Never know what's hide.. in the dangerous night

[angelo]

Natten havde lagt sig over Dvasias. Det var tiden hvor mange mørkevæsner søgte ud, ud for at finde et bytte for natten, andre var ude for at more sig i byen, hvilket var grunden til at Angelo faktisk havde søgt ud denne nat. For en gangs skyld ville han ikke finde et bytte for natten, nej han ville lade natten komme til ham og så måtte han jo se hvad natten ville bringe, for han var sikker på at den ikke blev kedelig, det blev hans aftner i byen jo aldrig! Der var altid de fulde folk der lagde sig ud med ham og til gengæld også kom til at fortryde det i sidste ende, for han var ikke en mand man burde lægge sig ud med. For en gangs skyld bar han en skjorte omkring den muskuløse krop. Den sad stramt, så man kunne tydeligt ane hans muskuløse krop der var gemt indenunder. Vingerne havde han trukket ind til kroppen, så han faktisk bare lignede en ganske normal mand. Han bar nogle mørkeblå bukser, hvor der i bæltet bagpå ryggen var gemt en daggert, som skjorten gik ned og dækkede for. Han havde altid en kniv eller andet lille stikvåben på sig, for man vidste jo aldrig hvornår man kunne få brug for den. De mørke øjne søgte let omkring, som han kom indenfor i Den Dansende Flamme, hvor han ganske roligt gik op til baren. Han havde fået skaffet sig nogle penge, fra en gadekamp, hvor folk havde væddet på ham eller hans modstander, og han havde banket sin modstander til plukfisk, hvilket han havde vundet penge på. Man var vel nød til at skaffe penge ved sine stærke sider? Nærkamp var trods alt én af hans. Han bar derfor et enkelt nyt sår i ansigtet fra kampen, et sår over øjenbrynet, selvom han ikke tog sig af det, for det skulle nok heale, desuden gjorde det ikke det mindste ondt, for der skulle efterhånden langt mere til før han så meget som ville blinke! Han bestilte en drink, lidt ligeglad med hvad det egentlig var han bestilte, så længe det smagte. Han ville nyde bylivet denne aften, inden han endnu engang skulle hjemover til Imandra, hvor hans far forhåbentlig ikke ville være hjemme! De lettere sensuelle øjne søgte ud i rummet og faldt på de mange forskellige mennesker som befandt sig her, selvom ingen direkte så interessante ud. Han var dødsengel, skønt han bar dæmoniske tendenser fra den sensuelle og den mentale dæmon – fra sin fars side – der var dog ingen der blev tiltrukket af ham som sådan, måske skænkede ham et blik eller to, men hans udstråling var langt fra så stærk som en fuldblods, af den grund skulle han nok få det som han ville have! Om han så skulle tage det med magt!

[Deleted]

Hvis man ikke var van til larmen i Den Dansende Flamme ville det være overvældende at komme derind og møde lyden, lugten og synet. Der var gang i den her til aften og folk nød at natten havde lagt sig og at byen summede af liv. Celisha havde forladt sit hjem i Manjarno tidligt om morgen og sat kurs mod Dvasias, havde det ikke været for vingerne som nu var skjult og slet ikke til at se havde hun nok ikke været fremme så hurtigt. Dagen var gået på hendes arbejde på bordellet, aftenen på hendes arbejde i Den Dansende Flamme. Hun havde allerede været på arbejde i tre timer og havde en time tilbage at arbejde i inden hun ville få fri. Hendes arbejde på baren bestod for det meste af at bringe drinks frem og tilbage og rydde op, derved servitrice. Udover det fik hun kommentar fra mændene, enkelte klap på røven eller pift. Ja som en kvinde der både var formskifter, sensuel dæmon og engel havde hun et udseende der sagde sparto og en udstråling der ikke var til at overse. Det havde altid voldt hende problemer, ja siden hun var helt lille og var blevet forfulgt af en børnelokker, siden hen voldtaget af sin egen far. Hendes udseende havde mange gange skabt hende problemer, men kun indtil for nogle uger siden fjender, en fjende som endnu gik levende rundt. Celisha bandede sig vej gennem en gruppe mænd og skyndte sig op til baren efter endnu en bestilling ”Tre øl og en kande” sagde hun til bartenderen som nikkede og gav sig i kast med at finde tre glas frem og fylde dem samt en kande. Stemmen havde været sensuel og fræk. Hun strøg hånden igennem det lange løse hår som havde fået ekstra glans via sine formskifter evner. Hun tog chancen til at sætte sig ned mens hun ventede på bestillingen. Hun bemærkede ikke med det samme hvem hun havde sat sig ved. Hun var iført en blodrød corsage. Corsagen har lynlås i siden og snøre bagtil. Ligeledes flotte snøre i front. Underdelen bestod af en nederdel, nederdelen har rigtig meget stræk ved livet og derfor meget fleksibel. Sættet sat stramt om hendes krop og lagde derved ikke skjul på nogen former, hvad værre var at nederdelen krøb yderligere op og afslørede endnu mere af hendes lår end før. Hun kastede et blik til siden og bemærkede nu fyren, hun bemærkede riften over hans ene øje. Havde han ikke bemærket det eller var han ligeglad? Hun ville have sagt noget men bartenderen satte en bakke foran hende hvilket straks fik skubbede hende på benene og leverede bestillingen. På vej tilbage med bakken vred hun om da der blev skubbede til hende. hun pressede læberne hårdt sammen og fortsatte op til baren, gled ned at sidde på samme stol og løftede med en elitistisk bevægelse benet op så hun kunne tjekke foden, den var kun forstuvet hvilket hun havde erfaring med og derfor vidste hun at hun kunne heale sig selv med sine engleevner derfor var hun ikke spor bekymret. ”Jeg vred om.. så giv mig to minutter” sagde hun da bartenderen sendte hende et hævede bryn.


Outfit: Clik

[angelo]

Det var mere end tydeligt at der var travlt på Den Dansende Flamme, selvom at det ikke gjorde Angelo det mindste, for det gjorde kun at natten havde mere at byde på end det som den plejede. Normalt var det ham selv der fandt en mulighed for at komme af med sine mange aggressioner, hvor han fandt et uskyldigt offer som han gjorde kål på, selvom han denne aften ville tage en ’friaften’ fra al volden og brutaliteten, medmindre nogen gav ham grund til at blive fjendtlig, han kunne faktisk godt tage den med ro, selvom det var sjældent at han faktisk tillod at det gik roligt for sig, for hvad sjovt var der i det? Der gik ikke lang tid, før bartenderen måtte komme med Angelos drink, selvom det var tydeligt at han ikke var den eneste der ønskede en drink, for der var mange på begge sider af ham, som hang ind over disken for at få bartenderens opmærksomhed og den arme mand havde desværre ikke mere end to arme. Han rakte Angelo drinken, som han tog imod, inden han igen vendte sig om for at sætte med fronten ud mod mængden, som dansede, snakkede, stod og sad ved bordene ud til væggene. Han tog en slurk af sin drink, hvor han måtte indrømme at den faktisk måtte smage godt! Han vendte blikket mod kvinden, der tydelig var servitrice, hvor han blot rykkede en anelse til siden, som hun nærmest desperat måtte tage plads ved siden af ham, for at få en lille pause og kunne slappe af i et kort minut inden bartenderen endnu engang måtte sende hende på arbejde. Noget han dog lagde mærke til, var hendes udstråling, hun var smuk og mange omkring hende vendte blikket mod hende, som var hun en personmagnet, hvor han selv ikke kunne lade vær med at skænke hende et blik, han kunne dog kende denne udstråling, hun var sensuel dæmon! Han kunne kende det tydelige lokkende og forførende ydre fra sin egen far der bar samme udstråling, han selv var dog ikke lige så betaget af kvinden som mange andre var, da han selv havde de sensuelle kræfter i sig, skønt det kun var få tendenser fra racen og slet ikke så voldsomt som denne kvinde. At hun så skænkede ham et blik, kunne han tydeligt ane ud fra øjenkrogen, hvor han tog en slurk af drinken, inden han vendte blikket mod hende, hvor de sorte øjne bar et præg af følelsesløshed og dog var der alligevel et mystisk skær over dem, som havde han en masse spændende gemt i blikket, et mindre køligt træk fandt sted i hans ene mundvig, så smilet næsten kunne se kækt ud, skønt hans blik kun kort måtte så direkte ind i hendes, inden hun igen blev sendt på arbejde af bartenderen. Han fulgte hende roligt med blikket, som hun banede sig igennem mængden, skønt det var tydeligt med besvær. Hun bar et lettere udfordrende tøj, næsten som om hun håbede på at hun kunne lokke en stakkels hjælpeløs mand med sig ud til baglokalerne, selvom han ikke var sikker på intentionerne bag påklædningen. Han selv lagde dog heller ikke skjul på kroppen bag den hvide skjorte, da der var knappet op ved brystet, så man kunne ane den veltrænede krop bag. At den samme servitrice endte med at komme tilbage, fangede dog hans opmærksomhed, ikke det at det var den samme, men at hun endte med at vikle om på foden, for han kunne nærmest mærke den smerte det måtte efterlade hende med, det var trods alt smerte og sorg han nærede sig på. Han vendte blikket mod hende, som hun satte sig på stolen ved siden af ham igen og ømmede sin fod, hvor han nærmest måtte mærke den berusende følelse som smerten måtte give ham, som havde det været en kvindes blide kærtegn. Han vendte blikket mod hende. ”Det ser ud til at servitrice er et farligt job,” svarede han lettere tænkende, skønt der var en mindre drillende undertone, han vendte blikket mod hende, hvor han næsten gjorde et ihærdigt forsøg på at fjerne det hårde og faste blik, skønt det ikke lykkedes ham, da det simpelthen var blevet ham en vane.

[Deleted]

At manden skulle have bemærket hende og fulgt hende med blikket mens hun gik rundt og arbejdet, tog imod bestillinger og snakkede hist og pist med personer hun kort kom forbi havde hun faktisk ikke tænkt på, eller bemærkede. Folk gloede jo konstant, især mænd, derfor var det ikke længere noget hun bed sig mærke med, ikke at hun ikke nød opmærksomheden, for det gjorde hun helt klart. En mands blik var altid uvurderligt men hun var efterhånden blevet ret god til at skubbe dette på afstand. På en meget lang afstand, for det var langt fra let at præstere noget når man tænkte på hvad folk mente og tænkte ved synet af en. Ved hendes korte tur hen til baren første gang havde hun kort kiggede på manden, ligeledes havde han og deres blikke havde mødtes i nogle få sekunder. Hvad var det nu mand sagde? Øjnene viste vejen til sjælen, i hans kønne øjne så hun ikke dette. Ja hun så ikke nogen sjæl. Manden var følelseskold og det var tydeligt, alligevel var der en masse hans øjne sagde hende, en masse spørgsmål, noget spændende, ukendt. Hun nød faktisk det blik, og så grådig som hun var, ville hun ikke se væk lige med det samme derfor måtte bartenderen sige hendes navn to gange inden han fik vakt hendes opmærksomhed. På vej hen for at levere bestillingen kunne hun ikke andet end tænke på disse øjne, hans øjne gav hende en hjertebanken, fik adrenalinen til at pumpe i hendes krop men på samme tid råbte de fare. Selvfølgelig gjorde de det! hun befandt sig i Dvasias, det sted hendes mor var fra, det sted hun burde holde sig fra, men det sted hun blev ved med at vende tilbage til. Hun kastede kort et blik tilbage mod ham, på afstand kunne hun se den aura som hun kendte fra sig selv. den aura af sensuelmagi, han havde vidst også noget dæmonisk blod i årerne, ikke lige så meget som hende, men alligevel bemærkelsesværdi. Hendes påklædning var langt fra for at tiltrække sig mænd, det skyldtes at hun havde arbejdet på bordellet tidligere på dagen og ikke havde haft mulighed for at skifte tøj, desuden så var stedet fyldt med servitricer, og alle var meget lidt påklædte. Som hun arbejdede glemte hun ham igen og derfor bemærkede hun ikke at da hun satte sig at hun satte sig på samme sted igen. Hun skubbede de høje sko af og ømmede svagt sin fod. Hans stemme brød dog ind i hendes hoved og fik hende til at hæve blikket mod ham. Et velkendt frækt smil brød hendes læber ”Jeg nyder skam jobbet, men det har sin ulemper” svarede hun og fornemmede hvordan smerten langsomt aftog. Hun strøg en hånd gennem det lange løse hår og rettede sig op ”Mit navn er Celisha.. og dit?” spurgte hun venligt. Hun var måske ikke på baren så tit og de gange hun var der eller var på arbejde havde hun ikke set ham. Måske var han ikke fra Dvasias? Hendes egen blik hvilede roligt på ham, de nøddebrune øjne var i aften erstattet med nogle smaragdgrønne øjne hvilket man kunne takke hendes formskifterevner for. Øjnene lyste af intenssite, liv og udfordring. Det var tydeligt at hun var ung, i forhold til mange var hun, ung og brændte for at leve, drømme og opleve en masse.

[angelo]

Den servitrice der kort havde sat sig ved Angelo, var en som faktisk havde fanget hans interesse, ikke fordi hun var sensuel dæmon, for han blev ikke tiltrukket som alle andre her i rummet gjorde, nej der var noget andet over hende, noget som han i øjeblikket ikke kunne sætte en finger på, men han kendte hende jo heller ikke, og derfor kunne han heller ikke sige hvad det var som måtte fange ham på den måde, det lå lidt i hendes udstråling, i hendes blik og med garanti også til hendes personlighed, men det fandt han vel kun ud af på én måde? – ved at tale med hende. Normalt skulle der faktisk meget til før nogen oprigtigt fangede hans nysgerrighed, men denne kvinde så ud til at gøre det som havde det været ingenting, noget der et sted måtte irritere ham, for han brød sig ikke om at folk fik denne magt over ham, et sted var han jo faktisk bange for at miste den magt som han bar som et enkelt individ, skønt han stadig mange gange mistede magten, men det var oftest til sin far, for den mand var nok den eneste som han direkte kunne sige at han frygtede, selvom det bestemt ikke var ord man hørte forlade hans mund! Blikket fulgte servitricen, selvom det kort gled mod de andre servitricer, hvor han kunne se at selv de bar kort og meget lidt tøj som denne, så han gik ud fra at det lå til jobbet, derfor gjorde han ikke noget yderligere ved det, et sted var det synd at de skulle udstilles på den måde, bare til ære for de liderlige og svinske mænd som måtte befinde sig herinde, for han kunne ikke kun mærke når folk følte smerte og sorg, nej han kunne også mærke, når de følte frygt, kærlighed, blev tændte, vrede, glade og alle andre former for følelser, noget han var blevet god til med årene fordi han både bar dødsenglen men også den sensuelle dæmon i sig. Han vendte roligt blikket mod hende, som hun tog plads ved siden af ham igen, skønt det var tydeligt at hun ikke selv havde lagt mærke til det, han betragtede hende dog ganske let og lettere afventende på svar. Et køligt og dog kækt smil gled over hans læber, uden at han tog de mørke næsten sorte øjne fra hendes skikkelse. Køligheden lå til ham, den kunne han ikke slippe af med, slet ikke med alt det som han havde været igennem og som han endnu gik gennem, så selvom han til tider faktisk kunne forsøge at sende folk et oprigtigt smil, så lykkedes det ham faktisk aldrig, også fordi at man sjældent så ham smile, for han fandt virkelig ikke nogen grund til det, så de gange var virkelig sjældne! ”Ja det kan jeg næsten fornemme,” svarede han medgivende, uden at smilet falmede det mindste. Der var også godt fyldt op denne aften, så det undrede ham ikke at man kunne blive skubbet, og vrikle om på foden, specielt ikke når man havde travlt som servitricerne måtte have. At hun præsenterede sig havde han intet imod, hvor han også nikkede til hende som en hilsen, dog faldt et lettere hemmelighedsfuldt skær over hans sorte øjne da hun spurgte ind til hans egne. ”Mit navn? Måske det er bedst du ikke kender til det,” svarede han lettere hemmelighedsfuldt og næsten i en mystisk tone, som han vendte blikket ud mod mængden og tog en slurk af sin drink. Et sted havde han ret, for et sted gjorde hun bedst i at holde sig væk fra ham, netop fordi han var så utilregnelig som han var.

[Deleted]

Hun havde fangede hans interesse uden at vide det. Det var en meget negativ ting hun havde, for det var ikke første gang hun fangede en persons opmærksomhed, især ikke blandt det modsatte køn. Det var sket mange gange før og det havde altid haft en tragisk ende, for manden, for det var lykkedes hende at slippe af med vedkommendes forfølgelser, blot en mindre heldig udfald for vedkommende. Hun bevægede sig let og yndefuldt gennem mængden og selvom hun var let på fødderne og hendes reflekser ingenting fejlede blev hun alligevel skubbede til. Ja den slags skete jo uanset hvor opmærksom man var. Hendes blik faldt atter i Angelos og det var pludselig helt umuligt at tage den til sig. Hans kølige smil fik en svag gyssen til at glide gennem hendes krop men på en behagelig måde. Det var noget af en underlig følelse, en følelse der fik hendes hjerte til at slå voldsomt mod hendes bryst men på samme tid fik det hende til at blive opmærksom for det var langt fra hver dag hun reagerede sådan overfor en mand. Hun havde mødt mange mænd i sit liv, og ingen bar den samme aura som denne mand der sad overfor hende gjorde. Hendes blik hvilede undersøgende på ham, og ved hans svar da hun spurgte til hans navn og hævede hun det ene slanke fine bryn. Et udfordrende smil gled frem over hendes læber ”Du har sikkert ret, men kan jeg mon lade være med at grave min egen grav?” hun vidste hvilke væsner der boede i dette land, hun vidste hvor farligt det kunne være hvis hun stak næsen i folks ting og sager men alligevel var der noget over denne mand der sagde at hendes liv ville få en drastisk ændring grundet ham. Om hun ville bryde sig om ændringen vidste hun ikke. Hun burde endelig lytte til ham, for han mente det vel når han sagde at hun gjorde bedst i at være uvidende. Bartenderen oplyste at de to minutter var gået hvilket fik hende til at sukke irriteret. Man kunne heller ikke føre en fast samtale. Pludselig blev nogle arme lagt om hende hvilket fik hende til at stivne og kaste et blik tilbage for at opdage at det var en veninde, eller rettere, hendes afløser. ”Jeg tænkte at jeg kunne tage over nu, der er alligevel kun nogle minutter til din vagt er færdig” sagde hun med et smil inden hun lænede sig ned over hende og hviskede hende i øret ”Så kan du snakke videre med stegen der” hendes stemme var munter og ordene fik Celisha til at le ”Du ser altså syner” sagde hun men veninden var væk. Hun vendte blikket mod bartenderen som himlede med øjnene men satte et glas vand foran Celisha. Hun vendte blikket atter mod manden og lagde hovedet på skrå, hendes intense øjne fangede hans og hun så på ham med et blik der sagde at hun altså ikke var let at have med at gøre.

[angelo]

Det var ikke fordi at Angelo havde behov for at være voldelig og brutal hele tiden, men det skete bare så tit at han blev kørt op i det røde felt og så blev han det jo automatisk, der var de gange hvor han nærmest provokerede andre til at komme i kamp med ham, men der var faktisk også de dage, hvor han kunne være charmerende, hvor han kunne være en gentleman, selvom det nok var det sidste man ville forbinde ham med, hvis man kendte ham ordentligt. Desuden så var han normalt også kun charmerende fordi det var et spil fra galleriet, fordi han havde bagtanker, fordi han havde andre mål end at smigre sig ind på en kvinde. Til tider kunne han være så utilregnelig at han faktisk overraskede sig selv, gjorde ting som han normalt ikke ville gøre, men et sted kunne han godt lide at prøve noget nyt, for det andet blev da alt for ensartet! Han lagde dog godt mærke til hendes udfordrende smil, noget der faktisk måtte more ham, for det var tydeligt at han kun havde gjort hende langt mere nysgerrig, ikke fordi det gjorde ham noget, men et sted prøvede han faktisk bare at hjælpe hende, for ikke engang han kunne sige om dette møde ville ende ud godt eller skidt, selvom det for det meste altid endte skidt ud. Han var dog selv nysgerrig på hende, fordi han ikke rigtig kunne sætte fingere på hende, noget som han et sted godt kunne lide. Han trak svagt på smilebåndet til hendes ord, uden at han tog de sorte øjne fra hende, hun virkede som en tøs der tit rodede sig ud i problemer, og det kunne man da så sandelig sige, når hun var blevet nysgerrig på ham og faktisk virkede til at være stædig. Han lod kort tungen stryge tænkende over hans læber, som han betragtede hende lettere vurderende. Han var ikke bange for at lade folk vide hvem han var, for han var jo et sted bare en fyr fra Imandra, og selvom han skadede folk og de truede ham med at sende gud og hver mand efter ham, så havde han altid klaret sig, for hvem turde egentlig at lægge sig ud med ham? De som gjorde fortrød det jo alligevel altid. ”Udmærket frøken Celisha, så må vi jo se om du får gravet din egen grav eller ej,” svarede han med et kækt smil, selvom der også var noget lumsk og faretruende over ham, ”mit navn er Angelo.” Han kunne ikke sige om hun bevægede sig forkert ind på ham som de fleste gjorde, eller om hun faktisk ville formå at bevæge sig korrekt ind på ham og faktisk slippe godt fra det, det hel var jo faktisk op til hende. Han så ikke væk fra hendes blik, som han nærmest var fanget i dem, ikke fordi hun var sensuel dæmon, men fordi der var dette andet mystiske over hende, noget som han godt kunne lide. Han blev dog revet ud af sin egen betagethed af hende, da veninden kom og slog armen omkring Celisha. Han betragtede dem, uden at det kølige og dog kække smil forsvandt fra hans læber, hvor han hurtigt fik konkluderet at Celisha havde fri. ”Og sikke et held. Det ser ud til at jeg har dig hele aftenen for mig selv,” endte han lettere tilfredst, som veninden var forsvundet igen, hvor han talte som havde der ikke været andre i rummet, skønt det langt fra var tilfældet, for han vidste slet ikke om hun havde andre planer, men hvad gjorde det? Han fik altid hvad han ville have!

[Deleted]

Selv var Celisha sjældent voldelig, ja for slet ikke at sige aldrig. Hun hadede at bruge vold, og som kvinde var det også begrænsede hvor voldelig hun kunne være. Hun var ikke voldelig, ordet beskrev hende absolut ikke, eller rettere, man kunne aldrig sætte ordet voldelig i samme sætning som hendes navn, de to ting kunne slet ikke forbindes. Tit var hendes navn blev forbundet med ord som sensuel, forførende, mystisk, elegant, charmerende, munter, lokkende osv. ja alle ord der kunne fortælle noget om hvad hun var, og hvordan hun var. Hendes kenskab til mænd var ikke større end det hun vidste omkring deres lyster i sengen. hun snakkede sjældent med det modsatte køn uden for arbejdet, eller arbejderne. Ja hun arbejdede flere steder, og på bordellet var det kun to gange om ugen. Det var ikke fordi hun elskede det arbejde, men man tjente godt når man havde de racer i sig man havde. Sensueldæmon og formskifter var gode egenskaber, egenskaber der havde vidst sig at kunne tilfredsstille mænd ud over alle grænser. Men under alle omstændigheder var dette møde med denne mand slet ikke som alle hendes tidligere møder med andre mænd. Deres blikke forlod ikke hinandens, og gennem hans blik kunne hun se en kølighed og mørke, men alligevel noget der hev i hende og krævede hendes opmærksomhed. Hvor farlig han endelig var, vidste hun jo ikke, men helt ufarlig var han vel næppe, det var folk i disse lande sjældent. Da han kaldte hende frøken måtte hun slå en mild latter op ”Åh kære.. den slags tiltaleformer behøver du ikke stille overfor mig” svarede hun drillende. da han endelig sagde hans navn smilede hun skævt, navnet sagde hende faktisk intet, men man tænkte vel straks på en engel. Hans øjne sagde hende dog klart at han ikke var engel, for ellers ville hun have … fornemmet det? det var det hun havde fornemmede! Det omvendte af en engels udstråling! Dødsengel? Med sensueldæmoniskblod i årerne? Det var vel det! ved venindens ankomst og deres korte ordveksling vendte hun atter blikket mod ham. Hans svar fik hende til at hæve det ene bryn ”Så det tror du? Hvorfor den selvsikkerhed?” spurgte hun udfordrende og med et blik der sagde at han måske var lige lovligt for selvsikker. Med et roligt smil samlede hun glasset med vand op og førte den op til sine læber, drak en smule og satte den fra sig på bordet igen inden hun vendte sig om så hun sad med fronten mod ham. Hun trak skoen på igen og placeret benene over kors.

[angelo]

Angelo var ikke bange for at vise sit sande jeg. Han var slet ikke bange for at vise at han var dødsengel, for det var han faktisk stolt over! Han kunne bare ikke have vingerne slået ud, når han havde en skjorte på, selvom det faktisk var utroligt at han kunne gemme så store vinger under den lille skjorte, men det lykkedes ham hver gang alligevel. Han kunne dog ikke vise at han var dødsengel, selvom han altid endte med at smide blusen, skjorten eller toppen i sidste ende, fordi den blev trættende af at have på, desuden så blev hans vinger nærmest følelsesløse hvis de hele tiden skulle være slået ind, der ville han langt hellere have dem fri, så han kunne bevæge dem lidt, strække dem og vise det store og prægtige vingefang som de var af, for de var jo faktisk større end de fleste af hans artsfæller. At hun slog en mild latter havde han intet imod, selvom han normalt ikke brød sig om alt det milde, men det var anderledes her i Dvasias, her var folk som ham selv – for det meste, skønt ingen præcis blev som ham, for han endte altid med at skille sig ud alligevel. Han lod hovedet søge en anelse på sned, hvor et næsten morende træk fandt sted i hans ene mundvig. ”Ikke det? Det troede jeg ellers I kvinder nød,” svarede han kortfattet, som han kun trak på smilebåndet uden at det kække smil falmede det mindste. Han lænede sig ind mod bardisken, hvor hans albue måtte finde støtte, så hans hoved kunne hvile i hans hånd, dog uden at han tog blikket fra hende, som det næsten var blevet ham umuligt, selvom.. der var jo intet andet interessant at kigge på, så hvorfor skulle han dog kigge væk? Nej han nød at se ind i hendes flotte grønne øjne, der udstrålede denne flotte sensuelle glød, den samme glød som hans egne bar, selvom det slet ikke var af samme stærke grad som hendes! Hendes udfordrende tone og følgende ord, fik ham kun til at trække endnu mere på smilebåndet, for det måtte virkelig more ham! Han vidste at han var selvsikker, selvom han faktisk havde god grund til det, for han fik altid det han ville have, om han så skulle tage det med hjælp af magt! ”Fordi jeg altid får hvad jeg vil have!” endte han selvsikkert og med et næsten lumsk smil, selvom han ikke mistede det hemmelighedsfulde skær, for hans metoder behøvede han jo ikke at afsløre for hende, desuden kom det jo igen an på hvor villig hun egentlig selv var. Han tog en slurk af sin drink, hvor den klare væske måtte ryge direkte ned i svælget, som han bundede glasset og stillede det fra sig på bordet, inden han igen vendte blikket mod hende, hvor det var lettere udfordrende.

[Deleted]

Han var måske ikke bange for at vise hvem han var eller hvad han var. Hun derimod holdt både efternavn og racerne for sig selv, eller nogle af hendes racer. Sensueldæmonen og formskifteren i hende var nok dem folk kendte hende ved, warlocken kom kun sjældent frem og englen forsøgte hun at holde skjult deraf de ikke synlige vinger. At vise de hvide vinger frem var nok ikke en god ide, ikke i Dvasias, for de eneste engle der fandtes her, var de faldne engle, og hun var ikke en af dem. Engleracen var derfor helt skjult, selvom hun da lige havde gjort en anelse brug af den til at heale sin ankel hel, heale og heale, hendes krop gjorde det selv men det var grundet engleblodet i hendes årer, det blod hun havde arvede fra sin far, det blod som sørgede for at hendes blod ikke var helt rødt men heller ikke helt sølvfarvede som engles normalt var. Hendes egne vinger var store, ikke ualmindelige store blot som engle i hendes alder, personligt synes hun de var utrolig smukke og mange gange kunne hun få tiden til at gå ved at sidde for sig selv og pudse fjerene, for ja det gjorde hun faktisk. Fjernede de løse fjer, glattede andre og blot lod dem strække sig mens hun nød at se dem så store og hvide. De mindede hende om sin tid i himlen, de mindede hende om sin bror og de mindede hende om sin barndom og de mange flyveture hun havde haft. Hendes vinger var desuden et af hendes største svagheder, eller i hvert fald en svaghed, hun kunne ikke se et liv uden disse, og hendes krop reagerede altid anderledes når man rørte ved hendes vinger, langt mere voldsom end noget hun havde oplevede før, der var en vis velbehag over, men alligevel foruroligede det hende at hun bar den svaghed, derfor holdt hun den for sig selv. Hans hoved gled på sned og hendes fulgte drillende hans eksempel idet han lod et morende træk glide hen over hans læber ved hendes ord. ”Vi kvinder er så forskellige, det er jeg sikker på at du snart vil opdage” svarede hun og gjorde et kast med hovedet. Hendes hår fulgte med i den elegante bevægelse som føltes så helt normalt til en pige med sådan en aura. På samme måde som han nød at se ind i hendes øjne nød hun at holde hans blik fast ved sit, eller var det omvendt? Var det ham der holdt hendes blik fast ved hans? Hun vidste det ikke, men noget var det. Hendes eget hvilede endnu udfordrende i hans, en udfordring som hun ikke kunne lade være med at rette imod ham, nærmest fordi hun med sikkerhed vidste at han ville tage imod den og forsøge at modbevise hende. Magt havde aldrig været noget hun virkelig havde gjort brug af, det havde nærmest aldrig været nødvendigt. Alligevel var det nok smuttede engang i mellem. ”Der kan man se, den første ting vi har tilfælles…” svarede hun nærmest med en ironisk tone inden hun fortsatte kort tid efter ”Får du altid hvad du vil have af stædighed… eller magt?” spurgte hun, noget dybt ind i hende sagde at det nok var det sidste, men måske en blanding af begge del. At dømme udefra hans blik, hans udstråling, hans kropsbygning, kropsprog og sidst men ikke mindst det lille sorg over hans bryn brugte han en del magt… ved brug af nævnerne… og mon ikke noget magi med?

[angelo]

Denne kvinde, Celisha, var noget som faktisk måtte fange Angelos opmærksomhed og interesse og det var ikke fordi at hun var sensuel dæmon, han var dog ikke helt sikker på hvorfor hun helt fangede hans interesse, måske det kun var fordi det var blevet let, fordi det var så lang tid siden at han faktisk havde haft et rigtigt selskab? Normalt fandt han jo egentlig bare et ’bytte’, som han torturerede eller sårede for at få sin næring, skønt han denne aften egentlig ikke magtede at gå igennem samme rutine, for det blev trættende til sidst, denne gang ville han langt hellere lade natten føre ham af sted i dets ukendte farvande, for det fik han da langt mere spænding ud af, og indtil videre havde natten ført ham sammen med Celisha, så måtte de jo se om hun begik sig godt eller skidt ind på ham, han var dog stadig sikker på at der var noget andet over hende som fangede ham og at det ikke kun var fordi han manglede selskab, for hvem ønskede egentlig at leve helt ene og alene? Det var vel egentlig også grunden til at han altid kom hjem igen? Skønt han faktisk helst ville undgå det? Han havde dog lagt mærke til at hendes smerte i anklen pludselig var forsvundet, noget som havde gjort ham en anelse mistænksom, selvom han lod det ligge for nu, for mon han ikke engang fik sine svar? Det gjorde han jo altid! Han trak muntert på smilebåndet til hendes ord. Kvinder var forskellige? Det var alle jo faktisk, selvom mange havde visse fællesheder. ”For mit vedkommende er I alle lige besværlige,” svarede han lettere kækt og med et drilsk skær i de sorte øjne, selvom der stadig var noget ildevarslende over ham. Nej, han var ikke mandschauvinist, han nærede bare ikke særlig meget respekt for kvinder, som han heller ikke gjorde for mænd, for der skulle ufattelig meget til før han ville respektere nogen som helst, ikke engang dronningen af dette land, eller de andre kongelige fra de andre lande respekterede han, for.. hvad havde de gjort for ham? Intet! Han tog ikke blikket fra hende, som han ikke fandt noget andet interessant at kigge på, desuden kunne han godt lide hendes øjne, sensuelle, forførende, øjne der fangede de fleste mænd, manipulerede med dem, for at sno dem om sin lillefinger, noget som han alt sammen godt kunne lide, skønt han ikke var som alle andre mænd, for han var immun overfor den tiltrækning hun havde, han havde trods alt god erfaring fra sin egen far der havde hærdet ham på alle mulige måder, så han havde selv lært at være immun for den fulde tiltrækning overfor en fuldblods sensuel dæmon, også fordi han faktisk selv bar racen i sig. Han trak ganske svagt og næsten umenneskeligt på smilebåndet, som et noget så kynisk smil gled over hans læber til hendes ord. Han var en mand der nød at have magten og kontrollen, så selvfølgelig var det klart med magt, men til tider var det faktisk også fordi han var stædig. ”Det må være lidt af begge dele,” svarede han næsten som var det en uskyldig ting, skønt uskyldig var det sidste man kunne forbinde ham med! Men det behøvede Celisha jo ikke at vide, selvom det vel ikke var så svært at regne ud? Med de mange sår og ar han bar på kroppen, så var det ikke så svært at regne ud at han var en slagsbror.

[Deleted]

På same made som han synes at hun var interessant synes hun at han ligeledes var interessant. Ikke kun fordi han så godt ud og så ud til at have en flot krop, den slags rørte hende ikke længere. Når man har været i hendes branche i over 50 år så var der ikke meget blandt mænds ydre der kunne tiltrække hende. hun havde set alle mulige slags mænd, i starten af sin karrier – hvis det kunne kaldes for det – havde hun set man svæklinge og taber, mænd der måtte af med deres lyster fordi ingen gad give dem hvad de ønskede og fordi de ingen partner kunne finde. Senere havde det ændrede sig, til de voldelig typer, store mænd der elskede magt og vold, de havde tit efterladt hende i en tilstand hvor almindelig kvinder sikkert ville dø’, men takket hver sit engleblod havde hun overlevet. Derefter havde hun mødt berømtheder, folk hun ellers aldrig havde troede hun ville se, magtfulde folk, rige folk, der enten ikke kunne tilfredsstilleles hos deres egne kvinder eller også kunne de ikke få en kvinde ind i deres liv med deres stressede arbejde og farfulde liv. Så ja, hun havde set og oplevet alle slags mænd, noget der kunne være nyttefuldt, men alligevel noget hun kunne have været fri for. Mange gange havde hun selv drømt om et roligt liv, et liv hvori hun havde en familie, en masse venner og måske et barn eller to. Ja hun drømte om det liv hun aldrig havde fået selv, et med en kernefamilie. Men ak, det var og forblev en drøm, en drøm som hun gjorde sit bedste for ikke at tænke på det. smilet der nu krydsede denne mands læber var langt mere muntert end hun havde set indtil videre, alligevel lå der stadig noget dystert og gyseligt over ham. Hans svar fik hende til at trække en falsk maske af tristhed frem over hendes ansigt ”Nu sårer du mig Angelo…” svarede hun med noget af en trist stemme. Facaden forsvandt dog med det samme og en latter af morskab forlod hendes læber. ”Det skyldes måske at du har mødt de forkerte kvinder gennem dit liv…” hun blinkede drillende inden hun med en let håndbevægelse bad bartenderen fylde hende et glas med øl, denne nikkede og nogle få sekunder efter havde han lagt den foran hende. hun drak en smule af den inden hun atter vendte sin fulde opmærksomhed mod Angelo. Hendes blik faldt hurtigt i hans igen, de var som magneter, så dybe, mørke og gådefulde hvilket blot gjorde hende mere opsat på at finde ud af hvilke slags mand der gemte sig bag den uhyggelig maske han viste hende. En advarende stemme dukkede op i hendes hoved, men fordi hun var den hun var lod hun sig ikke mærke med den og skubbede den uden besvær til side. Det kyniske smil der krydsede hans læber fik hende til at lade et flabede smil glide frem over hendes perfekte fyldige læber ”Noget sagde mig at det ville være dit svar” svarede hun ”Og igen må jeg sige at det er et fællestræk” jo hun kunne skam bruge magt med sine sensuelle evner, men hvor tit hun gjorde det var jo en anden sag. Han brugte sikkert magt det meste af tiden for hvem ture være dum at sige ham imod så stor som han var. ”Har du overvejede at lade nogen kigge på dine sår?” spurgte hun mens hun kort så ham an for at se hvor skadet han endelig var. han var nok endt i slagsmål lige inden han var kommet herinde. Mens hun tjekkede ham for sår bemærkede hun hvor veltrænede han var, skjorten han var iført sad tæt indtil hans krop og understregede at der lå et sæt muskler lige under. Hans brede skuldre gjorde det også klart at han nok havde nogle overarme der kunne slå folk på tværs af vægge.

[angelo]

Faktisk så kunne Angelo ikke komme uden om at han faktisk nød Celishas selskab, hvis man da kunne kalde det for det, for han var ikke typen der morede sig, ikke på denne måde, når han morede sig var det når han gjorde skade på andre, ødelagde deres liv eller manipulerede rundt med dem, for han havde jo trods alt også sine mentale evner og ikke kun dem fra den sensuelle dæmon. Han kunne måske ikke megen magi, men det han kunne var kraftig magi, for det var hvad han havde trænet igennem utrolig mange år. Det kom dog også helt an på hvilken situation han måtte stå i, for ellers brugte han faktisk ikke magien som det første træk, nej han brugte nærkamp, virkede det ikke at slå sin modstander ud, brugte han sine primitive våben som han altid bar rundt på og hvis det heller ikke virkede så brugte han sin magi, hvilket som regel fik modstanderne til at bryde sammen, for han kunne med sit blik, skabe en stor hovedpine og mental skade i andre, han kunne med en berøring gøre en stor indre fysisk smerte, som fik de fleste til at tigge og bede om nåde, noget som han nød at høre, for det var virkelig som sød musik i hans ører! Han vendte blikket morende imod hende til hendes triste mine, for havde hun været såret og trist, så havde han kunne mærke det på hende, hvilket han ikke kunne, så det var mere end tydeligt at hun kun spillede foran ham, hvilket hun også gjorde tydeligt da hun slog ud i en munter latter. Hendes følgende ord, fik ham dog til at trække kækt på smilebåndet, for det kunne på sit vis have ret i. ”Det er sikkert meget korrekt.. ikke mange kvinder har været interessante nok eller kunnet leve op til forventningerne,” svarede han sandfærdigt, uden at det kolde smil forlod hans rosenrøde læber, som hans sorte øjne heller ikke veg væk fra hendes smukke smaragdgrønne. Han betragtede hende blot som hun bestilte en øl, hvor hans øjne ikke forlod hendes, da han mere eller mindre var blevet helt betaget af hendes væsen. Hun var interessant på mange måder, selvom det var ukendte måder, noget som han naturligvis ønskede at finde ud af, selvom han faktisk godt kunne lide lidt mystik uden at finde svaret. At det var et fællestræk at de både brugte magt og stædighed til at få hvad de ville have, kunne han på sit vis godt tro på, for hvorfor skulle hun lyve? Desuden så var hun sensuel dæmon, så det undrede ham faktisk ikke på nogen måde. ”Ja.. det er det sikkert,” medgav han lettere fraværende, som var han helt væk i hendes øjne, selvom han mest af alt var fanget af de mange tanker der gled igennem hans hoved. Han blev dog revet ud af dem, da hun nævnede hans flænge ved øjenbrynet, hvilket for en kort stund fik ham til at kigge undrende på hende, som han ikke anede hvad hun talte om, selvom det hurtigt ændrede sig, hvor han pludselig lagde mærke til flængen, hvilket han ikke havde gjort før nu. Han løftede den ene hånd og strøg kort nogle fingre over såret, hvor han kunne mærke væsken fra det, inden han trak fingrene til sig igen. ”Hm.. det havde jeg end ikke lagt mærke til,” mumlede han let, næsten som han blev utilfreds, utilfreds over at modstanderen faktisk havde fået ram på ham. Han vendte blikket mod hende igen. ”Du blev måske bekymret?” Et skævt og dog kækt smil gled over hans læber, selvom han tvivlede på at det var tilfældet.

[Deleted]

Hendes egen tid gik for det meste på at arbejde, ellers sad hun mest for sig selv og læste i en bog eller sad ved en bæk og blot gloede. Ja et kedeligt liv hvis man så bort fra hendes arbejde der tit kunne skabe hende drama, og det var endelig den eneste grund til at hun ikke søgte udfordringer i sin fritid – ikke normalt i hvert fald – for hendes job kunne mange gang være dramatisk, en fyr der pludselig troede han ejede hende, eller en der pludselig så sig sur på hende fordi hun afviste ham, eller en kvinde der mente at hun havde stjålet hendes mand. Ja drama på mange måder, på forskellige faconer og det var mere end rigeligt. Skænderierne når kvinderne kom for at beskylde hende for at have forført deres mænd kunne vare i flere timer, og kun hendes viljestyrke holdt Celisha fra at fare løs på dem. At hun så nu tilbragte noget af sin sparsomme fritid med en mand hun knap nok kendte var en forandring, til det bedre eller værre kunne hun ikke sige endnu, det ville tiden vise… eller aftenens udfald. Han sad godt nok overfor hende, og selvom hun så ind i hans øjne så var han en gåde for hende. Tit havde hun ellers fået at vide at øjnene var kilden til kroppens sjæl og derfor kunne man vide hvilke person man sad overfor ved at se ind i vedkommendes øjne. Hun havde skam en lille ide om hvordan han var som person, men den var alt for lille kunne hun på forhånd regne ud. At det for ham var tydeligt at det blot var en facade havde hun ingen anelse om, hvor skulle hun også vide det fra. Det eneste hun vidste med sikkerhed at han havde sensueldæmonisk blod i årerne og at han med stor sandsynlighed var dødsengel. Hans svar fik hendes til at snerpe læberne tænksomt sammen ”Skal jeg så føle mig beæret over at du gider snakke med mig?” spurgte hun drillende efter nogle sekunder, for det var vel et sted det han sagde, var det ikke? hvis hun ikke havde været interessant ville han vel ikke have brugt tid på hende… ville han vel? Hans kolde smil var måske kold, men den skræmte hende ikke, ikke fordi hun var i Dvasias for det var hun kun to-tre dage om ugen og hun var født og opvoksede i Manjarno og himmeriget, så dette var ikke hendes hjem, men nok fordi der var noget over ham som fik al hendes frygt til at forsvinde som dug fra solen. Han gav hende ret i det næste hun havde sagt men med en fraværende tone, hvad mon han tænkte på. Det ville hun gerne vide, hun ville gerne vide hvad der foregik i denne mands hoved og det ville hun gerne give alt for! Hans blik hvilede endnu i hendes og det virkede som om han var helt væk i hendes øjne hvilket fik en lille dog melodisk latter til at forlade hendes læber. Da hun nævnte flængen ved hans bryn virkede han forvirret, vidste han ikke den var der? kunne han ikke mærke det? lugte blodet? Fornemmede det klistrede blod? underligt, eller måske ikke! hun havde jo fra første øjeblik syntes han var anderledes så mon ikke han vil være anderledes i selv den slags? han bekræftede hendes tanke om at han ikke havde lagt mærke til såret ved at sige det højt. Ordene han tilføjede fik hende til at smile kækt og hæve det ene bryn ”Nej ikke rigtigt af to grunde, for det første ser det ikke dybt ud, for det andet er jeg sikker på at du har klaret værre” svarede hun. Hun rakte en hånd frem mod hans ansigt og strøg hånden et halvt centimeter oven over såret, hun havde ret såret var ikke dybt men det skulle renses og forbindes.

[angelo]

Hvad denne kvindes liv gik ud på, anede Angelo virkelig ikke, men eftersom hun var sensuel dæmon, så kunne han næsten regne ud at hun havde brug for en mands nærvær, så han gik ud fra at hun brugte megen tid på at lokke mænd i fordærv, snyde dem, manipulere med dem, simpelthen snoede dem om sin lillefinger og fik dem til at gøre hvad hun ville have, hun førte dem rundt som var de marionetdukker, og hun var naturligvis marionetføreren. Det hele foregik efter hendes hendes hoved, det var hendes ideer som blev ført ud i livet, det var hendes ønsker der gik i opfyldelse, men ikke denne aften, for denne aften skulle han nok vise at det var ham som sad med magten, at det var ham som sad med den fulde kontrol, for han underlagde sig virkelig ikke en eneste person i denne verden! Foruden.. en enkelt mand, hans egen far, den eneste som han direkte kunne sige at han havde underlagt sig, men det var den eneste! Han trak på smilebåndet til hendes ord, uden at det ildevarslende forsvandt det mindste, for hun burde have en lille alarm inde i hovedet der bad hende om at stikke af, få sig viklet fri fra hans greb, som hun var ved at springe i med begge ben. Hun var ikke naiv, eller.. det var hun jo nok hvis hun stolede på ham, for det var nok det sidste hun skulle gøre, men igen kom det an på hvordan hun bevægede sig ind på ham. Han lod hovedet hvile i sin hånd, hvis albue hvilede på disken til baren. ”Være beæret, prise dig lykkelig, være taknemmelig, det er sådan set op til dig,” svarede han lettere hemmelighedsfuldt, selvom det var tydeligt at der var noget som hun faktisk burde være glad for ikke var sket endnu, spørgsmålet var jo så bare om hun kunne regne ud hvad, hvilket han tvivlede på, men igen, han behøvede ikke gøre hende noget medmindre hun gav ham grund til det, som de fleste gjorde. At hun kommenterede hans sår, var slet ikke noget som han selv havde lagt mærke til, ja ikke før hun havde valgt at sige noget, for han var vant til at få skader og flænger, og der skulle mere til før han faktisk kunne mærke det. Hans far havde trods alt sørget for at hærde ham. Han trak kækt på smilebåndet til hendes ord, for hun havde faktisk ret. Det var ikke særlig dybt, i så fald havde han jo nok mærket noget, og han havde prøvet det som var værre, for dette var virkelig intet. Smilet falmede dog, som hun løftede hånden og strøg en finger tæt ved såret. Han var ikke vant til sådanne blide berøringer, omsorg, bekymring, selvom han ikke var sikker på hvad hun egentlig følte, hvilket gjorde ham en anelse usikker, noget som han faktisk ikke brød sig om! Han kneb øjnene en anelse sammen, hvor et lille koldt smil gled over hans læber. ”Og jeg må give dig ret ved begge dele,” svarede han stilfærdigt, uden at smilet falmede det mindste, som han ikke tog blikket fra hende, det var dog tydeligt at se på ham, at han ikke havde tænkt sig at gøre noget ved såret for.. hvorfor skulle han? ”Men jeg klarer mig nu nok,” endte han ganske kortfattet, og endnu et tegn til at han ikke havde tænk sig at gøre det mindste ved arret, han var vant til det, og endda det som var værre, så dette var jo som en hudafskrabning for normale mennesker.