Back to square one..

[Deleted]

Solen var på vej ned, selvom det slet ikke var noget som Lexie havde bidt sig særlig meget mærke i. Hun havde sovet mere eller mindre hele dagen. Faktisk.. så sov hun når hun fandt muligheden for det og Annika ikke var omkring hende, for at gøre hende klar til at komme på markedet. Hun blev holdt i lænker, de selv samme som havde holdt en som Annika i sin tid, så det var ikke noget som Lexie havde nogen menneskelig mulighed for at bryde fri fra, selvom den tanke i sig selv, faktisk var noget som gjorde ondt. Maven var ved at blive god og rund – hun var gravid og selv hun vidste hvem som var far, selvom det nu heller ikke var en ting som hun fandt meget glæde i for øjeblikket, for hun kunne slet ikke se lyst på noget som helst! Helt præcist hvor længe hun havde siddet her, havde hun ingen anelse om, men Romeo vidste ingenting, og det var faktisk noget af det som gjorde hende direkte ked af det, for hun havde virkelig ikke kontrol på noget som helst, og det var en tanke som hun i den grad måtte hade mere end noget andet! Hun lå midt på gulvet i grotten og direkte trykket op mod en af væggene, hvor hun lå og sov, for hun turde slet ikke at gøre noget som helst andet. Benene trukket så meget op under sig, som det var hende menneskelig muligt, men af den grund, så rørte hun sig ikke. Hun var underernæret og hun var træt, for ikke at glemme, at hun virkelig var ved at blive voldsom beskidt, for der var jo heller ikke rigtigt nogen mulighed for hende til at skulle tage et bad, men det var da bare sådan at det nu endelig måtte være. Hun frøs, selvom hun bestemt heller ikke regnede med, at det var noget som den kære Annika måtte tage meget hensyn til, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være. Hun bed sig ganske svagt i læben, idet hun ganske roligt og stille, faktisk måtte ende med at vågne og live trykket ud af hendes søvn, for det var virkelig koldt! Øjnene åbnede hun stille op, som hun så sig omkring. I hendes drømme, så var det Romeo som hun var sammen med. På en stor eng med højt græs og masse blomster, og når hun så vågnede, så.. kunne hun slet ikke undgå at mærke den form for skuffelse, for det var noget som hun så sandelig godt kunne mærke. Hun mærkede tårerne presse på endnu en gang, selvom hun vidste, at det ikke ville hjælpe hende. Romeo måtte vel finde hende før eller siden?

[Deleted]

Annika havde formået at holde Lexie ved lige igennem en måned eller to nu. At hun var gravid, var faktisk kun noget som direkte måtte irritere hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn for hendes vedkommende. Hun holdt sig ikke langt væk fra Lexie, udelukkende for at være sikker på, at hun blev hvor hun var, for hun skulle meget snart med hende på slavemarkedet, hvor hun selvfølgelig kun håbede på at hun ville få noget ud af tøsen, selvom det var svært at gætte sig frem til den dag i dag, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være, om det var noget som man ville det eller ikke. At det var ved at være aften, var samtidig noget som drev hende en anelse ud af den søvn som hun selv havde hvilet i, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog så tungt. Efter hendes møde med Pharrell, så hun måske lidt mere lyst på tingene, men det var bestemt heller ikke fordi at det var direkte ment som noget som hun tog let på. hun havde ikke rigtigt set manden siden, selvom det faktisk var noget som man direkte kunne anse som en skam, for hun havde jo faktisk nydt det, selvom det bestemt ikke var noget som han havde behov for at vide eller kende til! Men.. hun savnede hans selskab, hvad end om det var noget som man ville det eller ej! Men det var nu bare sådan at det nu måtte være. Bevidst holdt hun sig i grotten lige ved siden af den som Lexie var i – med andre ord, så hvis Lexie mod forventning skulle komme fri af lænkerne, så skulle hun forbi Annika før, hun ville komme nogen steder, så selvfølgelig var det noget som hun kun måtte nyde forbandet godt af! Hun strak sig en anelse, hvor hun krøb ud af sit eget lasede tæppe – det samme som selv Pharrell havde puttet hende under, hvilket vel også var grunden til at hun faktisk havde valgt at beholde det? Hun gik roligt ind til Lexie, mest af alt for at se til hende, hvor hendes tilstand, var noget som direkte morede hende. ”Jamen dog.. Du er allerede oppe,” endte hun direkte morende, som hun gik hen, kun for at låse sit greb fast omkring tøsens kæbe, kun for at tvinge hendes blik direkte op mod sig. Hun så forfærdelig ud, men af den grund, så var hun i god stand. Hun var sikker på at tøsen nok skulle være salgsbar når de endelig kom derud.

[Deleted]

Lexie havde måske været udsat for temmelig mange ting igennem hendes liv, men dette tog virkelig kagen, også fordi at det slet ikke var en situation som hun bare kunne komme ud af, hvilket klart gjorde ondt. Romeo vidste hvad hun havde været igennem og de mange ar havde hun jo endnu, som en skarp erindring om det som skete dengang, og det så ud som om at hun skulle ud i noget af det samme igen? Hun ville virkelig ikke! Blikket vendte hun stille i retningen af Annika, da hun kom ind i rummet til hende. Allerede med det samme, begyndte hendes hjerte at hamre fast mod hendes bryst, idet hun satte sig op, for hun vidste efterhånden hvad Annika krævede af hende, men det var bare sådan at det måtte være, for hun var meget lærenem og hun ønskede bestemt heller ikke, at der skulle ske den kommende lille noget som helst, for det var da slet ikke noget som hun tillod sig! ”D-det er jeg..” sagde hun dæmpet. Grebet omkring hendes kæbe, tvang hende omgående til at vende blikket op mod hende, selvom hun ikke rigtigt gjorde andet, for hun nægtet at kæmpe imod det, for hun kunne ikke gøre noget som helst alligevel! Frygten stod direkte i Lexies blik, også fordi at hun slet ikke kunne komme fri af lænkerne, så hun kunne ikke rigtigt gøre noget som helst for at få hende til at slippe. De rødlige øjne hvilede på hende, i og med, at hun heller ikke havde meget andet valg. Hun trak vejret dybt og blinkede let med øjnene, også selvom hun slet ikke kunne undgå at forsøge med at trække hænderne til sig, selvom hun slet ikke kunne. ”Lad mig gå..” endte hun med en dæmpet stemme, selvom hun allerede vidste, at det var som at tale for døve øre, for hun vidste og havde allerede fundet ud af, at denne kvinde som stod foran hende, havde alt for mange planer, hvilket selvfølgelig var noget som direkte gjorde ondt, men hvad skulle hun da kunne gøre ved det? Hun kunne jo ikke gøre noget som helst! ”J-jeg er med barn.. du… du har ikke brug for mig..” fortsatte hun stille. Et sted så forsøgte hun vel bare? Hun ville hjem eller bare i skjul, for hun kunne jo ikke engang vende hjem. Malisha ville da slå hende ihjel!

[Deleted]

Annika var bestemt ikke den mest venlige som man kunne falde over på denne her måde. At Lexie var gravid, var slet ikke noget som hun tog sig af, hvor hun faktisk også var fuldkommen ligeglad med hvem tøsen måtte være, eller hvad hun var på flugt fra. Hun havde jo fundet hende faktisk stående i Manjarnos land, så et sted så regnede hun faktisk heller ikke med at tøsen havde noget at vende hjem til, selvom hun stod der med en mave nu. Ikke fordi at det rørte hende på nogen måde, for hvorfor skulle det da gøre det? Hun smilede let, som hun havde lukket hånden fast omkring Lexies kæbe, og direkte tvunget hende til at se på hende. At hun endnu en gang forsøgte med at bede for sin frihed, var noget som fik det kyniske smil til at brede sig på hendes læber, for den beden og tiggen, var virkelig for døve øre, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. ”Giv mig en god grund til at skulle lade dig gå, Lexie.. Gravid.. uden en mand ved sin side..” påpegede hun sigende. Det var slet ikke noget som hun tog sig af på nogen måde, hvad end om det var noget som man kunne sige noget som helst til i den anden ende. ”At du er gravid, gør at jeg kan sælge dig for prisen af to.. hvis jeg er heldig,” tilføjede hun sigende. Et sted vel også for at psyke hende ud? Hun vidste hvad hun ville have, og det var noget som hun nok skulle få fat i, i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke! ”Jeg kunne slå dit barn ihjel med lethed.. Og vov ikke på at forsøge at komme fri af de lænker!” advarede hun med en fast tone. Det var ikke engang fordi at det var en løgn, for Annika var ganske hårdfør af sig, og hun havde bestemt ikke noget imod at lade Lexie få lov til at opleve den side af hende! Der var grunde til at hun havde valgt at leve alene. Den eneste som egentlig havde været inde i hendes liv på bare en enkel måde, var faktisk Pharrell, selvom hun ikke havde set ham siden han faktisk havde opsøgt hende her i hulerne. Mest af alt, også for at holde tøsen på plads, for hun var ikke særlig gammel, det var tydeligt, selvom det var noget som kun gjorde det hele langt nemmere for Annikas vedkommende, for hun var svag, hun var bange, og det var noget som hun virkelig måtte more sig over, for det var virkelig for sjovt! Det var jo lige før hun ville se på det, som var det faktisk alt for nemt!

[Deleted]

Lexie vidste allerede fra start af, at hun snakket for døve øre, for hendes beden og tiggen for sin frihed, ville ikke hjælpe hende med noget som helst. Det var jo bare sådan at det måtte være, for lige den del, var bestemt heller ikke ny for hendes del. Et sted så var det jo selvfølgelig en tanke som gjorde frygtelig ondt, men hvad pokker skulle hun da stille op? Hun kunne jo ikke stille noget som helst op! Hun var lænket, hun havde det ikke godt, hun frøs, var træt, var beskidt og ikke mindst sulten, for den lille tog i den grad al den næring som hun kunne give den, så der var ikke meget til overs til hende selv, men hun sagde intet til det. Det var hvad der var nødvendigt, så selvfølgelig var det også noget som hun tog umådelig godt til sig i den anden ende. Grebet omkring hendes kæbe, var noget som direkte gjorde ondt, men hun kunne ikke gøre det mindste for at komme fri, hvilket i den grad også var hende en frygtelig irritabel tanke! Tanken om at denne kvinde var i stand til at skade hendes lille baby, var slet ikke en tanke som hun brød sig om på nogen måde. Faktisk var det noget af det som hun bekymrede sig mest om, for det var slet ikke noget som den lille fortjente på nogen måde! Måske at hun ikke var den fødte mor, udelukkende på grund af det liv som hun havde og havde levet, men hun kunne da forsøge at gøre en forskel og give det en anden tilværelse end den som hun selv havde fået? Hun blinkede let med øjnene, selvom hun slet ikke så væk fra Annika, for hun vidste godt, at det ikke var noget som hun ville få det mindste ud af i den anden ende. ”Jeg gør alt hvad du beder mig om, bare du lader min baby være..” bad hun stille. Måske at hun var warlock, men den gamle magiker, var i den grad noget som stod tydeligt i hendes krop og sind, og hun kunne slet ikke gøre noget andet ved det, selvom det var hende en ganske så skræmmende tanke i sig selv! At hun skulle sælges som en simpel slave, var noget som hun allerede havde fundet ud af, og det var noget som gjorde ondt.. forbandet ondt. ”Jeg bad aldrig om det her liv.. Lad mig nu bare gå..” bad hun med en dæmpet stemme, som hun forsøgte at trække hovedet til sig. Hun ønskede slet ikke det her på nogen som helst måde overhovedet!

[Deleted]

Lexies frygt, var en tanke som direkte måtte more Annika, for det gjorde det i allerhøjeste grad også! Smilet hvilede direkte på hendes læber, som hun kunne se at tøsen direkte ønskede sin frihed – ikke bare for sin egen skyld, men også for sit barn? Ikke at det var en tankegang som hun kunne sætte sig ind i, og det var bestemt heller ikke noget som hun regnede med. Men at høre tøsen fortsætte med at tigge og bede for sit liv, var virkelig ved at gøre hende ekstremt irriteret, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo heller ikke fordi at det var en hemmelighed på nogen måde! Hendes øjne endte tydeligt med at slå gnistre, for det var jo heller ikke fordi at hun var den som var vant til at folk faldt på sine tiggende og grædende knæ for, for hun udviste virkelig ikke nogen medlidenhed, og det var bestemt heller ikke noget som hun nogensinde ville komme til uanset hvad af den grund, det var helt sikkert! ”Der sker mange ting i livet som man aldrig har bedt om Lexie… Du kan lige så godt vænne dig til tanken,” endte hun ganske kortfattet som hun endnu en gang gik hen mod hende. Det ville være så nemt at tage hendes liv, men selv en som Annika havde brug for pengene, og hun havde overlistet den kære Lexie på denne måde, hvilket selvfølgelig var noget som kun måtte komme hende selv til gode! Så håbede hun selvfølgelig kun på at tøsen kunne bruges, også selvom hun slet ikke vidste om det ville blive et alternativ på nogen måde. Hånden greb hende fast omkring hendes hals, kun for at tvinge hende tættere på sig, så hun kunne stirre hende direkte i øjnene, hvoraf hendes mine endte direkte fast og dræbende. ”Og hvis jeg skal høre på mere klynkeri, så kan jeg trygt love dig for, at jeg ender med at tage dit liv!” endte han med en direkte fast tone, for der var selv grænser for hvad hun måtte finde sig i! Hun kuklo ganske let, hvor hun endte med at klemme ganske let. ”Du ville blive en udmærket slave for mig at sælge videre.. tøs.. men det klynkeri, kan jeg ikke bruge til noget som helst!” endte hun med en direkte hvislen, som hun endnu en gang klemte til. Hun ville se frygten i tøsens øjne, også for at markere at grænsen var nået, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for her var det hende som sad med fordelene, og hun agtet at gøre brug af dem!

[Deleted]

Lexie var virkelig panisk skræmt, for det var ikke dette hun var gået ind til, ved at holde sig væk fra Romeo, selvom det helt klart var noget af det hårdeste som hun nogensinde havde gjort! Det var noget som brændt helt ind i hendes sjæl og nu måtte hun ærligt erkende, at hun hellere ville have taget imod den straf som Malisha kunne tildele hende, end at sidde her i dette helvede, for hun kunne virkelig godt bruge ham efterhånden! Hun vendte blikket direkte mod Annika. Selv sad hun fast og hendes magi var på ingen måder god nok til at hun kunne bruge den for at komme fri. Hvis ikke Derick havde tvunget hende af sted, men hjulpet hende i stedet for, så havde de aldrig haft et problem! Det var alt sammen hans skyld! Tanken var noget som gjorde ondt, for hun ville virkelig ønske at hun kunne få fat i Romeo, men hun regnede… faktisk slet ikke med at se ham igen, selvom den tanke kun gjorde langt mere ondt, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. ”Jeg bad aldrig nogensinde om det her..” endte hun ganske dæmpet. Hun havde været i misbrug og slaveri en gang tidligere, og hun ønskede virkelig ikke igen! Hænderne hvilede ved hendes mave. Bulen var ganske vidst ikke særlig stor, men den var der om ikke andet, og det var det som gjorde, at hun reagerede så kraftigt som hun gjorde i denne stund, for hun ønskede slet ikke at komme galt af sted! Hun var virkelig ved at være træt af at møde modgang! At Annika kom hende i møde, var bestemt heller ikke noget som gjorde det bedre for hende på nogen måde, hvor grebet omkring hendes hals, var noget som hun tydeligt kunne mærke! Hun gispede kraftigt, idet hun bed tænderne sammen. Hun slap grebet omkring maven, kun for at tage omkring Annikas kolde håndled. Det var en tanke som kun fik det til at løbe iskoldt ned af hendes ryg, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en tanke som hun brød sig særlig meget om, men ikke en som hun direkte kunne gøre noget ved af den grund! ”S-slip..” endte hun med en ganske dæmpet stemme, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende. Hun gispede direkte efter vejret, hvor selv frygten ikke var til at skjule. Hun var bestemt ikke en værdig warlock, og hun vidste det jo udmærket godt!

[Deleted]

Annika havde aldrig nogensinde været af den milde slags, og det ville hun bestemt heller aldrig blive, og det var noget som hun vidste fra før af. Hun var nådeløs, hun var uden et menneskeligt hjerte, og hun så kun en ting; profit og hvornår hun kunne gøre den. Hun vendte blikket direkte mod Lexie. At den lille kommende møgunge betød så meget for hende, var slet ikke noget som hun kunne forstå, men igen, så var der faktisk pænt mange ting som hun ikke forstod sig på, så det var egentlig ikke fordi at hun gjorde et forsøg, for det var slet ikke noget som raget hende. Hvis hun kunne klare sin egen overlevelse, så var hun faktisk storslået tilfreds med tingene som de måtte være, og så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende! Hendes blik hvilede direkte på Lexie ved sig, hvor hun selv tydeligt kunne se tøsens frygt, også selvom den slet ikke rørte hende på den måde. Tvært imod, så var det noget som direkte påvirkede hendes indre dyr frem for noget andet, for det var jo ligesom næsten som hun kunne lugte frygten ved tøsen som hun stod overfor, også selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det bedre. Hendes øjne slog gnistre. ”Jeg skider virkelig på hvad du ville og ikke ville. Livet går aldrig som man vil!” endte hun med en langt mere fast tone, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende, at det bare var sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hånden klemte kun mere og mere omkring tøsens hals, også selvom hun intet kunne gøre i form af modstand. At kvæle var så.. dejlig nemt, for tøsen lå jo lige til det! For hun kom jo heller ikke nogen vegne ved dette, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, og det var jo det som gav hende det blod på tanden som hun til tider havde brug for! ”Du har bare at lystre når jeg siger noget.. tøs!” hvæsede hun med en direkte fast tone. Barnet.. det søde blod.. det var alt noget som hun vidste, og det var noget som bare efterlod hende med tænder som måtte løbe i vand, også fordi at det var så længe siden at hun havde fået friskt blod, så det var noget som hun helt klart også kunne mærke!

[Deleted]

Hvis der var noget som i sandhed formåede at frustrere Lexie, så var det dét faktum, at hun konstant skulle møde modstand, når hun bare ønskede at slå sig ned med Romeo, og nu hvor de havde en lille en på vej – som han ikke engang var kendt med i den anden ende, var virkelig noget af det værste af det hele, for hun havde virkelig brug for ham! Her sad hun lænket, hun var præget af en uro, så det at koncentrere sig om magien, var slet ikke et alternativ. Desuden var det ikke en ting som hun var øvet i, så hun kunne ikke rigtigt gøre noget ved det af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, også som hendes mange bønner tydeligt var for døve øre, for det eneste som hun ønskede sig i denne stund, var at komme hjem til Romeo og faktisk bare.. tage hvad nu end Malisha kunne finde på at sætte hende for, selvom hun vidste at det ville gå galt der også.. Hvor var hun dog ved at være træt af det! Annikas stramme greb omkring hendes hals, var noget som efterlod hende med en direkte frygt, for hun kunne virkelig ikke gøre noget som helst, og hun hadet virkelig den tanke mere end noget andet i denne stund, for det var bestemt ikke behageligt på nogen måde! Hun gispede tydeligt smertefuldt, som hun bed tænderne kraftigt sammen, for hun kunne så tydeligt mærke det, og det var noget som hun i det store og hele, bare ønskede ud af verden nu! ”Slip..” gentog hun yderst anstrengt, for det var jo ikke ligefrem fordi at hun kunne gøre noget stort ved det af den grund, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Hænderne lukkede hun fast omkring Annikas kolde håndled, næsten som hun forsøgte at få hende til at slippe. Hun gispede efter vejret, som hun kunne mærke hvordan hun direkte blev.. voldsom tung i hovedet, og det var bestemt heller ikke fordi at fornemmelsen var særlig behagelig, for det var den langt fra, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Det begyndte at sløre for hendes blik, hvor hun også tydeligt måtte.. kæmpe langt mere for at få luft, for det var ikke til, og en horror havde altså voldsom styrke, som hun slet ikke kunne hamle op med i den anden ende, hvilket kun gjorde det hele værre!

[Deleted]

Til tider måtte det virkelig more Annika, hvor nemt det kunne være at tage et liv, for det var virkelig en magt som kunne gøre hende.. magtgal. Hun nød at se frygten i tøsens øjne, velvidende om at hun med et klem med hånden, faktisk var i stand til at ende det, for hun havde en styrke uden videre, og det var end ikke fordi at det var noget som hun havde nogen intentioner om på stående fod. Hvis der var noget som hun virkelig var træt af, så var det Lexies klynken, for hun gad simpelthen ikke høre på det mere, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om i den anden ende, for det stod hende langt ud af halsen snart, og så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være når det måtte komme til stykket. Hun kneb øjnene fast sammen, som tøsen endnu en gang bad hende om at slippe. Hvornår lærte hun det egentlig? Aldrig? Det så bestemt sådan ud, og det var noget som efterhånden også måtte irritere hende! Kunne hun overhovedet sælges som en slave? Det kunne hun bestemt ikke før hun blev langt mere hårdfør end det som hun viste sig i denne stund, for det andet her, var bestemt heller ikke noget som man kunne bruge til noget som helst, det var da helt sikkert! Hun kom da aldrig nogensinde af med en slave, som ikke gjorde andet end at klynke, så der var meget forarbejde med denne, om det var noget som hun ville det eller ikke! Så spørges det.. om det var et arbejde som hun gad at bruge tiden på? For det var jo straks en helt anden side af sagen, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn i det store og hele. Smilet endte med at brede sig på hendes læber – direkte koldt og kynisk. ”Du lærer det aldrig… gør du?” endte hun direkte med en fast og næsten dræbende stemme, for det var virkelig en tanke som kun måtte irritere hende og intet andet! Denne møgunge af en tøs ville blive noget af et arbejde for hende, og hun vidste ærlig talt slet ikke om det var et arbejde som hun var villig til at tage på sig så… At slå hende ihjel, var jo bare så nemt!

[Deleted]

Det var bestemt heler ikke fordi at Lexie ønskede at brokke og beklage sig, men det var virkelig bare ord som hun havde brug for at få sagt og vide at de i det mindste blev hørt. Hun var forbandet træt af den modgang som hu gang på gang skulle støde ind i, specielt når det måtte komme til Romeo, for hu havde virkelig bare.. brug for at vide at han var der og at han kunne være der, uden at skulle stå ansigt til ansigt med så forbandet mange problemer, for det var noget som hun efterhånden blev forbandet træt af i den anden ende! Hendes hjerte hamrede kraftigt mod hendes bryst, som hun forsøgte at få noget luft, for det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt, når hun virkelig følte sig klemt! Læberne havde hun skilt en anelse, i et næsten desperat forsøg på at få luft, hvor selv hendes mine var endt langt mere tryglende og bedende, for hun ønskede slet ikke at sidde der! Hun gispede let, som hun forsøgte at vride sig fri, selvom det bare ikke var muligt for hende! Det var som om at det hele begyndte at trykke voldsomt i hendes hoved, også selvom hun virkelig forsøgte at bevare den selvkontrol, selvom det bare ikke virkede. Denne horror tog det hele fra hende, og efterlod hende med.. det rene ingenting, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre! ”S-slip mig..” hviskede hun frygtelig anstrengt og meget hæst, idet hun endnu en gang forsøgte at trække vejret. Det var bare ikke som om at det ville som hun ville! Dette var noget som kun gjorde hende direkte panisk, for hun kunne virkelig ikke stille noget som helst op, og det var slet ikke noget som hun kunne havde med at gøre i den anden ende! Det hele endte med at sløre for hendes blik, idet at hun ganske stille, men meget sikkert, endte med at glide ud af en bevidsthed. Grebet omkring Annikas håndled endte mere slapt, idet at hendes hænder endte med at give slip, kun for at falde direkte slapt ned i gulvet igen, idet hun bare.. blev siddende der.

[Deleted]

Annika vidste udmærket godt, at hun kunne tage liv som det rene ingenting, hvis det var det som hun ville, og dette.. var virkelig ikke noget undtag. Uanset hvad, så kunne hun ikke bruge en slave som tryglede og bad konstant, for hun gik meget op i at hendes kunder skulle blive tilfredse med det som de fik med hjem, og det blev de bestemt heller ikke med en som hende med sig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! At se livet nærmest ebbe ud af denne unge tøs, var noget som direkte måtte give hende blod på tand, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn i den anden ende, så var det jo bare sådan at det nærmest måtte være.. mere utroligt hvor usikkert et liv egentlig måtte være. Hånden slap på ingen måder den unge Lexie, nu hvor hun alligevel sad der foran hende – knælende og tiggede og bad for sin elskede Romeo, hvilket bestemt heller ikke var noget som hun kunne tage sig af. I det store og hele, så var hun fuldstændig ligeglad med de to, for det var slet ikke noget som hun ønskede at blande sig i, hvis det var noget som hun kunne slippe for. At se tøsen anstrenge sig for luft som bare ikke kom til hende, var noget som direkte morede hende. Det måtte egentlig være utrolig frustrerede at vide at man var omringet af det, men bare ikke kunne få det. Ikke fordi at det var noget som rørte hende, for det havde slet ikke været noget som hu havde brug for at tænke på, for hun havde kun brug for at tænke på det, når hun faktisk var varulv, hvilket var en.. morende tanke. ”Giv mig en god grund..” hvislede hun med en fast tone, som hun kunne se at tøsen gled ud af bevidsthed. Det var også først der, at hun faktisk gav slip på hende, kun for at betragte sig af den slappe skikkelse. Hun blinkede let med øjnene, som hun endte med at gribe tøsen om kæben i stedet for, kun for at vende hendes blik mod den ene side, hvilket blottede hendes hals for hende. Det var længe siden hun havde oplevet smagen af friskt blod, så det var bestemt ikke noget som hun ville lade gå for sig! De spidse tænder blottede hun roligt, som hun bevægede sig tættere på hende, kun for at lade tænderne synke direkte ned i hendes hals, hvor hun kraftigt endte med at suge det søde blod til sig. Smagen var.. fantastisk!

[Deleted]

Et sted så vidste Lexie allerede at dette måtte være enden for hende, hvilket også var den eneste grund til at tanken direkte måtte skræmme hende, for hun brød sig på ingen måder om det, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det ikke fordi at det var noget som hu kunne skjule. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, næsten som det kæmpede for livet, som praktisk talt måtte ligge i næverne på kvinden som hun sad overfor. Et sted så var hun vel også frygtelig bange for hvad der ville ske? Ikke fordi at det var noget som hun kunne gøre noget ved i den anden ende, men det var nu bare sådan at det endelig var. Hun var allerede gledet ud af en bevidsthed, for hun havde virkelig brug for luften som hun var blevet afskåret for! At Annika havde endt med at age omkring hendes kæbe og vendt hendes blik mere til siden, var slet ikke en tanke som gik op for hende, før smerten jog direkte igennem hende, da Annika endte med at bide sig fast til hende, hvilket var noget som næsten rev hende tilbage til virkeligheden og den bevidsthed som hu havde mistet for bare ganske kort tid forinden. Hendes pupiller endte tydeligt med at trække sig gevaldigt sammen, idet at hun kraftigt stivnede ved tanken omkring det hele, for det var slet ikke en tanke som hu kunne have med at gøre! Hun gispede efter vejret som hun tydeligt kunne mærke hvordan Annika måtte tage blodet fra hende – hun vidste jo godt hvad det betød! Og i denne situation, så var hun for panisk til at gøre brug af magi til sit forsvar! Desuden var denne kvinde langt stærkere end hende, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for det var bestemt heller ikke noget som ville gavne hende i den anden ende! Hænderne gled mod Annikas bryst, som hun direkte og kraftigt forsøgte at skubbe hende fra sig, selvom det bare ikke så ud til at virke af den grund! ”L-lad mig gå..!” endte hun direkte anstrengt, som hun virkelig forsøgte at kæmpe imod. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at miste livet bare sådan! Ikke nu hvor hun havde fået Romeo og sågar var gået igennem ild og vand for ham!

[Deleted]

Annika var ikke ligefrem den som var kendt for at gøre brug af begrebet ’nåde’ for det havde hun aldrig nogensinde gjort! Ikke fordi at det noget som hun gjorde bare sådan! Tanken om at få fyldt maven, var pludselig den næste tanke som havde fæstet sig ved hende, og det var virkelig også det eneste som hu havde i tankerne! At tøsen havde været uden bevidsthed havde selvfølgelig noget som gjorde det hele nemmere, for det var virkelig bare som et kæmpe tag-selv-bord, og det var en tanke som hun virkelig godt kunne lide! For et kort øjeblik, så havde hun stirret på denne hals, for det var virkelig længe siden! Og så af en.. gravid? Det kunne bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. At sætte sig fast i tøsens hals, var næsten noget som skete automatisk, hvor hun også tydeligt kunne mærke hvordan tøsen måtte vågne igen, også selvom det slet ikke var noget som rørte hende på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være, når det måtte komme til stykket. Tøsens hamrende hjerte, var noget som hun kunne mærke, hvilket i den grad kun måtte give hende mere blod på tanden. Tanken om at hun var gravid og i live, var selvfølgelig noget som gjorde sit for hendes vedkommende, for det var bare som om at hun slet ikke kunne få sig selv til at slippe hende, og et sted så var det slet ikke noget rørte hende på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun var nærmest som endt i en trancelignende tilstand, for hun mærkede sig knapt nok af Lexies modstand. Desuden så var armene næsten automatisk endt med at glide omkring hende, nærmest for at holde hende tæt ind mod sig, så der slet ikke var nogen modstand at gøre godt med, for det var slet ikke noget som hjalp på nogen måde! Grebet slap hende dog på ingen måde, for hun havde.. brug for det blod. Det var bare som om at hu slet ikke kunne få nok!

[Deleted]

Lexie vidste allerede at dette måtte blive det endelige, også selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hende i den anden ende! Armene som var gledet omkring hende, hvilket hun godt kunne mærke, for løgn var det bestemt heller ikke noget som man kunne gøre noget ved i den anden ende. Hun kunne udmærket godt mærke, hvor.. slap hun pludselig måtte føle sig, så var det slet ikke fordi at det var noget som hjalp hende! Hun blinkede let med øjnene, hvor hendes pupiller voldsomt havde trukket sig sammen, for rart var det på ingen måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun gispede voldsomt, som hun bed tænderne sammen. Hænderne mod Annikas bryst endte med at miste grebet en anelse, for det var noget som hun i den grad godt kunne mærke. Hun klemte øjnene fast sammen som hendes arme endte med at glide direkte ned foran hende, for hun kunne jo slet ikke lade være. Det var en kontrol som ingen havde taget fra hende før, og det var noget som virkelig skræmte hende! Af den grund så.. Romeo troede vel at hun var død fra før af? Det var jo heller ikke ligefrem fordi at han havde forsøgt at lede efter hende – af hvad hun vidste om ikke andet. Et sted så var det en tanke som.. skræmte hende. At den afsked som de havde taget, faktisk også skulle være den sidste igennem hendes liv, og det var slet ikke en tanke som hun brød sig om i den anden ende, og så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. ”R-Romeo..” hviskede hun med en dæmpet stemme, også som det eneste hun egentlig havde i tankerne, idet at hun endnu en gang gled ud af bevidsthed. Hendes hjerte måtte langsomt og stille opgive kampen for at pumpe blodet rundt i hendes krop, for det kunne den jo trods alt heller ikke, når der ikke rigtigt var noget blod at pumpe rundt, om det var noget som man ville det eller ikke. Lexie åndede tungt ud, som livet endte med at ebbe ud af hende.. for altid.

//Out