Just one minute more..

[Deleted]

Celisha havde tilbragt dagen forinden i Dvasias og havde med en del problemer til følge fået lov at holde fri denne dag. Bordelejeren havde været vred, men hva pokker! Enten en dag fri eller så ville Celisha sige op. Hun havde derfor med en del modvilje fra ejeren fået lov til at tage hjem og først komme igen ugen efter. Turen frem og tilbage havde været lang, og hun havde haft en hård dag med en masse at se til. Endelig var hun først vendt tilbage til kroen hen imod solopgang. Temari havde været der da hun ankom og havde fulgt hende med blikket idet hun tavst var gået op til sit værelse. Hun tog sig et hurtigt bad og droppede alt om at tage tøj på hvor hun bare smed sig i sengen og trak dynen over sig. Søvnen overtog og hun faldt i en dyb dyb søvn. Helt drømmeløs var den ikke for i drømme så Hun Derek, lige den person hun gerne ville se men alligevel frygtede for at møde. Han var i drømmen sit gamle jeg, og ligeledes var hun, de var sammen i himmeriget hvor hun igen var barn og tvang ham til at lege med sig. Han var også sød at han ikke afviste hende selvom han var træt og sammen legede de. Scenen forsvandt og en ny dukkede op, hun lå i sin seng efter et af faderens voldtægter og havde hun i underlivet. Hun havde ikke kunnet sove hele natten og da Derek kom ind gemte hun sig og lod som om hun sov, denne forsøgte at snakke med hende men hun svarede ikke og da han omsider gav op og gik begyndte hun at græde. Endnu engang skiftede scenen og hun var voksen, sad ved hans grav og kiggede tomt på den. En banken på døren rev hende ud af drømmende og hun vendte sig i sengen. Endnu en banken gjorde hende mere vågen og med en del kræfter måtte hun åbne øjnene. Hun satte sig op og trak dynen om sin krop ”Jeg er ikke behov for noget!” råbte hun ud til den bankende. Hun troede det var tidligt, men et enkelt blik mod vinduet sagde at det var langt ude på eftermiddagen. Pokkers! Hun viklede sig ud af dynen hvilket ikke lykkedes helt så hun snublede og faldt så lang hun var. Hun ømmede sig højlydt og kom på benene, trak den første kåbe hun fandt i skabet ud og trak den på sin krop og hurtigt fandt hun også nogle trusser som hun tog på. Kåben var lårkort og ikke spor dækkende, hun spændte den fast men alligevel ikke helt ordentligt, men hun regnede også bare med at stå overfor en tjenestepige, hun havde glemt alt om Derek. Hun gabte og strøg hånden gennem håret som straks blev glattede ud og gik hen til døren. Hun åbnede den og kiggede søvnigt ud mod personen.

[Deleted]

Det var dagen efter og Derek skyndte sig til Manjarno. Han vidste ikke om Celisha stadig ville være på Kroen men han var ikke sikker. Han vidste at hun tog sit arbejde seriøst. En tanke som fik det til at væmmes i ham. Han vidste ikke hvorfor men han kunne virkelig ikke klare den tanke at hun gav sig selv væk. Det var usselt i hans øjne. Roligt landede han ude foran kroen og gemte sine vinger væk. Han tog den hvide skjorte på som han havde haft over armen for ikke at lade de store hvide vinger ødelægge den. Han knappede den og trådte så ind på kroen som han han havde forladt dagen forinden. Hans afsked med Celisha havde ikke ligefrem været god men det var der ikke så meget at gøre ved. han måtte snakke med hende i dag om hans valg. Han vidste at hun ville blive sur men kunne hun da ikke forstå at han bare ville hjælpe folk og ikke mindste Elanya som var den der havde givet ham livet igen? Godt nok var det ikke hende som lavede ritualet med det havde været på hendes ordre at han endnu en gang kunne ånde og hjertet måtte slå. Da han trådte ind på Kroen kiggede han efter Celisha men hun var ikke i stuen. Så var hun nok på værelset. "Derek? Du er da tilbage hurtigt. KOmmer for at snakke med Celisha igen?" Temari's stemme mødte hans øre fra den anden side af disken og han smilede blidt til hende. "Ja. Jeg er nød til at snakke med hende igen. Min søster har det med at være lidt stædig" han sendte hende et skævt smil og kørte en hånd igennem det brune hår. "Er hun på værelset?" Temari nikkede roligt og lod ham gå op til værelserne. Han nåede til Celishas dør og bankede på. Han hørte hende mumle noget og sukkede. Han bankede på igen og kunne høre noget rumstere inde bag døren. Rolig ventede han til hun åbnede for ham. Han tabte næsten underkæben da han så hende. Hvordan pokker kunne hun finde på at åbne i den mundering. Han sagde dog intet men sukekde blot og rystede stille på hovedet. Hvad skulle han dog stille op med hende?

[Deleted]

Celisha der havde glemt alt om Derek fik store øjne og var straks lysvågen. Okay.. forkert træk! Det eneste hun manglede var en nøgen fyr i sin seng så ville Derek flippe fuldkommen ud! Hun blinkede i chok og var tæt på at smække døren i hovedet på ham hvis ikke hun i sidste øjeblik var kommet til fornuft. Okay.. hendes halvbror stod på den anden side af dørtærsklen og så hende halvnøgen da den silke morgenkåbe hun havde på nærmest intet dækkede, og det den dækkede var næsten gennemsigtigt. Heldigvis gled hendes hår ned over hendes bryster og skjulte brysterne delvist, men kåben var altså ret løs og afslørede en del kavalergang. Hun trådte væk fra døren, vendte sig om og mumlede at han skulle komme ind og lukke døren. Imens løsnede hun kåben og strammede den svagt så den sad bedre om hendes krop, men ikke meget bedre. Hun boede på et værelse, så medmindre hun skulle smide tøjet foran ham skulle han ikke brokke sig. Hun samlede sin dyne op og smed den på sengen mens hun stille tænkte at hun var ret ligeglad med hvad han mente og hvad han så. Han var en mand! Og uanset hvor hellig han måtte opføre sig så var hendes krop guddommelig smuk så han nød sikkert synet. Hun gik rundt og samlede tøjet fra aftenen før sammen. Trusser, bh, corsage og nederdel flød rundt i værelset og for at gøre det være havde hun vist rodede kommoden igennem da han havde bankede på så nogle boksershorts lå og flød på gulvet fra et af hendes tidligere mandlige besøg. Hun samlede den hurtigt op og stak det hele ned i kommoden inden hun lukkede den og vendte sig om mod ham ganske kort ”Snak løs jeg lytter…” sagde hun roligt for hun forventede at han ikke var kommet for at sidde og glo men snakke. Imens vendte hun sig om og vaskede ansigt i noget vand og derefter gik hun hen til vinduet og trak gardinerne fra så mere lys strømmede ind i værelset.

[Deleted]

Derek var nervøs for hvad Celisha skulle sige over hans valg men han havde sagt ja og han var stolt og glad for at Elanya ville ligge det ansvar over på hans skuldre. Han betraktede hendes halvnøgne krop og rystede bare endnu en gang på hovedet og lod armene glide over kors. Han nød ikke synes, han kunne ikke nyde synet af sin søster som så sådan ud. Nok var hun en køn pige men så længe hun ikke brugte sine sensuelle kræfter følte han absolut intet i hendes nærhed. Uden at sige noget gik han ind i værelset. Han lod de grønne øjne glide hen over gulvet og kiggede på tøjet der lå spredt. Hun havde ikke været klar på at han kom. Han var da bare glad for at han ikke havde fundet hende i seng med en eller anden uhumsk mand eller kvinde hvis hun nu ønskede den side. Roligt lukkede han døren og lænede sig stille op af den lukkede dør mens han blot betraktede hende mens hun ryttede op. Hun havde ikke behøvet det, han havde allerede set for meget. "Jeg snakkede med Elanya. Hun tilbød mig en stilling" Startede han roligt uden at slippe blikket fra hende. Han ønskede virkelig at se hendes reaktion. "Hun tilbød mig stillingen som Englenes Leder. Dette var grunden til at hun bad om at få mig tilbage til livet. Hun ønskede mig tilbage, gav mig livet for at tilbyde mig den. Gabriel, den tidligere leder har åbenbart raget sig uklar med hende. Hun har brug for en hun kan stole på" han tav lidt og lukkede kort øjnene før han fortsatte. "Jeg Sagde ja til stillingen. Jeg er Englenes Leder, indsat af Elanya. Jeg er fri til at kunne gå rundt og gøre som jeg hele tiden har gjort men jeg har tilbudt Elanya min støtte. Det håber jeg at du forstå" han kunne ikke gøre andet nu end at vente på hendes reaktion og håbe på det bedste. han håbede at hun ville forstå hvorfor han havde gjort det som han nu havde gjort.

[Deleted]

Nej hun havde ikke brugt sine sensuelle evner på ham så han behøvede jo ikke nødvendigvis føle sig tiltrukket af hende på nogen måde. Hun droppede dog tanken og gik rundt i værelset og samlede ting og sager op. Hun stivnede dog ved hans svar. Stilling? Hvilke stilling? Hun vendte sig om mod ham og så på sin bror med tydelig overraskelse.. da han fortsatte kunne chok ses i hendes ansigt og hun sank sammen på gulvet hvor hun sad og gloede helt stumt på ham. Englenes leder? Men hvad med Gabriel? Hun nåede ikke at svar eller kommentere før han fortsatte og oplyste at han havde taget imod jobbet. Hun bed tænderne hårdt sammen og sendte ham et køligt blik, et ægte dvasiansk blik inden hun rejste sig op. ”Fint.. så ved jeg det.. skrid så med dig..” svarede hun med tydelig vrede i stemmen. Lige nu var det vrede der herskede i hendes sind og hun tænkte ikke klart, hun tænkte kun på at slå løs på ham hvilket næppe ville hjælpe. ”Du lovede at du ikke ville træffe et valg før vi havde snakkede sammen! Du lovede det!” fortsatte som om hun ikke lige havde sagt at han skulle skride ”En køn engleleder! Men ved du hvad! Jeg bebrejder dig intet! du blev sikkert hypnotiseret af hendes udseende, eller mund for det er hvad de gør! Men ved du hvad!” hun vendte nu blikket mod ham ”Den kvinde du har tilbudt din støtte har et lige så skidt omdømme som jeg! Hun ligger med enhver mand og er selv lige blevet bragt til live, hun ved knap hvad hun laver. Har du spurgt om hvorfor Gabriel blev kasseret!? Sikkert fordi han ville påpege at hendes metoder ikke var helt rigtige men kvindemennesket lytter ikke til andre end sig selv! Og nu kommer hun efter dig! For at udnytte dig og kassere dig som hun har gjort ved alle andre!” hun havde snakkede med kun nogle få pauser hvor hun ikke havde ladet ham indføre nogle ord. Hun knyttede næverne og rystede af vrede og raseri ”Og hvad vil du så nu? Hvorfor kom du? Hvis du har i sinde at spørg om jeg vil med til Procias så er svaret nej! Hvis du tror jeg vil vende tilbage til himmeriget tager du endnu mere fejl! Jeg vil aldrig tilbage dertil! Aldrig se ham! Aldrig lade ham udnytte mig som han gjorde dengang! Det er slut, for altid!” omsider tav hun og hendes vejrtrækning var hurtig, tung og tydelig fuld af vrede og frustration. Det begyndte at gå op for hende hvad hun havde sagt og vrede begyndte at erstattes af frygt, nervøsitet og forvirring.

[Deleted]

Derek vidste hvad han havde lovet hende men han havde virkelig kun følt at det var det rette at sige ja til Elanya med det samme. Han havde følt at han skyldte hende dette for at have vækket ham til live igen.
Utroligt nok så syntes han at Celisha tog det pænt. Han lyttede til hendes ord, også selvom hun valgte at sige at han bare skulle skride. Han havde ingen intentioner om at forlade hende lige nu. Hendes ord gjorde ondt, det ramte ham på en speciel måde. Hun var hans søster og han elskede hende jo. Han elskede hendes sind men det som hun var blevet nu .... det var bare ikke acceptabelt i hans hovede. Derek kunne godt se på hende hvordan raseriet måtte blive erstattet af andre følelser. Han betraktede hende længe efter at hun var blevet tavs med en lige så stille mine som han havde gjort det igennem hele hendes raserianfald. Stille rettede han sig dog op og gik over til hende. Der gik ikke længe før han var på gulvet ved hendes side og at hans muskuløse arme lå beskyttende om hende. Han kyssede stille hendes hår og holdt hende bare tæt ind til sig. "Celisha hør hvad jeg har at sige" Hviskede han blidt og prøvede på at forholde hende i ro mens hans snakkede til hende. "Jeg ved hvad jeg sagde og jeg er ked af at jeg ikke holdt mit løfte. Men der var intet valg fra min side af. Da hun sagde at jeg var frit stillet til at gøre hvad jeg ønskede, så som at hjælpe dig og Lisa så var der intet andet end at sige Ja. Englene har brug for en leder som alle Racer har det. Jeg gjorde det ikke kun for min skyld eller for racens skyld. Men også for din skyld. Du sagde at du ikke ønskede dig nær himmeriget. At det ikke var trygt for dig. Måske jeg nu kan gøre det trygt for dig" sagde han stille og begyndte så svagt st vugge hende frem og tilbage. Hun ville altid være hans søster, lige meget havd der så skete! "Elanya er ikke som du tror. Jeg ved at du er bange for at miste mig men lad det ikke gøre dig så vred. Sidste gang var jeg ikke forberedt. Jeg var dirrekte dum. Jeg rendte rundt om natten ved søen her i landet, så forblændet af sorg over at Lisa overvejede at gå tilbage til sin gamle mand at jeg ikke bemærkede vampyren bag mig. Jeg er mere opmærksom på fare nu" stille lukkede han øjnene mens han lige kaperede det sidste som hun sagde. Noget af det gav slet ingen mening. "Jeg vil ikke tvinge dig til at tage til Procias selvom jeg ønsker dig der. Jeg ved at du ikke føler dig tryg men det er du heller ikke hernede. Celisha Hvad skete der med dig? Hvem har udnyttet dig? Hvem er du bange for?" Hans stemme var endt bekymret igen. Han kunne mærke at hun var bange for en, hører på hende at det var slemt men han vidste ikke hvem. Han ønskede sådan at hjælpe hende, han ønskede bare sådan at han kunne gøre noget for hende. Men ak, det kunne han ikke så længe hun holdt det skjult for ham. Han sukkede stille og lod de grønne øjne hvile på hende. "Hvad er der dog hendt dig?" hviskede han og skænkede et blidt kys på hendes hovedbund. Hun var virkelig sådan en dejlig pige, Hun var vokset så meget men det var som om han først virkelig lagde mærke til det nu.

[Deleted]

Hun lyttede til ham, delvist! Hun ville ikke høre ham forklar, hun ville ikke høre ham sige noget hun ville bare være alene! Hun bed tænderne hårdt sammen og kneb øjnene ligeledes sammen mens han kom hen til hende og satte sig overfor hende. Uden besvær trak han hende ind i sin trygge beskyttende favn som per automatik fik hende til at sukke og inden hun nåede at standse sig selv fra det havde hun lagt armene om ham og skjulte ansigtet ved hans skulder hvor hun lyttede til stemmen der buldrede i hans bryst når han snakkede. Hun hadede Elanya! Hadede hende så utrolig meget! Den kvinde havde ingen følelser! Hun tænkte slet ikke, brugte ikke knolden! ”Ingen kan gøre det trygt for mig Derek.. ingen.. end ikke du” hviskede hun lavt. Hun lukkede øjnene, indsnusede sig hans duft og følte sig nærmest bedøvede af duften af testosteron, maskulinitet og lugten af Derek, den velkendte duft af ham. Han vuggede hende frem og tilbage og hun faldt en smule til ro i hans favn hvor hun faktisk uden at tænke over det kravlede op på skødet af ham og puttede sig indtil ham. Benene var på hver side af ham, armene rundt om hans nakke og hovedet endnu skjult ved hans skulder. Da han igen spurgte til hvad hun skjulte for ham, hvem hun frygtede, og hvem der havde gjort hvad var hun helt stille. Hun knap trak vejret, hun så det hele for sig igen, faderens berøringer… hans blikke, hans besøg på hendes værelse om natten, hvordan han trak natkjolen op, hvordan han trak trusserne af hende og forsikrede hende om at al nok skulle gå at den slags var normalt, hvordan han selv trak sine kønsdele frem. Hendes vejrtrækning var der næsten ikke ”Voldtægt..” hviskede hun… ”Voldtægt…” gentog hun og sukkede. ”Far voldtog mig… flere gange… dengang du levede… efter din døde… intet ændret sig… jeg var nød til at rejse Derek.. jeg var nød til det…” hviskede hun hæst en tåre trillede ned ad hendes kind.

[Deleted]

Derek holdt bare om hende. Trykkede hende tæt indtil sig og prøvede virkelig blot at få hende til at blive rolig. Det at han kunne mærke hende kravle op på hans skød som da hun var helt lille kunne virkelig kun glæde ham. Han elskede hende jo, mere end noget andet. Hun var hans familie, hans eneste familie. Jo de havde deres far men manden havde aldrig rigtig været der og Derek havde været ladt meget til sig selv og til Celisha's opdragelse. Han lyttede til hendes ord og lagde hovedet let på sned. "Lille skat" hviskede han blidt og strøg hende over håret. "Jeg kan gøre det trygt for dig hvis du ønsker det. Jeg ønsker blot at du er glad og tryg. Intet andet. Du er mig så vigtig Celisha. Det må du aldrig glemme" han trykkede hende ind til sig men stoppede ikke med at vugge hende. Han ønskede ikke at stoppe for han vidste at dette gjorde hende tryg og det var virkelig bare det han ønskede for hende. At hun var tryg og rolig i hans nærvær.
Det hun fortalte ham derefter var virkelig noget der kom bag på ham. Han stoppede helt med at vugge hende. Det var virkelig ikke til at fatte det hun sagde nu. At deres far havde voldtaget hende? Nok var han ikke den bedste far bevares men at gøre sådan noget. Det var slet ikke noget han bare lige kunne forstå. Han sad helt stille og stirrede ind mod vægen bag Celisha mens han bare prøvede at forstå hvad det var der skete. Han kunne lige så stille mærke hvordan vreden begyndte at boble i ham. Han følte en vrede som han til dags dato ikke havde prøvet før. Hans hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere mens han prøvede at styrre denne ukendte følelse. Ikke en gang da Cayenne døde første gang havde han følte sig så vred og magtesløs som han egentlig gjorde det nu. "Far ...... Gjorde hvad?" spurgte han stille og hans stemme dirrede af vrede. Vreden var ikke rettet mod hende men mod deres far. han troede på Celisha uden noget. Hun var hans søster, hans eneste familie. Han ville altid tro hende.

[Deleted]

Hun blev holdt tæt indtil ham, fornemmede hans varme krop mod sin, og fangede svagt lyden af hans hamrende hjerte. Han elskede hende, det vidste hun, og hun elskede ham hvilket han sikkert også vidste, eller i hvert fald burde vide. Han snakkede beroligende til hende, vuggede hende blidt og havde åbenbart intet imod at hun kravlede op i skødet på ham, det var endelig sket uden spor meget omtanke. Hun huskede hvor tit hun havde siddet i skødet på ham og hvor han blidt havde trøstede hende og forsikrede hende om at alting nok skulle gå. Hun ville gerne tro ham, gerne tro at han kunne gøre himmeriget trygt men hun var så utryg ved stedet, ja hun havde tilmed trauma forbundet med stedet så nej! Hun ville hverken betræde Procias´ jord eller bevæge sig op mod himmeriget. Ikke mere. ”Det er for sent… du kommer for sent elskede… alt alt for sent” hviskede hun svagt og nærmest undskyldende. Hun fornemmede hvordan hele hans store krop stivnede ved denne nye oplysning. Han var pludselig helt stille, og havde hun ikke fornemmede hans hamrende hjerte havde hun troede at han var død af chok. Hans puls steg, hjertet hamrede pludselig voldsommere og det fornemmede hun helt klart. Den sensuelle dæmon i hende slap tøjlerne uden at hun tænkte over det. En mand! Et hamrende hjerte! Varme! Berøringer. Hendes krop skælvede svagt. Hans stemme afslørede den dirrende undertrykte vrede i ham og det gik op for hende at han faktisk var vred, ikke på hende men på deres far. ”Derek.. det er fortid… men det er grund nok til at jeg ikke vil tilbage…” hviskede hun blidt. Nej det var ikke fortid! Hun havde stadig mareridt og hun var endnu ikke kommet sig over det men sådan var det. Manden havde været et svin, men hun ønskede ikke at Derek gjorde noget ved det. Tænk hvis han kom til skade? Deres far var stærk, og han kunne være utrolig voldelig så hvis Derek prøvede på noget kunne det gå galt. Måske overdrev hun men det var sådan hun så på ham, hun havde altid set ham som store, frygtindgydende og utrolig stærk og minderne gjorde ham ikke mindre i størrelse eller styrke. For at berolige ham tog hendes evner over uden at hun tænkte over konsekvenserne. Forsigtigt sneg hendes sensuelle evner ind på ham, lagde sig blidt om ham og forsøgte at vægge den seksuelle orienteret del af hjernen.