0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Nov 24, 2011 20:21:43 GMT 1
Dennis… trak sig væk? Men… det var jo ikke det der var galt?! Eller… Måske var han virkelig generet af det ? Det var dog ikke sådan han følte det ske. Og ved den stille hvisken var han sikker. Overraskelsen lyste ud af Jamie, som dog nu var overrasket over Dennis’ handlinger. Først som manden havde forladt sengen, gled Jamie ud på sin side, skyndte sig over til Dennis. ”Nej… Nej Nej Nej… Dennis… Det var ikke… Jeg troede jeg havde gjort dig utilpas! At jeg havde overskredet dine grænser?!” kommenterede han nervøs, bange. Han ønskede ikke at Dennis så sådan ud. Virkede trist. Det måtte han ikke. Jamie kunne ikke lade være, men lod let armene glide om Dennis og kramme ham. Trak manden ind til sig. Puttede hus ham. ”Jeg vil gerne sove med dig og… og holde dig sådan… Være tryg ved dig…” tilføjede han hviskende. Det var i hans hoved præcis det samme som at indrømme sin forelskelse. Derfor meget pinligt.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Nov 24, 2011 20:29:28 GMT 1
Det kom lidt bag på Dennis, at han pludselig havde sådan en lille hængende koala bjørn om sit liv. Han hørte dog hvad der blev sagt og det gjorde ham blot lidt mere forvirret alt sammen. "Mig utilpas? Det var dig der trak dig væk fordi jeg gjorde dig utilpas." sådan havde han jo opfanget det. Han havde ikke vidst Jamie bare var vågnet helt op og havde fået et chok. Sådan havde han jo ikke ment det. Slet ikke. Han var dog stoppet op med at gå sine forsigtige skridt fremad, da det var han blev stoppet af Jamie. Han var trist. Ja for han troede han havde gjort noget forkert mod Jamie som han jo holdt af. Respekterede. Og glædede sig over at have hos sig til snak og hygge. Han følte sig mere tilpas i sin tilværelse. Ja han kunne jo godt snakke med Kyousuke og være sammen med ham, men det var nu også rart med en til. Han så ned mod ham. Håbede han da. Det virkede som om han så i den rigtige retning efter stemmen at dømme.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 2, 2011 8:37:01 GMT 1
Jamie gemte kort ansigtet ved ordene. Selvfølgelig havde Dennis troet det. Sådan som han måtte have lydt. Let, svagt, rystede han på hovedet, og knugede kort manden lidt. Han vidste det ikke var en særlig voksen opførsel. Men hvad så? Et sted ville han jo faktisk helst ikke væk fra dette hjem, og væk fra Dennis. Selvfølgelig, hvis Dennis var ved at være træt af ham var det uundgåeligt? Men han havde det godt der. Hos Dennis. Og han og Kyousuke var da også blevet venner. Selvom han stadig havde en fornemmelse af at dragen var mistænksom på ham. Hvilket han godt kunne forstå. Han havde mødt en del der, hvis Dennis ikke var drageridder, sagtens kunne have fundet på at snyde ham og berøve ham. ”Jeg blev bare chokeret… Og bange… Tænk hvis du fandt mig klam? Sådan at jeg havde lagt mig over i din seng og… Sådan” indrømmede Jamie Stille og flov. Han havde ikke troet at Dennis ville respektere ham på den måde. Sådan som så få andre gjorde det.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 2, 2011 19:40:29 GMT 1
Dennis stod stille og lyttede til hans ord og strøg ham så let over håret efter han havde famlet sig lidt frem med hånden til det. Han smilede svagt for sig selv og ville lige nu ej have han slap og gik væk fra ham. Han ville helst bare fortsat have ham blev der. Lige i hans favn plus hos ham i det mindste også. Han ville ikke risikere han rejste sig vej lige med det samme. Han strammede grebet lidt om ham og krammede ham jo sådan set. Han holdt virkelig meget af ham. "Jeg blev tværtimod. Ja glad for det. Det var rart selvom det dog oveni var en smule uventet. Men det var hyggeligt. På ingen måde klamt overhovedet. Det må du ikke tro. Ikke så meget som tænke Jamie!" Han knugede ham en smule mere fast ind til sig.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 13, 2012 18:01:00 GMT 1
Jamie havde til dels svært ved at fatte alt der skete. Men kun fordi den var som en sådan drøm, man havde, men aldrig ville opleve i virkeligheden. Hvilket kort fik ham til at tænke på om dette måske var endnu en drøm. Næppe. Dennis var alt for virkelig. Hele situationen var så god, så perfekt, at det ville han end ikke selv kunne drømme om. Man ville kun kende til denne følelse, hvis man rigtig oplevede den som nu. Ordene gav Jamie mod, og selvsikkerhed. Fik ham til at føle sig så umådelig godt tilpas at man skulle tro det var løgn. Men sådan en virkning havde Dennis bare på ham. Han følte han hørte til hos manden. Uanset hvor plat dette måtte lyde i andres ører. Jamie var ligeglad med alt… I den sidste tid han havde været hos Dennis, var manden den eneste han rigtig havde tænkt på. Havde levet omkring og… ja for. Lidt forsigtigt trak han sig ud, dog ikke med nogen somhelst hentydning til at ville trække sig væk. I stedet samlede han modet til med hovedet let på ned, at trykke læberne blidt, kort, imod Dennis’. Flovheden var uudholdelig. Selvom han havde fjollet rundt før, havde kysset pige, for at imponere venner, havde ingen af de kys føltes som dette. Han kunne mærke kinderne brænde, og var et øjeblik, fejt nok, glad for at Dennis ikke ville kunne se ham i sådan en tilstand.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 13, 2012 19:17:23 GMT 1
Der var dog ting Dennis ikke behøvede at have synens evne for at kunne bedømme. Han mærkede det lette kys mod sine læber der dog omend var rart, men kort. Han smilede lidt og strøg fingrene over kinden på Jamie og som han havde forventet var de varme at røre ved. "Jamen dog kære lille Jamie. Du rødmer.." han lagde sit hoved til siden mens han lod fingrene stille glide over hans kind et par gange mere. Mærkede varmen i hans kind mod sine fingerspidser og han havde sådan en ivrig lyst til at gengælde hans kys, men var lidt ræd for han ramte hans næse eller hage istedet for munden. Han lod let fingrene lidt ubemærket danne sig et enkelt tegnet billede før han lænede sig frem og stille lod sine læber mødes med hans. Han kunne mærke hvor hans mundvige var og sigtede efter det og med stor succes.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 13, 2012 20:35:37 GMT 1
Jamie bed sig svagt i læben, dels over kærtegnet, dels over ordene… hans eneste korte tanke var at Dennis var dum for at sige det sådan højt. Han vidste godt det kun var dem. Men han ville gerne se sig selv som mandig. Ikke som en af de der tåbelige tøser der rødmede over det mindste. Hvis nu ikke Dennis havde strøget hans kind ville han ikke have opdaget det. Men så ville Jamie heller ikke selv have kunnet nyde Dennis’ kærlige fingre. Så han kunne ikke få sig selv til at sige… mumle… at Dennis ikke skulle pointere sådan noget flovt noget. Og så med en sådan tone. Og lille? Jo… lidt lavede en Dennis måske… men så slemt var det da ikke?! Jamies tanker forsvandt med det samme han bemærkede Dennis ansigt komme nærmere. Dennis havde ikke behøvet frygte noget, for med det samme Jamie opfattede hvad der skete, tøvede han ikke med at lade læberne møde Dennis’. Den røde farve fortog sig heldigvis langsomt idet han blev mere selvsikker på dette. På de følelser der farede rundt i kroppen på ham ved at være så tæt på Dennis. Endelig at kunne kysse ham som han jo ellers havde længdes lidt efter i det skjulte de sidste par dage.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 13, 2012 21:22:22 GMT 1
Hvordan Jamie havde reageret var Dennis jo langt fra sikker på. Han kunne ikke vide om han sad med åbne eller lukkede øjne, men i alle fald så var hans ansigt da ikke vendt væk. Men det lod ikke til han blev overrasket eller forbløffet over kysset der jo nærmest blev gengældt før det var begyndt. Havde han set det komme? Sikkert. Han kunne jo se. Han lagde sin frie arm rundt om ham mens den andne fortsat nussede hans kind lidt før han til sidst lagde den om ham også og dermed fik ham lukket helt ind til sig i sine arme og beskyttede ham roligt. Han havde jo ikke ligefrem noget at beskytte ham imod, men pointen var der da? Så var detaljerne ikke nær så vigtige plus at han jo sådan set kunne lide, at sidde og holde ham ind til sig sådan der. Det føltes umenneskelig rart på så mange måder og han følte det som om en savnet del atter var vendt hjem til sin retmæssige plads.
|
|