What is happening..?

[Deleted]

Darryl havde efterhånden tilbragt lange tider i Procias, men han havde jo heller ikke rørt et eneste levende individ. Jovist jagede han i skoven, men det var så også det eneste! Han vidste jo hvad han ønskede sig, også selvom det nu var gået op for ham, at han slet ikke kunne få det, og aldrig ville få det igen, og med de ord, så havde hun endda forvist ham oveni, så skulle han da nok smutte! At Yasmya så skulle komme, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for ham, for han brød sig slet ikke om den tanke! Hun skulle bestemt ikke se ham sådan! Han hørte godt, som hun nærmest måtte falde ned af trappen, som han fik tændt lyset, selvom.. han undlod at reagere. Yasmya var en voksen kvinde i hans øjne; Spurgte hun, så var hun også gammel nok til at tage imod svarene, og det var sådan at han havde det, selvom han vidste, at det ikke var alle som havde det på helt samme måde. Han vendte sig mod hende, som han stod der med de blanke øjne. Tanken skræmte ham faktisk, for han vidste slet ikke hvad det betød! Han havde aldrig været.. våd i ansigtet på den her måde før! Han vendte blikket ned, som hun kom humpende hen til ham, hvor hånden mod hans kind, måtte få ham til at kigge på hende. Det var de mange ar som fangede hans opmærksomhed, for noget var der jo tydeligt sket! Men af den grund, så spurgte han ikke ind til det.. Han var ikke den type som gjorde sådan. Han rystede let på hovedet. ”Jeg pakker.. og jeg rejser,” svarede han dæmpet, som han igen vendte blikket mod det som han havde fundet frem på kistens kolde stenlåg. Han knyttede næverne let. De rystede tydeligt, men.. han var under kontrol, når hun var der.. hun så ham jo, og det var en tanke som han faktisk kunne finde en form for.. ro ved, og han kunne faktisk godt lide det. ”Du er i så fald den eneste som vil.. Jeg forsøgte igen til aften.. Og hun har forvist mig..” endte han dæmpet. Det kunne godt være, at Phoebe ikke havde nogen autoritet til lands, men det var noget som hun tydeligt havde over ham, og han rettede sig efter det. Han bed sig svagt i læben. ”Jeg skal nok sige til, før det går galt..” forsikrede han. Han havde gættet til hvad Yasmya hentydede til, og det var bestemt ikke fordi at han ønskede at gøre hende ondt. Han vendte sig mod hende, hvor han roligt endte med at tage omkring hendes talje, kun for at hæve hende, så hun kunne sættes på kistens låg i stedet for. ”Jeg pakker.. du fortæller mig hvad der er sket,” endte han ganske stilfærdigt. Også for at skifte fokus lidt.

[Deleted]

Yasmya havde hurtigt fundet ud af at Darryl var så godt so harmløs, han havde ikke rørt nogle til lands, hvad hun vidste af vel og mærke, og han havde aldrig været fjendtlig overfor hende – tværtimod, han havde faktisk hjulpet hende en hel del i processen at komme over Jaques. De skulle videre før eller siden, og hun kunne ikke blive ved med at dvæle ved hvad der engang havde været.. hun havde jo for pokker bare været et barn, måske det bare var et led i at blive voksen, også selvom hun stadig følte så forbandet meget for ham. Hun så direkte forundret på Darryl, som han stod der og pakkede foran hende. Det kunne han for pokker da ikke mene! ”Du kan da ikke rejse” mumlede hun med en direkte frustreret tone. Gnisten fra hendes blik var forsvundet, også selvom det havde været en kamp at holde det oppe efter alt det med Jaques. Hun badede sig i lyset fra de levende lys, og lyttede til hvad han havde at sige. Hånden lod hun blidt falde ned langs siden. Der var intet intimt i berøringerne, det var udelukkende for at trøste ham, for hun holdte af ham. Yasmya nikkede forstående. Hun vidste at han havde forsøgt alt med Phoebe, hun vidste hvor højt han elskede hende, og det irriterede hende, at Phoebe tilsyneladende ikke kunne se det. Hun ville give alt for at Jaques skulle elske hende på samme måde, så.. betingelsesløst. ”Oh,” mumlede hun tænksomt. ”Det er jeg virkelig ked af, Darryl. Men du behøver ikke rejse!” tilføjede hun hurtigt, for hun ønskede virkelig ikke at han skulle gå. Endelig havde hun fundet en som behandlede hende som den voksne kvinde hun var og som lyttede til hende, som ikke bare kunne gå i døden.. hvorfor skulle han så rejse! ”Godt,” hun nikkede mod ham, og lod ham sætte hende op på kistens lå. Yasmya forstod hurtigt at han ikke ønskede at tale for meget om det. ”F-fint. Jeg blev brændt,” startede hun roligt. ”..Sammen med Jaques. Det samme skete for dig og Phoebe, så hvorfor har du ikke advaret mig?” spurgte hun måske lidt direkte, men mest fordi hun faktisk var blevet skræmt, hun ønskede heller ikke at være mere ved Jaques end nødvendigt! ”Hver sød ikke at rejse,” tilføjede hun efter et stille øjeblik, for hun ønskede det virkelig ikke!

[Deleted]

Darryl havde absolut intet imod Yasmya. Tøsen forstod ham og hun snakkede faktisk med ham, og endda uden at hakke hovedet af ham! Han vendte sig mod hende. Han var faktisk… ja, hvad tårer symboliserede, vidste han faktisk ikke, for han havde aldrig nogensinde haft det på den måde før, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! Han bed tænderne let sammen. ”Hun giver mig intet valg.. Jeg er ikke velkommen her, og hun vil ikke have mig her.. Hun bad mig om at gå,” endte han dæmpet. At snakke om Phoebe, fik det tydeligt til at dirre og sitre i hans krop. Han skulle op og tage den afsked med pigerne også, så de vidste og forstod, hvorfor far ikke sad ved gravene mere, selvom den tanke næsten gjorde mere ondt end det andet. Han vendte blikket mod Yasmya igen. ”Hvor skulle jeg ellers tage hen, når jeg ikke må være her? Jeg er tilsyneladende i vejen for alt der hedder procianere.. selvom jeg ikke har gjort nogen noget..” endte han tydeligt med en mere frustreret tone, for han havde jo slet ikke gjort nogen noget som helst! Yasmya var skræmmende rolig omkring ham, og det var noget som af en eller anden sjov grund, var noget som holdt ham rolig, for.. hun stolede vel på ham? Han kunne høre det på hendes hjertebanken, og det var egentlig ikke fordi at han var lystet til at gøre hende ondt eller noget lignende, for.. han ville faktisk ikke.. Han ønskede det ikke. Han vendte blikket mod hende ved hendes ord.. Brændt? Hende?! Han knyttede næven let. Hvis der var noget som han forstod sig på, så var det vrede og raseri! Han bed sig svagt i læben. ”Jeg..” Han sukkede stille, som han fandt et lille klæde frem, som han lagde op på kistens låg, hvor han begyndte at lægge sine ting op på den. ”Jeg troede ikke de ville gøre det igen.. Ikke efter det som skete med mig og Phoebe.. Hvordan har Jacques det?” endte han sigende, som han vendte blikket mod hende med den samme sandfærdige og rolige mine som tidligere. At hun ikke ønskede at han skulle rejse, var noget som et sted gjorde ham glad indvendig, men han havde virkelig ikke nogen steder at søge hen! Han kendte slet ikke Procias så godt! ”Jeg kan ikke blive..” endte han med en dæmpet og ganske sigende mine. Han lod hovedet søge let på sned, som han pakkede klædet om sine meget få genstande og bandt en knude, så det blev holdt på plads. ”Jeg mente ikke at skræmme folk væk fra kirken, eller gøre det værre for Phoebe.. jeg får ikke engang lov til at kende til mine piger, Yasmya.. Hun vil ikke snakke med mig om dem,” endte han dæmpet. Phoebe havde ikke gjort andet end at give ham dårlig samvittighed!

[Deleted]

Yasmya udviste ingen form for frygt overfor ham, for hun stolede på ham, hvilket han også ville kunne mærke på hendes hjertebanken, som på ingen måde lod sig forandre med ham i nærheden. Hendes forældre havde begge været spides, og Jaques og Jason samt resten af den familie havde været vampyrer, hun var efterhånden vant til det dyriske og det skræmte hende ikke længere. De funklende grønne øjne, fulgte ham nøje, som han fik samlet sine ting. Det var ikke fordi han ejede meget, det vidste hun godt. ”Jeg ved det godt. Men jeg vil ikke have at du skal rejse,” endte hun direkte. Eftersom han talte til hende som en voksen, så forsøgte hun heller ikke at pakke noget ind, for ligesom hun ikke dømte ham, så dømte han ikke hende modsat så mange andre. Hun sukkede og trak på skuldrene. ”Vi kunne finde på noget? Der findes andre steder i Procias end dette, hver sød,” endte hun næsten direkte bedende. Han var hendes eneste selskab, om ikke andet det eneste som behandlede hende som hun ønskede, og som forstod hende, også selvom hun var ret empatisk væsen. Tanken om at være blevet brændt på bålet, gjorde faktisk ondt, mest fordi hun huskede hvordan hun havde reageret på den pludselige nærhed med Jaques. Hun havde virkelig nydt det! Hun så væk, ind i flammen der brændte ikke langt fra dem. Hun bed sig usikkert i læben. ”Det gjorde de. Han var allerede taget, jeg var tilfældigvis nede ved søen,” fortalte hun roligt. Det strammede stadig over det hele, men det var ikke direkte smertefuldt, og hun havde insisteret på at komme hjem! ”Tja. Da jeg tog af sted.. ikke synderligt godt. Jason ville ikke lade mig se ham, så jeg ved det faktisk ikke rigtigt,” erkendte hun med et vagt skuldertræk. Det plagede hende, men der var ikke meget hun kunne gøre. Når det kom Jaques havde hun ingen rettigheder, og havde ikke haft det siden hun var gået ud af døren. ”Selvfølgelig kan du det!” hun lagde hånden mod hans kind, også for at fange hans opmærksomhed. ”Hver sød ikke at rejse,” endte hun direkte bedende. Tanken om at miste endnu en.. særlig en som hun netop var begyndt at holde så meget af.. den gjorde ondt. ”Jeg ved det godt, Darryl. Lad hende få sin fred. Før eller siden fortryder hun, det ved jeg hun gør. Desuden..” hun så en anelse flovt ned. ”Jeg kendte dine piger,” indrømmede hun stilfærdig. Hun havde ikke nævnt det før udelukkende fordi hun ønskede at Phoebe skulle nævne det for ham, desuden havde Phoebe givet hende frygtelig mange historier. Hun kunne faktisk fortælle en del!

[Deleted]

Så lang tid, Phoebe ikke udviste nogen frygt for Darryl, så var han ganske rolig, også fordi at der ikke direkte var noget til at rive i hans dyriske side. Han forsøgte virkelig at holde det på et minimum, selvom det bestemt heller ikke altid var lige nemt, og specielt ikke når det var omkring Phoebe, og nu var bægeret virkelig flødet over, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han vendte blikket mod hende. ”Jeg har ikke nogen andre steder at være.. det her var tæt på.. det som engang var min familie..” Han vendte blikket mod trappen. Selvom pigerne var døde, så sad han da alligevel og snakkede med dem om aftenen, for.. hvad skulle han egentlig give sig til? Der var jo ikke noget andet! Han vendte blikket mod hende endnu en gang ved hendes ord. ”:.. Hvad hentyder du til, Yasmya?” endte han sigende. Han havde bestemt ikke noget imod at skulle snakke til hende, som havde hun været en voksen, for det var vel også hvad hun var? Han lod hovedet søge ganske let på sned og uden at se det mindste væk fra hende. Hånden som endte med hans kind, var noget som svagt fik ham til at lukke øjnene, før han igen så på hende. Hans øjne var stadig blanke, også fordi at han slet ikke vidste hvordan han skulle holde det igen! Han havde jo aldrig oplevet det her før, og det var virkelig en ekstremt irriterende og ikke mindst frustrerende tanke for ham! ”Det.. det er jeg oprigtigt ked af, Yasmya.. Jeg havde.. ikke troet, at de ville gentage fiaskoen..” endte han dæmpet. Det havde de så gjort alligevel. Han bed sig let i læben. Et sted så måtte det irritere ham at de andre faktisk stadig behandlede hende som et barn. Ønskede hun at se Jacques, så burde hun også få lov til det! ”Jeg er spændt på at se om de nogensinde ser på dig som en voksen.. Det burde ikke være Jasons beslutning,” endte han med en sigende mine, som han vendte de blanke øjne direkte mod hende endnu en gang. Hendes ord var noget som gjorde ham fuldkommen tavs. Hun kendte hans døtre? Hvorfor pokker havde hun ikke sagt noget?! Der var intet ved hende, som måtte indikere en løgn, og det var også grunden til at han reagerede som han gjorde. ”Du.. du kendte mine børn? Og du har intet fortalt mig??” Denne gang var der en mere spids undertone i hans stemme, selvom det egentlig ikke var noget som han som sådan tænkte over, for han kunne virkelig ikke gøre for det! Tanken alene var faktisk noget som gjorde ham en kende arrig! Her havde han siddet så længe og ønsket at kende dem, og han havde endda snakket med en som kunne fortælle ham tingene?!

[Deleted]

Yasmya vidste godt at Phoebe kunne være lidt af et stædigt æsel, men hun var blevet såret dengang han havde valgt at forlade hende og pigerne. Før eller siden skulle hun nok overgive sig, det var hun slet ikke i tvivl om. For et øjeblik var hun blevet frygtelig tænksom. Hun havde intet sted at være, og det var begrænset hvor længe endnu hun kunne opholde sig i kirken, hun havde jo faktisk fundet ud af, at hun havde en mindre sum penge på slottet, som hendes kære far havde gemt til hende. Hvor venligt af ham! ”Vi.. kunne tage herfra.. sammen?” foreslog hun forsigtigt. Det var slet ikke fordi det skulle lyde forkert, men hun ønskede ikke at han skulle forlade hende eller landet, så derfor var hun villig til faktisk at finde noget som kunne rumme dem begge. Hun strøg den kølige kind med en hånd der var så godt som ikke eksisterende. Brandmærkerne prydede mere eller mindre hele hendes krop, og det var bestemt ikke fordi hun brød sig om tanken, men hun var nødt til at forholde sig nogenlunde positiv. De blanke øjne direkte overraskede hende. Hun havde for pokker ikke engang set Jaques græde.. et sted sagde det vel også lidt af det hele? End ikke da de havde mistet deres søn, hvilket var endnu en ting hende og Darryl begge havde tilfælles, de vidste hvordan det var at miste, og ingen af den var flove over at tale om det. Hun nikkede stille. ”Du skulle have sagt noget alligevel,” påpegede hun roligt. Hun havde jo været fuldkommen uforberedt, også med henblik på at komme så tæt på Jaques sådan uden videre! ”Jeg klare mig,” tilføjede hun stille. Yasmya lod hånden atter falde. Hun kunne godt lide at han var så rolig omkring hende. Hun nikkede medgivende og himlede med øjnene. Det irriterede selv hende at de behandlede hende som de gjorde. ”Jeg er begyndt at lade være med at stille spørgsmål ved det. Jeg mistede retten til den slags da jeg gjorde det slut,” påpegede hun med en underlig flad tone, for hun hadede at tage de ord i munden, men desværre var det jo sandheden. Yasmya fornemmede godt den spidse tone der kun fortalte hende at han var ved at blive vred. Hun så på ham og lod hovedet glide på sned, med den direkte undskyldende mine. ”Jeg er ked af det, Darryl. Jeg.. håbede at du ville være mere heldig med Phoebe end jeg var med Jaques, så jeg håbede at hun ville fortælle det, frem for mig. Det var jeg ikke den rette til,” erkendte hun stille. Det var ikke fordi hun ønskede at lyve for ham, og hun var oprigtigt ked af at sige det nu, men under alle omstændigheder så var der jo intet at gøre ved det nu! ”Undskyld,” afsluttede hun stille.

[Deleted]

Darryl kendte udmærket godt den stædighed som Phoebe brændt inde med, men af den grund, så havde han virkelig ikke nogen forhåbninger om at hun ville åbne op for ham, og få snakket det hele igennem, for hvorfor skulle hun? Han rystede stille på hovedet, som han vendte blikket mod hende. Tårerne vidste han ikke hvordan han skulle kæmpe tilbage, og det var noget som virkelig irriterede ham, for det var i vejen! Og det hjalp ikke ligefrem på knuden som hvilede i hans bryst, for den var virkelig intens! Han vidste bare ikke hvad alle de ting betød, og han hadede det virkelig som intet andet overhovedet! Hendes ord var dog noget som slog ham direkte ud af kurs, hvor han tydeligt blinkede med øjnene. ”Det rabler for dig, Yasmya.. Jeg gør kun ondt værre, når folk slet ikke vil have mig her..” Det var ikke ord udtalt med hans gode mening, for han kunne faktisk godt lide den tanke.. Han kunne bare ikke blive.. og det var noget som Phoebe allerede havde gjort klart og tydeligt for ham! Han nikkede stille. Han skulle have sagt noget, men tanken havde slet ikke slået ham ind, hvis han skulle være helt ærlig.. og det var ene og alene hans fejl. ”Undskyld..” endte han med en dæmpet stemme, for det var jo ikke ligefrem fordi at det var noget som han kunne gøre noget ved af den grund. Det var jo for sent nu, men at vide at.. han måske kunne have forhindret at det skulle gå så vidt? Det efterlod ham faktisk med en ringe samvittighed. Han betragtede hende med en sigende mine, for han.. forstod ikke hvad Jacques tænkte. ”Vil Jacques gerne se dig?” spurgte han måske en anelse direkte, men.. han forstod sig jo på den vampyriske tankegang og nok bedre end det som nogen andre gjorde det.
Tanken om at hun kendte til hans børn, og ikke have fortalt ham om det først, var en tanke som faktisk gjorde ondt, for han ønskede så brændende at kende til dem! Han ønskede så brændende at kende dem, og nu var det for sent, og hun havde faktisk været i stand til at fortælle ham om dem! Han vendte blikket mod hende, hvor hans mine var endt betydeligt mere fast end tidligere. ”Phoebe vil ikke vide af mig, og hun fortæller mig intet! Jeg er vidst ikke den eneste som skulle have åbnet munden..!” endte han frustreret. Endnu en tåre banede sig vejen nedover hans kind, som han vendte blikket væk fra hende og ind mod lyset igen. ”Det er.. mine døtre Yasmya, for pokker da!” endte han denne gang mere.. trist?

[Deleted]

Før eller siden ville Phoebe give slip på sin stædighed, det var Yasmya ganske overbevist om, men indtil da var hun enig med ham i, at han måtte gøre som hun havde bedt om, og det var at pakke sine ting og holde sig fra hende. Desværre var det ikke hvad hun ønskede for sin egen skyld, for Darryl havde været den eneste gennem frygtelig lang tid, som havde vist interesse for hende, efter Nathaniel var afgået ved døden, havde hun været fuldkommen alene i en verden som hun aldrig rigtigt var blevet klar til. Hendes forslag kom tydeligvis som en overraskelse. Yasmya så blot på ham, også for at lade ham vide at hun altså mente det af den ramme alvor. Alligevel trak hun på mundvigen så læberne skiltes i noget der mindede om et lille smil. ”Det er ikke første gang jeg høre nogen sige det. Men.. jeg mener det faktisk! Tænk.. Vi er begge alene. Jeg kan ikke blive her og det kan du heller ikke, og.. jeg vil virkelig ikke have at du rejser,” tilføjede hun med store, våde øjne der altid havde haft en sjov tendens til at skænke hende sin vilje! ”Det er i orden,” svarede hun blot med milde øjne. Det var svært i det hele taget at få nogen form for mimik når ansigtet føltes frygtelig stramt, det var slet ikke behageligt.. desuden ville hun nok aldrig rigtigt komme til at ligne sig selv igen, hvilket var lidt af et hårdt slag, for hun havde altid været frygteligt forfængeligt. ”Jeg.. ved det faktisk ikke. Højest sandsynligt ikke, for så havde Jason nok lukket mig ind. Han har været ivrig med henblik på at fører os sammen, så det ligner ham bestemt ikke,” svarede hun ærligt. Hun vidste at Darryl forstod sig på den slags, hvilket også var grunden til at hun faktisk svarede ærligt, så han kunne skænke hende en forklaring, på det som hun selv ikke kunne forklare. Yasmya vidste godt at det havde været forkert at tie med det, men hun havde virkelig håbet for dem! ”Jeg ved det godt okay?! Jeg skulle have nævnt noget, men jeg håbede på at du ville være mere heldig end mig.. jeg ønskede det for jer!” påpegede hun selv mere fast, også selvom hun ikke hidsede sig op, hun ønskede blot at han skulle forstå bagtanken med det. De grønne øjne blev blanke. Hun ønskede jo bare for andre hvad hun ikke selv kunne få! Hun så ned. Det var et slag for hende i det hele taget at skulle erkende, for der fulgte en vis stolthed med hendes navn, og når det kom til Jaques var hun.. skrøbelig. Selv kæmpede hun med tårerne. Hun ville jo ikke skuffe ham!

[Deleted]

Phoebe var virkelig stædig! Og den stædighed var noget som gjorde Darryl usikker, for han vidste ikke om hun faktisk mente det eller om hun ikke gjorde, for alene den vrede som hun brændt inde med, var noget som automatisk påvirkede hendes hjertebanken, at han ikke just kunne sige noget om det var en løgn eller ej, men det var nu bare sådan at det var. Uanset hvad, så gjorde han nok bedst i at gøre hvad hun ville have ham til, og så måtte hun jo selv tage konsekvenserne af sine valg. Hun havde afsluttet det hele, fortalt ham at hun fortrød og forviste ham fra stedet.. hvor skulle han egentlig tage hen? ”Jeg vil ikke være til mere besvær end hvad jeg tilsyneladende allerede er for Procias, Yasmya.. Det varmer at du ikke vil have at jeg tager afsted, men.. det her sted var hvad jeg havde, så kan jeg ikke blive her,” fastholdt han en anelse mere usikker. Han rynkede let på næsen ved hendes ord. Hvis Jason ønskede dem sammen, så måtte knægten virkelig være i dårlig form, om ikke andet, så kunne det være at det var knægten selv, som ikke ønskede at nogen skulle se ham i den tilstand? Han kunne næsten forestille sig det, for det var jo en vis stolthed i racen, for det vidste han jo fra sig selv af. Han havde jo end ikke ønsket at Phoebe havde set ham i den samme tilstand. Han bed sig svagt i læben og vendte blikket mod hende endnu en gang. Det var lidt nemmere for ham nu om ikke andet. ”Jeg kan kun gå ud fra hvad jeg selv så.. af Phoebe om ikke andet, og pænt var det ikke.. Jeg tror ikke knægten vil have at du skal se ham i den tilstand.. Det var grumt,” endte han dæmpet. Nu vidste han jo godt hvor meget deres race kunne gå op i brand og hvor hurtigt det blev gjort, for det havde han mærket selv! Han rystede de tanker ud af hovedet.. selv den hændelse havde skræmt ham voldsomt, også fordi at han havde været så.. opgivende inden øjeblikket. At hun havde kendt hans døtre uden at fortælle det, var faktisk noget som gjorde direkte ondt, så man skulle tro at det var løgn. Tænderne bed han fast sammen, som han vendte blikket mod hende. Tanken gjorde ham.. ked af det. Han ønskede så brændende at vide noget.. andet end at de havde spurgt ind til ham dagligt, for det var jo efterhånden det eneste som han vidste! Han sukkede dæmpet. ”Hun vil ikke vide af mig, Yasmya.. Hun fortryder, at hun lukkede sit hjerte op for mig.. Det kommer aldrig til at gå mellem os.. Hun fortalte mig direkte at det var slut.. Jeg har ikke mere her at komme efter..” Hans stemme blev mere og mere dæmpet. Det gjorde ondt at erkende!

[Deleted]

Kvinder var ikke et nemt væsen at blive kloge på, hvilket Yasmya udmærket var klar over, men mere var der heller ikke at gøre ved det. Hun vidste mere end nogen, at Phoebe faktisk elskede den mand ligeså højt som hun selv elskede Jaques, men der var bare ikke mere at gøre ved det, og Phoebe havde lidt skade i sin tid, hun skulle bare have lov til at arbejde sagen. Yasmya sukkede direkte opgivende og rystede på hovedet af ham. Det irriterede hende faktisk at han pludselig var blevet så blind. Hun hoppede ned fra kisten, ned foran ham, og lod de grønne øjne finde vejen til hans. ”Du har ikke overvejet at du kunne være det eneste jeg har?” spurgte hun en anelse direkte, og knyttede næverne fast. Tanken gjorde faktisk ondt, hun havde mistet alle andre, og hun var selvfølgelig ked af at han var blevet forvist, men Silia vidste at han var her, og så lang tid han ikke skadede nogle, så var der vel intet problem? Lige i denne stund var det end ikke Jaques hun havde i tankerne, for skulle hun være helt ærlig, så var det nok bedst ikke at skænke ham en tanke. ”Det er fint, Darryl. Det er lige meget. Måske det er bedst hvis ikke vi ser for meget til hinanden. Det gør det nemmere,” forklarede hun stille, også selvom hendes blik begyndte at flakke. Det var mange år siden at de var gået hver til sit, og i sidste ende var det faktisk lykkedes hende at smile igen, sorgen blev mindre dag for dag, og nu hvor hun havde været ham så nær, så var det som at starte forfra en gang til. Det løb hende koldt ned af ryggen. Hun havde aldrig været særlig meget til et af disse steder, men så lang tid han fandt det komfortabelt. Det havde udelukkende været i håb, at hun ikke havde fortalt at hun kendte hans døtre. De var kommet meget på herregården, hun havde kendt dem begge, men det var jo slet ikke hende der burde fortælle ham alle ting! ”Av,” mumlede hun stille. Hun havde faktisk ondt af ham, for det var en hård besked at få, fra en som hun vidste han elskede. ”Vi finder ud af det. Det lover jeg,” endte hun en anelse mere blidt. Hun ønskede jo heller ikke at være direkte sur på ham! Han forsøgte bare at gøre hvad der var bedst for alle, også selvom han ikke overvejede hvad der var bedst for hende, ikke at det var noget nyt, det var efterhånden en sjældenhed at folk i det hele taget skænkede hende en tanke. Hun sukkede. ”Gør hvad du skal, Darryl. Men jeg kommer virkelig til at savne dig,” erkendte hun og skrabede lidt ærgrende i gulvet. Det var bestemt ikke fordi det var behageligt!

[Deleted]

Darry var slet ikke god til kvinder, tanker eller følelser, da han var mere præget af instinkt og naturlig tankegang, selvom han vidste, at det slet ikke var noget som gavnede ham i denne stund, men det var nu bare sådan at det var i den anden ende. Han vendte blikket direkte mod hende endnu en gang, som han stod der. Hendes ord slog ham en anelse ud.. Han… ønskede jo heller ikke at gå nogen steder, men han havde absolut intet som kunne minde om en økonomi, han havde jo kun hvad han stod og gik i, og af hvad han vidste, så havde hun jo heller ikke et sted at være, og han ønskede jo heller ikke at trænge sig på! ”Jamen hvor havde du tænkt dig at vi skulle være? Jeg er ikke velset nogen steder i Procias, Yasmya..” påpegede han med en tydeligt frustreret stemme, for det var virkelig ikke altid noget som gjorde det bedre for ham på nogen måde overhovedet. Han rystede stille på hovedet. Hun tænkte menneskeligt og han tænkte dyrisk, så selvfølgelig kunne hun ikke se hvor han ville hen med tingene, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. ”Manden er stolt, Yasmya.. Og af hvad jeg har hørt… Så har du ikke direkte stået overfor ham, og fortalt ham, at det er slut.. har du?” Han snakkede jo meget med hende, og hun havde jo aldrig nævnt at hun havde sagt det med ord. Det var jo trods alt det som Phoebe havde gjort i denne stund, så det var der at filmen var cuttet for ham. Han vendte blikket væk fra hende. At remse op alt det som Phoebe havde kastet direkte i skallen på ham, var noget som igen tvang tårerne frem i hans kinder.. han vidste ikke hvad det betød! Hun havde jo kun.. gjort det officielt slut med ham, og det var en tanke som bestemt heller ikke gjorde det meget bedre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han bed tænderne let sammen, som han vendte blikket mod den lille pose med genstande som han havde. Han havde jo virkelig ingenting, for.. han var ikke den med penge og det som han havde, det lavede han jo faktisk selv i form af små snittede træfigurer eller lignende, for noget skulle han jo bruge tiden på, når han ikke kunne opsøge hende eller noget som helst! At hun direkte sagde at hun ville savne ham, var noget som alligevel berørte hans kolde og døde hjerte. Han vidste ikke hvorfor, men det betød faktisk noget for ham. Han vendte blikket mod hende, som den sidste tåre banede sig vejen nedover hans kind. ”Vil du virkelig?” spurgte han næsten varsomt.

[Deleted]

Penge og den slags materialistiske ting var slet ikke noget som betød noget for yasmya. Måske hun var det som man kunne kalde grevedatter, selvom hun aldrig havde fået titlen, så var det aldrig penge, fint tøj eller et stort bo der havde interesseret hende. De havde brug for et sted at være, og hendes far havde efterladt hende en mindre formue, der var ikke meget, men nok til at købe en mindre grund et eller andet sted. Med det udseende hun havde nu, så var der nok heller ingen Procianer som ville vedkendes hende, så der var ikke meget for hende at gøre. ”Tror du jeg vil være det sådan som jeg ser ud nu? Min.. forsøger efterlod mig lidt,” erkendte hun roligt. Det lød næsten som om han var ved at skifte mening. Hun så direkte håbfuldt på ham. Hun nægtede at vedkende Marius som sin far, for han havde aldrig været der for hende når hun faktisk havde behøvet ham. Jaques havde i højere grad opdraget hende. Hun mærkede den velkendte knude i maven. Det gjorde det kun sværere at undvære ham. Hun rystede stille på hovedet. ”Jeg.. sagde at jeg havde brug for noget luft. Det er flere år siden at jeg gik ud af den dør, og ikke kom tilbage men.. Det er så længe siden nu, og det gik faktisk godt, jeg var glad.. til de forbandede munke ødelagde det hele,” hun sparkede frustreret til stenbordet foran dem, og glemte at hun faktisk havde ondt i foden. Hun skar en grimasse. Tårerne vældede op i hendes øjne. En gennemsigtig en trillede ned over hendes blege kind. Hvordan kunne noget så harmløst som det havde været dengang, gøre så forbandet ondt? Det forekom hende stadig fuldkommen urealistisk at se Darryl fælde tårer. Hun hævede atter hånden yderst forsigtigt, og tørrede dem bort. Det gjorde faktisk ondt at se ham på den måde, også fordi hun vidste hvor meget der skulle til når han var vampyr. Hun betragtede den lille bagage han havde, af direkte værdiløse ting, men meget charmerende. Hun kunne godt lide at han beroligede sig selv ved at arbejde med hænderne. Hun nikkede stilfærdigt. ”Meget. Du er den første i mange år som har set mig og interesseret dig for hvad jeg har haft at berettige. De fleste andre har været ligeglade, eller talt til mig som var jeg et barn der konstant skulle trøstes,” påpegede hun med et stille skuldertræk. Det betød noget for hende, at han havde været sådan omkring hende, det skulle der ikke herske tvivl om!

[Deleted]

Ting som man kunne stå i hånden.. det materialistiske, var ikke noget som havde nogen betydning for Darryl, for hans vedkommende, så kunne han sagtens leve uden! At Yasmya virkelig ønskede at han skulle blive, var en tanke som faktisk varmede ham, også selvom han ikke helt vidste hvad han skulle gøre ved det af den grund.. Skulle han virkelig tage chancen og så blive her? Eller skulle han søge væk fra landet og give Phoebe helt præcist det som hun ville have? Han bed sig svagt i læben. ”Du gør det virkelig ikke nemt for mig..” mumlede han stille. At Yasmya så ikke havde afsluttet den oprigtigt med Jacques, var noget som han tydeligt kunne tolke ud på hendes ord, hvor han vendte blikket direkte mod hende. Så var det jo ikke underligt at manden reagerede som han gjorde! Smilet bredte sig en anelse ved hendes ord, næsten som det var noget som ramte ham med en form for lettelse. Han hævede hånden ganske let, som han strøg den mod Yasmyas kind ganske let, også for at fange hendes tårer. Han holdt af hende.. og det kunne han sige med hjertet på sin side, for han gjorde det virkelig. Hun var ham en kær veninde, også fordi at hun faktisk så ham. ”Med andre ord, så er I jo faktisk stadig sammen,” tilføjede han ganske sigende, som var det noget af det mest logiske her i denne verden. Det var det jo trods alt også i hans øjne, for han så jo bare hvordan det hele foregik for øjnene af ham! At hun hævede hånden og tørrede hans tåre, at hun faktisk trøstede ham, selvom han ikke rigtigt vidste hvad der lå i det begreb, så kunne han faktisk godt lide den fornemmelse som det efterlod ham med. En form for behag og en lettelse.. At han i det mindste havde en som han kunne stole på, for det var en tanke som han virkelig godt kunne lide, for han følte virkelig at han kunne stole på hende, og det var noget af det bedste af det hele.. Hun var jo faktisk det eneste som han havde i live, som han havde at klamre sig til. Han kunne jo ikke ligefrem have sine døtre ved sig, for.. de var mere døde end det som han selv var. ”Er man voksen nok til at stille spørgsmålene, så er man også voksen nok til at håndtere svarene.. Jeg .. jeg er bare glad for, at du i det mindste ser sådan på mig.. og ikke bare som et.. bæst,” endte han dæmpet, som han let rynkede på næsen ved den tanke ene og alene. Han brød sig faktisk ikke om det!

[Deleted]

Det materialistiske var slet ikke noget som havde nogen betydning, de kunne klare sig uden det helt store, det var hun overbevist om, hun håbede selvfølgelig bare at han var af samme mening. Hun vidste godt at hun ikke gjorde det nemt for ham på nogen måde, men hun ønskede virkelig ikke at se ham forlade Procias når der var andre muligheder, og hun havde brug for ham. Han så hende, han interesserede sig og han rådgav hende i de mange ting som hun aldrig havde lært, fordi hun havde haft så forbandet travlt med at blive voksen. Selvom hun ikke ville vedkendes sin far, så måtte hun dog erkende, at han havde haft ret. Hun havde været alt for ung til Jaques, hun skulle have ladet ham gå og undet sin søster den lykke, men i stedet havde hun misundt hende uden lige, og gjorde det nok stadig et sted, selvom hun ikke havde set hende i guderne måtte vide hvor længe. ”Jeg beder dig, Darryl Efterlad mig ikke alene her, som alle andre har gjort,” hun så på ham med et bedende blik. Tanken om at klare sig helt alene igen, var slet ikke fristende, når nu hun endelig havde fundet en at tale med, og en som faktisk var i stand til at beskytte hende. Yasmya havde aldrig tænkt over det faktum at hun sådan set ikke havde gjort det forbi med Jaques. Hun turde end ikke rigtigt at gøre det, for hun ønskede i det store og det hele ikke at afslutte det, men havde hun noget andet valg? Hun rystede blot på hovedet af ham. ”Du er vanvittig. Vi er ikke sammen mere, og det ved han udmærket. Vi har været fra hinanden igennem frygtelig mange år, og jeg ved at det er på tide at give rigtigt slip på ham, men.. Jeg har ikke lyst,” erkendte hun en anelse frustreret. Blikket gled mod ham, som han valgte at stryge hendes kind og tørrer tårerne bort. Hun følte sig i det store og det hele malplaceret uden af stand til at finde sin plads i alt dette. De var begge såret, men det fandtes vel også en vej for dem et eller andet sted? Et lille smil spillede om hendes læber. ”Jeg ønsker svar, og alle foruden dig forsøger at skåne mig, men jeg er nødt til at vide besked. Jeg ved ikke.. hvor jeg høre til mere. Jeg ser dig på ingen måde som et bæst, Darryl ligesom jeg ikke frygter dig. Andre vil se det i tide,” hun lod hånden falde, og foldede den roligt med den anden foran hende. Det var virkelig ikke nemt, og hun ønskede bare at finde en vej!

[Deleted]

Det materialistiske var slet ikke noget som havde nogen betydning for Darryl, for det var luksusvarer og ting som han aldrig havde brug for, og aldrig havde haft brug for som sådan. Han havde kun det som han selv lavede, så det var ikke altid til at vide hvad det faktisk var. Mange ville nok anse det som værdiløst, men for ham så havde det en lidt anden betydning, og det vidste han jo udmærket godt, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han bed sig svagt i læben. Han ønskede jo ikke at forladeh ende, og han vidste godt, at hun hørte til her, men.. det gjorde han jo ikke! ”Jeg har intet at tilbyde dig, Yasmya.. Intet sted, ingen penge.. ingenting..” Han vendte blikket mod hende endnu en gang. Han vendte blikket ganske sigende mod hende. De var jo lige præcis ikke sammen, hvis hun ikke havde gjort det slut med ham. Det var jo sådan deres slags så på det, og det burde hun da efterhånden have fået ind med ske! Han rystede på hovedet. ”Kald mig noget jeg ikke ved, min kære.. Du har ikke gjort det slut med ham. Jeg vil og kan garantere dig, at han stadig tror på at I er sammen. Du har ikke givet ham en afslutning på det hele, som Phoebe lige har skænket mig. Har du ikke lyst.. så lad være.. I er et flot og stærkt par, Yasmya.. Det ville være synd at lade det hele falde til jorden, når der er andre muligheder.. og når I ønsker det samme begge to,” påpegede han sigende. I hans øjne, så bundede det hele jo i ren og skær logik, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. At mærke hende stryge over hans kind, så var det noget som tydeligt måtte gøre ham en anelse mere rolig, for han kunne faktisk godt lide fornemmelsen af det. Han lukkede øjnene ganske let, som tårerne endte med at forlade hans øjne. ”Du er procianer med alt hvad det indebærer, min pige.. Specielt med dit gode hjerte,” påpegede han med et stille smil. Hun gjorde ham altid så godt tilpas, og endnu en gang havde hun reddet hans humør bare lidt om ikke andet, for lige nu, så var det ikke altid lige nemt! Han lod selv hånden falde en anelse, hvor han vendte blikket mod hende og så mod sine pakkede ting. Han gjorde vel stadig klogest i at tage af sted? Selvom han slet ikke ville..?