So long ago..

[Deleted]

Det var ved at være sent. Vinden blæste iskoldt og rev i de mange trætoppe som stod omkring Manjarno by. Endnu en gang havde Derek valgt at sætte på farten og havde bare vandret der hvor hans fødder havde ført ham hen. Hans hænder var frosne og nu hvor det var ved at blive efterår, så kunne man i den grad også mærke det til forskel fra ændringerne som hvilede tungt i luften. Bladene var ved at falde af træerne, det susede godt og fuglene blev mere og mere sjældne at få øje på, hvilket han selv måtte se på som en direkte skam. De smaragdgrønne øjne vendte han roligt omkring sig og med den samme rolige mine som tidligere, hvor han lod hovedet søge let og stille på sned. Byen her havde han ikke været i, i utrolig mange år!
Kroen som viste sig som noget af det eneste med lys i vinduerne, var noget som hurtigt måtte falde Derek i blik. Umiddelbart så havde han ikke råd til et værelse, men det at komme ind og få noget varme var vel altid noget som gjorde frygtelig, frygtelig godt! Han trak let og stille på smilebåndet og satte kursen der hen i stedet for. Med vandrestaven i sin højre hånd så førte han sig med raske og faste skridt i retningen af det. Han ville bare have lidt at drikke og komme lidt ned at sidde og måske også et lille måltid hvis det ikke ville være meget at forlange? Han trak vejret dybt og trak den lasede kappe en anelse om sig. Han havde måske fanget sig en lille forkølelse, men hvad andet kunne man forlange når man gik rundt udendørs? Han nåede endelig døren som han hurtigt skubbede døren op. Her var i den grad gang i den i aften, for her var virkelig proppet med mennesker! Han blinkede let med øjnene. Umiddelbart så var han ikke meget for de store mængder, for han havde endnu ikke fundet sin egen plads imellem det hele, så det gjorde det faktisk langt mere besværligt for hans vedkommende! Han gik dog roligt ind, trak staven tættere til sig, idet han roligt møvede sig igennem mængden af mennesker som tydeligt havde fået alt for meget at drikke i denne aften. Han rystede stille på hovedet og tog den endelige ledige plads som han fandt oppe ved disken, hvor han kunne sætte sig. Han lod hænderne vandre igennem det gyldne hår og lagde hænderne foran sig, hvor han gned dem let mod hinanden også mest for at finde noget varme, for det var bestemt heller ikke nemt!

[temari]

På denne sene efterårs aften var der liv og glade dage på Kroen i Manjarno by. Det var ikke sjældent at kroen var fyldt men det skete ikke ofte at den var så fyldt som den var til aften. Mange drak og blev hurtigt fulde af både alkoholen men også af den gode stemning som bredte sig fra væg til væg, mellem bordene og hele vejen op gennem de forskellige etager og ind på værelserne. I aften var bare en rigtig god aften at være på kroen. Temari smilede stille da hun trådte ud fra baglokalet og om bag bardisken. Hun havde haft brug for en pause fra larmen og havde søgt ly derude for en kort stund. Krofatter havde dog hurtigt kaldt hende ind da han ikke kunne klare alle de mange gæster alene selv. Hun smilede roligt og sødt mens hun begyndte at servere drikkevare og mad for kunderne ved baren. Når der var så fyldt så kunne hun ikke bevæge sig mellem bordene på grund af hendes vinger. Hun kunne da folde dem sammen men ikke godt nok til at de ikke var i vejen i sådan en mæangde som denne. Ved baren sad de sædvanlige stamkunder som hun havde kendt så længe. de var ligeså muntre som altid og krævede meget af hendes opmærksomhed. Hun grinede blidt af deres historier om deres bedrifter på market, på deres gårde eller hvad de nu havde bedrevet siden sidst de havde indfundet sig i hendes nærvær. Lyden af døren som gik op blev ikke synderligt bemærket af nogen men Temari kunne dog i et kort øjeblik mærke kulden udefra. Hun var meget følsom med kulde, det havde nok noget med hendes race at gøre. Manden som var kommet ind på kroen fandt den eneste ledige plads ved baren og Temari fangede ham med blikket. Hun havde ikke set ham før og hans tilstedeværelse fik hende til kort at stoppe op og betrakte ham roligt. Hun rystede på hovedet af sig selv og smilede roligt. HUn gjorde sin bestilling færdig og gik roligt hen til ham og betraktede ham. "Hvad skulle det værre?" Hendes blå øje funklede blidt i det svage lys og hun lagde hovede let på skrå mens hun bare betraktede hans ansigt. Det var noget tid siden der havde været nogle nye mennesker her. De fleste havde man set bare en enkelt gang eller to men ham her, Han var nu. Måske han havde nogle gode historier at fortælle, hun elskede historier.

[Deleted]

De mange mennesker var noget som Derek helst ville undgå og så meget som det nu var ham muligt. Han ønskede på ingen måder at komme i klammerier med nogen herude, selvom det ikke altid var at folk var enig med ham omkring dette. Han havde måske en mindre tendens til at virke bedrevidende, selvom det slet ikke var noget som han gjorde med vilje! Folk festede og fik lidt for meget at drikke, selvom det nu heller ikke var noget som han delte med dem eller blandede sig i som sådan, hvis han ellers kunne blive fri for det, for han ønskede i bund og grund til at passe på sig selv eller prøve på det om ikke andet. Lige nu det at komme ind for at få noget varme og lidt at drikke var noget som han satte som en tydelig førsteprioritet, så var det heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig skulle komme til stykket.
Det gispede let i Derek da han hørte en stemme snakke til ham, hvor han ganske kort røg ud af hans tanker igen, hvor de smaragdgrønne øjne blev vendt direkte mod hende i stedet for. Han blinkede let med øjnene som han kun ganske kort måtte tænke over hvad det var at hun havde spurgt ham om, inden det for alvor var endt med at gå op for ham. ”Oh.. Ja… Et glas vand lyder fint.. Tak,” sagde han roligt. De festligheder som skete her på stedet, var slet ikke noget som han ønskede at deltage i, for han var virkelig ikke den mest festlige person i den anden ende. Det var vel i bund og grund også tydeligt? ”Og dagens ret,” afsluttede han roligt, lige for at tilføje en smule, for han var virkelig også ved at være sulten! Han strøg hånden endnu en gang igennem det gyldne hår, kun for at folde dem sammen foran sig endnu en gang, mest af alt for at finde bare lidt varme igen, for det var bestemt heller ikke nemt når man var så gennemkold som det han var. Han havde vel heller ikke været ude så længe havde han? Han lukkede øjnene ganske let og med et svagt suk. Han var træt.. og nu hvor han kom ind i varmen, så var det noget som han tydeligt kunne mærke! De smaragdgrønne øjne vendte han endnu en gang op mod denne kvinde. En kvinde med så godt mod på dette punkt af døgnets mange timer var noget som selvsagt måtte forundre ham, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han sendte hende et smil. I hans nye liv, så var det faktisk noget som skete temmelig sjældent, hvilket nu heller ikke var noget som skete særlig ofte.

[temari]

Temari var efterhånden vant til at arbejde mellem mange mennesker. Der var jo tit fyldt på kroen. Hun havde lært at leve med det og tage det med et smil, gjorde man ikke det ville meget af hendes aften og nat blive ødelagt. Det var ikke noget hun ønskede. Hun elskede at arbejde her og den følelse ønskede hun at holde fast i. Manden som nu sad ved bardisken vagte mere og mere interesse hos hende. Hvem var han mon? hun undrede sig altid over nye mennesker, måske var det hendes måde at få indput udefra? ellers var det jo bare de samme gamle bønder som kun ind som hun kendte. Det var jo ikke særlig sjovt i længden. Manden bad om vand og hun sendte ham et sødt og blidt smil. "Tak herre. Det sørger jeg for at de får" sagde hun og rodede let med sit hår før hun vendte rundt og forsvandt ud bagved for at skaffe ham noget mad og et glas vand. Maden for aftenen var grillet lam med kartofler og nogle gulerødder. Ikke det vilde mad eller smags mæssigt men det var varmt og det var næring. Der gik lidt tid før Temari igen viste sig bag disken men denne gang havde hun favnen fuld. Hun havde mandes mad og hans vand med ud. Hun sendte ham endnu et blidt smil da hun gik hen imod ham. Hun stillede roligt maden og vandet foran ham. "Værsgo" der var noget over ham, hun vidste ikke hvad men hun havde lyst til at vide mere. At han ikke ønskede at deltage i festlighederne kunne hun vel et eller andet sted godt forstå at han ikke ville. Det var vel heller ikke sjovt når man ikke kendte nogle af de andre der festede. "Ellers andet?" de blå øjne glimtede stadigvæk i lyset. Hun var næsten altid ved godt mod, der var jo ikke nogen grund til andet var der? skulle hun rende rundt og være sur og muggen som Krofatter var hele tiden? nej det var i særdelshed ikke sådan hun ønskede at leve sit liv. Hun ville være positiv og rolig, også selvom verdenen måske var grå og trist så ville hun ikke være det. En af de andre gæster kaldte på hendes opmærksomhed og hun var hurtigt ovre ved ham og gav ham det krus øl som han så desperat tiggede hende om. hun var dog hurtigt tilbage ved den ukendte mand som hun ikke var helt færdig med endnu. "Jeg har ikke set dig på kroen før. er du ny i byen?" hun havde ikke kunnet dy sig. Hun måtte vide en smule mere om ham. Hun sendte ham endnu et sødt og måske en smule undskyldende smil. hun vidste vel godt at det ikke var hendes plads at spørge folk om sådan nogle ting men hun ville jo bare så gerne vide noget mere. Var det så slemt?

[Deleted]

Derek havde aldrig nogensinde været den mest festlige type. Han foretrak faktisk at være ved sine fulde fem i stedet for alt det andet, for det brød han sig faktisk ikke om. At der var så mange mennesker var noget som han faktisk ikke brød sig om, for han kunne jo næsten ikke høre hvad han selv tænkte! Og et sted så var det noget som næsten måtte gøre ham irriteret, selvom det nu heller ikke var noget som han sagde noget til. Han sendte hende et stille smil og nikkede roligt. ”Det sætter jeg pris på,” sagde han roligt, hvor han roligt prøvede at få varmen i sine fingre, selvom det bestemt heller ikke var nemt når han havde været ude så længe som han havde, for han søgte kun indenfor hvis det skulle vise sig at være nødvendigt. Umiddelbart så mindede han jo heller ikke om det som man kunne kalde for en typisk warlock, for.. det var han vel heller ikke? Ikke fordi at det var noget som man skulle tage fejl af ,for han var virkelig præget af hans gamle liv som en magiker, for det var jo stort set også det eneste som han faktisk kunne huske i det store og hele. At maden blev serveret temmelig hurtigt, var nu heller ikke noget som han havde noget imod. Han vendte blikket mod sin mad. I hans øjne, så var det jo et måltid i ren og skær luksus, så selvfølgelig var det en forundring i hans blik. Han trak morende på smilebåndet. ”Tager jeg ikke meget fejl, så er det lam, ikke? Jeg kender duften,” spurgte han roligt som han endnu en gang vendte blikket mod ham. De smaragdgrønne øjne vendte han roligt mod hende, også selvom han ikke ønskede at skulle opholde hende i arbejdet, for der var noget fyldt her i aften, så der var sikker også meget som man skulle se til som en servitrice vel? Han begyndte bare roligt at spise sin mad, også selvom hun temmelig hurtigt måtte komme tilbage til ham. Det var heller ikke fordi at han havde noget imod det. Han vendte blikket mod hende endnu en gang, hvor han blot sendte hende et ganske så roligt og stille smil. Han trak let på skuldrene. ”Jeg vil ikke vove at påstå at jeg er ny her.. Det er bare mange år siden jeg var på gennemvandring.” Han lagde roligt sin gaffel på bordet og vendte blikket roligt op mod hende endnu en gang. En ganske smuk kvinde faktisk og at hun kunne finde tiden til samtale her i dette kaos, var da virkelig også helt utroligt! Han rettede sig roligt op. Maden varmede godt og det var noget som han i den grad også kunne mærke på sin krop efterhånden, så selvfølgelig var det noget som betød ekstremt meget for ham. ”Det er frygtelig mange år siden jeg har sat min fod her.. Lad mig sige det sådan, at jeg har haft mit mørke at slås med..” Han blinkede let til hende, også selvom han vidste, at det var ord som kunne tolkes i skræmmende mange retninger, så var det nu heller ikke noget som han tog sig af. Han var en ærlig mand, selvom der var visse mange andre omstændigheder som han pludselig skulle til at vænne sig til.

[temari]

Temari vendte roligt blikket mod nogle af de andre kunder. Hun vidste ikke helt hvad det var de fejrede men de larmede mere end normalt. Hun kunne ikke rigtig gøre meget andet end at smile og få aftenen overstået. Hun ønskede ikke meget andet end snart at få noget ro i sit hovede. Hun vidste ikke hvorfor men hun var begyndt at få en smule hovedpine og selvom hun jo kunne ordne det med lethed ved healing så var det ikke noget hun ønskede at gøre. Hun ville ikke bruge sin energi på unødige detaljer. Hun nikkede blidt til ham. "Jo det er lam. Det burde varme godt" hun havde godt bemærket hvordan han så ud som om at han frøs. Det var egentlig synd for ham, hun vidste selvom hvordan det var at fryse, hun hadede det! Også derfor hun næsten altid brugte ilddæmonen i hende til at holde sin kropstemperatur på lidt mere end det sædvanlige. Hun sendte ham et blidt smil. "Er der andet jeg kan gøre for dem Sir?" hun var jo nød til at spørge om der var mere han ønskede før hun begav sig mere i snak med ham. Hvis han ikke ønskede det så behøvede hun ikke tænke mere over det lige nu. "Jeg har i hvert fald aldrig set dem før. Men det er også kun et par år tilbage at jeg blev ansat her." hun nikkede roligt til ham og lænede sig let ind over disken mod ham. "Alle har deres mørke at slås med. Det hele afhænger af hvordan man kommer ud på den anden side af det mørke" hun blinkede til ham og måtte derefter gå over og servisere et par andre gæster som kaldte på mere vin og øl. Hun kunne dog ikke lade være med at sende den fremmede enkelte blikke en gang i mellem. Hun ville gerne høre mere, det var der vel heller ikke noget at sige til. Var der?

[Deleted]

Hvad der blev fejret til aften, var slet ikke noget som Derek ville blande sig i. Hvis det var noget som vedkom ham, så havde han sikkert også vidst det i øjeblikket. At få noget i maven, var noget som han selvfølgelig ville nyde af, for det var også noget som kunne give ham varmen, hvilket i den grad var nødvendigt! Umiddelbart så havde han ikke nogen evner som han kunne benytte sig af for at holde sig selv varm, hvilket et sted selvfølgelig også måtte irritere ham og specielt i disse tider som de var på vej ind i for nu. Vinteren var på vej og efteråret var ved at lægge sig, selvom det nu heller ikke var noget som han havde noget imod som sådan. Det var faktisk hans yndlingsårstid, udelukkende fordi at der var så mange farver at se, fuglene sang og sjovt nok, så var det i den tid hvor mange kom tætte på hinanden, hvilket var en tanke som faktisk varmede hans hjerte. Han nikkede med et stille smil. ”Mhmm.. Det lyder minsandten lækkert,” sagde han tilfredst og begyndte roligt at spise endnu en gang. Det var jo lige før han ikke nåede at tygge maden inden han sank den. Han rystede dog på hovedet af hende. Han havde skam fået det som han gerne ville have, så skulle hun så sandelig også få lov til at passe sit arbejde. ”Jeg har hvad jeg har brug for, frøken.. Desuden så skal jeg ikke optage Deres tid,” afsluttede han roligt og ikke mindst med en ganske så stilfærdig mine, for der var virkelig ikke nogen grund til at skulle lægge skjul på det når det nu endelig skulle komme til stykket. Han tog en tår af sit vand og satte det så roligt igen. Det smagte virkelig godt! Det var det lækreste måltid som han havde oplevet igennem frygtelig, frygtelig lang tid! Det tog ham ikke lang tid at skulle spise op, hvor han skubbede sin tallerken lidt længere ind på bordet og slog sig let på maven. Han var virkelig proppet efterhånden!

[temari]

Hun smilede mens hun blot betraktede ham spise. Han så sulten ud så hurtigt som han spiste sin mad, det måtte være længe siden han havde fået et godt og rubust måltid. Hun kunne ikke lade være med at holde blikket hvilende på ham. Han var så anderledes end de mennesker hun var vant til indfandt sig på kroen. Det var helt rart med noget forandring og hun havde en ide om at han ville bringe en del med sig. Hun lyttede til hvert et ord han sagde og nikkede roligt. Hun ville skam intet have imod at holde ham med selvskab i stedet for disse fulderikker men hvis han ikke ønskede slevskab ville hun da ikke trænge sig på. "Du må jo sige til hvis du mangler noget." sagde hun roligt og begik hen til den anden ende af bardisken for at få langet noget mere øl over på den anden side til Krofatter. hun grinede af ham da han absolut ikke så ud som om han gad at rende rundt ude på gulvet men hun kunne altså ikke få derude med sine vinger, det vidste han jo også godt men stadig så var dette ikke noget som behagede ham. Det begyndte dog stille at tynde ud i folk som det blev senere på aftenen og det kunne kun lette Temari's hovede. Hun var træt efter sådan en hård aften. Hun havde ikke haft nogen pause i flere timer. Hun satte sig roligt på en stol, bag baren og sukkede mens hun kørte hånden igennem hendes hår. Der ville stadigvæk gå lidt inden hun kunne få lov til at komme op i seng hvis da ikke Krofatter besluttede sig for at han skulle i seng først for så måtte hun blive oppe til hun kunne lukke kroen. hendes blik gled roligt op og rundt i baren efter dem som var der endnu og hendes blik fangede den fremmede. Hovedet søgte hun let på skrå mens hun betraktede ham med et blidt smil.

[Deleted]

Derek havde bare den erfaring at man slet ikke skulle blande sig i folks ærinder når de først havde fået lidt for meget at drikke, for det var noget som kun hurtigt og alt for hurtigt ville gå ud over en selv, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig skulle komme til stykket. Han vendte blikket let rundt om sig selv og med et ganske svagt suk. Her var virkelig for meget støj til at han overhovedet kunne finde ro til at spise og det var noget som et sted i den grad også måtte genere ham som intet andet overhovedet, om det var noget som man nu ville vedkendes det eller ikke. Han lagde roligt gaflen fra sig og vendte de smaragdgrønne øjne mod kvinden endnu en gang. Han sendte hende et stille smil. ”Det skal jeg nok,” forsikrede han hende med en rolig og stilfærdig mine.
Jo mere ud på aftenen at de måtte komme, jo bedre var det i allerhøjeste grad også. For det tyndet ud i folk og det var også tydeligt at se at det heller ikke var noget som kom helt bag på dem som stod bag disken, for de kunne tage det langt mere med ro nu, hvilket selvfølgelig var noget som glædet ham. Han vendte blikket roligt mod kvinden som havde serveret for ham tidligere. Han havde jo trods alt siddet der i et godt stykke tid nu, så han havde set og lagt mærke til at hun havde været på farten hele tiden, hvilket heller ikke var noget som behaget ham som sådan, men hvad skulle han da kunne gøre ved det? Kræve hende til pause? Han havde for længst spist op og det havde i den grad også mættet ham noget så frygtelig godt, det var der heller ikke nogen tvivl om, for det havde virkelig været det bedste måltid som han havde fået igennem frygtelig lang tid, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt! Han sendte hende et let smil. ”Du ligner en som kunne kollapse hvert øjeblik det skulle være… Hvorfor havde du en pause sidst?” Han lod hovedet søge let på sned. Et sted så var han jo bare nysgerrig ligesom alle andre normalt ville have været, selvom hans virkelig var af den langt større kaliber! Han var virkelig nysgerrig af sig, mest af alt også for at finde ud af hvorfor folk gjorde som de gjorde, tænkte som de tænkte og handlede som de handlede. Det var noget som faktisk altid havde fascineret ham.

[temari]

At han ville sige til hvis han manglede noget var vel kun at forvente? det var trodsalt en kro med betjening. Hun sendte ham et blidt smil før hun beskæftigede sig med den andre kunder i noget tid. Det var hårdt og da hun endelig kunne sætte sig ned igen var hun helt og aldeles færdig og udkørt. Den fremmede havde tydeligtvis opfanget at hun var træt og det kunne ikke andet end at få hende til at grine mildt. "Det er efterhånden en god del timer må jeg da nok erkende. Men vi har haft travlt så det går nok. Nu venter jeg bare på at der bliver noget mere ro sådan så jeg bare kan sidde og slappe af. Det ville være rart" hun kiggede ned på sine fødder og bed sig i læben. Hun havde ondt i fødderne efter at have gået så meget.

[Deleted]

Derek havde udmærket godt lagt mærke til at hun havde haft travlt og knapt nok havde haft en jordisk mulighed til at sætte sig ned. Var det virkelig sådan omkring det her sted hver eneste aften? Snak om at leve et yderst stresset liv! Selv fandt han roen på sine egne ganske særlige måder og ja, han vidste udmærket godt at folk virkelig gloede efter ham når han begyndte på sine mange afslapningsmetoder, hvis det endelig var det, men det var virkelig ikke noget som han kunne gøre for, det var bare sådan at han fandt den ro og den form for tryghed i hans ensomme tilværelse. Han sendte hende blot et stille smil og nikkede til hendes ord. ”Jeg vil næsten råde dig til at snakke med din chef omkring dette. Det er hvad jeg kalder for lidt umenneskelige forhold,” forklarede han roligt, også selvom det var ord som han mente. Alle havde og burde have krav på pause og specielt med et arbejde som dette, så var der virkelig ikke noget at gøre ved det!
Derek blev roligt siddende på sin plads og med blikket på hende. Hun var træt, så meget kunne han da godt se, hvilket faktisk var noget som gjorde.. ondt på ham at se? En kvinde burde slet ikke knokle sådan! Han var jo af dem som stod med den gammeldagse holdning med henblik på det kvindelige køn; De burde være hjemme i sikkerhed og arbejde derfra og ikke ude som dette, da det var noget som i hans øjne, var noget som en mand burde gøre og ikke nogen andre! Han trak vejret dybt og lod hovedet søge let mod den anden side, selv uden at han tog blikket det mindste fra hende på nogen som helst måde overhovedet. Han endte dog med at nikke. ”Du har brug for en pause og noget ro i hovedet kan jeg se.. Du er fuldkommen udkørt frøken!” endte han lettere bestemt. Ikke fordi at det var noget som behaget ham, for han brød sig faktisk slet ikke om at se folk på den måde.

[temari]

hun grinede mildt og sendte ham et sødt smil. det var da rart at der var nogen der kunne se at hun arbejde hårdt for det gjorde hun. Hun kunne godt lide hendes job, også de dage hvor hun havde travlt men alligevel havde det været en lang dag i dag. "Tja det burde jeg vel men så alligevel .... jeg har ikke rigtig noget at brokke mig over. Jeg nyder mit job, også selvom det er en smule trættende til tider og at nogle mennesker bliver ret så dumme at høre på når de bliver fulde." sagde hun roligt. Hun lagde hovedet let på sned mens hun tænkte stille. han havde vel egentlig ret. "Måske er det umenneskelige forhold men så er det jo godt at jeg ikke er menneske, ikke?" hun blinkede drillende til ham og rakte ud efter et glas som stod i nærheden og fyldte det op med vand som hun havde stående i en kande. hånden gled roligt igennem det brune hår og mens hun betraktede ham. hun kunne godt se at han sad og tænkte på et eller andet men hvad kunne hun ikke sige. Det at han åbnede munden igen fik blot hendes blik til at fokusere på hendes læber. Hun rystede på hovedet. "Måske er jeg udkørt og har brug for ro men det giver mig ingen penge Sir. Jeg har brug for pengene for at kunne leve. Det må du da kunne forstå?" hun rejste sig endnu en gang og strakte sig. "Er der noget de mangler? måske noget mere at drikke?" hun var vel ikke parat til at give ham fuldstændig ret og bare gå til ro. Hun var jo lidt stædig og hun ville under ingen omstændigheder virke svag! Hun ville ikke ydmyge sig selv på den måde. Hun kiggede rundt på kroen for at se om Kro fatter manglede hjælp men det så ikke sådan ud. De sidste gæster som var der var velforsynet og det var kun den fremmede som vidst ikke havde fået nogen genopfyldning. De blå øjne vendte roligt tilbage mod ham og hun begyndte at rode med et tot hår mens hun ventede på hans svar. Hun var jo ikke helt svag selvom hun var en kvinde. Hun var udemærket i stand til at kunne udholde mere end hvad man kunne forvente af hende.

[Deleted]

Derek måtte ærligt erkende, at han virkelig var utrolig fascineret af det faktum at hun kunne formå at holde energiniveauet så højt med et så stressende arbejde. Han blev jo stresset ene og alene bare ved at se hende rende rundt på den måde som hun gjorde det, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Han var en mand som var god til at finde ro på visse steder, men lige her følte han sig virkelig rådeløs. Han sendte hende et stille og roligt smil. Et sted venligsindet, selvom det kunne vende som på en fem-øre, hvilket bestemt heller ikke var noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. ”Så længe at du kan nyde det, så er det selvfølgelig altid en fordel, men du er da nødt til at huske dig selv på, at du har krav og ret til pauser. Det kan heller ikke nytte noget at du ender med at falde om.. Hvis det er så presset hver eneste aften, eller er det bare i dag?” Han rettede sig en anelse op. Han havde ikke fået påfyld endnu, men han var også den type som virkelig ville have lov til at nyde sin mad, da det var det eneste som i bund og grund havde nogen betydning som sådan, også fordi at dette var noget som ikke skete så ofte for ham. Han levede normalt af hvad naturen kunne give ham og det var uden det mindste tøven, for det var ikke ofte at han søgte ind til byerne. De skabte ham en form for.. uro som han slet ikke brød sig om, for det var bestemt heller ikke noget som gjorde det hele bedre for ham og hans vedkommende.
Derek vendte blikket stille i retningen af sit glas og med et skævt smil. ”Et nyt glasvand ville jeg bestemt ikke sige nej til, frøken,” endte han dog med en rolig og ganske så stilfærdig mine, som han endnu en gang måtte vende de smaragdgrønne øjne mod hende og hendes skikkelse. At hun ikke var menneskelig som sådan, var nu heller ikke noget som forundrede ham det mindste, om det var noget som man ville det eller ikke. Han lod hovedet søge let på sned og med et skævt smil på læben. ”Må jeg med frækhed spørge om hvad det er som ikke gør dig direkte menneskelig?” spurgte han roligt og selv tydeligt med en nysgerrighed i minen, for han var virkelig, virkelig frygtelig nysgerrig af sig, hvis det ikke var noget som hun allerede havde fundet ud af.

[temari]

Temari sendte ham et roligt smil. Hun var vel efterhånden vant til at holde et energi niveau som sagde spar to, det skulle hun jo for at kunne holde styr på alle de kunder som de en gang imellem fik her på kroen. det var der vel heller ingen tvivl om. Hun kørte hånden igennem det lange brune hår og sukkede kort hvorefter smilet endnu en gang sad på hendes læber. "Jeg ved det godt men jeg er den eneste som arbejder her om aftenen foruden krofatter. han har ikke råd til en mere på aftenvagten og jeg har det fint nok med at arbejde igennem. Jeg har som sagt ikke så meget andet at lave så arbejdet er det jeg får min dag til at gå med" forklarede hun roligt. Da han spurgte om de altid havde så travlt måtte hun dog le kort. "Nej det er slet ikke så travlt, de fleste aftener er der dog mange mennesker men i dag er der mere end mange. Jeg ved ikke helt hvorfor men det gør ikke så meget. Jeg tager det som det kommer" hun havde en forbløffende attitude omkring sit arbejde. hun elskede det virkelig selvom det da en gang imellem blev trivielt. det måtte hun da også erkende. han næste spørgsmål kunne hun da godt se kom i ren og skær nysgerrighed og hun skulle lige til at svare da hendes opmærksomhed blev draget mod en mand som hang halvt inde over disken. "Undschyld frøken men jeg har brug for noget selvskab" han var tydeligtvis fuld og Temari rystede blot smilende på hovedet. "Det er vidst på tide at du går i seng" hun prøvede at skubbe ham ned af disken da han ikke måtte befinde sig der men han endte bare med at tage fat i hende. "jeg schal nok be-betalle frøøken" fik han fremstammet og den kommentar fik Temari op i det røde felt. meget var hun men ikke en prostutieret. hendes øjne begyndte ligeså stille at gløde rødt som manden blev ved med at holde fast i hende og mumle videre om hvor mange penge han ville give hende for diverse gerninger. Der gik dog ikke længe før hun togte over og greb fat i ham og slebte ham igennem hele lokalet og smed ham ud af døren. "Og bliv ude!" hendes stemme var kold og hård som den længste vinter da hun vendte sig om og gik tilbage bag baren. Krofatter havde stået og betraktet hende men gjorde intet ved hendes opførsel. han vidste vel godt at hun havde gjort det af en grund. Hun vendte tilbage til den fremmede i baren og tog sig lige et kort øjeblik for at køle ned mens hun sendte ham et stille smil. "Det var et glas vand du sagde?" spurgte hun da hun havde glemt det i alt tumulten hun lige havde forvoldt.

[Deleted]

Derek var virkelig frygtelig nysgerrig af sig, det var end ikke noget som han ønskede at skjule. Hun havde en fantastisk energi i form af det arbejde og specielt nu hvor han havde set hende køre i gang med den hele aftenen, så var han virkelig ikke noget andet end direkte forundret. Utroligt at nogen kunne holde energien på det niveau så længe, for det var slet ikke noget som gav nogen mening for ham! Hun var glad for sit arbejde, hvilket var noget som han tydeligt måtte konstatere i den anden ende, selvom det bestemt heller ikke gjorde ham det mindste. Et sted var han fascineret af hendes væsen, for han havde ikke oplevet noget lignende hen af dette, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han trak morende på smilebåndet, som han roligt lod hovedet søge let på sned. ”Jeg finder det fascinerende at De kan holde energien så højt oppe en hel aften, Frøken.. Og endda uden at kører træt. Jeg mener.. jeg har set frygtelig meget igennem min tid, men den energi som du ligger i arbejdet, er da helt udmattende bare at se på!” Det var ikke fordi at han ønskede at håne hende for noget som helst, for det havde aldrig nogensinde været hans intention på nogen som helst måde! Han var bare.. fascineret af hendes væsen, for det var bestemt heller ikke noget som han så særlig ofte. En kvinde med ben i næsen, hvilket selvfølgelig var noget som han rigtig godt kunne lide! At de jo så måtte blive forstyrret af en som tydeligt havde drukket mere end det som han kunne holde til, var noget som hurtigt gik op for Derek. Et sted en frustrerende tanke, for han sad jo og førte en samtale med hende, også selvom han nu slet ikke ønskede at forstyrre hende i sit arbejde. Han knyttede næverne med en tydelig utilfreds mine. Han havde jo et sted også temperamentet af en warlock, selvom han vidste at han skilte sig fra mængden, selvom det jo heller ikke altid behøvede at være en negativ ting? Han fnøs ganske kortfattet, selvom hun var hurtigere end ham til at få manden ud. Hans øjne havde næsten skiftet en form for farve, da de var endt tydeligt mere mørke. Han lukkede dem og trak været dybt. Han måtte ikke hidse sig op og det var noget som han vidste. Mørket i ham havde endnu ikke fået et fæste, selvom det var noget som skulle ske meget, meget snart. ”Et glas vand.. det lyder helt fint,” afsluttede han roligt, som han igen prøvede at synke sammen på stolen og med blikket hvilende på hendes skikkelse. Han sendte hende et let træt smil.