It´s not what it seems to be..

[Deleted]

Meget valgte han selv at pådrage sig. Han tog gerne skylden for de hundrede af mord han havde begået gennem tiden, både på fjender såvel som uskyldige civile rundt omkring, han havde trods alt et ansvar overfor hans eget væsen, og han skulle holde den mentale dæmon i kort snor, det ville da først blive farligt, hvis han endte med at miste den kontrol. Han tog gerne skylden for ikke at være en synderligt god leder, han tog skylden for at svigte de få der var omkring ham, for at have været en elendig ægtemand overfor Malena, og for at have kastet hans egen søn direkte i døden, men han pådrog sig ikke den sølle skyld, at have knust hendes hjerte, tilgengæld så vidste han, at det var selvforskyldt, at hans eget hjerte var endt på den måde. Han kunne have holdt sig væk. Efter den ene nat, hvor hun reddede hans liv, så kunne han have taget sin afstand, takket hende og så var der aldrig kommer mere i det, og et sted så hadede han sig selv for den alt for godtroende tanke, at en kvinde som Elanya ville elske en mand som ham, kontra Derick i hvert fald. Jared holdte hende tæt ind til sig, han vidste udmærket godt at det var forkert, udelukkende fordi hun ikke selv havde valgt at søge ind i den. Hånden kærtegnede hendes bryst, ikke synderligt krævende, men som han ville have kærtegnet hende før, blidt. Hans eget hjerte hamrede mod brystet, han ønskede ikke at gøre hende ondt, men den længsel var noget der slog ham ihjel på indsiden, tanken om at en anden mand havde været så tæt på, var værre end at få en kniv i brystet. Meget af drivkraften var hans sensuelle væsen, han var en aldrende herre efterhånden, og han vidste at det med største sandsynlighed var den der drev i Ela, og tvang hende til ikke at forsøge på at modsætte sig hans ønske.
Han kyssede blidt hendes varme hals og nakke, han følte hendes puls under hans læber. Tanken om at han var ved at gøre hende ondt, skubbe hende længere væk fra sig, faldt ham ganske vist ind, men det var ikke nok til at stoppe ham, han var en desperat mand: En ting var at elske en der var død, det kunne han på sit vis acceptere, men at elske en der var i live og som han ikke kunne få, det var dog et levende helvede! ”Jeg tror udmærket du forstår, Ela,” hviskede han blidt, og lod hånden klemme en anelse om hendes bryst. ”Jeg kan ikke udstå den længsel så meget som et minut mere, du ved hvad der kommer til at ske, men jeg gør dig ikke ondt,” lovede han med den intense hvisken, og skubbede hende blidt ned i den bløde madras. Han var ærlig. Hans blik afslørede ham, for måske han var mental dæmon, men lige den del ville han ikke skjule. Han kravlede over hende, lod hånden dale op under hendes kjole og gribe om hendes nøgne lår med et lidt fast greb. Han læber fandt endnu engang vejen frem mod hendes hals, indåndede den søde duft. ”Du har været Derick tæt. Jeg kan ikke få dig til at fortryde det, men jeg vil ikke have hans hænder på dig!” vrissede han. Han forsøgte jo bare at beskytte hvad han følte var hans! Hun var så skrøbelig, særligt mentalt det kunne han fornemme på længere afstand, og han burde ikke udnytte hende på denne måde, i morgen ville hun lunte tilbage den kujon, og han ville igen sidde med hans flaske og en cigaret i kæften, være tvunget til at ligge i med kvinde efter anden, for at holde sig ved livet, og lade som var de alle den smukke kvinde, der lå under ham i øjeblikket.

[Deleted]

Elanya vidste godt, at den situation hvad angik Jared og hende selv, var helt og holdent hendes egen skyld, selvom det var en tanke som faktisk gjorde ondt. Hun havde aldrig nogensinde ment at gøre den mand ondt på den måde, og alligevel, så.. lå de der nu? Den sensuelle dæmon var helt klart noget som tydeligt måtte drive hende, uden at hun kunne gøre modstand for det, for han var ældre end hende, mentalt var han utrolig meget stærkere end hende, og han havde så mange talenter som hun slet ikke kunne hamle op med, og det var kendt for hende allerede fra før af. Hendes hjerte hamrede som en besat mod hendes bryst. Han var en sand dvasianer, det vidste hun, men af den grund, så var hun faktisk slet ikke bange for ham. Et sted så var det måske en lettende tanke for hendes vedkommende, men det var faktisk rigtigt. Hun havde aldrig nogensinde været bange for ham! Hans ord var noget som hun tydeligt bed sig mærke i, lige så med hans kærtegn, for det var tydeligt at han.. bekymrede sig om hende? Viste en form for omsorg for hende? Hun huskede godt deres første aften, hvor hun havde stået foran en trængende mand, hvor hun havde skænket ham det hele, for at redde hans liv, for.. sådan var hun nu om dage. Mentalt var hun utrolig skrøbelig, der skulle ikke meget til for at knække hende, så et sted så regnede hun vel heller ikke med at en mand som Jared, ville kunne elske en kvinde som hende? Hun var jo slet ikke hans type! Regnede hun med om ikke andet. Hendes hjerte hamrede som en sindssyg mod hendes bryst og som aldrig nogensinde før, men det føles virkelig.. rart, selvom hun vidste, at det var så forkert!
Halsen holdt Elanya mere end blottet for Jared, så han kunne komme til. Den sensuelle dæmon kunne hun ikke stå imod, så meget vidste hun, og et sted så bar hun selv inde med alt for mange behov som skulle stilles og det at han stod der, så.. ja, hun måtte jo erkende, at hendes tur tæt på ham, klart havde været noget af det bedste, men hvem sagde ikke det om en sensuel dæmon?! Hans ord og det at han klemte mere omkring hendes bryst, satte en voldsom sitren i hende, hvor hun lod hovedet glide tilbage mod hans skulder. Selv var hun ikke den højeste, men stadig højere end Faith. Hun bed sig let i læben. ”J-jeg begynder at få mine anelser,” endte hun med en dæmpet stemme, for hvad skulle hun da sige? Hun lagde sig i sengen under ham, hvor den direkte øjenkontakt med ham på ingen måder var hende en hjælp! ”Du.. du har aldrig gjort mig ondt, det… det var mig som gjorde dig ondt,” endte hun dæmpet. Hun tav omgående som hans hånd direkte røg mod hendes lår, hvor hun let lå og blinkede med øjnene. Det var jo det som hun godt kunne lide – lidt hårde mænd, så det ikke blev for blidt og for sødt, for det var virkelig noget som kedede hende. Hænderne gled stille mod hans kinder, idet hun vendte hans blik direkte mod sig. Den sensuelle dæmon kunne hun ikke stå imod, selv den måtte sætte alt for mange af de helt forkerte tanker i hende, men det var jo bare sådan at det var! Læberne lod hun møde hans mere end glædeligt og næsten.. længselsfuldt?

[Deleted]

Sket var sket, og der var som sagt intet at gøre ved det. Et sted havde Jared også den tanke, at han måtte tage det som det kom. Han kunne måske ikke få Ela, han kunne ikke tvinge hende til at elske ham, men om ikke andet så kunne han tvinge hende for denne ene aften. Hvor forkert det så end måtte være, så kom de ikke uden om, at det ville komme til at ske, han kunne ikke stoppe nu, for den længsel drev ham allerede. Det havde intet at gøre med sult, han var skam mæt og behagelig til mode, også selvom han ikke brød sig om at komme så tæt på betydningsløse kvinder, på det punkt savnede han at være gift, også selvom han ikke havde været synderligt god til det. Han havde ganske vist evnen til at tvinge hende, han kunne bygge savn, han kunne bygge et ønske om at komme ham tæt, han kunne forfører hende med hans net, men han forsøgte så vidt som muligt, at undgå det. Desværre så i og med at han var så gammel, så vidste han også at det væsen også påvirkede hende, hvilket var en tanke der gjorde ondt, for han ønskede ikke at holde hende fanget i hans eget væsen. Hånden strøg stille ned over hendes krop, fulgte hendes kvindelige form, også selvom det ikke var krævende, men blidt og kærligt, han gjorde ikke dette for at gøre hende ondt, for det var da det sidste han ønskede! Kunne han gøre noget, ville han derimod sikre sig at Derick ikke ville komme i vejen for hans ønsker, for han ønskede virkelig Ela.
Nu hvor lå i sengen, faldt det også mere naturligt. Hånden under hendes kjole, kærtegnede hendes silkebløde ben, nød den varme det strømmede fra hendes krop, han kunne fornemme hendes hamrende hjerte, det var som han huskede det, også selvom hendes hænder, ikke var overalt på ham. Han plantede en perlerække af kys ned over hendes fine hals, den søde duft var nok til at holde motivationen i gang. ”Jeg vil have dig Elanya Maloya,” hviskede han intenst mod hendes ører. ”Uanset hvilken mand du tilhøre, vil jeg gøre dig til min, så lang tid det er mig muligt,” han greb mere fast om hendes lår, kun for at understrege hans ord. Selv hun lod til at vide, at hun ikke ville være i stand til at slippe væk fra denne situation. Han lod hendes hænder ligge sig om hans kinder, tvinge blikket mod hende, også selvom han så hende mellem øjnene, for han nægtede at påvirke hende i nogen retning. At hun så direkte lod læberne møde hans, var noget som overraskede ham. Af egen fri vilje? Måske han alligevel havde revet i hende ubevidst? Eller at hun selv lod sig rive med, der var mange muligheder. De behøvede det begge, i morgen ville hun kunne smutte tilbage til Derick, også selvom den tanke gjorde direkte ondt, om ikke andet så ville han nyde det så lang tid han havde mulighed for det. Han gengældte hendes kys, ligeså længselsfuldt som hans kærtegn.. måske han faktisk kunne få hende med sig frivilligt? Om ikke andet så blot for en nat.

[Deleted]

Selvom Jared måske ikke havde en direkte øjenkontakt med hende, så havde han alligevel en påvirkning af Elanya som hun slet ikke kunne komme udenom overhovedet. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, også selvom hun vidste hvad der måtte vente hende. Et sted så var dette bare noget som fik hende til at tænke tilbage på deres første aften. En aften som hun i den grad havde nydt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun kunne godt tænke sig til at hans liv bestemt ikke var det nemmeste, når man tænkte på hvad han var nødt til at gøre og hvad han var direkte afhængig af. På det punkt, så havde hun faktisk ekstremt ondt af ham, selvom hun ikke rigtigt kunne gøre noget som helst ved det lige nu. Nu lå hun her og hun var selv fanget i det, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde, for det var slet ikke noget som hun kunne undgå på denne her måde. Hun trak vejret dirrende. Lige i aften kunne hun ikke gøre noget for at holde ham væk fra sig, ganske enkelt fordi at han skabte hende den utrolige længsel, et savn som hun slet ikke kunne beskrive, men bare fornemme og mærke, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham og med den samme mine som tidligere. For hendes del, så gjorde det nu alligevel ikke den største forskel, om hun så ham i øjnene eller ikke, for det var der alligevel, og hun kunne bestemt heller ikke komme udenom det!
De var endt i sengen og med hende under og ham øverst. Et sted så var det hende så.. savnet, at han var der til at tage sig af hende, men det var slet ikke de tanker som forstyrrede hende lige nu. Hans hvisken mod hendes øre, var noget som næsten gjorde hende stiv i ansigtet, for det var slet ikke noget som hun havde regnet med at skulle høre. Hans udstråling var kraftig, så meget kunne hun mærke, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for hende. Hun var mentalt ustabil, hun var ekstremt sårbar, og hun vidste det godt, og det gjorde det bestemt heller ikke bedre eller nemmere for hendes del. ”D-du.. du vil have mig?” spurgte hun næsten usikkert. Hans mere faste greb omkring hendes lår, fik hende næsten til at sprede benene en anelse mere, hvor et dæmpet suk direkte måtte forlade hendes læber. Selv hun blev grebet lidt med, også fordi at de mange gamle følelser direkte måtte vise sig i hendes sind og i hendes sjæl, for hun havde jo følt for manden og et sted så.. gjorde hun det vel stadig? At han besvarede hendes kys, var selvfølgelig noget som virkelig måtte glæde hende som intet andet overhovedet. Hænderne slap hans kinder, hvor hun roligt lagde dem om ham i stedet for, også for at trykke ham tæt på sig. Hun havde manglet og ikke mindst savnet deres stunder sammen, selvom der havde været alt for få af dem – i hendes øjne om ikke andet. Den ene strøg ham let over ryggen, mens den anden direkte fæstede sig i hans nakke – netop for at sørge for at han ikke bare kunne trække sig bare sådan. Øjnene var gledet i. Selv for ham, så måtte det da være tydeligt, at hun måtte nyde det lige så meget som han gjorde?

[Deleted]

Jared var klar over, at han var ved at være en aldrene mand, han kunne ikke undgå at påvirke hende på den ene eller på den anden måde, ej heller selvom han undgik den direkte øjenkontakt. Den tanke måtte i sig selv irritere ham, for han ønskede at være sammen med Ela, ikke en kvinde der tænkte og gjorde, som han ønskede at hende. Dette mindede meget om deres første nat sammen. Hun havde reddet hans liv, hvilket han endnu var hende taknemmelig for, men et sted så vidste han også, at han skulle have ladet det være ved det, for måden det hele var endt på, havde bestemt ikke været den turbulente rejse værd, han nægtede blot at have hende for en periode. Jared holdte hende tæt ind til sig, knugede sig desperat ind til hendes varme krop, søgte efter hendes omsorg, og det varme hjerte, der havde formået at forblænde ham, forvirrer ham, og på visse punkter direkte formået at gøre ham svag. Selvom det var tvang, selvom han ikke gav hende noget valg, så havde hun endnu stemmen, og hun havde endnu ikke forsøgt at frigøre sig, hvilket på sit vis overraskede ham, men han ville bestemt ikke klage, for kunne han få hende med sig frivilligt, så ville det uden tvivl være det bedste!
Hånden under kjolen, havde et fast greb om hendes lår. Dette var ikke lyst, men længsel, han måtte have hende tæt, udelukkende fordi det var den eneste måde, at han faktisk kunne gøre hende til hans, om ikke andet så blot for en enkelt nat. Han vilje, og hans beslutsomhed var slet ikke til at tage fejl af, ej heller i denne situation, nu lå de her, og han havde bestemt ikke tænkt sig at lade hende gå, men det var dog heller ikke meningen at gøre hende direkte ondt, det kunne aldrig falde ham ind!
Måske hun var sårbar, og at dette langt fra var fair overfor hende, men det var virkelig ikke noget han kunne tage sig af i øjeblikket. Derick var han ærlig talt ligeglad med, og nu hvor hun direkte lod sig rive med, så var det et sted kun bedre for hans del! Han sukkede tungt mod hendes ører, plantede fortsat de lange rækker af kys over hendes varme hud, fornemmede hendes puls under hans læber, hvilket kun formåede at opstemme ham yderligere. Der var vel blot et lille dyr gemt i ham? Det trak let i mundvigen, endte ud i det samme kække smil. ”Ikke så mange spørgsmål kære, du ved hvad det betyder,” hviskede han hæst. Hånden lod han roligt bevæge sig mod hendes skød, kærtegnede hendes nedre uden på det lille stykke stof der var i vejen. Det at hun direkte knugede ham ind til sig, var noget det i den grad måtte overraske ham, han huskede ikke at hun havde holdt ham på den måde i alt for længe. ”Giv dig hen. Jeg gør dig intet,” lovede han. Han lod et par grådige fingrer snige sig ind bag stoffet. Læberne gjorde igen krav på hendes, kyssede hende med den samme dybe længsel, som for blot et øjeblik siden.

[Deleted]

Jared var ganske rigtigt en aldrene mand, men af den grund, så var det stadig en mand som hun holdt af. De mange fejl som hun havde gjort mod ham, var selvfølgelig noget som brændt dybt i hendes sind, for det var virkelig, virkelig noget som gjorde ondt i hendes sind. Hun var ikke helt sikker på hvad der skete i øjeblikket, for han havde formået at tage hende med storm endnu en gang, selvom hun ikke rigtigt vidste, om det var på grund af hans sensuelle dæmon eller om der var mere som stak under. Hun havde stadig sin stemme, selvom det at skulle sige manden imod, slet ikke var noget som skete for hendes vedkommende, for hun kunne virkelig ikke få sig selv til at sige det. Hun… ønskede det vel næsten lige så meget som det han gjorde? Så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, som hun direkte knugede ham ind mod sig. Hun ønskede at give ham den omsorg, hun ønskede at vise ham, at det var okay, selvom han havde taget den kontrol fra hende, og det var noget af det som først for alvor kunne gøre hende direkte usikker!
Elanya kunne ikke skjule, at hun nød at have Jared så tæt på, selvom hun måske ikke helt kunne forstå hvorfor. Det var jo trods alt ham, som havde valgt at bakke ud i udgangspunktet. Det var også først nu hvor det for alvor var gået op for hende, hvor.. meget hun virkelig havde savnet hans kærtegn, for dette var noget som direkte satte sig i hendes hjerte. Hun havde stadig stemmen, men det var slet ikke noget som hun gjorde brug af, for et sted så.. ønskede hun vel heller ikke at han skulle stoppe?
Dette var virkelig ikke en situation som Elanya havde regnet med at blive placeret i bare sådan uden videre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, men det behag som hun følte i det indre, var virkelig utrolig! Et sted så vidste hun jo godt, at hun kunne give hans sensuelle dæmon den skyld, for det var jo den som rev i hende på denne her måde, selvom hun alligevel ikke valgte at stoppe på noget tidspunkt. Hun vidste godt hvad det betød, for så langt, kunne hun faktisk godt følge ham, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere eller bedre for hende for den sags skyld. Hun nikkede kun til hans ord, for hun vidste at han havde ret. Hun stillede for mange spørgsmål, og hun vidste hvor det førte hen. Hånden mod hendes underliv, var noget som satte et kraftigt sug i hende, for det var virkelig utrolig lang tid siden, at hun havde oplevet noget som dette! Svag var hun psykisk, hvilket hun havde været i mange år, men det var nu bare sådan at det var. Her lå hun med en mand som gav hende den anerkendelse som hun længe havde søgt og.. selvfølgelig ønskede hun at give ham noget igen! Hun nåede ikke selv at sige noget som helst, hvor et dæmpet suk brød hendes læber. Hun lod læberne møde hans endnu en gang, hvor hun spredte benene for ham, også for at vise at hun fulgte ham ved at lade ham komme til. Hun krummede i hele kroppen, også hvor hun trykket sig mod ham. Hun holdt og besvarede hans kys. Hun kunne slet ikke få sig til andet!

[Deleted]

I disse sekunder, var det svært overhovedet at huske, hvordan tingene var kørt sådan ud på et sidespor. Selvfølgelig var der ingen uskyldige i den sag, men Elanya havde som nu, formået at tage ham med storm, som en af de meget få kvinder, der var kommet tæt på ham, og hun havde valgt at vende ham ryggen, og i stedet søge mod en procianer, endda en som han ikke kunne fortælle dårligdomme om, for han havde erfaret at selv Faith, måtte holde forbandet meget af manden. Han holdte hende tæt ind til sig. Det forundrede ham virkelig kun, at hun var så villig som hun lod til at være, han var dog også klar over, at det var den sensuelle dæmon der trækkede, det kunne umuligt være fordi hun faktisk ønskede det, ikke nu hvor Derick var inde i billedet. Selvom han ikke var direkte ude på at gøre hende ondt, så var dette vel alligevel en måde at projekterer smerten over på hende, frem for nødvendigvis at skulle bære dem selv. Han tog kontrollen fra hende, han tvang hende til at være ham tæt, og han nægtede at søge ind i hendes sind. De varme fingrer kælede for hendes skød, han kunne fornemme hvor meget hun nød det, hvordan hun velvilligt spredte benene for ham. Han kunne ikke vente, alt i ham råbte.. Dette var ingen dyb elskov, det var en desperat mand, måske ikke når det kom til liv eller død, men når det kom til den længsel han havde formået at sætte i hende.
Det forundrede hver gang Jared, hvor sårbar hun var, hvor let manipuleret hun blev, han var ganske vist mental dæmon, men han havde ikke været i hendes sind, hun var drevet af menneskelige lyster, ganske vist nogle hans væsen bragte frem i hende, men de var der, og for denne ene aften, ville han nyde at udnytte hende. Han slap hende roligt, og begyndte at fumle med hans egne bukser. Det var bestemt ikke fordi at han var tålmodig, og han ønskede heller ikke at holde hende længe mod hendes vilje, han var blot nødt til dette, som at være tvunget til at lette sit hjerte, for hun havde i den grad formået at gøre det tungt. Jared fik bukserne åbnet, skubbede dem kejtet ned om knæene, hvorefter han gravede sig frem under hendes kjole, skubbede den op om hendes lår, som han spredte blot en anelse mere, inden han lagde sig klar mellem hendes ben, og lod dem forenes med en enorm længsel..

.. Jared gjorde sit sidste dybe stød i hende. Et kraftigt støn forlod hans læber. Hans krop var fugtig, han følte skjorten klistre til hans egen hud. Der var ikke gået længe, for den længsel, og de ting han følte omkring hende, var blot noget der havde gjort, at han havde lagt langt mere i det. Han trak sig ud, og brød slapt hen over hendes krop for et øjeblik. Hånden strøg stille langs hendes lår. Hun var den smukkeste kvinde han nogensinde havde set, og selvom den sensuelle dæmon havde tvunget hende, så havde han i den grad nydt det. Ganske stille plantede han et kys mod hendes tinding, og rullede ned ved hendes side. Dynen puttede han godt om hende, før han selv skubbede bukserne helt af, og lå frit. Blikket gled mod flasken på bordet. Han tog den, og lod den brændende væske glide ned i store mundfulde, for igen at sætte den fra sig. ”Du kan hade mig til helvede og tilbage igen, Ela. Men jeg undskylder ikke,” påpegede han blot direkte ærligt, og lod blikket møde hendes. Han elskede hende for pokker, kunne hun ikke se det?!

[Deleted]

Lige hvad der skete, var efterhånden ved at gå op for Elanya, selvom hun ikke kunne gøre det mindste ved det. Et sted så var det selvfølgelig en tanke som gjorde ondt på hende, også fordi at han tog hende sådan med.. storm? Han havde gjort det tydeligt for hende, at han ikke ønskede at have noget med hende at gøre, selvom den tanke gjorde lige ondt. Hun vidste at hun havde gjort ham ondt, men at det hele skulle ske på denne her måde, var bestemt heller ikke noget som hun havde regnet med, for den tanke gjorde det ikke ligefrem bedre. Et sted så var det faktisk en tanke som direkte.. skræmte hende? Hun havde holdt afstand til Dvasias og Marvalo Mansion af en grund, udelukkende fordi at hun vidste at Jared ville være der. Hun var villig, for selv det at være så tæt på ham, var noget som hun havde manglet og savnet, selvom det på ingen måder, var noget som kunne sammenlignes med deres første gang. Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst. Måske at det hele skete mod hendes vilje og med kraftig udnyttelse af hende og de naturlige lyster som han så voldsomt kunne rive og flå i.
Elanya var ikke stærk psykisk, hun var tvært imod frygtelig nedbrudt, nemt manipuleret og faktisk temmelig sårbar, selvom hun var den type som prøvede at klare sig så godt som det nu var hende muligt, ud fra omstændighederne så ville hun da selv mene at hun gjorde det godt. Han var måske ikke i hendes hoved mentalt, men han var i den grad alle andre steder som han kunne komme til, så selvfølgelig var det også noget som gjorde det hele bedre for hende, for hun nød det faktisk, og af den grund var hun også mere villig, for hun havde altid nydt det som Jared kunne gøre ved hende, og dette var bestemt heller ikke et undtag af det for hendes vedkommende. Hans kælen var noget som gik hende direkte i hjertet, det satte en masse impulser i gang, som hun slet ikke var i stand til at skjule, for ikke at glemme, at hendes små støn mod hans øre, vel også gjorde sit. At han begyndte at klæde sig af, fik hende til at vende blikket roligt mod ham endnu en gang. Et stille smil bredte sig på hendes læber, som han endnu en gang kom på plads mellem hendes ben, førte hendes kjole op over hendes lår, hvor han valgte at forene dem i den tydelige længsel…

… Det sidste stød, var noget som for alvor måtte tvinge det dybe støn over Elanyas læber, hvor hendes arme direkte havde lukket og låst sig omkring hans nakke, kun for at trykke ham ordentligt ind mod sig. Hun sukkede dybt mod hans øre, idet hun faldt til ro, da han valgte at trække sig og næsten kollapsede over hende. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, hendes krop var svedig, men hun nød det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun lukkede øjnene for en kort stund, idet han gled ned ved siden af hende og med kysset mod hendes tinding, var noget som svagt fik hende til at smile. Hun lod ham pakke dynen godt om hende, hvor hun lagde sig til rette i sengen, for hun kunne faktisk godt lide, at han puslede sådan om hende, for det føles virkelig godt. Hun vendte blikket mod ham. At hade ham, var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til på noget tidspunkt! Hun tog roligt omkring dynen og lagde den godt over brystet, idet hun støttede mod albuen, så hun kom lidt højere op. ”Jeg.. kræver ikke at du skal undskylde, Jared, for.. jeg ved at du nød det.. Ligeså meget som jeg gjorde,” fortalte hun roligt, og ikke mindst med en ganske sandfærdig stemme. De smaragdgrønne øjne hvilede på ham. Hun frygtede ham på ingen måde. "Det var rart," tilføjede hun med et stille og skævt smil.

[Deleted]

At høre hendes søde støn, var virkelig kun sød musik i hans ører, blot den tanke, at han faktisk var i stand til at bringe hende til disse højder, også selvom han på ingen måde havde retten til det. Elanya var tydeligvis ligeså rolig som det han selv var, desuden var de begge svedige, ikke mindst fordi hun direkte havde knuget sig ind til ham, hvilket i sig selv måtte forundre ham, hun havde jo knapt villet vedkendes ham den seneste tid, og han havde accepteret det.. til nu vel og mærke. Jared var gledet ned ved hendes side, og puttet hende godt under dynen, for hun skulle bestemt ikke fryse, det tillod han ikke! Måske det havde været en overilet handling, særligt med tanke på det valg som hun havde valgt at foretage, men han mente når han sagde, at han ikke var i stand til at fortryde det, for blot en stund, havde hun været hans, hun havde givet sig hen til ham, og det havde været det hele værd, selv hendes had, for han var vel.. efterhånden blevet vant til det? Flasken lod han roligt glide tilbage på sengebordet, og lænede sig i stedet tilbage i sengen. Hænderne gled bag ved hovedet, som en støtte, mens han blev liggende der i det rene ingenting, han var ikke synderligt sky, hun havde trods alt set det hele, mere end en gang. De mørke øjne gled mod hende, betragtede hende intenst. Den kvinde var virkelig ikke til at gøre sig klog på! Det ene øjeblik råbte og skreg hun ad ham, fandt en anden mand til at beskytte hende, og i det næste knugede hun ham ind til sig, som måtte han aldrig slippe. Skulle han være ærlig, så var han forvirret, og den tanke var ny selv for ham, han var trods alt mental dæmon.
Han nikkede medgivende. "Jeg nød det, Ela, som jeg altid har nydt at være dig tæt. Derfor glæder det mig kun, at du deler den følelse,” svarede han roligt. Han turde ærligt ikke at gøre sig forhåbninger om noget som helst. Elanya havde altid haft ry for at være let på tråden, hun havde haft flere mænd end der kunne tælles på 5 fingrer, og et utal af børn, og det havde vel et sted været dumt af ham at tro, at han ville være noget særligt i mængden, desværre for ham, var det for sent, hans hjerte bankede allerede for hende. Hendes smil varmede ham, alligevel så kunne han ikke gengælde det, for nu var den samme frustration tilbage. Han gned sin hage, og lod blikket glide ud af vinduet, ud i det mørke der hærgede. Hvordan var hans liv blevet et helvede? ”Det var det,” han nikkede for sig selv, også selvom han lød en anelse fraværende, for hans tanker var helt andre steder. Snart skulle han søge væk igen, dette var intet særligt for hende, hun ville søge mod Derick, tie om dette, og et sted var det vel heller ikke hans problem? Tanken gjorde dog ikke mindre ondt af den grund!

[Deleted]

At ligge og stønne Jared i øret, var selv noget som faldt hende så.. naturligt i denne stund, for det var virkelig en rar og ikke mindst utrolig behagelig tanke for hende! Det var en mand som tog vare på hende, for det var bestemt heller ikke fordi at det havde gjort ondt på hende på nogen måde – tvært imod! Selvfølgelig var det noget som gjorde sit for hendes vedkommende, men det var jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun havde ikke ville vedkendes ham, som det havde været den anden retning, men det var slet ikke noget som hun bed sig mærke i lige nu, for hun havde virkelig nydt at have ham så tæt på sig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At knuge Jared sådan ind til sig, var noget som hun gjorde, næsten som havde det været hende en ren vane, for.. et sted så var det jo noget som hun havde savnet? Han havde passet på hende igennem det hele, også selvom akten var gået mod sin ende, så var det slet ikke noget som gjorde hende det mindste i den anden ende, for.. så kunne det være, at de måske ville få muligheden for en snak? Ikke fordi at det var noget som rørte hende det mindste, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. At han tog en tår af flasken, var nu heller ikke noget nyt, for det havde hun set før. Hun lod hovedet søge let på sned og med det samme stille smil på læben, næsten helt.. saligt, for hun havde i den grad nydt det. Dynen lod hun ham pakke godt ind i, for det føles faktisk godt at han puslede om hende, for det føles faktisk ganske godt i den anden ende, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt.
Elanya var godt klar over hendes rygte, hvilket også var en grund til at hun vidste at folket i Procias ikke havde den samme tillid til hende, som de havde haft det før i tiden, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, for der ar ikke noget som hun direkte kunne gøre ved det, om det var noget som hun nu ville gøre det eller ikke. Hun vendte blikket mod ham og med det samme stille smil. ”Det.. det gjorde jeg. Det føles rart,” sagde hun stille, som hun igen lagde hovedet stille ned mod sin arm, selvom hun ikke slap ham med blikket. Hun var faktisk ganske afslappet for øjeblikket, specielt nu hvor hun måtte ligge der sammen med ham, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Selv så turde hun slet ikke at håbe eller tro på noget, for alt hvad hun vidste, så kunne det jo være en.. mands desperate handlinger, vel fordi at.. han var desperat nok? Hun vendte blikket stille mod ham endnu en gang, som han sad der, næsten helt.. tænkende? ”Hvad tænker du på, Jared?” spurgte hun med en mere nysgerrig mine, for det var jo ikke engang fordi at det var løgn! Hun tog fat om dynen og satte sig en anelse op af puderne som hun havde i ryggen. Der var ingen frygt at spore i hende, snarere.. velvære? Behag? Alt det gode faktisk, for at det ikke skulle være løgn.

[Deleted]

Ikke nok med at føltes naturligt at være hende nær, det var en direkte længsel der endelig blev indfriet. Han havde ikke gjort det for at gøre hende ondt, men for hans eget ego. Normalt ville hun have været død for hans fødder, han ville ikke have tøvet, men Elanya var en af de få kvinder som var anderledes.. som irriterende nok havde taget hans hjerte med storm, og han hadede det! Særligt fordi hun tydeligvis kun var interesseret i nogle basale ting. Nu hvor de lå der, så lagde han heller ikke så meget som en finger på hende, ikke i respekt for Derick, for i virkeligheden var han vel bare ude på at.. udkonkurrere ham? Måske han flere gange havde givet op for let, men nu hvor han stod foran hende igen, så gik det også op for ham, hvor ringe han faktisk var til at undvære hende. Måske han bare burde slå hende ihjel? Det ville helt sikkert være nemmere, men det ville på ingen måde lette hans ulmende vrede. Grebet om hans elskede flaske, var så fast at hans knoer var endt helt hvide. Han tog endnu en slurk, stirrede frem for sig på en næsten nøgen væg, kun et enkelt maleri brød det ellers simple mønster. Hvad der forundrede ham, var at Elanya næsten lod til at være i underligt.. godt humør? Han forstod sig virkelig ikke på hende! En tilfreds brummen brød hans læber. Han havde hendes opmærksomhed for en gangs skyld, han kunne mærke hendes gennemborende blik, og fornemmede hendes smil, hvilket langt fra gjorde det lettere. ”Mhmm,” mumlede han blot kortfattet. Hans tanker var for kaotiske til egentlig at skænke hende mere opmærksomhed, ikke mindst fordi han vidste at de nærmede sig endnu et farvel. Hendes spørgsmål endte dog alligevel med at bryde hans tanker. Jared havde altid været en ærlig mand, og eftersom hun ikke var i stand til at tage del i hans tanker, som han var i hendes, så havde han heller ikke i sinde at skjule hans egne, det ville der jo ikke være et grand af retfærdighed i. De mørke øjne gled mod hende, han havde intet problem med at se hende i blikket, også selvom han var velvidende om hans egen tiltrækning, en som han helst selv så bort fra, særligt fordi hun var så svag og sårbar. ”Elsker du ham?” spurgte han direkte og uden nogen advarsel. Han var kort for hovedet, og direkte, men hun skulle vide at hans handling ikke havde været desperat, han var trods alt ikke sulten på nogen måde. Modsat vidste han jo godt, at hans sensuelle dæmon var det der havde trukket hende med sig. Han slap ikke hendes smukke øjne på et eneste tidspunkt. Han hævede hånden og lod den stryge blidt over hendes kind, også selvom det kun var for en kort stund, til han tog sig selv i det, og lod den falde tilbage til ham selv. ”Hvis du elsker ham.. så lader jeg dig gå nu, og sværger at dette er vor sidste møde. Men hvis du ærligt kan sige, at du ikke gør, så kan jeg udfører mine tanker, skænke den mand al smerte jeg overhovedet ejer og har, og samtidig holde dig hos mig,” afsluttede han roligt, men dog ærligt. Han havde mange grusomme planer for Derick, og han ville udfører dem, det kunne hun æde sin egen perlekæde på! Han ville have noget, og han skulle nok få det, også selvom han godt vidste at hans ord ikke gjorde det videre attraktivt.

[Deleted]

Det skræmte egentlig Elanya hvor meget hun kunne slappe af i Jareds selskab og specielt efter det som var sket da de havde stået hinanden nær sidst, hvor de havde endt med at råbe og skrige af hinanden, for så at forlade et helt selskab i vrede og frustration – for hendes vedkommende om ikke andet, selvom det slet ikke var noget som hun ønskede at tænke på i denne stund, for det var slet ikke noget som hun fik det mindste ud af i den anden ende, uanset, så var det jo bare sådan at det måtte være. Hun følte sig stadig en anelse stakåndet efter deres agt, hvor hun blev liggende i sengen og med blikket hvilende på ham. Umiddelbart så frygtede hun ham på ingen måde, for.. han havde jo aldrig som sådan gjort noget for at såre hende? Hun vidste at hun var ustabil, at hun var sårbar og nu hvor det ikke rigtigt gik mellem hende og Derick, for selv de havde ikke snakket sammen længe, så var det jo noget som gjorde hende yderligere ked af det, så et sted kunne hun skam godt forstå at Jason havde sat det her møde op, for ellers fik de jo aldrig snakket igennem om noget som helst, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn! Hun blev liggende ved siden af ham. Han havde ikke taget hende så det gjorde ondt, og han havde heller ikke bare kylet hende ud, så det var vel en god start? Lidt positiv om ikke andet. Jared var en tænksom mand og hans tænkende mine, var efterhånden en som hun faktisk kunne genkende, så det at spørge ind til det, var noget som faldt hende ganske naturligt. Hans svar, var dog ikke ligefrem det som hun havde regnet med, for det var bestemt noget som kom direkte bag på hende, hvor det næsten måtte slå hende helt ud af kurs, for det var som taget direkte ud af sammenhæng! Hun blinkede let med øjnene, idet hun satte sig en anelse op. ”J-jeg..” Hun nåede ikke at fortsætte før han allerede var der med henblik på hende. Hun bed sig en anelse i læben og satte sig en anelse op af puderne. Hånden som han hævede og lod stryge over hendes kind, var noget som fik hende til at lukke øjnene, for det føles faktisk rigtig godt når han gjorde det. Hun sukkede dæmpet. Hans sensuelle dæmon havde gjort meget, men af den grund, så havde hun faktisk fulgt ham..? Af sin egen frie vilje et sted, selvom det slet ikke var noget som hun sagde højt, selvom hendes handling i sig selv, havde talt lidt for sig selv? Hans ord var noget som direkte skræmte hende, for hvorfor skulle han gøre Derick ondt? Det havde den mand bestemt heller ikke fortjent! ”I-ingen er herre over sine følelser Jared!” begyndte hun næsten febrilsk. Hun slap ham dog ikke med blikket. Begge mænd havde en særlig plads ved hende og til tider så.. ja, hun var vel lidt usikker på hvem og hvordan det egentlig skulle stå til når det måtte være? Og det var noget som faktisk selv måtte gøre hende en anelse trist til mode, for hun hadet at være usikker og så sårbar som hun følte sig i denne stund! ”Han er i mit hjerte.. Og der har han været i frygtelig, frygtelig mange år. Jeg elsker ham.. Det gør jeg..” fastholdt hun. Hun elskede også Jared.. Der var jo så mange måder at elske på, så meget vidste hun og det gjorde han vel også?

[Deleted]

Det var mærkværdigt med Elanya. Det ene øjeblik kunne han være verdens mest frustrerede mand, have lyst til blot at stikke hende en på siden af hovedet, og bede sig om at tage sig sammen, som han havde gjort med hendes datter en hel del gange. På den anden side, så formåede hun at bløde ham op, ligeså hurtigt som hun formåede at gøre ham hidsig, han forstod sig virkelig ikke på hende! På dette tidspunkt ville han normalt have følt sig befriet, i og med at han bar på en enorm byrde, der fulgte med hans race. Af en eller anden mærkværdig grund, følte han sig kun tungere og mere opgivende. Selvom han tiggede og bad til at Ela og ham, havde blot en spinkel lille chance, så kunne han desværre ikke selv tro på den. Han havde virkelig ikke ønsket at gøre hende ondt, kun at holde hende tæt ind til sig, desuden kunne han endnu ikke komme over, hvor desperat hun havde knuget ham ind til sig. Han blev liggende, så ned af sig selv. Selvom lokalet var lettere nedkølet, så frøs han ikke, den frustration fik ham til at føle sig ligeså opkogt, som når Faith var i dårligt humør. Hans tanker var for en gangs skyld ikke til at finde rundt i. De mange følelser overumplede ham, på en måde som han ikke var vant til, og det gjorde det svært for ham, fortsat at sortere hans tanker i kasser, hvilket kunne være yderst problematisk. En tanke var dog ganske klar; han var nødt til at slå Jason ihjel som den næste! Jo han forstod vel nok hvorfor manden havde gjort det, men det havde bestemt ikke været retfærdigt, og nu kunne han jo se, at tingene kun blev værre og værre! Jared kastede et dovent blik på Ela. Hun så, så tilfreds ud, så smilende og varm, en udstråling der i første omgang, han havde fået ham til at falde for hendes fødder, nu bragte det ham kun lidelse og frustrationer. Hendes blik afslørede hurtigt, at det bestemt ikke var hvad hun havde forventet.. eller håbet på at høre, men hun vidste udmærket at hun ville få et svar, og så var det ærlig talt ligegyldigt for ham, om hun brød sig om det eller ej. Han forblev selv helt rolig, mens hendes halvvejs panik, næsten morede ham, også selvom det ikke kunne ses i hans blik eller noget som helst, det forblev fortsat stift rettet mod hende, ganske afventende. Han vidste jo godt at hun var procianer, og ikke ønskede at skade nogle, men hun kunne ikke forvente at han ville opfører sig ligeså pænt, for det mørke var blot en stor del af ham, faktisk var det hele hans indre. Allerede inden hun havde sagt noget, vidste han hvor det ville fører hen, hvilket var en tanke der slog hårdt. Den gjorde dog ikke nær så ondt som hendes egne ord. Uden så meget som et hint af følelse i blikket, nikkede han blot roligt mod hende. ”Hvor vover du så, at sidde her og smile til mig som havde jeg været ham!?” vrissede han hårdt. Det var trods alt sandt, den slags betød noget for ham, hvilket nok lød vanvittigt i manges ører, men det var sandheden. Han rejste sig roligt, og klædte sig på, med den tydelige frustration. For første gang i mange år, følte han en lyst til at fælde tårer. Han sad med nøjagtigt samme følelse, som han havde gjort den dag, han sad med Malenas lig i armene, og hans egen søn. Tom. Måske Elanya ikke var død, men han havde mistet hende. ”Jeg skal ikke opholde dig længere. Tag værelset,” mumlede han, og kastede nøglen til hende. ”Jeg håber at du finder lykken Ms. Maloya,” han bukkede roligt hovedet mod hende, hvorefter han forlod værelset. De mange tanker gav ham hovedpine!

[Deleted]

Elanya kom ikke udenom, at hun virkelig havde nydt at have Jared tæt på sig, for om det var en god eller en dårlig ting, så havde han så sandelig også fået en utrolig betydning for hende, og det var ikke noget som hun kunne gøre ved. Hun havde klamret ham tæt ind mod sig, kun fordi at det var noget som hun havde lyst til, for hun havde faktisk savnet ham og hun havde i den grad også savnet at have ham så tæt på sig, som det hun havde haft igennem deres intime stund, så det var vel egentlig bare at nyde det så længe, at det nu var hende menneskelig muligt? Det var jo ikke engang til at vide hvornår hun ville opleve en stund som denne igen, og specielt sammen med ham, hvilket et sted faktisk gjorde hende trist til mode, for han formåede at bekræfte hende på en måde som hun kunne forstå – nemlig via berøring og kropskontakt, så selvfølgelig var det noget som også gjorde utrolig meget for hendes eget vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Faktisk var det noget af det som direkte gjorde hende rolig, og det var så sandelig også en fantastisk og ikke mindst en lækker beroligende følelse at skulle sidde inde med. Hans ord var dog noget som direkte kom bag på hende, for.. hun havde jo for pokker ikke engang fået sig forklaret færdig! At hun lå og smilte til ham som havde han været Derick, var bestemt ikke sådan at hun så på det! Hun nåede kun lige at åbne munden, idet at han havde rejst sig. Det var som om at hendes hjerte direkte måtte synke i hendes bryst, for det var bestemt ikke den reaktion som hun ligefrem havde ventet sig! Jared havde altid været forstående, men.. hvad skete der egentlig!? Hun satte sig op i sengen og med blikket mod ham. ”Jared.. jeg..” Hun tav omgående. At han bare kastet nøglerne til hende, var noget som efterlod hende med en voldsom knude i brystet, for han kunne da ikke bare gå på denne her måde. Tårerne samlede sig i hendes øjne, idet hun selv endte med at hoppe ud af sengen, idet han bukkede for hende. At det var og skulle være det sidste møde mellem dem, var som at hamre hovedet direkte ind i væggen, og det var noget som i den grad også gjorde noget så frygtelig ondt, for hun kunne ikke gøre noget andet ved det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun bed sig i læben, hvor hun kun vilkårligt greb efter en kappe, for at kaste den omkring sig. Han var i det mindste nødt til at lytte til hvad hun havde at sige! Han kunne for pokker da ikke bare gå! ”Jared for pokker..!” endte hun med en dæmpet vrissende stemme, idet hun hurtigt gik efter ham, hvor hun vilkårligt tog fat omkring hans arm, kun for at forsøge at stoppe ham, for han måtte bestemt ikke bare gå! Og bare efterlade hende sådan! Hun havde kun gjort lidt af forklaringen, hun havde skænket ham toppen af isbjerget, hvad så med resten? Ville han virkelig være så kold overfor hende?

[Deleted]

Et øjeblik havde han været i stand til at finde et mindre håb. Det smil hun sendte ham, havde været ligeså naturligt, som det han var vant til at se, i de perioder hvor hun faktisk ville være ved ham. Måske hun havde nydt det.. han var jo god, men alligevel, hvordan kunne hun overhovedet få sig selv til det, hvis det var de følelser, hun bar overfor Derick? Uden at se sig tilbage, efterlod han hende på værelset, mens han selv bevægede sig ned mod krostuen. Der var ikke en levende sjæl foruden krofatter. Det var ellers sjældent at der var så affolket. Hans hænder var knyttede, i et forsøg på at kontrollere den frustration og den vrede, som han pludselig brændte inde med. Han var en dvasianer, og det var sjældent at han åbnede sig på den måde, som han havde gjort for Elanya, og han fik for fanden ikke en skid ud af det! Han stoppede op neden for trappen, og lod blikket glide i for blot et par sekunder, forsøgte at sortere de mange tanker i sit sind, så han ville være i stand til at holde styr på det, for det ville i den grad først være farligt, hvis han mistede den kontrol. Mere roligt trådte han op foran krofatteren. Hans hår stod ud til alle sider, og hans skjorte var knappet forkert, ikke at han tog sig det mindste af det. ”Whisky.. en flaske,” tilføjede han yderst kortfattet, uhyggeligt roligt. Han smed en lille pose op på bordet, hvor guldet måtte befinde sig. Han forsøgte at abstrahere for de skridt der pludselig lød, for han vidste allerede hvem det var. Han himlede med øjnene, og sendte krofatteren et direkte utålmodigt blik. I samme øjeblik som hun trådte ned, fik han en flaske serveret. Uden at værdige hende så meget som et blik, satte han flasken til læberne, og tog store mundfulde, nød måden det brændte i svælget. Flasken gled på bordet foran ham. Han lod blikket glide mod hende, og så et kort øjeblik forfærdet på hende. Hun havde jo intet over sig for pokker! Han så på hendes greb om hans arm, og trak sig ikke bort fra det, selvom han ville kunne gøre det med lethed. ”Dæk dig dog til, kvinde,” mumlede han fast. Der var ingen direkte varm følelse at sporer i hverken hans tone eller hans blik. Roligt knappede han sin egen skjorte op, og kastede omkring hendes slanke skuldre. Havde han været i bedre humør, og ikke knust, så ville han nok kunne have set det morsomme i, at hun direkte svømmede i den alt for store størrelse. ”Jeg undskylder ikke, Ela. Jeg tog hvad jeg følt.. føler er mit. Men jeg skal ikke komme din lykke på tværs igen,” de mørke øjne stirrede på hendes pande, for han ønskede ikke at møde hendes blik. Den eneste grund til, at hun var så villig overfor ham, var på grund af den forbandede sensuelle dæmon, det var ikke ægte! ”Hvad er det man plejer at sige..” han så på hende ”.. Nå ja. Jeg håber i bliver lykkelige,” han rev armen til sig. Der kunne ikke være mere ironi i hans ord, end det der var. Lykkelig eller ej, så ville han slå Derick ihjel hvis han fik chancen. Han tog omkring sin flaske og vendte endnu engang ryggen til hende, endnu engang på vej væk: han havde ikke brug for en forklaring, hendes svar havde været mere end rigelig!