A person from the past

[ilosonic]

Måske hun var ærlig overfor Ilosonic, men det ændrede ikke på det som hun havde vist ham, det som hun havde gjort, og det at han havde levet på en løgn hele sit liv. Ham som havde troet at hans far havde været gerningsmanden igennem hele hans liv, men når alt kom til alt, så havde det hele tiden været hans mor! Hun havde forladt ham! Det værste af det hele, var nok det faktum at han faktisk havde stået og flirtet med hende til at starte med. Nu følte han sig næsten helt dum! Hvis Ilaria fik det at vide, ville hun da klart flå hovedet af ham! Men det havde hun jo nok gjort, uanset hvem han havde flirtet med. Desuden, så var det kun en tåbelig flirt, der lå intet i det, og der ville heller aldrig komme til det, specielt ikke når det var hans egen mor, men heller ikke hvis det havde været en anden kvinde, for Ilaria var og blev virkelig den eneste han ønskede! Hun var den som havde givet ham alt det som han havde ønsket sig og havde drømt om hele sit liv; en familie. Hun elskede ham, som den første af alle igennem hele hans liv, hvor hun også var den første person han selv kunne sige at have elsket. Eller han havde jo så troet at han havde elsket sin mor – hvilket han havde, men det havde jo også været en løgn. Hun havde svigtet ham! En dreng på kun tre år! Blikket vendte han lettere kortfattet imod hende. “Min far var svag. Og svagheden tog bestemt også livet af ham,” endte han kortfattet. Han var selv dukket op på Carino Fattoria og havde dolket sin egen far ned og han angrede det ikke på nogen måde! Den mand havde fortjent sin død! Og han fortrød bestemt ikke at han selv havde dræbt ham! Og selvom det fristede ham at gøre hans mor ondt på samme måde, så.. kunne han ikke komme uden om at hun var anderledes. Hun var ikke som hans far, og han kunne tydeligt se hvor han havde arvet det meste fra; nemlig hende. Som yngre havde han nok været stolt over det, men det var bestemt ikke noget som han ville sige åbent! At hun tog en slurk og lod den klare vin søge ned i halsen, var noget som selvfølgelig måtte gøre ham tilfreds, og hendes reaktion og ord, gjorde det kun bedre! Han lænede sig tilbage i stolen med armene over kors, hvor et tilfreds smil gled over hans rosenrøde læber. Han tog roligt omkring flasken og lod øjet glide over teksten. “Jeg sagde jo at jeg forstod at lave vin,” endte han lettere selvsikkert, selvom det vel var tydeligt at se at han var stolt? Han var faktisk glad for at hun kunne lide den, specielt fordi hun ikke havde kunnet lide hans brors eller fars. Han vendte blikket kort mod tjeneren. “Vi skal have et glas til,” endte han lettere kortfattet, inden de igen var alene. Han så roligt mod hende, som hun begyndte igen. Hendes ord omkring hans far, var noget som fik ham til at væmmes, for hun havde fuldstændig ret og tanken gjorde ham stiktosset! “Min far var et svin. En smuk kvinde, ville hurtigt kunne udnytte ham, hvilket jeg kan forstå du også gjorde,” endte han kortfattet. Han lod hovedet søge ganske let på sned. “Din slægt.. Salvorique. Er det din eller din mands?” spurgte han roligt, “og hvorfor udnytte min far og få en fod i Procias?”

[Deleted]

Jacqueline vidste udmærket godt, at hun måske ikke var den mest populære lige for øjeblikket, men hun sagde ikke noget til det. Hun havde intet imod at smide alle kortene på bordet, for når det kom til familien, så gik hun faktisk op i ærlighed og loyalitet. Det var jo trods alt også det som hun havde skænket ham dengang hun var kommet tilbage til Peula; Sandheden. At det var noget som jo selvfølgelig havde gjort ham vred tog hun sig nu ikke af, for hun kunne faktisk godt forstå ham; Hele hans liv havde været på en løgn, så hvem ville da ikke blive vred over det i den anden ende? Hun ville i den grad også selv blive direkte rasende over den tanke, det var helt sikkert! Hun lyttede til hans ord, hvor selv smilet bredte sig en anelse. Hun kunne ikke gøre andet endt at give ham ret, også selvom hun havde hørt at han havde endt sine dage i sine egne mange plantager. De plantager havde været mandens liv, foruden de mange kvinder selvfølgelig. ”Manden var ikke noget at samle på, Sonic.” Hendes stemme var ganske kortfattet, selvom det var ord som hun mente. Måske at det ikke var at vise en sidste ære til manden, men han havde virkelig heller ikke fortjent den. Deres flirt fra tidligere var slet ikke noget som betød det mindste, så det var end ikke noget som han havde behov for at skulle tænke på, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet når det endelig skulle komme til stykket. De mørke øjne hvilede på ham, og ikke mindst med en fascination. Hans far og bror havde været direkte elendige til vine! Der var hun frygtelig kræsen af sig, og det var noget som hun var klar over og endda på alle måder, det var helt sikkert. ”Jeg kan sige at du topper på min liste.. Og med mine mange år, så har jeg smagt mange forskellige,” sagde hun stilfærdigt. Det var faktisk ord ment som i en ros, for det var ikke ofte at det var ord som forlod hendes læber på noget tidspunkt. Et glas til ville hun nu heller ikke sige noget imod, hvor hun bare lod tjeneren skænke op og gå igen, før hun igen kunne fortælle videre. Det var jo trods alt heller ikke en fortælling som alle skulle høre, specielt når den kun var forbeholdt til Sonic, men nu hvor det også kunne se ud som om at hun havde fanget hans nysgerrighed og undring, så var det også noget som gjorde det hele betydeligt lettere også for hendes vedkommende. Hun sendte ham blot et stille smil. ”Salvorique er min mands slægtsnavn. Mit igennem ægteskab,” begyndte hun roligt og med en ganske stilfærdig stemme. Hun lod roligt en pegefinger glide over kanten af glasset og uden at tage blikket fra ham. Det kunne sagtens gå hen og blive en meget lang aften. ”Min mand står øverst i rådet som leder Peula, Sonic. Selv tilbage dengang gik han meget op i forretninger og selvfølgelig ville han også til Procias. Jeg tilbød at bringe det dertil.. Greven blev min vej indenfor,” tilføjede hun roligt og med den samme stilfærdige mine. Lige hvad hendes mand lavede og hvilke forretninger kunne vel være ganske underordnet? Pointen var at hun havde fuldført opgaven, dog med slæb som ikke var medregnet i regnskabet.

[ilosonic]

Måske at det kom som et mindre chok, at hele Ilosonics liv havde været baseret på en løgn, for det havde jo slet ikke været som han havde troet! Alt havde været.. omvendt. Han som havde troet at hans far havde smidt hans mor for døren, og så havde hans mor selv forladt ham, hvilket han slet ikke kunne forstå, for han havde altid troet at han havde været elsket, men selv det var en løgn, og han som endda havde håbet på at hans mor ville komme tilbage efter ham, men det var da noget som han kunne fortryde! Og dog.. et sted var det jo faktisk rart at møde og se hende igen. Han havde glemt hendes ansigt, da han kun havde været en lille dreng, da hun havde forladt ham, det eneste han havde kunnet huske, var hendes navn, for det havde tjenestepigerne engang fortalt ham, hvor hans far ikke havde været meget for at snakke om hende, og han havde desuden haft travlt i alle sine andre kvinder. Han vendte blikket mod hende til hendes ord. Hans far havde ikke været noget at samle på? Det kunne han kun give hende fuldstændig ret i! Han fnøs ganske let. “Manden var forfærdelig. Opslugt af sin egen egoisme, og de kvinder som havde fundet sted i hans liv. Han var afskyelig!” hvislede han lettere koldt. Han havde intet tilovers for sin far, også grunden til at han havde dræbt ham! Selvom det også lidt havde været i jalousi til sin bror, for det havde set ud til at hans far havde slået sig til ro i sidste ende, og der havde han fået Marius, og det var en kærlighed som skulle have været forbeholdt ham! At hun kunne lide hans vin, og tilmed roste ham, var noget som kun gjorde at han så bedre på hende og faldt mere til ro, for smiger hjalp vel i princippet altid? Plus han kunne høre at hun mente det, også fordi hun for længst havde gjort det tydeligt at hun var en kvinde der turde at sige sin mening – utroligt så meget som han måtte minde om hende, noget som han et sted vel også var stolt over? Han ville jo faktisk hellere ligne hende, end han ville sin far, for den mand skulle man bestemt ikke sammenligne ham med! “Og så kan jeg kun sige, at du har smag for god vin,” endte han roligt, uden at han tog blikket fra hende. Han vendte blikket mod tjeneren der kom med et nyt glas som han tog imod, inden han hældte op til sig selv, da han jo havde givet det første glas til hende. Han stillede roligt flasken fra sig, inden han tog en slurk af vinen, kun for at vende blikket mod hende igen, da hun valgte at fortsætte. Hendes mand hed Salvorique? Han vendte blikket lettere tænkende imod hans rødvin, selvom han skam lyttede til hendes ord som hun fortsatte. “Og jeg kan regne ud at det ikke gik som planlagt.” Han vendte blikket fast mod hende, “du fik mig og dermed blev alt vendt på hovedet. Det var grunden til at du forlod herregården.. og mig.” Han strammede let grebet med fingrene omkring stilken på glasset, uden at han så væk fra hende. Det gjorde faktisk ondt at tænke på, selvom det bestemt også gjorde ham vred! “Hvis du ikke har næret følelser for min far, og var på en mission, hvorfor fik du så i det hele taget mig?” spurgte han ganske kortfattet.

[Deleted]

Jacqueline kunne udmærket godt forstå, at dette på ingen måder var nemt for Sonic, men hun ønskede da om ikke andet bare at forklare det lidt mere fra hendes synspunkt, selvom hun nu heller ikke regnede med at det ville gøre det lettere for ham. Vladimir havde bestemt ikke været noget at samle på og det at han var død, var slet ikke noget som havde rørt hende på noget tidspunkt, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo egentlig bare sandheden. Hun havde virkelig ikke en skid til overs for denne mand, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun kunne slet ikke lade være med at trække på mundvigen til hans ord. Tungen strøg ganske let over hendes læber, idet hun roligt satte sig tilbage på sin plads og uden at se væk fra ham. Stemningen var ved at lette en anelse, hvilket selvfølgelig var noget som hun også måtte være storslået tilfreds med! ”Med andre ord, var han værdiløs, kun god nok til en tur under dynen og så videre til næste..” endte hun ganske stilfærdigt. Han havde virkelig ikke været andet, også selvom hun faktisk havde tilbragt et godt stykke tid i landet, men det var nu heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hans vin var virkelig udsøgt! Lige når det kom til denne slags, så var hun virkelig kræsen og det var sjældent at hun fandt en vin som hun i det hele taget kunne lide! Men lige hans.. den kunne hun faktisk rigtig godt lide! ”Jeg er kræsen med henblik på hvad jeg kommer i munden.. Men lige din vin kan jeg faktisk godt lide..” sagde han roligt og med en ganske stilfærdig mine. For nu valgte hun at lade det blive stående på bordet, for hun var faktisk langt mere fanget af historien, også nu hvor det så ud til at han faktisk ville lytte til hende og faktisk selv kunne sidde med smil på læben og det hele, så var det selvfølgelig noget som gjorde det hele langt mere interessant for hendes vedkommende. Hun skænkede ham sandheden som han burde vide og kende til den. Vladimir havde været glad for hende og hun vidste det godt, så det at hun var gået – som en af de frygtelig få, var vel også noget som havde rørt og ramt ham? ”Jeg sendte et brev til Peula og forklarede dem, at min plads i Procias var truet, så jeg var nødsaget til at trække den videre, så ja.. Jeg giftet mig med ham. Ganske kort efter, blev jeg konstateret gravid med dig..” Hun valgte at åbne op og snakke direkte fra leveren, for alt andet ville da ikke kunne glæde hende på nogen måde eller gavne hende for den sags skyld, så meget vidste hun da. Hun lod hovedet søge let på sned. ”Meget kan jeg fortryde Sonic, men det at jeg fik dig, gjorde kun det hele langt mere kompliceret.. Jeg har aldrig fortrudt det,” fastholdt hun med en kende stædighed i stemmen, for det var rigtigt! Hun elskede sin lille dreng som hun elskede sine andre børn og familie, for i hendes verden, så var han jo trods alt også en del af den. ”Jeg blev i Procias så længe det var mig muligt. Et skænderi med Vladimir gav mig en naturlig og oplagt grund til at tage derfra,” afsluttede hun roligt og med et let skuldertræk. Det var mange år siden, så det var jo egentlig bare at komme videre derfra, for man fik intet ud af at dvæle ved fortiden.

[ilosonic]

Et sted håbede Ilosonic vel på at der kom en forklaring der kunne sige, at han havde været elsket, som sagde at han ikke havde levet på en løgn, men han vidste at uanset hvordan hendes historie endte, så var intet af det sandt, hun havde efterladt ham, en lille dreng på kun tre år, hun var gået uden at se sig tilbage, selvom han havde råbt efter hende – som hun selv havde givet ham bevis på ved sit minde. Han vendte blikket ganske kortfattet mod hende. Hun havde ikke kunnet lide hans far.. og ærlig talt? Ja.. det forstod han sgu godt! Hvem fanden kunne lide den mand? Han havde ikke kunnet holde på en eneste kvinde! Manden havde været forfærdelig! Manden havde ødelagt hans barndom! Ja.. manden havde været fuldstændig ligeglad med ham, ligesom hans mor også havde, og det kunne hun ikke skjule på nogen måde, for alt hvad hun ville sagde, ville alligevel bare pege i den retning! “Manden var intet værd!” endte han lettere fast, vel tydeligt at han havde hadet manden? Og hvem kunne bebrejde ham? Manden havde ikke engang gidet at tage sig af ham! Han havde kun tænkt med de nedre dele! Han selv nægtede at være på samme måde! Han havde fundet sin kvinde og han skulle skam nok holde sig til hende! Og kun hende! Ilaria var den eneste rigtige for ham, hun var den eneste der kunne fange ham, og ikke mindst var hun den eneste der faktisk kunne styre og holde skik med ham, hun blev aldrig træt af ham, ligesom det også var gengældt, på trods de godt nok var hinandens modsætninger, men selv modsætninger kunne gøre stærk. At hun kunne lide hans vin og tilmed fandt den bedre end hans brors og fars gjorde ham faktisk glad, for det var faktisk rart at blive anerkendt for sit arbejde, på trods at han var så upopulær, for folk købte jo faktisk hans vin! Salget havde aldrig gået bedre! Det viste de forhenværende papirer da tydeligt! “Tja.. det er der ikke ligefrem mange der tør erkende..” endte han sandfærdigt og trak svagt på skuldrene – løgn var det jo ikke. Han tog let en slurk af sin vin, inden han lænede sig tilbage i stolen, kun for at sidde og køre en finger omkring glassets kant. Blikket tog han dog ikke fra hende. Han fnøs ganske let til hendes ord. “Du var din mand utro, for at være sammen med min far og holde på missionen?” endte han lettere forundret og dog kunne man tydeligt se at han ikke var overbevist, “enten lyver du om at min far ikke var noget værd, for hvem gider at være én tæt som man ingen følelser har for? Eller også, så afskyer du din mand mindst lige så meget.” Et hånligt smil fandt vej til hans læber. Han tog let en slurk af vinen. “Jeg går desværre ikke op i utroskaber,” endte han tydeligt henkastet og hånende. Han holdt sig til Ilaria, hun var mere end nok for ham! Og det havde han da kun indset efter han havde mødt sin mor! Og nu hvor de kom ind på fortiden. Han sukkede let, som hun fastholdte at hun holdt af ham. “Spar mig for dine løgne! Du efterlod mig, fordi du var kold i røven over for mig! Som om du nogensinde har tænkt på mig! Du gjorde ikke ligefrem noget for at opsøge mig, gjorde du?!” hvislede han lettere koldt, som han var ved at komme i dårligt humør igen.

[Deleted]

Den forklaring som Sonic ventede på, var desværre ikke en som Jacqueline direkte og ordret ville være i stand til at skænke ham. Hun havde elsket ham, hun havde holdt af ham, hvilket hun vel også havde bevist til fordel, da hun havde valgt at blive i hele 3 år efter hun havde fået ham. Hun havde endda valgt at føde ham, valgt at pusle om maven igennem graviditeten. End ikke den havde Vladimir fået lov til at komme i nærheden af! Og det var bestemt heller ikke noget som hun fortrød. Et sted kunne det vel godt være derfor, at manden aldrig havde haft et forhold til sin søn? For hun havde cuttet ham af under graviditeten? Ikke fordi at det var noget som hun fortrød på nogen måde, for den knægt havde altid været hendes. Hun lod hovedet søge let på sned. Vladimir havde ikke været meget at samle på, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun nikkede med et ganske tilfredst smil. ”Korrekt,” endte hun stilfærdigt. Hun kunne bestemt heller ikke være andet end enig med ham i hans udtalelse, for Vladimir var et nul! At han var glad sammen med sin hustru, var selvfølgelig en tanke som virkelig gjorde hende glad. At han i det store og hele, havde formået at skænke hende en vin som hun faktisk godt kunne lide, var noget som direkte måtte komme bag på hende, for det var slet ikke noget som hun havde regnet med! Hun vendte blikket mod ham. Hun kunne lide den, og selvfølgelig skulle han da have det at vide! ”En skam må jeg erkende.. For den smager virkelig henrivende.. Jeg vil gerne have nogle stykker med tilbage til Peula,” afsluttede hun roligt, selvom det faktisk var ord som hun måtte mene, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte være i det store og hele. Hun nød den, så selvfølgelig var det også en som Giovanni skulle smage! Sonic var alt for hurtig til at konkludere overfor hende, hvilket i den grad også var noget som direkte måtte pisse hende af, for der fandtes i den grad også grænser for hvad hun fandt sig i! Smilet var falmet og forsvundet fuldkommen endnu en gang, som hun sendte ham en direkte fast og næsten vred mine. ”Den opgave jeg var sendt på, var yderst vigtig for os, Sonic.. Jeg var gift med manden, jeg havde sagt ja til hans hånd i ægteskab, kun for at gøre det hele langt mere troværdigt for folket udefra. De var begyndt at stille for mange spørgsmål og det blev for risikabelt. Jeg lod ham komme tæt på ja.. Jeg havde godt nok ikke regnet med at det skulle føre et barn med sig.” Hun trak let på skuldrene. Hun elskede Giovanni og han var så sandelig også den eneste mand som ville have eller kunne få den form for betydning for hende og det var sådan at hun ville have det! Det var bestemt heller ikke fordi at hun havde efterladt ham med sin gode vilje! At han troede det, var noget som gjorde hende vred! ”Jeg tog et tunghjertet valg, Sonic.. Havde jeg taget dig med mig, havde Giovanni taget livet af dig!” endte hun med en kortfattet og direkte vred mine. Han havde bestemt ikke retten til at drage disse konklusioner, når han ikke kendte til problemets oprindelige omfang!

[ilosonic]

Det var ikke fordi at hun stod i god jord hos Ilosonic, men.. hun var hans mor og han kunne ikke komme udenom at han langt bedre kunne lide hende end det som han havde kunnet lide hans far. Der var bare visse omstændigheder som gjorde at han ikke kunne ’tage imod hende med åbne arme’, for det var da det sidste han ønskede! Han fortrød næsten at han havde opkaldt sin egen datter efter hende, for når alt kom til alt, havde han aldrig haft nogen som helst, selvom han havde troet og håbet på det! Han havde levet sit liv på en løgn og det.. gjorde ondt at vide. Han havde altid troet at den eneste person der havde elsket ham, havde været hans mor, men han havde jo også troet at hans mor havde været procianer, men det var hun sådan set ikke, tværtimod så var hun kold, hård og mindede langt mere om en dvasianer, bare med langt mere hjerne og kontrol! Men når alt kom til alt, så var den eneste person der havde elsket, Ilaria, hans egen hustru og det gjorde det kun langt mere bevidst for ham, at hun var den eneste som han ønskede! Han ville ikke være som sin far, og rende fra kvinde til kvinde, og han ville bestemt heller ikke være som sin mor og efterlade sit eget barn! Han elskede Jacqueline, hun var hans lille prinsesse, og selvom graviditeten ikke ligefrem havde været ønsket, så.. havde han alligevel nydt hele graviditeten, det at være der og pusle om Ilarias mave, snakke til maven og hans datter der havde været gemt inde i hende, og han fortrød virkelig ikke at han havde fået sin datter! Tværtimod var han faktisk Ilaria taknemlig for at have skænket ham det, som han altid havde ønsket sig; en familie, for det havde han godt nok aldrig haft. De var dog enige om én ting; hans far havde intet været værd. Noget der kom bag på ham, var at hun ville have nogle flasker med hjem, selvom det faktisk måtte gøre ham.. glad? Han nikkede ganske roligt. “Tja.. så vil jeg da ikke nægte dig at købe nogle,” svarede han sandfærdigt. Måske hun var hans mor, men hun skulle bestemt ikke tro hun kunne få det gratis! Desuden havde hun afsløret at hun tilhørte en magtfuld og rig slægt, så pengene havde hun. Desuden så burde han sætte prisen langt mere op, på grund af det som hun havde gjort mod ham! Men smålig var han dog ikke, for han kunne skam sagtens være fair, specielt når det kom til at føre forretning! At hendes smil falmede og hun blev vred, fik ham kun selv til at trække på smilebåndet. Ja, hun stod i virkelig dårlig jord hos ham, og han ville virkelig tage enhver mulighed for at håne hende, for det havde hun på alle måder fortjent! “Du svarede mig stadig ikke på, hvorfor du valgte at tage min far tæt. Hvis du virkelig foragtede manden, hvorfor så lade ham komme så tæt, når det i princippet kun er din mands rettighed?” spurgte han ganske stilfærdigt og dog med et tydeligt morende smil. Hvis hun virkelig havde elsket sin mand dengang, hvorfor så lade nogen anden komme tæt på sig? Han var blevet stiktosset hvis Ilaria havde gjort det, og vendte man den om, så ville han godt nok aldrig lade nogen anden kvinde komme ham tæt, hvis han ikke engang kunne lide tøsen, desuden så lå hans hjerte hos Ilaria, hvilket det altid ville gøre! At hendes mand havde dræbt ham, hvis hun havde taget ham med hjem, fik ham kun til at sende hende et fast blik. “Jeg er da ligeglad! Dengang ville jeg have foretrukket døden! Det havde kostet mig den smerte at gå igennem! Min barndom var et mareridt!” endte han i en vred og høj tone, så folk omkring dem så mod ham, selvom han ikke selv lagde mærke til det. Vinen var begyndt at boble i hans glas, da han igen var blevet varm.

[Deleted]

Jacqueline vidste så sandelig godt, at hun ikke stod skrevet i Sonics gode bog, selvom det nu heller ikke var noget som vedkom hende. Hun vidste at det måske var svært for ham at forstå hvorfor hun havde handlet som hun havde gjort, men hun fortrød ikke. Giovanni havde virkelig flippet på hende, da hun var kommet tilbage til Peula og forklaret ham hvordan det hele hang sammen, hvilket bestemt heller ikke var noget som hun ønskede at tænke på som sådan. Det hele havde ændret sig siden dengang og nu hvor hun endelig havde fået lov til at søge ud og endda udenfor Peula og det hele, så var det bestemt heller ikke en oplevelse som hun ville lade Sonic rive fra hende! Hun havde dog ikke regnet med at hun ville støde på sin egen søn, for hun havde slet ikke regnet med at han ville være til, hvis hun skulle være helt ærlig! At han holdt mere af sin familie hjemme, end den som han var født ind i, var nu heller ikke noget som hun sagde det mindste til, for skulle hun være helt ærlig, så var det egentlig heller ikke noget som kom bag på hende. Det liv som han var født ind i, var slet ikke en tilværelse som hun havde ønsket at skænke et barn. Måske at hun var gammel, måske at hun havde været tæt på den forkerte mand, men hun elskede sine børn og det gjaldt absolut dem alle sammen! Deriblandt også Sonic, om det så var gengældt eller ej. Hun agtet faktisk at få nogle af flaskerne med hjem, selvom hun nu heller ikke havde regnet med at få dem gratis. Det skulle da bare mangle at hun støttede lidt op om Sonics arbejde ved faktisk at købe dem? Det var sådan at hun havde det om ikke andet, så var det jo heller ikke fordi at det var en løgn på nogen måde overhovedet. ”Det ved jeg skam.. Det vil bare være ærgerligt kun at holde den.. vidunderlige vin indenfor Procias, Manjarno og Dvasias.. Den skal jeg tage med til Peula.. Hvem ved.. Måske at du kunne opstarte en forretning der også?” Hun hævede sigende det ene bryn. Forretning var ikke altid lige hendes stærke side, men hun vidste når hun fandt noget som der også måtte være en fremtid i, og denne vin var noget af det bedste som hun havde smagt i frygtelig lang tid! Sonic forstod sig på kunsten at gøre hende direkte irriteret, for den måde som han gik frem på, så var han virkelig bare.. dum! Det var som at stå og tale til en væg! Hun himlede let med øjnene. ”Enhver har deres lyster og behov, Sonic.. Det går jeg heller ikke ud fra, er helt ukendt for dig?” spurgte hun ganske kortfattet. Hun havde ønsket at få nogen tæt på, der var gået så lang tid, selvom hun vidste at det var forkert og det var noget som hun virkelig måtte fortryde! Det ene havde bare ført til det andet, og det var måske gået lidt for hurtigt til at hun selv kunne følge med, hvilket faktisk var noget som direkte måtte irritere hende som intet andet. At hun selv formåede at gøre ham irriteret, var noget som hun hurtigt kunne høre, selvom det nu heller ikke rørte hende. Hun himlede let med øjnene. ”Som en lille knægt på 3 år, så er det nok ikke i den bane du tænker, Sonic!” afveg hun med en tydelig vred stemme, som hun sendte ham en direkte advarende mine. Der fandtes grænser for hvad hun selv fandt sig i! ”Den smerte som du har været igennem, har skænket dig en erfaring! Du står med en hustru og en lille datter, ikke sandt? Er det da noget som du ville undvære? Det ville du aldrig have oplevet, hvis jeg havde taget dig med!” endte hun ganske kortfattet. Giovanni ville være flippet mere på hende i så fald, og det ønskede hun bestemt heller ikke!

[ilosonic]

Det at hun kunne lide Ilosonics vin, gjorde selvfølgelig at han var lidt mere rolig omkring hende, selvom det stadig ikke ændrede på at de intet forhold havde til hinanden, for måske hun var hans biologiske mor, men mødre dem havde han efterhånden haft mange af, og selvom han havde hadet dem, så kunne han nu sige at de havde været langt mere mor for ham, end hvad denne kvinde, der sad overfor ham havde været! Hun havde efterladt ham med et koldt hjerte, hun var gået ud af hans verden uden at se sig tilbage efter ham, og som om hun angrede det på noget tidspunkt! Hun havde det perfekt i sin egen lille verden, med sine andre børn og hendes mand, så hvorfor overhovedet spilde sin tid på at overbevise ham om at hun ’elskede’ ham? For det kunne hun da slet ikke overbevise ham om! Han lyttede roligt til hendes ord, hvor han ikke tog de mørke glødende øjne fra hendes skikkelse. Starte en forretning i Peula? Der var jo intet galt i at tage lidt chancer, det havde han jo også gjort med sin vin, og hun kunne sikkert blive en god fod ind i Peula, specielt hvis hendes ægtemand var så adelig som hun var. Han lænede sig en anelse tilbage og tog en slurk af sin vin, imens han betragtede hende lettere betænksomt. Han gned sin skæggede hage ganske let, inden et let kækt smil gled over hans læber. “Det var ikke en så dum idé igen.. At eksportere til flere lande, vil kun være en større udvidelse og er det en succes i dit land, så.. får jeg kun skrabet flere penge hjem,” endte han lettere betænksomt, som han næsten måtte tænke højt. Det ville jo faktisk ikke være en dårlig idé, tværtimod! Han nikkede ganske let. “Men du skal skam få lov til at købe så mange flasker som du vil,” endte han stilfærdigt. Han havde skam en sans for forretning, hvilket han havde fået igennem sin tid som Greve i Procias. Under hungersnøden havde han sat prisen på hans families vine utrolig højt op, men ikke mange havde købt den, og han havde svinget lidt i prisen til han havde fundet ud af hvordan man solgte, derefter havde han eksporteret til Manjarno og videre til Dvasias. Han havde jo mange forskellige varianter og sorter. At han pissede hende af, måtte kun more ham, hvor han kun trak på smilebåndet, som smilet forblev kækt. “Alle har måske sine lyster, men jeg har aldrig været min ægtefælle utro, og jeg har skam heller ikke tænkt mig det, for ved du hvad? Jeg nægter at være som min far, og nu hvor jeg har haft ’æren’ af at møde dig, så nægter jeg også at blive som dig,” endte han kortfattet, uden at han tog blikket fra hende. Han havde nok i sin hustru, som han havde nok i sin familie og den ville han aldrig svigte på nogen måde! Ikke som hans forældre havde svigtet ham! Hendes ord fik ham til at fnyse ganske kortfattet. “Du aner ikke hvad jeg er gået igennem. Men nu hvor du viste mig sandheden, så kan jeg fortælle dig, at de ’mødre’ som jeg faktisk har haft, var ti gange bedre end dig!” hvislede han fast, uden at han tog blikket fra hende. Måske han havde hadet dem, men de havde da i det mindste været der, selvom de også havde set ham som en forhindring. Han havde aldrig været ønsket, og den tanke gjorde faktisk ondt, selv i dette øjeblik. “Du får mig til at væmmes, som Vladimir gjorde, og alle de løgne jeg har baseret mit liv på, gør det kun klart, at jeg ikke vil ligne nogen af mine forældre! For du er sgu ikke et hak bedre end min far!” vrissede han kortfattet, som han glasset i hans hånd endte med at springes af hans varme, så glasskår fløj omkring ham, og ramte ham i hånden, men ikke engang det tog han sig af, for hans vrede overdøvede smerten i hans hånd, han holdt blot i den ødelagte stilk, som det eneste der var tilbage.

[Deleted]

Jacqueline vidste godt, at hun på ingen måder måtte stå i Sonics gode bog, selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende som sådan, for det var der virkelig ingen grund til på nogen måde, om det var noget som man ville det eller ikke. at bringe hans forretning til Peula var noget som hun faktisk gerne ville hjælpe ham med. Desuden ville hun heller ikke have noget imod at rejse kort for denne vin, for hun kunne faktisk rigtig godt lide den! At elske sine børn var vel også noget som enhver moder ville gøre? Det var i den grad hvad hun gjorde, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende, men det så ikke ud som om at han var overbevist, hvilket et sted måtte irritere hende. At han tænkte økonomisk var noget som kun fik hende til at smile, for han tænkte som havde han været en fra Peula, og det var noget som hun rigtig godt kunne lide! ”Jeg tænkte nok på at det var noget som du kunne lide. Jeg kan godt præsentere flasken i mit hjemland, hvis det er ønskeligt?” tilføjede hun roligt. Et sted så forsøgte hun vel også at vise ham, at hun spillede på hans side, og at hun faktisk gjorde hvad hun fandt rigtigt? At støtte sin søn i hans gøren og gøremål? For selvfølgelig ønskede hun det, ofr det var jo det samme med de andre børn som hun have haft med at gøre. Selvfølgelig agtet hun at tage en god del flasker med, når vognen engang ville komme og hente hende, selvom hun vidste, at det bare var at give besked – på god gammel mentaldæmonisk maner, så skulle den nok stå der! Hun blev roligt siddende og med blikket hvilende på ham. Umiddelbart regnede hun bestemt heller ikke med at dette møde ville gøre op for den løgn som han havde levet hele livet på, selvom den kun var.. halvvejs falsk. Hendes blik hvilede direkte fast på hans skikkelse og med den samme ganske så kortfattede mine som tidligere, for det var slet ikke noget som hun ønskede at lyve for ham omkring, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hånden lukket direkte stramt omkring glasset foran hende, selvom hun virkelig måtte beherske sig. At stå og råbe og skrige af hinanden og så herinde, var slet ikke noget som de ville få det mindste ud af, og det at det skulle foregå på denne her måde, var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre! De mørke øjne hvilede intenst på ham. ”Jeg har taget min straf for mine handlinger lige siden jeg valgte at tage afsked i Procias, Sonic.. Jeg har gjort mit for at rette op på den tåbelige fejltagelse som jeg gjorde dengang, netop ved at lade Vladimir komme tæt på mig. Jeg gjorde hvad jeg fandt nødvendigt, jeg spillede hans hustru og.. selv med den titel så medfører de kvalmeste opgaver,” vrissede hun kortfattet. Nej, hun var ikke bange for at fremstille det som det var, for han havde brug for at kende til sandheden. At hun lige så måtte køre ham op, kunne hun godt se.. Typisk når de jo var i familie! Hun lod hovedet søge let på sned, hvor hun roligt satte glasset fra sig. At hans glas gik i stykker, tog hun sig nu slet ikke af. Det var noget som hun sagtens kunne være vant til hjemmefra. Hun sendte ham en direkte fast mine. ”Jeg går ikke med ønsket om at du skal ligne hverken mig eller Vladimir, Sonic, men at du skal være din egen.. Jeg kan kun være stolt over den mand som du er endt med at blive.. Selv på trods af dit liv!” Hun mente faktisk de ord. Hun var der bestemt ikke for at skændes med ham!

[ilosonic]

Ilosonic måtte indrømme at han faktisk ikke helt kunne blive klog på hende, for.. hun virkede til at være på hans side og sagde at hun elskede ham, men.. hun var mentaldæmon, så hvorfor skulle han dog tro på noget af det som hun sagde? Han kunne ikke vide om det var sandt eller ej, han vidste ikke om det var skuespil eller ej.. havde hun været i hans sind havde han mærket at hun var trængt ind, men.. derfor kunne hun jo godt begynde at spille på deres blodbånd, netop det faktum at hun var hans mor og det faktum at han altid havde håbet på at møde hende – dengang han havde været helt lille i hvert fald, for med årene, var det håb ligesom blevet revet fra ham, hvor ’virkeligheden’ var kommet og banket ham i hovedet, for det var jo efterhånden gået op for ham, at han måtte leve livet alene. Han betragtede hende med et lettere sigende blik. Selvfølgelig var det rart at ens arbejde fik lidt anerkendelse, men ærligt talt så vidste han ikke om hun prøvede på at fedte sig ind hos ham eller ej. På den anden side, måtte han jo også tænke lidt forretningsmæssigt, hvis han gerne ville have sin vin frem, for det kunne være at hun var den eneste mulighed for at få vinen eksporteret til Peula, og så blev hans kapital jo kun større i sidste ende. Han endte dog med at nikke ganske kortfattet. “Hvis det ikke er fordi du prøver at fedte dig ind hos mig, og kun spiller med, så fint.. så må du gerne præsentere den i dit hjemland,” endte han kortfattet, hvor han ikke tog blikket fra hende på noget tidspunkt, som han tog en slurk af sin vin, ganske fraværende. Han lagde tydeligt mærke til at hendes blik blev langt mere irriteret og sigende, selvom han ikke tog sig af det, for det var kun gengældt. Hun skulle bestemt ikke tro at han bare uden videre ville falde til ro, og hun skulle bestemt ikke tro at han ville tro på hendes lille prædiken om at hun elskede ham, for det kunne hun stikke op et vist sted! Han gad ikke lytte på hende, for uanset hvad så ville slutningen jo ikke behage ham på nogen måde overhovedet! Han lyttede til hendes ord. Der var selvfølgelig visse ting han måtte erkende at han var enig med hende i, men der var så også en meget som spillede ind for at han ikke brød sig om hende, for det kunne han bestemt ikke sige at han gjorde! “Og eftersom du ved, hvilken mand jeg er søn er.. gør det så også mig til din ’kvalmende’ søn?” spurgte han ganske kortfattet, hvor hans blik kun måtte blive langt mere glødende. Hun var virkelig patetisk! Her prøvede hun at overbevise ham om at hun elskede ham? Hun kendte ham ikke for en skid! Måske hun ikke reagerede på glasset der splintredes, men det fik alligevel mange andre til at vende blikket mod dem. Han endte med at knytte hånden om den ødelagte stilk, hvor han ikke tog sig af smerten der hvilede i hans hånd på grund af de små glasskår. Han endte med at fnyse kortfattet og ikke mindst vredt, som han hamrede sin hånd ned i bordet, uden at han tog det vrede blik fra hende. “Du kender mig ikke! Du aner ikke hvilken mand jeg er, hvad jeg har gjort, eller hvad jeg har oplevet, du har aldrig været der i mit liv, du har aldrig nogensinde gidet tage muligheden for at lære mig at kende, så du skal bestemt ikke komme og sige at du elsker mig! Eller er stolt af mig! For hvem kan elske en person man ikke kender?!” spurgte han lettere hvislende og i en vred tone, som hans øje nærmest fik en mere rød glød igen.

[Deleted]

Jacqueline regnede virkelig ikke med at hun ville få noget decideret forhold til Sonic, men at hjælpe ham, som det nu var hende muligt, var selvfølgelig noget som hun kunne gøre. Ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skjule for ham, for det var jo bare sådan at det var. De mørke øjne hvilede direkte intenst på hendes skikkelse og med den samme ganske så kortfattede mine. Hun var en kvinde som vidste hvad hun ville have, og selvom hun måske ikke havde den største sans for forretninger, så var det nu heller ikke noget som hun ville sige noget til, for der var vel bare visse ting som man vænnede sig til? Det var det som Giovanni tog sig af, for det var i den grad hans fag frem for hendes! Et stille smil spillede let over hendes læber. ”Hvorfor skulle jeg spille flink, Sonic? Det er sjældent at jeg roser en vin.. jeg kan lide den.. og selvfølgelig ville det behage mig langt mere, hvis jeg ikke skulle tage denne lange tur til Dvasias for at skaffe den,” påpegede hun ganske så kortfattet, for det var jo egentlig heller ikke fordi at det var en løgn i sig selv på nogen måde. Hun vendte blikket direkte fast mod ham. Hvis han ikke var overbevist, så var det jo ikke længere hendes problem, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hendes mine forblev direkte iskold og meget fast som tidligere, ikke fordi at det var noget som hun havde i sinde at skulle skjule for ham på nogen måde, for han havde virkelig formået at gøre hende direkte irriteret! Hans ord var noget som direkte måtte irritere hende og langt mere end det som gjorde hende direkte forarget, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun fnøs ganske kortfattet. ”Det sagde du, og ikke jeg.. Jeg har aldrig fundet dig så frastødende, som jeg har gjort med Vladimir, Sonic.. Du er stadig en del af mig.. en meget stor del,” forklarede hun ganske kortfattet og med den samme stilfærdige mine. At han ikke var overbevist, var nu heller ikke noget som hun kunne sige noget til, for det var jo trods alt bare sådan at det måtte være i det store og hele. Hun blev siddende og endda fuldkommen urokkeligt, for det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at skændes mere med ham end det som godt måtte være i den anden ende. Han dømte hende endda uden at kende hende, så det var bestemt også noget som måtte gå i begge retninger, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der heller ikke nogen tvivl om det! Hånden endte hun direkte med at hamre ned i bordet foran sig. Nok var ganske enkelt nok! ”Du skal ikke komme her og tale om at dømme før kendskab, Sonic, for du kender bestemt heller ikke mig!” begyndte hun med en fast tone. Hun valgte at rejse sig op, selvom hun blev stående og med den samme ganske så kortfattede og direkte vrede mine. ”Jeg står foran en mand.. en gift mand, greve og med kone og familie.. Hvordan skal jeg da ikke kunne være stolt over det, når jeg ved at det er min dreng som står der.. som en voksen mand, en med sans for forretning, som værner om sin egen familie og sine værdier, så ved jeg ikke hvad!” Hun sendte ham direkte et indgående blik. Hun havde ganske enkelt fået nok!

[ilosonic]

At hun kunne lide Ilosonics vin, var naturligvis noget som måtte glæde ham, for det var altid rart med lidt anerkendelse for sit arbejde, og der var det sådan set ligegyldigt om hun var hans mor, eller en helt fremmed kvinde, for uanset hvad, var det rart at folk satte pris på hans produkter, også fordi de var langt bedre end hans fars og brors – hvis han da selv skulle sige det. Men hans far havde ikke rigtig turde at tage chancer i livet, det havde bare været typisk den mand, og hans bror var nok mere gået op i børnehjemmet end i vinen, for manden havde jo haft sit gode hjerte, på trods han faktisk selv havde været en race af mørket – godt nok omdøbt til spide, men stadig. Blikket gled stilfærdigt mod hendes skikkelse, hvor han kneb øjnene en anelse sammen. “Som sagt.. så er du velkommen til at købe så mange flasker du vil,” endte han stilfærdigt, uden at tage blikket fra hende. Han var alligevel ret sikker på at hun ikke kun sagde det for at spille flink og komme i den gode jord hos ham, for det ville bestemt ikke lykkedes hende! Han kunne tydeligt se at hun kun blev langt mere irriteret, men det gik bestemt også den anden vej. Hun skulle ikke dukke op flere hundred år efter og sige at hun elskede ham, for det var jo den største løgn hun kunne stikke ham! Måske hun følte hun havde et bånd til ham, fordi hun var hans mor, og det gik jo sådan set også den anden vej, for om han ville det eller ej, så var hun hans mor, og han kunne jo så kun være glad for at hun havde ben i næsen i forhold til hans far, for den mand havde ikke gjort andet end at tænke med de nedre dele! Han knyttede hænderne ganske fast til hendes ord. “Du skal ikke sige jeg er en stor del af dig! For det er løgn! Du kender ikke en skid til mig! Du valgte at skride og du gad ikke engang at opsøge mig en eneste gang! Ergo kan jeg ikke have en skid betydning for dig! Og jeg er bestemt ikke en del af dig!” hvæsede han fast, hvor han endnu engang følte for at lange hende en ordentlig én! At hun hamrede sin hånd ned i bordet og rejse sig, fik ham til at vende blikket fast mod hendes ansigt. Hun var bestemt ikke den eneste der var vred! Han endte selv med at rejse sig, hvor et hånligt smil gled over hans læber. “Ja, jeg ville ønske at jeg kunne sige det samme til dig, men tværtimod så ser jeg en kvinde som jeg væmmes ved. En kvinde, der er sin mand utro, som svigter sit eget barn og ikke vil have en skid med ham at gøre, en kvinde der tror at hun kan få alt om sin lillefinger, men der må jeg desværre skuffe dig! Du behøver skam ikke spille mor overfor mig nu, for det er flere hundreder år for sent! Du skal ikke have noget med min familie at gøre, og når min pige vokser sig stor og spørger ind til sine bedsteforældre, så er de så godt som døde! Hun får ikke engang at vide at det er dit navn som hun er opkaldt efter, for hun skulle nødig skamme sig!” hvislede han fast, hvor han ikke tog sig af de andre folk der kiggede på dem, for de kunne rende ham! “Du er spild af min dyrebare tid! Og jeg har fået nok af dine løgne!” hvislede han fortsat, som han endte med at spytte i bordet foran hende af ren foragt. Han skubbe stolen vredt til side, som han valgte at vende ryggen til hende, kun for at sætte kursen mod døren og ud mod gaden igen. Den kvinde var umulig! Som om han betød noget for hende! Selv nu hvor hun havde mødt ham, hvorfor skulle hun så af den grund ønske at have noget med ham at gøre? Selv det beviste at han ikke betød en skid for hende, koldhjertede kvinde! Stakkels børn, der kaldte hende for mor!

[Deleted]

Det var allerede for længst gået op for Jacqueline at Sonic var vred, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne gøre noget ved, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var løgn. Begge havde de et frygteligt temperament, det var jo heller ikke fordi at det behøvede at være en skidt ting nødvendigvis, for det var det bestemt heller ikke i hendes øjne. Hans ord var noget som hun fint havde forståelse for, det var jo slet ikke det, men alene den tanke om at han faktisk var hendes søn og faktisk bogstavelig talt slog hånden af hende på denne her måde, var i den grad noget som gjorde forbandet ondt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, for det gjorde det faktisk. Hun blev stående og med blikket direkte hvilende på ham. At tage flasker med hjem, var noget som hun agtet at gøre, for hun kunne faktisk godt lide hans vin! Det var ikke noget som hun bare sagde for at fedte sig ind ved ham, for det var det på ingen måde! Hun trak vejret dirrende. Hans ord var noget som i den grad gjorde ondt, men hvad andet valg havde hun end at lytte til hvad han havde at fortælle hende? Hun havde jo ikke noget andet valg, for hun vidste at han – på sit vis havde ret, selvom det ikke var helt! Hun elskede ham, han var hendes søn, så selvfølgelig var det også noget som hun var ekstremt stolt af, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. ”Du er for opkørt til at kunne se realistisk på tingene, Sonic.. Du kender mig ikke for det mindste, du kender ikke mine intentioner og du ved ikke hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde!” endte hun med en direkte vred stemme, for nok var ganske enkelt nok! At han selv rejste sig og endda hævede stemmen, var slet ikke noget som hun tog sig af, og heller ikke at han direkte skreg ud at hun havde været utro, selvom det nu helst ikke var noget som folk skulle vide og kende om hende, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo heller ikke fordi at det var en løgn! Hun sendte ham en direkte fast mine. ”Vov ikke at råbe af mig, Sonic!” hvæsede hun med en direkte fast og ildevarslende stemme. Han burde om ikke andet, så vide at det ikke var hende som man skulle råbe af på denne her måde! Hans ord gjorde ondt, for hun ønskede jo faktisk at etablere et forhold til sine børn og de andre havde jo heller ikke noget imod hende, det var jo bare ham! At han havde opkaldt sin datter efter hende, var en tanke som hun så på som en ære, for.. hun var jo faktisk bedstemor? Det var en tanke som hun slet ikke kunne forholde sig til! ”Gør hvad du vil Sonic, men du skal under INGEN omstændigheder vende ryggen til mig!” hvæsede hun fast. Han havde set hvad der var sket sidste gang, og da havde det kun været en direkte advarsel, om det var noget som man ville det eller ikke. Lige som sidst, så gik hun direkte ind i hovedet på ham, for hun behøvede ingen øjenkontakt med hendes alder! Denne gang gennemsøgte hun dog ikke minder eller noget – nej, hun gik direkte ind og plantede en smerte.. En smerte så intens, at han ville være tvunget til at stoppe op og falde for hendes fødder, for den behandling som han satte hende for, var bestemt ikke noget som hun fandt sig i!

[ilosonic]

Hun formåede virkelig at pisse Ilosonic af som aldrig før! Hun var måske hans mor og havde omstændighederne været anderledes, havde hun ikke valgt at efterlade ham til hans sølle liv hos sin far, men hvis det han troede havde været sandt, og det var hans far der havde smidt hende ud, så havde han nok taget bedre imod hende, så havde han nok været mere nådesfuld ved hende. Men det var ikke tilfældet, så det skulle hun bestemt heller ikke regne med! Han var virkelig.. forarget over at hun havde gjort det mod ham! Ham som tilmed havde elsket hende, som havde savnet hende og længtes at søge til hendes trygge favn, ham som på trods af hans fars nye kvinder, havde været sin mor loyal, hvilket han havde været igennem hele livet. Han havde været vred på sin far, han havde tilmed dræbt manden, kun fordi han havde været på sin mors side, men.. det kunne han jo så fortryde nu. I alle de år, var det hans far der havde taget sig af ham, fordi hans mor ikke havde gidet, og det burde have været hans mors liv som han skulle have taget og ikke sin fars, for hun havde godt nok svigtet ham langt mere end det som hans far havde! Han kneb øjet ganske fast sammen. “Jeg har ikke lyst til at kende dig eller dine intentioner! Du er så godt som død i mine øjne!” hvislede han fast, højt nok til at hun ville kunne høre ham, men alligevel lavt nok til at andre ikke ville kunne, da snakken og larmen i kroen måtte overdøve hans egen stemme, men det var også sådan at det skulle være, for han ville heller ikke ydmyge sig selv ved at lave en scene! Hendes ildevarslende ord, gjorde ham kun langt mere vred, hvor hans mørke øje endnu engang blev langt mere rødt af ren vrede. “Spar mig for dine advarsler og trusler! De gør det bestemt ikke bedre!” hvislede han kortfattet, som han knyttede næverne ganske fast. Han var virkelig træt af hende! Og hun skulle bestemt ikke tro at han ikke ville gøre hende ondt, bare fordi hun var hans mor, for han havde også dræbt sin egen far, og hun kunne snildt blive den næste! Han fnøs ganske kortfattet. Han tvivlede på at hans ord havde nogen effekt på hende, for som om hun ikke var ligeglad! Hvad skulle hans hustru eller hans datter betyde for hende? Det var hans familie og han ville gøre alt for at beskytte den og dermed holde den så langt væk fra hende som han kunne! Han skulle lige til at åbne krodøren, da en smerte skød ind i hans hoved, hvor han endte med at tage sig til tindingerne, inden han skreg af smerte. Han endte med at falde bagover, hvor han landede på gulvet, selvom det slet ikke gjorde så ondt, som den smerte der jog igennem hans hoved og sind, for det var virkelig pinefuldt! Han vidste at det var hende, men han kunne ikke gøre noget for at stoppe det. Han vred sig som en slange, som han prøvede at kæmpe imod, men han var ikke stærk nok, så det gjorde kun det hele værre. En mand ved siden af ham, endte med at sparke ham hårdt i siden, for at få ham til at holde kæft, for de var trods alt i dvasias, her var det de slappe og svage som døde først.