We can go home!

[Deleted]

Et sted så var Damon selvfølgelig bange for at Oliver ikke ville vedkendes ham, for det var virkelig noget af det som han frygtede mere end det som han ville frygte noget andet. Heroppe i Himmeriget var familien sikre og det var virkelig hans eneste bekymring, for han ønskede virkelig ikke at det skulle gå galt med dem på den enen eller den anden måde overhovedet. Han lagde armen roligt omkring Oliver og lod ham sidde ind i hans favn. Ganske rigtigt, så var den beskidt, men han havde virkelig heller ikke haft tid til at skulle tage et bad. Han havde arbejdet som aldrig nogensinde før, han havde stresset med det og specielt med det at han havde fået beskeden om at det nu var sikkert nok at skulle lade familien komme hjem, så havde han smidt alt det i hænderne som han havde haft og så taget af sted. Han endte selv med at slippe en latter, idet at han vendte blikket mod Oliver. ”Jaha? Og nu bliver Oliver jo også beskidt, fordi han sidder ved far… Så Oliver skal nok også i bad,” sagde han leende, idet at han strøg knægten over håret. At Adeline nussede ham i nakken og strøg ham over håret var noget som han virkelig måtte nyde noget så frygtelig godt af, for det var virkelig ved at være savnet. ”Jeg tager snakken med dig bagefter, min kære..” Han vendte blikket roligt mod hende. Han ville gemme denne overraskelse lige foreløbig om ikke andet. At Oliver gik på en mindre opdagelse over ham og fik fat i hans kniv, var noget som tydeligt måtte få ham til at smile, hvor han endnu en gang måtte slippe en klar latter. ”Det er jo fars kniv.. Og den må du ikke lege med.. Den gør av-av,” sagde han smilende, som han roligt tog omkring skæftet på kniven, men tog den dog ikke fra knægten. Han ville jo heller ikke have at knægten skulle blive ked af det.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på damon, og smile hun så på oliver der lige frem sag at hun tvang ham i bad. "det fordi du er sådan en lille grise ind i mellem oliver.. og når du enlig er i vandet vil du ikke op.. men nu kan dig og far tage et karbad sammen og hygge jer" det hele var en blaning af en direkt snak til oliver og til damon, hun smile og nusse bare damon i nakken. hun kigge på oliver der trak kniven frem og blev helt bleg, "oliver! den må du ikke lege med du kan komme til skade!" sag adeline helt i panik, der måtte enlig ikke ske hendes lille baby noget! hun rakt hånden frem som for at vis oliver skulle aflever den hun vil ikke have han sad med den, tænk vis han kunne på at svinge med den og ramme damon eller sig selv! selvfølige kunne bare heale dem men stadig! hun kigge bare på oliver til han aflever den enten til hende eller damon før hun så på damon, "hvad med jeg lige gør vaske tøjet færdig.. så kan i tage et bad og så laver jeg lidt at spise til os.. hvad kunne i tænke jer?" kendt hun oliver ret ville han have noget usundt hun hade ikke nemt med at få ham til at spise sundt, ikke uden hun love ham slik bag efter og så kræve det også en ordenlig gang tandbørstning bagefter.

[Deleted]

Oliver var nok for lille til ikke a ville kendes ved sin egen far, men måske skulle Damon alligevel begynde at overveje at se mere til sin familie. Barnet var jo en dreng, og det behøvede sin far som et forbillede, det nyttede ikke noget at han voksede op uden denne til forbillede. Desuden ville han få behov for vejledning, træning og andet, det skulle faderen vel stå for medmindre forældrene havde i sinde at ansætte en lærer, men det havde de vel næppe råd til. Damon skulle i forvejen arbejde hårdt for føden så det ville nok ikke blive et liv med luksus, men han ville næppe mangle noget. I hvert fald! Han havde behov for begge sine forældre, sin mor end sin far lige nu men det ville hurtigt forandre sig. Faderens svar om at liver også skulle i bad fik lille Olivers øjne til at blive større end de var og han gemte sig ved faderens bryst nærmest for at slippe af fra morderens blik ”Nej!! Jeg var i bad før!” sagde han med den mest stædig tone et barn kunne mønstre. Da moderen nævnte et karbad med Damon så Oliver ud til at overveje det ”Hvad med mudderbad?” sagde han med et stort uskyldigt skil, det var sjovere med mudderbad. Faderens reaktion på kniven var langt mere roligt end moderens, for mens Damon blot lagde hånden over skaftet virkede Adeline helt panisk hvilket fik Oliver til at glippede forundret med de store øjne. Var det fordi at hans far var ligeglad med om han kom til skade at han var rolig? Hvis han virkelig holdt af Oliver burde han da være som moderen.. ikke? Oliver så fra Adeline til Damon med store spørgende øjne. Hans far virkede ret flink, så han forstod det ikke helt. Hans buttede hånd lå roligt rundt om skaftet på kniven, hans fars store hånd lå over hans så han kunne ikke rigtigt gøre noget for at bevæge hånden. Han endte dog med at åbne hånden og give slip på kniven ”Mor siger det er farligt at lege med knive.. far skal passe på!” sagde han helt uskyldigt og barnligt kombineret med en irettesættende hovedrysten af faren. Moren nævnte nu mad og så snart hun spurgte om hvad de kunne tænke sig var Oliver der straks ”Kage med chokolade!” jeps hun kendte ham ret! Han elskede slik og søde sager og det var tit det eneste hun kunne få ham til at spise selvom hun da havde en masse metoder til at lokke lidt sundt mad i ham.

[Deleted]

Damon vidste udmærket godt at han var nødt til at være der for sin familie og noget mere end det som han var, selvom det ikke var helt nemt at få arbejdet kombineret med familielivet og specielt ikke sådan som det havde stået i Procias til nu. Selvsagt var det anderledes nu og det var også grunden til at han var der med dem lige for øjeblikket, for han ønskede faktisk at få dem med sig hjem. Det var virkelig noget af det bedste af det hele, for nu havde han endelig muligheden! At Adeline nussede ham i nakken, var noget som gjorde ham direkte rolig og det var virkelig også noget som betød meget for ham, for det var i den grad også rart, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han lukkede øjnene næsten helt saligt, for det var virkelig noget som han havde savnet som intet andet! Han endte dog alligevel med den klare latter. Mudderbad? Ja, hans dreng var da en typisk en af slagsen! ”Ha! Mudderbad? Så beder du jo om et dejlig varmt bad senere, min dreng,” sagde han leende. Ikke fordi at det var noget som han ville skjule for ham, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var der jo ikke nogen hemmelighed i det. At Adeline direkte reagerede med panik til kniven, var nu heller ikke noget som forundrede Damon det mindste. Men at reagere så kraftigt kunne vel også skræmme den lille dreng? Så det kunne ende med at gå galt? Ikke fordi at det var noget som han huet sådan efter! Han sendte sin lille dreng et smil. ”Og far skal nok vise lille Oliver hvordan man leger med knive uden at komme til skade,” nærmest hviskede han sin lille søn i øret.
Nu hvor Adeline nævnte mad, så kunne han i den grad også tydeligt mærke, at han var ved at være sulten. Ikke fordi at det var noget som han direkte havde skænket en tanke før og det at knægten ønskede kage med chokolade var igen noget som kun fik ham til at grine. Han rystede på hovedet. ”Det er da ikke noget som du bliver stor og stærk af min dreng! Du skal da have.. sund mad.” Han blinkede til Oliver med det samme morende smil på læben idet at han roligt vendte sig i retningen af Adeline. ”Jeg er fløjet hele vejen fra Imandra på et døgn min kære.. Jeg er sikker på at du kan lave noget som stiller sulten i min store mave..” sagde han drillende, idet at han roligt skænkede hendes læber et blidt kys.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på damon, at han grine så meget var rigtig dejlig i hendes øre. det berolige hende meget, og hun elske at høre ham grine. hun så på oliver og smile "ah min skat ikke mudderbad i dag.. i dag er det et dejligt varmt bade måske med skum i?" hun hade prøve før hvor oliver kom i skum bad hvor han hade gemt sig under alt skummen og pluslige hoppe frem med et grin og helt hvid af skum hvor adeline hade fået, sådan et chok men hade grine bag efter. at oliver ville have kage med chokolade var ikke noget der under hende, hun smile og så på oliver "jeg har sådan en kage men.. du får den første når både dig og far har spist et sundt måltid" sag hun lidt strængt men også lokken, hun ville nødig se oliver blive tyk og rund, han skulle blive stor og stærk lige som sin far! hun vist ikke hvad damon hviske til oliver men hun hade en følelse af hun måske ikke ville være helt glad for det, "nå i to aber smut så ind i bad så laver jeg mad" hun smile og kysse oliver på kinden og damon lige på munden i lidt tid før hun rejste sig, fik ordne vaske tøjet ogder efter gik ind i køkkenet og begyndt på at lave mad, snart brede der sig en duft af kylling, den selv samme duft næsten som den dag hun lave kylling i hytten, den aller første aften hende og damon flytte ind. hun smile hun hade fået kogt nogle kartofler og stegt lig grønsager for noget sundt skulle de to aber have, og så hade hun sat mælk frem det vist hun oliver også kunne lig, hun smile og var så glad for at skulle lave mad til dem alle sammen, hun glæde sig til den dag de kunne få lov at tage med damon hjem, og bare vær en familie lige som de fleste andre.

[Deleted]

Nej selvfølgelig var det ikke let for Damon at være både hjemme og på arbejde. Især ikke når familien boede i himmeriget hvilket gjorde det svære at se dem når han lige pludselig havde lidt tid. Han skulle rejse i et godt stykke tid inden han nåede deroppe. Men den slags forstod et barn jo ikke. Fremtiden ville dog muligvis ændre sig, især hvis de skulle tilbage til jorden hvilket de vidste skulle men som hverken Oliver eller Adeline endnu vidste. Faderens svar fik den lille til at gyse ved tanken om bad men moderens tilføjelse fik ham til at lade et kæmpe smil glide over de små dog fyldige læber ”SKUM!” udbrød han lykkeligt og klappede i hænderne. Det skulle nok blive sjovt! Da Oliver blev hvisket i øret af sin far kilede det svagt men ordenes betydning sivede ind og han så på sin far med store intense øjne. han nikkede, som om han havde fattede at det var deres lille hemmelighed. Adeline ville med stor sandsynlighed flippe ud hvis hun vidste hvad hendes forlovede havde lovede deres søn. Da faderen sagde at det ikke var noget mad han ville blive stor af snerpede Oliver fornærmet læberne sammen ”Hvis jeg ikke får kage MED chokolade! Spiser jeg slet ikke” sagde han fornærmet og lagde faktisk armene over kors. Moderen nåede dog at redde den og sagde at der ville være kage efter maden hvilket fik ham straks til at smile stort og hoppe ned fra faderens skød. ”Kom far! Vi skal i bad med skum i” sagde han og trak i faderens ene finger der var nok til at Oliver kunne have hele den lille håndflade lukkede op. Han stoppede dog da han så sine forældre kysse og glippede med øjnene. De kyssede fra munden? ”Ad!” sagde han og så ud som om han havde set noget klamt eller stinkende.

[Deleted]

Damon var nødsaget til at prioritere arbejdet, også for familiens skyld, men det gjorde vel også at man nød af disse små stunder når de endelig dukkede op? Han gjorde om ikke andet, så selvfølgelig var det også noget som betød temmelig meget for hans eget vedkommende, om det var noget som man så ville det eller ikke, så var der ikke rigtigt noget at gøre ved det. At han blev beordret i bad var noget som morede ham, selvom han nu heller ikke ville sige noget til det. Tvært imod, så var det da noget som han faktisk ville nyde godt af! Han rystede smilende på hovedet og med et let grin. ”Det lyder så ikke til at vi ikke har noget valg min dreng.” Hans stemme var morende, for han havde bestemt heller ikke noget imod det. Han ville faktisk gerne have at hans lille dreng tidligt lærte at beherske enkelt våbenbrug. Damon var faktisk en god mand og han ønskede virkelig kun det bedste for sin familie, hvilket selvfølgelig også betød at hans søn skulle lære den kunst hurtigt, så han kunne blive bedre til det når han blev ældre, for det var noget som han faktisk satte utrolig stor pris på!
At få noget sundt mad, var nu heller ikke noget som han havde noget imod, for han ville elske at kunne fylde maven med noget godt for en gangs skyld! Det som han havde levet af igennem det sidste stykke tid var virkelig ikke noget som var at prale af. Han grinede ganske let endnu en gang. Han havde denne ting som han skulle snakke med Adeline om. Hans store drage lå jo faktisk egentlig bare og ventede på dem og at de blev færdige. ”Et sundt og godt måltid og så kage til dessert? Det lyder da rigtig godt!” afsluttede han roligt, som han roligt rejste sig som hans lille søn tog fat omkring hans hånd, så de kunne komme i bad. Ikke fordi at det var noget som han ville skjule for ham. Han tog roligt omkring sin lille søns hånd. ”Det er da ikke ’ad’ min dreng! Det er noget af det bedste som findes.. Og bare vent til du selv bliver ældre.” sagde han morende og med det samme stille smil på læben. Han tog roligt den lille dreng med sig indenfor, idet han roligt vendte blikket mod ham. ”Og far har en ganske særlig ting som han vil vise dig når vi har været i bad, min søn.. En meget, meget speciel ting,” sagde han roligt og ikke mindst stilfærdigt. Han vidste selv hvor badeværelset var, hvor han roligt førte Oliver med sig derind, kun for at begynde at fylde det store kar med vand, så de kunne komme i bad. Det begyndte at skumme næsten med det samme.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile, hun vist lige præcis hvordan man skulle lokke mad ned i olivers mave. altid love en form for dessert til sidste så spist han faktisk ganske godt, hun hade grine lidt da oliver sag ad til deres kyssen, " din far har ret oliver.. et kys er noget af det bedste man kan få.. ikke kære" hun hade lige nåde at kysse damon på kinden inde de var gået i bad og hun var gået ind og lave mad, hun stod bare roligt og kokkereret. og da maden næsten var klar gik hun ud på bade værelset hvor de to skum aber sad, "sikke i hygger jer var.. men hov hvor er oliver?" spurte adeline undern hun kunne slet ikke se oliver for skum, det var ikke første gang. hun kigge på damon der line han hade fået skum skæg "hihi du ser vel nok sjov damon" hun fnise og smile blidt, før hun gik hen til ham og kysse ham på munden og fik selv lidt skum rundt om munden, "der mad om 10 minutter så i må heller blive færdig" hun smile og fjerne skumme fra ansigt før hun rette sig op og gik ind i køkkenet for at dække bord til dem alle 3, hun smile det var længe siden hun hade dække op til damon også det var helt underligt, men også rigtig dejligt at han var komme på besøg. hun flytte brevet og tegningern hende og oliver hade lave før hun fik dække borde og begyndt at sætte maden på borde. hun nynne mens hun dække borde, hun var i godt humør for oliver hade taget det ganske pænt at damon var komme, og at damon var komme gjorde bare dagen meget beder! hun følt sig altid helt nyforelsket når hun var sammen med damon, og at oliver var komme til verden var for hende bare en bekraftelse af deres kærlighed til hinanden, og hun var glad for at oliver var komme til, selv om det ikke hade vært nemt og de hade være igennem mange slemme ting i sær hende, men de var kommet meget godt vider syntes hun og hun var lykkelig så hvad kunne hun dog ønske mere ude over at komme hjem til jorden.

[Deleted]

Faderens svar fik Oliver til at lægge hovedet på skrå. De havde intet valg? var hans mor virkelig så streng at end ikke hans far havde noget valg? Tanken fik den lille dreng til at fnise. Oliver ville nok komme til at nyde at lege med en kniv, hans mor var så påpasselig at hun holdt skarpt øje med ham når han spiste med en ske! Ja så slemt var det. men hvad, hun prøvede bare at passe på ham og sørg for at der ikke skete ham noget, dette forstod han dog som barn ikke, han troede bare at hun holdt ham væk fra alt det sjove ved brugen af andre ting eller ved at lalle alene rundt i haven. Godt nok var himmeriget sikkert, altså for kidnapning og den slags men han kunne jo komme til skade på andre måder. Da begge hans forældre svarede at det at kysse ikke var ad så han forundret på dem. Jo det var! Det var ikke klamt at kysse men fra mund? Så var det klamt. Det bedste man kunne få? Det kunne da ikke passe! For slik var da det bedste man kunne få! Oliver rystede på hovedet af sine forældre som om han sagde at de slet intet forstod. Han fulgte med sin far ind på badeværelset hvor han nærmest dansede frem og tilbage på de små fødder. Da de var kommet ind satte han sig på gulvet og begyndte at trække skoene af hvilket var noget af et job for det var svært at få snørerne op. Han endte dog med at skubbe dem af uden at få snørerne løsnede og trak strømperne ud. Damon hjalp ham af med resten af tøjet og sammen kom de ned i vandet. Oliver var så henrykt at han hvinede og hoppede i vandet. Han dykkede under vandet og blev der faktisk i lang tid for et barn inden han hoppede ud da hans mor dukkede op. Dette havde han gjort før og han elskede det. ”Bøh!” råbte han efterfulgt af en dyb latter og en klapsalve. Moderen oplyste hvornår maden var klar og smuttede igen, imens vendte Oliver sig om mod sin far og overfaldt ham i et kæmpe kram. ”Far er ren!!” udbrød han muntert. Det var tydeligt at vand gjorde ham glad.

[Deleted]

Damon havde nok en glædelig nyhed til dem begge. Ikke bare det faktum at Oliver faktisk skulle flyve på hans store drage, at det hele skulle pakkes ned, men han vidste til gengæld også at Adeline virkelig glædet sig til at komme hjem igen, hvilket han udmærket også godt kunne forstå. Han fik roligt knægten med ind på badeværelset, hvor karet hurtigt blev fyldt op, hvor han hjalp lille Oliver af med tøjet, så de kunne blive vasket. Adeline var en som vidste hvad hun ville have og specielt når det kom til dette, så ville han heller ikke sige hende imod. Selvfølgelig skulle han selv sætte et godt eksempel for deres lille dreng, for det var da noget af det vigtigste af det hele! Han kom roligt i vandet sammen med knægten. Ikke fordi at han tænkte meget over at han selv havde smidt tøjet, men han skulle jo trods alt selv vaskes og vise knægten at selv far gjorde hvad mor sagde. Han endte med at grine, da Oliver direkte måtte gemme sig i skummet, for det var noget som han direkte fandt morsomt, også da Adeline kom ind, hvor de sad fuldkommen dækket i det begge to. ”Jeg ligner jo en gammel mand, gør jeg ikke?” spurgte han morende, som han lod hende vaske det af hans ansigt. Selv havde han virkelig savnet hendes kærtegn, for det var jo frygtelig længe siden at han havde set hende sidst!
”Nå Oliver! Skal vi komme op og i tøjet?” spurgte han morende, som han selv valgte at rejse sig og greb ud efter et håndklæde. Ikke bare til ham selv, men også til Oliver. Selv var knægten ikke så beskidt igen, men lidt havde han været, også på grund af ham selv. Han vendte blikket smilende mod ham. Han tog selv glædeligt imod hans kære søns omfavnelse, for det var virkelig noget som gjorde ham glad! Han rejste sig fra karet, kun for at løfte Oliver ud. ”Skal vi få dig tørret..” sagde han muntert, som han kastede håndklædet omkring sin kære dreng og begyndte at tørre ham. Han startede ved håret, som han uldede voldsomt og tydeligt med et grin. Hans eget håndklæde havde han svøbt omkring sit liv. Som han fik tørret knægten, så fandt han tøjet frem. ”Skal far hjælpe dig, eller kan du selv?” spurgte han roligt, som han knælede og lagde det foran lille Oliver.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline hade fået et lille chok da en skum dække oliver kom frem som en anden, trold i en æske. hun grine dog bag efter, "du da en bølle oliver" grine hun før hun så på damon, "nå lidt gammel er du vel " sag hun drillen, inden hun var gået ud. hun nød at damon og oliver fik lidt tid sammen, hun kunne høre olivers glade stemme det kunne kun vær et godt tegen at oliver var så glad, det varme hendes hjerte for det betød meget at damon og oliver, kunne komme godt ud af det med hinanden, de var jo tros alt far og søn. hun tænkt lidt og gik hen i skabe og fandt lidt reserve tøj af damons hun hade gemt til ham, sådan vis han nu hade brug for rent tøj hade hun et sæt. hun kigge så roligt ind til dem, og smuke da hun så damon tør den lille dreng. "neeej hvor er i bleven dejlig ren var.. og nu dufter i også helt vild godt" hun smile og lag hånden på damons varme ryg, den var stadig fugtig af vand, "jeg har lidt ekster tøj til dig min skat tænkt du nok ville have lidt rent på" hun smile og lag tøjet på hånd vaskens kandt, mens hun kigge på en lille nøgne oliver, han var bleven godt stor det gik så hurtig syntes hun. hun mindest stadig ved fødselen der ikke hade vær sjov, men den hade vær det hele vær hun hade skænke damon en flot søn og det betød meget for hende at de hade fået sådan en velskabt dreng, på tros af de ikke hade haft det nemt over hovede, "så i to flotte drenge kan i så komme i tøj der mad nu.. og bag efter er der kage til dem der spiser op" hun trykke blidt oliver på næsen det var i sær ham hun snakke til, hun kysse der efter oliver på panden og damon på munden før hun gik i køkkenet.

[Deleted]

Oliver blev hjulpet ned i karet af Damon og han blev også vasket af denne. Moderens reaktion da han dukkede op af vandet ganske pludseligt i et forsøg på at skræmme ham fik ham til at le ”Mor blev bange..” oplyste ham som om det slet ikke var tydeligt. ”Og jeg er en bølle!...hvad… er en bølle?” spurgte han en anelse forvirret. Det var første gang han havde hørt ordet. Hans mor havde kaldt ham en del ting, blandt andet for trold, gris, bjørn og en masse andet, men bølle havde han vidst ikke hørt før. snart var moderen væk igen og Damon spurgte om de skulle komme i tøjet. Han så stædigt på ham og rystede på hovedet ”Nej nej nej.. vi er lige kommet i!” brokkede han sig. Alligevel blev han løftede op ad vandet og det hjalp lige meget at sprælle. Adeline dukkede dog op og nævnte kage hvilket hurtigt fik ham til at falde til ro. Han blev sat ned og fik tørret håret endda ret voldsomt af sin far. Han brokkede sig højlydt ”Av av av!!” men så snart håndklædet var væk slog han en høj latter op. Damon rakte ham tøjet og spurgte om han kunne tage det på selv eller om han havde behov for hjælp ”Jeg er en stor dreng! Jeg kan selv” godt nok elskede begge hans forældre tydeligvis at kalde ham for Lille Oliver men han var altså ikke så lille, ikke ifølge sig selv i hvert fald. Han trak underbukserne på, og gik i gang med trøjen som det også lykkedes ham at komme i uden de store problemer. Han trak bukserne på, dog omvendt og forstod ikke helt hvor knapperne var blevet af ”De her bukser mangler knapper” sagde han konkluderende.

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke andet end at elske sin lille familie! Det var virkelig noget af det mest unikke og specielle som han måtte have! Han ville gøre alt for dem! Alt for at hans kæreste Adeline og lille Oliver ville have det godt! Han endte tydeligt med at slippe en klar latter. Oliver var virkelig en lille bølle! Han rystede smilende på hovedet. ”En lille ballademager,” svarede han med et let grin. Det var ikke noget som han havde hørt selv, men han havde jo så til gengæld heller ikke set knægten siden han havde været ganske lille og han måtte godt nok sige, at der var sket rigtig meget siden dengang! At knægten ikke ville op af vandet, var ikke noget som måtte forundre ham, for han var virkelig en vandhund ligesom sin far! At han dog råbte ’av’ da han blev tørret, var noget som hurtigt fik Damon til at holde inde, for han ønskede virkelig ikke at hans kære lille dreng kom galt af sted! Han fjernede hurtigt håndklædet fra ham, selvom latteren tydeligt afslørede ham! Damon sukkede dæmpet. ”Bølle!” grinede han muntert, hvor han selv lod knægten komme i tøjet, hvor han selv måtte finde sit eget frem som Adeline havde lagt frem til ham. Og det passede jo simpelthen bare perfekt! Han grinede let. ”Du har vendt dem forkert min dreng.. Prøv at tage dem af, og vend dem om.”
Damon førte roligt Oliver med ud af badeværelset og ned til bordet. Ene og alene, så duftede det virkelig himmelsk! Selv trak han stolen ud til Adeline så hun kunne tage plads, inden han selv gjorde det. Hans mave knurrede virkelig, for han havde ikke fået noget så godt at spise igennem frygtelig, frygtelig lang tid! Ikke fordi at det var noget som man skulle lægge det mindste skjul på, for det var jo begrænset hvad han fik igennem sit arbejde. ”Det ser virkelig fantastisk ud, kæreste.. Du overgår virkelig dig selv! Han vendte blikket roligt mod Oliver og med den muntre mine. ”Og når vi er færdig med at spise både mad og kage, så har jeg en som jeg synes du skal møde.” tilføjede han roligt. Kildaria ventede jo tålmodigt på dem alle sammen.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile da de kom ud, hun hade godt hørt damon kalde oliver for en bølle hvilke more hende rigtig meget. det var dejligt at se oliver hade tage så godt i mod damon som om han aldrig hade vær væk, hvilke var ret det var jo vigtig med en god fader figur og hun kunne ikke rigtig spille faren, det var hun alt for tøsse til. hun satte sig pænt på stolen da damon hev den ud, maden stod klar på borde hun hade allerred putte på olivers tallerken så det nu var køle nok ned til ham, "bare spis min kære du lyder til at være frygtelig sulten" hun smile og kunne tydelig hør hans rumlen mave, hun strøg damon over låret under borde før hun lod ham øs på først og der efter hende, at han sag at oliver skulle møde en så hun først under på ham. "hvem er det kære..?" spurte hun underne, hun hade slet ikke tænkt på at det var kildaria, hun troede ikke det var muligt for det tunge dyr at komme helt her op! hun spist gansk pænt som hun pleje mens oliver nok hade det meste om munden selv om han var bleven beder til at spise med ske, adeline var meget opmærksom for hun ville ikke have han kom galt af sted der for måtte oliver i nu ikke spise med kniv og gaffel, hendes lille engle skulle ikke komme til skade, hun kigge i mens de spiste på skift fra damon til oliver. det var dejlig at være samlet alle sammen ved borde til et hjemme lave måltid, det var så dejlig betryggen at se alle sunde og raske her ved hendes side lige som det skulle være, hun smile og så på sin mad og spiste op og sad ellers og så på oliver hjalp ham når han hade brug for det, og ellers bare nyde at se dem spise af hendes god mad.

[Deleted]

Han fik forklaret hvad bølle betød og lo over det. Han var da for sød til at være ballademager! Alligevel havde han intet imod at blive kaldt for en ballademager for han fik alligevel slik og kage! Så snart han begyndte at råbe av av, havde hans far stoppet og trukket håndklædet væk, hans reaktion ved synet af Olivers kæmpe smil og latter fik Oliver til at bryde ud i latter og hop af glæde. Han stod næsten ikke stille mens han blev tørrede men det lykkedes i sidste ende. Da hans far fortalte ham hvad problemet med bukserne var blinkede han forvirret med de store øjne, han tog dem af og vendte dem og trak dem denne gang rigtigt på. De sad perfekt og med hjælp fra Damon fik han knappede knappen i bukserne. Hånd i hånd forlod de badeværelset hvor Oliver igen dansede frem og tilbage, hoppede rundt og snakkede mest for sig selv. Han blev puttet i sin stol og sad og rokkede frem og tilbage mens han fik fat i sin ske. Han pillede maden fra hinanden og spiste kun det han ville have, hvilket betød at alle grøntsagerne blev skubbet til side. Han spiste larmende og fik sovs ud over hele munden. Han så på sine forældre så kiggede på hinanden og blinkede forundret. Han forstod ikke helt deres blikke men hans mor var tydeligvis forandret. Hun havde været glad og munter lige siden Damon var kommet hvilket ikke havde været tilfældet altid. Hun forsøgte altid at virke munter men Oliver havde hørt hende græde og set hende trist mange gange. Da faderen sagde at Oliver skulle møde en efter maden glippede drengen med øjnene ”Hvem!? Hvem!?” spurgte han ivrigt han havde nær fået et stykke kød galt i halsen og hostede svagt men det var hurtigt over og han så igen ivrigt på sin far.