What a day!

[theis]

Gabriel havde personligt påtaget sig ansvaret får at samle de mange flygtninge fra procias sammen og få dem tilbage, nu da landet var i forbedring og mørkevæsnerne havde forladt landet, enten friviligt eller tvunget ud af Gabriel og hans soldater. Gabriel vidste at mange af Flygtningende i et forsøg på at komme væk, fra krigen og hungersnøden havde skabt problemer her i manjarno, hvilket også var grunden til at han så tit havde bevæget sig over grænsen for at få dem til at falde til ro. Egentligt kunne han bare havde ladet Manjarno's hærfører tage sig af det, men da Gabriel aldrig havde mødt ham, og faktisk ikke havde hørt ret meget om ham, stolede han ikke nok på ham til at få flygtningende til at slappe af uden at komme tilskade. Nu var det blevet aften og Gabriel havde brugt hele dagen på at finde flygtningene og fået dem overbevist til at tage tilbage, desværre var der endnu mange han manglede at finde, hvilket var grunden til at han havde valgt at tage forbi kroen i manjarno. Han skjulte sine vinger som engle nu engang kunne, ellers ville han for det første havde svært ved at gå ubemærket rundt, da hans vinger var større end gennemsnit af engles, og for det andet ville han ikke komme til at slå nogen ned med sine vinger. Han var heller ikke klædt i sin rustning som han så tit var i øjeblikket, men i stedet var han klædt i en almindelig hvis dragt, som bestod af en hvid skorte, et par hvide bukser, en hvid kappe. Og det et par læderstøvler i en lys læder. Ved hans side hang en hvidsværdskede, hvor sværdhæftet fra et smukt smedet sværd stak op. Samtidig med at han var klædt næsten helt i hvid, havde han en varm og tryk aura omkring sig, som for de fleste godhjertede mennesker, ville få dem til at føle sig varm og tryg når man var i samme rum som ham. Gabriel stoppede op foran døren til kroen og åbnede den roligt mens han gik ind. Han lod sine utrolig klare blå øjne glide rundt på kroen, mens et venligt smil lå plantet på hans læber, og da hans øjne faldt på et bord, hvor der ikke sad nogen, satte han hurtigt kursen mod det. Hans skridt var lette og larmede ikke så meget som man ville have troet når man så en mand af hans størrelse. Gabriel smilte til alle de folk han kom forbi, og da han endelig var kommet over til bordet spændte han sit sværd af og lænte det op af bordet før han satte sig ned. Han rullede lidt med nakken og skulderne, da disse var en smule spændte af at rejse rundt hele dagen, og han måtte indrømme at han faktisk var utrolig glad for endelig at kunne sidde lidt ned og bare slappe af.

[temari]

Temari arbejde som altid på kroen den aften. HUn var den eneste som skulle servicere den aften hvilket ikke rørte hende det mindste. Hun var fint i stand til at klare kroen selv. Især den aften hvor den ikke var fyldt. Hun var i gang med at servere for en ung fyr som havde sendt hende blikke lige siden han havde sat sine fødder på kroen. Hun hadede det men hun var jo nød til at leve med det. Hun måtte dog stoppe op da der trådte en mere ind på kroen. Hans varme aura fangede hende med det samme og hun smilede roligt. Hun kunne fornemme godheden som ebbede fra ham. Hun vendte sig rundt for at gå over og betjene ham men noget stoppede hende i hendes bevægelse. manden som hun lige havde betjent havde grebet fat i hende og holdt fat i hendes håndled. "Skal du og jeg ikke finde et mere privat sted?" spurgte han og blinkede til hende. han var tydeligt fuld. Hun sukkede og rystede på hovedet. "Slip mig sir ellers finder jeg mig nødsaget til at smide dig ud" hendes stemme var rolig men man kunne høre at hun var vred og utrolig tæt på at eksplodere. Manden grinede let og lagde en arm om livet på hende. Hendes hår begyndte at gløde ildrødt og det samme med hendes øjne. i løbet af få sekunder havde hun hevet ham af sig og var på vej hen mod døren med ham. Andre mennesker i kroen vendte blikket mod Tem og manden men hun var ligeglad. hun åbnede døren til kroen og kastede ham ud. hele hendes krop ebbede af varme. "og bliv ude" sagde hun koldt og gik tilbage ind på kroen. Som hun gik begyndte hun at køle ned igen og ilden forsvandt fra hendes krop. Hun gik over til den mand som var kommet id for ikke ret lang tid siden. "Hvad skulle det være?" spurgte hun roligt som om intet var hændt.

[theis]

Gabriel, ligesom alle andre i kroen, fulgte med i det lille optrin der skete, med hende der betjente kroen og ham som havde lagt an på hende. Faktisk hvis ikke hun havde klaret det selv, havde Gabriel været på vej op af stolen for at komme hende til hjælp, men han kunne dog hurtigt se at det ikke var nødvendigt, da hun begyndte at gløde rødt, og da hun smed manden ud, havde Gabriel været nød til at kigge væk, for at skjule et grin. Det morede ham altid når kvinder, som alle fejlagtigt, så som svage rent faktisk gav mænd tørt på. Ikke fordi at han brød sig om når folk i det hele taget, skabte problemer og det var ligemeget om det var mænd eller kvinder. Da kvinden var kommet over til ham, var han stadig ikke færdig med at grine lidt over det hele, hvilket resulterede i at han kiggede på hende med et varmt smil, mens det dog var tydeligt at han havde moret sig, når man så ind i hans øjne. "Godt gået med at få ham ud" var det første han sagde, da han smilte varmt til hende. Hvor efter han fandt sin pung frem "Bare en kande vand, noget at spise og et værrelse. Det ser ud til at jeg skal blive her imorgen også" sagde han med et kort suk og kiggede så på hende med et smil. Han studerede hende længe, for at finde ud af hvad hun var, han gav dog hurtigt op, det ville være langt nemmere at snakke sammen om det. "Forresten, hvordan gjorde du det lige før? " spurgte han nysgerigt, for selvom han havde fulgt med i det hele så vidste han ikke hvordan hun havde gjort det, og det gjorde ham da klart nysgerig. At hun var så rolig i nærheden af ham, så kort efter at hun havde hidset sig op, kom også bag på ham, det var ikke noget han havde regnet med, han ville selv have været lidt tid om at falde til ro igen, efter at han havde hidset sig sådan op som hende.

[temari]

Temari var helt rolig efter det lille optrin. Det var ikke tit at hun var vred længere end det var påkrævet af hende. Tilgengæld blev hun hurtigt hidsig, hvilket vel også havde været tydeligt at se på hende. Hans smil fik hende dog også til at smile blidt. hans varme aura gjorde hende godt, det var længe siden hun havde følt noget så varmt og indbydende. Hendes vinger holdt hun skjult for en stund selvom det var svært for hende. Det var ikke noget hun havde trænet og efter som hun kun var halvt engel så var det også noget for hende som var svært at kontrolere. Hendes mor havde jo ikke kunnet hjælpe hende og hendes far havde ikke været tilstede. "Han burde ikke tro at han kan få alt hvad han ønsker" svartede hun blot og blinkede til ham. der var noget over ham men hun kunne ikke lige sætte en finger på hvad det var. Hun undrede sig dog over det. Hun nikkede roligt ved hans bestilling og kiggede kort over mod bardisken. "Jeg skal se hvad jeg har ledigt sir" hun begyndte roligt at gå over mod disken da hun hørte hans sidste spørgsmål. Hun stoppede op og vendte sig mod ham. "Hvordan jeg gjorde det?" spurgte hun roligt og med et let drillende smil. "Det er jo ikke godt at vide." hun blinkede endnu en gang til ham før hun forsvandt ud bagved for at hente hans mad og drikkelse.
Der gik en kort øjeblik før hun endnu en gang kom ud, denne gag med favnen fyldt. I den ene hånd havde hun en kande med vand og et glas og i den anden havde hun en skål med ærte suppe. Hun gik hen til ham og satte det på bordet. "Værsgo" sagde hun og gik igen over til disken for at finde ham en nøgle til et værelse. Hun havde stadig nogle stykker ledige.

[theis]

Gabriel smilte bare forsat varmt til hende, mens han betragtede hende. Der var et eller andet over hende, som gjorde ham ekstra interreseret i hende, dog var det ikke den form for interresse som mænd normalt havde for kønne kvinder, selvom der dog ingen tvivl var om det, hun var køn, og faktisk mere end det, hun var smuk. Men for Gabriel betød det ikke så meget som for mange andre mænd. Han var trods alt engle og en ældre en af dem endda. Han nikkede roligt til hendes ord "Helt enig, og det var kun godt at du satte ham på plads. Det glæder mig faktisk altid at se, når kvinder kan tage vare på sig selv, og modbevise det alle mænd mener om dem, at de er det svage led" sagde Gabriel bare og smilte anerkendende til hende. Gabriel rystede roligt på hovede af hende, mens han grinte lavt, derefter vendte han sine varme blå øjne mod hende med et skævt smil "Drop bare det der sir. Kald mig Bare Gabriel. " sagde han med et skævt smil. Selvom han både var Englenes leder, og derved den stærkeste engle. Og samtidig den øverstkommanderende i Procias så var han ikke meget for at blive kaldt sir når han bare ville slappe af. Det var fint nok, når der skulle ordnes vigtige anlæggene, eller når han var på slagmarken. Men om aftenen hvor han bare slappede af, var det hans navn at han foretrak at han blev kaldt. Hendes svar gjorde ham bare endnu mere nysgerig omkring hende, og han kunne ikke lade være med at smile "nej det er det ikke, det er derfor jeg spørger. " sagde han med et skævt smil. Han fulgte hende roligt med blikket da hun gik, og lod derefter blikket glide rundt i kroen, det var ikke fordi der var mange, men der var alligevel godt gang i snakken rundt omkring, og Gabriel gættede sig til at det omhandlede kvinden som havde betjent ham lige før. Da hun kom ud igen vendte han blikket mod hende, og han overvejede lidt om han skulle rejse sig for at hjælpe hende, det så dog ud til at hun kunne klare det, så han smilte bare taknemmeligt til hende da hun kom med vandet, og maden "Det ser rigtig godt ud. Tak" sagde han med et smil, og hældte et glas vand op i glasset. Han begyndte så småt at spise, mens han fulgt hende med blikket, ikke på den lumske måde, som mænd tit betragtede kvinder, men på en nysgerig måde, der klart fortalt at han fandt hende mystisk, og gerne ville finde mere ud af omkring hende. Blandt andet, undrede han sig over hvorfor han kunne føle en form for lys omkring hende, som var hun et væsen fra himmelriget, men han kunne samtidig ikke se nogen tegn på det, og hvad var det hun havde gjort ved ham manden lige før? for det var da ikke normalt at en kvinde bare løftede en mand op og smed ham ud.

[temari]

Hun grinede lidt blidt da han sagde at han godt kunne lide at se en kvinde kunne forsvare sig selv og ikke skulle forsvares. Personligt ville hun helst klare det selv, det havde hun vel efter sin mor vel sagtens. Stædig og fyrrig, det var hvad hun var og det var tydeligt kendetegnet i hendes ilddæmon side. Hendes mor havde været ilddæmon og magiker. en voldsom blanding og så parret med hendes temperament. Det havde været helt utroligt når hun var blevet vred. Temari og hende havde haft deres skænderier da hun voksede op men det var vel også at forvente? "Jeg er skam ikke en lille porcelæn dukke der skal beskyttes og pakkes ind. Det er der jo noget sjovt i vel?" hun blinkede til ham.
Maden som hun havde serveret for ham var varm og smagfuld selvom den var simpel. det var rigtig husmandskost men personlight nød hun den. "Jeg håber at det smager" sagde hun roligt og skyndte sig om for at finde et værelse til ham. Hun skulle stadig havde nogle ledlige værelser og det havde hun også. Hun tog en nøgle og vendte tilbage til hans bord og lagde den foran hans talerken. "Nr 14 er ledigt til dig, Gabriel" hun sendte ham et varmt og blidt blik. Hun havde godt set at han havde betraktet hende men det var langt fra på den måde som hun var vant til det. Det var en dejlig følelse at han ikke var som alle andre. Hun havde ikke noget imod at blive begloet af fyre men hun var vel stadig en smule sky af sig når det kom til mænd? hun havde aldrig været sammen med en fordi hun vel et eller andet sted aldrig havde ladet nogen komme så tæt på hende på den måde. Det var hun ikke helt tryk ved. "Var der andet?" spurgte hun roligt mens hun kort kiggede op og nikkede til et par af stamkunderne som forlod baren for at vende hjem til deres familier.

[theis]

Gabriel smilte bare varmt til hende da hun grinte blidt, og han brugte samtidig tiden, på at studere hende, for der var noget ved hende han fandt virkelig interresandt og mystisk, samtidig med at han gerne ville vide hvad hun var, for det var ham en gåde. *Hun virker ikke som en dæmon, selvom hun tidligere mindede som en af de satans ilddæmoner, samtidig har hun noget lyst over sig, som var hun af en race fra himmelriget. Hvad er hun helt nøjagtig?* Gabriel blev hevet ud af sine tanker da hun sagde noget igen. "Nej det kan jeg se, selvom jeg selv fortrækker at undgå kamp. Det er dog ikke så heldigt med mit job og min rang" sagde han roligt og kiggede på hende med et smil. Han spiste roligt noget af den mad hun havde givet ham, og han måtte indrømme at det smagte ret godt, men selv hvis det ikke havde, havde han været for høflig til at indrømme det og spist det alligvel. "Det smager rigtig godt. Er det dig der har lavet det?" spurgte han med et smil og kiggede nysgerigt på hende. Han kiggede op da hun vendte tilbage, og nikkede til tak, og gengældte hendes varme og blide blik med sit eget. "Tak skal du have, jeg håber ikke jeg et til for megen ulejlighed" sagde han med et skævt smil og lagde hovedet på skrå. "Tjo, hvis du ikke har for tralvt, ville jeg ikke have noget imod noget selvskab mens jeg spiser. Jeg har været på farten hele dagen, så har ikke haft nogen at snakke med, og hvis jeg skal være ærlig, så finder jeg dig meget interresandt, selvom jeg dog ikke lige kan sætte min finger på hvad det er der gør dig så interresandt" sagde han med et smil. Han havde allerede tømt skålen, og skubbede den roligt lidt længere ind på bordet, mens han tørrede sig om munden. Der efter drak han lidt af vandet, og vendte derefter blikket mod Kvinden med et skævt smil, mens han ventede på hendes svar.

[temari]

Hun smilede roligt til ham og kørte en hånd igennem det lange hår mens kroen blev mere og mere tømt som folk var færdige med at drikke og skulle hjem. "Du er overhovedet ikke til besvær. Det er jo mit arbejde" hun grinede og rystede på hovedet ham med en lille drilsk mine. hans spørgsmål om hun ville holde ham med selvskab kom faktisk bag på hende. Det havde hun slet ikke forventet det mindste. endnu en gang kørte hun hånden igennem håret og nikkede. "Jeg vil holde dig med selvskab når jeg har ryddet af de andre borde. Så du må vente på mig" hun blinkede til ham, måske en smule flirtende men hun kunne jo ikke lade være. Der var noget over ham, noget som tiltrak hende ud over alle grænser. Men det var ikke en normal tiltrækning. der var noget specielt. Hun gik roligt over til de tomme borde og begyndte at ryde af og sætte stole op. de sidste mennesker forsvandt fra kroen og Gabriel og hende var alene tilbage. Det var som sådan ikke noget som gjorde hende noget. Så kunne de sidde og snakke uforstyrret. Hun blev færdig og vendte tilbage til hans bord igen. Hun var efterhånden en smule udkørt, det havde været en lang dag men det var ikke noget man bemærkede synerligt på hende. "Men hensyn til maden så har vi en kok til at lave den. Personligt er jeg ikke en god kok." hun smilede roligt og kiggede rundt for at se om hun havde glemt noget i den lille kro. det så ikke sådan ud og hun vendte derfor hele sin opmærksomhed mod Gabriel igen. Han var anderledes, speciel og hun kunne godt lide at få nogle nye indput udefra. Det var rart når tingene ændre sig. ellers kunne de let blive for ensformige. "Så jeg er interessant simpelthen?" spurgte hun roligt. "Hvorfor tror du at jeg er så interessant?"

[theis]

Gabriel smilte varmt til hende og grinte lidt "Bare fordi det er dit arbejdet, gør jo ikke at du ikke synes jeg er til besvær, men det er da godt at du ikke synes det" sagde han med et skævt smil, han kunne godt se at hans næste spørgsmål kom lidt bag på hende, men det tog han sig nu ikke så meget af, det var vel ikke så underligt et spørgsmål når kroen nu så småt var ved at være tom, og han sad helt alene, var det? Han smilte skævt og lyttede til hvad hun, sagde hvorefter han lod blikket glide rundt i kroen med et smil "Jamen så vil jeg da vente på dig i mellem tiden. " sagde han og smilte varmt til hende. Han havde opfattet hendes flirt, men vidste ikke helt om han skulle gengælde det, han var ikke vant til det med kvinder og flirt, han havde trods alt været single i 110.000 år og var kun en gang faldet for en kvinde, og det var endt galt. Gabriel lændte sig en smule tilbage og drak noget af sin vand igen, som han fulgte hende med øjnene som hun gik rundt, mens han sad stille, rullede han lidt med skulderne, han glæde sig et sted til han kom op på sit værrelse, ikke at han ville gå der op nu, men det at han skjulte sine vinger, for at der skulle være plads til ham ,var ikke ligefrem noget han brød sig om. Han var stolt af sine vinger, af sin race, så det at skjule det var ikke noget han var glad for. Selvom det ikke var for at skjule dem, men for at skabe mere plads, så irriterede det ham stadig væk. Gabriel flyttede sin ene hånd om til hans nakke og masserede den kort, så godt han nu engang kunne med en hånd, han stoppede dog igen da Kvinden kom tilbage igen og smilte varmt til hende. "Så er du færdig?" spurgte han med et smil og kiggede kort rundt før han vendte blikket mod hende, med en klar nysgerighed i de blå øjne. Han grinte over hendes svar med maden og løftede undskyldene hænderne op foran sig da hans varme latter endelig slap ham "Det må du undskylde. det lød bare lidt morsomt, men jeg er heller ikke nogen god kok selv, så jeg ved hvad du mener" sagde han med et smil. "Så hvad hedder du?" Hun vidste jo hvad han hed til fornavn, så var det vel kun fair at han også vidste hvad hun hed, at være på navne basis var jo den bedste start til en god samtale. Han lyttede til hendes spørgmål, og nikkede kort "ja du er interessant, og jeg ved ikke helt hvorfor, som sagt kan jeg ikke helt sætte min finger på det. " han lagde hovedet lidt på skrå mens han blot betragtede hende.

[temari]

Hun var vel et eller andet sted glad for at han ville vente. Det var længe siden at hun havde snakket med nogen andre end stamkunderne som altid var på kroen og for at være ærlig så kunne det godt blive en kende kedeligt i længden. De snakkede jo altid om det samme og hun vidste det. roligt sad hun på stolen over for ham og betraktede ham. Han måtte være god, en del af lyset ja måske endda en engel? hun havde aldrig mødt en anden engel før og hvis hun havde så havde de holdt sig skjult for hende. hun kunne ikke bebrejde dem. Hun skjulte det jo selv, dog måtte hun se i øjnene at hun havde svært ved at holde sine vinger skjulte meget længere. Det var hårdt for hende men hun var jo også kun halvt engel. Den eneste del hun havde fra sin far. hendes bluse med lange ærmer trak hun roligt op til sine albuer og afslørede hendes armbond med korset i sam trofast sad på hendes håndled. Hun var ikke dybt troende eller noget men det var jo en del af hende så derfor rendte hun rundt med det. Desuden så var det en del af hendes far. at han grinede af hendes manglende evner i et køkken fik hende til at rødme svagt og grine selv. "Du skal ikke undskylde. Det er ret morsomt at jeg ikke kan lave mad. Krofatter mener at jeg aldrig vil kunne få mig en mand hvis jeg ikke kan lave mad fordi det er i et køkken kvinder hører til" hun grinede let ved tanken. "så nu har han lovet mig at lærer mig at lave mad men jeg tror nu at det er en håbløs sag" hun rodede stadig med det brune hår. Det var en vane hun holdt sig hver gang hun sad stille. Hvorfor vidste hun ikke, det var noget ubevist. "Temari, Mit navn er Temari" svarede hun roligt. Han var en af de først hun bare sådan udenvidere fortalte sit navn til. Det skete ellers sjældent at hun stolede så meget på folk. HUn prøvede jo at være forsigtig i denne tid. Det kunne være farligt at stole på folk men Gabriel virkede nu ikke som en der ville skade hende. Det stolede hun på. "jeg er speciel. det siger alle" sagde hun roligt og lagde hovedet let på skrå. Hvorfor stolede hun så meget på ham? hun vidste det ikke. Det var underligt. Hun smilede måske igen en smule flirtende mens hun bare betraktede ham. Hun havde heller ikke det store tag på mænd men hun vidste da hvordan hun skulle gebærde sig omkring dem. Det var vel også det vigtigste. "Fortæl noget mere om dig selv, Gabriel"

[theis]

Gabriel ventede med glæde, det var ikke tit at han bare kunne sætte sig ned og slappe af, og snakke med folk, specielt ikke folk som ikke kendte ham, som derfor ikke passede på hvert et ord de sagde omkring ham, for ikke at irritere ham, ikke fordi det var nemt, hvilket de fleste også vidste, men alligevel som leder af englene og landets hærfører, så var det som om at alle altid passede på hvad det var de sagde rundt omkring ham, som om at han ville slå dem ihjel hvis de sagde noget forkert. Gabriel lod blikket glide ned på armbåndet med korset, og kiggede på hende med et smil "Du er troende?" det var en glædelig nyhed for ham, som engle så var han selv stærkt troende, og som Englenes leder, viste han det gerne ved hver en lejlighed, ligesom han altid var varm og venlig. Da hun rødmede smilte han skævt og lagde hovedet på skrå, han blinkede lidt med øjnene da hun fortalte hvad krofatteren havde sagt. "Han tager fejl, det er jeg helt sikker på. I kvinder har meget mere at byde på end at lave mad. " sagde han med et smil. Han grinte endnu engang over at hun mente det var en håbløs sag. " Man kan hvad man vil" sagde han med et smil. Han nikkede høfligt til hende da hun præsenterede sig. "Godt at møde dig Temari" sagde han med sit konstante smil på læberne, og det varme glimt i øjet. Han kunne ikke lade være med at grine da hun bare sagde at hun var speciel "Ja selvtilliden fejler da ingen ting" sagde han og forsatte med at grine, da det tog lidt tid før han endelig stoppede. "Tja, hvad er der at fortælle. Jeg hedder Gabriel Hawktan, og jeg kommer fra procias" Han valgte med vilje ikke at fortælle hvad hans job var, da han ikke ville have at hun ændrede sig i sin være måde omkring hende. Gabriel rejste sig fra stolen og gik ud på gulvet, hvor han stod på midten "Jeg bliver lige nød til at strække mig, man bliver lidt træt i længden" sagde han med et smil. Han strakte roligt sin krop, og som han gjorde det, kom hans store hvide vinger til syne på hans ryge, og ligeledes strakte de sig, så man tydeligt kunne se at de var større end gennemsnit. Han samlede dem på ryggen igen, og vendte sig mod hende "Og som du kan se er jeg en engle" han smilte varmt til hende, og var egentlig ret så glad for at han havde bestemt sig for at strække ud nu i stedet for at vente til han kom op på værrelset.

[temari]

Temari havde ikke slappet så mange af længe. Det var helt rart at hun bare kunne være sig selv helt og holdent, også selvom denne mand hun aldrig havde mødt før sad overfor hende. I et kort sekund måtte hun undre sig over hvor åbenhjertet hun bare snakkede med Gabriel. hun rystede det af sig igen og grinte med ham. "Kvinder kan bruges til mange ting men Krofatter er jo gammeldags. Han har sine meninger og selvom jeg ikke altid er enig så smiler jeg bare og giver ham ret. Så har jeg det nemmere og jeg vil jo helst gerne blive her" svarede hun med et sødt smil. "I lige måde. Det er rart at møde nye mennesker og med hensyn til min selvtillid så burde den heller ikke fejle det mindste. Det er jo ikke sjovt at være uden den" hun blinkede til ham og lænede sig tilbage i stolen mens hun blot lyttede til hvad han fortalte om sig selv. Hun nåede ikke at svare ham før han havde rejst sig og havde spredt sine vinger. Det tog næsten helt pusten fra hende. "Wow" hviskede hun med det blive smil hvilende på læben. "En engel. jeg kunne godt mærke dn varme og gode aura i dig men havd det var kunne jeg ikke sætte finger på." hun smilede til ham og rejste sig selv op. "Jeg siger normalt ikke dette til mange fordi min race er en der bliver set ned på. Jeg er Holy Grail. En blanding af 3 racer. Den ene af dem har du set og jeg tror at du også kan gætte den anden." Roligt bredte hun sine egne hvide vinger og lod sine arme hvile foran hendes bryst. det var rart at sprede vingerne efter at have holdt dem skjult i så mange timer. Hun satte sig ned igen og lænede sig ind over bordet og betraktede ham. "Min 3. race er magiker så jeg har flere racer fra Procias end Dvasias" hun lagde hovedet let på skrå og de blå øjne glimede blidt og igen flirtende. Hun kunne vidst bare ikke lade være? det var ubevist for hende at gøre det sådan. Det var der vidst heller ingen tvivl om.

[theis]

Gabriel kunne se hvor afslappet hun var, hvilket blot fik ham til at smile til hende. Det var rart at snakke med nogen, der kunne være sig selv, og ikke vogtede sig over for ham, selv andre engle vogtede sig lidt over hvad de sagde, da de vidste ham så meget respekt som muligt, og når de var sådan en godhjertet race, så sagde det ikke så lidt, og nogle gange fik Gabriel det helt dårligt over det, Hvis han ikke var den bedst egnede til jobbet, ville han give sin stilling videre til den næste, men der var ingen bedre, ikke endnu i hvertfald. Gabriel grinte da hun for klarede hendes grund til at bare give krofatter ret, og da han endelig var færdig med at grine blinkede han til hende med et skævt smil "Det er jo også fint nok, så længe han så også passer på dig, som en gammeldags mand jo skal. Man kan jo ikke mene en ting, og gøre noget andet" sagde han med et smil og kiggede på hende. Han grinte bare af det hun sagde "Tja lidt selvtillid er heller aldrig i vejen." sagde han med et smil. Da hun fulgte ham ud på gulvet, og ligeledes afslørede sine vinger smilte han bare varmt til hende "Der er ingen grund til at skjule din race, selvom andre ser ned på den. Du skal bare bevise for dem, at du kan klare dig selv, og er ligeglad med deres meninger. Og hvis det hjælper, har du min støtte hele vejen igennem. Så du roligt folde dine vinger ud" sagde han med et smil. Han gemte roligt sine vinger væk igen, og satte sig ned igen med et smil. "Så du er både engle, magiker og Ilddæmon. Det er en kraftfuld blanding, hvis du lærer at bruge den rigtig." sagde han med et smil. Selv undlod han at fortælle hende, at han var englenes leder, for han vidste ikke om hun ville behandle ham anderledes hvis hun vidste det, og det orkede han ikke lige nu. Han lagde igen mærke til det flirtende ved hende, og kunne ikke andet end at smile varmt til hende.

[temari]

Tem nikkede roligt for at give ham ret. "Han passer på mig. Den gang jeg blev stukket ned tog han sig af mig næsten som om han var min far. Det er rart for det giver mig en vis trykhed her, det er som et hjem for mig da jeg ingen andre steder har at være." sagde hun roligt og bed sig let i læben. Endnu en af hendes dårlige vaner. da han snakkede om racer kunne hun ikke andet end at smile stort. Hun vidste som sagt hvor mange der så ned på Holy Grails fordi de var "urene" i deres hoveder. Det var rart at han ikke var sådan. Hun kunne derfor kun give ham ret i det han sagde. "Jeg skammer mig ikke over min blanding. Jeg ved at jeg kan gøre hvad jeg vil hvis jeg bare lærer noget mere. Men jeg har været uheldig i den forstand med at lærer. Min mor som var halvt magiker og halvt ilddæmon brugte aldrig rigtig sin magiker side og jeg har aldrig kendt min far som var fuldt Engel så jeg er ret så fortabt. Og med hensyn til tro så ja, jeg er troende men det er i bund og grund den eneste forbindelse som jeg har til min far. Derfor går jeg rundt med korset" hun snakkede bare derudaf og fortalte næsten mere end Krofatter vidste og han havde kendt hende i flere år efterhånden. hun holdt dog inde og grinede lidt. "Undskyld, jeg ved ikke hvad der er med mig i dag. Men der er bare noget over dig. Jeg stoler på dig som havde jeg kendt dig længe. Det er nogle år siden efterhånden at jeg har stolet på nogen andre end Fatter og selvom ham kan jeg have mine betænkligheder ved. Men ikke med dig. Det er underligt men samtidig rart ikke at være bundet på ordene" hun tænkte ikke over at han ikke sagde hvad han lavede. Selvom han havde sagt dfet havde hun nok ikke behandlet ham anderledes. For det første så tilhørte hun ikke Procias og for det andet så kendte hun intet til englenes rangorden og hun var vel egentlig også ligeglad. hun var en fri sjæl og der var ikke nogen der skulle bestemme over hende.

[theis]

Gabriel lyttede til det hun sagde, og nikkede med et smil "Så kan det jo ikke være bedre" sagde han med et smil, det var tydeligt at han var helt afslappet som de sad der og snakkede sammen. "Men du har altid Himmelriget. Uanset om du kun er 1/3 engel, vil der altid være plads til dig der, hvis du skulle komme forbi. Himmelriget er for alle engle, og lysvæsner, ligemeget hvor meget af deres væsen den race tilhører." sagde han med et smil og kiggede på hende. Han gengældte hendes store smil, som han kunne se hun fik frem, da han snakkede om blandede racer. For ham var det ikke noget problem, for ham var alle racer lige gode, selvom han selvfølgelig ikke brød sig om mørke væsner. "Så få dig en lærer, der er mange magikere, og engle som kan lærer dig det du har brug for. Og selvom jeg ikke bryde mig om det, findes der nok en ilddæmon et sted, der kan lærer dig at håndterer den side også, hvis det er noget du mangler" sagde han med et smil. "Og at din far gav dig troen er kun en god ting. Har du aldrig hørt at Tro kan flytte bjerge" sagde han med et skævt smil. Det var selvfølgelig kun en metafor, for selv den stærkest troende ville ikke kunne flytte et bjerg med troen alene. Gabriel grinte lidt da hun undskyldte og rystede bare på hovedet af hende "Der er ingen grund til at undskylde, jeg er bare glad for at du kan tale så frit til mig, det er jeg ikke vant til, og jeg må indrømme, jeg nyder det faktisk. Normalt plejer folk at holde på formerne, og kalde mig sir i hver sætning, og de vil aldrig ulejlige mig med deres problemer, fordi de ikke vil spilde min tid. Men det problem har du tydeligvis ikke" sagde han med et grin og blinkede til hende, så hun forstod at han ikke mente noget ondt med det, selvom det dog ville være svært at tro det, med den varme udstråling han havde. "Men fortæl noget mere om dig selv, jeg kan næsten garanterer at det er mere spændende end noget jeg kan fortælle " sagde han med et smil og lændte sig tilbage i stolen mens han betragtede hende.