never alone

[mourn]

Mourn stod på begyndelsen af vulkanen, han havde simpelt tøj på, og det eneste der viste han ikke var en almindelig bonde, var sværdet ved hans side, han havde det altid med sig, også når han ville gå for at være nogenlunde normal
Igneel hang over skyerne og flød stille og roligt afsted, han havde ikke travlt, Mourn kunne klare sig selv, og hvis ikke ville han vide det og være der på et split sekundt, han havde alt den tid han ønskede sig, og solen var dog gået ned over træerne, men det var stadig lyst, som det så tit var om sommeren.
Mourn kiggede ud over Dvasias, hans drøm var at blive hærfører for Imandra, og han havde da også nogle tanker om hvordan man kunne vinde mere jord, selvom hans planer midlertidigt var blevet ødelagt af angrebet på Procias, men han var sikker på man kunne vende det til noget godt.

[theis]

Gabriel havde som sådan ikke noget at lave i Dvasias, hvis han blev opdaget, ville det bare starte en ny krig, grundet hans rang i Procias som hærfører. De utrolig store hvide vinger, baskede roligt i luften over dvasias mens han fløj. Det var en nem måde at vide hvem han var, da han havde en anelse større vinger end en normal engle havde. Gabriel var klædt i sin rustning, som skinnede en smule i det sidste af dagens lys, og ved hans side hang et sværd klar til at blive brugt i kamp. Han havde dog efterladt sit skjold, da det egentlig kun blev brugt når han skulle i krig. Til en normal kamp ville hans evner med sværdet være nok, og så havde han jo også sine vinger som han kunne slå modstandere omkuld med. Gabriel kiggede rundt da han svagt kunne ane nogle endnu større vinger baske i luften omkring ham, og han var allerede da han hørte dem sikker på at de tilhørte en drage, intet andet væsen havde så store vinger at man ville kunne hører deres basken før man endnu så dem. Gabriel stoppede op i luften og kiggede lidt rundt, men da dragen ikke var til at se, fandt han sig selv mere sikker på jorden, han kiggede rundt og fik hurtigt øje på dvasias vulkan, han samlede sine vinger og dykkede, det tog ikke lang tid før vulkanens jord var tæt på, og han baskede kort med vingerne før han landende blødt på jorden. Dog selvom han havde taget meget af farten af, kunne man tydelig hører lyden af hans stålbeslåede støvler, der ramte den tørre jord. Og resten af hans rustning der blidt klirrede da han derefter rettede sig op. Gabriel lagde en hånd mod sværdhæftet klar til at skulle slå alle dvasianere der havde set ham ihjel, men til hans overraskelse kunne han ikke se nogen. Der var ret så dødt i området, ingen fødder der trampede, ingen der råbte til hinanden. Gabriel rettede sig lettet op, da han forstod at han ikke var blevet opdaget, Han begyndte derefter at spejde op i himlen, mens han forsøgte at finde den drage han var sikker på han havde hørt for lidt tid siden. Gabriel, havde i gennem sit liv, set en del drage, selvom der dog ikke var mange tilbage nu, han vidste derfor også, at bare fordi at der var en drage, var det ikke ens betydende med at denne var ondsindet, det var dog heller ikke sikkert at den var fri, der fandtes trods alt stadig drageryttere, selvom deres numre dog var faldet drastisk fra hvad de engang havde været.

[mourn]

Mourn hørte tydeligt Igneels tanker i sit hoved, omkring den engel der havde styrtdykket lige i nærheden af Mourn, Mourn gik forsigtigt over hvor Igneel havde set englen forsvinde, og rigtigt nok der en små 100 meter væk stod der en engel, Mourn kendte ham ikke, men han syntes at have set den mand før, men kunne indnu ikke huske hvor.
Han besluttede sig for at hilse på ham, og råbte derfor ned til ham "HALLO!!" han vinkede med den ene arm, og ventede på englen så ham.
Igneel ærgede sig endeligt, den lille lækkerbisken var styrtdykket før han kunne have jagtet ham, måske var det en lidt klogere engel, men Igneel var dog tilfreds, han havde skræmt det lille kryb væk og dermed overbevidst sig selv om at han var luftens hersker, hvilket der nok heller ikke var meget galt i.

[theis]

Næsten som på instinkt røg Gabriels hånd ned på sværdet mens han vendte sig rundt få at se hvem det var der råbte. Det var ikke en mand han kunne genkende, men sådan som han stod og vinkede kunne han da ikke være farlig. Det eller også var han ikke rigtig klog. Gabriel slappede lidt mere af og begyndte at trave over mod manden, mens han kort gengældte vinken "Og hvem er så de?" spurgte han med et venligt smil, selvom det dog var tydeligt at han endnu var på vagt, at den mand var dukket op, kort tid efter at han var landet, grundet en drage. Hang nok sammen. Ergo gik Gabriel ud fra at denne mand var en dragerytter. Og selvom drageryttere normalt var mennesker, var det ikke en grund til at man skulle tage let på dem. De havde jo også altid dragen som de var forbundet med, så Gabriel blev nød til at være forsigtig her. Gabriel stoppede lidt fra manden, mens han betragtede ham, han kunne ikke mindes at have set ham før, men så igen. Gabriel mødte mange mennesker, gennem tiden, så det kunne da sagtens være. Men indtil at Gabriel havde fundet ud af hvem og hvad denne mand var, og hvad han ville, ville han være på vagt og holde sin afstand med hånden på sværdet. "Du er meget uforsigtig bare at råbe op sådan, du ved godt vi er i dvasias lige nu? alle her ville dræbe bevæbnede folk, der ikke var en af deres hvis de så dig" sagde Gabriel helt roligt mens han kiggede på manden.

[mourn]

Mourn kiggede på ham og smilede venligt, "mit navn er mourn Réithell!" han smilede og kiggede roligt på ham, "ja men du er en engel, og jeg tager mine chancer for du ikke sprætter mig op" han kiggede op i himlen og derefter på Gabriel igen.
Igneel kunne slet ikke lide at Gabriel snakkede sådan med Mourn, som om han kunne finde på at angribe ham, og et brøl slap fra ham, samt en enkelt tanke rettet mod gabriel #rør ham og jeg æder dig næste gang du går på vingerne!#.
Mourn rynkede på panden og kiggede undskyldend på Gabriel, "undskyld han er en smule emsi med min sikkerhed! han kiggede undskyldende på Gabriel.
mourn kunne ikke lide når Igneel bare truede andre, og nogle gange skabte problemer for Mourn, som sagtens selv kunne finde problemerne.

[theis]

Gabriel nikkede høfligt til Mourn da han præsenterede sig "Jamen det er da godt at møde dig. Jeg er Gabriel Hawktan" sagde han høfligt med et smil. Han slappede lidt mere af og det var også grunden til at han kunne grine af det Mourn sagde "jeg skulle være mere bange for at din drage flår mig op, end du skal være bange for at jeg gør det" sagde han med et venligt nik. Gabriel stivnede kort og lod blikket glide op i himlen da dragens tanker fandt ham. Han rystede bare på hovedet, men valgt ikke at kommentere det. Han vendte derefter blikket over mod Mourn igen "Det skal du ikke tage så tungt. Men han skulle måske tænke sig om hvem han truer på den måde. For hvis jeg ikke tager fejl. Hvis hans provokationen for dig slået ihjel endag, så dør han også" sagde han med et skuldertræk for at Mourn skulle forstå at det ikke var fordi at han truede ham, men fordi at han forklarede ham det. "Men du virker heller ikke som en der hører til i Dvasias, så hvad laver du her?" spurgte han roligt.