It´s not what it seems to be..

[Deleted]

Det var ved at være en sen aften, da Elanya endelig havde fundet vejen til kroen. I det store og hele, så var hun ikke så bange igen for det hele, specielt ikke når det kom til Jason. Han havde sendt hende en besked, bedt hende om at møde ham her og selvfølgelig var det noget som hun gjorde. Et sted så frygtede hun for, at dette måtte gælde Lisa, for hun var virkelig bekymret for den stakkels kvinde! Hendes liv i Procias kunne man ikke ligefrem kalde for lutter glæde, for det var det bestemt ikke. Skulle hun være helt ærlig, så savnede hun faktisk Jason, hun savnede at have ham at snakke med omkring sine problemer og specielt fordi at de var så slemme som de var for tiden. Det var sent, så kroen var heldigvis meget tom, hvilket var noget som selvfølgelig gjorde det hele langt bedre for hendes eget vedkommende. Hun blinkede let med øjnene, som hun så sig let omkring. De smaragdgrønne øjne var uden den typiske glød, men det var nu heller ikke noget som hun tog sig af. Alt det med Jared plaget hende mere end det som hun lige havde regnet med, men det var nu heller ikke noget som hun kunne gøre ved det. Forsigtigt tog hun brevet frem fra Jason. Hun genkendte mandens håndskrift, så hun var ikke i tvivl om at det var ham som havde sendt det, så selvfølgelig var det noget som også gjorde hende glad et sted, for det var jo trods alt sådan at hun ville have at det skulle være. Hun læste det igennem, jo vist. Det var i aften at hun skulle være her, men.. hvorfor var Jason her så ikke? Det var noget som gjord hende mere bekymret. Hvad nu hvis der var sket noget på vejen? Eller var han bare lidt forsinket? Hun rystede let på hovedet og valgte at sætte sig ved et ledigt bord. Hun havde kutten trukket op over hovedet, mest af alt, også for at være lidt mere i det skjulte, så hun også kunne være.. lidt i fred for en gangs skyld? Hun var godt presset i Procias og med hendes egen personlige tilstand, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for hende, for hun havde det virkelig ikke godt og det gjorde ondt alene at skulle tænke på, på denne her måde, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun blev blot siddende, hvor hun måtte lytte til de få som måtte være til stede, afventende til at Jason ville vise sig i døren, komme hende i møde, lægge armene om hende og trøste hende som han altid gjorde når det havde været nødvendigt, for det var virkelig noget som hun kunne bruge nu. Det hjalp måske ikke permanent, men bare en midlertidig hjælp og støtte, var noget som hun tog imod og endda med sine åbne arme! Hun trak vejret dybt, prøvede at falde til ro, selvom hun slet ikke havde det godt. Selvom hun vidste, at det hele ene og alene, måtte være hendes egen skyld!

[Deleted]

Jared smækkede døren bag sig. Lukkede kulden ude. Kroen var lun og varm, taget vejret udenfor i betragtning. Turen fra Dvasias havde været en anelse lang, for der havde været meget arbejde at lave denne aften, havde det ikke været for Faith var han nok ikke kommet ud af døren, han havde dog ikke forstået hvorfor hun skulle hundse så meget med ham! Han lod hånden kære gennem det halv lange, mørke hår.
Han havde en brændende cigaret hvilende i mundvigen, og så absolut ligeså sjusket ud som han plejede, og også ligeså forvirret. Jason havde sendt ham et brev for et par dage siden, bedt ham om at møde ham her, og det var ikke fordi han tøvede, han stolede trods alt på manden, han tog sig af den kvinde som havde taget hans hjerte.. og endnu havde det, også selvom det ikke var noget han ønskede at snakke om. De følelser.. han hadede dem! Det liv han havde levet uden en kvinde ved siden side, havde været absolut perfekt! Han tog cigaretten mellem fingrene udåndede røgen med ren og skær nydelse i blikket. Han betragtede dovent krofatter, der rastløst pudsede de samme glad, det var ikke fordi der var meget gang i den på denne tid af aftenen, ikke at tidspunktet var mistænkeligt, Jason var trods alt halv vampyr, han foretrak mørket, såvel som han selv gjorde.
Hans sind var i en herlig ro, ingen stemmer eller store følelser der påvirkede ham eller rev i ham og det var virkelig behageligt!
Ganske roligt rettede han på den mørke skjorte der dækkede hans muskuløse krop, og skød brystet frem. Han var i den grad en stolt mand, og det var ikke svært at se. Endnu engang lod han læberne svøbes om cigaretten, og indåndede røgen, der lod ham finde en form for ro. Blikket søgte rundt i lokalet, og endte mod den alt for velkendte skikkelse..
Det slog ham hver gang hvor gude smuk hun var, hvor sårbar og uskyldig hun lod til at være, og hvor meget han ønskede at beskytte hende. Han følte en trykken for brystet, en hindring til at trække vejret, hvilken næsten fik en vrede til at ulme i hans indre, for han havde virkelig ikke lyst til at føle noget som helst for den kvinde! Langsomt var puslespillet også gået op for ham. Jason havde ikke tænkt sig at komme, og Faith havde ikke forsøgt at give ham fritid. Han knyttede næven så fast at den blev hvid, og slukkede cigaretten, gemte den i stedet bag øret, for han viste hvordan hun havde det med hans yderst dårlige vane. Med halvvejs tøvende skridt trådte han mod hen mod hendes bord, lod ikke det væld af følelser afsløres i hans blik, for det ville kun gøre ondt værre. ”Godaften Ella,” hilste han blot med et lille nik. Hans stemme var fuldkommen behersket, han var trods alt ikke mental dæmon for intet. Han kløede sig i baghovedet, uden at lade det dovne blik forlade hendes smukke skikkelse. Uden den høflighed at spørge først, trak han en stol ud og gled ned foran hende.

[Deleted]

Elanyas forhold til Jared, vidste hun udmærket godt, var hendes egen skyld, at det var ødelagt. Alligevel så gjorde det ondt. Det var længe siden hun havde set ham, så.. det var vel ikke siden jul nu? Hun hørte ikke noget fra ham, hvilket var noget som faktisk gjorde forbandet ondt for hende. Hun sagde dog ikke noget til det, også selvom hun kunne forstå at Jason måtte være direkte træt af at høre på det. Jared havde altid været i hendes tanker normalt og nu følte hun sig bare så.. tom? Hun anede ikke hvad manden gik og lavede, eller om han overhovedet tænkte på hende i det hele taget?
Her var ganske mange mennesker til stede, selvom det ikke rigtigt var noget som hun sagde noget til. Jason ville vel snart møde hende her? Ligesom han havde sagt at han ville? Skikkelsen som trådte ind – en som slet ikke var Jared, var ikke noget som fangede hendes interesse, før han selv måtte komme hende i møde. Hun valgte bevidst at holde lav profil, også fordi hun virkelig ikke havde det særlig godt, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende.
Lyden af en ellers så velkendt stemme, var noget som for alvor måtte ramme hende, som havde det været en direkte lussing. Hun kunne dog tydeligt og hurtigt konkludere, at det på ingen måder var Jason! De smaragdgrønne øjne vendte hun direkte op mod ham og med den tydelige overraskede mine. Måske at han kunne skjule det, men det var hun bestemt ikke særlig god til. Hendes hjerte startet fast med at hamre mod hendes bryst, som hun bed sig ganske svagt i læben. Hånden lod hun glide igennem hendes hår, som hun ellers næsten automatisk endte med at rejse sig.
Det gik efterhånden også op for hende, at Jason slet ikke havde tænkt sig at dukke op, hvilket var noget som et sted måtte gøre hende ganske irritabel, for det var slet ikke det her hun havde regnet med. ”.. Godaften Jared,” hilste hun igen. Ja, hvad skulle hun egentlig sige til ham? Det vidste hun faktisk ikke, selvom hun måtte erkende, at det faktisk var godt at se ham igen. Tungen strøg hun let over sine læber, som hun vendte blikket op mod ham endnu en gang. Hun sank klumpen i halsen, forsøgte at slå koldt vand i blodet, også selvom det slet ikke var nemt som sådan! Hænderne begyndte hun at fumle med, som hun ganske kort vendte blikket mod dem, som hun så op mod ham endnu en gang. ”Det.. det er godt at se dig,” endte hun sigende, næsten som et forsøg på at holde bare en venlig samtale i gang, for man kunne ikke ligefrem sige, at det var gået smertefrit for sig sidste gang, så.. hvorfor ikke bare forsøge at gøre det om? Han tog det så fattet, hvor hun følte sig som et direkte nervevrag. Det var slet ikke en tanke som hun brød sig om!

[Deleted]

Jared blev roligt siddende. Han havde ikke set skyggen af hende siden jul, hvilket ikke havde været nogen videre succes. Han havde forsøgt med alt hvad han havde, foruden ord.. Han havde brugt tid og evighed på at finde den rette gave til hende, han havde ingen idé om hvor vidt han havde ramt plet, men det gjorde vel heller ingen forskel i sidste ende. Han lod albuen hvile ind over bordpladen, og så sig en anelse rastløst om. Han var ikke god til at håndtere de følelser hun formåede at sætte i ham, og i det store og det hele så måtte han blot ønske sig at blive fri for at skulle føle dem i det hele taget! Et sted så følte han vel også at det var hans egen skyld? Hvad havde han forventet? Han var en morderisk dvasianer, og hun det stik modsatte, så følelsespræget og uskyldig, hvilket desværre var noget der appellerede til ham.
Kroen var ikke præget med synderligt mange mennesker, ikke at det gjorde nogen forskel, for de passede deres eget som han passede hans, og ingen ville være tåbelige nok til at blande sig. Han rømmede sig lidt, og lod de mørke øjne falde til hendes skikkelse. Jason ville ikke dukke op, det var han temmelig sikker på, og den tanke irriterede ham faktisk, for han var slet ikke forberedt på dette! ”Jeg går ud fra at vi begge venter den kære Mr. Nimanrah. Noget fortæller mig dog, at det er hans plan at brænde os af,” påpegede han roligt, og nikkede stille mod hende. Det at hun hilste i sig selv var noget af et skridt på vejen, for blot et år siden, havde hun nægtet at vedkendes ham i det hele taget. Selv med afstanden imellem dem, kunne han føle hendes nervøsitet, han kunne ane de fumlende fingrer, og hendes ligeså fumlende ord.. igen lød hun næsten.. bange for ham, og den tanke i sig selv gjorde han frustreret, for han havde aldrig givet hende grund til dette! ”Det er.. også godt at se dig,” endte han stilfærdigt. Normalt ville han være kommet med flirtende ord, og sendt hende det typiske skæve smil, men på den anden side, så ønskede han ikke at gøre sig selv mere til grin, end det han var i forvejen. Han stirrede mod baren. ”Jeg er tilbage om et øjeblik,” han rejste sig og satte kurs mod krofatter, der stirrede på dem med mistænkelige øjne. ”En flaske whiskey, rødvin til damen og et værelse for natten,” mens han talte hev han en tydeligt tung pose mønter op af lommen. ”Det burde række.. og lidt til,” måske han normalt ikke gjorde som sådan, men han var vel bare i hans gavmilde hjørne? Nøglerne stak han i lommen, hvorefter han greb om glasset med rødvin, og hans kære flaske whiskey, før han igen gled ned ved hendes side, og stilte glasset foran hende. ”Til dig..” mumlede han mest til sig selv, og åbnede flasken med whiskey. ”..og til mig,” afsluttede han roligt, og tog en stor tår fra flasken i sig selv. Hvilken herlig ting!

[Deleted]

Mindet omkring jul, var stadig noget som hvilede så kraftigt i Elanyas tanker og sind, og det var i det store og hele, slet ike en tanke som hun brød sig meget om overhovedet. Det havde virkelig været den værste jul som hun nogensinde havde oplevet! Ikke fordi at hun ønskede at tænke tilbage på det, men bare.. tage tingene, som de nu måtte være, for hvad andet valg havde hu? Hun havde været tvunget til at klare sig uden Jared, uden hans tanker kredsende i hendes sind, og selv så havde hun faktisk kjolen endnu, selvom hun ikke havde fundet den rette lejlighed til at gå rundt med den endnu, for.. ja, hvorfor skulle hun? Hun havde ikke meget med Marvalo at gøre lige nu og kjolen fik hende bare til at tænke på ha,, og det var noget som gjorde forbandet ondt. De smaragdgrønne øjne faldt direkte til hans skikkelse, som han måtte tårne sig der overfor hende. Det var en ganske utrolig tanke, at han faktisk skulle stå der og.. så alligevel ikke så utrolig igen, hvis det endelig skulle være i den anden ende.
Måske at der ikke var mange mennesker her, men hvis Jason havde regnet med, at de skulle have muligheden for at snakke, så skulle det være uden at andre kunne sidde og lytte med. Hun lyttede til hans ord. Det hele var i den grad iscenesat af Jason, og hun vidste det! Hun nikkede stille. ”Jeg tror ikke du skal regne med at Jason dukker op. Han har valgt at brænde os af – sikkert bevidst.” Et sted så var hun selvfølgelig Jason taknemmelig, for hun ville aldrig opsøge Jared ellers, og det vidste hun, men at det skulle være på denne her måde, det var virkelig fusket! Hun fulgte ham ganske nøje med blikket. Ja, helt hvordan hun skulle reagere, var faktisk noget som hun var temmelig usikker på, men det var ikke ensbetydet med at det var noget som gjorde det nemmere for hende. I troen på at han var vred på hende, så vidste hun virkelig ikke hvordan hun skulle reagere på det hele, og den tanke var noget som gjorde ondt. Hun sendte ham et ganske forsigtigt og prøvende smil til hans ord og nikkede så. Hun tog roligt pladsen igen ved bordet. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, som hun så ham gå op til disken.
Det sitrede let da Jared satte sig ned igen. At han havde taget noget med til hende, forundrede hende faktisk, for man kunne ikke just sige, at de var på talefod, og det ville de nok.. heller ikke komme, hvis det gik som hun direkte havde frygtet at det ville. Hun tog imod glasset. ”Mange tak Jared. Det er vældig sødt af dig.” At det var en hel flaske whisky til ham, forundrede hende ikke, for visse ting ændrede sig bare ikke! Hun rystede stille på hovedet, som hun tog en tår af sin rødvin og roligt satte det på plads på bordet igen. ”Visse ting ændre sig bare ikke, kan jeg se..” Tydeligt henvendt til ham og hans flaske whisky, selvom hun nu heller ikke sagde noget til det, for.. den ret besad hun dog ikke alligevel. Hun samlede hænderne i sit skød. Det gjorde hende.. underligt nervøs at være tæt på ham, for hun vidste ikke hvad hun skulle sige!

[Deleted]

Julen havde ikke været noget mindeværdigt, som den ellers skulle have været. Den første jul med en familie, måske han var en stor og styg ulv, men i det skjulte havde han glædet sig over tanken om at være en del af noget. Elanya havde været så forbandet frustreret og det samme havde han, så de var temmelig hurtigt gået hver til sit, han vidste end ikke om hans nøje udvalgte gave var faldet i smag. De havde ikke snakket sammen siden, og det lod til at drive alle til vanvid, ellers ville Jason heller ikke have sat dem op på denne måde. Det var ikke fordi han havde noget imod at snakke, men han var ikke god til den slags, han vidste aldrig rigtigt hvad han skulle sige, mest fordi han frygtede for at fornærme hende, eller gøre hende vred, hvilket var hans sidste ønske, men der var trods alt en grund til at der ikke havde været andre kvinder siden Malena, han lukkede af dengang, og de følelser og ord var svære bare at hive frem igen.
Kroen var affolket, hvilket skabte et roligt miljø. Han havde en fornemmelse af, at intet har var valg uden omtanke, Jason havde trods alt insisteret på at lade Jared komme til Manjarno, frem for blot at tage til Dvasias som han plejede at gøre, desuden så vidste manden at han var nødt til at lege et værelse for natten, hvis han tog den rejse, men hvad gjorde man ikke for den forbistrede hugtand! Han nikkede medgivende. ”Jeg tror du har ret. Han er en dårlig date,” konkluderede han, og sendte hende et mere typisk, skævt smil fra hans side Han tog flasken til læberne tog endnu en slurk. Det påvirkede ham ikke, hvilket til tider måtte irritere ham, mens andre var ved at dø i misundelse, over hans evne til at drikke det stads som saftevand. Hendes prøvende smil var næsten en lettelse. Han var ikke vred på hende, mere.. skuffet og det var ligeså meget over sig selv. ”Alt for dig smukke,” besvarede han kækt, også selvom hans blik tydeligt understregede at det ikke var fordi han krævede noget af hende, men det var den mand han var, og han ønskede at lette stemningen lidt. Blikket gled fra hende og ned til hans flaske. Han overvejede hendes ord, og rystede til sidst på hovedet. ”Nej det kan du have ret i,” medgav han, med et diskret smil. Han vidste udmærket at hun ikke brød sig om hans vaner, men han var en dvasianer, hvad pokker var der at gøre? Han tog endnu en tår, blot at understrege, før den igen gled ned foran ham. ”Hvordan har du haft det?" Han kløede sig en anelse i baghovedet, det var måske lidt et desperat forsøg på ikke at lade samtalen dø ud, særligt ikke nu hvor hun faktisk lod til at kunne tale til ham, uden hverken at udvise frygt eller stå og råbe og skrige af ham, for selv det blev han faktisk vanvittig af!

[Deleted]

Julen skulle have været noget specielt. Også fordi at det havde været Cedrics fødselsdag, så var hun temmelig sikker på, at det hele ville være bedre uden ham og hende til stede, for det var slet ikke fordi at de ville have været til gavn alligevel! Jovist havde Elanya fået lavet maden, men det var i sandhed også det eneste, for der var ikke noget andet som kunne være dem til gavn eller til hjælp lige den aften, hvilket hun selvfølgelig var frygtelig ked af. At Jason havde sat dem op i en fælde på denne måde, var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, for det gjorde hende vred et sted og så alligevel ikke..? Det var svært at forklare, men hun havde faktisk temmelig mange ting som hun var nødt til at få snakket ud omkring en masse ting, for det havde de begge brug for. Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst. Det var ikke fordi at hun var direkte bange for Jared, for det var hun bestemt ikke! Hun var ikke bange for dvasianere, også selvom hun vidste, at hun måske burde passe på, men nemt var det ikke for hende af den grund, og det vidste hun skam også godt. Hun vendte blikket stille mod ham endnu en gang.
Her var ganske affolket, men Elanya var stadig ikke afklaret med det hele. Hvis det var fordi at Jason ønskede at de skulle snakke sammen, så var et sted som kroen nok ikke det mest populære valg. Der var jo stadig folk! Hun stirrede let på hendes glas rødvin, idet hun vendte blikket mod ham endnu en gang. Han gav hende ret. De var begge sat i fælden og sad nu med hinanden i stedet for. det var tydeligt at Jason ønskede at de skulle snakke, så.. kunne man jo lige så godt give manden hans vilje, ikke sandt? Og muligvis selv få lettet byrden som hvilede i brystet? Hun smilede ganske let. ”Jason har aldrig rigtigt været min kop te.. En meget god ven, men det er også det. Prøv bare at se.. Det her er jo bare endnu et af hans alt for mange påfund,” sagde hun med et skævt smil. Hun forsøgte da om ikke andet, for hun ønskede faktisk bare at få styr på det hele, så det ikke skulle ende med at blive så slemt igen, for det var noget som hun kun alt for hurtigt måtte blive træt af i den anden ende!
Lige for øjeblikket, så genkendte hun den Jared som hun kendte bare en anelse, så det var noget som gjorde hende mere.. rolig? Om han overhovedet havde skænket hende en tanke eller noget som helst, vidste hun ikke, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede at snakke med ham om, for det måtte være hans egen sag. At han kaldte hende for smuk, fik hende næsten til at se mere forlegent ned i bordet foran hende. Det var længe siden nogen direkte havde kaldt hende for det, selvom hun klart også nød tanken om det! ”Hold da op..” mumlede hun let for sig selv. Hans sidste spørgsmål fangede dog hendes opmærksomhed. Hun trak let på skuldrene og bed sig let i læben. Svagt rystede hun på hovedet. ”… I-ikke særlig godt.. kan jeg fortælle,” Hun vendte blikket mod ham. Den konflikt dem imellem havde virkelig tynget hende ned, og selvom hun kunne smile om dagen, så var der stadig noget.. forkert over det. Måske det ville hjælpe nu? Hvis hun fik muligheden for det. ”Du er ikke sur på mig..? Er du?” tilføjede hun næsten forsigtigt.

[Deleted]

Julen var blevet ødelagt hvilket var noget Jared næsten fandt tragisk, det var trods alt ligeså Cedrics fødselsdag, han holdte af knægten som havde det været hans egen søn, han havde for pokker opdraget knægten mere, end hans egen far havde, og det kunne faktisk ligeså godt have været hans! Siden Malena og hans søns død, måtte han vel erkende at han havde haft et desperat ønske om en familie, selv en som ham blev træt af at leve alene med tiden, og Cedric var den der var kommet ham nærmest at give ham, hvad han ønskede sig, og han havde valgt at ødelægge så lille en ting som knægtens fødselsdag, ja han havde faktisk en samvittighed der kunne præge ham. Jason dukkede ikke op, Jared var ikke mental dæmon for ingenting, men der skulle ikke noget geni til at vide hvad pokker der foregik, manden ønskede at de skulle snakke, og han havde vel skønnet, at dette var den eneste måde, han faktisk kunne få dem til det? Ikke at han havde noget imod det, for det var en byrde han måtte bærer hver dag. Ikke kun det faktum at hun lå i Dericks favn frem for hans egen, og gav ham de store ord frem for ham, men også de følelser han bar for hende, både på godt og ondt, og som han ikke kunne få frem med ord, og han var ikke berettiget til at gøre det med handling. Jared fnøs, selvom det var med det kække smil på læben. ”Aldrig rigtig din kop the.. Nej det kan der være noget om, heller ikke min.. jeg er for glad for blonde kvinder til at anse Jason som en mulighed,” påpegede han en anelse drillende. Han satte flasken for læberne, og lod den brændende substans glide ned i svælget. Måske det ikke påvirkede ham, men om ikke andet så var det beroligende, særligt for nerverne.
Nu hvor den kære Ella, ikke længere udviste en frygt for ham, så var det også langt lettere at være i hendes nærhed, langt lettere faktisk at være sig selv, hans egen kække person.
Hendes prøvende smil hjalp ham en smule, men det at det virkede som en kamp for hende, var noget der i sig selv gjorde ham nervøs, og han hadede det! Hvis hans sind knækkede, hvis han mistede kontrol, kunne det blive ekstremt farligt, men han havde aldrig frygtet det, ikke før den kvinde var kommet ind i billedet! Ikke at han bebrejdede hende som sådan, for hun havde trods alt ingen idé om det. Hendes forlegne mine, mindede ham kun om at det ikke var hans ret, at det var meninger han burde holde for sig selv. ”Undskyld,” mumlede han kortfattet, og det i sig selv var sjældne ord fra hans læber. Han lod blikket møde hendes. Hun havde ikke haft det godt? Han havde faktisk regnet med at hun ville fyrer endnu en løgn af. ”Det er jeg ked af,” svarede han. Måske det var kortfattet, men hvad pokker skulle han sige? Han gned hagen, lettere overrasket af hendes ord. Hun havde ikke vist sig interesseret i at snakke med ham, så det at hun selv tog det op var stort. ”Nej Ella jeg..” han kløede sig igen i baghovedet. ”..Jeg er ikke sur på dig,” han kunne og ville ikke lyve for hende. ”Jeg lejede at værelse for natten.. måske vi skulle tage den der?” foreslog han roligt, for det var ikke fordi han ønskede at enhver sjæl skulle overhøre dem, særligt ikke når det kom til følelser!

[Deleted]

Elanya vidste godt at de havde været med til at spolere den juleaften og ikke mindst Cedrics fødselsdag. Hvis der var noget som hun havde set, så var det præcist det nære bånd som hvilede mellem Jared og Cedric, hvor det faktisk gjorde ondt på hende at vide, at hun havde været med til at ødelægge det lige den aften, for hun fandt det bestemt heller ikke retfærdigt på nogen måde, men der var nu heller ikke noget at gøre ved det. Det var tydeligt for hende, at Jason ønskede at de skulle snakke om det, og hun måtte jo give ham det, for han havde jo helt klart fået det som han ville, for nu sad de ansigt til ansigt. Ja, der var sket rigtig meget siden de var gået hver til sit den juleaften, og man kunne ikke sige, at Elanya havde brudt sig om den mørke tid, for den havde helt klart været mørk for hende! Et stille smil bredte sig på hendes læber, for det var da en typisk Jared-kommentar! Det var nok noget af det som hun havde savnet mest, selvom hun slet ikke vidste hvordan hun skulle tage det. Hun vendte blikket mod ham. ”Du virker meget sikker i din sag omkring de blonde tøser, Jared,” påpegede hun ganske sigende, som hun lod hovedet søge let på sned. Ja, det gjorde hende nysgerrig, for.. han havde vel fundet en anden? ”Det lyder næsten som du har fundet en,” tilføjede hun endeligt, som hun vendte blikket ned mod sit glas foran sig. Hun prøvede virkelig bare at holde en samtale kørende, selvom det bestemt heller ikke altid var lige nemt, så meget kunne hun da se, og ikke mindst mærke.
Elanya nærede ikke nogen frygt for Jared, men det var bare en utrolig akavet situation, for hun havde slet ikke regnet med at skulle sidde overfor ham! Og nu sad hun her, de sad og snakket – et sted af tvang, men det var jo en mulighed for hende, at få sagt hvad hun brændt inde med og så.. komme videre derfra vel? Hun skulle måske kæmpe for sine smil, men det var også fordi at det ikke var så nemt for hende igen, men hun forsøgte faktisk og det var vel også det som talte i det store og hele? At han undskyldte, var noget som hun fejede af banen med et ryst på hovedet, for han havde ikke noget at undskylde for. Måske at det ikke var hans ret, men det var så bare sådan at det var. Han havde gjort det tydeligt for hende dengang, at han ikke ønskede at have noget med hende at gøre, så.. hun var vel ved at komme videre nu? Hvad andet valg havde hun? At lyve for en mentaldæmon vidste hun godt, at hun ikke fik det mindste ud af, så hun kunne jo lige så godt være ærlig fra start af. At han ikke var sur på hende, var nu noget som lettede hende, for det var hvad hun havde fornemmet sidst de havde set hinanden, hvilket havde været den juleaften. Selv den tanke kunne stadig hjemsøge hende. Hun sendte ham et mere naturligt smil, for.. det lettede hende virkelig! Hun nikkede stille til hans ord. ”Det.. det takker jeg ikke nej til Jared,” endte hun roligt, som hun rejste sig og med rødvinsglasset i hånden. ”Skal vi gå derop?” spurgte hun roligt. Jo hurtigere de kunne komme lidt væk fra de andre, jo bedre var det i hendes øjne.

[Deleted]

Jared var aldrig blevet for at se Cedrics reaktion, han havde end ikke nået at ønske knægten tillykke, drengen der var som hans egen søn, og det var noget der stadig prægede hans samvittighed. På den anden side – gjort var gjort, og det var for sent at beklage sig over nu, og den jul var noget han som alle andre, bare ville glemme alt om, for det lod heller ikke til at den øvrige familie, havde fået det bedste ud af den ellers rare højtid. Han lod albuerne hvile mod hans lår, og betragtede hans hænder. Når hun slappede af omkring ham, så var det også lettere for ham selv, i det hele taget at fører dem samtale, og det at se hendes smil i sig selv, var noget af det mest fantastiske, det mindede ham desværre også om, hvor meget han i virkeligheden måtte savne hende og længtes efter bare at holde hende tæt, også selvom de aldrig havde kendt hinanden særlig godt, hvilket slet ikke var hans normale spor at følge. Det mentale var så enkelt, men de mange følelser forstod han sig vitterligt ikke på, og han forsøgte endnu at tøjle og tackle dem, men det lykkedes ham ikke videre. ”Tja.. Det var skam heller ikke bare en kæk kommentar. De blonde kvinder..” han gned sig selv i hænderne. ”..De er lige mig,” afsluttede ham, og lod et kækt smil fylde hele hans ansigt, også selvom hendes efterfølgende ord, fik det til at tage bare en lille smule af igen. Sandheden var, at der kun havde været to kvinder i hans liv, foruden dem han brugte til at holde sig mæt på, og de talte bestemt ikke i hans øjne, det var en.. nødvendighed, om han ville det eller ej. ”Det troede jeg at jeg havde. Jeg siger dig, Ela.. hun var den smukkeste kvinde jeg nogensinde har set. For en mand som mig, er det selvfølgelig svært at forklare, men jeg sværger at hun formåede at fortrylle mig, om det er en god eller skidt ting, har jeg endnu ikke fundet ud af,” han trak svagt på skuldrene. Han henviste selvfølgelig til hende, også selvom det var gjort meget diskret, han vidste jo at hun stod ved Dericks side. Han lod igen blikket søge mod hans hænder. ”Desværre ville skæbnen ikke at hun skulle være min. Hvad der så virkelig ærgre mig er, at jeg end ikke kan bedømme om hun er endt et bedre sted med det valg hun tog, jeg tror det ikke, jeg mener.. hvem er bedre end mig?” han sendte hende et lidt sigende blik, selvom det var et glimt malet i hans mørke øjne. Flasken førte han til læberne, lod store slurke glide ned i svælget for at berolige ham, for det at.. erkende det på den måde var svært.
Jared nikkede til hendes ord, og rejste sig med hans kære flakse i hånden, for den havde han bestemt ikke tænkt sig at lade blive tilbage. ”Kom med,” mumlede han blot kortfattet, og en anelse irriteret, fordi de øvrige mænd stirrede på hende, og hans faste mine lod ikke til at skræmme dem! Han gjorde gestus til hende om at følge efter, lod kort hånden lade mod hendes lænd, mere for at fører hende med, før han bevægede sig op af trapperne og op mod værelserne. Nøglen han var blevet givet, passede til et af de første, så det var ikke videre svært at finde. Han satte nøglen i, og drejede låsen, kun for at skubbe døren op. Værelset var pænt i stand, intet stort og luksuriøst, men pænt og rent, hvilket i sig selv var svært at finde, eller også var det kun i Dvasias. ”Kom med ind,” sagde han roligt.

[Deleted]

Elanya ønskede slet ikke at tænke på Cedrics reaktion, for hun følte et sted skyld i at det var gået galt. Hun havde udmærket godt hørt at det ikke var den største succes, selvom det havde været hyggeligt, men det var vel bare sådan at det måtte være? Efter at Jared bare havde valgt at gå den aften, så havde hun kun tænkt på en ting; At komme væk og det skulle være så hurtigt som muligt! Hvilke tanker Jared gjorde sig, vidste hun ikke, også selvom hun faktisk selv sad og tænkte meget over hvad hun måtte sige, for.. hun ønskede jo heller ikke at sige det forkerte og derved gøre ham sur på sig endnu en gang, for det ville hun bestemt heller ikke få det mindste ud af i den anden ende! Hun vendte blikket mod ham. At han var til blondiner, var noget som hun allerede havde fundet ud af. Hun trak let på smilebåndet. ”Det forundre mig egentlig ikke, må jeg indrømme. Jeg har set hvilken.. effekt du kan have på det kvindelige køn,” tilføjede hun næsten drillende. Hun forsøgte da om ikke andet, for hun ønskede ikke at det skulle blive direkte akavet, for det fik hun bestemt heller ikke noget som helst ud af! Og det gjorde han jo trods alt heller ikke! Hans lange opremsning var noget som hun bestemt valgte at lytte til, selvom hun ikke direkte plantede den på sig selv. Skulle hun være helt ærlig, så vidste hun slet ikke at det var.. hende som han faktisk sad og talte om. Hendes hænder endte mere svedige, selvom hun virkelig forsøgte at undgå at tænke over det, for hun vidste godt, at tænkte hun det – så vidste han det. ”Det er næsten en skam, at den kvinde ikke kan se hvad det er hun har kastet fra sig. Det.. det gør mig ondt, Jared. Du fortjener kun det bedste. Kun det bedste er godt nok,” sagde hun roligt, dog med en ganske stilfærdig stemme, for hun mente det. Han var en god mand, så meget havde hun fundet ud af, også selvom hun havde valgt at kaste det hele bort, så var der ikke noget at gøre ved det nu.. det vidste hun jo godt.
Elanya fulgtes roligt med Jared. At de andre stirrede på hende, forundrede hende nu heller ikke, for hun var heller ikke særlig velset rundt omkring mere. Der var meget for hende at kæmpe for, og hun vidste det jo godt, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det et hak bedre for hende på nogen måde. Tanken gjorde hende jo faktisk.. ondt? Kunne hun overhovedet finde ud af det mere? Derick havde hun ikke snakket med længe og selv den tanke gjorde ondt, for hun var da ved at være og blive ekspert i at skubbe folk fra sig! Og hun hadet det jo selv! Hans hånd mod hendes lænd, fik det kun til at sitre i hende og næsten automatisk til at gå hurtigere, for det var ikke ligefrem ventet. Hun vendte blikket kun kort mod ham, som hun gik op af trappen til værelserne. At komme lidt mere.. hen i det private, ville i den grad gøre godt, for det kunne være, at hun løsnede lidt op så? Hun lod ham åbne døren, hvor hun vendte blikket mod ham. ”Tak Jared,” sagde hun stilfærdigt, som hun roligt trådte indenfor. Her var ikke særlig stort, men her var ro, og det var også det som var det vigtigste set i hendes øjne om ikke andet. Hun vendte blikket mod ham. ”Bare for at gøre det klart fra start; Jeg ønsker ikke at trænge mig på så.. hvis jeg bliver.. belastende, så sig det, så skal jeg nok gå,” begyndte hun hastigt.

[Deleted]

Julen skulle være glemt og længere var den ikke. Det havde været en sårlig oplevelse, en ringe erfaring, og dermed ikke noget, som nogen af dem, kunne få noget ud af at tænke på. Han kastede et dovent blik mod hende, det var jo klart at kvinden ikke havde den mest fjerne idé om, hvem han referede til, hvilket sted måtte irritere ham, udelukkende fordi hendes vide, ville kunne spare ham for en masse ord. Han nikkede roligt mod hende, lod hans mundvige ganske kort trække sig i et halvt smil, der hurtigt faldt til jorden igen. Han havde måske en effekt på det kvindelige køn, men det var de færreste af dem, der havde effekt på ham, et sted så gjorde han det jo kun.. fordi han var nødt til det? Uden en kvindes selskab, ville han gå i døden og det var bestemt ikke hans plan, og selv nu var han mæt og ikke påvirket som sådan, selvom det kriblede i hans fingre, efter at få lov til at røre hende. ”Ikke kan have kære.. har,” rettede han hende roligt, mest fordi han var en for stolt mand, til at dele hans tanker omkring hans levemåde. Døren lod han glide i bag dem, så snart hun selv var trådt ind på værelset. Som sagt var det ikke direkte stort, hvilket han faktisk foretrak, han havde trods alt haft bo i drypstenshulerne gennem forbandet mange år, og han nød de trange rum og passager. Han tog hvile ved døren, lænede sig op af den, med armene lagt over hans bryst. De mørke øjne fulgte hendes blot, med en intens gnist, en direkte længsel der faktisk var til at læse, hvis man så ordentligt nok efter vel og mærke. Hans hjerte hamrede stærkt nok til at føle luften tvinges ud af ham, og han hadede det!! Ingen kvinde foruden Malena, havde haft den forbandede virkning på ham, og nu om dage, så forstod han den ikke. Om ikke andet så tiggede og bad, hans hjerte og væsen om at udnytte hans talenter, tvinge hende tæt på om hun ville det eller ej. Han så det kort for sig, men skubbede billederne væk. Aldrig ville han kunne gøre hende ondt! Han fnøs til hans egne tanker.. *Kommer det fra en morder* tænkte han for sig selv.
Han var en mand der vidste hvad han ville have… og han ville have Ela. Mens de havde været oppe og toppes, mens hun havde holdt sin afstand til ham, så havde det været så forbandet let at holde sig fra hende, men ikke desto minder én smerte, og nu hvor hun stod der, uden at han havde den mest fjerne mulighed, for at røre hende, så var det som om noget gik i stykker, en ulidelig smerte som han ikke var i stand til at bære, og som tvang den stolthed og stædighed frem. Flasken satte han på en mindre kommode, og bevægede sig mod hende. Han stoppede op foran hende, med en ganske ringe afstand imellem dem. Han var en sensuel dæmon og hun pirrede hans væsen.. om ikke andet så var det en undskyldning, for hans mentale drev fornuft i haft. ”Du har ret, kære. Jeg fortjener kun det bedste, og derfor agter jeg at bevise mit eget værd for hende. At jeg er det bedste, og at jeg kan give hende langt mere, end den forbandede blødsødne knægt;” hans tone var svundet hen og mere blevet til en hvisken end noget andet. Han stirrede hende ikke direkte i blikket, for han ønskede ikke at fange hende i hans net, nej hun skulle være sig selv, andet tillod han ikke. Han hævede hånden, lod fingrene stryge over hendes varme kind. Efterhånden var det vel også tydeligt hvem han henviste til? Hendes sidste ord irriterede ham virkelig.. Kunne hun for pokker ikke bare tie stille et øjeblik? Han bevægede sig roligt bag hende, lod armen snige som om hendes liv, så han kunne trække hende helt ind til sig, begrave ansigtet i hendes hår og opsnuse hendes søde duft..”Du går ingen steder,” hviskede han intenst mod hendes ører, tydeligt at det var bestemt på forhånd. Håret skubbede han bort fra hendes hals, og lod de smukke lokker søge over hendes skuldre, og skænkede den nu nøgne hals et blidt kys.

[Deleted]

Elanya vidste godt at de ikke fik noget ud af at tænke over julen længere, men det varn u bare sådan at det måtte være. Tanken var noget som gjorde hende trist til mode, for det var slet ikke meningen, at det skulle være sådan, for det ville de slet ikke få det mindste ud af i den anden ende! Efter skænderiet juleaften, havde det bare været nemmest været nemmest bare at holde sig på afstand fra ham, selvom det havde været savnet at han havde været i hendes tanker og holdt øje med hende, men igen, så havde hun jo også regnet med, at han ville være sur på hende, selvom det slet ikke var tilfældet. Hun turde slet ikke tænke på, at det måske var hende som han hentydet til, selvom det nok var noget som skulle gå op for hende med tiden, men lige nu, så turde hun ikke gøre sig den tanke, på nogen måde og så var det bare sådan at det måtte være. Hun trak vejret dybt og nikkede så til hans rettelse. Han havde jo en utrolig påvirkning af kvinder – hende deriblandt og selv nu hvor hun stod så tæt på ham igen, så kunne hun tydeligt mærke det, selvom det ikke gjorde det meget bedre, for hun vidste, at hun ikke havde retten til det! ”Har.. har på kvinder,” rettede hun sig selv. Hun vidste hvad hun var, så det var ikke engang noget som hun nedgjorde ham for, for.. hun respekterede ham for den som han var, selvom der var visse uoverensstemmelser, hvilket vel også var det som Jason ønskede at de skulle få ordnet op i på denne her måde?
Jared var en sensuel dæmon, men ikke en som hun direkte var bange for. Han var mental, så hun kunne ikke lyve sig fra det, for han kunne spore det som ingenting, og det at lyve for ham, var heller ikke noget som hun ønskede sig for denne stund. Hun vendte blikket stille mod ham, som han satte flasken på bordet og gik hende i møde. Hendes hjerte startede fast med at hamre mod hendes bryst, som han stod helt foran hende, næsten uden afstand eller noget som helst! Hun trak vejret dybt, som han hævede hånden og strøg den over hendes kind, hvilket var noget som hun helt klart nød af! Hovedet søgte stille ned mod hans hånd, også som tegn til at han godt måtte. Hans ord var noget som stak i hende, for.. var det hende som han hentydet til? ”Du… mener.. mig? Gør du ikke?” spurgte hun næsten forsigtigt. Nej, hun ønskede ikke at være egoist eller tænke egoistisk, for det fik hun intet ud af i den anden ende, og det vidste hun jo godt. At han gik om bag hende i stedet for og lod armene glide omkring hendes liv, så var det noget som først for alvor måtte få hendes hjerte til at hamre mod hendes bryst, for. Det var alt for længe siden at hun havde oplevet det! Hun bed sig let i læben, som han fik hendes lange hår over hendes ene skulder, hvor hun næsten automatisk blottet halsen for ham. Hun lukkede øjnene ganske let. ”Jamen, så.. så bliver jeg..” endte hun dæmpet, som hun faktisk faldt en anelse mere til ro i hans arme. Lige hvad han havde gang i, vidste hun ikke og et sted, så var det faktisk kun det som gjorde hende usikker. Hun blev langt mindre anspændt i hans arme, også fordi at det gik mere og mere op for hende, hvad der egentlig skete – og tanken kunne hun godt lide.

[Deleted]

Hendes rettelse fik ham til at trække en anelse i mundvigen. Han var skam udmærket klar over den effekt han havde på det kvindelige køn, han vidste at der var uendeligt mange, der ønskede at stå i Elas sted, ønskede at det var dem, han havde kastet sit blik på, hvilket kun var en grund til at det nok aldrig var sket. Måske han var sensuel dæmon, men han var bestemt kræsen. ”Meget bedre,” hviskede han roligt, for der var ingen grund til andet nu hvor han stod så tæt på. Det hjerte der ellers havde været urokkeligt for de sidste mange mange år, hamrede fast mod hans bryst, drev ham til disse handlinger, og blev kun støttet af hans skrigende krop og sind, der blot længtes efter at holde hende tæt ind mod ham, villigt eller ej, han kunne ikke holde den afstand mere, hans tålmodighed var brugt! Han havde sine muligheder, han var trods alt både sensuel og mental, han kunne få hende til at længtes mere efter ham end det han gjorde for hende, men han nægtede at gøre det på den måde, om han så skulle høre hende tigge og bede ham om at stoppe, så ville han hellere det, og vide at kvinden han var tæt på, var Ela. Armen omkring hendes liv, holdte hende fast, og helt ind til hans egen krop, også selvom hun til hans store lettelse, ikke gjorde den største modstand, hun lod jo faktisk et sted til at..ønske det?
Jared havde altid været en mand der vidste hvad han ville have, og i sin sidste ende skulle han nok få det. Han havde forsøgt at lade hende værre, han havde ikke opsøgt hende, udelukkende fordi han vidste hvad der kunne ske, og han ønskede trods alt hende glæde, om det så var med den kujon til Derick. Om ikke andet så.. kunne han vel lade dette være en advarsel til manden? Kampen var bestemt ikke slut! Hans mundviger bredtes i et tilfredst smil. ”Jo Ela. Det er lige præcis dig jeg snakker om.. Hvor meget jeg end foragter tanken, så har du taget en del der tilhøre mig, og jeg er bange for at det ikke kan gøres om. Men at du vælger at give dit skrøbelige hjerte, til en sådanne kujon er næsten.. skuffende,” hviskede han intenst mod hendes ører, og lod tomlen blidt kærtegne stoffet der dækkede hendes mave. Han plantede endnu et kys mod hendes varme hals. Hun var endnu ikke gået i panik, hun blottede velvilligt halsen for ham.. det var næsten for godt til at være sandt, for han vidste at dette var forkert, han var måske den mest brutale morder, men at tvinge en kvinde, det havde han aldrig kunnet få sig selv til. ”Desuden fornemmer jeg at han allerede har sat sit præg på dig. Det kan jeg selvfølgelig ikke tillade, det må du forstå, jeg er bange for at må slette de spor;” den ene hånd gled roligt op, og lagde sig mod hendes bryst, kærtegnede det over kjolen. ”Så smuk,” han kyssede hende i håret, end ikke han løj, og den sandhed var en hun skulle høre. Han kluklo blidt. ”Det kan du tro, at du gør,” afsluttede han, og førte hende roligt fremad mod sengen.

[Deleted]

Elanya kendte udmærket godt til effekten som Jared havde på andre kvinder, selvom det slet ikke var noget som skræmte hende på noget tidspunkt, for hun så virkelig ikke nogen grund til det. For hvorfor skulle det da skræmme hende? Han havde aldrig decideret gjort noget ved hende, andet end at knuse hende, men selv hun vidste, at det var selvforskyldt, og deraf var det heller ikke noget som hun kastede over på ham ene og alene, for det havde hun virkelig ikke nogen grund eller ret til, det var helt sikkert og endda også på alle måder. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang, selvom hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. At stå der i hans favn, var noget som virkelig gjorde det hele.. utroligt. Hun vidste godt, at hun måske ikke burde stå der i hans favn, men selv den længsel som hun følte for hans skikkelse, var noget som hun slet ikke kunne skjule, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. At han holdt om hende på den måde, var virkelig.. et sted uhyggeligt, men ikke noget som skræmte hende direkte, for den effekt, havde det slet ikke på hende! ”Godt..” endte hun med en dæmpet stemme endnu en gang. Hun blev dog stående, for selv hans sensuelle udstråling, var noget som hun selv tydeligt kunne mærke og det var noget som hun heller ikke kunne kæmpe imod, vis det endelig var det, for det kunne hun ikke!
Jared var en mand som vidste hvad han ville og det samme var Elanya, selvom hun måske var langt mere påpasselig med at søge efter det, for hun var bange for at det ikke ville gå i den anden ende, hvad end om det var på godt eller ondt. Nu stod hun i Jareds arme og selv den… længsel som han måtte føle, var noget som hun næsten kunne fornemme ved ham og et sted så skræmte det hende og alligevel, så.. gjorde det faktisk godt? Hun blinkede let med øjnene. At det var hende som han hentydet til, var noget som kraftigt fik hendes hjerte til at hamre mod hendes bryst, selvom.. hun kunne ikke forstå det! Det var svært for hende at finde ud af! ”J-jamen.. jeg forstår ikke..” endte hun dæmpet. Havde hun taget noget som tilhørte ham? Hun forsøgte bare at falde til ro med det hele, selvom det slet ikke var særlig nemt, men hun forsøgte virkelig! Hun nåede slet ikke at reagere, før hans hånd var endt mod hendes bryst, hvilket fik det til at suge kraftigt i hendes mave. Et svagt suk brød hendes læber, som hun næsten automatisk trykkede sig tættere ind mod ham. Halsen holdt hun blottet. Ja, hun mistede vel kontrollen over det som skete? Hun havde været Derick tæt, og hun havde nydt det. Den mand havde en betydning for hende, og det var ikke noget som hun ville gøre anderledes! ”S-slette.. slette spor?” gentog hun med en næsten stakåndet stemme. Hun fulgte ham næsten automatisk som han førte hende hen mod sengen. Et sted så vidste hun vel hvad der skete, selvom det slet ikke var noget som hun havde nogen kontrol over. Selv hans sensuelle dæmon gjorde meget ved hende, for hun var skrøbelig, hun var svækket psykisk set og med alt det som hun havde været igennem, så det forundrede vel heller ikke nogen, gjorde det? Hendes hånd var gledet op mod hans ved hendes bryst. Et sted i kamp om hun skulle fjerne den eller om hun skulle lade den være, for selvom han ikke så hende i øjnene, så kunne hun i den grad godt mærke, hvordan hans væsen drev hende.