Quiet night in the inn

[Deleted]

det var stille i Den dansende Flamme denne aften. solen var forlængst gået ned bag horisonten og overalt i de mørke gader var lanternerne allerede blevet tændt.
i gaderne hørtes der tumult og små puslen fra katte der sloges om affaldet og man så i skyggerne engang imellem en person forsvinde i mørket. nattens folk var igang på alle mulige måder. på gadehjørnet overfor den dansende flamme stod to mænd og var øjensynligt igang med at købslå om en eller anden lille genstand. ingen inde i kroen så dog dette. indenfor i kroen var der stille i forhold til hvordan der ellers normalt var, men som krofatter altid sagde så blev det altid bedre senere ud på aftenen.
i et hjørne med god udsyn over hele krostuen og alle døre sad en person i mørkt tøj. de sorte stramme bukser og støvlerne der hvilede på bordpladens kant røbede intet om hvem personen var. en mørk kappe bølgede om skuldrene på personen og hengemte ansigtet i mørke skygger så kun øjnene glimtede i det flakkende lys fra de små lamper på bordene. et krus øl stod halvt drukket på bordet ved siden af fødderne og i behagelig nå afstand for personen. ingen våben var at se på personen der virkede mere end rolig ved at sidde der. et par fyre sad et par borde derfra og raflede og prøvede engang imellem at indfange en af pigerne der dansede rundt og serverede. ovre i et andet hjørne sad et par købmænd og pralede om dagens omsætning og på en lille scene et stykke fra den sortklædte person stod en lille kvinde og sang en sang.

[Carmine Jordin Marlineo]

Det var en flot aften, og Enrico havde valgt at tage noget fri for en gangs skyld. Han havde ikke rigtigt noget andet at lave. For tiden var der nemlig ganske stille i Dvasias, og dronningen af landet var i fuld gang med hendes opfostring af hendes lille søn, så han havde ikke så meget at lave igen i den anden ende.
At komme lidt ud i den friske luft, var noget som Enrico i den grad også måtte nyde. Med den mørke kappe omkring sine skuldre og med hætten trukket over hovedet, så faldt han meget godt i det hele med mængden, uden at folk som sådan lagde mærke til ham, for det var slet ikke noget som var så unormalt her til lands fra før af, hvilket han havde det ganske fint med i det store og hele, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han nåede til Den Dansende Flamme med rolige og målrettet skridt. Han var en mand af meget høj rang og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende. Han slog dørene op, hvor de mørke – helt mørke øjne, skævede over lokalet. Et sted så var det jo næsten skiffende at der var så stille og så fredeligt her til stedet, emn han sagde nu heller ikke noget som helst til det. Han fnøs ganske kortfattet og med den samme ganske kortfattede mine fra før af, for det var jo trods alt heller ikke engang en løgn. Han slog hætten ned, hvor det halvlange hår let kom til syne, let krøllet og mørkt, hvilket stod stærkt i kontrast til hans ellers lyse hud, da han jo var en vampyr. Han bevægede sig roligt op mod baren, hvor han bestilte et glas whisky. Det var ikke ofte at han var ude i det hele taget, så selvfølgelig var det her også nogen af de stunder som han i den grad også tillod sig at nyde!
Han fik det hurtigt serveret, hvor han roligt valgte at sætte sig ned, blot for at nyde det. De andre som var til stede i baren, var slet ikke noget som han skænkede så meget som et eneste blik, for hvorfor skulle han? Han ønskede nemlig ikke nogen problemer, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for.

[Deleted]

Tara sad stadig i sit hjørne og holdt et vågent øje med folk der vandrede ind og ud af døren. da den mørkhårede skønhed gjorde sin entre lod hun blikket glide hen over ham, med en professionel vurderende blik. han var høj, så stærk ud men hans hud tydede på at han var en bogorm. en af dem der opholdt sig alt for meget indendørs.
en mand der opholdt sig med snuden i en bog var ofte langsommere rent reaktionsmæssigt og hun snøftede hånligt for sig selv over at en duksedreng vovede sig her ind. han var modig tænkte hun stille for sig selv og tog en ny slurk af sin øl.
hun lod blikket glide ud over kroen engang endnu og så de skjulte blikke som flere af de andre sendte den nyankommende. det lugtede af ballade kunne Tara fornemme mens hun sad der. han ville ikke komme tilbage til sine bøger i aften. han ville ende i rendestenen hvis det stod til de andre. så han rig ud? hun lod blikket glide over hans person igen. tøjet tydede på han havde penge. bare kappen i sig selv ville indtjene et par skilling. måske det var værd at komme de andre i forkøbet.
en ung pige der før havde danset for et par af mændende ved et af bordene havde fuldstændig mistet interessen for dem og svansede nu hen for at gøre sig til gode for den nytilkommende. hun smøg sin krop op af Enrico's krop og hviskede ting til ham der lovede ham en hed nat mod en skilling. Tara kendte tøsen der og snøftede hånligt. de to mænd der før var blevet danset for rejste sig og kom med mange skældsord efter pigen og Enrico og en af dem kastede resten af sin øl efter hende inden han gik mod døren med sin ven efter sig.

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico havde levet i Dvasias hele sit liv, så han vidste godt hvordan det hele skulle tackles. I det store og hele, så var det faktisk sjældent at han var ude i det hele taget, men lige nu ønskede han at komme lidt væk fra det skriftlige arbejde oppe på slottet. Han vendte sig rundt omkring i salen. Umiddelbart så han måske ikke ud af så meget, men hans beklædning alene tydet i den grad på at han havde penge og mange af dem. Det var jo heller ikke fordi at man tjente lidt som den kongelige royale rådgiver, hvilket var en plads som han var temmelig glad for!
At han blev iagttaget fra en bagerst i lokalet var endnu ikke noget som han havde fundet ud af endnu, for han var efterhånden også bare vant til at der var mange som iagttog ham når han endelig var der, selvom han nu var af den mere fredelige slags, for han havde heller ikke just haft en grund til at skulle vise noget andet. Han fnøs ganske let. Det var jo svært nok at komme frem til bardisken, hvilket var noget som i det store og hele faktisk også måtte irritere ham en god del.
Den kvinde som pludselig endte med at danse op og ned af ham, var noget som han direkte vendte blikket i retningen af, da hun havde stoppet ham i hans vandring. Smilet bredte sig på hans læber, som hans hænder næsten automatisk var endt med hendes hofter som hun smøg sig op og ned af ham som havde han været en slange. ”Havde du spurgt for hundrede år siden, så havde jeg været klar..” Han nåede ikke rigtigt at sige mere, idet at det glas med øl blev kastet direkte efter hende. Med andre ord, så var det ikke ham ene som hun havde været efter i aften? Hans mine fortrak sig i en helt anden mimik, hvor den var tydelig vred, irriteret og ikke mindst skuffet. ”Men hvis du tror jeg hopper i kanen med alle og enhver, så tager du fejl..” hvislede han med en direkte vred stemme, idet han puffede hende til siden. En anelse kraftigt, men han var jo trods alt også en halv vampyr. Han rettede let på klæderne, rullede med skuldrene og begav sig resten af vejen op til baren, hvor han valgte at tage plads, blot for at bestille sin martini. Han var en fin og fornem herre. Der var grænser for hvad han fandt sig i!