Solnedgang

[Deleted]

Skumring gav et svagt skrig af smerte da han trak kniven ud, men mærkede derefter lettelsen skylle igennem sig. Frygten nagede hende dog stadig, mens tårerne ukontrolleret strømmede nedover hendes ansigt. Han ville tage kniven, og stikke den i brystet på hende, og så ville det være slut. Ikke mere smerte, ikke mere lidelse, ikke mere noget som helst. Hun ville blive savnet først, men snart ville de glemme hende, og så ville det være som om hun aldrig havde eksisteret.. Hun ville være ingenting.

"Du skal sys, hvis du vil overleve det her."

Stemme kom som gennem et tykt tæppe, men det var nok. Hun åbnede sine øjne og så, at han slet ikke var i gang med at gøre arbejdet færdig men snarere var ved at.. redde hende? "Nej.." hendes stemme var svag, men fast. "Vent". Skumring løftede den ene arm som for at holde sig tilbage, men var ikke engang tæt på at kunne nå ham, så den faldt blot tilbage ned på jorden. Hun tog en dyb indånding og pustede langsomt ud, mens hun mærkede sin mors gave strømme igennem sin krop, og ned til såret, der langsomt begyndte at lukke sig for øjnene af manden.

[Deleted]

Theodore var nær faldet bagover, da såret helede sig selv. Mange mærkelige ting havde han set i sit liv, men det her var noget nyt. Han havde set folk hele dem selv før, men aldrig havde han set nogen gøre det så hurtigt. Forsigtigt mærkede han hvor såret engang havde været. Der var ikke meget at mærke, og Theodore lod det være. "Hvordan gjorde du det?" spurgte han forundret "Det sår kunne have drabt en bjørn" Theodore så forundret på hende "Er du okay?" han rejste sig og rakte, stadig lidt tøvende, sin hånd ned til hende for at hjælpe hende op. "Jeg er ked af, at jeg sårede dig, men jeg har en lidt uforklarlig frygt for Engle." Han trak lidt på skuldrende "Jeg har ingen anelse om hvor den kommer fra"
Inde i Theodores hoved, kørte hans hjerne på højtryk. Skulle han frygte hende eller ej, hun var jo ikke rigtigt en engel, hun var jo en varyl. Der var vel en forskel.

[Deleted]

Først reagerede Skumring ikke på at manden talte til hende, men lå bare fladt på ryggen og trak vejret i lange, tunge drag. Hun var blevet endnu blegere end hun havde været før, næsten helt hvid, grundet blodtab, men udover det så hun ud til at klare sig. Det havde tog tærret meget på hendes kræfter at lukke såret så hurtigt, men hun viste det kun ville være blevet sværere, jo længere hun havde ventet. "Jeg healede det... noget min mor har lært mig" svarede hun stille. Skumring fornemmede den udstrakte hånd, men prøvede at ignorere den. Solnedgangens perfekte lys, det bløde mostæppe under hende og den påtrængende snurren i hendes hoved og fingerspidser gav hende al lyst til bare at blive liggende. Efter et kort stykke tid rakte hun dog alligevel op og tog hans hånd. Hvor meget hun end ønskede det, kunne hun ikke blive liggende. Skønt hun ikke selv havde meget kraft tilbage i armene, vejede hun næsten ingenting, og var let at trække på benene. "Jeg har det oka-" begyndte hun men nåde ikke at færdiggøre sætningen før hun begyndte at svaje faretruende, og måtte gribe fat i manden for at holde balancen. "Jeg har det næsten okay" rettede hun sig selv "Jeg mistede vist mere blod end jeg lige troede" tilføjede hun langsomt. "Men jeg er ked af jeg skræmte dig. Det var ikke min mening" svarede hun en anelse omtåget, mens hun forsøgte at fokusere, så jorden ville holde op med at bevæge sig under hendes fødder hele tiden.

[Deleted]

Han så roligt på hende "Det går nok. som sagt så har jeg ingen anelse om hvorfor jeg er så bange for engle." Theodore tog godt fat om hende "Healet sår eller ej, du har brug for at hvile dig, og få noget føde og væske i kroppen." han så bekymret for hende, hun var skæmmende let. "Jeg bor ikke særligt langt herfra" sagde han, "Du kan hvile ud hos mig." Det var på ingen måde et forslag, men en ordre. Theodore samlede sine ting sammen, og løftede hende forsigtigt op i sine arme. "Prøv at hold dig vågen." han begyndte roligt at gå mens han holdte godt øje med stien, så han ikke væltede, det ville ikke være godt for hende at falde. Der var en halv times gang til hans hus, der lagde i udkanten af skoven, men han var nød til at gøre det hurtigere, faldt hun i søvn, kunne det gå hen og blive fatalt. han satte i et let løb hen af den lille skovsti, mens han passede på ikke at snuble, og ikke at rygge alt for meget rundt med Skumring.

[Deleted]

"Det.. det ser værre ud end det er" svarede hun med lille stemme, men satte sig ikke imod da han samlede hende op. I stedet mumlede hun blot et svagt "Tak", og flyttede på sine vinger, så de var mindst muligt i vejen.
"Jeg skal prøve" svarede hun da han satte afsted. Først var det intet problem for hende at holde sig vågen. Den konstante dunken fra mandens skridt, den tilbagekommende kvalme og svimmelhed. Men snart blev dunkenen til en blid vuggen, og kvalme og svimmelhed var et minde blot. En mørk følelsesløshed begyndte at sprede sig, og lokkede med dens omfavnelse. Skumring viste hun måtte stå imod, men viste ikke om hun var stærk nok.
Langsomt begyndte Skumring at nynne. Først var der knap lyd på, men lidt efter lidt kunne man ane en melodi. I Skumrings sind kunne hun høre sin moders bløde stemme der blidt sang til hende, en simpel sensommervise.

*Æbler lyser rødt på træernes grene,
høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene,
stille i sind.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
- går og nynner en sensommervise*

En gang imellem slap et enkelt ord igennem den svage nynnen, mens den andre gange knap var til at høre, men den vedblev, langsomt og taktfast.

[Deleted]

Theodore holdte tempoet, omend han var stakåndet da de endelige, cirka 20 minutter senere var ved hans hus. "Vågn op" sagde han mens han fik bakset døren åben og lagt Skumring ind i en seng. "Hold dig vågen" mumlede han bekymret, mens han gik ud af døren. Lidt senere kom han ind med en stor kande vand og nogle små poser, der indholdte salt og sukker. Han hælde vand op i et krus der stod ved siden af hende. "Kan du selv holde kruset oppe" spurgte han, mens han blandede noget salt og sukker i vandet. Salt og sukke var for at erstatte nogle af de mineraler som hun havde mistet med blodet, og vandet var for at få hendes væske balance op igen, så hun nemmere kunne skabe nyt blod. Han holdt kruset ned til hende "Det kommer nok ikke til at smage så godt, men det burde hjælpe dig lidt." sukkeret var også for at holde hende vågen, og få lidt energi i hendes krop.

[Deleted]

Skumring åbnede sine øjne en anelse da den fast rytme pludselig ændrede sig, og mandens stemme skar igennem mørket. Forvirringen greb Skumring, men nåde ikke at slå rod, før verden pludselig stod utroligt stille igen. Hun kæmpede for at holde øjnene åbne, og langsomt begyndte verden at stå i fokus igen. Hun kunne høre nogen skramle et stykke væk, og da hun hørte manden vende tilbage drejede hun hoved for at se hvad han lavede.
Skumrings tanker var roede, og det tog adskillige sekunder før mandens ord fik arbejdet sig igennem, og blev forståelige. "Det tror jeg nok" svarede hun med spinkel stemme, mens hun begyndte at kæmpe sig op på albuerne. Hun var stadig svimmel, men det havde hjulpet en del at komme ned at ligge. Med lidt hjælp kom hun op at sidde uden de helt store problemer, og efter en lille pause, rakte hun ud efter kruset med en bestemt mine. Med mere vilje end noget andet tog hun kruset, og skønt hendes hænder rystede, lykkedes det hende ikke at spilde. Skumring tog en lille slurk, men trak hurtigt koppen væk igen med en grimasse. "Ikke så godt" måtte være årets underdrivelse! Hun løftede dog kruset igen uden brok, og drak videre. Skumring havde ikke selv tænkt over det, men da hun skar grimassen, havde hun også blottet sine tænder, og afslørede sine hjørnetænder, der var lidt for lange, og lidt for spidse til at være normale. De virkede dog heller ikke helt store nok til at være en vampyr, men havde en sær størrelse derimellem.
Det tog sin tid, og var noget af en kamp for Skumring, men til sidst nåde hun bunden, og rakte kruset tilbage til manden.

[Deleted]

Theodore lo da hun tog den første slurk, "Jeg advarede dig." sagde han med et smørret smil og tog imod kruset, "Men bare rolig, jeg tror ikke du behøves mere af det stads." han satte kruset på bordet ved vand kanden. Da Theodore så hendes hjørnetænder, blev han ikke overrasket, han vidste jo at hun var varyl. At hun var halvt vampyr var ikke så svært at regne ud, og faktisk forklarede det en del. Theodore var faktisk mest forundret over at blandingen var mulig, men Skumring var et levende bevis på at det ikke var en sund blanding, de to racer kæmpede jo nærmest om pladsen i hende, og det var nok det der havde ført til hendes skrantende udseende. "Jeg går ud og laver noget med nu. Er der nogle madvare jeg skal undgå at komme i? Hvidløg måske?" det sidste var ment som en halvhjertet spøg, og Theodore havde egentlig ikke tænkt sig at sige det, men det havde han åbenbart gjort alligevel. Han fyldte kruset med rent vand og stillede det på nat bordet ved siden af sengen, så hun kunne nå det. Poserne med salt og sukker lukkede han og lagde dem i lommen, med et skævt smil, "Bare rolig, jeg har ikke blandet noget i vandet"

[Deleted]

Skumring lænede sig tilbage da manden havde taget kruset igen. Det var svært at se om det havde hjulpet, men hun så da en anelse mindre syg ud end før, og var blevet mere almindeligt bleg. Til tros for sin tilstand, kunne Skumring ikke undgå at smile da han nævnte hvidløg. Det overraskede hende enlig ikke at han havde opdaget det, siden det havde været svært at skjule når hun knap var ved bevidsthed, nej hvad der overraskede hende, var hans reaktion. Han havde været rædselsslagen da han havde troet hun var en engel, men tog det i stiv arm at hun var halvvampyr. Mennesker var nogle underfulde skabninger!
"Jeg ber dig, lad være! Jeg får sådan udslæt" svarede hun tilbage med svag stemme, men med et lille smil på læben stadig. Skumrings svaghed for hvidløg, kors og ligende var ikke nær så slem, som den rigtige vampyrer led under, men det var stadig på ingen måde behageligt for hende at komme i kontakt med.
Skumring så kort over på vandet og nikkede taknemmeligt. Det var rart det var der, skønt hun tvivlede på hun kunne få mere ned lige med det samme. "Tror bare jeg skal ligge ned lidt" sagde hun stille inden hun foldede sine vinger, og lagde sig ned på sengen igen. Skumring prøvede at holde sine øjne åbne, men der gik ikke længe før de langsomt gled i. Derfra tog det ikke lang tid for hende at falde i en rolig søvn.

[Deleted]

Theodore gik ud i køkkenet, og begyndte at lave mad. Han fandt kød og grøntsager frem fra en nedgravet kælder, hvor der ikke var så meget varme, så madvarende kunne holde sig friske, længere. Han begyndte at skære det hele ud og hældte det i en gryde med en masse vand, så det kunne passe sig selv. Da han havde sat gryderetten over gik han og tjekkede Skumring. Hun sov, og Theodore så lidt bekymret på hende. Hun havde brug for hvile, men han var ikke sikker på hvor, at det var godt hun sov, for hun ville ikke kunne mærke nogle ændringer. Til sidst besluttede han sig for at lade hende sove. Uanset hvad, vil lidt søvn ikke skade hende, i hvert fald ikke direkte. Theodore gik ud og så til maden, den boblede godt, og han hældte et ordenligt skvæt fløde og rødvin i. Det var en ret Theodore var vant til at lave, for den var nem, og kunne bare passe sig selv. Igen satte han sig ind til Skumring, for at holde øje med hende. Han havde taget et bundt pileskafter og nogle fjer med. Roligt begyndte han at lime fjerende på skafterne, mens han i ny og næ kastede et bekymret blik på pigen, der lå så stille der i sengen.

[Deleted]

Skumring var et utroligt fredeligt syn at beskue mens hun sov. Hun lå helt stille, med undtagelse af hendes brystkasse der langsomt hævede sig en anelse, inden den roligt sank igen. Det hele skete så stille, at man kunne frygte hver udånding ville være hendes sidste, men en indånding fulgte den altid.

Sådan lå Skumring og sov uden forandring i godt halvanden time, før hun tog en pludselig dyb indånding, fuldt af en let knurren fra hendes mave. Dovent slog hun øjnene op, og lod duften fra køkkenet fylde sine næsebor. Lidt sløvt kom hun op og sidde på sengekanten, og strakte sig. Hun var stadig utrolig bleg at se til, men gløden var vendt tilbage til hendes ansigt og hud.

[Deleted]

Theodore var gået ud i køkkenet for at tage maden af ilden. Han var stadig bekymret for Skumring, for han var bekymret for at hun ikke ville vågne, af den fredelige søvn. Derfor blev han blev han også noget overrasket da hun sad op i sengen. Hun var ligbleg, men han gik ud fra, at sådan så hun altid ud. Men hun havde da lidt mere farve end for en time siden. "Hvordan har du det" Spurgte han bekymret og rakte hende et glas vand. Theodore var stadig ikke helt tryg ved at hun havde overlevet det værste, der kunne stadig være kommet nogle bakterier ind i såret, som hun ikke havde kunnet få ud, så der kunne godt gå betændelse i såret, selvom det var lukket, det ville vare være svære at for øje på, uden nærmere undersøgelser. "Jeg har lavet mad, så hvis du er sulten, vil jeg da lige hente lidt til dig" sagde han mens han gik og og trak gardinerne fra. Theodore havde trukket gardinerne for lidt efter hun var faldet i søvn.

[Deleted]

Skumring hoppede en anelse da manden kom ind igen. Hvor hun var, og hvad der var sket vendte tilbage med lynets hast. Hun smilede forsigtigt til manden "Meget bedre tak. Jeg er stadig lidt ør i hoved, men ikke mere end det" svarede hun beroligende og tog imod vandet. Hun havde ikke længere nogle problemer med at holde glasset, eller drikke af det.
Den blodige kjole var efterhånden tørret ind, men hang stadig underligt fast til hendes ben. Det virkede dog ikke til Skumring selv havde lagt mærke til det, eller de store blodpletter hun havde efterladt sig på sengen.
Da manden trak gardinerne fra, og lod månelyset vælde ind, virkede det til at styrke Skumring endnu mere. "Det må du meget gerne" sagde hun taknemmeligt "Det dufter fantastisk!"

[Deleted]

"Tak, Jeg har haft en masse tid til at øve mig" Sagde Theodore med et let smil. "Jeg tro jeg har en lang skjorte du kan tage på i stedet for den kjole der" Sagde han mens han kastede et lidt kritisk blik på den blodige kjole. Den vil nok ikke få den samme farve igen, blodet havde sat sig utroligt dybt i stoffet. Theodore gik ud af værelset og kom tilbage, med en bakke, med en skålfuld gryderet, og en en lang hvid skjorte under armen. "Er der andet du vil have, noget nyt vand, vin, mælk? Jeg tror jeg kan klare det meste af det." Sagde han med et roligt smil da han stillede bakken på bordet.