A walk alone?

[Deleted]

Det var efter hånden ved at være aften, og Isabella var ikke kommet tilbage til palladset, hun havde ikke rigtigt tænkt over tiden hele dagen, det var bare gået hurtigt. hun gik roligt rundt ved floden et godt stykke væk fra dæmingen, sparkede til nogen sten på sin vej. hendes tøj var lidt fint, men ikke meget, anstændigt, og hendes hår var redt og sat op i en hestehale. hendes var langsomme og rolige og vinden omkring hende var også rolige, mest fordi hun havde tankerne på et helt andet sted end normalt. hun satte langsomt en kurv fra sig hvor hun havde vare i, stoff og flasker, hun havde været inde i byen for at fine det fineste 'vin' til hendes herre, som han skulle have til fine selvskaber, men hun smagte ikke selv på det for at se om det var fint, det var ikke lige hendes stil at smage på noget så afskyligt. mindet om den fange der havde prøvet at flygte sad stadig i hendes hoved, fyldte en hel del, hun var begyndt at tænke mere over friheden siden han havde taget sådan en drastisk metode at hugge hånden af for at komme fri fra sine lænker. hun førte langsomt hånden op til sin hals hvor hendes halskæde hang, den halskæde som aldrig nogensinde ville kunne tages af, tegnet der viste hun var slave. hun sukkede let før hun langsomt bukkede sig ned og tog så kurven op igen og begyndte at gå lige så stille, lyttede til naturen som begyndte at gå til ro.

[theism]

Et svagt lysglimt brød aftenens kommende mærke som Dominic havde orbet sig til Imandra. Hvorfor han helt nøjagtig var tager hen til netop dette sted, om aftenen vidste han ikke. Det havde været som om noget havde fortalt ham at han skulle være her, og det havde fået ham afsted. Da han dog ikke vidste hvad han skulle regne med at møde, var han klædt i sin rustning som var en bryst og rygplade, med fiskeskæls lignende ærme lavet i stål, og sine stål armskinner på. På hans ben havde han nogle tykke læderbukser, med en stålbenskinne på hvert skinne ben, og så selvfølgelig sine tunge stålbeslåede læderstøvler. Den røde kappen hang fra hans skuldre og stoppede kort før jorden, selvom han var engle skjulte han dog for det meste sine vinger, og ligeså gjorde han denne dag. Ved hans side hang en krigshammer. Dominic lod sine safirblå øjne glide over landskabet og de faldt hurtigt på skikkelsen der stod lidt fra ham. I det svage aftenlys kunne han ikke være helt sikker på hvem eller hvad det var han så på, men da han trods alt var meget fredelig, var han på vagt, men dog uden at gribe til våben, dette ville altid kunne nås hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt. Han betragtede skikkelsen lidt tid som denne kom tættere på, og da han til sidst kunne se at det var en kvinde som gik med en masse kurve fyldt med vare slappede han lidt mere af. "God aften frøken, Er de kurve ikke alt for tunge for dig at slæbe helt alene?" spurgte han med et venligt smil og gik rolig over mod hende. Smilet på hans læber, var ligeledes at se i hans safirblå øjne. Han stoppede da han var kommet lidt tættere på hende, hvor han stod og betragtede hende roligt. Han ville jo ikke gå alt for tæt på hende, hvis han skulle risikerer at forstrække hende. For I den verden de levede i kunne man aldrig være for forsigtig, stort set alle man mødte var mere end de lige så ud til.

[Deleted]

hun havde knapt taget kurvene op da hun hørte en stemme tabte den ene så to af flaskerne faldt ud, den ene smadrede med det samme og blodet i flasken strømmede ud over jorden. hun stirrede let på det før hun hurtigt satte den anden kurv fra sig. langsomt satte hun sig ned på hug og begyndte at samle skårene sammen, og putte dem ned i kurven igen, prøvede at lægge stoffet over skårene så det ikke skar, mens hun kiggede på blodet rystede let på hovedet før hun så op, det var først nu hun rigtigt så hvem det var, en mand, klædt i en rustning, hvilket fik hende til at kigge ned igen. "N..Nej.." hendes stemme skælvede lidt som hun puttede den anden flaske op i kurven. hun så mod blodet igen med et udtryk man ikke rigtigt kunne tolke, som om hun var bange og samtidig ligeglad. hun så mod ham igen. "M..Men tak.. for..for bekymringen" hun rettede sig hurtigt op for at tage fat i kurven igen, dog måtte hun sætte den hurtigt ned da hendes hår gled ned foran øjnene. hun mumlede hurtigt irriteret for sig selv før hun satte begge kurvene og begyndte at løsne båndet i håret for at sætte det hurtigt igen, sørgede for ikke at se så meget på ham som muligt. hun bukkede sig hurtigt ned for at tage kurvene igen da hun begyndte at kigge rundt på omgivelserne, og op mod himlen, hendes øjne blev hurtigt store, angst, hun var virkelig dum, hvorfor var havde hun ikke set det var blevet mørkere, nu fik hun helt sikkert en straf når hun kom tilbage.

[theism]

Da hun tabte kurven af bar forskrækkelse over at han sådan ud af det blå talte hende, gav ham næsten dårlig samvittighed, men samtidig var den måde hun behandlede ham på, det der påvirkede ham mest, hun virkede næsten bange for ham? Han skyndte sig hurtigt over til hende og satte sig på knæ da hun gav sig til at samle glasskår op. Han smilte venligt til hende og begyndte selv at samle skårene op og lægge dem ned i hendes kurv, det var jo hans skyld. Han kiggede på hende med et venligt smil "Du må undskylde hvis jeg forskrækkede dig, det var ikke min mening" sagde han undskyldene. Da de sidste skår var samlet op, rejste han sig op igen, og betragtede hende lidt. "Måske ville du slappe mere af hvis du vidste hvem jeg var. Jeg er Demonic Lux Baron I procias. Og jeg vil dig intet ondt." sagde han med et smil, og trådte lidt tilbage for at vise at han mente det. Han kunne ikke hører hvad hun sagde da hun gav sig til at ordne sit hår igen, og derfor sagde han ikke noget. Men da han så hendes store øjne fulde af angst fulgte han hendes blok op mod himlen "Er du bange for mørke eller er der nogen andet i vejen?" spurgte han undrene men samtidig bekymret, for hvis der var noget han kunne gøre for at hjælpe denne kvinde så ville han da gøre det med det samme, han var opvokset med at de stærke skulle hjælpe de svage, og i dette her øjeblik var han vidst den stærke, hvis ikke i styrke så hvertfald i rang.

[Deleted]

hun prøvede at tage sig lidt sammen og vende blikket mod ham, hun lagde armene om kurven da hun havde taget den op og så lidt mod ham, han var baron, men hvorfor talte han til hende? kunne han ikke se sympolet om hendes hals. hun vendte hurtigt blikket ned igen. "at slappe af er kun noget de fine gør min herre.. " hendes stemme var nu en anelse mere rolig, han kom jo fra et godt sted måske var det også derfor han ikke kunne se hun var en slave. hun så ned i kurve igen før hun langsomt så på ham. "Jeg er skam ikke bange for mørket.. Dette har jeg ingen grund til" hun tav lidt lyttede let rundt før hun vendte blikket rundt. "Min herre venter mig.. Jeg er allerede forsent på den" hun så let på ham før hun så sig om igen for at orintere sig om hvor hun var. "Hvis han da ikke tror jeg er stukket af... Det.. han.." hun snakkede til sig selv før hun tog sig til halskæden den havde intet gjort endnu. hun så mod en retning før hun så på ham igen. "Hvis.. hvis de vil have mig undskyld.. jeg har mange pligter at gøre i nat..." hendes stemme knækkede helt og hun vendte sig bare om for at finde en vej. "Jeg er død.. han slår mig ihjel.." hun hviskede til sig selv igen før hun langsomt tog nogen skridt, hele hendes krop rystede nu af angst for hvad der skete når hun kom tilbage, ville han slå hende ihje, eller ville han straffe hende hårdt. hun sank en klump før hun kiggede tilbage på ham, han var sød mod hende, hvilket hun ikke havde prøvet i flere hundrede år, hun havde aldrig været indespærret i det palads hvor hun havde skullet skure gulv og gøre som der blev sagt, nu var hun endelig kommet ud på opgaver rundt i byen.

[theism]

Dominic kiggede lidt undrene på hende, før han begyndte at grine af hende, hvis hun vidste hvordan han levede sit liv, ville hun vide at det at slappe af, sjældent var noget som han gjorde og hvis han endelig slappede af, ville det først være om aftenen når alle dagens gerninger var gjort "Vi kommer vidst fra meget forskellige lande, frøken. Hjemme hos mig er jeg nok den sidste der kan slappe af, da jeg tit har pligter der skal ordnes langt ud på natten. Dog kan jeg altid tillade mig at sove længe, selvom jeg for det meste står op sammen med solen" sagde han med et smil, til hende. Han kiggede længe på hende da hun sagde at hun ikke var bange for mørket. "men hvem eller hvad frygter du så?" spurgte han roligt, og fulgte efter hende da hun igen begyndte at gå det var ikke svært for ham at følge med hende "Din herre lyder ikke som nogen rar mand? hvad ville han gøre hvis du ikke kom hjem?" spurgte han forsigtigt, tanken om at en mand regerede sine tjeneste folk, eller slaver ville nok passe bedre, gennem frygt og trusler gjorde ham utrolig vred, i procias ville det aldrig være gået, ikke hvis han kunne gøre noget ved det. Han hørte det sidste hun hviskede og gik forsigtigt over til hende og greb forsigtigt fadt i hende "Jamen hvis du er så sikker på det, kan du vel alligevel nyde friheden så længe det måtte vare, ingen grund til at vende tilbage for at blive slået ihjel er der vel?" spurgte han med et venligt smil og kiggede ind i hendes øjne. Han smilte betryggende til hende, og klappede kort på sin hammer "Og hvis han eller nogen af hans mænd skulle komme efter dig, kan jeg godt beskytte dig" sagde han og slap hende igen.

[Deleted]

hun blev noget forskrækket over hans grab på hende, kiggede let på ham, det lød jo tiltalende, hun fik langsomt et smil frem på siden læber. "Frihed lyder godt.. det mange år siden jeg har... ikke noget glem det" hun smilte let til ham før hun så mod skoven igen, halskæden om hendes hals var den eneste bekymring nu, men han kunne vel hjælpe hende hvis den begyndte at kvæle hende? hvis det da var det den gjorde, hun havde hørt så mange historier om slaver der var flygtet fra stedet og døde på grund af armbåndene eller halskæderne. hun så langsomt rundt igen før hun smilte let til ham. "Jeg hedder forrasten Isabella Alania Price" hun mindede mere om sin mor nu hvor hun var voksen, men der var nok ingen der havde kendt hendes mor for 200 år siden, faktisk mere, hun havde mange år bag sig, men også mange år foran sig. hun smilte til ham før hun langsomt så ned på sine sko, de var næsten nye og allerede ved at gå hul i. hun så hurtigt på ham igen. "Hans vagter kommer om natten hvis de kommer, de fleste selfølgelig." hun så hurtigt lidt rundt igen ved lyden af en ugle, krøb en smule sammen og tabte hvad hun havde i hænderne og flaskerne smadrede mod jorden, hun blinkede let med øjnene og så på blodet der flød ud fra flaskerne og ud på jorden. hun så langsomt på ham igen. "De kender mig ikke engang ordenligt, og alligevel vil de gerne hjælpe mig? hvorfor?" hun smilte let igen, lagde langsomt hovedet en anelse på skrå mens hun så på ham, det undrede hende at nogen kunne være så venlig overfor hende, hun havde ikke prøvet det i mange år jo og ikke engang hendes far havde været sådan overfor hende. hun begyndte hurtigt at tænke tilbage på den dag han havde slog hende, hvilket fik hende til at se væk fra ham igen, og se op i himlen, hun vendte langsomt blikket rundt før hun prøvede at skrifte emne igen. "Hvad hvis jeg ikke egner mig i friheden?" hun så mod ham igen med et lidt usikkert blik, nu begyndte usikkerheden nemlig at komme frem.