Well well well.. what have we here?

[Deleted]

Derek vidste udmærket godt, at selv en som ham, var tvunget til at skulle passe bedre på end det som han havde gjort, men at denne mand ville ham noget ondt, var slet ikke noget som han havde fornemmet på nogen som helst måde overhovedet. Hvorfor skulle det da være sådan? Det var ikke noget som han som sådan havde set. At manden så havde helt andre planer, var slet ikke noget som han havde nogen anelse om, men det var noget som tydeligt kunne fornemme nu hvor det for alvor var ved at gå op for ham, hvor alvorligt denne situation var ved at udvikle sig til, og det var bestemt heller ikke noget som skulle sige så lidt i den anden ende. At hvile i den kolde hånd på en vampyr, var slet ikke noget som han brød sig om på noget tidspunkt, men hvad skulle han da kunne gøre ved det i denne stund?
At Brandon nægtede at slippe hans hånd, var et sted noget som gjorde ham direkte vred, for han havde udvist en venlighed for ham. Han havde udvist en venlighed som han ikke havde udvist for særlig mange, men det var bestemt heller ikke noget som man kunne sige noget som helst til i den anden ende. De smaragdgrønne øjne kneb han tydeligt sammen. Denne mand ønskede ham ondt, men det var i den grad også noget som de skulle være to om at bestemme, om det var noget som man ville det eller ikke. Kuglen hvilede i hans hånd og det var bestemt heller ikke fordi at han ville tøve med det, hvis det skulle vise sig at blive direkte nødvendigt i det store og hele, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. ”Jaså? Så giv mig en af grundene.!” hvislede han med en fast og iskold stemme. Det var bestemt heller ikke fordi at han ville lyve for denne mand. Et sted så var magikeren stadig meget fremme i ham, men dette var i den grad også noget som måtte vække den warlock i ham som han havde prøvet at holde skjult igennem så frygtelig mange år, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket.
At stå der og blive presset direkte op af træet, var noget som virkelig måtte vække den intense vrede i ham. Hans krop dirrede af det rene raseri, så det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han var meget andet end en omvandrende cocktail! Han havde haft så meget at kæmpe med og det havde han i den grad også endnu! Hånden som blev klynget op af træet, så han ikke kunne bruge den, var noget som et sted skræmte ham. Han kunne jo på ingen måde måle sig med en vampyrs styrke og det var noget som han vidste, om det var noget som man ville det eller ikke. Han nåede kun lige at vende blikket mod manden, idet at han mærkede den intense smerte som skød kraftigt igennem hans krop, idet at manden satte tænderne direkte i hans hals, hvor hans pupiller voldsomt trak sig sammen og med et tydeligt gisp. Kuglen i hans hånd endte med at forsvinde allerede med det samme. At manden i det hele taget bare havde ladet tænderne synke i hans hud, var noget som virkelig måtte gøre ondt! En smerte som han ikke havde oplevet før, selvom.. den gled over i en helt anden følelse, som blev den.. behagelig? Det i sig selv, var slet ikke noget som han kunne forstå eller som han sagde det mindste til på nogen som helst måde. Han gispede let som han tog de mundfulde af hans blod, selvom.. han blev holdt så fast, at han heller ikke kunne gøre modstand, uanset hvor meget han så end ville det eller ikke!

[Deleted]

At føre ondskab frem i livet var noget Brandon var god til. Han havde skabt meget ballade og lig i en lang år række efter sig hvor end hna kom rundt henne. Han havde faktisk været på et kort togt i Procias og måske man skulle prøve det igen? Men se om man ikke kunne gøre det lidt længere denne gang? Han ville faktisk se frem til at smage lækkert engle eller lysvæsen blod igen. Det var alt for længe siden måtte han erkende for sig selv, men hvis det lå nogen steder så lå det i fremtiden eller så måtte det blive i fortiden for lige nu skulle han more sig med noget andet; nemlig denne unge mand der uden tvivl var af magisk afstamning og hans primære gæt var warlock, da en magiker ikke havde meget at gøre her og han følte ikke der var sådan noget godt noget i ham som der var i magikere og andre fra Procias. Men det var bare et gæt som sådan.
Venlighed var noget Brandon ikke tog så fint på. Han var sjældent selv venlig og når han endelig havde været det havde det vist sig slet ikke, at være det værd så han havde så småt valgt bare at glemme den side af sig selv igen. Glemme venligheden og når han mødte den som nu så gjorde det ikke ret meget indtryk på ham. Hvor dum var man lige, at være uforsigtig på vampyrernes domæne og gå lige i kløerne på en? Hvis man kendte til vampyrer så vidste man også det var dumt at være skødesløs om natten når de herskede. Når man var så dum og ligefrem selv gik i kløerne på dem så bad man altså også selv om det! Sådan så Brandon på det og han havde ikke nogen som helst dårlig samvittighed. Manden kunne jo bare have passet bedre på sig selv.

Brandon var ikke just tryg ved den forbandede kugle der var i spil nu, men han måtte se om han kunne skille sig af med den eller på en eller anden måde i hvert fald undgå at den ramte ham. Han måtte lige ligge hovedet lidt i blod, men han havde lidt på fornemmelsen, at han ikke havde uendeligt med tid. Ikke kun fordi solen ville komme op og alt det der. Men han regnede med manden ville bruge den hvis han blev træt af, at vente på Brandon slap ham. men han gav ikke bare op af skræk og slap ham og så var det slut. Nu ville han jo næppe komme tæt på ham igen nu hvor manden var forberedt på han ikke just ville lade ham gå igen. Han kunne måske skære og dermed skade ham så han måske mistede fokus og evne til den der kugle. Han kunne næppe bede ham om, at fjerne den uden det kostede ham hans bytte. Han var ikke meget for det. Det var et stort minus ved magiske væsner! de var så usle, at de ikke engang kunne spille fair! Bruge magi mod folk der ikke besidder det. Han fandt det usselt i høj grad selvom de jo nok selv mente det var ædelt og andet pjat. Han hvæsede lavt og fremviste tydeligt de syle skarpe tænder. Han kunne også bare bide og bide til så blodet hurtigt ville forlade mandens krop. Men ville han stadig kunne nå at bruge magien? Det var lige det Brandon var i tvivl om på det punkt og det der holdt ham lidt tilbage. "Åh jeg kan skam sagtens give dig en grund. Jeg ville ikke have du slipper væk før vi får snakket og hilst lidt bedre på hinanden. Nogen har det med, at stikke af så snart de ser hvad jeg er. Uden de ved om jeg vil gøre skade eller blot snakke. Derfor tager jeg forholds regler og sikrer mig jeg kan få snakket før folk render deres vej.." Han så på ham. Han var jo sådan set et sted ensom i høj grad, men ville helst ikke indrømme det og slet ikke overfor fremmede. Men han var både ude på at skade denne mand med sine vanvittige påfund, men et sted ville han også gerne bare snakke med ham så han kunne føle han faktisk ikke var så alene som han følte sig. Men ville manden tro på det? Ellers måtte han jo springe den del over og bare gå videre med det næste.
Et sted ville det næppe overbevise manden selvom Brandon var halvt ærlig. Han mente det han sagde selvom han havde mere i sinde som ikke blev nævnt højt. Det ville jo være dumt? Man skulle ikke afsløre sine planer for sit bytte. Brandon holdt dog stadig hånden fast. Det lod til at virke? I alle fald så kunne han svagt mærke en frygt. Både i hjerte banken og i hans ansigt selvom det måske kun var der kort og svagt. Men det var der og Brandon sikrede sig, at Derek forblev fastlås sådan. Han ville måske bare snakke, men han ville bestemt ikke risikere den dumme kugle blev sat i brug! Og det måtte Derek jo så bare forstå. Men nu hvor han havde 'afvæbnet' ham så kunne han jo tillade sig lidt mere og det havde han da bestemt også tænkt sig og han kunne ikke huske hvornår han sidst havde fået så lækkert blod! Det var på sin egen vis lækkert selvom det ikke var engle blod, men han fandt nu altid blod fra skønne mænd som noget af det bedste. Og hvis det så var en engle dreng var det jo ren paradis.
Selvom kuglen forsvandt i smerterne så slap Brandon ikke sit tag i ham på nogen måde. Tværtimod strammede han det lidt. Han ville nok få mærker af at stå så mast op af det ru træ, men der skulle da nok også komme mærker fra andre sager i løbet af den tid de skulle være sammen. Hvor længe det så blev var stadig ikke bestemt af Brandon. Nu måtte han først se hvor sjov Derek var at lege med.

[Deleted]

Derek havde virkelig taget fejl af denne mand, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne tage sig af lige netop nu, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Han var normalt en temmelig god menneskekender, men denne gang havde han virkelig formået at tage grueligt fejl af ham og det var noget som han virkelig måtte hade! Lige hvad det var at vampyrerne måtte se i den jernsmag som måtte hvile i blod, kunne han slet ikke forstå, også selvom han vidste at de var direkte afhængig af den, men det var bestemt heller ikke fordi at han havde regnet med at skulle skænke det til denne mand af sin frie vilje, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for. venlighed var ganske rigtigt en mangelvare her til lands, hvilket han egentlig burde have gættet sig til for længe siden. At det jo så ikke var noget som denne mand havde med at gøre, var noget som kun gjorde ham endnu mere irriteret, for han følte bestemt heller ikke at det var en god ting at skulle mangle, så meget vidste han og det var jo også det som han havde fundet ud af allerede for længe siden, for det var jo trods alt også det som havde taget livet af ham i udgangspunktet, selvom han nu heller ikke var helt sikker på helt præcist hvorfor at han havde fået en chance til, selvom det selvfølgelig virkelig var noget som måtte irritere ham, for før havde han fundet en mening med det hele og alligevel var det hele revet fra ham som intet som helst andet, så selvfølgelig var det også det som gjorde sit for ham. Man kunne vel sige at solen havde valgt at forlade hans sti? Ladet ham vandre rundt og fumle rundt i mørket? Uden at vide hvad der var omkring ham eller efter ham for den sags skyld? Og så var Brandon bare dukket op? Det var noget som ganske enkelt gjorde ham rasende! Og den vrede var bestemt heller ikke altid ment på en positiv måde, om det var noget som man ville det eller ikke. Had og foragt.. det var noget som pludselig og noget så kraftigt måtte vælde op i ham, uden at han direkte kunne gøre noget ved det. Det var ganske enkelt en helt utrolig følelse og fornemmelse at brænde inde med, for han kunne ikke huske at han havde stået i en så.. intens situation før, som han gjorde i øjeblikket.

Derek gjorde vel bare det som enhver anden ville have gjort i situationer hvor de virkelig følte sig truet eller utrygge? At forsvare sig? Selvom denne mand selvfølgelig var en langt mere fysisk stærkere en end det som han selv var, hvilket var noget som selvfølgelig også gjorde sit for hans vedkommende, så var det jo bare sådan at det var. At mærke mandens tænder i hans hals, var noget som gjorde det ekstremt ondt! Det gjorde ham direkte ukoncentreret, det gjorde ham lettere rundt på gulvet og det var bestemt heller ikke behageligt, at det hele skulle rives fra ham på denne her måde, når han var den type som var så vant til at have kontrol! At manden valgte at slippe ham, var noget som tydeligt fik ham til at gispe, hvor de smaragdgrønne øjne blev vendt mod ham endnu en gang, selvom den direkte hadefulde mine slet ikke var noget som man kunne skjule og det var bestemt heller ikke det som han var ude på, på nogen som helst måde overhovedet. ”K-klart at folk stikker af… du sætter tænderne i dem som hilsen!” hvæsede han med en fast tone. Kroppen rystede ganske let, det var noget som ganske enkelt havde overrasket ham og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han skjulte, for han havde klart regnet med en anden form for hilsen end lige denne! Et håndtryk og så et tandsæt i halsen? Det var bestemt ikke sådan at han havde regnet med at det skulle se ud i den anden ende! ”… O-og du vil snakke..? Så brug tungen.. o-og ikke tænderne!” vrissede han med en fast tone. Det var noget som ganske enkelt kunne gøre ham irriteret! Det gjorde ham svag, for det svækket ham jo trods alt og det var bestemt heller ikke behageligt på nogen måde overhovedet! Han skulle bestemt længere ud på landet med det, hvis han ville sige, at han handlede udelukkende på grund af ensomhed, for dette var vidst lidt mere end som så!
Kuglen i Dereks hænder var forsvundet, for han havde virkelig ikke noget fokus til at skulle holde den koncentration ved lige som magien måtte kræve. Det var nok et af de største minusser ved den situation, men det var nu heller ikke noget som han sagde det mindste til alligevel. Han trak vejret lettere dybt, hans hjerte hamrede mod hans bryst som intet andet og han følte sig pludselig.. frygtelig, frygtelig kold. Han lukkede øjnene let, knyttede næven, hvor han alligevel valgte at blive stående, idet at han vendte blikket mod Brandon endnu en gang. Hvad pokker bildte denne mand sig ind?! Dette var kun noget som vækkede en vrede i ham. En vrede som han ikke altid var i stand til at skjule! ”Lad mig gå..!” hvæsede han med en betydeligt mere fast vrissen, idet han prøvede at rive hånden til sig, selvom det ikke virkede for en skid. Han stod virkelig fast op af træet! Han trak vejret dybt endnu en gang og lod hovedet søge ind mod træet. Ja, hvad var det at denne mand ville få ud af at holde ham her? Han anede selvfølgelig at der måtte være ugler i mosen og at der måtte være en grund til det, for ingen ved deres fulde fem, ville lege med folk på denne her måde! Så meget vidste han da! Han vendte blikket tilbage mod Brandon endnu en gang. Måske at hele situationen var endt med at komme fuldkommen bag på ham, men han frygtede ikke manden direkte. Dette gik nok snarere op i foragt end det måtte gå op i noget som helst andet overhovedet!

[Deleted]

Brandon slikkede blot roligt blodet af sine læber og hugtænder med et skuldertræk. "Ja det er vel min hilsen. Men nogen elsker det jo. Der findes mennesker og andre væsner endda som selv opsøger vampyrer for at blive bidt." han så på ham ganske roligt med et lille skævt smil. Han anede ikke hvad der måtte løbe igennem hovedet på denne mand lige i øjeblikket, men Brandon selv nød nu godt nok smagen af hans blod. Det var dejlig frisk og lækkert. Sådan som han elskede det. Blod der var tappet var ikke altid lige lækkert. Det var altså en speciel følelse at sætte tænderne i halsen på folk og mærke hvordan det forlod kroppen hos den man drak fra.
"Det er min specielle måde at snakke på." grinede han lidt og så på ham og strøg ham let over kinden for at drille ham lidt. "Men nu hvor jeg har din opmærksomhed..så lad os da snakke. Så skal jeg nok være mere sød ved dig." han så på ham og lagde sit hoved lidt til siden som om han studerede ham. Lyttede. Virkelig var opmærksom omkring ham. Han så dog ikke sultent på ham som om han ville kaste sig over ham. Igen. Nej han lignede ikke rigtigt en vampyr lige nu som han stod der og blot ventede på at se hvad han sagde eller gjorde til det forslag han nu havde lagt på bordet mellem dem. Som en slags freds aftale?
Men Brandon slap ham dog ikke helt endnu med hænderne. Han ville et sted ikke risikere han stak af. Han havde brug for selskab. Ikke kun fordi han kunne føle sig ensom fra tid til anden, men han savnede især sine små lege og denne mand udgjorde en glimrende kandidat. Men det nævnte han jo intet om, da det ville ødelægge det hele. Han ville lige nu bare snakke. Forsøge at få manden til at forstå han ikke var så farlig som han godt nok virkede lige her og nu. Men han havde bare altid haft en sær måde at gøre sit første fremtræden på. Han betragtede ham fortsat roligt og slikkede lidt ubemærket lige det sidste blod af sine tænder. Det smagte altså skønt! Næsten for skønt og han måtte beherske sig lidt meget for ikke at smage på det igen. Han mærkede godt Derek´s forsøg på, at komme fri, men han holdt godt fast og måtte jo så lidt mere sikre sig han ikke kom fri. Han så også godt han rystede og hans stemme med. Men det var måske chokket over bidet, da det jo var kommet ud af det blå. Det var for Brandon jo så lidt et plus.

[Deleted]

Derek havde udmærket godt hørt de mange rygter med henblik på vampyrens bid, men det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde ham mere tryg på situationen, for det var han på ingen måder! Han vendte blikket direkte mod ham og med den samme næsten vrede mine. Der var virkelig grænser for hvad han måtte finde sig i! Selv i det liv som han lige havde fået tildelt på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Du gør virkelig en fejl ved at stryge alle over samme kam..” vrissede han med en direkte vred stemme, som han vendte de smaragdgrønne øjne direkte mod denne mand og med den samme direkte vrede i minen, det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han ønskede at skjule for ham, for han havde i den grad fortjent at vide hvad det var han mente om det! Selvom hans mor direkte måtte stå stik i strid med det som han følte i det indre, for et sted så var det en spænding.. En spænding som han næsten måtte finde direkte skræmmende, for det var ikke noget som han havde oplevet før!
Strøgene som måtte følge over hans kind, var noget som Derek direkte måtte finde afskyeligt, for dette var slet ikke noget som han kunne have med at gøre på nogen måde. Han fnøs kortfattet og med blikket direkte fæstet til ham. ”Hvis du tror at jeg vil snakke med dig efter du har sat mig på menuen for aftenen, så må du virkelig tro om igen!” Den vrede som måtte ligge til hans race var i den grad vækket og det var bestemt heller ikke altid nogen god ting, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Han kneb øjnene direkte og fast sammen og selv uden at skulle se det mindste væk fra ham, for hvorfor skulle han? Han var ikke bange for denne mand, og selvfølgelig var det noget som han ønskede og agtet at vise ham! ”Slip mig..” vrissede han direkte advarende.
Derek var ikke bare chokeret over biddet, men den måde som Brandon havde valgt at begive sig hen på. Han havde vist denne mand en form for venlighed som han ikke havde vist særlig mange siden han var kommet tilbage og han havde netop bevist ham grunden til hvorfor! Han havde indvilget i at snakke med ham, men det at han blev holdt fast og mæsket i på denne her måde, var slet ikke noget som han fandt sig i. At han endnu ikke fik lov til at komme derfra, var noget som gjorde ham direkte vred og mere irriteret end det som godt måtte være i den anden ende, for han så bestemt heller ikke væk fra ham, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for. Han prøvede at komme fri af grebet, selvom det slet ikke ville som han havde lyst til, hvilket var noget som gjorde ham langt mere rasende, for han kunne jo ikke komme fri af det greb! Hans øjne endte direkte med at lyne. ”SLIP MIG!” direkte brølede han denne gang, idet han vendte blikket dræbende direkte mod Brandon. Måske at han var vampyr og stærkere, men han havde sine evner på sin side, hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt og det gjorde han i den grad også!

[Deleted]

Brandon så roligt på ham. "Sætte dig på aftenens menu? Kæreste hvis jeg ville spise dig tror du så ikke jeg havde gjort det og du så havde ligget død på jorden nu?" Han havde ikke lyst til at slippe ham af flere grunde, men det forstod Derek vel næppe i sin vrede. Brandon så på ham ganske roligt selv da han blev råbt af. At nogen hørte det og kom for at hjælpe var ikke en særlig stor mulighed. Brandon kunne ikke fornemme andre hjerteslag her i skoven end dyrene og ej heller andre vampyrer. Han ville have fred til at fortsætte lige til han ikke gad mere eller måtte søge ly. Medmindre fyren prøvede et af sine tricks igen. det eneste Brandon nok ikke kunne garantere udeblev.
"Og hvis jeg slipper dig.. Hvad er chancerne så for du ikke angriber?" hans stemme var rolig og han mente sit spørgsmål. Han havde jo på stående fod ingen garanti for, at Derek ikke tog hævn over det lille bid der var fuldstændig harmløs. sådan da. Han havde jo ikke mistede andet end en lille mundfuld blod eller to og chokket gik over af sig selv. Brandon derimod kunne blive ristet af hans tricks hvis Derek virkelig gav sig ud i det og ønskede det. "Jeg slipper dig først når jeg er sikker på du ikke gør gengæld af nogen art. Jeg ønsker dig ikke død for så lå du allerede som et livløst hylster og farvede jorden rød hvis jeg efterlod så blot i dig." hans stemme blev for en kort tid en kende alvorlig og nogne ville måske opfange den truende, men han sagde blot hvad han virkelig mente. Han ønskede ikke Derek død.

[Deleted]

Derek var virkelig ved at være vred efterhånden, for han tillod bestemt heller ikke at denne mand skulle stå og sætte sine tænder i ham! Hans hjerte slog fast mod hans bryst. Han blev jo også holdt godt fast, så han kunne ikke gøre noget som helst i form af modstand! Han vendte blikket direkte mod ham. ”Og hvad var det der så? En simpel smagsprøve? Well, jeg beklager at skuffe dig, men jeg deler godt nok ikke ud!” endte han med en ganske kortfattet og tydeligt vred mine, for det var ikke engang fordi at det var løgn. At blive så fastholdt og endda på denne her måde, så var det også noget som forhindrede ham i at gøre modstand på en rigtig måde for en warlock, også fordi at manden var stærkere end ham! Han kneb øjnene fast sammen og uden at tage blikket fra ham. Han stolede bestemt ikke på denne mand mere! Og her havde han stået og udvist den store venlighed og faktisk givet ham hånden? Nu fortrød han det bittert!
Om denne vampyr ønskede Derek død eller ikke, var noget som et sted noget som han var ligeglad med, for den vampyr havde gjort noget som han ganske enkelt ikke tillod sig på nogen som helst måde overhovedet. At han så handlede for sin egen skyld og for sin egen sikkerhed, var noget som kun pisset ham endnu mere af, for hvad så med hans?! Det var bestemt heller ikke retfærdigt set i hans øjne, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bestemt heller ikke fordi at det var en løgn på nogen måde overhovedet! ”Det skulle du måske have tænkt på INDEN du valgte at sætte tænderne i mig! Din elendige blodsuger!” endte han med en direkte vred mine. Nu var der ingen kære mor mere, det var en tanke som direkte gjorde ham vred, og normalt var han ikke den type som reagerede så kraftigt, men denne gang kunne han virkelig ikke lade være med det, om det var noget som man nu ville det eller ikke! Han sitrede af ren og skær raseri. Han havde aldrig været så vred før, så det var jo helt vildt!

[Deleted]

Han så stille på ham. Han forholdt sig stadig rolig og fattet selvom han jo nok ville fortryde det hvis han slap ham. Han kunne næppe stole på Derek ikke gjorde gengæld. Han kunne ikke klare sig imod de der dumme kugler han kunne fremmane hvis han ikke kunne holde ham fast. Han så på ham lidt mere. Hvis han slap ville Derek sikkert angribe. Han lod tungen glide let hen over sine hugtænder før han strammede sig greb om ham lidt mere. Han måtte have ham hen i kontrollerede omgivelser selvom det næppe blev en dans på roser. Han kunne heller ikke blive her hele natten så han måtte før eller siden væk derfra. Han hev ham lidt med sig. "Jeg er ikke en elendig blodsuger. Jeg tager blot mine forholds regler. Plus du jo kunne angribe mig på stor afstand hvis du fik chancen. Og du ville tage den hvis du fik den!" hvæsede han lavt og så vredt på ham og hev lidt mere i ham og fik ham ført lidt med sig. Et par træer hen før han stoppede op igen. "Desuden kan du bare lade være og dufte så skønt." han havde mest sagt det sidste for sig selv. Han fandt jo Derek's blodduft aldeles tiltalende og lækker. Han havde ikke helt kunne styre sig selv og ja det var så endt på denne måde. Både godt og skidt. "Jeg tror det er på tide vi finder et sted at sidde ned og snakke om dette. Et sted hvor vi begge kan få plads." Han havde ikke tænkt sig at vente på hans accept eller modsigelse og hev afsted med ham igen. Han måtte have ham med sig hjem på den ene eller anden måde. Første skridt var transporten.

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke fordi at Derek ønskede at gøre som denne vampyr bad ham om! Han var en stolt mand af slagsen, også selvom han vidste at han havde sine fejler og mangler, men for pokker, det havde alle jo! Han sendte ham en direkte fast mine og uden at se det mindste væk, for det kunne han virkelig ikke få sig selv til. Denne mand var bestemt ikke en som han kunne stole på, og det var kun gjort voldsomt tydeligt for ham igennem de sidste minutter, hvor det hele virkelig havde taget en anden drejning end det som han tillod sig på alle måder, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han vendte de smaragdgrønne øjne direkte mod ham og med den samme direkte vrede mine. Hans ord var bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for ham på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han himlede med øjnene. ”Giv mig en god grund til at skulle gøre som du bad mig om! Du satte selv tænderne i mig! Og hvis din mor ikke har lært dig at valg bringer konsekvenser med sig, så er det i den grad ikke min fejl!” hvæsede han kraftigt. Det var sjældent at han blev vred, men det var vel også fordi at han et sted blev.. bange? Han var bange for sit liv, også fordi at han havde været derude, hvor han havde mistet det engang før, og det var bestemt heller ikke noget som han ville ønske skulle ske endnu en gang, om det var noget som man ville det eller ikke! At han bare gav sig til at trække ham med sig væk, var bestemt heller ikke noget som gjorde det bedre, for han kunne ikke stå imod en vampyrs styrke og han vidste det jo udmærket godt! ”S-Slip mig!” hvæsede han af sine lungers fulde kraft, idet at han forsøgte at komme fri af vampyrens greb. Han skulle bestemt ikke med nogen steder hen!

[Deleted]

Nu var det Brandon's tur til at himle med øjnene. Dog ikke at det kunne ses af Derek, da Brandon jo førte an og derfor gik med ryggen vendt mod ham. Men han havde da ikke tænkt sig at slippe så længe han kunne holde fast? Og han havde lige fået frisk blod af Derek for kort tid forinden så han følte sig helt frisk af energi og styrke. Ikke at han så Derek som mad eller som en donor. Han så bag blodet der flød i hans årer. Man kunne jo bruge en ung frisk warlock som ham til mange andre sjove ting. Jovist var blodet dejligt, men der var også leg at skue i farvandet for Brandon. Leg der næppe ville ses som underholdning for begge parter.
Han måtte nok ty til at slå ham ud eller i alle fald gøre ham mindre modstands dygtig og så få ham bundet og bragt hjem. Et skridt af gangen måtte han vel tage denne udfordring selvom han jo ikke havde oceaner af tid for sig. Det var så en ulempe ved at være vampyr, men også kun en af de få.

Han trak ham med hen til det sidste stykke der var før han fandt sin hest der var gået lidt rundt på egen hånd da dens herre lod til at være optaget. Den stak ikke af, men gik og græssede og havde drukket af bækken og så set sig lidt om. Heldigt den ikke gik længere væk end som så ellers måtte han jo kalde på den. Altid rart og godt med en trænet hest. Han måtte jo nok bare finde på noget der forhindrede Derek i at flygte eller gøre modstand på turen. Han måtte derfor ty til sine tidligere muligheder med enten at slå ham helt ud eller blot svække ham. Hvad var bedst? og sjovest? Han fik mest ud af hvis Derek ikke så eller vidste hvor de red hen og turen var jo ikke længere end han kunne nå det, men det skulle så også gå hurtigt og snart være tid til afgang. Han vendte sig om mod Derek igen da de kun var få meter fra hesten og så så han lidt op og ned af ham. Hvad skulle han mon prøve først? Han holdt stadig fast i ham og trak ham med et par skridt længere og stak sin ene hånd ned i sin saddel taske og tog et reb op som han hurtigt ville svinge rundt om Derek før denne nåede at orintere sig yderligere om hvad de skulle ved hesten og hvad han tog op af tasken. Han svang det et par gange rundt og bandt det så rundt om hans hænder også til sidst før han tog en bylt stof op i hånden som han lagde ud over hestens ryg. Hesten blev blot stående og spiste videre. Han havde kun en hånd til at lede med, men hvis han slap Derek ville han flygte eller angribe og begge ting havde Brandon altså ikke spor af tid til.
Han fik foldet bylten helt ud og der lå flere små knive og skalpeller i remme samt nogle syle og andre sjove ting. Der lå dog også noget ganske ufarligt som vat og snor. Han stak hånden ned i tasken igen og fik noget stof op. Alt blev lagt på hesten og han tog en af de skalpeller op i sin frie hånd og studerede den lidt. Han strammede rebene om Derek lidt igen før han tog stoffet og lagde i et par lag og gjorde klar til, at binde det rundt om hans øjne.

[Deleted]

Derek var ikke direkte sur over at manden havde taget blod af ham, men mere det at han ikke vidste hvad manden havde i tankerne eller hvad han kunne finde på, for han kunne ikke se det. En vampyr var ikke så let at læse som så mange andre væsner, hvilket var noget som selv direkte måtte irritere ham. En vampyr havde desværre en styrke som han selv ikke kunne stå op imod, hvilket var noget som direkte irriterede ham, men hvad pokker skulle han da kunne stile op mod den styrke som manden gjorde brug af? Han havde intet at forsvare sig med, hvilket var noget som direkte irriterede ham som intet andet overhovedet! Han gjorde dog stadig modstand, selvom det nok ikke var noget som manden kunne mærke direkte, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for så var det jo bare sådan at det måtte være. ”Så slip mig for pokker da!” hvislede han med en kold og direkte iskold stemme, for løgn var det jo ikke engang! Hvis der var noget som han bare ikke fandt sig i, så var det at han skulle lade sig blive ført frem af en mand på denne her måde, for det var slet ikke noget som han ønskede sig! Han havde kun forsøgt at være venlig og denne mand havde valgt at overfalde ham, tage blod, smage på ham på den måde og valgte nu at slæbe ham med sig? Jamen hvad pokker, var det ikke lige at han bildte sig ind?!

Lige hvad der skulle ske herfra, var slet ikke noget som Derek var kendt med, og selvfølgelig var det en tanke som gjorde ham urolig, for hvem gjorde ikke det, når der skulle ske noget som man ikke var kendt med på nogen måde? Tanken var noget som gjorde ham direkte vred, for han fandt det bestemt heller ikke retfærdigt på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At gøre modstand, vidste han allerede, at han ikke ville få det mindste ud af, selvom det slet ikke forhindrede ham i at gøre det, for han gjorde i den grad hvad der var nødvendigt for det hele, og det var helt klart modstand, for han nægtet at følge med manden frivilligt! Hesten tog han i blik. Selvom han ikke var bange for dyr, så kunne han næsten gætte sig til at manden ville have ham med sig væk, selvom det ikke var noget som gjorde det nemmere for ham på nogen måde overhovedet! ”Hvad er det du laver..?” endte han med en ganske kortfattet, som han direkte tog tingene op af saddeltasken. At hesten forholdt sig så rolig, var slet ikke noget som han forstod, men dyret blev vel behandlet godt? I forhold til så mange andre omkring dem, selvom det nu heller ikke var noget som han sagde noget til, for det var jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han fnøs ganske kortfattet, også selvom han kraftigt stivnede, da hele kroppen blev bundet i reb, inden han overhovedet kunne nå at reagere. Han så ned af sig selv, idet han kraftigt forsøgte at gøre sig fri. ”SLIP MIG FRI!” hvæsede han kraftigt, som han endnu en gang forsøgte sig med magi, selvom det bare ikke ville som han ville, han kunne ikke finde roen i kroppen til det, og det var noget som ganske enkelt måtte pisse ham af, om det var noget som han ville det eller ikke. De mange redskaber, tog han sig ikke af, for der skulle faktisk meget til, før han sagde ’av’, selvom det vel var noget som denne mand ville være fuldkommen ligeglad med? Han vendte blikket mod ham, som han fandt stof frem til at binde ham med øjnene, hvor han rykkede rundt med hovedet. ”Lad mig gå! Jeg slår dig ihjel!”

[Deleted]

Brandon forholdt sig hele tiden rolig og selvom han måtte tage tingene skridt for skridt så gjorde han det så hurtigt han kunne uden det blev noget sjusk. Han havde jo ikke tiden foran sig som så mange andre og han ville også gerne bare have ham væk før det blev for besværligt. Men sådan som Derek vred sig og brokkede gang på gang og forlangte sin frihed så ville det lettelse nok være at rejse med ham som bevidstløs selvom han jo så blev lidt tungere i kropsvægt, men han ville helle ikke komme ret hurtigt frem med en modstridende person. Han bandt med vilje stoffet lidt strammere end det var nødvendigt og tog resten af rebet og bandt fast til sadlen på hesten. Så rendte han ikke nogen steder mens Brandon selv hurtigt smuttede over skovbunden et par meter væk hvor der lå nogle grene der var faldt af træerne. Og det var ikke små pinde eller kviste der var tale om. Nej solide store grene der kunne give et ordenligt gok i nødden og forhåbentlig slå Derek ud. I alle fald så meget, at han ikke var i stand til at bevæge sig som nu med vrid og modstand. Brandon udså sig et par stykker og tog dem op for at prøve deres vægt og facon af. Nogen var bedre end andre og han endte da med at finde en der ikke var for stor så den slog ham ikke ihjel. men den var alligevel stor nok til at mærkes. Han nikkede let for sig selv et par gange før han gik tilbage. Lige så roligt og stille som før så Derek næppe ville have opdaget han havde flyttet sig. Endnu en skøn skøn ting ved at være vampyr. men det var jo så mange ting der var skønt ved det. Brandon elskede det, men han havde jo så heller ikke prøvet andet nogensinde. Han havde altid tilhørt natten. Han så på Derek der stadig forsøgte at give ordrer og nu hvor han ikke kunne se igennem det sorte stof ville han næppe flytte sig fra slaget. Medmindre han havde øjne i nakken. Han lod lige grenen føle sig tilpas lidt i sine hænder endnu for at få et godt greb og vænne sig til dens vægt før han let kyssede Derek på panden. "Jeg binder dig snart fri igen." hviskede han nærmest blidt før han trådte et halvt skridt om bag ham og svang grenen mod hans baghoved. Han måtte dog ikke slå for hårdt da han jo ikke ville dræbe Derek. Derfor var slaget ikke særlig hårdt og ville nok næppe gøre andet end ondt, men han ville hellere slå for let end for hårdt. Og selv hvis Derek bare blev halvt bevidstløs var det bedre end han var som nu. Og ellers måtte der jo et slag mere til. Mulighed nummer to blev sikkert aktuel.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Derek ønskede at være samarbejdsvillig, for hvem ville være det ved en kidnapning? For det var helt klart hvad det her måtte være, om det var noget som man nu ville det eller ikke! Han knyttede næverne, også selvom han slet ikke kunne finde roen til at gøre brug af magi, selvom det bestemt heller ikke var noget som man kunne sige, gjorde tingene meget bedre, for det var noget som i den grad også måtte pisse ham forbandet meget af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Det hele blev sort for hans blik, hvilket var noget som skabte ham en mindre panik, udelukkende fordi at han intet var i stand til at se, og det var bestemt heller ikke en behagelig tanke overhovedet! Hans hjerte begyndte at hamre fast mod hans bryst, for det var slet ikke fordi at han synes at det her var fair på nogen som helst måde, for det var det bestemt heller ikke! Han så sig omkring, selvom det slet ikke hjalp ham, for det hele var.. sort? Han trak sig et enkelt skridt, også selvom han ikke kom særlig langt. Han sad i fælden og han vidste det godt – og det var en situation som han slet ikke kunne komme ud af, hvilket kun var noget som gjorde det hele langt værre end det som det var i forvejen, og han fandt det bestemt heller ikke retfærdigt! ”Lad mig gå..!” endte han endnu en gang og med en fast mine. Hvilke planer denne blodsuger havde for ham, anede han ikke, selvom han nok skulle finde ud af det før eller siden vel? Selvom han helt klart ville foretrække det i en situation, hvor han ikke var tvunget til at blive siddende og bare glo, som det han gjorde i denne stund, for han brød sig på ingen måder om det, for han fik intet ud af det alligevel, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han lyttede til hans ord, hvor han trak hovedet en anelse til sig, selvom han ikke havde nogen anelse om at manden måtte stå med en gren i næverne! ”H-hvornår?” endte han med en fast tone. Han nåede dog ikke mere, før han blev slået direkte i baghovedet med den store gren, hvilket var noget som for alvor måtte slå ham direkte ned i jorden og slå ham fuldkommen i svime, hvor han endte tydeligt bevidstløs. Han blev liggende fuldkommen stille for Brandons fødder. Manden havde helt klart et overtag, og han brød sig bestemt ikke om det!

[Deleted]

Brandon satte sig på hug og gav Derek et lille puf for at se om han bare var faldet. men han så ud til at være helt væk. Han kunne stadig høre hjertet og mærke blodet pumpe rundt så død var manden i alle fald ikke. Han smed grenen ud i skovens bund igen, væk fra dem før han let strøg sit bytte over håret. "snart...og undskyld volden." han vidste jo godt, at det næppe ville blive hørt, men nu var det sagt.
Han rejste sig op lidt efter og strakte sig lidt og så op på sin hest der stod som før. Han havde mest lagt sine små tortur genstande frem for at skræmme Derek lidt måske så nu blev det pakket sammen og lagt på plads. Det havde også mest været til hvis slaget ikke havde hjulpet og han så måtte skære et lille snit eller to. Han lagde det på plads og klappede let hesten på halsen før han rakte ned og fik løftet Derek op og sat op på hesten og satte sig så selv bag ham og støttede ham så han sad op sådan mere eller mindre lænet mod Brandon. "Jeg beklager den lidt ekstra vægt min ven. Men du skal nok få en god bonus når vi kommer hjem som tak." han slog let med tøjlerne og fik vendt dem rundt og snart var stedet forladt og Brandon satte kursen på vej hjemover. Han sørgede for at holde godt fast omkring Derek både hvis han skulle vågne op undervejs og så for at sikre sig han ikke gled af eller faldt forover og ned. Han passede jo godt på sine små samlings objekter eller hvad man skulle kalde det. Gidsler var sådan et hæsligt ord i hans ører og han ville hellere kalde det noget andet.
Snart var skoven lagt bag dem og han lod hesten rende så stærkt den kunne, men naturligvis gik det lidt langsommere frem med to på ryggen. Heldigvis så var det godt med en stærk hest der kunne klare lidt af hvert. Brandon havde tillid og han havde jo en times tid eller to endnu før solen ville skade ham med sine stråler og så længe burde turen hjem ikke vare. Han kyssede let den bevidstløse Derek på halsen før han fokuserede på vejen foran dem.

//Out

[Deleted]

Det var bestemt ikke fordi at Derek brød sig om at skulle stå i denne situation, men det var jo heller ikke fordi at han direkte kunne gøre noget ved det, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for ham på nogen måde. Hans hjerte hamrede fast mod hans bryst, for et sted, så var han vel ganske.. bange af sig, for han havde ingen anelse om hvad der skete eller hvad der skulle ske eller noget som helst, ofr det var jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han trak vejret dybt, som han endnu en gang forsøgte at komme derfra, selvom det slag i hovedet, virkelig var noget som måtte slå ham ud, uden at han kunne gøre noget som helst ved det, og det var noget som han virkelig måtte hade mere end det som han lige kunne beskrive på denne her måde. Han var slået fuldkomme ud af den gren mod hans baghoved, så han lå faktisk fuldkommen stille, idet at Brandon måtte gøre hesten klar til den lange tur – ja, mod det som nu måtte være det sted som de skulle i retningen af, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt. Han mærkede ikke engang at han blev placeret på hesten og med Brandon bag sig, hvor hans hoved næsten automatisk gled mod hans skulder, da han jo sad lænet op af ham, bare uden at han som sådan selv kunne lægge mærke til det, for det kunne han ikke.
Kysset som Brandon skænkede ham, var end ikke noget som han mærkede sig af, da han var helt og langt væk, uanset hvor meget han ønskede det anderledes, men det kunne han ikke. Han blev siddende ved Brandon, idet at hesten begyndte at gå i retningen af det som nu måtte være det nye bestemmelsessted.

//Out