par måneder? Det var nok mere fordi han følte at det var en evighed siden at han sidst havde set hende. Det morede ham dog, at se hvor meget det var kommet bag på hende, at se ham her, hvilket det morende smil vel også afslørede? Han fnøs let til hendes ord. Hun afviste ham? Hvorfor kom det egentlig ikke bag på ham? “Arbejder?” gentog han let, som han hævede det ene øjenbryn i en sigende mine. Han trådte roligt et skridt mod hende, som han mindskede deres afstand. “Du burde altid have tid til din leder,” påpegede han ganske sigende, som han lagde armene over kors ved det faste bryst og sendte hende et kækt smil. Han vidste godt at han stak en anelse til bæstet, og selvom det ikke var smart, så.. var han faktisk glad for at se hende. Hendes følgende ord var dog noget som faktisk måtte overraske ham, hvor han blinkede med øjnene. Han endte med at bryde ud i en munter latter, som han slet ikke kunne holde igen! Tage forbi et bordel? Ja den var god med hende! Men okay.. hvis det var med den på, så kunne han da godt lege med! Han sendte hende det samme kække smil, inden han tog omkring hendes hånd og trak hende helt ind i sin favn, hvor han slog den anden arm omkring hende. “Hvorfor skulle jeg dog vælge andenrangs? Når det bedste er lige her?” spurgte han kortfattet, som han sendte hende et drilsk smil. Han så kort ud i luften, skønt han dog ikke slap hende. “Og jeg som ellers troede at jeg havde overbevist dig om, at jeg ikke er en mand som tænker med de nedre dele..” Han sukkede let, som han vendte blikket mod hende igen. Han hævede sigende det ene øjenbryn til hendes ord, hvor hans mine ændrede sig til at være mere seriøs. “Du ville måske ikke tro mig, hvis jeg sagde at jeg havde savnet dig?” spurgte han roligt og yderst alvorligt, som han ikke tog blikket fra hende. Han trak let på den ene mundvig i et skævt smil. “Du har måske ikke savnet mig, hvalp?” spurgte han videre. Han var næsten sikker på at han allerede kendte svaret; nej. Han var dog alligevel nysgerrig på om hun i det hele taget havde skænket ham en tanke, og dog undlod han at spørge ind til det, for.. et sted gad han heller ikke kende til svaret. Han slap hende dog ikke, hvor han heller ikke tog blikket fra hende, for der var jo intet interessant foruden hende.

[Deleted]

At manden havde valgt at opsøge Annika, var noget som et sted virkelig var kommet bag på hende, for han virkede bestemt heller ikke som typen som rendt efter en tøs over grænse og land, men det havde han nu alligevel gjort? For hendes skyld? Et sted så var det jo selvfølgelig en tanke som gjorde hende varm i det indre, selvom det slet ikke var noget som hun viste for ham på nogen måde! Hun var ude, hvor det var hende vigtigt, at hun kunne holde masken og specielt her var det ekstra vigtigt, for hun skulle for pokker sælge varerne som stod bag hende! Hun var en hård en at knække, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være, for hun var vant til det. Når han ikke havde været der, så var hun vant til at gøre tingene på egen hånd, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bestemt heller ikke fordi at hun havde noget andet valg. Hun var hård, hun var kold og direkte kynisk, for hun var nødt til at holde den professionelle facade, om det var noget som man ville det eller ikke, for hun kunne virkelig ikke gøre noget ved det, uanset hvor meget man så end ville det eller ikke, så var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Ja, jeg arbejder,” endte hun med en direkte irritabel stemme. At han direkte krævede at hun skulle have tid til ham, var noget som direkte irriterede hende, ofr det var bestemt heller ikke noget som hun direkte tænkte på lige nu. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang. Han stod altså bare og forstyrrede hende, og det var noget som i allerhøjeste grad også måtte irritere hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Det kække smil var noget som direkte frustrerede hende, hvor hvordan vovede han at stå der og bare smile kækt?! Det var slet ikke noget som hun fandt sig i på nogen som helst måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At han lagde armene omkring hende og med de ord, var noget som næsten måtte få hende til at se rødt. Jovist havde hun intet imod at han lagde armene om hende, men der fandtes virkelig grænser for hvad man fandt sig i! ”Burde jeg finde tid til min leder? Lige nu har jeg altså ikke tid!” endte hun med en kortfattet mine. Hun satte hænderne mod hans bryst, kun for at skubbe ham fra sig i en kraftig afvisning, for der var selv grænser for hvad hun selv måtte finde sig i på denne her måde, det var helt sikkert! ”Du kan jo tage fejl ikke sandt? Hvorfor skulle du ellers være kommet denne lange vej? Kun for at opsøge mig?” endte hun med en ganske kortfattet mine, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn! At han endte direkte alvorlig, da han også sagde at han havde savnet hende, var noget som hun hurtigt lagde mærke til, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget nemmere for hende. Hun endte med at fnyse og vendte blikket kort væk fra ham. Han startede med at sætte hende op af muren på denne her måde, for det var slet ikke noget som hun brød sig om på nogen måde! Endelig så hun mod ham igen. ”Jeg er ikke nogen hvalp, Pharrell! Og lad mig være.. Jeg har ikke tid til det der!” endte hun med en kortfattet stemme, for løgn var det ikke engang. Hun ville ikke bare gengælde det bare sådan!

[pharrel123]

At det irriterede Annika at Pharrell var dukket op, kunne han tydeligt se, og hvor det dog frydede ham! Men på den anden side, kunne det virkelig forundre hende så meget at han var dukket op? Han havde jo nærmest lagt op til det under deres første møde, hvor han havde sagt at han havde hendes fært og kunne finde hende hvor som helst, når som helst han ville, men hun havde måske ikke troet på ham? Han var virkelig en fantastisk opsporer, der var ingen der ville kunne gemme sig fra ham, medmindre de naturligvis brugte magi til at skjule sin fært, men ellers så ville han kunne opspore hvem som helst! Så længe han bare kendte vedkommendes fært, ellers kunne det blive lidt umuligt. Men han havde haft Annikas, og han havde jo sagt at han ville opsøge hende, så.. her stod han altså! Og så skulle hun absolut afvise ham? Det var noget som faktisk måtte.. irritere ham. Han gjorde dog intet ved det, trak kun en anelse på smilebåndet, da hun gentog sig selv, hvor det var tydeligt at han forstyrrede hende i sit arbejde. Hvorfor hun i det hele taget gad sælge sådan en god mad, forstod han virkelig ikke! Tænk hvor meget de stærke ville kunne mætte én? Han kunne godt se at han irriterede hende yderligere, ved at smile kækt og trække hende ind i sin favn, skønt han dog ikke tog sig af det. Hendes ord var noget som fik ham til at himle let med øjnene og sukke næsten opgivende. Hun var altid så nådesløs og afvisende! Det var noget som faktisk irriterede ham! Og dog.. det gjorde jo også alt langt mere spændende. Som hun satte hænderne mod hans bryst for at trække sig væk, slap han hende roligt. Han sendte hende en ganske kortfattet mine. “Åh du burde passe på med hvem du taler til Annika. Nok du er ligeglad med min stilling, men for det første burde du værdsætte at jeg faktisk kan lide dig, for det andet, så burde du droppe din lille arrogante attitude og vise din leder respekt, medmindre du ønsker at ende lige som dem.” Han gjorde et hovedkast mod hendes slaver, hvor hans læber endte ud i et koldt og grumt smil. Han var en leder, det var ham der stod med autoriteten og han tolererede ikke illoyalitet og respektløshed! Han betragtede hende ganske roligt og nikkede sandfærdigt. “Jeg er kommet denne lange vej for din skyld,” svarede han sandfærdigt, som han roligt lagde armene over kors, og faktisk med en ganske tålmodig mine. Han kunne ikke lade vær med at smile morende til hendes ord. I hans øjne var hun en hvalp, en hvalp der ikke havde fundet sin plads endnu, en lille rapkæftet hvalp der ikke havde lært at vise sin leder og alfahannen respekt, men det kom vel med tiden? Hun vidste at han turde slå fra sig hvis det blev nødvendigt, og hun skulle bestemt ikke tro at han ville lægge fingrene imellem, bare fordi de havde ligget i hinandens favn og sovet! Han kneb øjnene en anelse sammen, skønt han roligt tog omkring hendes hånd og sendte hende et sigende blik, som tegn til at han ikke tolererede at hun bare vendte ham ryggen, men krævede hendes opmærksomhed. “Nu hvor jeg er kommet denne lange vej for din skyld, kunne du i det mindste høre mig ud?” foreslog han ganske kortfattet, som han endnu engang tog et skridt mod hende, denne gang slog han dog ikke armen omkring hende, men derimod slap hende helt, for han respekterede skam hendes grænser – af den grund kunne han godt lide at irritere hende lidt. Han forblev dog stående helt tæt på hende, hvor hans ansigt kun var ganske få centimeter fra hendes. “Jeg er færdig!” endte han med en stolt mine, hvor han gik ud fra at hun vidste hvad han talte om – skønt det vel ikke var tilfældet?

[Deleted]

Annika havde ærlig talt slet ikke regnet med at Pharrell ville opsøge hende, netop også fordi at det havde taget ham så lang tid. At han jo så havde været beskæftiget af helt andre ting, var slet ikke noget som hun kunne tage sig af, for det var vel heller ikke noget som vedkom hende i den anden ende, var det? Hun fnøs ganske kortfattet. Hun var i fuld gang med at tjene til sit eget liv – som tøj på kroppen og mulig tag over hovedet, for hun jagtet jo når hun blev sulten, så hun var en af de mere heldige som ikke skulle bruge pengene på det, så selvfølgelig var det noget som hjalp hende frygtelig meget! Hendes blik forlod ham dog på ingen måde, også selvom hun var endt langt mere stiv, nu hvor hun var endt fuldkommen tæt på ham, for det var slet ikke noget som hun kunne skjule på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke engang! Hans ord var noget som direkte fangede hendes interesse, hvor hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Hun kneb øjnene fast sammen. Hun vidste at hun burde respektere ham, for han var en som satte sig i autoriteten. Selvom han trussel, var noget som næsten gjorde hende mere bleg end det som hun havde været før, for hun havde stået i det sted før, og det var noget som hun nægtet at gøre igen, for sjovt var det bestemt heller ikke! ”Respekten er stadig noget som man skal gøre sig fortjent til, Pharrell! Og hvis du tror at det hjælper dig at komme rendende offentligt og kræve den, så tager du fejl! Og hvis du nogensinde truer mig med det igen, så..!!” hvæsede hun denne gang så kraftigt, at det var noget som trak de andres opmærksomhed til sig, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af på noget som helst tidspunkt overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. At han kunne lide hende, var et sted noget som.. varmede hende? Hun kunne ikke rigtigt forstå hvorfor han satte disse ting i hende, men det var bestemt heller ikke noget som altid måtte falde i smag, for hun vidste ikke hvad hun skulle gøre ved de følelser altid, og specielt når det kom til ham, så var hun virkelig lost! At han greb omkring hendes hånd og med det blik, var noget som næsten gjorde, at hun blev stående, for han mente alvor, og det var noget som hun faktisk kunne lystre! Hun blev stående og med den samme faste mine, selvom han havde taget omkring hendes hånd, så var det bestemt ikke ensbetydet med at det var ment godt! ”Fint, vad har du så at sige..?” endte hun med en direkte kortfattet stemme. Han kunne jo lige så godt komme til sagen og få det hele fortalt med det samme? At de var endt så tætte på hinanden, var slet ikke noget som rørte hende, selvom hun måtte erkende, at hun faktisk havde savnet hans arme omkring hende, for det havde hun vel? Hun følte sig pludselig så alene, når hun skulle til at sove, for det var slet ikke noget som hun var vant til. At han var færdig, var noget som kun fik hende til at se direkte undrende på ham. Færdig med hvad?! Hun blinkede let med øjnene, hvor hun endte med at ryste på hovedet. ”Ja, det kan jeg jo ikke bruge til noget, kan jeg?” endte hun med en vrissen. ”Det er fint du er færdig Pharrell.. Men det er så ikke noget jeg har lyst til at stå og lægge øre til! Hvad der foregår i dine bukser, er i den grad din egen sag,” sagde hun og blinkede let til ham, kun for at vende sig med ryggen til ham igen. Hun var nødt til at arbejde!

[pharrel123]

Måske Annika ikke havde regnet med at Pharrell skulle opsøge ham, men nu var han her altså og han krævede hendes opmærksomhed! Normalt var han faktisk ikke opmærksomhedskrævende, for han brød sig faktisk ikke om at blande sig i andres sager eller knytte noget bånd til nogen, men det var altså alligevel sket for ham, netop fordi han havde været så dum og ladet Annika komme så tæt ind på sig, hvilket han måtte forbande sig selv helt til helvedet for! Han kunne dog ikke komme udenom at han havde nydt deres forrige møde, men.. hvad nyttede det nu? Hun virkede ikke engang glad for at se ham, og han kunne ikke læse hendes tanker, derfor var hun ham virkelig en enorm og besværlig gåde! Men han nød gåder, derfor skulle han nok få hende knækket på et tidspunkt! Han var jo allerede godt på vej til at lære hende at kende! Han ønskede hendes respekt, hendes tillid og hendes loyalitet, selvom han også godt vidste at det var noget som man skulle gøre sig fortjent til. At hun hidsede sig op, så folk kiggede mod dem, var noget som fik ham til at trække muntert på smilebåndet, som om hun tværtimod havde sagt noget sødt i stedet for skældt ham ud. Måske det var underligt at føle, men han havde faktisk savnet at hun skældte ham ud, råbte af ham og bare generelt det at høre hendes stemme og være i hendes selskab. Han grinede lavmælt, som han lænede sig mod hende og skænkede hendes kind et blidt kys. “Sch.. du er altid så anspændt,” hviskede han stilfærdigt mod hendes øre, skønt han ikke kunne skjule det morende smil. Han trak hovedet tilbage og vendte de natblå øjne mod hende med en rolig mine. At hun ikke trak hånden til sig, forundrede ham faktisk, for det havde han regnet med, netop fordi hun havde afvist ham siden han var dukket op, skønt han godt vidste at han havde været ret frembrusende og derfor godt forstod at hun havde afvist ham, desuden havde han vel også givet udtryk for at han nærmest gjorde grin med forrige gang? Det var dog ikke meningen, for han mente det faktisk når han havde savnet hende og også – skønt det var usagt – at han havde nydt tiden med hende. At hun gerne ville høre på ham, måtte faktisk glæde ham, hvor et oprigtigt smil gled over hans læber, som et tydeligt tegn til at han ikke lavede sjov mere. At hun så ikke fattede hans ord, men vrissede af ham, trak hånden til sig og direkte vendte ryggen til ham, fik ham til at blinke forundret med øjnene, for.. hvad skete der lige der?! “Hvad?!” spurgte han lettere forfærdet. Hvad snakkede hun om? Tal om at forvirre ham! Han kneb øjnene lettere fornærmet sammen og fnøs lige så i vantro, inden han direkte gik efter hende, hvor han ikke skænkede folk et blik der så mod dem, fordi han havde hævet stemmen. Han gik roligt mod hende, hvor han direkte greb hende om armen. “Du skal bestemt ikke tale ned til mig eller gøre grin med mig, når jeg faktisk har knoklet for din skyld!” vrissede han fast af hende, som han direkte valgte at trække hende med sig væk fra menneskemængden. “Kom! Vi kan ikke tale her,” svarede han som en mindre ordre, hvor han trak hende væk, dog så hun stadig kunne holde øje med sine slaver. Han trak hende med hen til en gyde, så de var lidt alene og kunne snakke privat uden at folk skulle overhøre dem. Han vendte kort blikket mod hendes slaveflok, for at se at de stadig var der – desuden.. hvem kunne løbe fra en horror? Det ville jo bare være idiotisk! Han skubbede hende let op ad væggen, som han slap hende, hvor han sendte hende en fast mine. “Jeg taler for pokker da ikke om erotik! Men om opholdsstedet!” svarede han fast, som han lagde armene over kors. Hun kunne bare vove på at håne ham igen!

[Deleted]

Annika havde ærlig talt ikke regnet med at skulle se Pharrell igen, om det var noget som man ville det eller ikke, for det var bare sådan at det var. Han havde ikke vist sig for hende igennem frygtelig, frygtelig lang tid, så hun havde vel også automatisk regnet med at der ikke var mere i det? At det bare var en engangsting, for det var sådan at hun godt kunne lide det, for hun var ikke den som ønskede at knytte sig for meget til andre mennesker, for hun var bange for konsekvenserne af det. At de faktisk skulle få en betydning for hende, som hun aldrig havde haft en betydning for nogen som helst. Af den grund, så gjorde det hende direkte vred, at han havde søgt hele denne lange vej for hendes skyld, for hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige! At han truede hende og direkte nærmest måtte kræve hendes respekt på denne her måde, var slet ikke en tanke som hun kunne tænke lige nu. Hun havde da slet ikke regnet med at hun skulle se ham herude, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende! Hun trak vejret dybt. Hun kunne faktisk godt stå og lytte til ham, også selvom hun ikke vidste helt præcist hvor meget hun ville få ud af det i den anden ende, så var det jo bare sådan at tingene endelig måtte være, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Så længe at han ikke overtrådte hendes grænser, så havde hun heller ikke noget imod at skulle snakke ordentligt til ham, eller faktisk.. se op til ham, for hun vidste at han var værdig som en leder, for det var noget som hun selv havde følt og mærket på sin egen krop – bogstaveligt, for hun var blevet slået for ikke at makke ret, også fordi at det direkte havde været fortjent i hendes øjne. Kysset som han skænkede hendes kind, var noget som direkte fik hende til at tie.. Og han viste det i offentlighed? Hun vidste ikke om han gjorde det bare for at… gøre det eller om der var en mening bag, og det var noget som direkte gjorde hende paf og mere forvirret end det som hun følte sig i forvejen! Hun vendte blikket direkte advarende mod ham. ”Prøv mig ikke..” advarede hun med en ganske så kortfattet stemme, og uden at tage blikket det mindste væk fra ham på nogen måde, for hun var bestemt ikke bange for at se på ham når hun snakket til ham. Hans ord vidste hun ikke hvordan hun skulle tolke, så hun valgte bare at tolke det i den ene retning frem for den anden. Hun nåede dog ikke særlig langt, idet han tydeligt tog fat i hende, hvilket fik hende til at vende sig direkte mod ham. ”SLIP MIG!” hvæsede hun fast, idet at han trak hende med sig mod gyden. Han Var en mand, hvilket med andre ord ville sige, at han var stærkere end hende. Hun vendte sig direkte mod ham endnu en gang og med en langt mere vred mine, idet hun kraftigt rev armen til sig igen. At det var hans opholdssted som han var færdig med, var noget som virkelig raget hende, for hun regnede slet ikke med at det var et sted som hun kom til at opholde sig i udgangspunktet! ”Jamen tillykke Pharrell! Og hvad har det så med mig at gøre?” endte hun med en direkte.. nedladende stemme? At det var det som han havde knoklet med havde jo ikke noget med hende at gøre? Hun vendte blikket ganske kort mod de få som hun havde til at stå der på podiet, før hun så på ham igen. Det var virkelig et dårligt tidspunkt!

[pharrel123]

Måske Annika var i færd med at arbejde og det ikke ligefrem var et godt tidspunkt at Pharrell var dukket op på, men.. han var virkelig ligeglad! Han var hendes leder og hun havde bare at give ham lidt tid! Han respekterede skam at hun var slavehandler og skulle have solgt sine folk, specielt inden myndigheden fra landet kom, for ellers faldt der da først brænde ned, eftersom det var forbudt! Han ønskede selvfølgelig ikke at ødelægge hendes forretning! Han ville bare gerne have at hun lyttede til ham, og det var vel ikke meget at forlange som hendes leder? Uanset så krævede han hendes opmærksomhed for bare fem minutter! Og så kunne hun få lov til at bruge så lang tid på de slaver som hun ville. Og om hun troede på det eller ej, så var han faktisk kommet denne lang for hendes skyld! Selvfølgelig også lidt for sin egen, for han ville jo gerne vise det frem, og den første han ønskede at vise det til, var Annika! Han havde jo lavet det efter hendes hoved – eller prøvet på det i hvert fald, så han håbede virkelig inderligt at hun ville kunne lide det! At kysset gjorde hende helt paf, kunne han tydeligt se, og det var også noget som kun fik ham til at trække langt mere på smilebåndet. Han tog sig ikke af at de var omgivet af folk på alle sider, om folk kiggede på dem eller ej, for.. han så kun hende. I øjeblikket var der ikke andre end de to, for hun var jo det eneste interessante i miles omkreds! Hendes ord fik ham til at trække muntert på smilebåndet, hvor han ikke kunne lade vær med at grine ganske let. “Har du ikke savnet mig til at irritere dig og køre dig op i det røde felt?” spurgte han morende, som han blinkede let til hende med det ene øje, uden at smilet falmede det mindste, for det var virkelig umuligt! Måske han havde truet med at gøre hende til en slave, hvis hun ikke viste ham respekt, men.. det var jo faktisk en tom trussel, dog ville han ikke tøve med at slå fra sig, hvis hun gik imod ham, for det fandt han sig bestemt ikke i! At hun så direkte hentydede til noget helt andet end hvad han snakkede om, gjorde ham faktisk helt paf, selvom det faktisk også måtte irritere ham, for hvad troede hun dog om ham?! Han havde ikke rørt hende, han havde ikke misbrugt hende eller udnyttet hende og hun troede stadig at han kun tænkte med de nedre dele? Det gjorde ham kun langt mere irriteret! At hun sagde at han skulle give slip og prøvede at rive armen tog han sig ikke af, da han blot strammede grebet og trak hende med sig hen til den ene gyde, så det blev lidt mere privat, skønt hun stadig ville kunne holde øje med sine slaver. Han slap hende roligt, som de kom ind i gyden og betragtede hende med et fast blik. Hendes nedladende tone, var noget som virkelig måtte få ham tæt på det røde felt, hvor hans blik blev direkte koldt. Det kriblede i hans hånd efter at slå hende, men han holdt dog igen, i stedet for, greb han hende om begge overarme og direkte tvang hende op ad den væg bag hende. Hans ansigt var tæt på hendes, hans blik var lettere nedstirrende og han slap hende ikke på noget tidspunkt. Han stirrede direkte ind i hendes mørke øjne med sine egne natblå. “Jeg har lavet det opholdssted for vores skyld!” vrissede han fast, som han strammede grebet omkring hendes arme, hvor det næsten kunne lyde som om de skulle flytte ind sammen. “Jeg har haft dig i tankerne hele tiden, og lavet det hele efter dit hoved!” fortsatte han kortfattet, hvor han næsten endte med at snerre af hende som en farlig ulv. Han slap hende dog ikke, men fortsat holdt hende tæt op ad væggen, hvor man pludselig tydeligt kunne se forskellen i deres højde, da han alligevel var noget højere end hende.

[Deleted]

Annika havde slet ikke regnet med at møde Pharrell igen, også fordi at han ikke havde opsøgt hende før nu, og selvfølgelig var det noget som gjorde sit også for hendes del, for hun vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere, så var det vel bare.. nemmere for hende at afvise ham og holde ham på afstand? Også selvom hun måtte erkende – for sig selv om ikke andet, at hun faktisk havde savnet ham, men det var bestemt ikke noget som han skulle have lov til at høre! For det var noget som hun nægtet at udtale sig om på nogen måde! At han havde kysset hendes kind, var noget som virkelig havde sat hende ud af kurs, for det var slet ikke noget som hun havde ventet sig på nogen som helst måde overhovedet. Hans ord var dog heller ikke noget som gjorde det meget nemmere for hende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, for det var vel heller ikke fordi at hun direkte kunne sige noget til det. ”Det er jo lige før jeg har savnet det.. Jeg har manglet nogen at slå til,” endte hun med en ganske så kortfattet stemme, for det var jo heller ikke fordi at det var en løgn set i hendes øjne! Og så.. alligevel? Hun havde jo nydt at ligge i hans arme, faktisk sove der og lade ham passe på hende som han havde gjort, for det var der ikke nogen som havde gjort noget før, men en gang skulle vel også være den første? At han havde taget så voldsomt fat i hende, for at føre hende med sig til gyden, var noget som gjorde hende direkte arrig, for hun var nødt til at arbejde, også fordi at hun vidste at det kun var et spørgsmål om tid inden myndighederne ville være på stedet, og det var slet ikke noget som hun ville have med at gøre, for det gik ud over hende, og det ville hun bestemt heller ikke have, for hun havde altså brug for de penge! Hun vendte sig direkte mod ham, idet han tog fat om hende og direkte førte hende op af væggen, hvilket var noget som gjorde hende direkte vred, hvor hun vendte blikket direkte vred mod ham endnu en gang. Hans ord fik det virkelig til at lyde som om de skulle til at flytte sammen, og det var bestemt heller ikke meningen, for det havde hun bestemt ikke sat snuden op efter, det var helt sikkert! Hun valgte dog at tie til han var færdig med at snakke, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget nemmere for hende på nogen måde. Hendes blik hvilede direkte i hans, for hun var bestemt ikke bange for ham. Selvom hans snerren gjorde det tydeligt for hende, at hun bevægede sig på den forkerte side af grænsen, og hvis der var nogen som kunne appellere til hans dyr, så var det i den grad ham! Og hun hadet det virkelig! Han var større end hende og det var alligevel tydeligt for hende at han satte sig i autoriteten igen, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være. Hun stirrede direkte på ham. ”Hvorfor pokker har du valgt at lave det efter mit hoved? Jeg kommer jo ikke til at være der uanset, Pharrell! Jeg er ikke et indendørs menneske, og det burde ud vide efterhånden!” endte hun med en dæmpet vrissen, for det var jo selvfølgelig noget som gjorde meget for hendes vedkommende. Hun stod fuldkommen anspændt, også fordi at han holdt hende fast, men.. nu hvor han havde trådt i autoritet, så kunne hun altså ikke gøre noget ved det!

[pharrel123]

Nok Annika ikke havde regnet med at Pharrell dukkede op, også fordi der var gået så lang tid, men nu stod han her altså! Og hun havde bare at lytte til ham! Ellers ville han først flå hende levende! Måske de havde hygget sig, og hun havde faktisk fået ham til at smide hæmningerne, vise hende omsorg og endda vise sig fra en mere kærlig side – skønt hun heldigvis ikke kunne huske den del! Men derfor var han stadig en hård og kontant leder, som bestemt ikke tolererede illoyalitet! Måske man skulle gøre sig fortjent til respekt, hvilket han skam vidste, men af den grund så fandt han sig ikke i at blive talt ned til, specielt ikke af hans egen race, for så skulle han da nok vise sig fra en langt mere nådesløs og hensynsløs side! Han havde allerede vist hende under første møde at han ikke var bange for at slå fra sig, og det havde på ingen måder ændret sig, uanset hvor meget han end havde nydt hendes selskab, for han vidste godt at hun var hård og nådesløs selv, at hun helst ville være sin egen herre, men det var bare ærgerligt at der var en som stod som leder og bestemte over hende, hvilket han netop gjorde! At kysset havde forundret hende, var noget som morede ham. Der var jo ingen grund til at hidse sig op, for.. han kendte hende jo og han vidste godt at han var frembrusende og nærgående, og ikke mindst at han provokerede hende med vilje, men godt ord igen! Hendes udtalelse fik ham til at trække let på smilebåndet, for han havde slet ikke forventet noget andet svar! “Hvor jeg dog har savnet dine spydige kommentarer,” svarede han morende, som han blinkede let til hende, uden at smilet falmede det mindste, for det var virkelig blevet ham umuligt! Han havde faktisk savnet hendes stædige, hårde, nådesløse, kolde, spydige selskab, skønt man skulle tro at man kunne finde det som var bedre, men sjovt nok så var det lige hendes selskab som han nød, på trods hun nærmest mejet ham ned hver gang han forsøgte at gøre noget godt. At få hende trukket med hen til en gyde, gjorde at de kunne snakke lidt mere privat, uden at skulle blive forstyrret af folk omkring dem, selvom hun stadig kunne se herfra og hen til sine slaver, og hvis endelig nogen prøvede at stjæle dem eller de selv prøvede at flygte, så skulle han da nok hjælpe med at flå dem alle sammen, så hvad var problemet? At hun så skulle tale nedladende til ham, var noget som fik ham til at se rødt, hvor han holdt hende fast op ad væggen bag hende, og stirrede hende direkte i blikket. Hendes ord var dog noget som gjorde ham langt mere bleg i hele hovedet. Hun ville ikke være der? Han slap hende ganske roligt, skønt han ikke fjernede sig, hvor hans hænder i stedet for lagde sig mod væggen ved hendes sider, så han stadig holdt hende fanget mellem ham og væggen. “Det er ikke indendørs..” mumlede han kortfattet, uden at han så væk fra hende. “Jeg har bygget en hule tæt ved Den sorte sø, jeg har brugt ufattelig lang tid på den, og jeg kræver at du ser den, om jeg så skal smide dig over skulderen og slæbe dig af sted som en sæk kartofler!” hvæsede han fast, hvor han slog en flad hånd ind i væggen, så han lavede et håndaftryk der. Han snerrede endnu engang af hende, hvor hans natblå øjne slog gnistre. “Desuden påpegede jeg aldrig at du skulle bo der konstant! Jeg har bygget det, så vores race kan komme der, og føle sig beæret over at have et så pragtfuldt sted at være! Og det gælder bestemt også dig, din lille utaknemlige hvalp!” vrissede han fast, hvor hans hoved kun lige var ude for hendes, så deres næsetipper næsten berørte hinanden.