Post by Gabriel Maloya Nicomendes on Mar 7, 2010 10:24:51 GMT 1
Fulde navn: Gabriel Maloya Morningstar
Alder: Omkring sit første årtusinde, selvom han ikke ser ud til at være ældre end de 25
Race: Varyl – Engel og Magiker
Job: Rettemæssig konge i Procias
Status: Ugift og ikke i forhold
Våben: Igennem Gabriels relativt lange liv efterhånden, er han kendt med de magiske evner som han besidder, selvom det slet ikke havde været i samme grad som hans søster. Hans evner indenfor healing og englenes talenter har dog i den grad været mere fremtræden. Han kan flyve ekstremt hurtigt, han er hurtig med sværd og andet som lige kan ligge for hans hånd Sværdet har han dog efter sin mor, med hans egne indgraveringer og så let som ingenting når det er ham som holder det, hvorefter det er tung som bly når andre griber det. Selve grebet om den smukke og ekstrem skarpe klinge, er af ren guld med elviske indgraveringer og håndtaget lavet perfekt efter hans egen hånd, så det ligger helt perfekt i hans eget greb.. Han er hurtig fysisk, også selvom han ikke kan angribe som den bedste på afstand, er han bestemt ikke typen som man skal kaste sig ud i kamp med. Han tøver ikke med at slå ihjel hvis han ikke ser andre udveje. Magiske tendenser har han dog tydeligt ved sig og det er noget som han klart gør brug af, hvis det er allerhøjst nødvendigt. Det er dog i en betydeligt mindre grad end alt det andet og det er noget som trætter ham noget så voldsomt.
Udseende og tøj: Gabriel er det som man fint kan beskrive som en flot ung mand. Han har mørkt hår efter sin far, det er relativt kort og så har han vist tegn til skæg, han har helt blå øjne og han er tydeligt markeret over skuldre, bryst og mave som enhver anden ung mand. Han har de smukke og store hvie vinger og det er noget som han i den grad agter, at skulle passe og pleje, da det bestemt er noget som han værdsætter noget så frygteligt. Han har en tydelig solbrun farve som udspiller sig mere eller mindre over hele hans krop. Han går som regel i det helt hvide tøj, da han føler det mest komfortabelt alt efter sin delerace som en engel. Han går i hvide skjorter og hvide bukser med et ganske særligt bælte, hvori han har sit sværd til at sidde, da han bestemt heller ikke går nogen steder uden, at skulle have det på sig! Som regel går han i bare fødder, selvom han, hvis omstændighederne byder ham det, så bevæger han sig rundt i et par sko lavet af skind – ligesom resten af hans beklædning, så er han frygtelig lys af sig.
Personlighed: Gabriel er i den grad det som man kan definere som en meget ordentlig mand og knægt, selvom det dog i den grad ikke har forholdt sig sådan igennem hele livet. Han har virkelig været en forfærdelig lømmel, selvom det i den grad har ændret sig, efter hans families død. Han er blevet til en mand, med sine egne meninger og holdninger som han i den grad ønsker, at skulle bringe videre ud til folket i Procias. Hans evner som engel er noget som han har efter sin far, som i den grad også var en ekstrem dygtig en af slagsen. Hans evner som healer er ganske storslået, og det er også det som han har brugt mest, og deraf også de evner som magiker som han har efter sin elskede mor. Hans mors mange holdninger er noget som i den grad er gået i arv, selvom der er visse forskelle. Han er ekstrem fordomsfuld og ser på alle fra Dvasias på mere eller mindre den samme måde, hvad end om det er godt eller skidt. Det var det som i hans øjne, slog hans mor ihjel og deraf er det også dem som slog hans mor ihjel, og det er det som han aldrig nogensinde vil tilgive dem for! Han ser på hver eneste dag som en gave sendt fra det store i det hele og udnytter det så godt som det er ham overhovedet muligt. Som oftest er han smilende og glad, men han kan frygtelig hurtigt slå hen i det brændende alvor og være den hårde mand som hans mor også var det for den del. Han har i den grad det som man kan kalde for de ekstreme lederevner og det er det som han agter at skulle gøre brug af. Hans lange sammenhold med englene og i deres selskab har vist ham en ting eller to omkring det som egentlig har foregået i Procias igennem så ekstrem lang tid nu, så han ved så sandelig også hvor han skal tage fat i det og han agter bestemt også at gøre det! Rydde op i sine forfædres fejl og mangler som stadig hviler som mørke kendetegn til landet. Hans fordomme gør så sandelig også, at han ikke tøver med, at skulle tvinge de mørke væsner ud af Procias med mindre, at de kan redegøre for sig, at de er af lyst sind og sjæl og han kræver i den grad bevis for dette! Han har i den grad også problemer med at skulle forelske sig, da han allerede har oplevet den smerte ved det og den følelse af, at skulle miste noget som har haft en så forfærdelig stor betydning, at det er noget som han slet ikke ønsker at skulle gå igennem endnu en gang. Dem som dog endelig skal komme tæt på ham, er noget som han virkelig holder tæt og vogter og beskytter med livet om det skulle gå hen og blive nødvendigt. Han kæmper for det som han tror på og det som han er helt sikker på, og når det endelig er, så er han forfærdelig svær, at skulle få til at skifte mening, der hvor rådgiverne selv måtte have problemer med det. Er man først kommet ind under huden på ham, så er han en af de mest venlige og varme væsner som man overhovedet kan komme i nærheden af, selv på trods af det som han har været igennem i hans eget lange liv. Han er meget nem at tale med, og han er frygtelig let at skulle få til at lytte. Han tager mange personlige problemer til sig og specielt hvis det er nogen af dem som han holder mest af i hans liv. Han er en som man kan stole på og han prøver virkelig hårdt på, at skulle leve op til alle de forventninger som stilles til ham, selvom det i den grad kan være mange efter hans egen mor som havde siddet på tronen i sin tid.
Fortid: Gabriel er født som den syvende i rækken af Elanyas børn, efter sine storebrødre Kimeya og Lestat og efter trillingerne Faith, Hope og Destiny og så sin storesøster Celina. Han kom til verden midt i Dvasias ved den store sorte sø ved hjælp af magi. Hans far så han dog aldrig rigtigt noget til igennem hans unge liv. Han forsvandt allerede dengang Gabriel og Celina kun havde været halvandet år og efterlod ham, Celina og deres mor alene på tronen, hvilket i den grad heller ikke viste sig, at skulle være let.
Gabriel og Celina fik allerede ekstremt hurtigt et meget tæt forhold. Deres mor havde travlt med tronen og de mange kongelige pligter, så som oftest, så blev de passet, ellers passet de sig selv eller hinanden når de var sammen. Allerede dengang de ikke var særlig gamle, endte Celina med at skulle forsvinde uden videre omsvøb, hvilket i den grad havde en ekstrem stor betydning for Gabriel. Han endte med at skulle rende mere rundt alene, end det som han havde gjort til nu.
Gabriel viste sig ekstremt hurtigt fra en side af, at være meget selvstændig, en tendens til at skulle klare sig selv, hvilket også gjorde, at han trak sig mere og mere væk fra sin mor, da han heller ikke følte, at hun gjorde nok for at de skulle holdes sammen. At hele familien var gået i opløsning. Han har aldrig nogensinde kendt til sin ældre søskende, da han altid har levet i troen på at ham og Celina var de første og de eneste.
Gabriel søgte mere og mere væk fra slottet, selvom han ikke var særlig gammel. Han ville ud og opleve noget. Han havde ikke sin far, han havde ikke sin søster eller sin mor, så det var noget som han gjorde ganske enkelt alene. Her endte han med at skulle støde på vampyren Denjarna. Hvad han overhovedet lavede ude på denne tid af døgnet, vidste han så heller ikke. Han skulle bevise sit mod og det gjorde han i den grad som det eneste han lige fandt muligt. Han klamrede sig til Denjarnas ben, også selvom dette blev det sidste møde som han kunne gøre udendørs før Elanya opdagede hans natlige aktiviteter, som kraftigt blev overvåget det næste lange stykke tid.
Han blev teenager og lignede en lige så og han søgte i den grad også efter sin elskede søster, selvom han ikke så så meget som et eneste spor efter hende. Det gjorde ham bange og det efterlod kun det forfærdelige ønske, om at skulle finde hende igen! Det var jo så der, at det igen måtte gå galt, en aften, hvor han var udenfor. Han stødte igen på Denjarna og med det løfte som han havde skænket dengang, han havde været en lille knægt, han skulle vise, at han var en mand, og det var et løfte, som han indførte med intet andet end et kys.
Han indledte et forhold til denne vampyr, også selvom han udmærket var klar over, at hun allerede havde et forhold til vampyren Derick. Ikke en ting som han tænkte meget over, det var det som kunne få hans tanker bare en anelse væk fra hans mor og hans søster. Han holdt det hemmeligt for alle og enhver. Han ved faktisk ikke, om hans mor nogensinde lærte, at skulle kende til det, det mindste overhovedet.
At Denjarna så måtte vælge Derick fremfor ham, var noget som direkte måtte knuse ham. Han låste sig inde på værelset, græd sine tårer. Det var først der, at han igen valgte, at skulle søge mod sin mor. Han manglede hende virkelig og som altid, så stod hun der med en favn at skulle søge til og en skulder, at skulle græde på. Han tog imod det, fik efterhånden et godt og tydeligt forhold op til hende igen, selvom det for alvor kørte galt, da Legacy skulle forsvinde, at Lestat skulle dukke op. Gabriel brød sig bestemt ikke om den fyr og havde aldrig gjort det nogensinde! Fyren var en vampyr og det var bestemt ikke en tanke som han brød sig om overhovedet! Han vurderede ofte at skulle søge mod sin mor inden det overhovedet ville blive for sent, selvom han aldrig nogensinde fik det gjort.
I hans liv, dukkede Evelyn op. Hun blev hans egen personlige kammerpige og en som han rigtigt følte, at han kunne snakke med. Hvor hurtigt de egentlig kom ind på hinanden, vidste han ikke, men det gik virkelig ekstremt hurtigt. De begyndte hurtigt at skulle snakke sammen. Han var slet ikke kendt med hvilken opgave, som hun har haft overfor ham og hvad hun skulle gøre ved den kongelige trone.
Hans mors skrig såvel som hans stedfars, var noget som fik det til at løbe koldt ned af ryggen og beskeden omkring deres død, var noget som virkelig måtte føles som en kniv direkte i brystet for hans vedkommende. Hans hjerte føles som det skulle stoppe og hans verden føles som den var ved at skulle kollapse. Uden at tænke meget over det, smed han alt hvad han havde i hænderne og tog afsted. Han efterlod end ikke nogen besked til Evelyn. Han tog afsted hurtigt og kun for at skulle komme tilbage for tronen når han engang var klar til det og nu efter adskillige år. Vel nærmere et helt århundrede, er han vendt tilbage igen og denne gang agter han at skulle få lov til at skulle indtage tronen med sin rettemæssige arveret!
Minder: Da hans søster, Celina, endte med at skulle forsvinde. Ikke bare som en helt lille pige, men også dengang hun var blevet ældre. At hun blev opslugt af mørket og det var det som endte med at skulle tage hendes liv, var virkelig noget som direkte har haft en forfærdelig knusende effekt.
At han igennem størsteparten af livet, faktisk har rendt rundt helt og særdeles alene, har haft en tydelig påvirkning af ham. Han er nemlig blevet så frygtelig vant til, at skulle gøre det hele selv. Han er virkelig utrolig vant til at skulle søge rådene i hans eget sind, fremfor at skulle lytte til de klogere, som render rundt på slottet.
Minderne omkring hans mors død, er efterhånden også noget af det, som har været hårdest for ham. At hun endte med at skulle falde, hans stedfar og hans lillebror, alle på en og samme aften, var noget som knuste ham for alvor. Han havde valgt, at skulle smide absolut alt som han havde i hænderne for at tage væk, samle sig og kun for at skulle komme tilbage igen med en stor styrke og med de evner og egenskaber som Procias måtte søge, kun for at skulle vise sin mor, at han faktisk kunne og at han ville gøre hende ære og i hendes navn.
Styrke:
- Hans evner som engel med hensyn til healing og vingerne
- Hans lederegenskaber
- Modig
- Ekstrem dygtig til at holde hovedet koldt
- Utrolig med våben og i kamp
Svaghed:
- Ekstrem fordomsfuld overfor mørke væsner
- Familie og dem som virkelig står ham nær
- Ekstrem trang til at vise sit vær
- Stædig
- Ekstrem enerådig
Kendetegn: De store hvide vinger, ringen som hviler på hans finger som tydeligt beviser hans lyse og kongelige slægt samt kæden som hviler omkring hans hals som er noget af det eneste efter hans mor.
Andet: Gabriel er sidste lyse bindeled til sin mor, Elanya Maloya som er den største Dronning som Procias nogensinde havde haft.
Signatur: Ukendt
Hvor din bruger holder til: Procias
Alder: Omkring sit første årtusinde, selvom han ikke ser ud til at være ældre end de 25
Race: Varyl – Engel og Magiker
Job: Rettemæssig konge i Procias
Status: Ugift og ikke i forhold
Våben: Igennem Gabriels relativt lange liv efterhånden, er han kendt med de magiske evner som han besidder, selvom det slet ikke havde været i samme grad som hans søster. Hans evner indenfor healing og englenes talenter har dog i den grad været mere fremtræden. Han kan flyve ekstremt hurtigt, han er hurtig med sværd og andet som lige kan ligge for hans hånd Sværdet har han dog efter sin mor, med hans egne indgraveringer og så let som ingenting når det er ham som holder det, hvorefter det er tung som bly når andre griber det. Selve grebet om den smukke og ekstrem skarpe klinge, er af ren guld med elviske indgraveringer og håndtaget lavet perfekt efter hans egen hånd, så det ligger helt perfekt i hans eget greb.. Han er hurtig fysisk, også selvom han ikke kan angribe som den bedste på afstand, er han bestemt ikke typen som man skal kaste sig ud i kamp med. Han tøver ikke med at slå ihjel hvis han ikke ser andre udveje. Magiske tendenser har han dog tydeligt ved sig og det er noget som han klart gør brug af, hvis det er allerhøjst nødvendigt. Det er dog i en betydeligt mindre grad end alt det andet og det er noget som trætter ham noget så voldsomt.
Udseende og tøj: Gabriel er det som man fint kan beskrive som en flot ung mand. Han har mørkt hår efter sin far, det er relativt kort og så har han vist tegn til skæg, han har helt blå øjne og han er tydeligt markeret over skuldre, bryst og mave som enhver anden ung mand. Han har de smukke og store hvie vinger og det er noget som han i den grad agter, at skulle passe og pleje, da det bestemt er noget som han værdsætter noget så frygteligt. Han har en tydelig solbrun farve som udspiller sig mere eller mindre over hele hans krop. Han går som regel i det helt hvide tøj, da han føler det mest komfortabelt alt efter sin delerace som en engel. Han går i hvide skjorter og hvide bukser med et ganske særligt bælte, hvori han har sit sværd til at sidde, da han bestemt heller ikke går nogen steder uden, at skulle have det på sig! Som regel går han i bare fødder, selvom han, hvis omstændighederne byder ham det, så bevæger han sig rundt i et par sko lavet af skind – ligesom resten af hans beklædning, så er han frygtelig lys af sig.
Personlighed: Gabriel er i den grad det som man kan definere som en meget ordentlig mand og knægt, selvom det dog i den grad ikke har forholdt sig sådan igennem hele livet. Han har virkelig været en forfærdelig lømmel, selvom det i den grad har ændret sig, efter hans families død. Han er blevet til en mand, med sine egne meninger og holdninger som han i den grad ønsker, at skulle bringe videre ud til folket i Procias. Hans evner som engel er noget som han har efter sin far, som i den grad også var en ekstrem dygtig en af slagsen. Hans evner som healer er ganske storslået, og det er også det som han har brugt mest, og deraf også de evner som magiker som han har efter sin elskede mor. Hans mors mange holdninger er noget som i den grad er gået i arv, selvom der er visse forskelle. Han er ekstrem fordomsfuld og ser på alle fra Dvasias på mere eller mindre den samme måde, hvad end om det er godt eller skidt. Det var det som i hans øjne, slog hans mor ihjel og deraf er det også dem som slog hans mor ihjel, og det er det som han aldrig nogensinde vil tilgive dem for! Han ser på hver eneste dag som en gave sendt fra det store i det hele og udnytter det så godt som det er ham overhovedet muligt. Som oftest er han smilende og glad, men han kan frygtelig hurtigt slå hen i det brændende alvor og være den hårde mand som hans mor også var det for den del. Han har i den grad det som man kan kalde for de ekstreme lederevner og det er det som han agter at skulle gøre brug af. Hans lange sammenhold med englene og i deres selskab har vist ham en ting eller to omkring det som egentlig har foregået i Procias igennem så ekstrem lang tid nu, så han ved så sandelig også hvor han skal tage fat i det og han agter bestemt også at gøre det! Rydde op i sine forfædres fejl og mangler som stadig hviler som mørke kendetegn til landet. Hans fordomme gør så sandelig også, at han ikke tøver med, at skulle tvinge de mørke væsner ud af Procias med mindre, at de kan redegøre for sig, at de er af lyst sind og sjæl og han kræver i den grad bevis for dette! Han har i den grad også problemer med at skulle forelske sig, da han allerede har oplevet den smerte ved det og den følelse af, at skulle miste noget som har haft en så forfærdelig stor betydning, at det er noget som han slet ikke ønsker at skulle gå igennem endnu en gang. Dem som dog endelig skal komme tæt på ham, er noget som han virkelig holder tæt og vogter og beskytter med livet om det skulle gå hen og blive nødvendigt. Han kæmper for det som han tror på og det som han er helt sikker på, og når det endelig er, så er han forfærdelig svær, at skulle få til at skifte mening, der hvor rådgiverne selv måtte have problemer med det. Er man først kommet ind under huden på ham, så er han en af de mest venlige og varme væsner som man overhovedet kan komme i nærheden af, selv på trods af det som han har været igennem i hans eget lange liv. Han er meget nem at tale med, og han er frygtelig let at skulle få til at lytte. Han tager mange personlige problemer til sig og specielt hvis det er nogen af dem som han holder mest af i hans liv. Han er en som man kan stole på og han prøver virkelig hårdt på, at skulle leve op til alle de forventninger som stilles til ham, selvom det i den grad kan være mange efter hans egen mor som havde siddet på tronen i sin tid.
Fortid: Gabriel er født som den syvende i rækken af Elanyas børn, efter sine storebrødre Kimeya og Lestat og efter trillingerne Faith, Hope og Destiny og så sin storesøster Celina. Han kom til verden midt i Dvasias ved den store sorte sø ved hjælp af magi. Hans far så han dog aldrig rigtigt noget til igennem hans unge liv. Han forsvandt allerede dengang Gabriel og Celina kun havde været halvandet år og efterlod ham, Celina og deres mor alene på tronen, hvilket i den grad heller ikke viste sig, at skulle være let.
Gabriel og Celina fik allerede ekstremt hurtigt et meget tæt forhold. Deres mor havde travlt med tronen og de mange kongelige pligter, så som oftest, så blev de passet, ellers passet de sig selv eller hinanden når de var sammen. Allerede dengang de ikke var særlig gamle, endte Celina med at skulle forsvinde uden videre omsvøb, hvilket i den grad havde en ekstrem stor betydning for Gabriel. Han endte med at skulle rende mere rundt alene, end det som han havde gjort til nu.
Gabriel viste sig ekstremt hurtigt fra en side af, at være meget selvstændig, en tendens til at skulle klare sig selv, hvilket også gjorde, at han trak sig mere og mere væk fra sin mor, da han heller ikke følte, at hun gjorde nok for at de skulle holdes sammen. At hele familien var gået i opløsning. Han har aldrig nogensinde kendt til sin ældre søskende, da han altid har levet i troen på at ham og Celina var de første og de eneste.
Gabriel søgte mere og mere væk fra slottet, selvom han ikke var særlig gammel. Han ville ud og opleve noget. Han havde ikke sin far, han havde ikke sin søster eller sin mor, så det var noget som han gjorde ganske enkelt alene. Her endte han med at skulle støde på vampyren Denjarna. Hvad han overhovedet lavede ude på denne tid af døgnet, vidste han så heller ikke. Han skulle bevise sit mod og det gjorde han i den grad som det eneste han lige fandt muligt. Han klamrede sig til Denjarnas ben, også selvom dette blev det sidste møde som han kunne gøre udendørs før Elanya opdagede hans natlige aktiviteter, som kraftigt blev overvåget det næste lange stykke tid.
Han blev teenager og lignede en lige så og han søgte i den grad også efter sin elskede søster, selvom han ikke så så meget som et eneste spor efter hende. Det gjorde ham bange og det efterlod kun det forfærdelige ønske, om at skulle finde hende igen! Det var jo så der, at det igen måtte gå galt, en aften, hvor han var udenfor. Han stødte igen på Denjarna og med det løfte som han havde skænket dengang, han havde været en lille knægt, han skulle vise, at han var en mand, og det var et løfte, som han indførte med intet andet end et kys.
Han indledte et forhold til denne vampyr, også selvom han udmærket var klar over, at hun allerede havde et forhold til vampyren Derick. Ikke en ting som han tænkte meget over, det var det som kunne få hans tanker bare en anelse væk fra hans mor og hans søster. Han holdt det hemmeligt for alle og enhver. Han ved faktisk ikke, om hans mor nogensinde lærte, at skulle kende til det, det mindste overhovedet.
At Denjarna så måtte vælge Derick fremfor ham, var noget som direkte måtte knuse ham. Han låste sig inde på værelset, græd sine tårer. Det var først der, at han igen valgte, at skulle søge mod sin mor. Han manglede hende virkelig og som altid, så stod hun der med en favn at skulle søge til og en skulder, at skulle græde på. Han tog imod det, fik efterhånden et godt og tydeligt forhold op til hende igen, selvom det for alvor kørte galt, da Legacy skulle forsvinde, at Lestat skulle dukke op. Gabriel brød sig bestemt ikke om den fyr og havde aldrig gjort det nogensinde! Fyren var en vampyr og det var bestemt ikke en tanke som han brød sig om overhovedet! Han vurderede ofte at skulle søge mod sin mor inden det overhovedet ville blive for sent, selvom han aldrig nogensinde fik det gjort.
I hans liv, dukkede Evelyn op. Hun blev hans egen personlige kammerpige og en som han rigtigt følte, at han kunne snakke med. Hvor hurtigt de egentlig kom ind på hinanden, vidste han ikke, men det gik virkelig ekstremt hurtigt. De begyndte hurtigt at skulle snakke sammen. Han var slet ikke kendt med hvilken opgave, som hun har haft overfor ham og hvad hun skulle gøre ved den kongelige trone.
Hans mors skrig såvel som hans stedfars, var noget som fik det til at løbe koldt ned af ryggen og beskeden omkring deres død, var noget som virkelig måtte føles som en kniv direkte i brystet for hans vedkommende. Hans hjerte føles som det skulle stoppe og hans verden føles som den var ved at skulle kollapse. Uden at tænke meget over det, smed han alt hvad han havde i hænderne og tog afsted. Han efterlod end ikke nogen besked til Evelyn. Han tog afsted hurtigt og kun for at skulle komme tilbage for tronen når han engang var klar til det og nu efter adskillige år. Vel nærmere et helt århundrede, er han vendt tilbage igen og denne gang agter han at skulle få lov til at skulle indtage tronen med sin rettemæssige arveret!
Minder: Da hans søster, Celina, endte med at skulle forsvinde. Ikke bare som en helt lille pige, men også dengang hun var blevet ældre. At hun blev opslugt af mørket og det var det som endte med at skulle tage hendes liv, var virkelig noget som direkte har haft en forfærdelig knusende effekt.
At han igennem størsteparten af livet, faktisk har rendt rundt helt og særdeles alene, har haft en tydelig påvirkning af ham. Han er nemlig blevet så frygtelig vant til, at skulle gøre det hele selv. Han er virkelig utrolig vant til at skulle søge rådene i hans eget sind, fremfor at skulle lytte til de klogere, som render rundt på slottet.
Minderne omkring hans mors død, er efterhånden også noget af det, som har været hårdest for ham. At hun endte med at skulle falde, hans stedfar og hans lillebror, alle på en og samme aften, var noget som knuste ham for alvor. Han havde valgt, at skulle smide absolut alt som han havde i hænderne for at tage væk, samle sig og kun for at skulle komme tilbage igen med en stor styrke og med de evner og egenskaber som Procias måtte søge, kun for at skulle vise sin mor, at han faktisk kunne og at han ville gøre hende ære og i hendes navn.
Styrke:
- Hans evner som engel med hensyn til healing og vingerne
- Hans lederegenskaber
- Modig
- Ekstrem dygtig til at holde hovedet koldt
- Utrolig med våben og i kamp
Svaghed:
- Ekstrem fordomsfuld overfor mørke væsner
- Familie og dem som virkelig står ham nær
- Ekstrem trang til at vise sit vær
- Stædig
- Ekstrem enerådig
Kendetegn: De store hvide vinger, ringen som hviler på hans finger som tydeligt beviser hans lyse og kongelige slægt samt kæden som hviler omkring hans hals som er noget af det eneste efter hans mor.
Andet: Gabriel er sidste lyse bindeled til sin mor, Elanya Maloya som er den største Dronning som Procias nogensinde havde haft.
Signatur: Ukendt
Hvor din bruger holder til: Procias
