Caught in the dark.

[Deleted]

Valerio var ganske rigtigt en rolig mand hvis omstændighederne tillod ham det om ikke andet. I familien, så var det nok ham som mest af alt formåede at bevare roen, selvom det nok ikke kunne være helt så slemt, kunne det? Han betragtede det da som ikke andet end en god ting, men det var nu bare sådan at det endeligt måtte være, så var der ikke noget som man direkte kunne sige sig at gøre ved det på denne her måde. Hans mørke øjne hvilede direkte intenst på hendes skikkelse og uden at se det mindste væk på nogen måde, for det var slet ikke noget som han kunne. Hendes hjerte drev ham til hende, det drev ham til at blive ved hende og ikke at give slip, så det var noget som han agtet. Måske at han var rolig, men af den grund, så kunne han ikke se væk fra sin sande natur. Sulten var han, selvom han nu godt kunne formå at holde sig bare lidt i skindet og selvfølgelig var det noget som han agtet at gøre det, på den måde som han nu kunne. Han smilede let til hende. ”Hvad får dig da til at tro det.. Frøken?” spurgte han stilfærdigt. Endnu måtte hun være fuldkommen ukendt for ham og det var jo trods alt bare sådan at det burde være, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At der måtte være noget prociansk over hende, var nu noget som han måtte stå fuldkommen fast på, for det skinnede virkelig langt ud af hende, og det alene var det som gjorde at han var så fristet til bare.. at få hende til at løbe, indsætte jagten, for så at.. sætte kniven i hende og lade sin mave forblive fuld, for det var længe siden at han havde gjort dette, og det kriblede helt i hans krop efter at få lov! Det var længe siden han i det hele taget havde været i nærheden af nogen som helst, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende. Nej, den fejl havde han skam kun lavet en gang, men et sted så forsøgte han vel sig også med at få hende til at pisse ham så meget af, at han faktisk ikke kunne holde igen i den anden ende? Selvfølgelig var det måske lidt hårdt sagt, men han var et dyr og det skulle udløses på den ene eller den anden måde. Han blev stående helt tæt på hende. ”Døm ikke bogen på omslaget,” endte han ganske stilfærdigt, som han lod blikket hvile direkte på hende. Hendes ord måtte virkelig more ham, selvom han måtte give hende det. Hun var lidt for kvik for hans smag, hvilket faktisk var noget som direkte måtte irritere ham! ”Du dømmer mig uden at kende mig, min egen.. Du ved ikke hvad jeg kan finde på.. og hvem ved..? Måske at jeg faktisk lader dig gå..” Han endte roligt med at tage omkring hendes hånd, førte den op ved siden af sig, hvor han vendte den med håndfladen op. Ganske blidt lod han kniven glide henover håndfladen for at lave en mindre flænge som han førte til sine læber, hvor han roligt slikkede det rent for det blod som hurtigt havde endt med at skulle vise sig – ganske rigtigt; Nymfe! Han vendte blikket mod hende. ”Og lige så kold som min krop siger du? Tager jeg ikke fejl af det utrolige søde blod som pumper rundt i din krop, så er du en nymfe.. Min livret..” endte han meget sigende.

[Deleted]

Hvem end denne herre var, så virkede han yderst behersket, hans væsen taget i betragtning, hvilket vel kun var hende en fordel? Han havde endnu ikke sat tænderne i hende, hvilket næsten forundrede hende, for det var heller ikke fordi, hun havde et forsvar, hun kunne intet stille op. Hvad der så måtte forundre hende, var det faktum, at hun ikke havde ænset hans tænder på noget tidspunkt, og han stod endda med det direkte overlegne smil. Måden han så på hende på, var nok til at få det til at løbe hende koldt ned af ryggen, få hendes hjerte til at springe slag over, og slå med ubehagelige rytmer mod hendes bryst. Han så på hende, som var hun den eneste kvinde i verden, intenst.. lidenskabeligt.. direkte sultent, også selvom hun var klar over, at han ikke fandt hende attraktiv, men derimod hendes søde blod. Uanset hvor roligt hun måtte forholde sig, så fik han hendes hjerte til at slå, og dermed drage ham mod hende, ved at trænge ind til hans indre bæst, det var hans natur, og hun vidste det såvel som han gjorde. Malena blev stående fuldkommen stille, hun forsøgte hverken at vride sig fri af hans greb, eller at flygte på nogen måde, for det ville ikke gavne hende. Det diskrete smil prydede hendes tørrer, rosa læber. ”Ingen mørke væsner, foruden en sulten vampyr, ville spilde tiden ved at forgive at være.. rar,” svarede hun roligt. Det var trods alt sandt, han havde skænket hende, hans kappe, rygter sagde at vampyrer følte med deres ofre, måske det faktisk var sandt? Helt forkert var han ikke på den, hendes hjerte var prociansk, og det var selvfølgelig noget der lod sig afspejle i hendes person, men hun var hverken uskyldig eller sukkersød, hvilket han vel også havde fundet ud af? Hendes blod ville være det rene festmåltid for hans vedkommende, men hun var ikke dum nok til, direkte at tvinge ham ind i jagten, tvinge ham til at jage hende som et dyr i en skov, han kendte langt bedre, end det som hun gjorde, desuden ville han vel næsten finde en flugt.. ophidsende? Hans væsen havde hun skam sin erfaring med. De ord han skænkede hende, samt hans handlinger, havde allerede afsløret hans direkte kyniske plan for hende, hvilket også var grunden til, at hun direkte forblev forsigtig med hendes ord. ”Sandt som det er sagt,” medgav hun blot med et stille nik. Han lod selv til at være for god til lige den del. Endnu forblev Malena stående som frosset til stedet. Enhver pludselig bevægelse kunne appellere til ham, og det ønskede hun ikke. Smilet var falmet, hun sank en klump. ”Jeg kender dit væsen, til tider siger det nok. Desuden så befinder De dig dybt inde i skovene, på denne tid af natten. Jeg tvivler på, at du blot går måneskinds tur. Jeg ville være direkte naiv, hvis jeg regnede med at De ville lade mig gå,” hendes tone skælvede en anelse, ikke af direkte angst, men mere af.. begær et sted? Uden så meget som at værdige ham et blik, lod hun ham gribe om hendes hånd. Flængen han lavede, var noget der direkte lod hende skære en grimasse. Hun kommenterede det dog ikke. Det røde blod, løb stille ned over hendes blege hånd, til han valgte at lade tungen samle det op. Han så var så kold. Hun skælvede, og måtte direkte bide sig selv i læben, for ikke at slippe et mindre suk af behag. Endnu engang følte hun blikket gennemborer hende. Hun trak hånden til sig, knyttede den sammen, for at forhindre blodet i at løbe yderligere. ”Dine antagelser er korrekte, jeg er en delikatesse,” erkendte hun med et lille nik. Han havde netop bekræftet hendes teorier, den fredelighed var en direkte facade!

[Deleted]

Valerio var i den grad en af de mere fattede og beherskede typer som man lige kunne komme i nærheden af. Det var ikke fordi at han var en som direkte hoppet på folk, for det havde han aldrig nogensinde gjort. Hans blik hvilede direkte sultent på hende. Hvis han havde haft tænderne, så havde han sat dem i hende for længst, men det var ikke noget som han direkte kunne gøre noget ved som sådan, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo heller ikke engang fordi at det var løgn. Hans kolde smil hvilede dog alligevel på læberne ved hendes ord. Måske at hun var gammel og vis af sig, men af den grund, så var det tydeligt at hun ikke var helt kendt med hans væsen, hvilket var noget som måtte more ham ganske betragteligt! ”Tror De at en sulten vampyr ville give sig tiden til at rende rundt og spille flink?” spurgte han ganske kortfattet, for det var bestemt ikke noget som han ville skjule på nogen som helst måde overhovedet! Han vendte blikket direkte mod hende. Han havde jo trods alt valgt at give hende hans kappe, også fordi at hun havde vist sig at skulle være mere… ønsket end det som han lige havde regnet med. Desuden frøs hun, og det var noget som han tydeligt havde set, selvom det nu heler ikke var noget som han direkte kunne sige noget som helst til i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hans blik hvilede direkte på hendes skikkelse, som han var endt med at steppe om bag hende, hvor hans hånd havde valgt at tage fat i hendes. Enhver kunne sagtens sige at de kendte til hans væsen, men det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Han vendte blikket direkte mod hende. ”Selvom en vampyr vandre udendørs, er det ikke altid ensbetydet med at de vælger at indtage jagten, min kære.. Desuden.. Hvis jeg var på jagt i denne stund, så ville jeg heller ikke stå her og snakke med Dem, ville jeg?” Han betragtede hende med en ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke, det var jo bare sådan at det var. At han havde gættet hendes race var nu heller ikke så svært, for hun var en sand delikatesse for hans slags, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han lod hende trække hånden til sig, hvor hans hoved var endt tættere ved hendes hals. Ikke fordi at han direkte kunne gøre hende noget som helst, for han havde ikke tænderne til at gøre det med, selvom det var tydeligt, at hun var endt langt mere urolig end det som godt måtte være, og det var jo bare sådan at det nu endelig måtte være i den anden ende, hvilket var noget som han direkte måtte more sig over, det var helt sikkert! ”Mhmm… Så sandt.. En delikatesse..” Hånden lukkede han mere omkring kniven, idet han vendte sig mere mod hende. Et sted så var det noget som kun appellerede voldsomt til hans dyr, for en fritgående nymfe.. det var bestemt heller ikke noget som man så ofte i Dvasias eller i de andre lande for den sags skyld!

[Deleted]

Malena frygtede ikke direkte for denne vampyr. Jo vist han gjorde hende ikke ligefrem tryg, han var et bæst – et sultent et af slagsen, om hun ville det eller ej, men om ikke andet så gav han hende muligheden for først at tale hendes sag, for hun havde bestemt ikke planer om, at lade sig suge tør! Af samme grund, valgte hun at tage den afstand til ham, som han nu selv tillod hende, også selvom det ikke var nemt, for et sted følte hun sig vel.. betaget af hans væsen? Hendes hjerte slog rytmiske slag, hun vidste at det for ham, var direkte forførende.. lokkende, men hun formåede heller ikke at forholde sig nok i ro, til at lade det gå forbi, derfor var hun frygtelig varsom. Smilet var falmet bort fra hendes læber, det var ikke let at være hendes muntre, drillende jeg når hun var faret vild i en stor, mørk skov, fanget med en vampyr på jagt, med så sødt blod som hendes, og han havde netop tilladt sig selv, at få smag for det. Hun rystede på hovedet. ”Nej. Lige præcis derfor, ville det være oplagt at gøre brug af,” påpegede hun en anelse sigende. Hun var måske gammel, men hun havde været død, så nej hun var hverken vis eller erfaren, faktisk begyndte hun måske, at gå en smule i panik, hvilket for alt i verden ikke måtte ske! På trods af det forholdte hun sig fuldkommen rolig, pakkede hendes kolde krop ind i hans kappe, gemte på den varme, som han under alle omstændigheder ikke behøvede. Blikket stirrede intenst i hans, hun ønskede ikke at blive overrasket, så hellere være forberedt? Hånden havde hun trukket til sig selv, hun knyttede de slanke fingrer tæt mod såret, for ikke at lade blodet friste ham yderligere.
Det intense væsen var nok aldrig et, hun direkte ville vænne sig til, end ikke Jared havde formået at gå hendes hjerte til at hamre på den måde, vække en blanding af nysgerrighed og frygt, også selvom hun ikke direkte udviste den, det lå ikke til hendes væsen. Deres øjne mødtes, begge intense, begge gennemborende, ingen ville overgive sig, det stod allerede nu klart. ”Jeg tvivler. Men De ville til gengæld heller ikke, tage en smagsprøve,” svarede hun en anelse stift, og greb per automatik lidt mere om såret. Hans væsen kunne være så charmerende, så manipulerende, og hun nægtede virkelig at falde for det! Hendes blod ville være den rene gourmet middag for hans vedkommende, og hendes væsens natur lå i at løbe rundt på disse kanter, lege med et hankønsvæsen, fører dem bag lyset gennem træer og moser, men hvis hun fulgte hendes natur, ville det i dette tilfælde, blive den sikre død, og den ønskede hun bestemt ikke igen. Han var så tæt på hende. Havde han haft et åndedræt, ville hun kunnet have føle den mod hendes hals. Hun bed tænderne fast sammen. Overfor denne mand, stod hun ikke en chance, hun var svækket og træt, men hun kunne vel gøre sit bedste? Det blonde hår lod hun vriste ned over hendes hals, før hun roligt lod en hånd søge ud bag kappen, og gribe om hans håndled. Insisterende, trak hun ham tættere på, og tvang hans arm omkring hendes liv. Blikket gled mod kniven han holdt så stramt i hans hånd. Hun lod den frie hånd gribe dem og trække den ind under kappen, ikke fordi hun havde i sinde at bruge den, men det skulle han bestemt heller ikke! ”Fortæl mig hvorfor en vampyr, der ikke er på jagt, holder en kniv så stramt.. Og hvorfor i det hele taget gøre brug af en kniv?” hun vendte sig om, stående i hans favn. Hendes hoved gled let på sned, selvom håret endnu måtte dække hendes hals, hun var nysgerrig af natur, og denne mand ville slå hende ihjel, så de sidste spørgsmål ville vel ikke gøre skade?

[Deleted]

Valerio var slet ikke som så mange andre af hans slags, og det vidste han godt. på grund af de manglende tænder, så havde han været direkte tvunget til at skulle tage helt andre midler i brug, netop for at kunne indlede jagten, for han foretrak i den grad at skulle gøre tingene selv, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl! Hans øjne hvilede direkte intenst på hendes skikkelse. Den lette røde farve i hans øjne, indikerede kun den umættelige blodtørst som han måtte brænde inde med, for det var noget som han ville mærke for tid og evighed, uanset hvad! Hendes ord var noget som kun fik ham til at smile, selvom han på ingen måder valgte at afsløre sine tænder. I hans øjne, så var det en skændsel, det var flovt og det var direkte pinligt! ”Du er mig nok en smart ung frøken..” Ikke nødvendigvis at det var ment som et kompliment set fra hans side af, for det var det bestemt ikke nødvendigvis. Hænderne foldede han roligt bag på sin ryg og uden at tage blikket fra hende på nogen måde. Han havde tilladt sig selv at tage en lille prøvebid af hende, og han kunne i den grad godt lide hendes smag! Selvom han nok snarere var den som ledte efter nogen til at skænke ham det frivilligt, for så blev det på ingen måder så flovt, men.. hvem ville da det? Måske at han var en gammel berygtet Mathimæus, men selv for ham, så skiftet tiderne.
Valerio var virkelig kun fristet til at skulle tage en bid mere, også fordi at hendes blod var noget af det sødeste som han havde været ude for længe! Han vendte blikket direkte mod hende, som han var endt med at stå bag ved hende og med hovedet ganske tæt ved hendes hals. Han kneb øjnene let sammen, som hun direkte endte med at blokere den med sit lange og gyldne hår, tog fat omkring hans arm og direkte tvang den omkring hendes liv. Lige hvad det var hun havde gang i, havde han dog ingen anelse om, selvom det nu var noget som han i den grad nok skulle finde ud af! Han bed tænderne fast sammen og sendte hende kun en advarende mine, idet at hun faktisk tog kniven fra ham. Han kunne med lethed slå hende ud med hans fysiske styrke, for det var bestemt heller ikke noget som man skulle undervurdere! At hun direkte spurgte ind til hvorfor han brugte kniv, var noget som ganske enkelt måtte pisse ham af, for det var et alt for ømt et punkt for ham, til at han ville snakke med hende om det, det var helt sikkert! Han blev hånet nok for de manglende tænder nok i forvejen! Hans hånd greb direkte efter hendes hals og tvang hende direkte op mod det nærmeste træ. Ikke at det ville gøre ondt eller noget lignende, for han gjorde det jo kun for at holde hende godt og solidt fast foran sig. ”Det vedkommer bestemt ikke dig hvorfor jeg har den.. eller i det hele taget bruger den!” Hans ord var mere eller mindre kun udtalt i en hvæsen, for det var et alt for ømt et punkt for ham, og det var bestemt heller ikke noget som han brød sig om at skulle tænke på i det hele taget! En tåbelig fejl som han begik for mange år siden, og han ville i den grad ikke tænke tilbage på det endnu en gang! ”Og af alle ting som du kan spørge om.. så er det lige præcis kniven du vælger? Hvorfor..?” Denne gang var det ham som krævede sine klare svar, og det var tydeligt i hans toneleje!

[Deleted]

Det undrede ganske vist Malena, at hun endnu ikke havde set tænder, han kunne have sat dem i hende for længe siden, men valgte at lade være. Hun vidste ikke hvorfor eller hvordan, men hun var klar over, at det på ingen måde betød, at hun var sikker for i aften, for hans hensigter var i den grad klare, og han lod desværre til at være en mere intelligent en af slagsen, havde hun nu været den procianer som hendes væsen afslørede hende som, så ville hun måske endda være faldet for hans intense og stærke karakter. Hans ord var ganske vist et kompliment, men den spydighed hans tone afslørede og det glimt i hans øjne, så tog hun det mere som et hån. Blikket fulgte ham, selvom hun selv blev stående som naglet til stedet, for hun ønskede slet ikke at lege med hans indre dyr, det var mere end rigeligt, at han allerede nu havde fået smag for hendes blod, og med lethed kunne tage mere om hans ønskede det. ”De lyder næsten overrasket?” hun hævede et slankt øjenbryn og betragtede ham roligt over skulderen, for hun ville gerne være forberedt, i tilfælde af, at han pludselig ville vælge at synke tænderne i hende. Det gøs i hende, at have ham så tæt på, selv uden at han var i berøring, kunne hun føle hans kulde, og det var bestemt ikke behageligt, så frossen som hun var fra før af. En ugles tuden fik det til at gibbe i hende, hvilket kun afslørede hvor anspændt hun faktisk måtte være omkring ham. Kniven hvilede i hendes hånd, hun havde ingen planer om at lade ham gøre brug af den. Armen omkring hende, havde kun bragt dem tættere, også selvom hun mere eller mindre bevidst, sørgede for at holde halsen dækket, af det filtrede hår. Et sted bag alt skidt, blod og sved, eksisterede en køn kvinde, også selvom det slet ikke var til at se, hun lignede en tigger, ingen ville savne hende, det var vel også en tanke der måtte lokke? Hun legede med ilden, hvilket hun godt var klar over, hun ville udstå den mindste chance mod ham, og særligt ikke i hendes fatning, men hun kunne heller ikke blot stå til vente! Det at hun havde ramt et ømt punkt, var noget der hurtigt stod klart for hende, også selvom hun vitterligt ikke forstod, hvad pokker hun nu havde gjort galt. Hendes ømme ryg mødte den hårde bark, kappen faldt ned over hendes skuldre i det pludselige ryg, hvilket kun resulterede i en øjeblikkelig skælven, forsaget til dels af kulden, men også til dels af chokket, han netop havde givet hende. ”Hvor blev venligheden af,” mumlede hun svagt, selvom hun vidste at han ikke kunne undgå at høre det. De grønne øjne endte i hans, lettere blanke, mest på grund af udmattelsen, hun orkede ikke synderligt meget fra før af. ”Jeg ved allerede, hvad der er værd at vide om Deres væsen, og hvad De laver herude, hvor De kommer fra, hvem De er, det interessere mig ikke, for jeg vil uanset ikke kende Deres navn. Hvad der interessere mig, er hvorfor du slæber rundt på den sølle kniv.. eftersom det trods alt lod til at være din plan, at udfører, hvad end deres tanke var, på mig,” påpegede hun, og sank en klump, selvom det i den grad var hårdt, med det faste greb mod hendes hals. Ikke en videre behagelig mand måtte hun erkende.

[Deleted]

Hvis Valerio havde haft sine tænder, så havde hun i den grad også fået hans tænder at føle, selvom det nu slet ikke var noget som han kunne gøre det mindste med. Han havde mistet dem for temmelig mange år siden, hvilket i den grad var noget som faktisk måtte irritere ham som intet andet! Han blev hånet for det, mobbet og drillet, og selvom han var en vampyr med en god selvtillid, så var det noget som faktisk også måtte gå ondt på ham. Så han var tvunget til at gøre brug af andre metoder, selvom det også var temmelig tydeligt for ham at hun havde lugtet lunten, og at der måtte være noget galt, hvilket var noget som kun måtte irritere ham langt mere end det som godt måtte være, for normalt skulle der langt mere til for at irritere ham, selvom han intet kunne stille op med det, hvilket kun frustrere ham yderligere! ”Gør jeg? Tro mig.. en intelligent nymfe er lige så normalt som to mandage i en uge,” endte han ganske sigende. Et sted så var det en ganske forunderlig tanke at hun faktisk havde så meget mellem ørene, for det var da slet ikke normalt for hendes slags. At hun så havde valgt at tage omkring ham, tage kniven fra ham og stod midt i hans favn, var noget som i den grad også måtte irritere ham, for han havde ikke tænder til at sætte i hende, også selvom han virkelig havde lyst til det! Han bed tænderne tydeligt sammen, som han havde valgt at føre hende direkte op af det nærmeste træ og holdt hende der – ikke at det gjorde ondt, for han kunne faktisk godt styre sig, selvom det var mere fristende nu end noget andet at sætte tænderne i hende og ende hendes liv, for han havde virkelig fået nok! ”Jeg er nu temmelig sikker på at jeg har mine gode grunde til at slæbe rundt på et så primitivt et våben, hvor De til en forveksling, ikke har noget som helst at beskytte Dem med..” Han hævede sigende det ene bryn, for det var ikke engang fordi at han var videre overbevist omkring det bestemt i hende, for i hans øjne, så var det ikke noget andet end direkte dumdristigt og det ville jo hurtigt ende med at koste hende livet, hvad end om det var noget som hun nu ville det eller ikke, så var der ikke noget som hun direkte kunne gøre, for at stoppe ham! ”Hvis De kender til mit væsen.. som De nu påstår at De gør, så burde det skam også være klart, at det ikke er et væsen som man skal gøre vred?” Han klemte øjnene fast og direkte advarende sammen, for der var i den grad også grænser for hvad han måtte finde sig i, om det var noget som han nu ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed! Han var en mand med et temperament, selvom han slet ikke kunne få lov til at få bugt med det på den normale måde som han nu normalt ville have gjort det, og det var noget som et sted gjorde ondt. ”Til tider er end ikke tænderne gode nok.. Nogensinde overvejet den teori?” vrissede han kortfattet. Han nægtet at fortælle hende hvordan det hele hang sammen, for det var slet ikke nødvendigt! Hun havde ingen grund til at skulle kende til hans livskvalitet, for den var kraftigt forringet og sådan havde det været siden han havde været ganske ung! Hånden gled omkring hans slanke håndled. Hun havde hans kniv, og han ville i den grad gerne have den tilbage!

[Deleted]

Ingen tænder hvilede i hendes hals, hendes blod var endnu hendes, hun var endnu hendes egen herre, hvilket bestemt også var sådan hun foretrak det! Ikke nok med den intense person, så virkede han, til hendes egen store ærgrelse, lidt for intelligent. Samtidig kunne hun ikke lade værre, at blive en anelse fornærmet over hans kommentar. Hun så ikke ud af meget, og hendes væsen var måske blot et drillesygt skovvæsen, der nød at fører mænd bag lyset for deres egen overlevelse, men hun var i den grad et stolt væsen, og hun nægtede at blive tiltalt på den måde! Tænderne bed hun hårdt sammen, for ikke at ende med, at udfordre skæbnen yderligere, for han var hende overlegen i denne situation, og det var ikke en del af hendes plan, at lade livet endnu engang! ”I så fald anser jeg det næsten som et kompliment,” mumlede hun sammenbidt og samtidig anstrengt, udelukkende fordi han havde det faste greb omkring hendes hals. Det gjorde ganske vist ikke direkte ondt, men barken gnavede ubehageligt mod hendes ryg, der i forvejen var øm, efter den flere uger lange vandring på gåben. De funklende grønne øjne, stirrede intenst i hans, det var tydeligt at hun havde ramt et ømt punkt, også selvom hun ikke helt forstod hvorfor, hun havde ganske vist sine mistanker, men hun turde ikke og nævne det, mere i frygt for, hvilken kraftig reaktion han i så fald ville komme med. ”Jeg betvivler ikke Deres grunde, jeg forstår blot ikke den primitive konstruktion, eftersom de trods alt er vampyr. Måske jeg har mere end du tror?” hun hævede et sigende øjenbryn mod ham, for han havde intet kendskab til hende, selvom.. hun vel måtte erkende sandheden i hans ord, en kvinde af hendes kaliber lå uden nogen former for beskyttelse. ”Jeg er ikke ude på at gøre Dem vred, men De startede det trods alt selv, ved den kniv,” påpegede hun roligt. Hun havde skam aldrig ment at gøre ham vred, hun ønskede langt fra at blive suget tør som Sahara! Hovedet gled en anelse på sned, de blonde lokker hvilede som en ramme omkring hendes beskidte ansigt. Hun skælvede i hans faste greb, kulden havde allerede formået at gøre hendes læber blå, nu hvor hun havde haft en kortere periode med hans kappe hvilende omkring sig. Hans ord var slet ikke nok til at overbevise hende. Hun betragtede ham blot med et lettere skeptisk blik. ”Jeg har hørt meget omkring, men jeg har aldrig hørt en vampyr sige som sådan.. Ikke så stolt et væsen,” tilføjede hun roligt. Det sitrede ved fornemmelsen af hans kølige hånd mod hendes varme håndled, hvor hendes puls oven i købet måtte hamre og banke. Som en naturlig reaktion, lod hun knive snitte over hans arm, blot i et desperat forsøg. Han skulle bestemt ikke have lov at udnytte den mod hende! ”Lad os indgå en aftale!” udbrød hun en anelse desperat. Det ville nok være direkte naivt, men hvad pokker, hun var trods alt procianer et sted, og hvis det kunne redde hendes liv så fred være med det. ”De får deres kniv, og lov til at beholde, hvad end hemmeligheder De bærer, til gengæld lader De mig gå, og dette vil aldrig have fundet sted,” hun trak sig helt op af træstammen, for at undgå hans berøringer, for at undgå hans sult, i håb om overlevelse.

[Deleted]

Valerio havde ingen mulighed for at sætte tænderne i hende, udelukkende fordi at de manglede. Måske at det var noget som havde skænket ham en mere realistisk sans for omverdenen, for han var nødt til at være mere påpasselig end det som han havde været til nu, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende. Tanken frustrerede ham ganske enkelt, men det var så også det. Der var ikke noget andet i det, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Det kyniske smil måtte nærmest spille over hans læber. At hun valgte at tage det hele som et kompliment, forundrede ham nu heller ikke, og et sted, så var det vel også ment sådan? Han mente det ikke nødvendigt som et dis på nogen måde, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være, om det var noget som man ville det eller ikke. ”Your call..” endte han ganske så kortfattet, for det var jo ikke engang en løgn! Hovedet lod han let søge på sned, nu hvor hun var endt med at stå så tæt på ham. Et sted så var det noget som kun fik hans tænder til at løbe i vand, og det var slet ikke noget som hjalp ham det mindste, og han vidste det jo udmærket godt! Hendes puls og hendes hamrende hjerte, var noget som fik ham til at fokusere på hendes hals, selvom han ikke havde noget at sætte i den, og det var noget som gjorde ham langt mere frustreret end det som godt måtte være, og det var noget som tydeligt måtte vise sig i hans blik, for hun vidste og kendte i den grad til kunsten at stille de helt forkerte spørgsmål, hvilket var noget som ganske enkelt måtte pisse ham gevaldigt af! Også fordi at det var ham et så ømt et punkt! ”En primitiv konstruktion, dog alligevel så brugbar og så effektiv.. Utroligt hvad det menneskelige væsen er i stand til at konstruere.. som vi andre udødelige samtidig også kan bruge.. Helt kloge er de ikke..” Han kneb øjnene let sammen. Han prøvede vel bare at lede samtalen hen på lidt andre ting, for den kniv var det eneste som han kunne jage med! Jovist kunne han fint slå ihjel uden! Det kunne han gøre med den ene hånd bundet på ryggen, men at få det livsgivende blod til sig, var da straks en helt anden sag for hans vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Kniven som strøg ham over hans arm, var noget som direkte fik ham til at vende blikket mod det. Han snerrede tydeligt irriteret, idet han vendte blikket vredt mod ham. At hun direkte ønskede at indgå en aftale, var noget som tydeligt måtte fange hans opmærksomhed, hvor han roligt vendte blikket mod hende. At hun stod fuldkommen oppe mod det træ som de stod ved, var noget som han havde lagt mærke til, for rovdyrinstinktet, var i den grad meget tydeligt i ham! Han lod hovedet søge let nysgerrigt på sned som hun fremsagde sine betingelser. Han endte direkte ud i en mindre latter. ”Lade dig gå..? Hvorfor skulle jeg lade den største snack i mands minde gå fra mig?” spurgte han ganske kortfattet. Hans hånd lukkede sig denne gang omkring hendes kæbe, kun for at tvinge hendes blik direkte op mod ham. Han valgte at trykke sin egen krop helt op mod hendes. Han kunne mærke hendes hjerte hamre direkte fast mod hans bryst og han.. nød det!

[Deleted]

Tænderne var endnu ikke blevet synlige for hende, hvilket bestemt havde vækket mistanker i hendes eget sind, men hun kastede hurtigt muligheden bort for.. en vampyr uden tønder? Det i sig selv, lød fuldkommen forkert, og som mere end hun nogensinde havde hørt om. Hans ord havde vel et sted været et kompliment, hvis han så på nymferne som uintelligente væsner, og hun forstod ham et sted, men var blot for stolt til at erkende det. Det kyniske smil, irriterede hende mere end noget andet, for han virkede virkelig forbandet overlegen, og hun var klar over, at han med højeste sandsynlighed, var af en helt anden rank end hende, den selvtillid var noget der i sig selv afslørede ham. Hendes duft og hendes puls, var noget der lokkede ham, som at stille en lækker steg foran en hjemløs, man kunne ikke forvente at de kunne stå imod, det eneste der i det store og det hele betød noget for hende, var at hun kunne gå derfra med livet i behold, også selvom det ville tage den sidste rest af hendes energi, hun havde brug for søvn, for varme og for blot et lille måltid, for hun havde ikke spist, hendes mave var stoppet med at rumle for flere dage siden, og havde i stedet efterladt hende, med intense smerter, som hun ikke havde haft andet valg, end at ignorere. ”Og jeg som troede, at Deres væsen i sig selv var et våben,” mumlede hun yderst anstrengt, hun frygtede virkelig for at lege med ilden, dog lå det trods alt til hendes væsen og hendes person, netop at udfordre skæbnen, hun måtte i sig selv, bide sig hårdt i læben, for ikke at udfordre hans dyr. Kniven knugede Malena endnu i hendes fugtige håndflade, hun havde gjort skade på ham, hun udviste frygt, hvilket hun allerede nu vidste legede med ham og hans væsen, men hun kunne ikke længere lade værre, det havde for pokker blot været en naturlig reaktion! Dog var hans irritation ikke til at tage fejl af. Hendes knoer var hvide, så fast som hun måtte holde om det ene lille våben, som hun faktisk havde at gøre brug af imod ham. Den frie arm var gledet om træets ru stamme, blot et forsøg på at holde fast, selvom det i sig selv ikke gav nogen videre mening. Hans latter lød det løbe koldt ned af ryggen, for.. hun havde jo i sandhed intet at kunne give. Hun ville ikke være i stand til at slå ihjel, og han kunne ganske hurtigt vriste kniven ud af hendes hænder. Med andre ord, var hun direkte fortabt, og den tanke formåede for alvor at gøre hende nervøs. Hendes hjerte slog faste slag mod hendes bryst, fyldte hendes sind og hver lille del af hende. Hans krop føltes iskold tæt på hendes, bidrog kun med en yderligere kulde, der havde fået hendes tænder til at klapre, hvis ikke det havde været for det faste greb om hendes kæbe. Hun kunne tilbyde ham blodet velvilligt, men hun havde ikke tillid til, at han ville stoppe inden hun ville nå døden, og hvordan skulle hun slæbe sig videre uden en energi? Kniven jog hun mod hans hals, det var det eneste forsvar hun måtte have, og nok ville det ikke slå ham ihjel, men måske ville det.. vinde hende noget tid?

[Deleted]

Valerio havde virkelig ingen anelse om hvem denne kvinde måtte være, selvom det var noget som han nu var temmelig sikker på, at han nok skulle finde ud af før eller siden, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun var anderledes end så mange andre som han var stødt på vejen, selvom det direkte måtte irritere ham, at det var de spørgsmål som hun valgte at stille ham og han kunne virkelig ikke have det! Snak om at ramme de ømme punkter, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde det meget nemmere for hans vedkommende, det var helt sikkert! At de var endt så tætte, var noget som kun gjorde det værre for hans vedkommende, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde det nemmere for ham eller mindre fristende for den sags skyld. Hun stod overfor ham som et direkte festmåltid – det sødeste blod som man kunne komme i nærheden af, hvilket var forbandet sjældent her i Dvasias, men hun var nu alligevel et levende bevis på at det var ganske muligt, hvilket var noget som han bestemt heller ikke lod sig gå forbi! Enhver anden som var ude på jagt i denne aften vidste virkelig ikke hvad de gik glip af! Sulten tog ham, han var et rovdyr på rov og byttedyret var i den grad også fundet, hvilket var noget som gjorde det langt sjovere også for hans vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke. Han smilede let ved hendes ord. ”Det er vi skam.. Det andet er udelukkende for fornøjelsens skyld..” endte han ganske sigende, som han hævede det ene bryn, mest af alt kun for en bekræftelse overfor hende. At hun ikke havde noget som helst at tilbyde ham, var noget som han vidste. Det var i den grad noget som hun måtte tage ved lære! Hun kunne vel heller ikke regne med at hun kunne vandre sådan frit rundt i Dvasias uden at blive fundet af den ene eller den anden? I det store og hele, så var det faktisk kun til hendes fordel, at det var ham som hun var stødt på, for sagde man det rette, så kunne man faktisk slippe med livet i behold! Han sendte hende en direkte fast mine. Han var så fristet til at sætte tænderne i hende – hvis han da havde haft dem, hvilket nu var noget som i den grad også måtte irritere ham som intet andet! I og med, at det var det som han var opmærksom på, så lagde han ikke rigtigt mærke til noget andet, før kniven borede sig direkte i hans hals. Hans pupiller trak sig hurtigt sammen, idet at han næsten helt automatisk endte med at skulle give slip på hende. Selvom hans væsen var ganske dødt, så var det ikke noget som gjorde tingene meget mere anderledes end det ville være for alle andre, for han blødte faktisk også. Han havde blod i kroppen, selvom det på ingen måde var i den samme mængde som det ville være ved en levende. Han endte direkte med at gå i knæ, hvor han kraftigt måtte bide tænderne sammen. ”Din lille..!!” hvæsede han sammenbidt. Hans våben var måske sølle og meget primitive, men han tog jo altid sine forholdsregler når han var ude på jagt, hvilket også var en grund til at han var så opsat på at få kniven igen! Hans øjne endte temmelig hurtigt med at glide i, selvom han forgæves kæmpede for at holde dem oppe. Han klemte dem sammen, idet han tog fat om kniven, kun for at trække den ud. Det sitrede i hans krop, som han vendte blikket direkte mod hende. Nok var nok!

[Deleted]

Malena havde ingen planer om at indvie denne mand i hendes væsen og hendes person, hun var trods alt uden betydning, blot et delikat måltid. Hun ville gøre hvad der stod i hendes magt, for ikke at ende som hans offer, som den kvinde der skulle mætte ham for i aften, for hun var netop blevet givet livet endnu engang, og hun nægtede at lade det igen, blot fordi han ikke kunne tåle hendes nysgerrighed, med hans temperament, så burde han virkelig tænke sig noget mere om! Det var for pokker ikke engang fordi, hun havde valgt at gøre det med vilje, hun undrede sig jo bare! Det at hans var kommet så tæt på hende, med deres kroppe næsten trykket helt tætte, det gjorde hende nervøs og direkte ukomfortabel, ikke mindst fordi hun faktisk nød den sitren, hans kulde skabte mod hendes varmere krop, for det var heller ikke fordi, hun gik upåvirket forbi kulden. Han var så intens, måden han så på hende – også selvom hun vidste, at det eneste der eksisterede var tanken om hendes søde blod, han skulle i den grad ikke have lov til at befamle hverken hende, eller hendes hals! Hans ord gav hende en direkte kvalmende fornemmelse. ”Ækelt,” konstaterede hun en anelse vrissende. Det kunne godt være, at den rene tortur var spænding og ikke mindst dagligdag for ham, men hun fandt det frastødende! ”Desuden.. De burde vide, at det ikke er pænt at lege med maden,” sagde hun roligt, og lod blikket hvile i hans. Selv var han ved at vække hendes store irritation, ikke mindst fordi hun faktisk følte det behag ved igen at have en tæt på, også selvom denne mand, til forskel fra Jared, ikke ønskede at beskytte hende. Som det eneste forsvar hun havde haft, havde hun valgt at placere kniven direkte i halsen på ham. Hendes hjerte slog galoperende mod hendes bryst, idet han faktisk endte med at give slip på hende. Bakken rev mod hendes ryg, og åbnede et par røde, irriterede flænger, som hun dog ikke bed sig synderligt mærke i. For flere sekunder, stod hun blot og så på ham falde til jorden, med øjenlåg der blev mere og mere slappe. Hun kunne ikke tro at det faktisk havde virket?! I stedet for at flygte, stod hun blot og betragtede ham, hvilket selvfølgelig var direkte dumt. Først øjeblikke senere, kom hun i tanke om hendes oprindelige plan. ”Uh nå ja.. løbe,” mumlede hun for sig selv, og trådte over hans slappe skikkelse, hvorefter hun uden videre tøven satte i løb. Adrenalinen tvang hendes ben til at fortsætte, selvom de var mere tilbøjelige til, blot at bukke under hende, for hun var så udmattet, og hendes krop var frossen som is, også selvom det ikke direkte var noget hun følte, sådan som hun faktisk måtte spæne af sted, kæmpe for ikke at falde over de mange rødder der lå for hendes fødder. Samtidig generende mørket hende ej heller på samme måde længere, for hun ville ærligt mene, at den vampyr var langt farligere end et par skygger. Faldne nåle og kogler fra træer, borede sig op i hendes nøgne fødder, skabte flere rifter og sår, der til hendes egen irritation ville efterlade et spor af hendes søde duft, smerten måtte hun ignorere, og blot fortsætte uanset hvor hårdt det faktisk var.

[Deleted]

Valerio kunne i det store og hele, være fuldkommen ligeglad med hvem denne kvinde var, men der var alligevel visse småting som måtte vække ham en mærkværdig nysgerrighed, og det var en tanke som gjorde ham direkte irriteret, for han fandt det bestemt heller ikke retfærdigt på nogen som helst måde! Måske det for hendes vedkommende, kun måtte være en undring, men for ham, så var sagen straks en helt anden og det var ikke en fornemmelse som han kunne lide. Et sted så var det noget som kun gjorde ham langt mere opmærksom på hans alt for mange fejler og mangler med henblik på hans race, deres kendetegn og hvad de gjorde, for det var slet ikke noget som han kunne deltage i på den måde som han faktisk ønskede sig det, og det var noget som kun måtte gøre ham langt mere irriteret end det som godt måtte være, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke! At hun direkte fandt hans ord frastødende, var nu heller ikke noget som forundrede ham. Han fandt det kun underholdende, og det var slet ikke noget som han havde nogen lyst til at skulle lave om, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være. ”Siden hvornår har min slags været af den med bordskik?” endte han ganske kortfattet, for det var jo ikke engang fordi at det var løgn som sådan. Selvom han måske ikke havde haft muligheden for at skulle reagere, da han havde været alt for opmærksom på hendes hals, så var det noget som han i den grad godt kunne mærke sig af den dag i dag, for det var noget som i den grad også måtte gøre ondt! Han bed tænderne kraftigt sammen, også fordi at han vidste hvad det knivstik måtte føre med sig i den anden ende, og virkningen tog jo trods alt til forbandet hurtigt! Det var ikke bare hans knæ som måtte ramme jorden, selvom han i den grad godt kunne mærke den effekt af det, selvom det ikke var noget som gjorde det meget bedre for ham, for det gjorde det bestemt heller ikke! Han kneb øjnene let sammen som han havde fået kniven fjernet, selvom han ikke kom op af den grund. Den pludselige følelse af en tiltrængt søvn som slog ind over ham, kunne han tydeligt fornemme, selvom det slet ikke var tilfældet! Han burde ikke være træt! Før han vidste af det, så var han endt helt nede i jorden, mere eller mindre halvvejs faldet hen i en søvn, idet at hun trådte over ham og bare satte i løb. Han greb kort ud efter hende, selvom det var halvhjertet, for selv dette var slet ikke noget som han fandt sig i! Han bed tænderne sammen, hvor han først nu måtte lade de manglende komme let til udtryk. Han fik sig endelig vendt, selvom dette var noget som tog ham adskillige minutter. Kroppen skreg efter den pludselige hvile, selvom det slet ikke var noget som han ville indfinde endnu! ”Forbandede nymfe.. Jeg slår dig ihjel!” hvæsede han af sine lungers fulde kraft, idet han valgte at sætte efter hende. Selvom dette var noget som skete skræmmende hurtigt, uden at han fik muligheden for at tænke videre over det, så var det jo bare sådan at det var og måtte være. Duften af hendes blod, hendes færd og det hele, var noget som han kunne fornemme i luften, selvom hans gang frem gik betydeligt langsommere end det som den normalt ville have været, for han var helt rundt på gulvet! Han hvæsede med en tydelig vred mine, idet han selv satte i løb direkte efter hende. Hun skulle ikke løbe fra et rovdyr, det var det dummeste som man kunne gøre!

[Deleted]

Hendes væsen og hendes person vedkom bestemt ikke ham, hun fik hans tænder til at løbe i vand, hvilket var ganske naturligt for en vampyr foran en af hendes slags. Flere gange var hun ved at falde over hendes egne ben, for det var bestemt ikke let at fortsætte, ej heller selvom hun gang på gang gentog det i hendes eget sind, hun kunne ikke stoppe. Han var faldet om, hun havde set hvor udmattet han pludselig blev, hvilket kun fortalte hende, at den kniv på en eller anden måde, var blevet dyppet i noget bedøvende. Hvor længe det ville have en virkning på denne vampyr, havde hun ikke den fjerneste idé om, men hun turde bestemt ikke at tage chancen og så vente at se. Det havde været så fristende at flygte, for han havde formået at få hendes hjerte til at banke, både af frygt, men også at behag overfor det intense væsen, alligevel så var hun også klar over, at det var direkte dumt at løbe fra et rovdyr, men nu havde hun ikke rigtigt noget andet valg. Hendes hjerte pumpede blodet rundt i kroppen, og sørgede for at hendes ben kunne blive ved. Hendes vejrtrækning var blevet hyppig og nærmest desperat efter at trække ilten ned i lungerne, for let var det bestemt ikke. Den kolde krop, var begyndt at føles fugtig, for hun kunne ikke tillade sig at tage et hvil, for det kunne trods alt være, at virkningen ikke var særlig effektiv eftersom han havde været død. Enhver bevægelse i buskene fik hende til at springe til siden, for han havde truet med at at slå hende ihjel, og hun var slet ikke i tvivl om at han ville gøre det. Efter flere minutter med løb og uden det mindste hvil, begyndte hendes krop direkte at skrige. Hun kunne ikke blive ved, hun måtte have et hvil. De grønne øjne søgte omkring, desperat efter et sted hun kunne gemme sig, hendes fødder var så ømme, og endda direkte ødelagte, udelukkende fordi skovbunden ikke behandlede dem godt. Et stort egetræ var næsten væltet. Skyggerne skjulte stedet, og dannede noget der nærmest måtte minde om en hule. Uden at tøve sprang hun ned bag det store træ. Hendes hjerte hamrede så meget at det gjorde ondt, og hendes lunger føltes brændende. Hovedet lænede hun mod stammen, og følte næsten at hun kunne sove på stedet. Hånden sneg sig op om stammen, og tog fat om en bøjelig gren, hun ville i den grad være klar, hvis han pludselig skulle ende med at stå der, og det ville give et ordentligt smæld. ”Forbandede vampyr,” hviskede hun stakåndet mere for sig selv. Et sted kunne hun vel blot håbe, at han ville sove til solen stod op, og så ville hun være sikker? Fandt han hende, ville det være ude med hende, for nu havde hun i den grad formået at vække hans dyr, hvilket selvfølgelig havde været direkte dumt, men hvad pokker hun gøre, han havde jo tænkt sig at æde hende!! Hun lod blikket glide i blot for et øjeblik, mest for at slappe af, men hendes krop skælvede endnu engang, skovbunden var direkte kold. I sit stille sind bad hun.. for sit eget liv, for hun ønskede ikke at give det op allerede.

[Deleted]

At blive slået ned af en kvinde på den måde, var noget som Valerio direkte anså som pinligt og flovt! Et sted så var han selvfølgelig kun glad for at han var gået solo når det kom til jagt, for han var også tvunget til at gøre brug af helt andre muligheder for at få noget i maven, så han kunne gå mæt til sengs når solen stod op. Han havde heldigvis endnu et par timer inden det skule ske, og det var i den grad også den eneste grund til at han ikke havde valgt at opgive kampen for føden endnu! Han hvæsede let, også selvom det hele snurrede for hans blik. Måske at virkningen ikke ville ramme ham helt på samme måde, som den ville ramme så mange andre, udelukkende fordi at han var død og ikke havde et bankende hjerte til at slå blodet rundt i hans krop på, men af den grund så havde det stadig en påvirkning af ham, for det tog tid for det bedøvende middel at forlade hans krop igen, hvilket først ville ske når han fik fat i noget blod, så han havde noget at styrke sig på, for det var efterhånden umådelig tiltrængt! Han havde ikke bare taget fra hende – andet end en lille smagsprøve, som alligevel havde sagt ham en frygtelig stor del, men det var nu bare sådan at det var. Hun havde valgt at sætte i løb, hvilket ikke altid var det smarteste at gøre! Det appellerede kun mere og mere til hans dyr, hvilket i den grad også havde forbandet meget med det her at gøre, hvilket bestemt heller ikke måtte sige så lidt i den anden ende! Han vendte blikket op mod den store himmel, også selvom den stadig var helt mørk med de mange stjerner som glimtede nærmest som havde det været om kap, så sagde han heller ikke noget til det som sådan. Han smilede et koldt smil, for han skulle i den grad nok have fundet tøsen nu hvor hun havde valgt at gemme sig, og derved også ladet ham indlede jagten på den optimale måde, selvom der stadig ikke var nogen tænder at sætte i hende, hvilket i den grad var noget af det som klart måtte frustrere ham mest, men ikke mere end det at han kunne sige noget til det, for det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være! Han sniffede ganske let op i luften og med en tydelig irriteret mine. Han kunne mærke hendes fært her i nærheden, så han vidste at hun var der! ”Jeg ved at du er her… så kom frem!” endte han med en mindre vrissende stemme, idet at han selv var stoppet med at løbe, så han ikke endte med at tage en tur over sine egne ben for at smage jord, for det ønskede han heller ikke. Hans hænder støttede sig let mod det nærmeste træ, idet han så sig omkring. Han følte en svimmelhed, hvilket var noget som direkte måtte pisse ham gevaldigt af, for han kunne virkelig ikke have med den tanke at gøre! Han prustede ganske let, hvor han let rystede på hovedet, som havde det været et forsøg på at genvinde fokus, selvom det ikke helt så ud som noget som han kunne, hvilket var noget som pisset ham af! ”Du kan løbe til verdenens ende, men du kan ikke gemme dig..” hvislede han med en fast og direkte iskold stemme, for det var jo ikke engang fordi at det var løgn. Han bevægede sig langsomt i retningen af hende og træet som hun havde gemt sig bag. Han vidste at hun var der!