Just a normel day..

[Adeline Magarita Jakson]

Der var som altid varmt og smukt i himmerrigt, klokken var godt og vel 8 nu. adeline var allerred oppe, det var tit hun stod op ved en 7 tiden. hun liste rundt for ikk at vække lille oliver, der var vokse godt siden han blev født. hun savne dog damon kom noget ofter siden oliver hele tiden blev bange for damon når han enlig kom, hvilke var synd både for damon og for oliver. hun var i gang med at lave morgen mad, hun hade beslutte at lave små pande kager til dem, og oliver skulle have lidt reven æbel til og så et glas mælk så han fik godt med kalk, hun smile og så hen mod den søde lille barne seng hvor oliver gerne skulle ligge i og putte sov, han var hendes lille nusse trold og hun elske at han line damon så meget, undtagen øjne der line han hende. hun fik vendt pande kagerne mens hun selvfølige lytte efter om oliver vogne, eller bare begyndt at græde vis han hade en ond drøm. på boede lå der skitser af oliver som adeline ville sende til damon så han kunne se hvor stor oliver var bleven, og der ved ville et lille brev følge så han fik det beskerven, hun forvente dog ikke damon hade tid til at læse alt hendes snik snak og den slags men bare han lag mærke til de ting om oliver der stod og at hun elske ham, så var hun glad. hun sukke stille mens hun putte dej på panden og lytte til det syde mens hun kort glemt at høre efter oliver henne i barne sengen.

[Deleted]

Oliver var vågnede et par gange i løbet af natten takket hver onde drømme, eller fordi han skulle skiftes. Det havde dog ikke været så mange gange som normalt og han var endt med at sove flere timer i træk, derfor vågnede han også ved otte-tiden om satte sig straks op i sin seng. Han kunne høre lyde ude i køkkenet hvilket sikkert stammede fra hans mor, der var jo ikke andre tilstede. Hans far så han ikke spor meget til, og selvom han mange gange gik rundt og enten sagde eller mumlede far så forhindrede det ham på ingen måde i at løbe skrigende ind til sin mors favn når denne endelig dukkede op. Oliver der knap kunne sidde stille i samme plads i få minutter begyndte straks at flytte på sig, han havde knap fået søvnen ud af de store barneøjne inden han forsøgte at kravle ned fra sin seng. Det var ikke uden besvær og i stedet ende mistede han også grebet og faldt lige ned på bagdelen. Sammenstødet med gulvet gjorde ikke ondt da han havde været halvvejes ned, nu kravlede han hen af gulvet ind i køkkenet til sin mor ”MOAR!!!... slik slik slik” som sædvanligt var slik det første han tænkte på, men hvis det stod til hans mor ville han nok ikke få slik lige med det samme.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline hade slet ikke hørte bumpe fra oliver der var dumpe ned efter at være, kravle ud af sengen. men hun hørte tydelig da han råbt bag hende, hun fik et chok og så bagud og ned og smile. "jamen godmorgen til dig også min skat" hun lo og slap panden og løfte med let hed oliver op på hoften, "nej oliver ikke slik nu, mor laver pande kager til os i dag" hun smile og kysse oliver på kinden, hun elske at kysse og kramme oliver, hun kunne jo ikke kysse damon så oliver var dejlig at have og møsse lidt, "du kan få lidt slik sener vis du er sød" hun nusse olivers kind før hun satte ham ned "vær nu sød mens mor laver mad ikke" hun smile og kigge så mod komfuret igen, og måtte skynde sig at vende pandekagen for ikke den skulle brænde på.

[Deleted]

han gloede på sin mor med store øjne da hun hilste ham med en godmorgen, det ord var endnu for langt for ham så han svaret bare ”Morgen! Morgen! Morgen!” hans stemme var helt fin og barnlig, men man skulle ikke ønske at høre ham græde for så var den stemme langt fra sød og fin. Han rakte armene op mod sin mor og denne løftede ham også op, han fik nogle kys hvilket han var van til og havde selv grebet fat i overdelen på moderens kjole. ”Men mig slik! Mig sød” sagde han i en tone der sagde at det da var åbenlyst at han var sød og blinkede sødt med sine øjne, de selvsamme øjne som han så ind i, for det var øjne han havde arvet fra sin mor. Han blev sat ned igen og satte sig ned på enden, hun havde vidst sagt noget om kage, det havde han da intet imod ”Ja! Mig sød.. mig få kage!” han kravlede rundt på gulvet i nogle sekunder inden han rejste sig op, svajede lidt men fik hurtigt genvundet balancen og begyndte at lalle rundt i køkkenet hvor han åbnede nogle skuffer. Hans hoved gled på skrå mens han trak en gryde ud og ned på gulvet. Nu gik han på jagt efter noget han kunne hælde i. Efter at have åbne nogle skabe og lukkede igen bemærkede han melet som moderen havde oppe på et bord og nu rakte han ude efter det.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og kendet godt hans trick med de søde søde øjne og hun faldt for dem hele tiden. hun lo da han sag kage, "det hedder pandekager min skat" lo hun mens hun bagt hvider, hun kigge kort da hun hørt ham tage gryden men det hade han jo gjordt før så det var okay, hun så på ham da han rakt ud efter melet hun smile og gav ham melet da der ikke var så meget tilbage, "nu ikke grisse for meget vel min skat" hun smile og fik lave de sidste pande kager og satte hen på borde og fik reven noget æble til oliver ved siden af, "oliver så skal vi spise.." hun smile og så ned på oliver.

[Deleted]

Han nikkede ”Kage mig elsker!” sagde han og tog imod melet da hun rakte det ned til ham. Han gik tilbage til gryden med hænderne fyldte med melet og hældet det hele i. lidt melstøv fik ham til at nyse og han blinkede forundret med øjnene i nogle sekunder inden han smed posen i gryden og gik på jagt efter en ske ”Mig laver kage” sagde han muntert og fik kun lige fat i en ske da hun sagde at der var mad. Da hun sagde hans navn smilede han stort ”Mig Oliver, du Mor!” sagde han og lød helt stolt over den information. Han trak gryden med hen til bordet, den var tung og han snublede, faldt og fik hældt melet ud over sig selv så han nu var helt hvid. Han blinkede forundret over at være dækket af mel og lo hjerteligt ”Se mor! Mig engel” sagde han og klappede glad med de søde små buttet hænder.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og så på ham, "det er rigtig oliver du dygtig" hun smile blidt, og kigge på ham da han vælte med gryden og melet. hun lo og tog oliver op, "ja det er du min skat du mors og fars engle" hun fnise og gik ud på toilete med ham og visk vaske ham med en klud, "du en lille trold er du hihi" hun smile og så på ham da han var bleven vasket, "du mors skat er du" hun smile og løfte ham højt op i luften og smile før hun tog ham ind til sig og gik ind og satte ham i hans fine barne stil og gave ham en pande kag og skar den ud for ham, "skal du have sukker på" spurte hun sødt og stod ved siden af oliver med sukker skålen.

[Deleted]

Da Adeline lo ad ham kiggede han op på hende og lo med mens han klappede i hænderne. Han blev dog løftet op og brokkede sig lidt da de smuttede ud på badeværelset. Han ville ikke vaskes, typisk! ”Mig vil være engel!” sagde han og mente at hvis han blev vasket så vil han ikke være engel længere, at vingerne på ryggen sagde noget andet tænkte han ikke videre over. Da hun vaskede ham vred han sig en smule men faldt til ro efterfølgende og begyndte i stedet at række ud efter den klud hun vaskede ham ren med for at hjælpe hende ”Der der!” sagde han og pegede på spejlet hvor han kunne se noget mel på hans pande. Da det var over blev han sat i sin barnestol ude i køkkenet og rykkede blot frem og tilbage i stolen. Da hun satte tallerknen foran ham kiggede han forundret ned på den ”Ikke kage!.. jeg vil have kage!” han glemte dog alt om kage da hun sagde det magiske ord, nemlig sukker og han hoppede i stolen ”JAAA sukker!!” han rakte ud efter sukkerskålen ”mig putte” sagde han muntert.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile og så på ham, "åååh du er bare så kær.. okay men nu ikke for meget ellers får du bare et sukker sus..igen" hun sukke det hade de være i gennem et par gang nu, men hun kunne ikke lade vær med at forkæle ham, hun kunne jo ikke rigtig lave andet ind at passe ham, og skrive til damon når han tog en lur. hun satte sukker skålen på borde og satte sig ved siden af og holdt øje med ham, "husk at spise din æble ikke oliver ellers nul slik sener" sag hun alvorligt dog smile hun og begyndt selv at spise, og holdt øje med han spise og fik mere vis han ville. "jeg må huske at få sendt breve til far så han kan få at hvide hvor søde en engle du er" hun smile og nusse oliver over kinden, kort øjeblik blev hendes blik meget trist for hun savne damon noget så skrækkeligt, men hun hade nu aldrig grædt for and oliver i nu hun ville ikke gøre ham bekymret eller få ham til at tro det var hans skylde.

[Deleted]

Han smilede og begyndte at hælde sukker over i sin talerken, han hældte to gange inden han begyndte at spise med samme ske som han havde brugt til at hælde sukke over med. Det var svært at spise med en ske og derfor fil han ikke spor meget. Da hun nævnte hans far så han på hende med store intense øjne "Far!! Mig vil have far!!" begyndte han, det værste var bare at han altid blev skræmt ved synet af sin far, netop fordi der gik så lang tid mellem de så hinanden. Han bemærkede ikke det triste skær der gled hen over hendes ansigt, han bemærkede ikke særlig meget den slags grundet hans unge alder.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og nusse ham i håret, "far arbejde jo skat.. og mor kan ikke bare trylle ham frem.. men du kan tegne en tegning til ham jeg kan sende samme med breve til far.. vil du det?" spurte hun mens hun hjalp ham med at spise, "er du tørstig oliver?" spurte hun og nusse olivers kinde og smile glad lige som hun pleje hun kunne græde og være trist når han sov, lig nu måtte hun holde humørt oppe for olivers skylde, han betød alt for hende og det håbe hun han ville lære at forstå vis ikke han forstod det nu, "mor elsker dig oliver..det ved du ikke" hun sad bare og nusse de dejlig rund barne kinder og kigge bare ind i olivers øjne, de line virkelig hendes men hårt var helt klart damons det var bare 100 % sikkert.

[Deleted]

Han smilede stort ved hendes forslag uden rigtig at forstå det hele bag det hun sagde, kun at han skulle tegne ”Ja mig tegne! Jeg bruge blå… og og…gul…. Og rød…. Og .. ehm… lilla farve!” sagde han ivrigt og skubbede sig frem og tilbage i sin stol mens han ivrigt nævnte alle de farve han kunne. Da han løb tør for farver begyndte han at gentage nogen af dem han allerede han nævnt, først da Adeline brød ind og spurgte om han var tørstig standsede han og i stedet nikkede ivrigt. Han havde fået et stykke pandekage i bunden og sad og tyggede ihærdigt i det mens han kiggede ind i moderens store øjne der lignede hans egne til forveksling. Ved hendes ord smilede han sit varme smil og slog en latter op ”Jeg mig ved.. Oliver elsker også mor!” sagde han inden han med fingrene begyndte at proppe mad i munden mens han fortsat gyngede frem og tilbage i sin stol.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline lo da oliver nævet de farver han kunne, han var bleven rigtig dygtig. det gjorde hende intet han sag nogle af dem 2 gang så lært han bare at huske dem. "du rigtig dygtig oliver"sag hun roligt mens han spiste, hun smile blidt da han sag han også elske hende, og det gjorde hende varm om hjerte, oliver var hendes lille solstrål mens Damon var hendes ridder i rustning, hun mangle aldeles ikke noget! ud over at bo sammen med damon igen, og have et rigtig familie liv. hun lo lidt mens oliver proppe pande kager i munden, "rolig skat ellers får du det galt i halsen"sag hun hurtig hun ville ikke have han blev kvalt i sin egen mad, hun sørge for at han fik en ny pandekage med sukker på når han var færdig med den første, sådan blev hun ved til han var mæt. hun sørger også selv for at spise, hun fik oliver tørt om munden og rydde af borde og fandt så papier og farver frem til ham, mens hun selv tog sin skitse blok hun ville tegen oliver mens han lave sin tegning.

[Deleted]

Han smilte da hun sagde han var dygtig og slog en høj latter op "Ja jeg er" svarede han varmt inden han kastede sig over maden igen. Han tog imod det hun rakte ham og proppede det i munden, nogle gange uden at have tyggede det andet helt igennem hvilket resulteret i at han fik munden fuld med maden og han så måtte tygge af inden han kunne proppe mere derinde. I sidste ende blev han dog mæt og begyndte at lege med gaflen og maden og nægtede at spise det hun gav ham hvilket blot var et tegn fra ham om at han var mæt. Han blev tørrede om munden og tallerkenen blev fjernet men i stedet for fik han farver og papir. Han kastede sig ud i at tegne streger, cirkler, og ting der kun hang sammen for ham "Se mor! jeg har tegnet far!!" råbte han stolt og kiggede på moderen med et stolt smil mens han holdt papiret frem for hende.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline sad og var ved at tegne oliver da han snakke til hende, hun kigge og smile. "neeej hvor er du bare dygtig min skat.. du dygtig til at tegne far.. den tror jeg han bliver glad for"hun smile og nusse Oliver i håret, hun elskede virkelige den dreng han var den søn hun drømt om og der sad han og var noget så kær og forkælet, hun kunne ikke lade vær hun elske at forkæle ham, hvad skulle hun ellers lave ud over huslig arbejde, hun tegne tegning af oliver færdig. hun var bleven ret god til at lave tegninger af oliver, hun vist oliver den. "hvem tror du den her lille mand er"hun lo da hun jo godt vist oliver ikke var helt dum men der var også en drillen tone i hendes stemme da hun sag det til ham, hun lag blokken på borde og gik hen for at find en kuvert og få putte breven og tegningerne til damon så de kunne få sendt en brev due af sted til ham, hun håbe virkelig han snart kom igen hun savne sin ridder i rustning og drage ryg, hun lo ved tanken og gik tilbage til oliver.