Dark night, as the dark life..

[angelo]

Angelo nød uden tvivl at være den bedste, han nød at være den med den fulde magt, at være hævet over andre, men lige om det var tilfældet ved Celisha anede han ikke, og et sted kunne det også komme ud på et, for han ville helst ikke være for knyttet til hende. Han brød sig ikke om at folk kom tæt ind på ham, derfor tog han normalt afstand til folk, hvis det skete, af en eller anden grund, så havde Celisha ikke overtrådt hans grænser endnu, hvilket forundrede ham, for.. hvorfor skulle hun være så forskellig fra alle andre? De havde jo tydeligt fået vist at de ikke havde meget til fælles, hvilket også var grunden til at de havde mistet interessen under første møde ved Den Dansende Flamme. At de så skulle støde på hinanden igen og elske som de havde gjort sidst, var ikke noget som han kunne sige at han havde fortrudt, for han nød at være hende så tæt. Han vendte blikket lettere kortfattet imod hende, hvor han var upåvirket af hendes prik mod brystet. „I så fald så må vedkommende jo betyde noget for dig, og hvis det er tilfældet, hvorfor ligger du så her med mig?” spurgte han sigende, hvor et kækt smil gled over hans læber. Han forstod generelt ikke hvorfor hun ville være sammen med ham, for han havde egentlig aldrig gjort noget godt for hende, foruden at tilfredsstille hendes lyster, men det var egentlig ret overfladisk, da han kun gjorde det for sin egen skyld. Han måtte dog alligevel erkende at han var en anelse taknemlig for at hun havde healet ham og gjort ham raks igen. At hun greb om sengetøjet og nød hans kys ned over hendes ryg og op igen, kunne han tydeligt mærke på hende og ikke mindst morede det ham virkelig! Han lod hende blot vende sig, for at lade hende stryge ham op over armen og mod nakken, hvor han ikke stoppede hende fra at rykke tættere på ham. Det flygtige kys, nåede han dog ikke at besvare, han kneb øjnene let sammen, som hun lagde sig ned. Han endte med at himle let med øjnene. „Udmærket.. lidt søvn vil hvis gøre underværker,” svarede han roligt, som han trak let på de muskuløse skuldre. Han havde måske ikke undt mere, men af den grund følte han sig stadig afkræftet og ikke mindst træt, desuden så var alkoholen jo stadig i hans krop, og hovedpinen var heller ikke forsvundet. Han lagde sig roligt ned, hvor han trak dynen over sig og hende med. Han lagde sig ind til hende og skænkede hendes kind et blidt kys. „Go.. godnat så..” Det var ikke ligefrem noget han var vant til at sige til nogen og det lød desuden også.. tåbeligt! Han lagde sig blot med hovedet ned i puderne, inden han valgte at give efter for den tiltrængte søvn og falde hen i den dybe søvn. Han havde intet imod at hun lå ved hans side, for for en gangs skyld var det faktisk rart.

//Out